SOFUS ELVIUS
PROFESSOR, REKTOR
HANS JØRGEN HANSEN
OG HANS SLÆGT
KJØBENHAVN
1909
SOFUS ELVIUS
PROFESSOR. REKTOR
HANS JØRGEN HANSEN
OG HANS SLÆGT
KJ 0 BENHAVN
1909
FORORD.
D
et havde oprindelig været Hensigten at optage nærværende Slægtbog i 2. Samling af »Danske patriciske Slægter«, men da Fortsættelsen af dette Værk ikke har fundet tilstrækkelig i ilslutning, udsendes den nu som et selvstændigt Arbejde. Den kommer deived til at undvære en flatterende Ramme, men heldigvis er Slægten stor og anset nok til at kunne undvære en saadan ; og desuden opnaas derved det Gode, dels at Arbejdet har kunnet udformes paa en fyldigere Maade, dels at man har kunnet tage Spindelinierne med, noget som er undladt i de fleste nyere genealogiske Arbejder, men som de udmærkede Genealoger af den ældre Skole, tmm. Barfod og Leng- nick, stedse ansaa for at være af den største Interesse og Betydning til Bedømmelse af en Slægts Liv og Vækst.
Uagtet det smukke og stærke Sammenhold i Slægten er det ikke lykkedes at bevare Stamfaderens Navn som Slægtnavn for alle de mandlige Efter
kommere, thi der er foretaget flere Navneforandringer, og desværre ikke til samme Navn for alle, men til forskellige Navne: Hoff-Hansen, Hansen-Oslen- feld, Tage-Hansen, Rosing-Hansen og Rosing alene.
At Arbejdet blev paabegyndt, skyldes afdøde Provst H. J. Hansens varme Slægtsfølelse, men det var ikke blevet afsluttet og fremkommet i en saa smuk Form, uden den store Interesse og Offervillighed, som Justitsraad, Apotheker H. Hansen i Hobro har udvist.
I
Slutningen af det 17. og i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede en Gaardejer Hans Hansen, født c. 1680, død 1729; medsin Hustru Karen Christiansdatter fra Nabosognet Ødis, med hvem han havde Bryllup 28. Juni 1718, og somblevbegravet 23. Februar1762, havde han 5 Børn:1. Hans, født 1719, 2. Maren, født 1721,
3. Christian, født 1724, død 1726,
i. Peder, født 1726; boede 1782 i Horskjær i Vamdrup Sogn, og 5. Hans, født 1729; naar han fik samme Navn som den ældste
Broder, var det fordi han blev opkaldt efter sin Fader og døbt samme Dag som denne blev begravet.
Den ældste Søn Hans, født 1719, der ligesom Faderen var Gaard ejer og boede i ØsterVamdrup, var gift med Karen Jørgensdatter (Møl
ler) og havde med hende 5 Sønner:
1. Hans Hansen, født c. 1748, han boede 1782 i Vester Nebel.
2. Jørgen Hansen, som vi senere hen skal beskæftige os med, født 24. Februar 1750 i Øster Vamdrup.
3. Christian Hansen, født c. 1755, Gaardejer i Øster-Vamdrup, død 23. Januar 1823 i Frederikshavn; han, der var gift med Marie Ankersen, blev Stamfader til en nulevende anset Slægt, hvis mest bekendte MedlemharværetLandstingsmand,Justitsraad,Cand. phil.
Carl August Holmer Hansen i Thisted, født 28. November 1811 i Hjørring, død 29. Marts 1894 i Kjøbenhavn.
4. Niss Hansen, døbt 31. Maj 1762.
5. Andreas Hansen, døbt 4. April 1765.
Hel nøjagtig Besked ved vi ikke om Familieforholdene, da Kirke bogen for Vamdrup Sogn, der den Gang var forenet med Hjarup Sogn, desværre mangler for Aarene 1735—1759. Den Viden, vi har, stam
mer fra Østerbygaard Skifteprotokol, der dog heldigvis giver fyldige Oplysninger om Slægten. Af den ser vi, at Hans Hansen maa være død i Begyndelsen af 1782, thi:
»Anno 1782 d. 12. Februari indfandt sig paa Skifteforvalteren Hr.
Cancellie-Raad Hansens Vegne Hans Dall tillige 2de Vurderings[mændl], Niels Andersen og Hans Xstensen j Øster Vamdrup udi afgangene Hans Hansens Sterfboe j Øster Vamdrup, for at registrere de der befindende Mobiler og Effecter heele Boehaugen, til nærmere Skifte og Deeling, jmellem hans efterladte Enke, Karen Jorgensdatter cum Gurator . . .*) og deres sammen aulede Børn, neml: 5 Sønner naufnlig Magister J.
Hansen i Viborg, Hans Hansen i Nebel og Christian Hansen hiemme hos Moderen, som alle 3de ere self myndige, Noch en Søn naufnlig Nis Hansen 20 Aar gamel, hvis Formynder er Hans Hansen j Nebel og den yngste Andreas 17 Aar, hvis Formynder er Peder Hansen j Horskjer, derefter blev Vorderingsmændene formanet og tilsagt reede- ligen alle Ting at taxere, saaledes som de i sin Tid om forlanges ædeligen kand tilstaaeog bekiendt være og blef saa med Forretningen begyndt i bege Formynderes Overværelse, saaledes som følger:
Registering. Vorderin«
Rdl. Sk.
Gaarden, som bestaar af Hartk. 5Tdr. 7 Skp. 0 Fjk. 2 Alb.
er paa forhen holden Auction indkiøbt til Ejendom for
707 Rdl. 24 Sk. —den halve jendestaaer udsattes saa. . 353 36 Lagte Rugsæd m. m... 79 16 Beeister... 33 » Køer og Svin... 69 32 Vognredskab... 31 32 En Del Trætøj... 12 32 Korn i Laden... 4 44 1 Hugehuset — forskelligt... 10 41 I Vester Huuset — forskelligt... 10 26 Utorsken Korn i Laden m. m... 35 16 Paa Loftet Korn m. m... 55 42 1 Brøghuuset — forskelligt ... 35 16
•) Navnet mangler i Protokollen, men det skal være Frederik Christian Friis, han var Sognets Præst, født 29.Sptbr.1722i Kjøbenhavn,død 8. Maj 1802 i Hjarup.
Rd. Sk.
I Kiøkenet — forskelligt Inventar... 12 38 ISpiise-Kammeret — forskelligt Inventar... 4 25 I Dornset... 13 20 Senge med Sengeklæder... 36 32 I Stuen: 1 Ege Bord... 1 Rd. 16 Sk.
1 Kiste... 2 — » — 1 fyr Half Kiste... 1 — 16 — 1 ege Klædeskab... 4 — » — 3 Lu. Hør... 5 — » —
--- 13 32 Sølvtøj: 4 Sølfskeer taxeret... 4 Rd. »Sk.
1 liden sølf Theeskee... » — 10 — en sølf Bæger... 3 — »—
--- 7 10 1 Dragkiste m. m... 1 » 4 Drejls Bordduge... 1 16 4 do. do. blaargarns... > 32 Linned... 2 24 I Daglig Dørnse Bohave til Værdi... 17 10 Forskelligt ... 9 16 Gangklæder... 20 » Christian 5tes Lou Bog.
873 24 Udestaaende Fordringer... 61 16 Sum. . 934 40 Enken opgav at være skyldig... 38 53 Her foruden fandtes i bemeldte Gaard som Christian formente
vilde have sig forbeholden og sin Gaard i Sjøgaard skulde være tilhørende, men dahånd ej er udskift fra sine andre Søskende, saa blef samme registeret og taxeret som følger;
I Stalden: Heste, Køer og Stuer... 197 32 Korn paa Loftet... 27 16 I Stuen et Chatol mod Skab paa ... 12 12 Al Slags Træ uden Gaarden... 10 10 1 Vogn med ege Gang til Beslag... 6 »
263 »
Rd. Sk.
19/2 blef atter continueret med Vordering paa Christian Han sens Gaard i Sjøgaard og forefandtes som følger neml:
16 Stude å Stk. 10 Rd... 160 » 2 Harver... » 48 utorsken Boghvede ... 3 16 Gjøde i Gaarden 80 Læs m.m... 5 10 432 26 Gaarden som ved holden Auction den 4/n 1780 med det
dertil hørende blef Christian Hansen overladt til Fæste . . 245 » Summa. . 677 26 Da nu ej mere denne Gang blef anvist, daChristian Hansen oftere advaret ej mødte, saa blef Forretning til videre Fremme sluttet og underskreven.
Dat. Sjøgaard, den 19. Februar 1782.
