Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

Slægterne Thaulow,

Udgivet som Manuskript for Familien af

Th. Thaulow Kaptajn.

Forord ... Side 5.

Slægterne Thau low... ... - 6,

Navnet Thaulow... - 7.

Vaaben og Bomærke ... - 9.

Kilder ... - 12.

Thaulow I... - 14.

do. Stamlinie (Findsen ell. Find) - 14. do. Poulsonske Linie ... - 21.

do. Fynske Linie ... - 21.

Thaulow II... - 26.

do. Stamlinie (BÖgvad ogTaulow) - 36. do. Köbenhavnske Linie ... - 40.

med östrigske Linie ... - 62.

do. Norske Linie ... - 69.

med norsk Spindelinie ... - 97.

do. Jyske Linie ... - 114.

Bjergstedlinie ... -122.

Personregister ... -125.

Forord.

I mange Aar havde min Fader OberstlöJtnant S. L. Thaulow Bamlet Materiale til Slægten Thaulows Historie. Jeg fortsatte hans Biliotheks- og Arkivundersögelser, idet det væsentlig blev min Opgave at arbejde paa de ældste Slægters Historie samtidig med, at Jeg maatte före Slægternes Historie op til Nutiden. Ligesaa lykkedes det mig at skaffe Oplysning om den Östrigske Linie og dens Tilknytning til Slægten.

Det var mit ønske at studere samtlige de Slægtled, som havde sit Udspring fra de to Navnefædre, Bertil Ivarsen og Henrik Sörensen. For den sidstes Vedkommende var Opgaven simpel, da han kun havde den ene gifte Sön.

For den förstes Vedkommende var Opgaven desværre ulöselig, da der kun forelaa Oplysninger om en Del af hans Börn. De andre havde blandet sig i Mængden af almindelige Navne, hvorfra det kun rent tilfældigt var muligt at skille dem ud.

Det er min Tro, at det er lykkedes mig at faa medtaget de fleste af alle de Personer, der har baaret vort Navn. Jeg har gennemstövet Arkiver»

ne og skrevet til Steder, hvor Jeg vidste, der havde levet Thaulow’er, og Jeg troer vanskeligt, at der kan findes ret mange flere. Dog har Valdemar Thaulow i Amerika (S. 58) skrevet til mig, at han som ung havde truffet i KÖbenhavns Havn en ung Arbe-Jder af Navnet Thaulow. Han havde sagt, at han stammede fra Visby paa Gotland. Paa Forespörgsel har imidlertid Sognepræsten i Visby svaret mig, at der ikke fandtes Folk af det Navn paa Gotland og at der i Mands Minde heller ikke havde været nogen.

Det foreliggende Arbejde kan derimod ikke rose sig af at være fri for Fejl eller Mangler. Fortsat Arbejde vil antagelig böde herpaa, men Jeg beder alle, som maatte have Oplysninger, som her savnes, eller som op=

dager Fejl, da at meddele mig dem, for at Jeg eventuelt ved et Supplements»

hefte kan give Meddelelse herom.

Det havde været mit ønske, at denne Bog skulde have fremstillet sig for Offentligheden paa en for vor gamle Slægt værdig Maade. Jeg havde önsket den trykt og forsynet med Portrætter af de Thaulow'er i ældre og ny Tid, som det var muligt at skaffe Billeder af. Men de vanskelige Tider forhindrede fornöden ökonomisk Tilslutning fra Slægtens Side til Virkelig»

görelse af mine ønsker. I al sin Beskedenhed maa da Bogen betragtes som et forelöbigt Arbejde, og. det er mit Haab at en yngre Generation engang i Fremtiden vil före Slægtens Historie videre A Jour og tage den Tanke op, som Tiderne ikke tillod mig at virkeliggöre.

Sluttelig bringer Jeg alle, der har hjulpet mig med Oplysninger, om at modtage min - og Jeg troer at turde sige det - Slægtens Tak.

Kobenhavn i Maj 1?22.

Th. Thaulow.

- 5 -

Slagterne Thaulow.

Det var hidtil antaget, at Slagterne Thaulow var een Slagt, alle med samme Stamfader, Pastor Bertil Ivarsen 1 Tavlov. I GJessings Jubel»

lare er Slægtens Stamtavle aftrykt 1 Overensstemmelse hermed, Idet GJes- slng angiver, at Pastor Henrik Sörensen i Tavlov var en Sön af Pastor Bertil Ivarsen og fölgelig kaldes ikke Henrik Sörensen, men Henrik Bertil- sen. I Blooh: Fynske Gejstligheds Historie staar Prof. Jörgen Thaulows Afstamning nævnt, men der navnes intet om Pastor Bertil Ivarsens andre Börn.

I 1920 blev der 1 Landsarkivet i Viborg udaf Kolding Skifteprotokol 1631-70 fremdraget nedenstaaende Skifte.

"Anno 1646 den 24’ April blev Skiftet efter afg. Söfren Anden Schriffver, fordum Borgmester och i Kolding. Hans Arffulnger var: Afgang- ne Hr. Hendrich Söffrensens Börn i Tavle, nemlig Bertil Henrichsen och Salig Hendrich Hendrichsen paa deres Vegne deris tilforordnede Formynder Simon Seirup, dernæst Anne Hendrichsdatter, hendes Formynder er Peder Ud­ sen och tilfaldt en Broderiod - 1000 Sldlr och en Sösterlod Ç00 Sldlr.

Dernæst blev affgangne Hendrich Hendrlohsens Arfuelod, nemlig 1000 Sldlr samme Tid skift udi 11 Sösterlodder och bekom hver Lod 90 Sldlr 3 Mrk.

10 Sk. efter Skiftebrevs videre Formelding".

Foruden dette fandtes et löst Skifte. Dette oplyser, udover hvad Skifteprotokollen melder, at Sören Andersens Enke hed Else.Jensdatter og Salig Hr. Hendrich Sörensen nævnes som "fordumste Sognepræst for Tavle og Ere60e". Af Skiftet fremgaar, at han er en Sön af Sören Andersen.

Efter dette maatte det synes fastslaaet, at Slægten Thaulow var to Slagter, nemlig

Slagt I, Efterkommere efter Pastor Bertil Ivarsen.

Slagt II, Efterkommere efter Pastor Henrik Sörensen.

Umuligt er det vil ikke, at de to Slagter i Virkeligheden er een, og at for Eks. Niels Bögvad eller hans Fader (Side 27) er af Slagt I, men har nedsat sig i Landsbyen Bögvad. Da han derefter er kommen til Kolding, er han kaldet Bögvad. Givskudlund og Bögvad ligger ikke langt fra hin­

anden, ikke længere end at det kunde vare ganske naturligt at flytte fra det ene til det andet Sted. Bögvad ligger c. 19 kim Sydvest for Vejle, c. 19 kim Nordvest for Kolding og omtrent den samme Afstand er der mellem Givskud og Bögvad. Noget sikkert ved man imidlertid ikke herom. Sikkert synes det Imidlertid, at de to Slagter i al Fald har den Forbindelse, at Borgmester Sören Andersens Hustru, Else Jensdatter, var en Söeter til Pastor Bertil Ivarsens 1' Kone. Denne Antagelse stötter sig paa fölgende

1) Ligesom Prof. Jörgen Thaulow er opkaldt efter sin Morfader, er Bertil Ivarsens eldste (?) Sön, Jens, opkaldt efter sin Morfader (1' Ægteskab).

Nævnte Sön Jens synes ligesaa svagelig som Börnene efter Sören Andersen.

2) Det var vanskeligt dengang at faa Prasteembede uden at vare i Familie med den afgaaede Præst eller uden at overtage hans Enke eller Datter. Al­ ligevel ser vi Henrik Sörensen succedere Bertil Ivarsen i Tavlov. Tillige fölger Pastor Niels Bögvad (S. 31) ret hurtigt efter Pastor Bertil Ivarsen i Ullerup-Veilby.

3) Henrik Sörensens Sön Bertiï opkaldtes efter Bertil Ivarsen.

4) Meddeleren af Oplysningerne til GJessings Jubellære er Henrik Sören­ sens Sönnedatter, Dorothea Bertilsdatter (S. 39), der maa forudsattes at

- 6 -

kende Slagterne godt; hun antager Familieskabet saa nær mellem Bertil Ivarsen og Henrik Sörensen, at hun, ekönt selv af Slægten Bögvad, troer sin Bedstefader, Henrik Söreneen, at vare en ’Sön af Bertil Ivarsen.

Begge Slagter antager omtrent samtidig det samme Navn Thaulow og sikkert med hinandens Vidende.

6.) I Kolding boer begge Slagter, og vi ser her, at Salig Niels Povlsenø (formentlig Povl Bertilsens Sön) Svoger, Peder Udsen, er Formynder for Hen»

rik Sörensens Datter (se Skiftet).

7) At Bertil Ivarsens Börn bosätter elg i Kolding og ikke i Vejle, hvor ellers Bertil Ivarsens Familie hörer hjemme, og de knytter sig ganske til Kolding.

8) Professor Jörgen Thaulow 1 Odense (Slagt I) förer samme Hjemtegn, en Fugl, som Borgmester Jens Thaulow i Varde (Slagt II).

9) Man marker flere Steder svage Spor af, at de to Slagter regner sig i Familie med hinanden.

Slagt I deler çlg fra Pastor Bertil Ivarsen 1 2.kendte Linier, nemlig den Poulsonske Linie og den fynske Linie.

Slagt II deler sig fra Provst Bertil Henriksen Thaulow i 5 Linier, nemlig: Köbenhavnske Linie med östrigske Linie

Norske Linie med norsk Spindèlinie.

Jyske Linie, uddöd.

Endelig findes den uagte Bjergstedlinie.

Navnet Thaulow.

Tavlov Sogn ligger 1 det sydöstlige Nörrejylland c. 9 kim, sydvest for Frederioia. Paa en höj Bakke o. 1^2 Fod höj er Kirken opfört af uhugne Kampesten bekladt med Mursten, lav og uanselig med et lille Taarn. Men höjt ligger den hvide, lille Kirke, synlig paa lang Afstand og tjener Sö=

farten i Lillebælt som et fortrinligt Sömarke. Ældgammel er den, som de fleste de Landets Landsbykirker, og vårdigt vidner deri deroppe paa Bakken om sin Ælde ved sin Enkelthed, sine höjtsiddende, faa og smaa Vinduer og sit Stengarde, der hegner den indviede Jord. Kong Chr. V solgte Kirken til Jörgen Rosenkrantz og denne solgte den atter til Sogneprast til Tav- lov, Laurids Pedersen Bang (1672-1697), og til Sogneprast i Middelfart, Magister Lihme (S. 24). Pastor.Bang var gift med en Söster til Pastor Lihme.

