HISTO RIEN S OG KU LTU RH ISTO RIEN S HØST I AM TSTID SSK RIFTER N E FO R 1915— 1916.
I en foregaaende Oversigt er der gjort rede for de arkæ olo
giske Ridrag i de sidste Aargange af vore historiske A m tstids
skrifter. Her skal n u forsøges paapeget det væsentlige a f den store Mængde historiske og k u ltu rh istorisk e Ridrag, der dan n er G rundstam m en i denne lange Ræ kke Bind.
Der foreligger nemlig nu en tilstræ kkelig om fattende Litte
ra tu r paa dette O m raade, til at m an k an dan n e sig en Mening om det ejendom m elige ved den. Mere og mere fæstner R edak
tionerne sig i bestem te Form er, der n atu rligt nok bliver nogen
lunde ens for alle Aårbøger; betydeligere E m ner behandles, og m an viger ikke tilbage for at optage lidet populære A fh an d
linger, n aar de indeholder nyt og væ rdifuldt Stof (f. Eke. agrar
historiske O plysninger fra Jorde bøger og Lensregnskaber). Saa- ledes h a r Rugbrød ofte afløst Kage, og der er dog m ere Næ
ringsstof i det første. Derfor er adskillige gode Bidrag lil det sidste P a r A arhundreders Rigshistorie at finde i disse A arbøger;
f. Eks. kan m an h er se, hvorledes Kongebuddene er bievne udførte i E nkelthederne. F ra tre O m raader hentes de Heste Bidrag: L andbrugs-, Præste- og Skolehistorie. Som naturligt vil være, er det da Præ ster og Skolelærere, der fylder den meste Plads i Forfatterlisten (til Skolelærerne henføres her ogsaa Høj
skolens Lærere), og det k a n ikke nægtes, at de som F orfattere paa F o rh a a n d er i Besiddelse af F o rtrin paa Form ens O m raade, der gør det lettere for dem at affatte et læseværdigt Bi
drag. Dog ved Siden af dem hæ vder ogsaa en Række S kri
benter uden for E m bedsstanden sig sm ukt, fra Læger og O ver
retssagførere til Gaardejere (Eks. Aage Sørensen i Randers Amts Aarbog). De professionelle Forfattere optræ der kun sjæ ld
nere og F ørstepladsen b lan d t disse indtager ubestridt Jep pe A akjær i Aarbog for Skive og Omegn.
»Tiderne forandres, og vi forandres i dem«. Ogsaa A m ts
tidsskrifterne er underkastede denne Indflydelse. Til en vis Grad er de i T idens Løb bievne til noget andet, end hvad der oprindelig tilsigtedes m ed dem ; den brede Befolkning har i m indre Grad ydet direkte Bidrag til Indholdet, end m an den Gang ventede. At selve Stoffet skal slippe op, er der derim od næppe F are for, aller m ind st efter at de agrarhisloriske Stu
dier h a r indtaget en stadig forøget Plads. Meget snaiere skorter det paa A rb ejd sk rafter; de sam m e Mænd m aa stadig bære Aar- bøgerne, og del er naturligt, at de k a n ønske Afløsning.
F ilialbestyrer P. Elictssen h a r blan d t m ange gode Ideer ogsaa faaet den, paa Om slaget af Vejleaarbogen at angive en Række E m ner til Bearbejdelse, saadanne som særlig passer for Begyndere; det kan meget anbefales de øvrige Aarbøgers Re
daktioner at aftrykke denne Liste m ed eventuelle Tilføjelser.
A m tsforvalter A. Holck h ar bevæget Dr. 'SMll. Norvin i Rigs
arkivet til at udarbejde en Oversigt over try k t L itteratu r til L aaland-Falsters H istorie, og det er M eningen at lade denne Fortegnelse efterfølge a f lignende over H aandskrifter og A rkiva
lier. Den lille Bog vil gøre god Nytte og fortjener at efter
lign es1); et T illøb i sam m e Retning er Chr. Heihkovs Forteg
nelse over historisk-topografiske T idsskriftartikler i Randers Amts Aarbog for 1916. Nævnes bør ogsaa den særlige Rubrik for Bognyt vedrørende deres Amt, som flere R edaktioner har op
rettet i Slutningen af hver Aargang (Eks. L aaland-Falsler, Odense og Aalborg). E n anden Vej, som m an er gaael: i H ol
bæk Amt, er at søge at skabe større E nhed i de enkelte Aar
bøgers In d h o ld ved at sam le det om enkelte Enm er. Man har h er varslet F rem kom sten a f en hist.-topograf. Skildring af Amtet, skrevet af en enkelt Mand (Mag. IT. V. Clausen), og at denne skal træde i Stedet for en alm indelig Aargang.