H. Dall. Hans Christensen. Niels Andersen.
Senere hen ser vi i Skifteprotokollen, Folio 52, at:
»Anno 1782, den 30. November, blev Skiftet efter forhen Regi
strering og Vurdering foretaget efter Sal. Hans Hansen i Øster Vam drup, udi Overværelse af Enkens Laugværge Velærværdige Herr. Friess i Hjarup, og Enkens Broder Vel.e Herr. Andreas Møller i Colding, paa Sønnens, Herr. Magister Hansen i Wiborg hans Vegne, tilligemed den afdødes ældste Søn Hans Hansen fra Wester Nøbbel som For
mynder for hans umyndige Broder Nis Hansen, 20 Aar gammel, den afdødes Broder Peder Hansen i Horskier som Formynder for den yngste Søn Andreas Hanssen, 18 Aar gammel, samt tredie Søn Chri
stian Hansen, 30 Aar gammel. Forinden noget videre blev foretaget, blev til Skifteretten indleveret de 2de ældste Sønners Afkald, skrevet paa behørig stemplet Papiir, hvert af Nr. 4 til 24 Sk., lydende paa Fol. 53. Hvorefter de hver havde annammet 400 Rd., skriver flire Hundrede Rixdaler, hvormed de i Fæderne- og Møderne-Arv havde tilstaaet at væretilfreds og endnu tilstode og ved fuldmægtiger tilstode lode — hvorpaa Skifteretten vilde tiltræde lovlig Deeling imellem En
ken og de andre efterladte trende Sønner; hvor da for Skifte-Retten fremkom Enkens Laugværge, tilligemed Christian Hansen og de begge
andre Sønners Formyndere, ogtilkiendegav at de, paa Skifteforvalterens nærmereApprobation saaledes vare bievne forenede, at den ældste af de nu hiemmeværende Sønner Christian Hansen skulde tiltræde Gaar- den med samtlig Inde- og Udboe, som den nu befindes og er og der
imod 1. udbetale til sine 2de Brødre Nis og Andreas Hansen udi Fæderne og Møderne Arv hver 400 Rd., skriver flire Hundrede Rix- daler, hvilket udgiør lige Summa, som de 2de udskiftede Brødre alle
rede haver faaet udi Fæderne og Møderne Arv. Bemeldte Penger for
rentes fra 11. December h. a. med 4re pro Cento aarlig, saalænge de i Gaarden uopsagt bliver staaende, dernæst for det 2det som nu equivalent imod det som de ældste Brødre haver faaet i Klæder og Udstyr hver en Ære-Klædning, en Eege Kiste, flire Læder Stoele og Eege-Træe til et Chatoll. 3die til hans Moders Aftægtsværelse at op
bygge 4re Fag nye Huus, i alt indrettet efter- hendes egen Villie og Begiering, med Loft, Skorsteen, Kakelovn, Stue, Kiøken, Vindver, Dørre ogsaa videre, som derefter forsvarlig skulde vedligeholdes saa længe hun lever, og til hendes Aftægt aarlig levere hende tree Tønder tør Rug, tolv Skiepper Boghvedegryn, toe Tønder got Byg-Malt, toe Skiepper got Byg og een Skieppe Havregryn, hvilketKorn føres hende frie baade til og fra Møllen, naar hun det behøver og desuden udtager hun og beholder saa længe hun lever den bedste Malke-Koe som giver Melk, og naar den er seen, da en anden bedstgivende Melk i Steden, saa at hun altid kand have Melk, og i Steden for Faar leverer hende sex Pund Uld af Værd flire og tyve Skilling Pundet; hun medtager den JernKakelovn som er udi den liden Stue, at benytte sig af til Opsæt telse og Beholdelse i Aftægtshuuset. Endvidere skulde ovenmelte Chri
stian Hansen eller Gaardens Besiddere udbetale til Enken aarlig fem Rixdaler til Slagt, aatte Mark til Humle og Salt, tre Rixdaler til 2 Lp Hør, flire Rixdaler til Haandpenge, og der foruden aarlig for hende at svare Offer-Penge ogExtraskat, samt aarlig forskaffe hende fornøden og forsvarlig Brændsel 20ve Læs som hende skulde hiemføres af be
meldte hendes Søn eller Gaardens Besiddere, og maatte Enken have Frihed til Bryger- og Baggers-Redskaber uden nogen Modsigelse i nogen Maader, naar de derom tilforn hverandre tilsige, til Brug og Afbetiening, saa og fri Adgang til Kaalhaugen, Kaal og Hav-Urter deraf at tagetil Fornødenhed. — Og naar saa skeede, at Enken fandt
for got, at tage for hende selv udi hendes Aftægts-Huuss, skulde det være hende tilladt og staae hende frit at udtage som befindes under Indboen, saasom: Tvende Borde, et bruunt og et rundt mahlet Thee- Bord, en Drag Kiste, en fyr Kiste, et Hengeskab, en Sæng med Om hæng, trende Dyner, tvende Puder, en Hoveddyne, toe Par Hørgarns og toe Par Blaargarns Lagener, flire Sølv Skeer, tre ditto Thee-Skeer, et Sølv Bægger, toe Dreiels Duger, flire Par Pudesvaar, et Dusin Thee- Kopper, en Thin Theepotte, Thee Kiedel og Fyrfad, sex Thin Tal lerkener, tre ditto Fader, sex hollandske hvide Tallerkener, et Speil, tvende Stoele, item hendes Liv- og Gangklæder, af Linnet og uldent, og derforuden hvad Redskab hun kan have fornøden i Huuset al bruge.
Dette specificerede skulde og blive til hendes Afbetiening og Raadig- hed saa længe hun bliver i fællig Huus og Bord med hendes Søn, og naar hun forlangede Heste og Vogn til Kirken eller andetsteds skulde det være og blive hendes Søns eller Gaardens Besidderes Skyldighed at befordre hende og dermed at tiene hende, og i Fald hun havde Lyst at vilde drage til et af hendes andre Børn eller andetsteds med hendes Aftægt og Boeskaber, skulde hverken hendes Søn eller Gaar dens Besidderegiøre hende derudi mindste Hinder, mens give og betale hende aarlig til hendes Ophold 44 Rd. siger fyrgetyve og flire Rix- daler, saa længe hun lever, som er den fastsatte aarlige Aftægt, naar hun vil have den i Penge; Lystede hun igien derefter at tiltræde og beboe hendes Aftægt og Huuss, skulde det staae hende frit, og om hun i hendes Alderdom skulde blive syg og sengeliggeuda, skulde oftbemeldte hendes Søn Christian Hansen eller Gaardens Besiddere gaae hende tilhaande og være hende til Tieneste i alt muligt være kunde til hendes Gavn ogNytte, samt Sygdoms Kors at lette ; og naar det behager Gud ved Døden at bortkalde hende, skulde han ellerEfter
kommere i Gaarden lade hende hæderligen begrave, besørge og be kostehendes Jordefærd somsømmeligt og anstændigt kunde være efter hendes Stand og Vilkaar, hvorimod han eller de skulde beholde alt hvis rørendis eller urørendes hun sig kunde efterlade, uden nogen Prætension dertil af hendes Arvinger i nogen nævnlig Maade. — Da Formynderne forsikrede at holde Skifte-Forvalteren angerløs i Hen seende til de umyndiges Krav detteSkifteangaaende, havde han imod den giorteForening intet at indvende, mens approberede samme, hvor-
paa da Skiftet herved blev sluttet og af vedkommende Tilstedeværende egenhændig underskrevet.
Østerbyegaard ut supra.
J. V. Hansen. Christian Hansen.
Tilstaaes og bevidnes herved af mig Hans Hansen i Feerup, at jeg i Dag ere udbetalte af min kiere Fader Hans Hansen af Øster Wam- drup 400 Rd. skriver flire Hundrede Rixdaler, som er ald den Arv mig efter begge mine elskelige Forældre kand tilkomme, og hvormed jeg til fuldkommen Fornøjelse er heel udstyret; hvorfore jeg herved afsiger, fra mig og mine Arvinger, ald videre Ret i min Fødegaard til nogen Ting, stort eller smaat, og declarerer mig aldeles udeelagtig i mine kiere Forældres Boe ved nogens eller begges deres Død. Denne min vedbørlige Afstaaelse fra videre Arve-Rættighed, anseer og ud
giver jeg som et rætmæssig Afkald, som min Fader eller hvem det vedkommer, maae til Tinge lade læse og protocollere, naaer de ville, uden andenPaategning af mig. Dets til Bekræftelse har jeg selv egen hændig underskreven dette, og tillige ombedet min kiere Morbroder Sr. Andreas Møller og min Broder Jørgen Hansen, begge i Colding, samme til Vitterlighed at bekræfte og undertegne.
Feerup, den 11. Juniy 1777.
Hans Hansen.
Til Vitterlighed som overværende.
Andreas Møller. J. Hansen.«
Hans Hansens Enke overlevede kun sin Mand et Par Aar, idet hun døde 1785 og blev begravet 22.September.
Jørgen Hansen blev som foran nævnt født 24. Februar 1750 i Øster Vamdrup, 11 Aar gammel blev han sat i Kolding Latinskole, hvis Rektor den Gang var Magister Jacob Ørsted. 1771 kom han til Universitetet; om hans Studier der foreligger følgende Vidnesbyrd fra den filosofiske Professor Børge Riisbrigh:
»MonsieurJørgenHansen distingverede sig ved Examen artium 1771 fremfor alle dette Aars Candidater, og ved følgende Examenphilosophi- cum overgik heller Ingen ham, enten i Videnskaberne eller Sprogene.
Ligesom jeg heraf, og især af hans Fremgang i de Deele af Philo-
sophien, hvilke jeg examinerer saae de visseste Prøver paa den aller
største Flittighed og de heste Sinds Gaver; saa er det mig og tilfulde bekjendt, at han siden den Tiid med samme Fliid har fortsat sine Studeringer, og at han tillige har havt god Øvelse i at undervise Andre. Hans Forhold i Liv og Levnet har altiid været en retskaffen Studerende værdigt. Da jegnøye kjender Monss. Hansen, saa meddeeler jeg ham dette Vidnesbyrd med ligesaa stor Vished som Fornøyelse, og beder, at han maa være recommenderet til Deres Bevaagenhed, som ere saa lyckelige at kunne belønne brave Studerendes Fliid.
Khavn., d. 9. Marts 1776. B. Riisbrigh.
23.Maj 1776 blev han theologisk Kandidat og medbragte fra sin Eksamen anerkjendende Udtalelser fra sine Professorer, de senere Bi
skopper Dr. theol. Hector Frederik Jansen og Dr. theol. Nicolai Edinger Balle.
»Candidatus Theologiæ Msr.GeorgHansen fortiener for den Duelig hed og Fliid, med hvilken han her ved Universitetet haver dyrket de theologiske Videnskaber, et godt Vidnesbyrd, ligesom han og i den offentlige theologiske Examen og ved hans dimis Prædiken haver viist saadanne Prøver, at han for begge Deele haver erholdet den beste Caracter, hvilket altsammen hermed attesteres.
Khavn., d. 14.Juni 1776. Janson.
»Candidatus S. S. Minislerii, Msr.Jørgen Hansen har udmærket sig blant vore duelige og haabefulde Studerende, baade ved Fliid paa Forelæsninger og med Færdighed i de offentlige Prøver. In Examine theologico erhvervede han sig Beste Caracteer med megen Berømmelse, og erholt samme Caracteer for sin dimis Prædiken. Hans Forhold har altiid været ustraffeligt, anstændigt og en veltænkende Candidat vær digt. Han fortjener at være Studerendes Velyndere i alle Hensigter paa beste Maader anbefalet.
Khavn., d. 17. Jun. 1776. Nic. Ed. Balle.
Naar Jørgen Hansen havde studeret Theologi, har det rimeligvis været efter Ønske fra Hjemmet, og fordi det den Gang var det sæd
vanligste Studiefag. Det er tvivlsomt, om det nogensinde har været
hans Tanke at blive Præst; han har mest følt sig dragen til Filosofien og Filologien; kort efter sin Eksamen modtog han derfor ogsaa en An sættelse somLærer (Adjunkt) eller, som det den Gang kaldtes, Gollega ved den Latinskole, hvor han selv havde gaaet i ti Aar. Allerede det følgende Aar, 23. Oktober 1777, blev han Subrektor ved Katedral
skolen i Aarhus. Dette hurtige Avancement skyldes sikkert en Anbefa ling fra den lærde og ansete filologiske Professor Abraham Kali.
»Gollega Scholæ Coldingensis Hr. Jørgen Hansen medbragde til Aca- demiei fra Skoelen særdeles gode fundamenter i Videnskaberne, og udmærkede sig in examine artium fremfor alle dette Aars Candidater.