Kirken har sit Navn af selve Bakken, den ligger paa, og burde skri­ ves TavlhöJ eller Tavlhaug, men er iövrigt i Tidens Löb skrevet paa for­

skellig Maade. I 14^6 forekommer det saaledes som Taghelhögh eller Thagell«

höie, senere Tavle og senest Tavlou. I et Regnskab fra Erritsö Kirke af Pastor Bertil Ivarsen, dateret 4/7 1618, skrives Navnet Tafflou. Den för­

ste Stavelse synes dog efter den sidste Skrlvemaade at maatte være Tafl, og at Höjen har sit Navn af, at den har vsret et hedensk Offersted. Sognet kaldes oftest i Middelalderen for Tawle Sogn.

Den sidste Beskrivelse af Tavlov er en kortfattet Indberetning fra Dr. Worm 1683. I Resens "Danske Atlas" staar kört:

Udi Tawle Sogn findes intet rart at antsgnes, her voxer Korn og Grss, Gud ske loff, som paa en temmelig god egn.

Tawle sogn den 17 JuniJ 1687 Lauritz Pedersen.

- 7 -

Forfatteren er den för omtalte Sognepræst Lauritz Pedersen Bang.

100 A.ar senere udkom Hofmans ”Danske Atlas” med en kort Beskrivel­

se af Kirken. Omkring Aar 1Ç00 begyndte gejstlige Slægter at antage Navn efter den Födeby eller Sogneby, de var födte i, först som personligt Til­ navn, der senere gik over til Slægtsnavn. Tavlov Præstegaard laa iövrigt lidt botte fra Kirken i Tavlov - Nebel.

Ætnavnet skreves 1 ældre Tider höjst forskelligt, baade Tauloe, Taulo, Tavlou eller Tavlov,Ja den samme Mand skrev ofte selv sit Navn paa forskellig Maade. De gejstlige Medlemmer latiniserede Navnet med Tilföjel«

se af us. I en kgl. Beslutning af 5/7 1743 (vedrorende Borgmester Jens Bertilsen Thaulow) bogstaveres Navnet i samme Skrivelse Tavlou, Taulow og Tavlbv. Man tog det dengäng ikke saa nöje med Retskrivningen.

Den aeneste og den faste Form, Navnet har nu, er Thaulow, medens dog Kirken og Sognet endnu skrives Tavlov. Skrivemaaden med Th ses förete Gang benyttet af Borgermester Jens Thaulow i Varde. I Norge skrev Slæg­

ten fra förste Færd Navnet paa denne Maade, hvorimod den i Danmark synes at være indfört saa sent som af Kontorchef Jens Thaulow (t 1822) paa den­ nes ældre Dage eller af hans Sön, Garvermester Victor Thaulow. Enkelte Medlemmer af Slægten, f. Eks. Thevis Thaulow (1 1878), skrev sig dog end­ nu meget senere uden h. og ligefrem nægtede at skrive Navnet paa anden Maade. I nærværende Afhandling er Navnet overalt skrevet Thaulow undta­ gen for den östrigske Linie, som endnu skriver det Taulow,

Dobbelt w i Slutningen stammer fra gammel Tid, hvor u skreves w, for Eks. Jwl - Jul. Navnet hed dengang altsaa Tavlou.

I Henhold til Loven om Navneforandring i Danmark har Oberstlöjtnant S. L. Thaulow forbeholdt sig og sin Slægt Navnet Thaulow saavel med som uden h, med v eller w.

Efternævnte bærer Navnet Thaulow, men har ikke noget roed Slægterne at göre.

1687 immatriculeres ved Köbenhavns Universitet Anders Laurent Tau- lovius fra Middelfart Skole. Videre Oplysning oro ham kan ikke skaffes.

Han er antagelig en Sön af Lauritz Andersen, Præst i Ringköbing, men tid­ ligere Præst 1 Tavlov. (Lauritz A. gift med Eleonora Madsdatter Lime, en Söster til Bertil Jörgensen Thaulow’s Hustru, S. 25). Anders Laurent Taulovius er antagelig födt i Tavlov og derfor ved Immatrlculationen uden videre - efter Datidens Skik - bleven indskreven med TllfÖJelsen Taulovius, uden at han dog senere har benyttet dette Navn.

I 1909 fik Telegrafbestyrer i Helsingör Niels Thomsen Jensen med Anbefaling af Nyt Genealogisk Institut kgl. Bevilling til at före Familie­

navnet Taulov-Jensen. Paa Forespörgsel erklærer Telegrafbestyreren, at han har .önsket at bære Navnet af personlige Grunde og at han ikke har den mindste Beröring med Slægterne Thaulow. Navnet Taulov-Jensen uddör med ham og hans Hustru.

I Aaret 1884 gik en Restauratör A. H. "Thaulow” Konkurs i Trond- hjem. Han skrev sig dog Thauloff og blev i Aarene om 1880 optaget i Trondhjems Frimurerloge som tjenende Broder. Hans Navn er ogsaa her skre­

vet Thauloff. Han var födt i Kristiania 3/3 1855 af Forældre Murer Hans Peter Nielsen og Ingeborg Marie f. Andersen. Om hans senere Skæbne vides

- 8 -

Intet og ikke heller om, af hvilken Grund han har antaget Navnet Thauloff.

En foretagen Undereögelse i Kirkebögerne i Kristiania var resultatlöst, og det maa antages, at han ikke er döbt her.

Vaaben og Bomarker, Slagt I.

Slagten Flndsen synes ikke at have haft noget Vaaben, Man ser nu og da enkeltes personlige Bomarker, men disse er uden Slagtstegn eller Slagtsmarker. Pastor Bertil Ivarsens Segl kendes ikke. Han har paa Fuld»

magtsskrivelsen af 1608 desværre laant sin For­ gængers Segl.

Professor Jörgen Thaulow i Odense förer hosstaaende Vaaben.1' Man lægger Marke til Duen med Oliebladet, som atter findes hos Borgmester Jens Thaulow af Slagt II.

Af Eksempler paa Bomærker kan vises:

a) . Præsten Niels Findsen Vedel i Stovby-Hornum.

b) Borgmester Ernst Find Jespersen i Vejle.

Slagten de Poulsons Vaaben (se Adelsaarbod XXVI).

Som Tegningen viser, et Skjoldet delt af en Sölv-Sparre. I nederste Del af Skjoldet staar paa röd Grund en kronet Guld-ørn (Koldings Vaaben) med aabent Nab og udstrakte Vinger.

I överste Del er to Guldstjerner paa blaa Grund. Oven paa Skjoldet en aaben Turneringshjelm med tre opstaaende Strudsfjer, hvoraf den midterste er Sölv, den förste röd og den sidste blaa.

Hjelmklædet pr i Farverne gul - blaa - hvid - röd.

Slagt II.

1) Den östrigske Linies adelige Vaaben (se Siebmachers Wappenbuch IV B 14 Abth. 2).

a) . Stamvaaben 3 Sölv-Roser paa röd Btfrid.

Hjelmklæde i de danske Farver, rödt og hvidt, og Hjelmmærke 2 venstresnoede Böffelhorn med en Sölv Rose imellem.

b) Vaaben af 20/1 174?. Som Stamvaabenet.

U Efter et Segl i Landsarkivet i Odense.

- 9 -

c) Vaaben af 1/12 1780. Skjol­ det som Stamvaabenet, kun guldsömmet og Roserne seks«

bladede med grönne Bæger­ blade og gyldne Fröskiver.

Ovenpaa Skjolde-t to kronede Turneringshjelme. Paa den ene Hjelm er Bftffelhorn og Rose som i Stamvaabenet, paa den anden Hjelm tre Struds­

fjer, en röd mellem en hvid og en gul. Hjelmklsdet som 1 Stamvaabenet.

2) Familien Bögvad har ligesom Slægten Flndsen ikke noget egentlig Vaaben. De anvendte personlige Bomærker uden Slægtstegn. For Eks. anven-

Raadmand Anders Nielsen Bögvad

1596.

Raadmand Jep. Hansen Bögvad

1596.

der Pastor Niels Bögvad i Ullerup-Veilby (S. 31) 16O8 et "Agnus dei", soi ganske ligner det nedenfor viste, med bagud liggende Korsfane og i Skjol«

det Bogstaverne N.N.B.

Jens Nielsen Bögvad (S. 35) förer derimod et Bomarks med et gam­

melt lövfuldt Egetræ i et fladt Landskab med Aalöb. Med dette forsegler han Soüverainitetsakten 1661*

3) Pastor Bertil Henriksen Thaulow i Ringköbing (S. 38) har sit Segl under Soüverainitetsakten 1661, og det viser "Agnus del" med skraatbagudliggende Kors­ fane og ovenpaa Skjoldet et flammende Hjerte og Bogstaverne B.H.T, (Altsaa har han Ikke an­ vendt Faderens Signet).

Af Provst Bertil Henrik Thaulows Sönner er Johan Thaulow Stamfader for den köbenhavn- ske og den östrlgske Linie. Efter at han havde antaget Navnet Taulow-Rosenthal, förte han Vaabenet med de 3 Roser, som nævnt under den östrlgske Linies adelige Vaaben. D a. Dette Vaaben bliver stadfæstet senere som adeligt Vaaben for den adelige, ostrig ske Linie. Johan Thaulows Vaaben, för han antog Navnet Rosenthai, kendes ikke.

Stamfaderen for den norske Linie, Henrik Bertilsen Thaulow, (S 6? ) benyttede 1 I695 et Veaben, ganske som det ovenfor viste med "Agnus del"

og det flammende Hjerte, men med Bogstaverne H.T.

Den tredie Sön, Borgmester Jens Bertilsen Thaulow i Varde, har 10

hosstaaende Vaaben, der viser et Træ med en springende Kronhjort og ovenpaa Skjol*

det en Hjelm med Duen med Oliebladet i Næbet.

Vaabenet ses anvendt paa en Skri­

velse til Ribe Bisp, dateret Ringköbing 6/6 1685 samt under nogle Regnskaber for Varde for Eks. af 20/1 1699 og 20/1 1702.

I Skjoldet staar Navnet ’'Tavlo'’ og ikke hans Forbogstaver, som ellers var Tidens Skik. Dette giver Vaabenet et ældre Præg og sandsynligt er det ogsaa betydeligt aldre. Dobbelt interessant ver Fundet af ovennævnte Vaaben, fordi der. i Norge gennem Generationer har gaaet det Sagn, at Slægten ejede et Vaaben med en Sölvhjort paa blaa Grund. Ingen af den nulevende Slagt havde nogensinde set det, men man vidste, at det skul­ de stamme fra en Thaulow, der havde varet gejstlig eller Lerer, og som var anset 1 sine unge Dage for en stor Sportsmand og Löber. Hvem denne Thau­

low har varet, kan ikke siges. Men Sandsynligheden taler for, at det har varet Pastor Henrik Sörensen Thaulow, og Navnet "Tavlo" i Skjoldet tyder paa en Oprindelse for Vaabnet fra selve Stedet og paa en Forkortelse af den latiniserede Form, "Tavlovlus".

