D e sidste 2 0 års udvikling har m edført, at byggesager bliver strakt over stadig læ ngere tid end tidligere. D ette skylde navnlig lovgivningsm agten og m yn
9*
132 § 13, II dighedernes stedse vok sen de indgriben i byggeprocessen, m en skyldes også, at m ange byggerier projekteres m ed p eriodevise opførelser m åske over m ange år for øje. D en n e udvikling har m edført, at der m eget ofte kom m er afbræk i byggesagen, således at d en ne i længere tidsrum m å henlægges for igen at blive taget op o g videreført. A t en genoptagelse af en byggesag, som har været henlagt i læ ngere tid er forbundet m ed en d el om kostninger, som ikke påløber, hvis sagen gennem føres kontinuerligt, er h elt naturligt. D e m ed arbejdere som tidligere har arbejdet m ed byggesagen er m åske skiftet ud m ed andre, der skal sætte sig ind i m aterialet fra bunden, o g selv o m de oprinde
lige m edarbejdere er b levet bevaret, vil en standsning af b lot nogenlunde læ ngde bevirke, at også disse m edarbejdere m å anvende tid på at skulle gen opfriske byggesagen.
N o g le regler, der tager sigte p å at give arkitekten en k om p en sation for tabet ved, at byggesagen standser og genoptages, findes ikke i 1958-reglerne.
I A N A er i kap. V , 13 optaget en b estem m else om , at afbrydes arkitektens arbejde i m ere end 1 år af grunde, som han ikke selv er skyld i, og skaffer n oget sådant ham m ere arbejde, når byggesagen skal fortsæ tte, har han ret til et tillæg på 5 - 1 0 % af d et sam led e honorar. Tillæ gget fastsættes ved nær
m ere aftale. I K ongensbroreglernes § 17 er foreslået en b estem m else om , at hvis projekteringen af byggeriet, efter at udarbejdelsen af arbejdsgrundlaget er påbegyndt, suspenderes i m ere end 1 år, uden at n oget sådant skyldes ar
kitektens forhold, da har arkitekten, hvis sagen gen op tages, krav på et veder
lag på 1 0 % af det sam lede honorar til dækning af d et m ed byggesagens genoptagelse forvold te ekstraarbejde.
A rkitekten kan ikke i dag kræve dækning for ekstraarbejdet ved en b ygge
sags gen op tagelse, m edm indre der er truffet aftale herom m ed bygherren. H o noreres arkitekten efter anvendt tid, opstår intet problem .
§ 1 4 : Arkitekthonorarets betaling
I. Honorarkravets forfaldstid
E fter V edtæ gt for A rkitektvirksom hed § 11 stk. 2 er arkitekten berettiget til at erholde m ån edlig a /c o n to b etalin g i fo rh o ld til d e t p ræ stered e arbejde.
B estem m elsen afløser 1958-reglernes § 11 om , at forsåvidt særlig overen s
k om st ikke er truffet, udbetales honoraret efterhånden som arkitektens ar
b ejde skrider frem . E fter sv .A A kap. II § 5, A B K § 2 0 stk. 1 og A N A kap.
X I 6 udbetales honoraret m ånedsvis, hvis ikke andet er aftalt, jfr. H A R art.
3 1 . Sam m e regel gælder for betaling af honoraret til rådgivende ingeniører,
§ 1 4 ,1 133 jfr. D I A lm in d elige B estem m elser § 5 stk. 2 . Ingen af reglerne giver næ v
neværdig vejledning om , hvornår et arkitekthonorar forfalder til udbetaling.
I en række u denlan dske honorarregler er der fastsat b estem te forfaldsterm i- ner for en k elte dele af honoraret.
E r der truffet aftale o m tid sp u n k tern e fo r betalin gen af a rk itek th o n o ra ret, vil aftalen være afgørende for honorarets forfaldstid.
E r ingen aftale truffet følger d et af vedtæ gten sam t af ganske fast kutym e, at arkitekten løb en d e under byggesagen får betalt a/con to honorar for sit arbejde. N o g e t sådant vil ved byggesager, der ikke er h elt sm å, være n ød vendigt, for at arkitekten skal kunne finansiere sin tegnestue, m edens b ygge
sagen løber. V ansk elighedern e m elder sig, når m an skal tage stilling til, h vo r
le d e s a rk ite k te n s a /c o n to betalin ger sk a l beregn es.
Ved h on orerin g e fte r a n ven d t tid frem sender arkitekten sin regning m å
nedsvis eller kvartalsvis på det i den forløbne periode præsterede arbejde.
I praksis lader arkitekten o fte regningen attestere af en revisor, der bekræfter rigtigheden af d et op givne tim etal og den til m edarbejderne udbetalte løn.
Ved an den h on orerin g e n d e fte r a n ven d t tid k om m er vanskelighederne.
N år byggesagen er færdig, har arkitekten fortjent det fulde honorar. H en syn et til b egge parter tilsiger, at a /con to betalinger finder sted i nogenlunde sam m e takt, som d ele af det sam led e arkitektarbejde udføres i. Skal der foretages m å
nedlige a /co n to betalinger, og beregner m an d isse efter anvendt tid, kan m an risikere, at arkitekten har fået h ele honoraret udbetalt, m edens m an m åske kun er k om m et halvvejs igennem projekteringsarbejdet. F or at m odvirke en sådan situation er i K ongensbroreglernes § 29 stk. 2 foreslået en b estem m else om , at arkitekten ikke gennem d e m ånedlige udbetalinger kan kræve betalt m ere end 9 0 % af d en d el af honoraret, som vedrører d en del af projek
teringsarbejdet, hvorpå a /con to betalinger finder sted. P rob lem et løses delvis m ed en h envisning til reglernes § 8 om de forskellige arkitektydelsers ind
byrdes relative størrelser. M ed op hæ velsen af 1 9 5 8 -reg lem e er en sådan m u lighed udelukket, m edm indre den indføres i arkitektkontrakten.
D e t er i dag ikke m uligt præcist at fastlægge på h vilken m åde arkitektens m ånedlige a /co n to betalinger skal beregnes, og spørgsm ålet bør afklares i af
talen m ed bygherren.
I praksis tilbageholdes o fte 5 % af arkitektens honorar h os bygherren, ind
til arkitektens arbejde er afsluttet jfr. K ongensbroreglernes § 29 stk. 2. I visse byggeopgaver tilbageholdes dog 1 0 % af arkitekthonoraret jfr. D A L ’s stan
dardform ular vedrørende k om m unale arbejder § 14.
I standardaftalen m ellem D A L og Fæ llesorganisationen er i § 22 givet detaljerede regler om udbetalingen af arkitektens honorar. E fter disse regler kom m er arkitekten stort set til at udarbejde hele sit projekt, inden han får nogen del af hon o raret udbetalt, idet
134 § 14,1 første rate af projekteringshonoraret først forfalder efter at totalprojektet er udarbejdet.
Reglen kan have en vis social begrundelse i tilfælde, hvor et boligselskab står helt uden m idler. I praksis findes tilfælde, hvor disse udbetalingregler er blevet anvendt på en m å de, hvorefter arkitekten, når han ikke selv kan finansiere udarbejdelsen af projektet, må anm ode boligselskabet om økonom isk hjælp til dækning af projekteringsarbejdet. D enne hjælp ydes da i form af lån, således at boligselskabet af denne a/conto honorarbetaling, som der reelt er tale om , beregner sig sædvanlig kassekreditrente indtil forfaldsterm inen fo r arkitekthonoraret. En sådan frem gangsm åde er på ingen m åde ulovlig, men den forekom m er uheldig, usym patisk og utilstedelig.