Den Sindighed, som stedse har fulgt ham i alle hans Handlinger, kunde ey andet end virke hos ham en stor og høistroesværdig Iver i at ud
vide og forøge sine Kundskaber ved academiske Lærerers Undervisning og flittig Læsning. In philologicis gjorde han, ligesom andre Viden skaber betydelig Fremgang, og blev i den Tiid, som han opholdt sig her, med Rette anseet for een af vore beste academiske Borgere. For enhver af vore offentlige Skoeler vilde det være en Lycke at have Lærere saa vel grundede som Hr. Hansen, og jeg ønsker derfor til Skoele-Væsenets Beste, at han maa finde Opmuntring nok til at ved blive det i Skoelerne med megen Besværlighed forbundne Undervis
nings Arbeyde, hvortil jeg troer ham fremfor mange andre særdeles beqvem.
Khavn., d. 14. Julv 1777. Abr. Kali.
4.September 1778 blev Jørgen Hansen Magister (Dr. phil.) for en filologisk Afhandling: de singularibus Ægypti.
Da Konrektoren i Viborg, Magister Jens Hjersing, i 1780 blev Rek
tor der, blev Jørgen Hansen efter Forslag af Biskoppen i Viborg, Dr.
theol. Chr. Michael Rottbøl, udnævnt til dennes Eftermand. Aaret efter giftede han sig, og da han derfor, for at forbedresine Indtægter, tænkte paa Forflyttelse, fik han følgende Anbefalinger fra Biskop Jørgen Hee, Rektor Jens Worm og Biskop, Dr. theol. Peder Tetens.
»Dersom det gode Beviis, som forhen værende Gonrector i Aarhus, nu i Wiborg latinske Skoele, Mag. Jørgen Hansen herved, paa For
langende, med god Skjæl og Føye af migmeddeeles, om hans udviiste
kjendelige Fliid og Troeskab i det haffte Skoelee Embede, kand bi
drage noget til hans videre Forfremmelse, er jeg lige saa villig som skyldig til at bevidne, at han icke alleene af Vice-Rector her ved Skoelen Mag. Thure Krarup, med hvem han stod i Fælledskab af Lære Embede, stedse er bleven omtalt med Roes og Berømmelse for at troeligen have opfyldt sine Pligter; men jeg ogsaa ved holden Examina i den Tiid, han tjente ved Skoelen, har erfaret Sandheden deraf ved Disciplernes befunden gode Fremgang i de anbefaledeViden skaber, ligesom ogsaa hans Opførsel i Sæder i alle Maader har svaret til hans Forhold inden Skoelen, hvilket altsammen herved bekræftes under min Haand.
Aarhuus Bispgd., d. 27. Decbr. 1781. J. Hee.
Welædle og høylærde Hr. Mag. Jørgen Hansen, Conrector ved Wi- borg latinske Skoele, har forhen næsten i 3Aar væretVice Conrector her ved Skoelen, i hvilken Tiid han fuldkommen svarede til den Be rømmelse, som Dhrr. ProfessorerRiisbrigh ogThorlacius da gave ham, ved selv at give tilstræckelige Prøver paa en grundig Lærdom, foreenet med en roesværdigFliid og andre gode Egenskaber, som hos enduelig Skoele Lærer udfordres. Hvilket anledigede sal. Hr. Biskop Rottbøll uden nogen hans Ansøgning, at gjøre allerunderdanigst Forslag paa ham til det Embede, han nu betjener i Wiborg. Altsaa, skjønner jeg ey rettere, effterden nøye Kundskab jeg har til ham, end at han frem for mange Andre har gjort sig vel værdig til videre Forfremmelse, den jeg ham af Hjertet vil ønske.
Aarhuus, d. 27. Decbr. 1781- J. Worm.
Supplicanten har, som Collega i Colding, Sub- og Conrector i Aar huus og nu som Conrector her, bestandig saaleedes udmærket,sig ved Fliid og Duelighed, at han hidtil altiid er bleven søgt, saameget dri
stigere understaaer jeg mig at anbefale ham Deres MajestetsNaade til videre Befordring, vis paa, at den Skoele, ham allernaadigst maatte anbetroes, i ham vil finde en aarvaagen, klog og værdig Bestyrer.
Wiborg, d. 27. Decbr. 1781. P. Tetens.
Som anført døde hans Fader i 1782, og vi finder da i Skifteproto kollen, at han allerede tidligere havde givet Afkaldpaa Arv efter sine Forældre:
»Da Hans Hansen og Hustrue, Selv-Ejere i Øster Wamdrup, mine og 4 Brødres fælleds kiereForældre, selv giøre Deeling imellem os 5 Sønner, hvilke alle de have sørget vel for, saa anslaaer jeg Jørgen Hansen deres jævnlige Forsorg og Understøttelse for mig i Skolegangs Tiid og derefter for vigtigere end 400 Rdl. som hver af mine Brødre bekomme, og derfore afsiger herved ald Ret til videre Fordring af Forældre og Fødested, og bekræfter, at dette maa gieide for fuldkom
men Afkald paa Fader- og Moder Arv, under min Haand og Segl.
Aarhuus, den 19. Juny 1778. Jørgen Hansen.«
Fra 1783 findes der følgende Indstilling fra Danske Kancelli, der viser, med hvilke Smaating Kongerne i gamle Dage maatte beskæf tige sig:
»Conrector Hansen i Viborg som er beneficeret 2 Huuse, det ene har een Skieppe Hartkorn Grund, og svarer aarlig i alt 1 Rd. 2 ft, det andet et jordløs Huus, hvoraf betales aarlig 1 Rd. 1 Sk., beder at maatte sælge disse 2 Huuse fra Conrectoratet til Beboerne, som derfor ville betale 100 Rd., hvilke maatte udsettes blant Stiftets pu- blike Penge, og han og Efterkommerne der af at nyde den aarlige Rente. Stiftamtmanden og Bispen indstillerAnsøgningen som fordelagtig for Beneficiarius. ThiskulleCancelliet indstille Ansøgningen tilBønhøring.
4. Juni 1783.«
Rektor Hjersing, der i flere Aar havde været svag og omtrent ude af Stand til at røgte sit Embede, døde 1783, og Hansen indsendte da følgende Ansøgning:
Til Kongen!
Effter at have opoffret ald muelig Tiid og Fliid paa philologiske og theologiske Videnskaber udi 5 Aar ved Kjøbenhavns Universitet, og siden været Hører ved den latinske Skoele i Colding, har jeg næsten 3 Aar tjent som vice- og exspecterende Conrector i Aarhuus Cathedral
Skoele, og imidlertiid erholdet examen Magisterii philol. Derfra blev jeg, effter sal. Biskop Rottbølls allerunderdanigste Forslag beskicket til Conrector ved Wiborg Skoele, hvor jeg nu har arbeydet i fulde 3 Aar, overalt med faae Indkomster og til mine Foresattes Fornøyelse, hvilket allernaadigste maatte erfares af medfølgende Attester.
Desaarsag bønfalder jeg Deres Majestæts højkongelige Naade og i allerdybeste Underdanighed udbeder mig det, ved sal. RectorHjersings dødelige Afgang vacante Rectorat, hvorved jeg bliver opmuntret til fyrrigere og ivrigere Fliid i at veylede ungeStuderende til Religionen og Widenskabeme, hvori jeg selv søger den sande Lyksalighed, for bunden med mit Embedes nøyagtige Effterlevelse.
Paa Deres Kongel. Majestæts mildeste Naade som understøtter Flit
tighed og befordrer duelige Videnskabers Elskere, grunder jeg min haabefulde Bøn, som jeg allerunderdanigst fremfører med de helligste Ønsker og Løffter og allerunderdanigst Forsickring om den allerrede- ligsteTroeskab og omhyggeligste Fliid i at forestaa, ialle Deele, dette vigtige Embede,efterGuds og Deres Majestæts allernaadigste Forskrivter.
Wiborg, d. 9. Jun. 1783. allerunderdanigst Jørgen Hansen.
Neppe skal nogen fra sin første Ungdom mere have udmærket sig af den berømmeligste Fliid forenet med de fortræffeligste Gaver, end denne højst værdige Supplicant. Især har hånd giort sig fortient af Skoele Væsenet, som Collega i Colding, Sub- og Conrektor i Aarhuus, og endelig som Con Rector her i Wiborg. Berømmelse har allevegne gaaet for ham, og sand Ære for Embeds Iver følger ham. Tillidsfuld understaar jeg mig derfor at anbefale ham tilAllernaadigst Bønhørelse, vis paa ved ham at vedligeholde Skolens Ære, og desuden i ham at finde en Mand, der skiønnende paa sin berømmelige nu afdøde Med
broders Fortienester, frem for andre vil glæde sig ved at lette den bedrøvede og høist trængende Enkes Kaar.
Wiborg ut supra. Tetens.
15. Oktober 1783 blev Hansen udnævnt til Rektor i Viborg; efter Jydske Registre kan vi meddele den Bestalling, der blev udfærdiget for ham:
(C. 7. imus.)
G. A. V. At vi allernaadigst haver beskikket og forordnet saa og hermed beskikke og forordne Magister Jørgen Hansen, hidindtil Con- rektor ved den Latinske Skole i vor Kjøbstad Wiborg, som har de Egenskaber, som udi Indføds Retten ere fastsatte til at være herefter Rector Scholæ sammesteds, hvorved hånd sig i henseende til Enke Pension med viidere haver at rette efter den til Os Elskelig Hr. Fri- derich Hauch etc. og Hr. Peder Jacobsen Tetens etc. under denne Dags Dato ergangne Befaling; Thi skal han fremdeles være Os som sin Absolut og Souveroir Arve Konge og Herre Huld og tro, vores og vores Kongelig arve Huuses Gavn og Beste søge viide og Ramme, skade og forderv af yderste magtEvne og formue hindre, forekomme og afværge; I særdeleshed, skal hånd samme Bestilling med største Fliid og vindskibelighed betienne og forestaae samt ikke for nogen Aabenbare hvis sammehans Embeds Forretninger vedkommer og frem melig bør at holdes, men sig udi Liv og Levnet tilbørligen skikke og forholde, som det en retsindig Rector Scholæ i allemaader vel egner og anstaaer og hånd agter at ansvare og bekiendt være. Iligemaade skal hånd sig efter hvis hannem af nu værende eller Efterkommende Biskop, som paa vores Vegne Inspection med Skolerne haver til be
meldte Skoles nøtte og Gavn bliver forelagt og befalet, tilbørligen rette, saa at ingen kand have billig aarsag sig over hannem at be
sværge og sig ellers i alle maader efter Loven og den Eed hånd os derpaa allerunderdanigst giort og aflagt haver forholde givet etc.