Der synes saaledes at være tilstræ kkelig T rang til Fornyelse inden for A m tsaarbøgernes Redaktioner, og n a a r m an h a r for
langt endnu mere og krævet (Forf. Thorkil Gravlund), at de en
kelte Aarbøger skulde være i høj Grad særprægede, efter hver Egns F olkeindividualitet, kan m an dog billigvis pege paa, at vort Land er fattigt, og at vi ikke h a r 18, m en kun 1 T horkil Gravlund. De lokale R edaktioner m aa arbejde med de for H aanden værende Kræfter, og i Stedet for at ønske i det blaa, m aa m an hellere glæde sig over, at der dog er naaet saa for
holds vis meget, som det unægtelig er Tilfældet.
F æ rrest er naturligvis Bidragene til den alm indelige T ids
historie i Aarhøgerne, da disse tinder deres naturlige Plads i
»H istorisk Tidsskrift« og lignende Steder. Nævnes kan afdøde E latsraad H. IL H iort-Lorenzens Skildringer af Kongerne Kri
stian HVs og IV 's Begravelser (Aarb. f. K bhvns Amt 1915 og
') At afgrænse, hvad der skal m edtages i en saadan Fortegnelse, e r ikke altid le t; i den foreliggende sav n er m an Langeheks (Thorkelins) D iplom ata
riu m , Erslevs A ktst. til R igsraadets og Stæ nderm ødernes H istorie og Macke- prangs A rtikel om D ronning Sophie og l.ivgedinget (i Hist. Ti sskr. 7 R. III).
Det b u rd e ogsaa være bem æ rket, a t F ridericias A fhandling om B ondestanden i A arb. f. d an sk K ulturhist. 1895 k un er et O ptryk af det tilsv aren d e A fsnit i
»Adelsvældens sidste Dage«.
4*
efter et Referat a f H ofpiæsten L aur. Jakobsen H indsholm s Be
retning giver Navnene paa de 252 Adelsmænd og 99 Enkefruer, som kaldedes til Begravelsen, hvorhos indfandt sig Sofie Am a
lies yngste Broder, Enkeprinsesse M agdalene Sibylle og de sles
vigske og holstenske H ertuger, dog ikke H ertug Fred erik af Gottorp. Vi faar O plysninger om E delknabernes Sørgeklæder, at R oskildegaard m altes sort, og at K irken »allevegne« be
hængtes med sort Klæde. — Kristian VI's Rejse gennem Vend
syssel 1733, der v a r et Led af h an s Norgesrejse, skildres af C. K litgaard paa G rundlag af en Beskrivelse i Aalborg Stifts
bibliotek (H jørring 15). Kongens In d try k m aa have været saare overfladisk, da b an k u n var et P ar Dage heroppe, men Besøget er ikke uden Betydning, da h an paa Ellinggaard med Jørgen Bille synes at have drøftet dennes »Forslag om Jyllan d s slette T ilstands Forbedring«. — Familien Marselis’ Komme, til D anm ark muler Kristian IV og Frederik III behandles af B ibliotekar E. Haug- stedt (Aarhus 1915); A fhandlingen bygger k u n paa trykt Mate
riale, m en er k lar og velskreven, og stiller Problem erne rigtigt.
F o r første Gang er dette E m ne b eh an d let m onografisk. -- Om Rostgaarderne og Krogenip skriver A djunkt L. K rabbe (Frborg 15) en sm u k t afrundet Artikel, der dog ikke lægger Vægt paa at frem drage u try k t M ateriale. Den er illustreret med Billeder af de m orsom m e Sten i H avem uren og a f det gamle K astanie
træ. — En til fornylig u k en d t Storhed var Søfartsdirektør Jens Sørensen, hvis Liv P astor H. D. Lind tegner (Præ stø 16), ikke blot p aa G rundlag af caiul. mag. Johs. K nudsens store Værk, m en ogsaa m ed Benyttelse a f u try k t M ateriale fra Rigsarkivet.
