I en række af de udenlandske honorarregler b estem m es det, at arkitekten fo r
in den a rb e jd e ts p å b eg y n d e lse er b ere ttig e t til a t kræ ve en d e l a f sit h on orar b eta lt på fo rsk u d . I F B H art. F bestem m es således, at ved p åbegyndelsen af ethvert forarbejde skal bygherren betale arkitekten et forskud i forhold til honorarbeløbet. Såfrem t d et drejer sig om udarbejdelse af et kom p let projekt, skal forskuddet fastsættes forholdsm æ ssigt efter sagens anslåede værdi, m en det kan aldrig overstige honorarbeløbet vedrørende tegningsarbejdet og for- håndsprojekteringen. E fter H F A IV kan arkitekten til dækning af sine første udgifter 8 dage efter datoen for den indgåede aftale kræve et forskud af h on o
raret, hvis størrelse han selv fastsætter. D ette kan d og ik ke overstige V 5 af det anslåede honorar. D et b estem m es endvidere, at ethvert forskud er en defi
nitiv betaling. E fter H SC art. 14 betales 2/ 10 af honoraret som forskud på basis af en beregning af byggeom kostningerne, se også G O A 1 9 6 0 § 2 2 .
R egler om b etaling af en del af arkitekthonoraret i forskud fandtes hverken i 1958-reglerne eller i K ongensbroreglerne. A rkitekten har d og ingen adgang til at kræve forskud på arkitekthonoraret, m edm indre der er truffet aftale herom .
K A P I T E L 4 : M I S L I G H O L D E L S E , V O L D G I F T M. V.
§ 15 : M isligholdelse a f arkitektkontrakten
I. Arkitektens misligholdelse
Spørgsm ålene om m isligholdelsesform erne fra arkitektens sid e er b esk revet i forbindelse m ed gennem gangen af arkitektens yd else i kap. II, og spørgsm å
len e om arkitektens erstatningsansvar vil blive behandlet i kap V . D e spørgs
m ål, som skal behandles her, bliver de spørgsm ål som ikke er b ehandlet andre steder i frem stillingen.
E r det som hævdet i § 13 I rigtigt, at bygherren som hovedregel har fri adgang til at standse en b yggesag h os en arkitekt m od at b etale ham for det indtil standsningen præsterede arbejde sam t for dokum enterede tab som følge af standsningen, er problem et om m isligholdelsen fra arkitektens side et spørgsm ål om , i h v ilk e t om fan g bygh erren kan sta n d se byggesagen u den at betale a rk itek te n h on oraret fo r d e t fu ld fø rte a rb e jd e sa m t hans om k o stn in g er v e d stan dsn ingen. I overen sstem m else m ed alm indelige obligationsretlige reg
ler m å det antages, at gør arkitekten sig skyldig i væ sentlig m isligh oldelse af sine pligter, da kan bygherren afvise det af arkitekten udførte arbejde. D e t er efter alm indelige regler ikke h elt klart om en sådan afvisning er ensbetydende m ed, at bygherren helt kan undgå at betale arkitekten noget honorar. Som vejledende regel m å det antages, at bygh erren , b o rtse t fra m eg et g ro v e tilfæ lde, sk a l b etale h on orar fo r den d e l a f a rk itek ta rb e jd e t, so m kan b e n y tte s i fo rb in delse m e d en a n den p ro je k te rin g af o p g a ve n , uanset o m en sådan p ro je k te rin g finder sted. D er kan endvidere være tale om , at en del af skitsearbejdet vil kunne have betydning dels m ed hensyn til en eventuel frem tidig projektering, dels m ed hensyn til bygherrens evne til frem tidig at form ulere et rigtigere byggeprogram . U nd ersøgelser o g planer over grundens bebyggelsesm uligheder vil selvsagt ej heller være spildte. F or den del af projekteringsarbejdet, som vil være værdiløst på grund af arkitektens m isligholdelse, bør bygherren intet betale.