Desværre synes Borgmester Jens Thaulow ikke at have benyttet Vaabe­ net efter c. 1702, i al Fald nappe i Embedsvirksomhed. Muligt har han af religiöse Grunde foretrukket sin Faders gejstlige "Agnus dei", thi i Regn­ skaber for Varde af 29/2 1712, 7/8 1719, 30/4 1720 og 23/10 1724 forseg­ ler han' med dette. Vaabenet er dog ikke ganske som Faderens, idet Fanen er en tydelig Korsfane og ovenpaa Hjelmen beholder han Duen med Oliébla- det i Næbet som i HJortevaabenet• I Skjoldet staar hans Forbogstaver I.B.T. Man maa altsaa formode, at Slægtens ældste Medlemmer har haft 2 Vaaben, et Embedsvaaben med Agnus del og et privat Vaaben med Hjorten.

Lignende Tilfælde var ikke ualmindelige 1 de Tider.

Vaabenet med "Agnus del", det katolske Paaskelam, er Imidlertid et afgjort gejstligt Segl, som 1 de gamle Tider under forskellig Fremstil­ ling ikke er ganske ualmindeligt hos Præster. Det kan ses enkelte Gange

i Seglene under de gejstlige Navne i Souve- rainltetsakten og i de gejstlige Fuldmagts­ skrivelser, selv om der naturlig altid er Forskel i Tegningen af Lammet og Fanen og 1 hele Kompositionen.

Efter nöje Undersögelse af Slægtens gamle Vaaben og Bomærker og efter Samtale med Sigilleexperter fastslog Slægtens Med­ lemmer i Danmark og Norge i Januar 1921, at HJortevaabnet var Slægtens rette Vaaben.

Det bestaar af: En ud fra et Træ springende Kronhjort af Sölv paa blaa Grund. Over Skjoldet en lukket Hjelm med Duen med Olie­ bladet i Næbet. Det bestemtes, at det fund­

ne Vaaben skulde rettes efter de heraldiske Bestemmelser, saaledes at Hjorten vendes samme Vej som Duen, altsaa til heraldisk

11

höjre Side. Slngtens Vaabenfarve er i Overensstemmelse med Vaabnets Farve, altsaa hvid (sölv) og lyseblaa. Paa Hjelmen kan lægges en bourrelet.

I Stedet for Tavlo anbefales det at sætte de enkeltes Forbogstaver. Et Aftryk af Seglet og Beskrivelse af Vaabnet er afleveret til Rigsarkivet i Kobenhavn.

Provst, H. H. Thaulow (1754 - 1823) af den norske Spindelinie an­ vendte paa Skrivelser, som ligger 1 det norske Rigsarkiv, et Vaaben med en Hane i Skjoldet og en Hane paa Hjelmen. Signetet ejedes oprindeligt af Generalvejmester Thaulow, og efter hans Död .fulgte det med hane Enke til Datteren Anne, gift med Laugmand Hansen. Efter denne arvedes det af Provst H. H. Thaulow. Vaabenet er dog den adelige og borgerlige Slægt Hahns, hvad der leder Tanken hen paa, at det er kommet til Norge fra Pro­ fessor Jörgen Thaulows Svigersön. Prof. J. Hahn (S. 24). Da Hanen til­

lige er Elbo Herreds Vaaben (Taulov i Elbo H.), kan det ogsaa ved en Fejltagelse v»re kommen med herfra.

De vigtigste Kilder.

(I Almindelighed er Kildebetegnelsen for disse Kilder ikke'anfört i Bogen).

Familieefterretninger.

Trap: Beskrivelse af Danmark.

Chr. Thaulow: Personalhistorie for Trondhjem og Omegn. Skrevet af Konsul Chr. Thaulow, udgivet 1919 af hans Sönnesön.

Samlinger til Jysk Topografi og Historie.

Personalhistorisk Tidsskrift.

Wibergs Præstehistorler. Captajn Lengnlchs Stamtavler.

Bloch: Fynske Gejtligheds Historie.

Adelsaarbogen.

Halvorsen: Norsk Forfatterleksikon.

Brioka: Biografisk Leksikon.

Erlandsen: Trôndhjems Stifts Gejtligheds Historie.

Norske Slagter 1?12 og 1915.

Klar: Norske Lager.

Genealogisches Taschenbuch des adeligen Häuser Österreichs 19O6-O7. C. v. Wurzbach: Biographisches Lexicon der Kalserthum Oesterreich.

Algemeine deutsche Biografi.

Alberti: Sehlesw - Holet - Lauenb. Schriftsteller Lexicon.

Fra Ribe Amt 1917.

G. F. Gaarman: Efterretninger om Vejle Köbstad.

Bieder: Stamtavle over Familien Bieder.

Danske Samlinger.

Danmarks gejstlige Stat til 1750.

Hirsch: Danske Officerer.

Vilhelm Lassen: Personalhistoriske og genealogiske Saml, i Kristiania.

Gjesslngs Jubellmre, samlet og udgivet 1779 af Christoffer-GJesslng, Cantor ved Roskilde Domkirke og Skole. Det er en Samling af Biogra­ fier og Stamtavler over alle Jubilarer ved Kirke og Skoler, for Slæg-

12

ten Thaulows Vedkommende over Professor Jörgen Thaulow ved (/dense Gymnasium. Oplysningerne over den »Idste Del af Slægten Thaulçw er givne 1766 af Sognepræst til Alslef og Hostrup Abraham Jessen, gift 9/9 1731 med en Datterdatter, Mette Andersdatter Möller, af Borg­ mester Jens Bertilsen Thaulows Datter Dorthe, gift med Pastor Chri­ stian Andersen Agerholm (S. 39). Abraham Jessen var en Broder til Pastor Jes Jessen (S. 117), han döde 1 Alslev 1787, 65 Aar gi.

For den senere Slægt Thaulow er Opgivelserne givne af Auctionsdirek- tör H. A. Thaulow c. 1774 (S. 117).

F. 0. Juell: Den Thaulowske Slægts Register i de sidste 200 Aar, skreven af Brigadeintendant F. 0. Juell (S. 79), udgivne i Moss 1876.

Han siger selv, at han har skrevet den som gammel Mand, medens han boede hos sin SÖster, gift med Sorenskriver Jens Gram Thaulow paa Gaarden Velo i Jevnaker. Han paabegyndte den , tlJL Brug for Köbkes Stiftelse (S. 97). Oplysningerne om den danske og eldre norske Slægt stammer antagelig fra ovennævnte Auctionsdirektör H. A. Thau­ low, som altsaa er Meddeler til baade denne Bog og til GJesslngs Jubellære.

Brigadeintendant Juell er födt 9/H I8O3, döde 8/3 1884. Han er Sön af Major Christian Juell og Hustru Wilhelmine Christina f.

Neumann.

- 13 -

THAULOW I.

Thaulow I stammer fra Slægten Findsen, hvis ældste, kendte Med«

lemmer levede i og om Vejle. Oer er sagt, at denne Slægt stammede fra Island, men dette beror antagelig paa en Fejltagelse hidrorende fra, at den nulevende Slægt Finsen er islandsk i sin Oprindelse.

For Vejleslægten Findsens Vedkommende tyder alt hen paa, at den er udgaaet af en velstillet, oplyst, jysk Fæstebondestand.

Navnet Find eller Flndsen var dog ikke noget almindeligt paa de Tider, og det traffes i den danske, borgerlige Genealogi fra det 16’ Aar«

hundrede i Jylland oftest kun, hvor det med en vis Sandsynlighed kan henföres til Vejleslægten. Iovrlgt træffes Navnet tidligere i den i det 14’ Aarhundrede uddöde danske Adelsslagt Find eller Pindsen.

De gejstlige Medlemmer af den borgerlige Slagt Flndsen latinise«

rede Navnet til Vlncentius. Dette maa ikke forveksles med det ogsaa paa de Tider alm. For- og Efternavn Vincent eller Vlncentius, som er Opkal­

delse efter den spanske Helgen Set. Vlncentius, for hvem der var rejst enkelte Altere her 1 Norden.

Oprindelig har Navnet Find kun varet et Fornavn, men senere gik det over til at blive en Slagtsbetegnelse, for Eks. Pastor Jacob Sörensen i Herfölge, der kaldte sig Find eller Vlncentianus, d.v.s. en der ned­ stammer fra en Find.

Med Pastor Bertil Ivarsen 1 Tavlov opstaar Navnet Thaulow. Som det var Skik dengang, er det kun de gejstlige Sönner, der tager Navn ef­

ter Födebyen, og af Bertil Ivarsens mange Börn har vel Kun de to af Søn­ nerne studeret og altsaa antaget Navnet Thaulow. De andre Sönner har blot kaldet sig Bertilsen og har blandet sig 1 Mangden af den Slags Navne eller Sönnebetegnelser. Kun for Sönnen Poul Bertilsen kendes Efterkom­ merne, som derfor er medtaget her. Af de to Sönner af. Navnet Thaulow döde den ene, Jens, meget hurtigt, sikkert ugift. Den anden, Jörgen, havde Börn, men hans Slagt uddöde ret hurtigt. (Iövrlgt se Slagterne Thaulow, S. 6).

Stamlinie.

De ældste af denne Slagt findes 1 Givskudlund, c. 12 kim. nord­

vest for Vejle. I Vejle Amts Aarböger 1?17 er aftrykt dels et Laugheffds Brev af 1487, hvori navnes en Ivar Bertilsen 1 Givskudlund, dels et ThlngBVidneafskrift af 14?2, hvori navnes en Jep Bertilsen i Givskudlund.

Med ret stor Sandynlighed kan vi gaa ud fra, at vi her staar over­ for de förste kendte af Slagten, to Brödre, der er Gaardejere eller Faste- bönder.1) I de samme Afskrifter navnes tillige en Findet eller Flnet An­ dersen i Øster Snede ved VJele. At han er af Slagten er vel sandsynligt, og han kan da for Eks. vare Farbroder til de to ovennavnte. Mulig er

sidstnavnte Find Andersen Fader til (1 - 4).

1) Kirsten Findsdatter2). der var gift med den fattige Bonde Peder Terkel«

sen i Grundet ved Vejle, hvis Söster var gift med en Borgmester i Vejle.

