ANMELDELSER
Kulturminder.
I 1936 stiftedes Selskabet for dansk K ulturhistorie af en Kreds af Mænd, der repræ senterer alle Grene af ku ltu rh isto risk F o rsk ning. 1 1939 begyndte Selskabet at udsende en P ublikation under Navnet »K ulturm inder«, af hvilken der nu er udkom m et fire n y deligt udstyrede Bind (Gyldendal). D erm ed er der givet et G rund
lag for Bedøm m elsen a f de Maal, der stræbes im od og de Resul
tater, der er opnaaet.
Bindet for 1939 indledes m ed en P ro g ram artik el af Dr. phil.
Eiler N ystrø m om K ulturhistorie, der træ k k er Linierne op. Dr.
N ystrøm m inder om den Strid, der i sin Tid stod m ellem Troels L u nd og D ietrich Schäfer om K ulturhistoriens Berettigelse. T y skeren Schäfer forherligede den politiske H istorie p aa Bekost
ning af K ulturhistorien. H an opfattede Staten som den fornem ste den beherskende G enstand i al histo risk F orskning og Tæ nkning.
O verfor dette gjorde Troels L und gældende — og hertil slutter Dr. N ystrøm sig — at det i V irkeligheden er K endskabet til Sam fundenes K ulturhistorie, der m uliggør Forstaaelsen a f den poli
tiske Historie. Det er K ulturen, der h a r bu n d et M enneskene sam m en, skabt »Retssædvaner, O m gangsform er, aandelige og litteræ re Ideer — hele det indre Liv, der b in d er Sam fundets M edlemmer sam m en til en Eenlied«. Saaledes opfattet m aa K ulturhistorien beskæ ftige sig m ed Folkets sociale og økonom iske Liv, dets Sprog, L itteratu r, K unst og Videnskab. K ulturhistorie bliver et Fællesbegreb, der om fatter hele den Side af H istorien, der b e
skæ ftiger sig m ed T ilstanden i Alm indelighed. T ilstandshistorie ku nde m an ogsaa kalde den.
Dr. N ystrøm nævner, at denne O pfattelse af K ulturhistoriens Værdi h a r Rødder tilbage til det 18. Aarh. og slutter m ed at a n er
kende den Betydning, som den lokalhistoriske F o rsk n in g h a r netop for denne Gren af H istorieforskningen.
De fleste vil nu godtage K ulturhistoriens grundlæ ggende Be
tydning for O pfattelsen af Sam fundets V ilkaar, og de sidste Aar- tier h a r klarg jo rt, at der indenfor K ulturhistoriens F elter er store uo pdyrkede O m raader. Det er blot forbavsende at O prettelsen
363
af L andsarkiverne, af de m ange kulturhistoriske Museer og af de lokalhistoriske Foreninger, ikke h a r m edført en dyberegaaende Behandling af k u ltu rh istoriske Em ner. Først m ed den sidste Tids Bestræbelser for at faa oprettet et Institut for lokalhistorisk F o rsk ning aabnes M ulighed for en O rganisation af Kræfterne, og et helt nyt Land vil kunne indvindes fo r dansk H istorieforskning.
Det bør nu vel ikke overses, at der ogsaa før »Kulturm inder«
h a r bestaaet Tidsskrifter, der væsentligt h a r behandlet k u ltu rh i
storiske Em ner. Indholdet af næ rvæ rende T idsskrift h a r ganske overvejende været af k ultu rh istorisk Art; det sam m e var Tilfældet m ed det desværre nu afdøde »Fra Arkiv og Museum«. Det h in drer naturligvis ikke, at der ogsaa for det nye T idsskrift vil være Plads, og at det vil have en Opgave at løse.
I de nu udkom ne Bind »K ulturm inder« er der m ange u dm æ r
kede Bidrag. Der er en hel Del Teaterhistorie, Dr. phil. Torben Krogh h a r skrevet om Tivolipantom inens Oprindelse. »Bag B a
rokteatrets Kulisser« og om Den kgl. Ballet før Aug. Bournonville.
Chr. Elling, der er m ere produktiv end de fleste andre danske K unsthistorikere, h a r i hvert Bind beh and let et arkitek tu rh isto risk eller k u n sth isto risk E m ne fra København, Georg Galster h a r skrevet et P a r A fhandlinger m ed T ilknytning til Num ism atiken, og H. Langberg h a r givet et fornøjeligt Billede a f Wessels H jem p aa G raabrødre Torv.