R esu ltatet af det sagte bliver, at m an i disse sager som oftest m å kom m e til, at arkitekten skal have et re d u c ere t honorar.
D e t er vanskeligt at sige noget alm indeligt om , h v o r m e g et d e r k ræ ves til a t en m isligh oldelse fra a rk ite k te n s sid e e r væ sentlig. I A B K § 2 2 stk. 5 b estem m es at ringe fejl eller forsøm m elser ikke berettiger til at hæve kontrakten efter andre regler end d em , som er b ehandlet i § 13 ovenfor. Som følge af, at det grundlag, som arkitekten påbegynder sit arbejde på, o fte er m eget usikkert, og
§ 1 5 , 1 137 som følge af, at arkitekten i vidt om fang selvstændigt skal søge frem til grund
laget, m å m an kræve ret m eget. U nd er udarbejdelse af skitseforslag og/eller præliminære hovedtegninger m å der stilles m eget strenge krav til program m ets betingelser, for at tilsidesæ ttelsen af sådanne betingelser skal kunne stem ples som væ sentlig m isligholdelse. M eget ofte m å det antages, at skal bygherren kunne afvise et skitsearbejde m ed henvisning til en m isligh old else, da m å m is
ligh oldelsen ik k e alene væ re væ sentlig, m en også ku nn e tilregn es a rk itek te n so m forsæ tlig eller g ro ft u agtsom . E r skitserne udarbejdet i øn sket om at efterprøve en m ulig løsn in g, bør de ikke kunne afvises som m isligholdelse. Er skitseforslag og præliminære h ovedtegninger godkendt af bygherren, er o p gaven b levet væ sentlig m ere eksakt og m uligheden for at stem ple en m islig
h oldelse som væ sentlig bliver derm ed større. Inden for arkitektom rådet spiller spørgsm ålet om forsinkelse m ed projektets færdiggørelse ikke nogen næ vne
værdig rolle i praksis som grundlag for en påstand om m isligh old else fra arki
tektens side. D e t m å anses for tvivlsom t, om en bygherre i tilfælde, hvor der er fastsat afleveringstid for et projekt, kan afvise projektet og nægte at betale honoraret, fordi der indtræffer en forsinkelse, m edm indre der er tale om m e
get klare aftaler eller om m eget betydelige forsinkelser.
A fv is e r bygh erren a rk itek te n s p ro je k t, er han a fsk å ret fra a t b e n y tte d e t so m gru ndlag fo r sit byggeri, jfr. § 7 oven for m ed den m ulige undtagelse jfr.
§ 15 for det tilfælde, hvor byggesagen først standses over for arkitekten, efter at byggeriet er påbegyndt.
H ar bygherren ved aftale m ed arkitekten afskåret sig fra at skifte arkitekten ud m ed en anden arkitekt, m å det antages at bygherren ved væ sentlig m islig
h oldelse kan ophæ ve kontraktforholdet m ed arkitekten. T il en sådan ophæ velse, som vil få virkning for frem tiden, er der næppe n ogen grund til at stille så strenge krav til væ sentligheden som oven for om bortfald eller nedsæ ttelse af bygherrens pligt til at b etale arkitekten for det før ophæ velsen præsterede arbejde.
II. Bygherrens misligholdelse
M isligh old else fra bygherrens side kan i praksis tænkes ved, at bygherren ikke rettidigt betaler arkitektens honorar, og ved, at bygherren ikke rettidigt for
syner arkitekten m ed de fornødne instruktioner om arbejdets udførelse.
U n dlader bygh erren re ttid ig t a t betale a rk itek th o n o ra ret, er noget sådant m isligholdelse, som vil berettige arkitekten til at kræve m orarenter, jfr. § 1 4 II, sam t andet af undladelsen forvoldt tab. Sådant tab kan f. eks. være kurstab jfr. gæ ldsbrevslovens § 7, p rocesom kostninger o. lign.