Fredensborg, d. 15. October 1783.«
»Rector Hansen ved Viborg Latinske Skole anholder, at som hans Formands afg. Rector Hiersings Enke, er bevilget at nyde Rectoratets fulde Indkomster, indtil sidst afvigte Martini, og fra den Tiid af, at nyde Naadsens Aar eller Halvdeelen af følgende Aars Indkomster, han da ligeledes af hans Eftermand i Con-Rectoratet maatte nyde Naadsens Aar, hvilketStiftamtmanden og Biskoppen finder billigt, og derforfore stiller:
At en af Lærernes Indkomster ved ViborgSkole, er det saa kaldede Kost-Korn, som forfalder til hvert AarsMartini, hvilket hidtil har været beregnet paa en anden Maade for Con-Rector end Rector og de andre
2*
Lærere, da det for disse sidste har været anseet, som Løn der be
tales et Aar forud, hvorved Successor maatte tabe, naar Formanden var uformuende til at betale detforud oppebaarne. Men forCon-Rector hvilket er det retteste, som Betaling for Arbeydet, ved Aarets Ende.
De indstille derfor:
Om Naadsens Aar maae bevilges baade i Rectoratet og Gon-Rec- toratet ved Viborg Skoele og det forbemeldte Kost-Korn at ansees for samtlige Lærere som Betaling for Arbeydet ved Aarets Ende.
Hvilket Gancelliet saaledes skulle indstille efter Forestillingen.
Resolution:
Stiftamtmanden og Biskoppens Forestilling bifaldes. Christiansborg, udi det Geheime Stats Raad den 5te Dec. 1783.
Christian Rex.«
Hansen tilbragte nu en Del lykkelige Aar i Viborg, nød megen An seelseog stodi godt Forhold til sine Lærere. I 1787 boede tre af disse i hans Hus, Hans Christian Munch, 47 Aar, Thøger Hjersing, 38 Aar og NielsThorup, 19 Aar. Han havde gode Indtægter, holdt Husjomfru, Kokkepige, Stuepige, Amme og 2 Karle. I 1801 var hans lOaarige Broderdatter Karen Hansdatter og hans Svigerfader i Huset hos ham.
1796 udgavRektor Hansen: »Anvisning til det latinske Sprogs Lære med Hensyn til det danske«; denne Bog, som han tilegnede »sine sex Sønner«, blev meget rosende anmeldt saavel i »Kritisk og Antikritisk Journal« som i »Kjøbenhavnske lærde Efterretninger«, der siger, at den maa anses »for en sand Vinding for den pædagogiske Litteratur hos os«.
Fra Regjeringens Side vistes der ham Paaskjønnelse, hvilket vi se af en fra Kancelliet fremsendt Indstilling:
»Deres Mayestæt har allernaadigst behaget ved mundtlig Resolution at tilkiendegive, atRector ved Wiborg Latinskole, Magister Jørgen Han
sen maa forundes Rang med Professores extraordinarie, 6. Klasse, No.13.
Denne Deres Mayestæts mundtlige Befaling indstiller Cancelliet aller underdanigst til DeresMayestæts allernaadigste skrivtlige Corroberation og fremlægger derhos allerunderdanigst den for Rector Hansen herom udfærdigede Bevilling til Deres Mayestæts allernaadigste Underskrivt.
Tillige maa dette Collegium allerunderdanigst henstille til Deres Mayestæts allerhøyeste Resolution:
Om denne Bevilling maa Rector Hansen gratis forundes.
Det Kongelige Danske Cancellie den 23. April 1802.
allerunderdanigst
Moltke. Colbjørnsen. Reiersen. Feddersen. Gold.
Knudsen. Monrad. Biilow.
(Corroborert.) (Underskreven.)
Bevillingen forundes gratis Kiøbenhavn den 30. Aug. 1802.
1805 var et betydningsfuldt Aar for Skolevæsenet; der udkom da en Plakat om Forandring af Skole- ogLæseplanen for de lærde Skoler, flere Latinskoler bleve omdannede til Middelskoler, Skoledisciplenes
»Sangopvartning« i Kirkerne blev afskaffet, Skolelokalerne forbedrede.
De latinske Skoler, der hidtil ligesom Kirkevæsenet havde været styret fra Danske Kancelli, blevs. A. henlagt under den da oprettede »Direk tion for Universitetet og de lærde Skoler«, hvis Præsident blev den dygtige og energiske Hertug Frederik Christian af Augustenborg. Mange Rektorer og Lærere, eller som de den Gang kaldtes Hørere, bleve af skedigede og nye ansatte; der staar derom i Instruktion af 13. Sep tember 1805: »naar en Skolelærer formedelst Alderdom, Svaghed eller andre Omstændigheder ikke længere findes i Stand til at opfylde sine Embedspligter enten i Henseende til Undervisningen eller til den for
nødne Skoleordens Haandhævelse, da har Directionen til Os at ind berette saadant og derhos angive, hvorledes den formener, at der paa anden Maade med Billighed og Mildhed kan sørges for en saadan Skolelærer.«
Rektor Hansen var paa denne Tid ikke nogen gammel Mand, men han følte sit Helbred svækket og var vel heller næppe skikket til at gjennemføre Skolens Reform. Vi have foran set, i hvilket udmærket Forhold han stod til Viborg Stifts Biskop, Dr. Tetens; denne døde 7. April 1805 og meget blev da anderledes.
Ved Skoleanordningen af 1775 var det bestemt, at der skulde være Bibliotheker ved delærde Skoler; det blev paalagt Rektoren at bestyre disse og føre Regnskab dermed, samt aarlig til Biskoppen »indsende Fortegnelse over hvad for Bøger som i saa Maade skulde kjøbes paa
det denne kan udvælge dem, han maatte finde mest fornødne og nyt
tige.« I 1806 klagede Sognepræst ved Viborg Sortebrødre Kirke Henr.
Chr. Zahrtmann, der i flere Aar var konstitueret Stiftsprovst og som saadan under Biskoppens Fraværelse fungerede som Biskop, dels over at RektorHansen ikke havde forelagt ham en saadan Fortegnelse, men paa egen Haand anskaffet Bøger, »dels fordi han efter sin egen indi viduelle Overbeviisning ej kunde bifalde det Valg af Bøger, der var gjort«; desværre kan man nu ikke se, hvilke BøgerPastorZahrtmann harhavtsaameget imod. DirektionenforUniversitetet og de lærde Skoler forlangte saa indsendt Regnskabet for Skolebibliotheket med den »deri indførte Fortegnelse paa de af Rector anskaffede Bøger«; efter at Direktionen havde gjennemgaaet Fortegnelsen, udtalte den ien Skrivelse, der var konciperet af dens Sekretær og Bureauchef, Professor Lauritz Engelstoft, at den allerstørste Del af de indkjøbte Bøger vare »aldeles ubrugbare Værker og Skrifter, hvilke man, hvis de forefandtesi et Bib- liothek til Brug for Lærere og Disciple maatte være betænkt paa at skaffe bort derfra.« Professor Hansen følte sig dybt krænketveddenne Skrivelse og svarede: »at hverken til Bibliotheket eller til Discipleneere kjøbte andre Bøger, end efter hans Øvrigheds Foranstaltning, Befaling eller Indvilgning.« Efter dernæst at have paavist, at Bogregnskabet var fuldstændig i Orden, beder han sig »for Eftertiden fritaget for dette Bogholderie, der hidtilkun har foraarsaget ham Tummel ogKrænkelse.«
»Tummel og Krænkelse« havde Hansen ogsaa følt paa anden Maade, i 1805 havde den kun 30-aarige Engelstoft foretaget en Rejse i Ind
landet, og paa denne ogsaa været i Viborg; i en Dagbog, som endnu er bevaret, har han (8. Maj) udtalt sig ungdommeligt overlegen og meget nedsættende om Professor Hansen. — 5. December s. A. sendte Direktionen følgende Skrivelse til Biskop J. Bloch i Viborg:
»Idet Directionen tilstiller Deres Høiærværdighed to Exemplarer af de trykte Garacteerlister for sidste Examenartium kan man ikke lade ubemærket, at Udfaldet af denne Examen, i hvorvel Censorerne ved de skriftlige Prøvers Bedømmelse iagttoge den muligste Lemfeldighed, ikke har været til Fordel for Skolen i Viborg. Ogsaa har vedkom mende Examens Deputation, saa vel ved Resultaterne af de mundtlige som af de skriftlige Prøver, fundet sigforanlediget til, angaaende disse
Dimittender, i sin Protocol at giøre saadanne Antegnelser, der nødven
dig maatte opvække Directionens Opmærksomhed.
Man anmoder Deres Højærværdighed tienstligst at underrette Rectoren ved Skolen om Indholdet af denne Promemoria med det Tillæg, at naar Directionen for denne Gang afholder sig fra nærmere at under søge Aarsagerne til de befundne Mangler, skeer det i det Haab, at de Skolen forestaaende Forandringer ville medføre behageligere Følger saa vel for de tilkommende Dimittender, som for disses Lærere.
Den kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler.
Frederik Christian. Malling. Moldenhaver.
Engelstoft.
4. iMaj 1806 indsendte Professor Hansen Ansøgning om Afsked; den lyder ret vemodig:
»Efter at havei35samfulde Aar, paaforskjellige Steder og Maader, udholdt baade privat og offentligt Skole-Underviisnings Arbeyde, det sidste i 30 Aar; et Arbeyde, hvortil jeg fortrinlig i min Ungdom fattede den Lyst, jeg gjennem alle mineforrige Aar uafbrudt har ved ligeholdt, finder jeg nu ved den kommende Alders Tryk og dermed følgende Ulemper, at det livlige og opmuntrende Foredrag, som den kjære Ungdoms heldige Anførsel udfordrer, vil forlade mig.
Mange og mange Slags Sorger og Bekymringer have længe arbeydet paa at gjøre mig gammel og graae, og de have gjort mig det længe før Tiden. — Mine Sjæls og Legems Kræfter finder jeg i den Grad svækkede, at jeg langt fra er den samme, jeg var; eller med samme Tilfredshed enten for mig selv eller Foresatte, fyldestgjør de Krav, mit Embede kan gjøre paa mig.
Tanken om denne for mig saa bitre Sandhed, bevægermig til under- danigst at ansøge hos Den høye Direction, at Den naadigst vil see mig entlediget fra det Arbeyde, for hvilket mine levnede Kræfter ey længere, efter Ønske, tilstrække.