Det er altsam m en saare nydeligt, m en m an spørger sig selv, om der ikke er K ulturm inder udenfor København. Indtil nu er det k un faa, der h a r fundet B ehandling i denne Skriftræ kke. H. P.
Hansen, Herning, h a r publiceret den m orsom m e Regnskabsbog, som Præ sten Hr. Staf en førte i 1672— 1712, og som virkelig giver et K ulturbillede af en m idtjydsk Præsts Liv, og M argrethe H ald h a r skrevet den meget vægtige A fhandling om Nælder og Nælde
tøj. Men at der ogsaa udenfor K øbenhavn findes a rk itek tu rh isto riske Værdier, viser Otto Norns to A fhandlinger henholdsvis om et P a r Renæ ssancekapeller i Ø stjylland og om Bygm ester Anders Kruse, som virkede i Ø stjylland.
S kriftræ kkens Navn »Kulturm inder« leder Tanken hen p aa en P otp o u rrik ru k k e; m an linder Laaget og det dufter af en fin og svunden Tid. Det er n aturligt, a t netop det 18. A arhundredes Kø
benhavn giver saa m ange Em ner, m en om T idsskriftet skal naa sit Maal, m aatte det bringe B ehandlinger a f E m ner fra flere F e l
ter. P aa en vis M aade kom m er det som en Afløser a f »Fra Arkiv og Museum«, m en m an synes, at dette T idsskrift var præ get a f en m ere um iddelbar Forskerglæde. Det er et ejendom m eligt Forhold, at sam tidig m ed a t den kultu rh isto risk e Forsknings Betydning er ved at blive ydet Retfærdighed, og sam tidig m ed at de lokal-
364
historiske Foreninger er skudt op i stort Tal og Arkiver og M u
seer hver for sig h a r gjort et Arbejde for K ulturhistorien, sam ti
dig er Forskerglæ den bleven blegsottig.
Der er Brug for et k u ltu rh isto risk T idsskrift, som hviler p aa et b red t Grundlag, i den F orstand, at det ikke lægger Hovedvægten p aa Hovedstadens K ulturhistorie. F rem tiden vil vise, om »Kul
turm inder« k a n løse denne Opgave, eller om a n d re T idsskrifter, der v irker i denne Retning, skulde have M ulighed for at tage den op.
Svend Larsen.
J. S. Vanggaard.
.1. S. Vanggaard: O p l e v e l s e r . M e n n e s k e r . S y n s p u n k- t e r. M unlcsgaard 1945.
Ved vendelboen, statsrevisor, fhv. folketingsm and J. S. Vang- gaards død sidst p å året 1945 — få dage efter at h a n var fyldt 70 m istede dansk politik en af dens forholdsvis få særprægede personligheder. Venner og m eningsfæ ller a f den afdøde vil im id lertid ku n n e glæde sig over, at det var lykkedes h am et godt halv t års tid før at få fuldendt sine under titlen: Oplevelser, M ennesker, S yn sp u n kter udgivne erindringer, et stort væ rk på over 400 sider og forsynet m ed m ange sm ukke illustrationer.
Det er ikke h er stedet næ rm ere at dvæle ved V anggaards vel
kendte synspunkter: han s danskhedsfølelse og forsvarsvilje, hans kam p m od »radikalism en« og den betragtning, at sn a rt denne, sn a rt h in opgave m å vi opgive at løse, da vi er alt for sm å og u b e tydelige! Jeg vil kun m. h. t. V anggaards »synspunkter« frem hæve, at da h a n frem sæ tter disse udførligt ik ke blot på de nævnte store politiske principspørgsm ål, m en også på en ræ kke an d re k o n krete politiske spørgsm ål, udgør bogen egentlig herved —- efter m it skøn — et ud m æ rket grundlag for politiske studiekredse.
H vad jeg im idlertid gerne h e r vil påpege, er først og frem m est, at V anggaards erindringer y der et vægtigt bidrag til D anm arks nyere politiske historie. Gennem en m enneskealder — fra 1910 til 1943 — var V. m edlem af folketinget, og inden for sit p arti:
Venstre, arbejdede h a n sig efterhånden frem til at opnå både in d flydelse og respekt. F ra 1932 til sin afgang fra rigsdagen v ar han således folketingets 1. viceform and. E n ræ kke kendte politikere passerer revue, og en ræ k k e indgribende hæ ndelser i D anm arks nyere politiske historie bliver belyst i de pågældende afsnit a f V.s værk. B landt politikerne k a n f. eks. anføres socialdem okraterne