D et kan ikke antages, at arkitekten er berettiget til at standse sin projek
tering, b lot fordi bygherren ikke rettidigt betaler en enkelt regning eller
begæ-138 § 15,11 ring fra arkitektens side. Er der tale om undladelse af at betale en række reg
ninger, vil bygherrens m isligh old else snarere være så væsentlig, at arkitekten er berettiget til at standse sin projektering, hvis ikke bygherren om gåen de får berigtiget forholdet. Så strenge regler, som gælder i købsforhold, jfr. k ø b e
lovens § 2 8 , lader sig ikke anvende inden for arkitektom rådet.
B liver bygh erren in solven t, eller o p stå r d e r af an dre gru nde b egru n det tv iv l o m , h v o rv id t bygh erren vil væ re i sta n d til a t betale a rk itek te n s a rb e jd e, m å det i overen sstem m else m ed princippet bag købeloven s § 39 antages, at arki
tekten kan stille krav om sikkerhed for sit honorar for at fortsæ tte projekte
ringen. A t arkitekten er berettiget til at standse sin m edvirken til opgavens gen n em førelse, hvis bygherren m isligholder sine forpligtelser overfor ham , er udtalt i sv .A A kap II § 8, jfr. § 13 II ovenfor.
M isligh old else fra bygherrens side ved ik k e at g ive a rk itek te n d e forn ødn e in stru k tio n er spiller ikke nogen nævneværdig rolle i praksis. D et kan tænkes, at arkitekten lider tab ved at tegnestuen i en periode står ubeskæ ftiget, fordi videreførelsen af projektet kræver en stillingtagen fra bygherrens side. Er en sådan udeblevet stillingtagen bygherren tilregnelig, kan der være tale om , at han m å b etale arkitekten for det derved forvoldte tab.
1 sv .A A kap. II § 8 nævnes som en yderligere form for m isligholdelse, at bygherren kræ ver, a t a rk itek ten sk a l slæ kke p å kraven e til g o d tekn isk praksis, jfr. § 13 ovenfor. A f m isligholdelsesform er kan endvidere nævnes, at bygher
ren ik ke respekterer V edtæ gt for A rkitektvirksom hed, eller at han mangler respekt for arkitektens kunstneriske vurderinger.
III. Død
D ør arkitekten, m å det antages, at hans forpligtelser i h. t. arkitektkontrakten bortfalder, således at bygherren ikke i anledning af dødsfaldet kan rejse ø k o n om iske krav i arkitektens b o.
I praksis vil det forhold, at arkitekten dør, nødvendiggøre, at der træffes aftale m ed d ød sb oet om byggesagens afvikling og m åske om byggesagens vi
dereførelse af en anden arkitekt for d ødsb oets regning.
I A N A kap. X I 3 e findes en bestem m else om , at hvis arkitekten dør eller d et på anden m åde (force m ajeure) ikke bliver m uligt for ham at fuldføre opdraget, har opdragsgiveren ret til at lade arbejdet fortsætte efter projektet.
H an står frit i valget af arkitekt til fuldførelsen, m en den førstnæ vnte arkitekts arbejde skal honoreres fuldt ud efter aftalen, selv om projektet bliver ændret.
I H A R . art. 4 3 indeholdes en tilsvarende regel om , at hvis arkitekten dør, skal en ny arkitekt fortsæ tte opgaven efter aftale m ellem b oet o g bygherren.
E r enighed herom ikke opnået inden 1 m åned, udpeges den nye arkitekt af d et hollandske arkitektforbund. H F A art. 18 indskrænker sig til at bestem m e,
§ 15, 111 139 at arkitektens opgave afsluttes ved hans død, hans arvinger har ret til h o n o rar, udlæg m .v. i forhold til de udførte pligter og til, hvor langt byggearbejdet er på tidspunktet for dødsfaldet.