Min økonomiske Forfatning (jeg har Intet, kan vel udrede det Skyl
dige, men beholder slet intet tilovers) taaler aldeles ikke, at jeg gjør synderligOpoffrelse. — Skal jeg tabe afminehidtil havde Indkomster
meer end, hvad jeg ved at gaae i privat Stand, kan spare, hvilket mere jeg for Stedets og ForbindelsersSkyld og som offentlig Embeds mand, efter Anstændighed og Omstændighederne har maattet tilsætte, da vorder jeg udsat for haarde og trykkende økonomiske Sorger, dem jeg vel adskillige Gange harmaattet friste, men som lykkelig indtrufne Omstændigheder, hvortil nu ikke meerere, eller ved Forandringkunne blive Udsigter, hidtil have friet mig fra. — Jeg lever med Kone, har 7 Sønner, nogle halv, andre heel uopdragne, alle hjælptrængende, jeg har en ved Handel forulykket Broder og hans 3 unge Børn at under
støtte — skulle alle disse ikke komme til at lide alt for haardt, og jeg med dem, ønsker og beder og haaber jeg underdanigst, at Den høye Direction vil udvirke Hans Majestæts Naade, at mig med en hæderlig Afsked allernaadigst maatte vorde mig forundt 2/3 Dele af mine hidtil havte Embeds Indkomster, enten til en fast sat Sum i Penge, der da, efter min underdanigst medgivne Specification og de 10 sidste Aars Viborg Kap. Taxt vilde blive 1382 Rd. 38 Sk., eller hvad jeg hellere vilde ønske mig 2/s Dele af Embedets Indkomster, saaledes som de maatte falde in natura.
Uden at blive benaadet med saa meget idet mindste, seer jeg med Ængstelighed hvert kommende Aar (mit Helbreds Forfatning spaaer mig kun en kort Tid) imøde . . .
Den naadige Direction handle nu saaledes med mig og for mig, at jeg ey under økonomiske Sorger skal med en stor og kjer Familie fælde Veemods Taare, og da for sildig begræde den her tagne Beslut
ning, hvortil Bevæggrundene for mig vare ligesaa kraftige som sør gelige.«
Ansøgningen blev fremsendt af Biskop Bloch, der skriver, at Hansen
»er en Mand af Lærdom ogTalent, har tjent i Skolefaget omtrent 30 Aar og skal i de første 20 have været en duelig og flittig Lærer — vilde og maaske vedblevet saadan, naar ikke huuslig Kummer og andre Tilfælde havde svækket hans Sindsmunterhed,« og foreslaar en Pen
sion af 1200 Rd., hvilket Beløb Biskoppen skriver, at Hansen »saa gierne han end ønskede og saa meget han kunde behøve 2/3 Deel af hanshidtil havte Indkomst, saa vilde han ikke desmindre taknemmelig modtage dette.« Der medfulgte en Fortegnelse over Rektoratets Ind
tægter; deraf ses, at der af Strandinger paa Læsø var en gjennem-
snitlig aarlig Indtægt af 400 Rd., der tildels leveredes i Varer. Om Ind
tægterne ved Inskriptioner og Dimissioner skriver Hansen: »Dette har stedse været en frivillig Gave af Vedkommende, for fattige Discipler og Gandidater er hverken noget erlagt eller fordret, nogle Rige have endog paanødt mig 5 og 10 Rd. ved Inscription, og ved Dimission 20 og 30 Rd., ikkun een 40 Rd., naar der for begge Deele beregnes 10 Rd. for hver af 160 akademiske Candidater paa 23nde Aar, vilde dette blive en Sum af 1600 Rd., omtrent aarlig 70 Rd., jeg ansætter derfor billig 60 Rd.«
Med en alt andet end venlig eller velvillig Motivering fremsendte Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler en »Allerunderdanigst Forestilling«, hvori den skriver, at den »anseer det for Pligt aller underdanigst at anbefale Professor Hansens Ansøgning til allernaadigst Bønhørelse, og vover tillige, i Betragtning af hans 30aarige Tieneste- tid og med Hensyn til, at de Totrediedele af hansIndtægter have i de fem sidsteAar formedelst de høie Kornpriser beløbet sigefter Middel
tal til 1382 Rdl. aarlig, at bringe ham i allerunderdanigst Forslag til en Pension af 1200 Rdl.«, og tilføjer sluttelig, »at et Antal af 26 Skolen tilhørende Tiender er bortfæstet paa Rectors Embedstid, og at disse ved nye ContractersAfslutning lade forvente en forhøietIndtægt, der muligt vil stige til mere end det dobbelte af den for Rector fore
slagne Pension.«
Rektor Hansen blev derefter afskediget 5. September 1806 ved føl
gende kongelige Resolution:
»Vi entledige i Naade fra 1. October d. A. hidtil værende Rector ved Viborg Cathedralskole, Professor Jørgen Hansen, fra dette hans Skoleembede med en aarlig Pension af 1200 Rdl. af bemeldte Skoles Kasse, hvilken han begynder at hæve saa snart han har aflagt Rede og Rigtighed for sin Administration af Skolens Penge.«
Professor Hansen var som de mange foranstaaende Vidnesbyrd viser, en højtbegavet Mand, med grundige og mangesidige Kundskaber. Han var en fortrinlig Lærer, rnaaske havde han i de senere Aar haft noget vanskeligt ved at haandhæve Disciplinen, men dette var en Følge af hans milde og kjærlige Sind, der ikke passede til en Tid, hvor Prygl og Haardhed ansaas for det bedste Opdragelsesmiddel. Han var ogsaa i Besiddelse af poetiske Anlæg, har skrevet flere Sange. Til en af
disse: »Naar jeg min elskte Thrine skuer«, har hans Søn Hans Palle Hoff Hansen skrevet Melodi.
Efter sin Afskedigelse var Rektor Hansen bleven boende i Viborg, dog ikke inde i Byen. Erindringen om de lykkelige Barndomsaar i Gaarden i Øster Vamdrup førte ham til at tage Ophold under mere landlige Omgivelser paa »Sønder Teglgaard«, der ligger paa Byens Ud
marker. Vi faar bedst Oplysning derom i en Bekjendtgjørelse i »Viborg Samler« fra Slutningen af 1810:
»Formedelst min Kones Død, mine Børns Fraværelse, min egenAl der og Svaghed, harjeg fast bestemt ved een eneste offentlig Auction den 21. Novbr. førstk., at bortsælge mit, tilforn yndede Sted, Sønder Teilgaard med tilliggende og tilkjøbde Eiendomme. Gaarden ligger x/4 Miil fra Viborg, frit og smukt, har 5 Huse (hvoraf 3 gandske nye til Avlsdrivt, foruden Vaaningshuset af 16 Fag, som for 2 Aar siden er ombygt til Beboelse for en Familie over Bondestanden, med 7 gib- sede Værelser. Til Gaarden lægges sædvanlig: 9 å 10Tdr. Rug, 12 å 16 Tdr. Havre, 2 å 4 Tdr. Byg, 2 og 3 Tdr. Boghvede, 5 å 10 Tdr.
Kartofler. Ogsaa holdes en Hob smaa Kreature, af alle Slags. Hvis Libhaberne paa Auctionsstedet, benævnte Sønder Teilgaard, forlange det, medfølge i eetKjøb, 2 rare Vognheste, 1 Ridehest. 2 Plougstude, 10 Køer, 2 Qvier, 2 Ungnøde, 1 Grisesoe og 4 andre Sviin, 60 til 70 stkr. Faar, de fleste af spansk Race, samt overflødige Gaards- og Avlsredskaber, Muursteen, Kul-Kalk, Vogntømmer, 4 Folkesenge. Til Gaarden, som er reent bortskjødet fra Viborg, paa hvis Udmark den ligger, hører den Herlighed, at der paa Viborg Hede maa frit græsses saamange Fæe- og Faarehøvder, som om Vinteren kunne foeres paa Gaarden (denne Avlsgreen kan altsaa meget udvides) ogsaa fri Lyngs og Hedetørvs Slet; paa dens egen Grund er en uopskjærlig god Tørve
mose, hvorfra kan afsættes aarlig til Viborg Skudtørv i stor Mængde.
Mosen kan om Sommeren have got Afløb, om Vinteren sættes under Vand. Eyendommens Areal er omtrent 100 Tdr. Land, noget nylig tilkjøbt endnu uopbrudt paa 4 Skpr. Hartkorn. De bedømmes bedst ved Beskuelse. Alt kan tiltrædes til Nytaar eller 1.Mai 1811.
J. Hansen, Professor.«
Han tog derefter Ophold i Ribe, hvor han Søn Hans PalleHoff Han
sen, til hvem han en Gang havde skrevet:
Bliv lykkelig min Søn! Nyd Livets skyldfri Glæder.
I Dyd, Arbeidsomhed søg sande Hæder.
Ei Medgang dig opblæs; ei Modgang dig nedslaae;
Guds Forsyn, Evighed dig klart for Øie staae!
i 1810 var bleven Landfysikus. Det blev dog kun en kort Tid, Pro
fessor Hansen kom til at leve der, som vi have set, skrev han i sin Afskedsbegæring: »mit Helbreds Forfatning spaaer mig kun en kort Tid.« Denne Forudfølelse bekræftede sig, idet han døde allerede 3.
Marts 1812. Dødsfaldet meddelte en af hans Sønner i »Dansk Stats
tidende«, eller som den nu kaldes »Berlingske Tidende«:
»Det er bleven min sørgelige Lod, paa egne og Families Vegne, at bekiendtgiøre nærværende og fraværende Venner, at det har behaget Gud den 3die dennes i Ribe at bortkalde min Fader, Professor og Rector ved den latinske Skole i Viborg, JørgenHansen, fra dette Liv eftertreFierdingaarsLidelser. Jegeroverbeviist omat opvække inder lig Deeltagelse og Agtelse for hans Minde hos alle der kiendte ham og elske Dyd, Kraft og Retskaffenhed, og hos de Mange, hvis kierlige Erindring den Salige levende ved sin Bestræbelses fulde Indvirkning paa deres Karakteer og Dannelse, som Lærer og Ungdomsven, havde erhvervet sig, der lykkeliggiorde hans Alderdom, og selv lindrede hans smertefulde Lidelser.
Kiøbenhavn, den 11. Marts 1812.
Henric Christian Hansen, Auditeur v. Kiøbenhavns Inf. Rgt.