Deres Sön var Jens Pedersen Grundet, födt c. 1500« död 15/8 1565« Präst Givskudlund bestod kun af 1 Gaard i Fölge Ribe Stifts Prästens Ind­ beretning til Dr. 0. Worm 1638.

2) Vejle Amts Aarböger 1?14, og C. F. Wegener: Anders Sörensen Vedel.

14

i Ribe. Han var en af Datidens ypperste Skolemand og UngdomsveJledere og var en Tid lang Skolelærer for den berönte Historiker Anders Sörensen Vedel.

Jens Pedersen Grundet var adel» mild og gudsfrygtig og troede at spore Guds Finger i sin egen Skæbne. Fra Vuggen bestemtes han til den gejstlige Stand af Taknemmelighed over hans Moders underfulde Redning, da hun under sit Svangerskab - ved idelig Bön til Gud - freistes fra at blive sonderrevet af en Ulv, der mödte hende paa Marken ved Grundet Skov.

2) Niels Findsen. Borgmester 1 Vejle. Han nævnes 1536 sbm Raadmand1) 1 Vejle og 1545 som Borgmester.2). Endvidere er han navnet i Elline Göyes Jordebog S.s 345, hvor han har lejet en Del af Roskier Eng for 5 Mark.

Tidspunktet her er ialfald för 1544 (Magnus Göyes Dödsaar) - mulig alle«

rede 1'523, i hvilket Aar Magnus Göye köber de Enge, som ligger ved Vejle og Roskier. Den 21/5 1549 fik han Brev3) paa Kgl. Majestæts Part af Tienden i Synbjerg Sogn (Nörvang H) og navnes da som Borger 1 Vejle.

I Gaarmann: Efterretninger om Vejles Historie skrives kun, "at han lefde Anno 1547 og boede i dette HJÖrnehus, Synden ved Torfuet, hart hos Byens Kilde1'. Antagelig er han död c. 1550, (se Retssagen under Lauritz Find­ sen) og 1554 vælges hans Efterfölger som Borgmester. I hans Tid hærges Vejle 2 Gange af heftige Ildebrande, nemlig 1523 og 1530. Hans Börn ken­

des ikke. Mulig har han haft en Sön, Sören^). der da har varet Fader til Niels Findsen.

der vistnok er ham, som fra 1/10 1588 er Alumnus paa Walkendorfs Kolle­

gium. Efter Sogneprest Frantz Madsen i Stovby-Hornum (Sognepræst fra 1584) faar han dette Kald mod efter Tidens Skik at agte Formandens Enke.

Han kalder sig baade Niels Sörensen^) og Niels Findsen Vedel, det sidste for Eks. i en Fuldmagtsskrlvelse^ hvori han og nogle andre Praster bemyn­ diger et Par Praster til at representere Stiftets Praster ved Arvehyld«

ningen 16O8. Selv faar han en lignende Bemyndigelse ved Arvehyldningen 1610.

1631 kalder han sin Svigersön Holger Gabrielsen, Sogneprest i Hÿlke, til sin Efterfölger, da han "er gammel og svag". Tiltrods for at han saaledes har afstaaet sit Kald, valges han af Prasterne 1632 til Provst 1 Bjerge Herred. Qm Berettigelsen hertil föres en Pennefejde, men da en Bonde har klaget over Svigersönhen, endte Striden med, at Niels Findsen 1634 atter roaa overtage sit tidligere Sogne.kald, dog at han ved­ bliver at vare Provst.

Hans Sön er Sören Nielsen Gammelby. Sognepræst til Herfölge og Sæder, Provst i BJeverskov,Herred. Han tog Navn efter sin Födeby, Gam­ melby, i hvilken Faderens Praetegaard laa. Han blev Sognepræst den 31/10 1628 og döde 1645. Hans Sön er Jacob Sörensen Herfölge eller Find, der den 29/6 1661 blev Sognepræst til Soderup og Esklldstrup i Merlöse Herred, men döde 1693. Han var gift i’ med Formanden Enke, 2’ med Jo­ hanne Cathrine... ? (han gift 2* 29/4 1695 med Forpagter Peder Svend­ sen paa Astrup).

1) Danske Magasin 3 R 6. S. 124.

2) Geheimearchivets Danske Saml. 240, 22.

3) Kancelliets Brevböger.

4) En Sören Nielsen Givskud (t 1626) var Rektor i Vejle, senere fra 1619 Sognepræst til Vinding. Han var gift med Bodil Poulsdatter, Datter af Borgmester Poul Nielsen 1 Vejle.

5) Kirkehist. Saml. 3 B.

- 15 -

Fornævnte Jap Bertilsens (S. 14) Sön har vel næret Find Jepsen

eller Find Jespersen, som omtales i Elline Göyes Jordebog S. 347. Han synes da at have ejet en Fæstegaard i Givskudlund, som Hr. Magnus Göye efter Sköde af 24/8 1529 köbte af Provst Anders Glob. Find J.’s Land­ gilde (Fæstegaardsafglft) er fastslaaet til è Td. Smör og 10 Heste at holde. Ovennævnte Opgivelse stammer fra Tiden för 1544 (Magnus Göyes Dödsaar), velsagtens dog allerede af ovennævnte Aar 1529. Find Jesper­ sen maa være Fader til

1) Jesper Findsen. mulig f. c. 1520, Borgmester i Vejle. (S.16).

2) Anders Findsen. Fæstebonde. (S. 17).

3) Ivar Findsen. mulig födt c. 1525, kgl. Foged. (S. 18).

Jesper Findsen.

mulig-c: 1520 - 1578. Borgmester i Vejle. (S. 16).

Han er födt i Gysschodlund^) (Givskudlund) og död 1 Vejle 1578.

Han blev kaldet til Borgmester 1 Vejle 1571 ög var gift med Maren «tens­ datter Orne.

1) Danske Magasin 4 R 6.

2) Danske Magasin 4 R 5. S. 199.

3) Register Diplomatics Hlstoriæ Danicæ. I.

4) Rosenvinge: GI. Danske Domme HI, Side 291 ff-.

5) Gaarmann: Efterretninger fra Vejles Historie.

6) Danske Magasin 4 R II. S. 108 f.

- 16 -

3) Lauritz Flndsen i Vejle. Han faar 155O1) Lov til at udföre 2 Laster Oxeköd, dog Kronene Told uforkrænket. Hans Kone Anne nævnes i en Reteøag 15502), idet en Jacob van Berge tiltaler hende for noget Gods, hun havde udlagt ham for nogen Gæld, Niels Flndsen var ham skyldig og som Byfogden har beslaglagt. Tillige rejser han Tiltale mod Ivar Findsen (S.18 ).

Kongen beordrer Borgmester og Raad i Vejle til at dömme Parterne imellem.

4) Anders Findsen. Foged hos Enevold Jensen Seefeld til Visborggaard, nævnes i en Rettertnlngs Doro af 8/12 I5673)• boede i Nackedall ved Visborggaard^).

Af andre Tilfælde hvor Navnet Flndsen forekommer, uden at det er muligt at antage dem som værende af Slægten, skal blot nævnes:

Niels Flndsen, Sognekapellan til Holbæk-Merlöse fra 1578, död 24/5 16OI, gift med Johanne Henriksdatter, död 1578.

Laurids Flndsen, Student fra Frederiksborg Skole c. 1570. Hörer ved Roskilde Skole, Degn ved Domkirken, derefter Rector for Herlufsholm Skole og senest Sognepræst til Herlufsholm, död 1597.

I Wibergs Præstehistorie nævnes endvidere en Mikkel Jensen Find (ell.

Hvid) kaldet 1631 til Sognekapellan til Holstebro. Mulig er det hans Sön, Jens Mikkelsen Find, der 1659 kaldes til Sognepræst i Aulum i Ribe Stift, död 1678. Han underskriver sig i Souverainltatsakten 1661 Findig

(?).

En Find Jensen i eller ved Vejle nævnes bl, and. i Historisk Tids«

skrift 2 B. 6. 184. Foranst. og en Find Persen nævnes 1 Oluf Nielsen:

GI. Jyske Thlngsvldner 1559 i Vestjylland.

En Rasmus Flndsen nævnes 1612 soro Fuldmægtig hos Fru Christence Juel til Stubbergaard,'Enke efter Kjeld Krabbe, Lensmand til Hald, (ældste Arkivreglstraturer V).

Börn.

1) Kirsten Jespersdatter f. 1549, gift 8/12 1576 med Professor Jörgen Christoffersen Dybwad^. Han blev Magister 10/3.1569, rejste udenlands, disputerede for Doktorgraden 1590 og blev s. A. Professor !•Teologi ved Kobenhavns Universitet. Kirsten Jespersdatter skal "efter Sigende" Just ikke have bidraget til at göre ham Livet behageligt. Han döde den 24/7 1613. De havde to Sönner, Christoffer og Jörgen Dybwad og 1 Datter, Maren, der döde som Barn.

2) Karen Jespersdatter. gift med Skolemester i Vejle, senere Slotspræst i Skanderborg Povl Andersen Colding f. 1551, död 23/12 1618. Povl Andersen rejste til Kbhvn. med sin Kone og blev herfra kaldet til Skanderborg.

3) Anne Jespersdattert gift med Raadmand Augustinus i Randers.

4) Frnst Jespersen Find. Borgmester i Vejle, gift med Mette Buch Datter af Niels Buch Sognepræst til Vejle og Karen Madsdatter (Datter af Borgmester Mads Nielsen i Vejle, Söster til Biskop Jacob Madsen Vejle i Odense)2).

Mette Buch döde 1583, Ernst Find under Pesten 1584 og begravedes i Vejle Kirke, hvor der tidligere fandtes en Mindetavle over ham med hans latinske Navn "Vlncentius Caspari"^.

Som Borgmester underskriver han sammen med Byraadet-paa Vejles Vegne Arvehyldningen 1584.

Han efterlod sig 2 Dötre, hvoraf den ene kort Tid efter döde.

Disse var under Værge af Pastor Niels Buch (S. 33), antagelig fordi hver»

ken Ivar Flndsen eller Anders Flndsen boede i Vejle og Niels Flndsen var endnu ikke kaldet til Stovby-Hornum, men studerede i Kbhvn. Da Pastor Buch beder sig fritaget for at være Værge for Pigebornene paa Grund af Pesten, som skabte utrygge Forhold, stiller Kongen dem i en Skrivelse af 19/10 15844) under Værge af Vejle Byraad. Den ene Datter, Helene, vilde gifte sig med en Karl, men denne forlangte först at se Pigens Formue.