A fgår bygherren ved d øden, indebærer n oget sådant norm alt ikke nogen afbrydelse af retsforholdet m ellem arkitekt og bygherre, idet d ød sb oet eller den i uskiftet b o h ensiddende enke indtræder i retsforholdet. E n afbrydelse kan dog fø lg e af grundsætningen bag aftalelovens § 2 1 , m en noget sådant m å form odes at ville være yderst sjældent forekom m ende.
§ 16 : Voldgift
Efter V edtæ gt for A rkitektvirksom hed § 14 kan tvistigheder, hvori et m edlem af D A L er part, afgøres af retsudvalget eller af voldgiftsretten for D A L , hvis parterne er en ige om at lad e tvisten afgøre af de nævnte organer. H vis ikke udtrykkelig aftale om at lad e tvisten afgøre ved voldgift enten er op taget i arkitektkontrakten eller er aftalt forinden sagsførelsen, henhører spørgsm ålet om sagens afgørelse under dom stolene.
I praksis kan det være forbundet m ed nogen betæ nkelighed på forhånd at binde sig til en bestem t voldgiftsret. I praksis har der været vanskeligheder i sager, hvor der i forbindelse m ed byggerier er sket skader, hvori flere af b yg
geriets parter har været im pliceret, o g hvor der for de forskellige parter er vedtaget forskellige voldgiftsretter til behandling af stridigheden. E t sådant forhold vil i m eget høj grad vanskeliggøre m uligheden for at få en endelig af
gørelse af sagen.
E t krav om voldgiftsbehandling er for rådgivende ingeniørers ved k om m en d e optaget i D I – A lm in d elige B estem m elser § 12.
D et m å norm alt anses som værende en fordel for b egge parter, at sagen afgøres ved voldgiftsret, selv om om kostningerne herved norm alt vil overstige om kostningerne ved en sagsførelse for dom stolene.
K A P I T E L 5 : A R K I T E K T E N S A N S V A R
§ 1 7 : Ansvarsgrundlaget I. Generelle bemærkninger
A . I n d le d n in g
Sker der en skade under et byggeri, opstår ofte d isku ssion om , hvorvidt de i byggeriet m edvirkende parter herunder arkitekten er ansvarlige for det tab, som skaden har forvoldt. D en n e diskussion kan op stå uanset skadens art, f. eks. hvor en af håndværkerne har fået en m ursten i h oved et, hvor bygningen har sat sig, er revnet, eller hvor bygningen viser sig at være ulovlig, eller hvor byggeriet ikke er blevet færdigt til tiden og dette har påført bygherren tab.
Som oftest går d et ikke galt for arkitekten, idet ansvaret placeres hos entre
prenørerne eller hos m aterialeleverandøren, m en dom spraksis viser, at arki
tekten langtfra kan gå ud fra, at han er ansvarsfri, hvis der sker en skade.
A rk itek ten er ansvarlig på sam m e m åde, som andre p rofessionelle råd
givere er det. Således udtales f. eks. i A K B § 9, stk. 1, at a rk itek te n er an svar
lig fo r skade, so m p å fø res b estilleren v e d fejl eller fo rsø m m e lse fra a rk itek te n s side i fo rb in d else m e d o p d ra g e ts u dførelse eller som følger deraf, se også H A R art. 3 3 , H F A art. 13, D I – A lm ind elige B estem m elser § 4 , hvor noget tilsvarende udtales.
Selv om arkitekten betragter sig som o g er bygherrens tillidsm and på b yg
geriet, så er arkitekten også bygherrens m edkontrahent i en aftale, hvor b yg
herren for et b eløb køber arkitektens viden og dygtighed, o g ud fra denne synsvinkel kan m an let tænke sig, at den ydelse, arkitekten præsterer, ikke er god nok efter kontraktsforholdet, m en er m angelfuld på en k elte punkter.