Jen s Sørensen, en Blekingsbo (* 1646), der slog sig ned i Køge, var et ubestrideligt O pfindertalent, der navnlig kastede sig over Korttegning og hertil opfandt en »Milevogn«, der kunde m aale Afstande Men der klages tillige over h an s »helt bizarre Hu- m eur«, og h a n k u n d e takk e sin gode Støtte Niels Ju el for, at h an klarede sig overfor sin K onkurrent Jørgen Dinesen Oxen- dorph (bekendt fra M atrikelarbejdet), der dog havde selve Ole R øm er i Ryggen. — Om det virkelige G rundlag for Johs. Ewalds
»Fiskerne« polem iserer H ans L. Ellekilde (Frborg 15) m od Dr.
H ans Brix, som havde hævdet, at de 5 Personer, der nævnes som R edningsm æ nd i M allings »Store og gode Handlinger« og Piessens Beretning, ikke fortjener denne Æ re. A fhandlingen, der forøvrigt er skrevet i et ret skruet Sprog, er dog næppe
) F o r F rem tid en citeres k u n Stednavne og Aar, altsaa f. Eks. » K b h v n lo « .
Bidrag til d. 19de A arhundredes Historie. I Ribe Amts Aarbog 1916 beretter Grev F. W. Sponneck om sin Navne Stiftam t
manden i Ribe under den første slesvigske Krig, en Em bedsm ands- type, lidet udpræget i politisk Henseende, saa at han ikke stod altfor sk arp t overfor Tyskerne og paa den anden Side tog Af
stand fra L. Skan og F lor og vel særlig fra O rla L ehm ann (»en Art af politisk Probenreuter«). Vi følger F olk estem n in
gerne: Den liberale Bevægelse i Ribe 1842, da m an ikke vilde illum inere for K ongen; at det indkaldte M andskab i 49 var m indre villigt end i 48, og at Stem ningen i 50 heller ikke var særlig løftet. Bønderne i Koldingegnen behandledes i 49 »ne
derdrægtigt« af Fjenden og turde ikke besaa deres M arker.
Heller ikke i den nordslesvigske Almue var Modet stort i 48—49 (Stiftam tm anden v ar Medlem af den danske Regerings- kom m ission efter Kam pen ved Bov), og som Medlem af No
tabelforsam lingen i Flensborg 1851 giver h a n nye og værdi
fulde O plysninger om Slesvigernes Stem ning her. Men han roser den danske Krigsførelse i T reaarskrigen, og han gør selv et dygtigt og sym patetisk In dtry k . — Om Ribe i April 1848 og Toget til Tønder fortæller Prem ierløjtn. J. D. Stem ann (Ribe 15);
Indgangen til Byen barrikaderedes, Borgervæbningen udvidedes til »Frikorpset Ribe« m ed en L and in sp ektør som »højstkom - m anderende« og desuden med en »Forsvarskom ité« i Spidsen, navnlig beslaaende af M agistrat og B orgerrepræ sentation. Korpset arresterede Herredsfoged A hlm ann i Toftlund og deltog i de første Dage af April i et Tog mod T ønder, hvor 170 Geværer erobredes. Men efter Slaget ved Slesvig faldt Modet og for at forsone de vrede T ønderboer deponerede m an hos dem en Bøde for Geværerne. 1 Forsvarskom iteen v a r der navnlig Strid om, hvorvidt m an skulde foretage en k ostbar O pdæ m ning af Aaen for at spæ rre Adgangen, og A polhekeren »kan ingenlunde indse, at Ribe kan være at forsvare som et T herm opylæ , og m ener h an, at Offer og Nytte alletider bør staa i et rim eligt Forhold«. — Senere T e legraf bestyrer Vilh. Rohde (j- 1914), der var med i en K anonbaad, da Kapt. Steen Billes Flotille 8. Maj 48 beskød Fredericia, h a r efterladt Optegnelser herom (Vejle 16), og æ n G aardm and Jørgen Jensen M oesgaards m undtlige F o rtæ llin
ger om h an s Æ gter og Skansearbejde for Tyskerne i 64 er ned- skrevne a f J. P. H arbo (stds.), især om »Slaget i Follerup« i Novem ber o: et Slagsm aal mellem hjem vendte danske Soldater og Østrigere ved en Dans. — F ra Tiden efter Krigen skal nævnes Provst Th. Sørensens Erindringer om Stiftam tm and Re-
genburg i Anledning al' H undredaarsdagen for h an s Fødsel (Aarhus 15). Selvstændig, grundig og rettæ nkende staar den gamle E m bedsm and for vort Blik, tegnet paa den vemodige Baggrund af han s Forhold m ellem Krigene. Ogsaa om andre Personligheder, f. Eks. Jens B usk, gives h e r supplerende Træ k.