Da Familien ikke vilde dette, befalede Kongen i 1590^) at hendes nærroe=

ste Slægtninge, Ivar Findsen og Anders Flndsen samt Superintendenten over Fyns Stift, Magister Jacob Madsen, at ordne Sagen med Karlen. Da Familien mulig har været kede af Partiet og tovede med at udfore Kongens Ordre, blev de i en ny Skrivelse^) beordrede til ufortövet at udfore Kongens Vilje.

Helene blev gift 1592 med Köbroand i Ribe Niels Pedersen?) Trellund.

der næppe har været ovennævnte Karl, da.Familien Trellund dengang var meget anset i Ribe. Efter hans Död giftede hun sig för 16OI med Raedmand Sören Andersen Guldsmed i Ribe. Med sin förste Mand havde Helene er Sen, Find Nielsen, f. 1 Ribe 26/3 1594, den senere Borgmester i Kobenhavn fra 1645-1663. Helene döde 5/1 1610.

Anders Flndsen. (S. 16).

Han nævnes som Find Jespersene Datters nærmeste Slægtning (se ovenfor). A.F. havde en Fæstegaard i Faarup 1 Jellinge Sogn ved Vejle.

Ejeren af Herregaarden Faarupgaard, Lauritz Skram, der 1577-79 var Lehns»

1) Danske Magasin 4 R II. S. 108 f.

2) Kirkehist. Saml. 3 R HI.

3) Pontôppidans Danske Atlas.

4) Kancelliets Brevboger.

5) 0. Nielsen: Københavns Historie 3 B. og Saml, til Jysk Hist, og Topografi 8. S. 49.

- 17

mand paa Koldihghus, og 1579-85 var forlehnet med Nörvangherred (Vejle og Omegn) önskede ham imidlertid udviet fra Gaarden under det Paaskud, at han eelv agtede at göre Fæstegaarden til et Herresæde. I sin Nöd send­ te Andere Findsen en Ansögning til Kongen om at maatte beholde Gaarden.

Han anförte heri, at Herremanden ingen Grund havde til at udvise ham, da Gaarden var i lige saa god Stand som alle andre Gaarde. Det eneste han kunde tænke sig, som kunde give Herremanden nogen Grund, var det, at han havde undt en Tömmersvend, der tjente ham med hans Gaards Bygning, noget ringere. S®d og en Smed lidt Hö, men dette kunde ikke have forringet Gaar­ den. Kongen bad nu Herremanden 30/6 15861) lade A.F. beholde Gaarden, da denne var i god Stand baade paa Ejendom og Bygning, og da det næppe havde sin Rigtighed med Lauritz Skrams ovennævnte Paaskud, da Gaarden laa saa nær ved Kronens Birk Jelling.

Som det synes har Lauritz Skram alligevel ikke ladet A.F. beholde Gaarden, thi Anders Findsen maatte flytte til Vejle. Dette er sket för den 6/10 1587, paa hvilken Dag Lauritz Skram döde paa Hastrup.

Anders Findsen sendte senere en ny Ansögning til Kongen om at maatte bosætte sig 1 Vejle og om der for Livstid at være fri for Skat, Hold og anden kongelig og borgerlig.Tynge. Denne Ansögning bevilgedes i en Kgl. Kancelliskrivelse af 10/Ç 1Ç871).

Imidlertid syntes Vejles Byfoged ikke ganske at have villet respek­

tere denne Skattefrihed, idet han satte A.F, i "Ægt, Skat ôg andén Tynge"

af nogle Jorde, som han havde ved Byen. Herover klagede Anders Findsen til Kongen, idet han paaraabte sig föromtalte Skattefrihed, som Kongens Fader 1587 havde givet ham. I en Kancelliskrivelse af 31/7 1590 gav Kon­

gen derefter Lehnsmanden paa Koldinghus, Casper Markdanner, Ordre til at skaffe Anders Findsen 6in Ret.

1) 2)

Ivar Findsen

mulig c: 1530 - c: 1600, Kgl. Foged. (S. 16).

Sönnen Bertil indskrives ved Universitetet som stammende fra Giv­

skud ligesom Ivar Findsens Broder Jesper. Ivar Flndsen maa da en Tid have varet bosiddende her.

I Bloch! Fynske Gejstligheds Historie kaldes han Anno Rosenkrantz’s Foged og senere, 1 15^4, (se under Sönnen Bertil) kaldes han af Kongen

"en af vore og Kronens Tjenere".

Alt dette sammenholdt maa vi tænke os, at han har været Anne Rosen­

krantz’s (gift med Albrecht Göye) Foged paa hendes Gaarde i Givskud, og at disse Gaarde senere er köbt af Kongen. Udelukkende er det dog ikke, at han har haft en anden og större Stilling som Kgl. Foged.

I Kancelliets Brevboger 1590 omtales han som Find Jespersens Dat­ ters næreste Slægtning. Han var gift med Karen Mikkelsdatter.

Sönner:

Bertil Ivarsen. f. c: 155», Provst (S. 19).

Hans Ivarsen FindT residerende Kapellan 1 Vejle, senere Sogne- pr»8t til Guldager ved Hjerting. Han döde d. 27/10 1606.

1) Kancelliets Brevboger.

2) Kirkehistoriske Saml. 3

- 18 -

Bertil Ivarsen (14).

c: 1555 - 1^26.

Provst til Elbo Tn. fl. Herreder, Sognepræst til Taulow og Erritsö. (S. 18).

Han er Sön1) af Ivar Findsen og Karen Mikkelsdatter. I Wibergs Prestehistorie kaldes Faderen - antagelig ved en Trykfejl - for Trudsen, og der anföres, at Bertil Ivarsen först var Rektor i Assens. Her forveks=

les2) han dog med Bertil Ivarsen, Sön af Magister Ivar Bertilsen, Abbed i Ringsted. I Regiotret til ”Jyske Samlinger 7 R 2 kaldes han endvidere fejlagtig Bertil Povlsen.

Bertil Ivarsen blev Student og indskreves ved Universitetet i Kbhvn.

i April 1579 under Navnet Bartholomaus IvariJ Gidschou.^).

Paa en Rejse, som Kong Frederik II foretog i Jylland,udstedte han den 6/3 1584^) en Skrivelse, i hvilken han paalægger Ribe Biskop at pröye trè Aspiranter, der har meldt sig som Ansögere til Vejlby-Ullerup Sogne«

kald i Ribe Stift. Bertil Ivarsen kaldes her for "en af vore og Kronens Tjeneres Sönner". Ribe Biskop beordres til at begive sig til Kolding og der give hver af Aspiranterne sin Tekst, lade dem pradike i Kirken og beskikke den til Embedet, "som er lardest og skikkeligst". Thi' Kongen önskede en god og lærd Mand , fordi "det var et godt Kald, og vi kommer der paa Egnen paa Jagt".

I Konkurrencen sejrede Bertil Ivarsen, som derefter beskikkedes til Sognepræst fôr Veilby-Üllerup Sogn i Elbo Herred ved Fredericia. Han giftede sig samtidig, men hane Hustrus Navn kendes ikke. Mulig er hun en Söster til Borgmester Sören Andersen Bögvads Hustru, Else Jensdatter (se Slagterne Thaulow, S. 6).

De levede sammen 1 12 Aar og fik 8 Börn, men hun döde i Barselseng med det 8» Barn c: 159^. 2’ Gang giftede han sig med Ellen Jörgensdatter.

f. o: 1570, Datter af Sognepræst til Udby paa Fyen Jörgen Lauridsen og Hustru Anne Hansdatter.

Med Ellen Jörgensdatter fik Bertil Ivarsen 1 Sön^).

Senere’kaldte Kongen ham til et bedre Kald, Tavlov og Erritsö, ligesaa i Elbo Herred. Hvornaar dette er sket kan ikke siges; kun vides det, at han 1606 var i det nye Embede. I 1616 udnævntes han til Provst i Herredet.

I Vejle Amts Aarböger 1915 vises et gammelt Regnskab fra Erritsö Kirke, dateret 4/7 1618, underskreven af Bertil Ivarsen. I et Fuldmagts«

brev”) af 16/4 1610 bemyndiger en Del Præster i Ribe Stift, deriblandt Bertil Ivarsen og Pastor Niels Bögvad (S. 32), 2 andre Præster til at repræsentere Stiftet ved Prins Christians Hyldning i Viborg den 11/5 s.A,

Desværre har Bertil Ivarsen her laant sin Forgangers Signet til at forsegle med, og det har ikke andre Steder varet muligt at finde hans Segl. Han var beslægtet med Biskop Hans Knudsen Vejle i Odense?). Kir«

kens Regnskaber, underskrevet af Bertil Ivarsen, er aftrykt i Vejle Amts Aarböger 1915. I Karen Brahes Bibliothek i Odense®) findes et Oktavhaand«

1) Bloch: Fynske Gejstligheds Historie og GJessings Jubellære.

2) Bloch: Fynske Gejstligheds Historie.

3) Gidschou = Givskud ved Vejle. H. Rördam: Historiske Samling og Studier Bind III.

4) Kancelliets Brevböger og Kirkehist. Saml. VII.

5) GJessings Jubellare.

6) Findes i Rigsarkivet.

7) Ny Kong. S. 4, 2691. Saml. t. dansk Prastehist. af Pastor V. Bang.

8) Odense Katedralskoles Program for I857.

- 19 -

skrift, forfattet 1620 af Præsten Bertil Ivarsen i Taulov. Det indeholder:

1) Hvad et erligt Lefnit er, hvorfra det kommer og hvortil det er nyttigt og tienligt.

2) En Christens eller en gudfrychtigt Menniskes Undervisning i korte og sunde Lærdomme befattet.

3) Nogle Kong Alphonsos Ord og Gerninger efter den tredie Bog (med Kong A.

menes antagelig Alphonsos X af Cartillen 1252-1284).

Bertil Ivarsens Skrift er tilegnet Otto Brahe, en Dattersön af för=

nævnte Anne Rosenkrantz.

Da Bertil Ivarsen har flere Börn bosatte i Nærheden af Koldinghus, hvor Otto Brahe var Lehnsmand, har han vel overrakt ham dette Skrift som Tak for udvist Godhed.

Bertil Ivarsen döde 1626 efter at have været Præst i 42 Aar, Provst i 16 Aar. Han blev begravet i Tavlov Kirke, hvor der sattes en Ligeten over ham. Denne laa tidligere i Koret tæt uden for Skriftestolen, men blev senere flyttet udenfor Kirken lidt til venstre for Vaabenhuset. Ved Flytningen gik Stenen itu, saa en Del af Indskriften er borte. Stenen findes nu paa Thaulow Samlingen 1 Kristiania.

I Sognets Kaldsbog har dog en Præst, Provst Barthold Höj (död 1794) været saa omhyggelig at indföre Gravstenens Indskrift. Efter hans Opskrift gengives den her •

Epitaphium.