Grundlaget for arkitektens ansvar overfor bygherren m å som udgangspunkt være det k o n tra k tsfo rh o ld , som består m ellem bygherren og arkitekten. Skal arkitekten pålæ gges ansvar overfor bygherren, kræves hertil, at arkitekten ikke har præsteret det, han efter aftalen m ed bygherren var forpligtet til, og at dette har været en m edvirkende årsag til, at skaden er sket. Indholdet af arkitektens pligter overfor bygherren er beskrevet i kap. II, hvor også en række d om m e om erstatningsansvar er refereret. For at undgå gentagelser vil i det følgen de b lot blive hen vist til det oven for anførte.
A f litteratu r om spørgsm ålet kan henvises til:
Carl Ricard: A rkitektens A nsvar. A kadem isk A rkitektforenings A arbog 1941-1942.
A. Vinding Kruse: A rkitektens og ingeniørens erstatningsansvar ved byggeforetagender.
Juristen 1962, p. 121 ff. Erstatningsret I og II, K øbenhavn 1964 og 1965. Jørgen Hansen:
§ 1 7 ,1 A 141 A rkitektens A nsvar, København 1963. B. Gomará: Erstaningsregler i og udenfor kon
traktsforhold, K øbenhavn 1958 og H .Uss ing: Erstatningsret, K øbenhavn 1947.
B . A n s v a r f o r g a r a n ti
H vis arkitekten ikke holder, hvad han sp e cie lt har lo v e t, o g der herved sker en skade, er arkitekten ansvarlig. M an taler om , at arkitekten ifalder et ga
rantiansvar. D e t vil i praksis kunne være vanskeligt at fastslå, hvornår arki
tekten har givet en garanti.
H ar arkitekten f. eks. foreskrevet en konstruktionsm åde, som ikke er al
m indelig anvendt og gennem prøvet, er der ingen tvivl om , at han er ansvarlig i d e tilfælde, hvor han h ar a fg ive t en erklæ ring til bygh erren o m , a t han in d e sta r fo r k o n stru k tio n sm å d en . M en selv om der ikke er afgivet en sådan ga
rantierklæring, vil der efter praksis kunne pålæ gges arkitekten et garantian
svar. D et afgørende vil være, om bygherren regner m ed, at arkitekten bærer risikoen for en anvendt konstruktionsform , m aterialevalg eller lignende, og om arkitekten er eller bør være klar over denne indstilling hos bygherren. Syns
punktet m edfører, at det for en arkitekt altid vil kunne indebæ re en risiko at anvende nye u prøvede konstruktionsm åder, nye m aterialer og lignende uden at m eddele bygherren, at han gør det, o g uden at gøre bygherren opm æ rksom på de risici, den foreslåed e frem gangsm åde indebærer.
Som et eksempel på et anvendt garantiansvar skal nævnes dom m en i U fR 1955. 381 Ø LD. En tøm rerm ester u dførte som hovedentreprenør og senere som bygherre uden a r
kitekt en bygning. E n m urerm ester overtog m urerarbejdet i entreprise og opførte skor
stenen af m angehulsten. D ette m ateriale var efter det for retten oplyste uegnet til skor- stensbygning, og m urerm esteren tilpligtedes uden hensyn til, om det kunne bebrejdes ham , at han havde brugt m angehulsten, at godtgøre tøm rerm esteren udgifterne ved skor
stenens om m uring.
D et siges i landsrettens præmisser:
»Uden hensyn til, om det kunne bebrejdes sagsøgte (m urerm esteren), at han h a r an
vendt det om handlede uegnede m ateriale til opførelsen af skorstenen, findes han at m åtte være ansvarlig fo r m aterialets m angelfuldhed, således at han må bære tabet ved den nødvendige udbedring af skorstenen«.
H avde en arkitekt foreskrevet, at skorstenen skulle opføres af m angehulsten, og dette var sket, er det utvivlsom t, at arkitekten var blevet pålagt erstatningsansvar.