V ender vi os herefter til H ovedstam m en i Aarbøgerne, den egentlige L okalhistorie, er der m aaske først Grund til at iale om selve N aturens H istorie, før vi beskæftiger os med M enne
skets. Glædelig er den Interesse for Skovenes Forlid, som viser sig paa de forskelligste K anter; faa F ak to rer bestem m er i den Grad som Skovene L a n d sk a b sb ille d e t1) og gør os Fortiden frem m ed eller hjem lig, alt eftersom de h a r æ ndret deres Ud
stræ kning gennem T iderne eller ej. Protokolfører Ghr. C hri
stensen h ar beskrevet Kjær Herreds Skove (Aalb. 14— 15) og viser, at H erredet tidligere overvejende bestod af Sum pe og Engdrag, og at det var langt skovrigere end nu. P aa Kortene fra del 17. Aar- h u ndrede (Blau og Jobs. Meyer) tø r m an dog ikke altid stole, men T ingsvidner og gamle Stednavne er gode Kilder (Navne paa Asp-, Birk-, Esp- og E1-). N aar Skovene navnlig svandt ind m ellem 1600 og 1660, var G runden Storm og Krig, m en ogsaa før den Tid havde de lidt stæ rkt, nem lig ved Saltkogeri.
H ugningen af Bygningstøm m er var derim od m indre farlig. De største Skovstræ kninger fandtes tidligere ved H als, i H am m er Sogn og paa Egholm . O ldensvin v ar alm indelige, m en ikke særlig ondartede m od Skovene, værre var Heste og Geder.
Ulvene raserede endnu om kring 1700 hele Iiestebesæ lninger, og 1754 holdtes der stor Ulvejagt i D ronninglund Sogn; endnu 1789 om tales Vildsvin. — Til Sam m enligning kan inddrages Edv. Egebergs »Linaa Sogn i gamle Dage« (Aarhus 1914 IL), og m an ser da, at der i Silkeborgegnen var langt flere O lden
svin (6— 8000) end i Vendsyssel, og til Gengæld langt færre Ulve. Vildsvin næ vnes sidste Gang ved 1700. Men Ødelæggel
sen ved M enneskeliaand staar ikke tilbage for den nordjydske.
Fjendens H æ rgninger var slem m e; alene 1645 fældedes 120000 T ræ er, h eraf over H alvdelen Bøge. L andets egne Børn virkede i sam m e Retning, m an forhuggede Skovene stæ rkt til K ulbræ n
ding og for at tage Egetræ er til Skibe (18 Alens Egetøm m er u n d er K ristian IV fra Naaege). Selv P ræ sten begik Skovtyve
rier. Det 18de A arhundrede saa en T ræ industri blom stre frem, der forøgede H æ rgningerne (Træsko allerede fra 16. A arhun-
') Det skulde da være vore V andløb og Søer, som stadig deres H istoriker.
v en ter paa
drude, Trillebøre fra 1608). Under disse Forhold breder Ilden sig, saaledes o p staar Sejs Hede, og m an undlader ganske O p
elskning. — E t m ere tiltalende Billede af Skovdrift, men til Gengæld fra senere Tid, giver M. K. Z ahrtm ann i sin Biografi af den bekendte Ju stitsra ad H ans Rømer p aa Bornholm (Bornh.