26. Oktober 1781 havde »Velædleog højlærde Hr. Magister HansenCon- rector i Viborg Skoele« Bryllup i Silkeborg med »højædle og velbaarne Frøeken Anne KierstineMarie vonHoff«. Hun var født
paa Høgholm 1761, døbt21. Junii Tirstrup Kirke ogDat ter af Ejer af Silkeborg, tidligere af Høgholm, Ritmester Hans Hoff og 1. Hustru MarenMuhle. Naar Præsten i Linaa Kirkebog havde kaldet hendeFrøken ogbetegnet hende ved »von«, var det fordi hun 3Aartidligere, 29. Juni 1778 tillige med hele sin Slægt — der skal nedstamme fra en bøhmiskAdelsslægt — blev naturali
seret som dansk Adel. Traditionen fortæller, at hun
aldrig skal have glemt det, men ofteladet sin Mand høre om denstore Lykke, han havde gjort, ved som bondefødt at være bleven gift med en adelig Dame. Da hun døde fik hun iøvrigt det smukkeste Vidnes byrd af sin Mand og sin Søn:
»Nyligen traf mig det haardeste af alle Livets Stød, at miste min elskte, dyrebare Kone, Anna Christine Maria Hoff, — en heftigNerve feber bortrev hende den 24. dennes, efter 8 Dages Sengeleie, uden Smerter. Hendes Bevidstheds blide Følelser og glade Udsigter fyldte hendes dydige Sjæl, selv under den sig nærmende Død — 49 Aar og 3 Maaneder indeslutte Virkekredsen af hendes høistsjeldne Fuldkom
menheder — i de 29 sidste Aar deraf viiste hun som Ægtefælle, Børne- og Huusmoder uafladelig og ualmindelig Kjerlighed, Kraft, Om
hyggelighed, Ædelmodighed og Godgjørenhed — Retskafnes Agtelse og Fattiges Velsignelser have aldrig manglet hende i det mørke og følge hende viist i hendes nu forklarede Liv. — Især beklage 7 efter levende Sønner dette smertelige Tabmed hendes elskende og evigærende Mand.
Teglgaard ved Viborg, d. 26. Septbr. 1810.
J. Hansen, Professor.«
»Som et Offer for Moderkjærlighed døde
Professorinde Hansen, fød Hoff
i det hun, med den meest ufortrødne moderlige Ømhed, pleiede og reddede mig fra Døden i en heftig Nervefeber, hvilken Sygdom hun derved selv paadrog sig, og maatte ligge under for. Hendes Dyder her lønnes nu hisset med velfortjente salige Glæder. Blid som hendes Van del var hendes rolige Død, ved hvilken Himlen vandt en værdig Bor
ger, Jorden tabde een af sine ædelste Indbyggere, Fattige en Velgjører, Familie og Venner en sand Veninde, Manden en trofast og erfaren Deeltagerinde, 7 Sønner den ømmeste Moder.
Søndre Teglgaard ved Viborg, den 26de Septbr. 1810.
Hansen, Stifts Physicus.«
Jørgen Hansen og Hustru havde 9 Børn:
1. Hans Nicolai Hoff Hansen, født 26.September 1782 i Viborg, død 22 Uger gammel, begravet 11. Februar 1783.
2. Hans Palle Hoff Hansen, f. 14. November 1783 i Viborg; blev Student 1799, dimitteret af sin Fader, Cand. med. 12. Oktbr. 1805, var fra 1806—08 Kandidat paa Frederiks Hospital og fungerede tillige ved Kjøbenhavns Fattigvæsen, nedsatte sig 1808 som prakti
serende Læge i Randers, han indsendte i Begyndelsen af 1810 til det medicinske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet en Afhand ling (de propalgia), men Disputatsenvilde Fakultetet kun antage for Licentiatgraden, da det formente, at en kgl. Resolution af 16. Decbr.
1808 havde tilbagevirkende Kraft, ogsaa for de allerede værende Licentiater, i denne Opfattelsevarhan ikkeenig, da han alt var i Besiddelseaf Titlen som Licen
tiat, og Disputatsen blev saaledes ikke benyttet.
11. Septbr. 1810 udnævntes han, der »er det medicinske Fakultet bekjendt som en meget duelig Læge«, til Landfysikus i Ribe Stift, i Fore
stillingen anføres der, at Stiftsfysikatets faste Indtægter beløbe sig til 728Rdl., langtbedre end de øvrige Stiftsfysikater i Jylland, der kunhave 200 å 250 Rdl. om Aaret, uagtet 2 af dem ere gamle Embedsmænd«, detblev derforpaalagt ham »aarlig at tilsvare Doctor og Professor Nicolai Bøtcher, Stads- fysicus i Fredericia, 200 Rdl. for dennes Levetid, saaledes at disse 200 Rdl. aarlig ved Bøtchers dødelige Afgang igjen falde tilbage til Stiftsfysicus.« 28. Januar 1817, Frederik Vl’s Fødselsdag, blev han Kancelliraad, og s.A., ved Frederik VI.s Kroning, indbudt af det medicinske Fakultet til at tage Doktorgraden, hvilket han dog afslog;
valgtes 20.Juli 1820 til Medlem af det kgl. medicinske Selskab. I Ribe var der paa Hansens Tid »mere Sammenhold end man sæd vanlig traf paa i de større Kjøbstæder, Byen var saagodt som helt fri for Kliker, navnlig hele Embedsstanden og de større Kjøbmænd levede hjerteligt og godt sammen, uden at de forskjelligeøkonomiske Forhold spillede nogen Rolle; det var Interesser og Dannelse, der bandt Folk sammen. Samlingspunktet i'selskabelig Henseende var
den af StiftamtmandMoltke stiftede Klub, der ikke uden Grund var Byens Lyst og Stolthed,« her var Hansen i nogle Aar Musikdirek tør og akkompagnerede ofte paa sin Harpe.
6. Oktober 1821 blev han Stiftsfysikus i Aalborg,udnævntes l.Maj 1822 til virk. Justitsraad og blev ved Prins Ferdinands Bryllup med Prinsesse Caroline 1.August 1829 Ridder af Dannebrog, blev atter ved Reformationsfesten i 1836 af det medicinske Fakultet opfordret til at tage Doktorgraden, men undskyldte sig. 1. Oktober 1842 blev han entlediget fra Fysikatet og udnævntes 5. s. M. til Etatsraad, han vedblev atpraktisere i Aalborg til 1849, da han flyt tede til Kjøbenhavn, blev1851 Medlem (tilligemed Amtmand Heltzen ogFysikus, Dr. med. F. A. Uldall) af Kommissionen for Medicinalvæ senets Ordning i Slesvig, og da denne havde afsluttet sineArbejder Dannebrogsmand 7.Januar 1853. Han havde levende Interesse for sin Videnskab og sin Livsgjerning; i 1835 stiftede han »Lægernes Hjælpeforening« oprindelig kaldet »Provinsiallægernes Hjælpeforening«;
han offentliggjorde epidemiologiske Beretninger, skrev forskjellige Af
handlinger ogArtikler, for en Del fremkomne som populære Anvis
ninger, til Benyttelse under Epidemier, han virkede for Oprettelsen af nye Lægeembeder, for Opførelsen af nye Sygehuse i sine Fy- sikater og Forbedring af de bestaaende.
Etatsraad Hansen døde 23.Maj 1856 i Kjø
benhavn, — gift 1. Gang 11. November 1808 i Ormslev med Ane Cathrine Müller, født 3. December 1782 i Hvorslev Præstegaard, død 23. Januar 1827 i Aalborg, Datter af Provst, Sognepræst til Ormslev og Koldt, Terkil Friis M. (f. 1736 i Sveistrup Præste
gaard, død 9. Juni 1797) og Georgine Lucie Olufsen (døbt 13. Oktober 1741 i Fausing Præstegaard, begravet 23. December 1782 i
Hvorslev), — gift 2. Gang 18. April 1828 i Vadum med Louise FrederikkeMilling, født 19. Februar 1792 i Saltum, død 12.Maj 1852 i Kjøbenhavn, Datter af Sognepræst til Saltum og Hune, Nicolai Seve
rinM. (født 19. Oktober 1745 i Aalborg, død 26.Maj 1807 iSaltum) og Christiane Marie Ostergaard (født 1761, død 26.Oktober 1827).
Etatsraad Hansen havde 11 Børn alle af 1. Ægteskab:
a. Marie Lovise Henriette Hansen, født 13. September 1809 i Randers, død ugift
KIS
22. Juli 1855 i Nørre Sundby.
b. Emilie Georgine Hansen, født 24. No- vemberl811 i Ribe,død 10. December 1872 i Allinge, —gift10. Oktober 1856i Allinge med sin Farbroder Byskriver i Hasle, Her redsskriver i Bornholms Nørre Herred, Birkeskriver i Hammershus Birksamt fung.
Politimester i Allinge og Sandvig, Kancelli- raad Georg Vilhelm Hansen, født6. Sep
tember 1801 i Viborg, død 16. Oktober 1875 i Allinge.
c. Vilhelm Hansen, født 24. November 1813 i Ribe, druknede 21. Maj 1817 i Nibsaa.
d. Torkild Hansen, født 7. Juni 1815 i Ribe, kom 1825 i Aalborg Latinskole, hvorfra han blev Student 1833, Gand.
theol. 12. Januar 1838, blev 22. Septem ber s. A. Hjælpelærer ved Aalborg Latin skole da Rektor E.Tauber af Helbreds
hensyn var bleven dispenseret fra en Del af sine Undervisningstimer,udnævnt 3 Sep
tember 1839 til Adjunkt, underviste i La tin, Fransk, Historie og Geografi og senere i Religion i alle Klasser; da han 1847 havde kjøbt Hovedgaarden Petersholm i Vejle Landsogn(19 Tdr. Hartkorn),tog han 23. April s. A. sin Afsked, døde 19. Ok tober 1881 paa Petersholm,—gift 1. Gang 6. Oktober 1843 i Visborg med Kirstine MargretheKiellerup, født 19. Maj 1823 i Aalborg, død 17. Marts 1849 paa Peters holm,Datter af Kjøbmandi Aalborg, Gods ejer tilVisborggaard, NielsWindeK. (født
2. August1792 i Aalborg, død 3.Februar 1835)og Caja Severine Kruse(født23. Juni 1796 i Ræhr Præstegaard, død 9. Juli 1879 i Kjøbenhavn), — gift 2. Gang 25. Ok
tober 1853 i Lundum med sit Søskende
barn Ane Marie Cathrine Hansen, født 31.August 1831 i Øse, død 11. Juni 1890 i Randers, Datter af Sognepræst til Lun dum og Hansted Poul Emil H. og Ane Margrethe Bech (se Side 53).— 11 Børn.
Af 1. Ægteskab 3 Børn:
1) Anna Catharine Hansen, født 24. Februar 1845 iAalborg
— gift 14. September 1867 i Vejle med sin Faders Fætter Justitsraad, Apotheker i Hobro, Hans Henrik Emil Hansen, R*, født 1. Juni 1841 i Frederikshavn (se Side 68).