Bartholus hil positus slecce terræ osea ast animam summo reddidit ipse Deo. Is populo Christi proemandit coelica verba et semper vlgilans in statione fuit divlna ovi lapune baculo insectatus abegit. Ne sibi commisses dilaniant oves Quid et adoravit sincero pectore Christum in cujus cremio florida vita manet.

Herunder hviler og Hr. Bertil Iversens förste Hustru, som lefde med hannem i Ægteskab 12 Aar og döde af sit ottende Barn.

Den latinske Indskrift lyder i dansk Oversættelse:

Bertil lagdes her som Stövets Legeme, men Sjælen har han selv hen=

givet til Gua i det Höje. Han lagde Christi Folk de himmelske Ord paa Sinde og var altid aarvaagen 1 sit gudellçe Kald. Forfölgende med sin Stav bortskræmmede han Ulven, for at den ikke skulde sönderrive de ham anbetroede Faar. Fordi han ogsaa bad til Christus med et rent Hjerte, forbliver han i dennes Skjöd i ungdomsfrisk Liv."

Det er at antage, at Indskriften er forfattet af Bertil Ivarsens Sön, Professor Jörgen Thaulow, i det den ligner hans poetiske Stil.

Som nævnt döde Bertil Ivarsens förste Kone c: 159^, altsaa medens han endnu var Præst i Ullerup, og her er hun antagelig begravet. Da Kir­

ken nedbrödes c: 1655» er hendes Kiste antagelig fört til Tavlov, og den nævnte danske Indskrift er da föjet efter den latinske.

Hvor Bertil Ivarsens 2’ Kone er begravet vides ikke.

Af Börnene kendes kun

1) Jens Bertilsen Thaulow f. c: 1594. Han er opfört i Universitetsmatrik­

len som Jan Bartholin Tavlum (efter Tawle Sogn - se Navnet Thaulow S. 7) 1613. Næste Aar 1614 blev han Baccalaurei og hans Navn skrives da Janus Bartholomæus Taulerue. Han blev 1616 Hörer ved Odense Skole, men döde snart efter.

1) Ny Kongl. Saml. 4. 2691. Saml, til dansk Præstehlst. af V. Bang.

20

2) Dorothea Bertllsdatter f. c: 1600. Den 6/8 1638 blev hun i Odense af Biskop Hans Mikkelsen viet til Hospitalspræst i Kolding Morten (Martin) Sörensen, der i 27 Aar var Præst og döde den 19/8 1654 i Kolding af Pest, (begr. i Kolding Kirke). Dorothea blev begravet i Kolding Kirke ?/2 16591), 5^i Aar gi.

3) Poul Bertilsen (21) f. c: 1595, Raadmand, Kolding.

Da han ikke var gejstlig, antog han ikke Navnet Thaulow. Stillin»

gen som Raadmand i Kolding var et ulönnet Æreshverv, og Poul Bertilsen har da sikkert haft en borgerlig Stilling, mulig Köbmand. Han var gift med Johanne Mortensdatter. Af hans Sönner kendes med Sikkerhed kun Jens Poul=

sen, fodt i Kolding den 22/8 1635, död paa Söbygaard den 7/5 1687. Han var Asessor i Commercekollegiet, Land- og Krigskommissær og Ejes af Söby«

gaard. Den 24/7 1667 blev han i Randers gift med Maren Madsdatter. Datter af Borgmester i Randers Mads Poulsen. Jens Poulsen og Maren Madsdatter blev Stamfader til den adelige, nu uddöde, Godsejerslægt de Poulson, hvis Slægtstavle er aftrykt i Adels Aarbogen XXVI og XXXII.

Poul Bertilsen er dog mulig ogsaa Fader til Niels Poulsen (se Side 38), gift med Mette Udsen i Kolding.

4) .Jörgen Bertilsen Thaulow (22) f. 6/4 16O6.

Professor ved Odense Gymnasium. Se nedenfor.

Stamfader for den fynske Linie.

Fynske Linie.

Jörgen Bertilsen Thaulow. 1606 - 1680.

Professor ved Odense Gymnasium. Se ovenfor.

Han er yngste Sön af Provst Bertil Ivarsen, födt i Tavlov den 6/4 1606. 6 Aar gammel kom han i Skole i Middelfart og 1617 i Skolen i Frede«

rlcia, hvor Sösteren Dorothea dengang var bleven gift med Pastor Morten Sörensen. I632 kom han i Roskilde Skole og blev 6/5 1625 dimitteret til Universitetet under Navnet Georgius Bartholini Taulovius. Hans Levneds«

löb er væsentlig nedskrevet efter GJersings Jubellære og I.C. Blochs:

Fynske Gejstligheds Historie. 6/4 1627 blev han Hörer ved Kolding Skole.

Her maatte han to Gange betale betydelige Belob til Tillys og Wallensteins hærgende Tropper, og tilsidst tvang de fjendtlige Voldsomheder ham bort.

14 Dage för Mortensdag 1627 indskibede han sig paa en Skude til Kobenhavn..

Undervejs blev han under "Æbelo” overfaldet af Sörövere, de' saakaldte Dünkercken, og berövet alt, hvad han ejede. Som en fattig Mand naaede han Köbenhavn, men blev efter j Aars Forlöb, den IO/5 1628, Hörer ved Roskilde Skole. Samtidig hermed tog han Baccalaureigraden, og.Capitlet skænkede ham et Stipendium til en Udenlandsrejse. Over Helsingör indskibede han sig den 31/6 1631 til Nederlandene, hvor han studerede i c. 1 Aar. Kort Tid efter sin Ankomst hertil blev han imidlertid heftig angreben af en Feber, som han ikke rigtig kunde komme sig af, og som endelig den 26/2 1632 tvang ham til at indskibe sig i Tranequer for at sejle til Glückstadt.

For Helbredets Skyld gik han derefter til Fods gennem Holsten og Slesvig til Kolding, hvor han i 6 Uger opholdt sig hos sine Söskende. Hans Hensigt 1) Ny kong. Saml. 4. 751. Kolding Kirkes Inscriptioner af Provst Bakke.

21

var nu igen at rejse til Udlandet for at fortsætte sine Studier, men under et Ophold paa Fyn tllböd Biskop Hans Mikkelsen ham Rectoratet over Skolen i Nyköbing Falster. J. Th. sagde Ja og aflagde Rectoreden den 26/5 1632.

Kort Tid herefter tilböd Rigsraad Erik Juel til Hundsmark ham Stillingen som Hovmester for sin Söstersön Niels Vind paa dennes Udenlandsrejse. Dette Tilbud kunde J. Th. ikke sige nej til, og den 25/7 1633 nedlagde han Rec­

toratet og drog to Dage e£ter over Fyen, Viborg, Skive til Torpegaard, hvor Niels Vind boede. Den 22/8 drog han afsted med sin Myndling paa en 5-aarig Rejse til Nederlandene, England, Frankrig, Schweltz og Italien. Han skrev paa denne sin Rejse en Dagbog, som desværre velsagtens er tabtgaaet. Den kendes kun i Uddrag efter GJersings Jubellære. 1/10 1633 indskrev han sig som Studerende ved Universitetet i Leyden, og det samme gör han paa Til­ bagerejsen den 27/8 1637. 1638 vendte han hjem, og Biskop Hans Mikkelsen beskikkede ham straks som Conrector ved Odense Skole, i hvilken Stilling han indsættes den 2/5 I638. 2 Dage herefter rejste han til Kobenhavn og tog Attestats, og Aaret efter den 21/5 1639 fik han Magistergraden og be­

skikkes nu til et nyoprettet Professorat ved Odense Skole som Professor ethices og eloquentia, 33 Aar gi.

Da hans Indtægter imidlertid var meget smaa, sögte han Kongen og fik d. 27/4 1641 "Vlcariatum Ivonis" i Roskilde Capitel, som Conrectoren ved Odense Skole hidtil havde nydt, og denne fik 1 Erstatning Tienden af Flemlöse Kirke1). Senere gav Kongen ham tillige Indtægterne af Lundby Sognekald, dog at han der skulde holde en Vlcar. Ydermere skaffede han sig Indtægter ved efter Tidens Skik at optage adelige Elever 1 sit Hus.

Saaledes boede Hr. Christen Vind, Sön af Ivar Vind til Nörholm, hos ham i 5i Aar. J. T. boede i Odense Nr. 11 ved Flakhaven, en Gaard han-havde faaet med sin 3! Kone og som han beholdt efter hendes Död. Blandt hans Elever var den senere Biskop i Aalborg Jens Blrcherod. Af og til skrev J.T. Æres- vers Over afdöde adelige for Eke. over Marcus Rothsten til Lundsgaard og en latinsk "tumulus honoris" over Rigskansler Kristoffer Urne.

Da Kong Karl GuBtav den 31/1 1658 rykkede mod Odense, maatte Byens Gejstlige, deriblandt J.T.,gaa ham lmöde.

67 Aar gi. antog han sin Stif- og Svigerson Magister Jörgen Hahn til Medhjælper i Embedet fra 11/3 1673 og 5 Aar efter afstod han Profes­

soratet helt til ham. Han kaldtes af sine Samtidige ved Hædersnavnet

"Tullius redivlvue". Til Odense Hospital skænkede han to "Boder".

Han döde den 14/5 1680^) og begravedes den 25/5 s.A. i Set. Knuds Kirke 1 Odense, hvor der findes fölgende Gravskrift over ham og to af hane Hu­ struer

Margret® hoc Saxum Jereroi® conteglt ossa Spiritus angellco eum grege lœtus agit. Namque pie vixit mortua et ipsa pie Anno MDCLVI d. V. Januarii. Hoc domitorum Sacrum sibi, con«

Jugibus et liberis fartum tectum et maneat, hand vili redecuit pretlo Mag. Georgius Bartholini Taulovius Ethic atque eloquen- ti® Professor P. qui superatis peregrinatlonuro molestris et exantlatis officii laboribus in coelestem patriam evocatus anno Christi MDCL XXX d. XIV Maji Ætatle vero LXXV.

Junguntor tennolo Taulovius et Catharina Quos pletas et amor Junxerat in thalamo Jungemur coelo sanetorum Jede recepti Audita Christi voce; Venite mei; Exsp.eravlt Catharina Brun Joh. F. d. XXVI Novemb. Anno’ Christi MDCLXII »tatie su® .LIX.

1) Regesta Diplomatlca Historl® Danlc®. II.

2) Biografisk Leksikon.