16), en storladen Skikkelse, vennesæ l og lunerig, m en ogsaa strid b ar og bitter, der paa Frederik VFs Tid skabte den n u værende Alm inding ud af en D yrepark i Forfald og som havde endnu m ere vidtgaaende Planer om at inddrage hele Højlyngen i en Storalm inding. Han indførte Bøge- og Birkefrø, anlagde Planteskole og Skovveje, drev arkæologiske Undersøgelser, men tørnede sam m en m ed sine Om givelser som Sandflugtskom m is
sær Peder Jespersen. Det er en sm uk og retfærdig Skildring, som fordeler Lys og Skygge ligeligt mellem begge Parter.
I Forbindelse m ed disse Skovstudier, som m an m aa ønske m ange Efterfølgere, k an anføres J. Linds floristiske Studier:
Levende Planter som Fortidsminder (Skive 15). H an m ener, at en Række af vore H aveurter er oprindelige Lægeplanter, stam m ende fra M unkenes M edicinalhaver, saaledes Løg, Kaal, P a stinak, Gulerod, K om m en, Asparges, Tim ian og Merian. Ved Stubberklosler vokser endnu vild B ulm eurt og Skarntyde, ved Ø rslevkloster Tordenskræ ppe, Cynoglossum og M esterrod, ved Skive Calm us; de er ligeledes gamle Læ geplanter, som M un
kene læ rte at kende fra O ldtidens Læger, og h vo raf de fleste vokser vildt i O rienten. Forfatteren h a r næppe Ret i alle sine R esultater (Asparges vokser saaledes vildt paa vore Kyster), m en A fhandlingen bør henlede interesserede Botanikeres O p
m æ rksom hed paa den næ rm este Egn om vore historiske S teder1).
Vender vi os fra N aturen til M ennesket, kan paa det sprog- lristoriske O m raade anføres H. Ussing: »Stednavne i Sorø A m t«
(Sorø 15). K arakteristiske for dette Amt er Tvillingbyerne (Eks. Fjenneslev lille og magle, Kirke Stillinge og Østre St.), og Delingen er vist sket før kristen Tid, da Tvillingbyerne ofte hører til forskellige Sogne. Derefter gennem gaas Navnene med ældgam le E ndelser: De paa -inge (12— 13 Sikr.) findes kun i den nordlige Del af Alsted H erred (4) sam t i en lang Række
') Et an d et floristisk B id rag -er et M anuskript fra det kgl. Bibi. om Flo råen ved V issenbjerg 1771, udgivet m ed N oter af Fr. Heide (Odense 16), og fra D yreverdenen stam m er den B ladstrid fra 1808 om S om m erplukning af (læ s
senes Fjer, som C hristine Ileim er paa ny frem drager (Odense 16),
gennem Slagelse og de to Flakkebjerg H erreder. Af Løse-Navnet (ligesaa m ange) knyttes et P a r til N ordspidsen af Alsted Herred, desuden findes enkelte spredte. E ndelsen -by forbindes ikke m ed M andsnavne, m en m ed Benævnelser paa N aturforhold.
Navnene paa -lev (24— 25 Stkr.) er forbundne m ed S torm ands
navne; de klu m p er sig sam m en og behersker en frodig gainmel- dyrket Egn. Den halve Snes Navne paa -sted er Storm ands- gaarde fra Vikingetiden i Ringstedegnen, og Ringsted selv h ar efter F orfatterens M ening Navn efter en Kong Ring. E ndelig er der 119 Navne paa -torp og en lille Gruppe paa -rød, m en kun faa paa -bølle. Siden Dr. Ussings Artikel blev offentliggjort, h ar Mag. H. V. Clausens store alm indelige Undersøgelse set Lyset i »Aax-b. f. nord. O ldk.«, som bør sam m enholdes herm ed og nedenfor er særlig om talt. — Af Folkemactl h a r Dr. U.
gennem G aardejer Ingvor Ingvorsen i U lstrup (Terslev Sogn) ind h ø stet m ange gamle U dtryk, der endog for en Del h a r old- tidsm æssig Farve (Sorø 15). — Egentlig Oldtidshistorie driver Dr.
