319
A rthu r F an g k en d er sin By ud og ind. H an h a r Rede p aa dens B etydning som D anernes Kongesæde og Bispestad. Hans Skil
dring fo rm er sig som en Række Livsbilleder, der kan læses u a f
hæ ngigt af hinanden. G rundtem aet er dog K atedralen, der hæver sig over Byens K irker, Stenhuse og lave Bindingsvæ rksgaarde m ed deres mossede Tage. E t og andet Sted k an den k ritisk ind stillede H istoriker m aaske finde hans Skildring en Kende m ere m alerisk, end K ilderne k an bære. I Skildringen a f Bisp Vilhelm og Kong Svend E stridsen bygger h a n p a a Sakse, m en burde m aaske have frem hæ vet Ligheden m ellem dette Sagn og dets klassiske Forbillede, Fortæ llingen om K irkefaderen Ambrosius og K ejser Theodosius den Store. Men m an tilgiver gerne disse Smaa- ting. I A lm indelighed er hans Stil baade m aadeholden og klar.
Man m aa navnlig frem hæ ve Afsnittene om det gejstlige Liv og den katolske Gudstjeneste. Siden Dr. B jørn K ornerups Skildring i »Vor F ru e Kirkes og, Menigheds Historie« h a r m an ikke faaet saa god Besked om Gudstjenesten i vore danske K irker i M iddel
alderen. Nævnes m aa ogsaa K apitler som det topografisk beskri
vende »Med Resen i Roskilde«, det alm ent orienterende »Den lukked e Verden«, »Det lærde Roskilde« (Henrik H arpestræng) og
»Djævelens Værktøj« (M ønterne).
A rthu r F an g h a r paa frem ragende M aade vist, hvilke Mulig
heder for Fornyelse a f vor H istorieskrivning det kultu rhisto risk e Synspunkt rum m er. Vi vidste det vel i Forvejen fra Troels-Lund og Hugo M atthiessen. Men Bogen om Roskilde er ikke nogen u p e r
sonlig E fterligning a f disse Forfatteres Værker. Fang h a r sin egen selvoplevede M aade at fortælle Historie paa. H an vil sikkert
faa m ange i Tale. A xel Steensberg.
Roskilde Studier, spredte Bidrag til Byens Historie. Under Redak
tion af Victor Hermansen. Roskilde. Erh. Flensborgs Forlag 1944.
P a a sin 60 Aars Fødselsdag h a r den kendte Roskilde-Boghand- ler A ndreas Flensborg udgivet en Sam ling Studier over forskel
lige E m ner fra Byens Historie, et helt F estskrift, tiltalende baade m ed H ensyn til B ogtryk og Billedudstyr og k u n frem stillet i 600 E ksem plarer, saa det bliver sn a rt en Sjældenhed.
Men ogsaa Indholdet e r særdeles væ rdifuldt som Bidrag til Roskildes Historie, og flere a f A fhandlingerne vil endda blive stu deret m ed Interesse u d over det ganske Land, fordi de behandler E m n er fra D om kirkens Historie.
F ø rst giver Dr. V. N ordm ann O plysninger om Kildekalken i og ved Roskilde, et vigtigt Byggem ateriale til K irker i Byen og
320
dens Omegn, og cand. m ag. E rik Moltke gennem gaar de faa R u
n eindskrifter, der h a r T ilk n y tn ing til Byen, nem lig to A m uletter og nogle Mønter. Dr. Vilh. M øller-Christensen fortæ ller om Roskil- delæger i M iddelalderen, isæ r om den berøm te H enrik H arp e
stræng.
Saa følger tre D om kirke-A fhandlinger. H ertug Christoffers Gravmæle, opstillet i H øjkoret efter h an s Død 1363 af V aldem ar A tterdag eller D ronning M argrethe, gøres til G enstand fo r en g ru n dig Undersøgelse af Mag. art. Ada B ruhn, isæ r vedrørende Ala- bastfigurens R ustning, H jelm og Vaaben, der tyder paa, at Grav
m ælet k un sth istorisk er i Slægt m ed sam tidige engelske, m en vist
nok u d fø rt h e r i D anm ark. Arch. C. M. Sm idts A fhandling: Oluf M ortensens Vaabenhus, dets P lacering b lan d t Roskilde D om kirkes Tilbygninger, giver et levende In d try k a f den rige Byggevirksom hed, den gam le Biskop udøvede b aade som Æ rkedegn og som Biskop. Mag. art. Victor H erm ansen fortæ ller om Roskildesned- keren Casper Lubbeke, der h a r u d fø rt B illedskæ rerarbejder i D om kirken og Omegnens L andsbykirker.
Prof. L. L. H am m erich gør Rede for de ældste R oskildetryk, saaledes de Bøger, R ostockeren H ans B arth ti'ykte fo r Povl Hel- gesen o. a.; an det Roskilde H aan d v æ rk behandles i A djunkt Niels A. C hristiansens A fhandling om Skom ageri i R oskilde M useum , og K onservator P eter Lindes Opsats om Sm edejern i Roskilde.
Af p ersonalhistorisk Interesse er R edaktør Chr. Christensens A rtikel om »Jubellæreres« F o rfatter, C hristopher Giessing, og Dr.
I. O. A rhnungs om Steen F riis ’ første A ar som Stiftsskriver. Saa er der ogsaa to S tykker om Struensee og B rand t; først fortæ ller D irektør A rth u r Fang om H enrettelsen og om F u n d et af nogle Skeletdele p aa R etterstedet 1895, og den videnskabelige U ndersø
gelse a f dem, og om to Tæ nder, som en ung Student, senere Am ts
læge i Roskilde, M. W . Kali, skal have tru k k e t ud a f Grevernes K ranier. Og derefter viser Dr. K urt Bröste, at Skeletdelene ikke synes at være Struensees eller B randts, m ens der intet er til H in der for, at Tæ nderne er ægte.
Bogen slu tter m ed en lille m orsom A rtikel a f F ru F a n n y Fang, Roskilde-Specialiteter, nem lig R oskilde-Rejer og Jo rd b æ rre t Ros- kilde-V ictoria. Med denne lille fikse A nretning slutter Bogen.
A lbert Thom sen.