- 22

De to förste Linier lader sig vanskelig oversætte. Mulig noget som, at denne Sten er anbragt over Margrete Jeremias Ben. Derefter staar:

”thi hun har-levet fromt og döde fromt 5/1 1656. Dette hellige Hvilested har Magister Georg Bartholin Thaulow, Professor i Ethik og Veltalenhed, köbt for en ikke ringe Sum for sig, Ægtefæller og Börn, for at det ved»

blivende skulde beetaa som en overdækket Grav. Han som, efter at hans Pilgrimsvandringere Besværligheder var overstaaet og hans Embedes Anstræn»

gelser var baaret til Ende, er bleven hjemkaldt til det himmelske Fedre»

land i det Herrens Aar 1680 den 14* Maj, 75 Aar gammel. Nu forenes i Greven Thaulow og Catharina, hvem-Fromhed og Kærlighed forenede i Brude«

kamret. Gid vi maatte forenes i de Helliges Himmel, modtagne ved Troen efter at have hört Kristi Ord. Komme til mig.- Catharina Brun udaandede i det Herrens Aar 1662, 59 Aar gammel.”

J. T. var gift 4 Gange.

1) Karen Villumsdatter (Chr. GJersing kalder hende Catharina), en Borg«

mesterenke af Odense. Det var Biskoppen, anföres der, som friede for ham.

Brylluppet var den 3/11 1639. Hun fik med ham Datteren Susanne og döde 14/8 1651. Efter Kirkebogen begraves hun först den 5/12 1652, saa antage«

lig har hun været midlertidig bisat i Set. Knuds Kirke.

2) Margrethe Jeremlasdatter Wulf. Datter af Slotsforvalter og Slotsskri«

ver Jeremias Hanson Wulf paa Koldinghus og Hustru Anneken Hermansdatter Reimlnck1). De blev gift den 10/10 1652. Hun döde den 5/1 I656 og efter«

lod 1 Sön og 2 Dötre (Sösteren se S. 33).

3) Den 6/2 1657 trolovede Biskoppen ham med den 54-aarlge Catharina Hans«

datter Brun og viede dem den 5/4 1657. Hun var Datter af Lector theologiæ Hans Brun og Hustru Marine Chrlstophersdatter Bang. Catharina Brun havde været gift 1' med Stiftsskriver Peder Rasmussen Balslöv, död I632, 2’ 1640 m. Professor ved Odense Gymnasium Jens Povelsen Vinding, f. 160? död I655, Broder til Etatsraad Poul Winding (S.3-4), en Sönnesön af Raadmand Jens Poulsen i Kolding. Hun döde selv den 26/12 1662, 59 Aar gi. Hun og J.T.

oprettede i Forening 2 Gavebreve, nemlig den 18/10 1661 et paa 200 Rdlr.

courant til Odense Gymnasium og 1662 de fornævnte to Boder til Hospitalet.

4) Den 6/1 1664 blev han gift med Else Jörgensdatter Mule. Datter af Borg«

mester i Odense Jörgen Mule og Hustru Barbara Mogensdatter Rosenvinge, Enke efter Raadmand Herman Hahn t 9/5 166O, og Söster til Assessor Hans Mule. Hun döde den 20/2 1687.

Börn af 1’ Ægteskab.

1) Susanna Jörgensdatter Thaulow. f. 163O i•Sönderborg, död 2/8 1681.

Hun blev gift 1674 med Pastor Anders Lundt til Nörre Söby og Heden paa Fyn, som först havde været Hörer i Odense Skole, för han 1666 fik nævnte Sognekald. Han havde 1’ været gift den 25/9 I667 med Formandens Enke i Kaldet, Kirsten Bertilsdatter, död barnlös 19/8 1672. Anders Lundt döde 1/4 1706.

a. Jörgen Lundt f. 1675, död som Faderens Hjælpepræst 6/4 1705, gift m.

Anna Elisabeth Bering.

b. Anna Sophie Kirstine Lundt f. 1676, gift med Sognepræst Erik Svitzer til Höjerup og GJestelev.

c. Karen Lundt f. 1677, gift 1* den 5/10 1697 med Sognepræst til Allested og Vejle Jacob Hanson Must. 2' med Pastor Must Eftf. Pastor Henrik Zeuthen.

1) Sikkert en Datter af Koldings förste Apoteker Herman Relminck. En Sö­

ster til hende gift med Provst Ancher Sörensen S. 33.

- 23 -

d) Jens Lundt, död som lille Dreng 22/12 1681.

e) Susanne Lundt, med hvem Moderen döde i Barselseng 2/8 1681 (begr.

24/8 s.A.).

2) Bertil Jörgensön Thaulow. f. 2/9 1633, död den 18/2 1682. Sognepræst til Asperup og Roerslev. Se nedenfor.

3) Anna Catharina Thaulow. f. 1654, död 27/8 1683. Hun blev gift 13/5 1674 med sin Plejebroder, Professor Jörgen Hahn, f. 19/3 1647 i Odense, Sön af Lybekkeren, Raadmand i Odense Herman Hahn og Hustru Else Mule1). Han blev Student 1665, studerede Filosofi, Teologi og Medicin, blev 1668 Corrector ved Odense Gymnasium, 1669 Magister; 1672 adjungeret sin Sviger»

fader, 1678 Professor. Samtidig praktiserede han som Læge i Odense, tog 1684 medicinsk Doktorgrad, blev I692 Garnisonslæge i Rendsborg, 1697 igen i Odense, hvor han döde 1/4 1699 so® Stadsfysikus.2)«

Efter Anna Thaulows Död giftede han sig 5/H 1683 med Karen Luja, f. i Juli 1666 , Datter af Dr. med. Christian Henrik Luja.

Börn af 1’ Ægteskab:

a) Herman Hahn, f. 1675, Pharmaceut, död 1709.

b) Jörgen Hahn, f. og död 1676.

c) Jörgen Hahn, döbt 9/6 1678, död 1730, Raadmand og Köbmand 1 Odense.

d) Susanne Hahn.

e) Et Barn, som döde med Moderen i Barselseng 1683.

4) Karen Jörgensdatter Thaulow. f. I635, död 1735* Hun blev gift 13/5 1674 med Sognepræst, senere Provst i Middelfart Hans Madsen Lihme. f. I651, död den 15/8 1704, Sön af Sognepræst i Middelfart Mads Mortensen Lihme, död 1638. Hans Llhmes Söster blev gift med Karens Broder Bertil Thaulow, se nedenfor.

Börn:

a) en dödfödt Sön 1675»

b) Jörgen Lihme, f. 1681, död 169O.

o) Mads Lihme, f. 1686, död 1727, Hörer i Fredericia, senere i Slagelse

• Skole.

d) Johannes Lihme, f. 5/3 1689, Magister og Sognepræst til Himmelev og 0 Roskilde Jomfrukloster, död 1761.

e) Jörgen Lihme, f. 1691, död 1706.

f) Bertil Mathias Lihme, f. 1692, Magister og Sognepræst til Rönnebak og Østrup, Provst i Hammer Herred, död 1740.

g) Elisabeth Margrete Lihme, f. 1693, död 29/3 1763. Hun var gift 1’ med Sognepræst Knud Rosenvinge til FJelsted paa Fyn. 2’ den 18/10 1727 med Sognepræst Ellas Brinch til Söndersöe, Provst i Skovs Herred.

Bertil Jorgensen Thaulow.

1633 - 1682.

Sognepræst til Asperup og Roerslev, Se ovenfor.

Han er födt i Odense den 2/9 1633, og blev först undervist i Hjem­ met af forskellige Lærere under Faderens Tilsyn. Han kom derpaa den 14/4 1664 i Latinskolen, .1668 paa Gymnasiet i Odense, hvor han blev i to Aar efter Faderens Raad for at lære mere Hebraisk. Den 23/6 1672 dimitteres han til'Universitetet under Navnet Bartholus Tavlovius Georgii fil, og den 23/8 1672 tog han Attestats. 1674 aflöste han sin Svoger Magister Hans Lihme som Rektor 1 Middelfart og den 3/10 1679 ansættes han som Sogne- 1) senere gift med Prof. Jörgen Thaulow.

2) Biografisk Leksikon.

24

præst for Asperup og Roerslev ved Middelfart. Den 21/4 1680 blev han i Middelfart gift ned Karen Madsdatter Lihme. Datter af Magister, Sogne«

præst i Middelfart Mads Lihme og Hustru Elisabeth Bang. Karen L.'s Bro«

der var gift med Karen Jörgensdatter Thaulow, Bertil T.‘s Söster.

Ved Gavebrev-1-) af 2/? 1680 skænkede han og hans Hustru en Bonde«

gaard til Middelfarts Fattige, idet Afgiften af Gaarden skulde uddeles som Almisse til "elendige Mennesker" og kaldes "Guds fre-Penge". Den 18/2 1682 döde han, kort Tid efter, at hans Kone havde födt ham en Sön.

Efter hans Död maatte der föres Rettergang paa Enkens Vegne af Svogeren, Prof. Jörgen Hahn, mod Bertil T.’s Eftermand 1 Kaldet, Sogne«

præst Hans Andersen, der senere gjorde sig uheldig bekendt ved sin Ger«

righed. Han vilde ikke betale Enken, hvad hun tilkom, men tabte Sagen.

Sön:

Bertil Bertllsen Thaulow. f. den 18/2 1682. Han blev Student 1698 fra Fredericia Skole, teologisk Kandidat 14/12 1702 og fik derefter Udnæv«

nelse til Rector 1 Middelfart 1725. Forinden maa han dog have haft en Ansættelse i Flensborg. Han var tidlig präget af Tungsind, nemlig til Dels under Indflydelse af Faderens Död ved.hans Födsel. I Trösteskrif«

tet "Et Kordial for bange og beængstede Hjerter og Samvittigheder", Flens«

borg 1718, meddeler han, at han i tre Aar har været plaget af Anfægtel«

ser. Han har tillige udgivet "De 4 Evangelisters Overensstemmelse",

Kbhvn. 1724. Den 6/4 1731 udnævntes han til Sognepræst for Rorbæk og Gryn=

derup i Viborg Stift og.’ordineredes den 22/8 s. A. Her blev hans tunge Sind yderligere forværret, og han prædikede lövrigt mod Tidens Aandsfor«

ladthed og Skinhellighed, samtidig med at han meddelte om egne Syner og Aabenbarelser.2) Mange ansaa ham for de sidste Dages Prophet, men om«

sider stævnsde Viborgbispen haro for Provsteret. Hans Tale blev nu vil­ dere og vildere, saa han tllsidst maatte suspenderes fra sit Embede.

Kort Tid derefter 1 Juli 173« döde han. Han var ugift.

1) Hofmans Fundationer V. S. 397.

2) Helweg: Den danske Kirkes Historie efter Reformationen.il.

- 25

THAULOW II.

Arkivar Theodor Anton Thaulow 1 Rosenthal (S. 62 ) har vedlagt sin Ansögning1) af 174? om Adelspatent med udförlige Oplysninger om sin Slægt.