Gudm. Schutte, der gennem gaar H im m erlands Navn og Saga (Aalb. 16), og henviser Teutonerne (foruden til Thy) til Sjæl
land (V ordingborgstenens T h iu th og N avnet Tybjerg Herred), m ens Ambronernes Navn skal leve i Ordet A m rum . E n spøge
fuld Folkestudie over Sallingboernes Ejendom m eligheder, boldt i en vel gemytlig Form slutter sig hertil (Skive 15). Til Sal
ling henføres N avnet Sabalingjer bos Rom erne i d. 5. A arli., og deres Gudetro og L andets Bebyggelse behandles. Som levende M inder findes H arre H erred, der skal have Navn af Offerlunden Hargæ, og sydøst herfor ligger Vium. T ilsvarende Helligdomm e fandtes i de øvrige H erreder. — Jevnføres kan Sv. Aakjærs Studier over Fjends Herred (Skive 16). U nder Henpegen paa de Sophus M ullerske H øjræ kker viser Aakjær, at ogsaa Ting- høje ligger ved Vejene og han bestem m er Fjends Herreds oprinde
lige Tingsted til et Sled mellem Sm ollerup ogS toholm . Ved T astum , som skal indeholde N avnet T ho r, laa Oldtidshelligdommen, og Bor
ris ved Sparkjæ r skal indeholde O rdet Borg (Borghus). — Til Overgangen mellem Oldtid og M iddelalder føres vi af Mag.
T hom as Bang, der en for en gennem gaar Nordfyns hellige Kilder (Odense 16) m ed omhyggelig Anførelse af den tilhørende Litte
ratu r, ogsaa den utrykte. Mange af vore S undhedskilder, som gaar tilbage til heden sk Tid, er sikkert aldrig bleven anerkendte af Kirken. V andet m aatte vel føres til andre Steder, m en ikke bringes un der Tag, da det saa m istede sin Kraft, og Karret, hvori det østes, m aatte være ubrugt og knustes efter Benyttel
sen, saa at m an t. Eks. ved Regisse Kilde i F rørup endnu kan
opgrave S kaar i L æ ssevis1). — F ra denne Egn ai' D anm ark er ogsaa G lavendrup Runesten, hvis nyere Historie siden dens F u n d i 1806 a f Vedel Sim onsens F orvalter skildres af Rasm us Nielsen (Odense 16). I de sidste Aar h ar et Selskab kø b t en Lod om kring det fredlyste Stykke til Folkem ødeplads, saa at F o rtid og Nutid h e r paa en sm uk M aade forenes.
Bidragene til vor M iddelaldershistorie i A arbøgerne er ikke m ange. I tørste Række blandt disse staar T hom as Bangs F rem stilling af Roskilde Dom kapitel i Middelalderen (Kbhvn 15). Da Forholdene h er v a r ret norm ale for alle danske D om kapitler, er der Anledning til at give et nøjere Referat deraf.
K apitlet om fattede den Gejstlighed, der var k n y ttet til Bispen og D om kirken; det raadede og hjalp Bispen, læste Messer og underviste Præ ster. Det k an forfølges tilbage til 1074, og indtil 1400-Tallet havde del Ret til at vælge Bispen og sine E m bedsm æ nd. Det bestod af tre K lasser: Præ later, K anniker og V ikarer.
B landt P ræ laterne var Dekanen Nr. 1, h a n ledede Kapitlet og bestyrede dets Pengesager. D ernæst fulgte Provsten, som havde den indre F orvaltning, og som nævnes første Gang 1135.
Den tredje var Æ rkedegnen, som havde de juridisk e F o rret
ninger og ligesom Dekanen nævnes første Gang 1225. Endelig oprettedes 1315 K antorstillingen; han havde M esselæsningen og Sangen under sig.