I sv.AA pkt. 9 er optaget en bestemm else, hvorefter arkitekten ikke svarer fo r skader i forbindelse med indførelsen af nye konstruktioner eller arbejdsm etoder, som anvendes i overenskom st m ed bygherren, og som er m otiveret af en faglig stræ ben for at nå det bedste økonom iske resultat. En bestemm else af denne art vil antagelig kunne diskulpere arkitekten fo r et eventuelt garantiansvar, forudsat at bestemm elsen er således indføjet i kontraktsforholdet mellem arkitekten og bygherren, at bygherren har accepteret en sådan begrænsning i arkitektens ansvar. Bestemmelsen vil derim od ikke dække arkitekten, så
frem t arkitekten handler culpøst. Om den nærm ere forståelse af bestemm elsen henvises til bem ærkninger nedenfor p. 164.
142 § 1 7 ,1 C
C . A n s v a r f o r c u lp a
G arantiansvaret vil være en relativt sjælden foreteelse, idet erfaringen viser, at arkitekter er forsigtige m ed at lo v e for m eget. Langt hyppigere forekom m er ansvaret for culpa, h vo r en a rk ite k t pålæ gges an svar, fo rd i han har begået fejl, som har m edvirket til, at skaden er sket. D ette ansvar for arkitekter svarer til det ansvar, som er gæ ldende for alle m edlem m er af sam fundet, som indgår aftaler om at præstere en vis ydelse. D e er ansvarlige, hvis de som følge af en eller anden uforsvarlig adfærd hidfører en yd else, som ikke er god nok, og som påfører m edkontrahenten (bygherren) et tab.
I relation til arkitekter kan culpareglen generelt form uleres således:
E n a rk ite k t e r an svarlig fo r d e t tab, so m er forårsaget af, a t han ik k e har o p fy ld t sine p lig te r m e d den om h u o g efte r de evn er, so m m an m å kræ ve, at en a rk ite k t repræ sen terer.
D ette krav til arkitektens adfærd genfindes i de forskellige vedtægter for rådgivende teknikers virke. I D I – A lm ind elige B estem m elser § 4 siges det, at ingeniøren er ansvarlig for skader, som inden for det arbejde, han har på
taget sig, skyldes hans eller hans folks m angel på fornøden faglig dygtighed eller tilsidesæ ttelse af fornøden om hu, f. eks. ved tilsidesæ ttelse af kontraktlig tilsynspligt. I sv .A A siges, at arkitekten kun er ansvarlig for skader, som skyldes, at han har tilsidesat fagets sædvanlige om hu eller ikke har optrådt m ed den sagkundskab, som ved tiden for opgavens udførelse var alm indelig gæ ldende for den pågældende branche, forudsat tillige at skaderne viser sig at være beregnelige følger af en sådan tilsidesæ ttelse af en alm indelig erhvervs- standard, jfr. A B K § 9, H A R art. 33 og H F A art. 13.
N år man skal vurdere, om en arkitekt har handlet uforsvarligt og ansvars- pådragende, m å m an se på, h vo rd a n an dre a rk ite k te r sæ dvan ligvis h andler in d en fo r d e t pågæ lden de om rå d e.
N o g en lov om arkitekters erstatningsansvar findes ikke, m en lovgivningen indeholder en række bestem m elser, som giver fo rsk rifte r på bygn in gers k o n stru k tio n og in dretnin g, og som har en vis betydning ved b ed øm m elsen af ansvaret.
A t arkitekten m å kende d isse love og efterleve dem , er en selvfølge. O p fø
rer arkitekten en bygning, som er i strid m ed bygningslovgivningen og m ed d e i forb ind else herm ed givne byggevedtægter, og m å bygningen ændres, vil der i praksis være høj grad af form odning for, at arkitekten vil være erstat
ningsansvarlig. D e i bygningslovgivningen indeholdte b estem m elser er ofte af form el art, f. eks. krav om forudgående tilladelser, om indberetninger, anm el
delser og lignende, således at arkitekten kan pådrage sig et strafansvar ved ikke at overholde sådanne bestem m elser. O vertrædes sådanne bestem m elser, og får arkitekten en b øde, kan m an ikke deraf slutte, at han er erstatnings