Petersholm
-2) Caja Severi|ne Hansen, født 6. Januar 1847 i Aalborg, hun døde ugift 27. Maj 1878 paa Petersholm.
3
3) Christine Margrethe Hansen, født 11. Marts 1849 paas Petersholm, døde der ugift 16. November1865.
Af 2. Ægteskab 8 Børn:
4) Hans Palle Hoff-Hansen, født 15.Januar 1855 paaPeters holm, blev Student fra Horsens 1873, Cand. philol. 26. Ja
nuar1880, Alumnus paa Borchs Kollegium 1879—84, Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn 1880—84, Adjunkt ved Sorø Akademis lærde Skole og Opdragelsesanstalt 19. Au gust 1884, underviste der i Græsk, Fransk og Engelsk, fik tilligemed sine Søskende kongeligBevilling til Navneforandring 8. August 1901, Rektor ved NykjøbingKathedralskole 28. Maj 1902; — gift 21. Maj 1885 i Kjøbenhavn med Arengaard Sophie Frederikke Behrens, født 2. September 1863 i Kjøben
havn, Datter af Kompagnikommandør ved 22. Infanteri-Regi ment, Premierløjtnant Jens Peter B. (født 27. Februar 1826 paa Femern, falden ved Dybbøl 18.April 1864) og Arengaard SophieFønssGjørup (født 26. April 1835 paa Vindum Overgaard, død 30. Marts 1907 i Kjøbenhavn).
(En Adoptivdatter: Marie MathildeHoff-Hansen, født 31.De
cember 1894 i Horne i Vendsyssel.)
5) Anna Margrethe Hansen, født 13. Juli 1856 paa Peters holm, var i nogle Aar Lærerinde i private Hjem, døde ugift 14. Oktober 1895 i Kjøbenhavn.
6) Poul Emil Hoff-Hansen, født 21. September 1857 paa Petersholm, blev Student fra Horsens 1875, studerede Medicin, men maatte afHelbredshensyn standse dermed et Aar, Cand.
med. & chir. 20. Juni 1883, var i 1885 Amanuensis hos sin Onkel, daværende Distriktslæge C. E. Hansen i Randers, opholdt sig 1885—86ved Kliniker i Tyskland for at studere Børnesyg domme og Kirurgi samt ved klimatiskeKursteder i Schweitz og ved Rivieraen, praktiserende Læge i Randers fra 1. Juni 1886 ogvar der Lægeved Kommunens Klinik forubemidlede Børn,blevOver læge ved Kysthospitalet vedJuelsminde for skrofuløseog tuber
kuløse Børn 1902, — gift 21. September 1886 i Vejle med Ellen Christiane Behrens, født 27. December 1861 iKjøbenhavn, Søstertil hansBroderHans Palle Hoff-Hansens Hustru (ingen Børn).
7) Louise Frederikke Hoff-Hansen, født 27. Marts 1859 paa Petersholm, tog 1884 Institutbestyrerindeeksamen, blev s. A. Institutbestyrerinde i Helsingør til 1897, opholdt sig 1900 — 05 i Italien, bor nu i Charlottenlund.
8) Augusta Hoff-Hansen, født 14. Maj 1860 paa Peters holm, Lærerinde i Helsingør ved sin Søsters Skole, rejste 1900 til Taormina paa Sicilien, hvor hun har et Pensionat,.
Villa »San Pietro«.
9) Thora Marie Hoff-Hansen, født 17.April 1862 paa Peters
holm, blev 1888 Sygeplejerske ved Frederiks Hospital i Kjø- benhavn og tog Eksamen vedFødselsstiftelsen 1892 somFød
selshjælperske, — gift 27. December 1892 med Carl Chri
stian Sehestedt (Christensen) Bjerge, født 18. April 1863 i Snertinge, Søn af Skolelærer Anders MøllerC. (født 4. Marts 1833), og Andrea Bothilde Margrethe Charlotte Svarre (født 24. Marts 1841), Student fra Herlufsholm 1882, Cand. med.
& chir. 24. Januar 1889, prakt. Læge i Varde1892, i Sundby ved Kjøbenhavn 1901, fik Navneforandring 29. Oktober1901, Distriktslæge i Farsø 21. Juni 1905 og s. A. tillige Syge
huslæge der. — Separerede 27. Juni 1908.
2 Børn:
a) Gustav ChristensenBjerge, født29. Januar1894iVarde.
b) Torkild Bjerge, født 8. Marts 1902 paa Frederiksberg.
10) Christine Margrethe Hoff-Hansen, født 15. Juli 1867 paa Petersholm, tog 1892 Almuelærerindeeksamen, har fra 1900 sammen med sin Søster AugustaPensionatet Villa »San Pietro« i Taormina paa Sicilien.
11) Gustav Hoff-Hansen, født 12. December 1871 paa Peters holm, blev Student fra Sorø 1890, Cand. phil. 1891, tog Eksamen som Forstkandidat 1896, er nu ansat ved en Sukker fabrik i Rogadjampi paa Java, — ugift.
e. Gustav Hansen, født 4. Januar 1817 i Ribe, blev Student 1834 fra Aalborg, Cand. theol. 14. Januar 1839, var Alumnus paa BorchsKollegium og theologisk Manuduktør, men maatte af Helbredshensyn tage hjemtilAalborg, hvorhan døde ugift 13. No vember 1840.
3*
f. Hans Jørgen Hansen, født 11. December 1818i Ribe, blev Studentfra Aalborg 1837, Cand. theol. 9. November 1842, var derefter til 1846 Huslærer paa Kornumgaard i Vend
syssel, blev 20. Marts 1847 personel Kapel lan i Løsning og Korning ved Horsens, or dineret 18. Juni, efter Sognepræsten Fred.
Vilh. Grüners Død 9. April 1852 var han privat Medhjælper hos Sognepræsten i Smid- strup og Skjærup ved Fredericia, til han 8. Marts 1853 blev kaldet til Sognepræst i SæbyKjøbstad, blev 8.Januar1859 tillige Provst forDronninglundHerred med Læsø, forflyttedes 13. Juni1862 til Vrensted og Tise ved Hjørring og blev 12.Januar 1863 tillige Provst for Børglum og Hvetbo Her
reders Provsti, 4. December 1872 udnævntes han til sit sidste Kald Haarslev og Tingjellinge i Sydsjælland, hvorfra han paa Grund af Tunghørighed tog Afsked 17. December 1888 og flyt tede til Kjøbenhavn. Biskop, Dr.Kierkegaard skrev om ProvstHan sen, at han var en »særdeles brav og hæderlig, ligesom ogsaa velbegavet Præst, med levende Interesse for sit Kald, samt en omhyggelig og nøjagtig Forretningsmand;« han døde 16. Maj 1896 i Kjøbenhavn, — gift 29. Juli 1853 i Aalborg med Emma
Mathilde Münster, født 23. Februar 1824 paa Brorholt i Vadum Sogn i Vendsyssel, død 25.
August1902 paa Frederiksberg,Datter af Major og Kompagnichef ved 3. jyske Infanteri-Regi ment, Ejer af Brorholt, Joachim Godske M.
(født 11. Maj 1780 i Rønne, død 18. Sep tember 1844 i Aalborg) og Helene Dorothea Gleerup (født 5. September 1787 paa Vang i Sulsted Sogn, død 17. December 1874 i Aal
borg).
Provst Hansen havde 7 Børn:
1) Joachim Godske Hansen, født 12. Juni 1854 i Sæby, Student fra Aalborg 1872, Cand. med. & chir. 25. Januar 1879, under Eksamenslæsningen var han bleven brystsvag og
søgte derfor at gjenvinde sit Helbred ved et Ophold i Syden, men døde 12. Februar 1880 i Mentona, hvor han ligger be
gravet; — ugift.
2) Hans Palle Hoff Hansen, født 10.September 1855 i Sæby, gik i Aalborg Kathedralskole til 1872, kom derefter til Land væsenet, blev Avlsforvalter først hossin Farbroder paa Peters- holm, senere fra 1881—88 paa Visborggaard, kjøbte 1888 Levringgaard ved Kjellerup, som han afhændede 1897, be
styrede derefter iet ParAar sin Hustrus Barndomshjem »Vive- brogaard« for sin Svoger, flyttede 1900 til Kjøbenhavn, In spektør ved Byggeselskabet »Aladdin« paa Christianshavn 1901—05, Assistent i »Det forenede Dampskibsselskab« 1905, tillige Inspektør ved Aktiebyggeselskabet »Nutiden« 1906—
1909; — gift 25. September 1888 i Haarslev med Julie Vilhelmine Johansen, født 22. Juni 1859 i Daurup, Datter af Proprietær Johannes Otto J. (født 28. September1829 i Kjø benhavn, død 14.November 1877 paa Vivebrogaard) og Chri
stine Frederikke ManliaThomsen (født9. November 1834 paa Sophiendal, død 21. Juni 1892 paa Vivebrogaard).
2 Børn:
a) Ella Hoff Hansen, født 7. Januar 1890 paa Levring
gaard, er ansat i Gyldendalske Boghandel i Kjøbenhavn.
b) Joachim Godske Hoff Hansen, født 11. Februar 1892 paa Levringgaard, Assistent i Privatbanken 1.April 1909.
3) HeleneDorthea Hansen, født27. September 1856 i Sæby, død der 9. Januar 1857.
4) Helene Dorthea Hansen, født 15. September 1857 i Sæby, Expektantindei Støvringgaards Jomfrukloster 1896, døde ugift 30. December 1904 paa Frederiksberg.
5) Kristine Margrethe Hansen, født 23. November 1859 i Sæby, døde ugift 23. Februar 1876 i Haarslev Præstegaard.
6) Hans Jørgen Hansen, født 4. Marts 1862 i Sæby, død 4. Maj 1866 i Vrensted Præstegaard.
7) Anna Kathrine Hansen, født 5. April 1865 i Vrensted, opholder sig ugift paa Set. Hans Hospital ved Roskilde.
Sarpsborg, død
g. Victorine Christiane Hansen, født 9. Maj 1820 i Ribe, død 9. Januar 1898 i Chri stiania, — gift 10. Oktober 1848 i Aal
borg med Tobaksfabrikant i Aalborg Chri
sten WinterObel, født 30. September 1800 i Aalborg, død der 9. Januar 1860, Søn af Tobaksfabrikant Frederik Christian O.