Han hævder her, at Slagten er af slavisk Oprindelse og paa de store Reli­

gionskriges (eller Revolutions-) Tid i Tyskland udvandret til Danmark.

Denne hans Antagelse har formodentlig sin Begrundelse i en gammel Slægts­ tradition, om hvis Værdi det selvfölgelig nu er umuligt at skönne med no­ gen Sikkerhed. 'Sandsynligt kan den dog godt lyde, thi“Slaver var Jo de gamle Vender, et kraftigt og fredeligt Folk, der boede i Meklenborg og paa Rügen. Allerede i det 12’ Aarhundrede sögte Nordboerne at kristne dem, senere kom andre Korstog til.Venden Syd fra og sluttelig kom de under Tyskernes Herredomme. Under disse bestandige Religionskrige og under de senere Rejsninger mod Tyskernes haardhændede Kommando flygtede Venderne bort, spredtes, og en Del kom her til Danmark og bosatte sig i Jylland.

Vandfuld Herred 1 Jylland skal Jo netop betyde Vendlefolk Herred, d.v.s.

Vender.

Som tidligere omtalt kan det synes, som om de to Slægter Thaulow i Virkeligheden er een Slægt, uden at det dog er muligt at give denne Gisning noget Skær af Sikkerhed. Mulig kan senere tilfældige Oplysnin­

ger engang kaste Lys over Spörgsmaalet. Vi ved kun, at den förete, der bærer Navnet Bögvad, maa være födt i det 15’ Aarhundrede og maa stamme fra Landsbyen Bögvad o: 18 kim. Sydvest for Vejle i Egtved Sogn, Jerlev Herren. Alle Jordene i disse Egne lige til c: 158O hörte under Kronen og Ribe Kapitel, som 1 Aarene 1455 - 14802) udstedte en Del Skoder og Lovhævd paa Mölle og Gaarde i Bögvad. Borgmester Niels Bögvad' (c: 1540) maa være födt c: 1480 - 1490, og da man ikke dengang havde faste Navne, er han formodentlig födt 1 Bögvad, hvor hans Fader da kan have været Bonde eller Foged. Navnet Bögvad maa han antages först at have faaet som Tilnavn, efter at han er kommen til Kolding. Selve Landsbyen Bögvad talte kun yderst faa Gaarde. Ved en af ovennævnte Lovhævdshandlinger 1480 paa nogle Gaarde i Bögvad nævnes paa Jerlevherredsting vel en Del gode Dannemænd som Vidner, for Eks. Jes Iversen, Sören Petersen, Thomes Iversen, Iver Pedersen, Niels Madsen (Matissen) o.fl. Disse er alle fra Jerlev Herred og da de vidner for Gaarde 1 Bögvad, hörer de vel ogsaa til her. Men nærmere at skönne om deres Forbindelse med Niels Bögvad, er selvsagt umuligt.

Af Navnet Bögvad nævnes mange i det 17’ Aarhundrede.

Slægten var talrig og talte mange dygtige Folk, der Jo alene 1 Kolding beklædte Borgmesterstillingen gennem henved 100 Aar. Langt om i Landet havde den forgrenet sig, Ja helt op til Norge, hvor vi i Bergen træffer en Borgmester Povl Iversen Bögvad^), död 3/ü 1642. Endnu i vore Dage eksisterer i Danmark Familier af Navnet Bögvad, som sandsynlig er af den gamle KoldingBlægt. En kort Undersögelse af dette Spörgsmaal har imidlertid ikke givet noget Resultat.

Det har hidtil vist sig umuligt at konstatere noget bestemt Fa­

milieforhold mellem mange af de ældste Bögvad’er, selv om det er uden Tvivl, at det var en stor Familie. Undersögelserne af Familie, Bomærker, Vaaben, Navne og Tidspunkter giver dog i mange Tilfælde gode Holdepunkter.

1) østrigske Adelsarkiv 1 Bundes Ministerium für Inneres. (Side 63).

2) Ribe Stiftskiste Nr. 272, 281 og 328.

3) Personalhist. Tidsskrift 2 R. 1.

- 26 -

Nærværende Stamtavle over den ældste Slægt Bögvad kan altsaa ikke siges at være ganske historisk, da den hist og her er bygget op paa en kun skønsmæssig Vurdering af de foreliggende, faa genealogiske Fakta.

En Del har det ikke været muligt at indregistrere, for Eks.

Frederik Bögvad, nævnes 1604 i Kancelliets Brevböger samt i V.A.Secher Kongens Retterthings Domme. Sidstnævnte Sted omtales han i en Sag af 3O/5 1608 som Ridefoged i Halds Len og som barnefödt i Kolding.

Jörgen Bögvad, nævnes 9/9 1600 i Kancelliets Brevböger.

Mads Bögvad, nævnes 1 Personalh. Tldsskr. V som Fadder ved en Daab i Kolding 1749.

Bertil Bertilsen Bögvad, Kaptajn, köbte 1785 Farumgd. ved Köbenhavn.

Niels Bögvad, Krigs-Kancelliforvalter, nævnes i et Par Sköder 1699-1700 i Viborg Landstinge Sköde- og Pantebog.

Johan Bögvad, nævnes 20/1 1717 som fordum Borger og Vinhandler i Kbhvn.

i Viborg Landstings Sköde- og Pantebog.

Peter Bögvad, Postmester i Bogense, död 20/4 1776.

Conrad Bögvad, Postmester ved det helsingörske og lollandske Postkontor, död 23/10 1798, 61 Aar gi.

Christian Bögvad, Toldkasserer og Postmester i Bogense, död 10/10 1801, 63 Aar gi.

Den ældste kendte af Slægten er Niels Bögvad mulig c: 1480 - 1550.

Han nævnes paa en Skatteliste1) over Grundejere i Kolding fra Reformationstiden (c: 1540). Han ejede da en af de större Ejendomme, vel sagtens en Köbmandsgaard. Formodentlig er han födt i Landsbyen Bög=

vad c: 1480-90, og Bögvad er da senere knyttet til ham i Kolding som Tilnavn.

Antagelig har han haft Sönnerne 1) Anders Nielsen Bögvad (?) se nedenfor.

2) Jens Nielsen Bögvad S. 28.

3) Hans Nielsen Bögvad S. 28.

Anders Nielsen Bögvad.

Der.vides intet om ham. Mulig har han været Köbmand i Kolding efter Faderen

Sönner:

1) Niels Andersen Bögvad. Borgmester i Kolding. S. 28.

2) Morten Andersen Bögvad. Han nævnes som Byskriver i Kolding 1588.

Antagelig er Oluf Mortensen Bögvad og Sönnen Morten Olufsen Bögvad af hans Slægt. Den förste nævnes 1678-85 som Gaardejer i Bölling, den anden 1678 som Rytter2).

3) Peder Andersen Bögvad. Köbmand i Kolding, död för 1610. I58I har Kon«

gens Drabant, Jochim Platt, faaet Stadfæstelse^) paa en Gaard paa Rende«

banen mellem Peder Bögvads og Morten Thomasen6 Gaard. 1593 faar Lehns«

1) P. Ellasen: Koldings Historie.

2) Vejle Amts Aarbog 1916.

3) J. Fyhns Archivregister, Kolding Archiv.

27

manden paa Koldinghus Brev1) om at undersøge, hvor meget en Borger, Peder Bögvad, er Kongen skyldig, da han efter Tolderen Jens Poulsens Död for«

mener, at hans Gæld er ansat I50 Daler for höjt. (Actum Hafnia 23’ Juni).

I58O faar han Tilladelse^) til sisefrlt at indföre 2 Lester Rostoekeröl.

Han ejede en Gaard i Kolding, som efter hans Död tilfalder Kronen for , Geld (Kancelliskrivelse af 5/5 1610) og s.A. faar Lehnsmanden Casper Markdanner Brev i) om at afhænde og tilsköde Peder Bögvads Gaard, som eç tilfalden Kongen (Dronningborg 5/5).

Jens Nielsen Bögvad. S. 27.

Han nevnes som Grundejer i Kolding I6OI2). Den 25/5 1628^) skrev Korçg Chr. IV fra Köbenhavn til sin Lensmand i Skien, Eiler Urne, at han skulde lade Hans Niemand i Skien tiltale, "formedelst de 100 Rd., Kirkens Penge, han af Jens Bögvad skal have oppebaaret og Kirkerne ikke endnu be«

talt er".

Han har antagelig folgende Sönner:

1) Hans Jensen Bögvad. Köbmand i Kolding. Se nedenfor.

2) Niels Jensen Bögvad. Sognepræst 1 Grevinge. S. 29.

Hans Nielsen Bögvad, S. 27.

Om ham vides intet. Det kan mulig være den Hans Nielsen Skriver, Tolder i Kolding, Renteskriver, som nævnes i Kancelliets Brevböger I588.

Han var da gift med Mariane Andersdatter og döde 1588.

Sönner:

1) Jep (Jacob, eller Jesper) Hansen Bögvad. Borgmester i Kolding. S. 29.

2) Thomas Hansen Bögvad. Köbmand i Odense. S. 30.

Niels Andersen Bögvad.

mulig c: 1535 - 1611. Borgmester i Kolding. S. 27.

Antagelig har han været Köbmand i Kolding og Borgmester. Paa en nu forsvunden Ligsten 1 Kirken stod folgende:^)

"Ærlig og velagtet Mand, Niels Andersen Bögvad, fordum Borgmester i Colding, som hensov i Herren den 28’ Dag Julli 1611. Saa og hans kåre Hustru Anna Pedersdatter. som i Herren henkalledes SI. dend 14/2 16O8 med fire deres Börn, som og för dennem ere hensovede.o.s.v.”

Tavlen sat af deres Arvinger 11/11 1614."

Paa hvilket Tidspunkt han har været Borgmester kan ikke opgives, antagelig har det været paa et tidligt Todspunkt, og Nijels Andersen og Anna Pedersdatter maa antages at være bievne meget gamle.

Sönner:

1) Anders Nielsen Bögvad. Borgmester i Kolding. S. 31.

2) Niels Nielsen Bögvad. Sognepræst- til Ullerup-rVeJlby. S. 31.

Hans Jensen Bögvad. Se ovenfor.

Han nævnes 1627 som Borger i Kolding^).

datter, blev begravet 30/1 1645, 50 Aar gi.®).

Hans Kone, Maren Peders»

Hun kaldes da Salige Hans 1) Jyske Tegneiser.

2) Kancelliets Brevböger.

3)

4) Ny kgl. Saml. Nr. 416. Fol.

5) Saml, til Jysk Historie og Topografi, W R III. S. 217.

6) Kolding Kirkebog.

28