(født10. Januar 1768 i Gudum Præstegaard, begravet 12.December 1806 iAalborg), og Ane Margrethe Berlin (døbt 15. September 1766 i Aalborg, død der 5. Maj 1827),— Obel havde været gift 1. Gang 27. Oktober 1830 med Barbara Herskind (født 13. Marts 1808 i Aalborg, død der 28. Juni 1847, Datter af KjøbmandAndreas H. ogJohanne Schibby). — 2 Børn:
1)Barbara Obel, født 16. Oktober 1849 i Aalborg, — gift 10. Maj 1870 med Georg Nyquist, født 23. Marts 1842 i Drammen, Søn af Kjøbmand Johan N.
(født 24. Marts 1806 paa Hafslund ved i Juli 1845 i Drammen) og Dorthea Rebekka Israel Schwencke (født 21. Juni 1807 i Drammen, død der i August 1861), tog Veterinæreksamen i Kjøbenhavn 1869, nedsatte sig som Dyrlæge i Christiania, var der tillige Ejer af en Beslagsmedie fra 1882 og etablerede en Vognmands
forretning, Amtsdyrlæge i Holand, er bosat paa sin Gaard Tøien i Holand. — 6 Børn.
a) Inga Nyquist, født 9. Maj 1871 paa Gaarden Mo i Sø
rum, — gift 10. December 1900 i Christiania med sin Moders NæstsøskendebarnMuseumsinspektør, Dr. phil. Carl Emil Hansen-Ostenfeld, født 3. August 1873 i Randers (se Side 53).
b) Sigrid Nyquist, født 7. Februar 1873 i Drammen, — gift 25. Januar 1896 i Christiania med Bagermester Wil helm Bismarck Samson, født 8. Juli 1871 i Christiania,
Søn af Hawaiisk Vicekonsul Louis S. (født 19.Januar 1839 i Slesvig, død 14. Februar 1905 i Christiania) og Marri Amalie Christine Wichmann (født 25. Marts 1839 i Ol desloe), Bagermester og Direktør for Bagernes Gjær- og Spritfabrik i Christiania. — 3 Børn:
(1 Astri Samson, født 9. Januar 1897 i Christiania, død der 26. December 1904.
(2 Gunnar Samson, født 17. Juli 1898 i Christiania.
(3 Sigrid Nyquist Samson, født 28. September 1905 i Christiania.
c) Aagot Nyquist, født 8. November 1874 i Drammen, — gift 30. December 1896 med Bjarne Arentz, født 30. Ok tober 1868 i Opdal, Søn af Distriktslæge Hans Michael A.
(født 23. Marts 1826 i Trondhjem, død 1. Maj 1897 i S. Fron) og Nanna Petra Boisen Nannestad (født12. April 1825 i Ørlandet, død 26. Februar 1880 i S. Fron), Stu
dent 1886, værnepligtig Officer i Infanteriet 1888—92 og i Armeens Sanitet 1892—97, Cand. med. 1894, Can- didat ved Rigshospitalet 1895, konst. Distriktslæge i Suren- dalen 1896, Premierløjtnant i Sanitetskorpset 1. Januar 1897, Adjutant hos Sanitetsgeneralen Juli s. A. til 1. Juli 1899, da han forfremmedes til Kaptajn, er tillige prakt.
Læge fra 1897i Christiania, og fra 1. Januar 1906iLille
hammer, Redaktør af »Norsk tidsskrift for militærmedicin«
1903—05. — 2 Børn:
(1 Agnes Arentz, født 13. Oktober 1898 i Christiania.
(2 Gudrun Arentz, født 2. Oktober 1901 i Christiania.
d) Ellen Nyquist, født 9. Maj 1876 i Drammen, ugift.
e) Dagmar Nyquist, født7. Februar 1886 i Christiania, ugift.
f) Christian Winther Obel Nyquist, født 28. Maj 1888 i Christiania, død der 26. Oktober s. A.
2) Frederikke Louise Obel, født 19. Juli 1851 i Aalborg, — gift 24. Juli 1875 i Bragernæs (Drammen) med Rudolf Ragn- vald Sauerzapff, født 28. Oktober 1846 i Christiania, Søn af Universitetsbogbinder Christian Friederich S. (født 8. Oktober 1812 i Querfurth i Thüringen, død 1897 i Christiania) og
Haagine Pedersen (født 14. Juni 1804 i Christiania, død der 13. September 1880), Sekondløjtnant i 2. Akerhusske Infan teri Brigade 4. August 1867, Premierløjtnant 1. September 1873, Ingeniør ved Jæderbanen 1874—78, ved Jarlsberg- banen 1878—80, Redaktør af »Bergens Aftenblad« 1880—88, Kaptajn i Numedal Landeværns Bataillon 1. Januar 1889, Oberstløjtnant og Chef for Numedal Landstorms-Bataillon i 2. Akershusske Brigade 1. Oktober 1906, bosat i Slemdal ved Christiania. — 3 Børn:
a) Ellen Haagine Sauerzapff, født 12. Maj 1876 iEger sund, ugift.
b) Victor Rudolf Sauerzapff, født 12. Maj 1876 i Eger sund, død 10.Januar 1885 i Bergen.
c) Else Sauerzapff, født 18. December 1879 i Sandefjord,
— gift 7. Juli 1903 i Vestre Aker med Hans Jacob Ham mer, født 28.August 1873 i Christianssand, Søn af Skibs
reder Lars H. (født 17. August 1821 i Lillesand, død 20. Januar 1878 i Christianssand) og Laura Sophie Due (født 8. Februar 1841 i Lillesand), StudentChristiania 1893, Cand. mag. 12. December1901, Adjunkt Aalesund 1.Januar 1903, Permission i 2 Aar, tog Afsked 1. August1908, fra 1906 ansat ved Frogner højere Skole i Christiania. — 1 Barn:
Laura Louise Hammer, født 9. Maj 1904 i Chri stiania.
3) Emilie Gustava Obel, født 27. Maj 1853 i Aalborg, død der 7. August 1854.
h. Pauline Marie Hansen, født 7. Septem
ber 1821 i Ribe, var fra sit 17.Aar Lærer inde i private Familier og havde i nogle Aar sammen med sin Søster Henrikke en Pigeskole i Aalborg, i 1870 fik hun Bolig i Hjorts Stiftelse i Kjøbenhavn, hvor hun døde ugift 9. August 1897.
i. Maren HenrikkeChristine Hansen, født 7. Februar 1823 i Aalborg, havde i nogle Aar sammen med sin Søster Pauline en
Pigeskole i Aalborg og boede senere med hende i Hjorts Stiftelse, efter Søsterens Død var hun i Huset hos sin Svigerinde, Provstinde Hansen, saa længe denne le vede, ogtog derefter1905 til sineKusiner paa Bakkehuset i Odder, hvor hun døde ugift 17. December 1905.
j. Betty Hansen, født 12. Maj 1825 i Aalborg, død der 12.Januar 1826.
k. Niels Friis Hansen, født 21. Januar 1827 i Aalborg, blev Student fra Aal borg Kathedralskole 1845, Cand. theol.
22. Oktober 1851, tog atter Eksamen 15. Juni 1852, var derefter Lærer i Kjøbenhavn til han 28. Januar 1860 blev Kaldskapellan i Astrup, Tulstrup og Hvilsted ved Skanderborg, ordineret 15.
Februar s. A., 19. April 1863 udnævn
tes han til Sognepræst paa Tunø, med hvilket Embede Stillingerne som Tilsyns
førende ved Fyret og Brevsamler paa Øen vare forenede, af sinBiskop fik han det Vidnesbyrd, at han gjorde sig »oprig tig og alvorlig Flid med sin præstelige Ger
ning;« — han døde 11. Oktober 1872,
— gift 30. September 1863 i Vrensted med Anna Marie Rosing, født 18. April 1836 i Horsens,Datter af Institutbestyrer, senere Ejer af Askgaard i Astrup Sogn, Carl R. (født 1807 i London, død 21.Fe
bruar 1885 paa Frederiksberg) og Anne
Marie Jørgensen (født 6. Marts1814 i Horsens, død 24. Januar 1862 paa Askgaard). — 3 Børn:
1) Carl Rosing Hansen, født 12. Oktober 1864 paa Tunø, Student fra Randers 1882, Cand. med. & chir. 30. Januar 1889, blev s. A. assisterende Læge ved Odense Sygehus, var
Skibslæge paa Emigrantskibe 1891, Kandidat paa Kommune hospitalet 1892, var fra1894—96 Kandidat ogsenere klinisk Assistent paa Fødselsstiftelsen, foretog derefter en Studie
rejse i Tyskland og Frankrig, blev Dr. med. 1897 for en Afhandling: »Prolapsus funiculi umbilicatis«, havde allerede s. A. nedsat sig som praktiserende Læge iAalborg, men flyt
tede derfra 1897 til Skive, hvor han er ansat som Sygehus
læge, — gift 6. Maj 1899 paa Frederiksberg med Syge
plejerske Sigrid Berthelsen, født 21.December 1877 i Skive, Datter af Kjøbmand Hans Peter B. (født 10. Juni 1845 i Ringkjøbing) og Olivia Dorthea Frederikke Faurschou (født 8. August 1854 i Grenaa).
2 Børn, der begge efter kgl. Bevilling af 11. April 1903 føre Slægtsnavnet Rosing:
a) SigneElisabeth Vilhelmine, født 17. Marts 1901 iSkive.
b) Niels Friis, født 15. November 1902 i Skive.
2) Marie Ulrica Rosing Hansen, født 13. Oktober 1866 paa Tunø, var Privatlærerinde fra 1887, tog Almuelærerinde- eksamen, blev derefter Lærerinde ved N. Zahles Skole, var fra 1898 ansat som Lærerinde ved Frederiksberg kommunale Skolevæsen til hun 3. Juni 1905 blev gift paa Frederiksberg med Claudius Frederik JosephStarup, født 11. Februar 1861 i Kjøbenhavn, Søn af Manufakturhandler Frederik S. (født 26. Marts 1831 i Kjøbenhavn, død der 6. Marts 1873) og Josephine Antonette Lovenberg (født10. Oktober 1825 i Hel
singborg), Student fra v. Westensk Institut 1881, Cand. med.
& chir. Januar 1891, Kandidat ved Kommunehospitalet 1892, praktiserende Læge i Kjøbenhavn siden 1894. — 2 Børn:
a) Ulrik Frederik Rosing Starup, født 12. December 1906 i Kjøbenhavn.
b) Viggo Rosing Starup, født 15.November 1908 i Kjø
benhavn.
3) Emilie Rosing Hansen, født 5. November 1868 paaTunø, Skriver ved Statsbanerne 1. Maj 1892 til 30. Juni 1899,
— gift 23. Juni 1899 paa Frederiksberg med Holger Ferdi
nand Nielsen, født 28. September 1869 i Kjøbenhavn, Søn