Disse fire var ogsaa Tilsynsm æ nd ved Stiftets K irker, og de tre første havde oprindelig hver sit Syssel un der sig. K an
nikerne delle Arbejdet i Koret, deltog i Processionerne og havde med Styrelsen ai Stiftsgodset og D om kirken at gøre. Ved Bispens Dødsfald eller n a a r h an var borte, overtog de hans Forretninger. »De evige Vikarer« gjorde — i M odsætning til K orvikarerne, en Slags personelle K apellaner hos K annikerne — Tjeneste ved de særlige Altre ru n d t om i Kirken uden for Koret og »havde saa at sige deres M enighed blandt de afdøde«.
De dannede et særligt Kollegium under en P rior, og holdt lige
som K annikerne de saakaldte »Aartider«. I alt var der vel ca. 100 gejstlige ved D om kirken.
1 Begyndelsen af det 12te A arhundrede ophævedes Kanni- kernes fælles Bolig og Bord, der indførtes efterliaanden en A vancem entstige blan d t K anonikaterne. Men til Gengæld be-
') Om Hø Kilde paa H ornholm og det tidligere Trefoldighedskapel ved . sam m e sk riv er O verretssagfører Joh. B ulm er (Bornh. 15), der ogsaa sk ild re r Sognets Skovrigdom i æ ldre Tid og dets »Bondeborge«.
grænsedes Valgretlen til de højere E m beder; ligesom ved Bispe
døm m et vilde Paven i det 15de A arhundrede ogsaa udnæ vne Dekanen og de øvrige jevntstillede Em beder, ja allerede et Aar
hundrede før udpegede h an mere og m ere K annilterne. Det varede ikke længe, før ogsaa Kongen greb ind, og h an blev i M iddelalderens Slutning en langt farligere M odstander end det fjerne Kirkeoverhoved.
Nu er der k u n faa M inder tilbage om det gamle Dom kapitel. E n d n u sta a r dog i Koret de gamle K annikestole og det S k ab, hvori Arkivet bevaredes, som selv bræ ndte ved Kbhvns Ild ebran d 1728.
Man m aa ønske, at lignende Skildringer af m iddelalderlig K irkeadm inistration m aa finde Plads i de kom m ende Aarbøger.
Af andre Bidrag til m iddelalderlig Historie skal end nu a n føres F ørstelæ rer S to rg aard-P ed ersen : Tvis Kloster (Ringkøb. 15), der supplerer Linds ovennæ vnte Artikel ved M eddelelsen om, at A rnika, P erikon og Salvie vokser vildt paa K lostertom ten, og paaviser, at der h ar væ ret støbt K irkeklokker ved Klostret.
K losterbygningerne er bievne stæ rkt m ishandlede, endnu 1889 nedreves K irken, hvis Ø stm ur stam m ede fra Klostret. — Som Indledning til en arkæ ologisk Undersøgelse (der h er forbigaas) om Borgmester Mogens Truessøns Badstue (Præ stø 15), som stam m er fra 1484, giver M useum sinsp. Hugo M atthiessen en Oversigt over B adstuelivet i M iddelalderen og B adstuerne i vore forskellige Slæder, nem lig K øbenhavn, Roskilde, Horsens og A arhus, sam t adskillige i Skaane og. paa F yn m ed om liggende Øer (Badstuestræde o. a. Gadenavne). Den ovennæ vnte i Næstved var den tredje i Byen i det 15de A arhundrede.
F ra det første A arhundrede efter R eform ationen stam m er den lange Række Hekseprocesser, som Postm ester C. Klitgaard med stor F lid h a r sam let fra de forskelligste Tingbøger og offentliggjort (H jørring, Aalborg, R anders og Skive 1915; se og
saa Jeppe Aakjær i Skive 15 om en Heks fra 1686). Klitgaard viser, at det drejer sig om ligefremme Epidem ier, der strakte sig lige til 1722, da Befolkningen i Salling bræ ndte en Heks;
fra 1686 skulde dog alle L andstingsdom m ene for Højesteret, hvilket lagde en D æm per paa Udskejelserne. Ejendom m eligt er det, at m an ogsaa h a r E ksem pler paa, at Mænd blev bræ ndte (Gjøl). Sagerne florerer dog navnlig p aa Overgangen m ellem det 16de og 17de A arh un d red e; i 1611 var der saa- Iedes en stor Hekseproces i Aalborg, som sm ittede kraftigt i Om egnen. Det drejer sig aa b en b a rt om Tilfælde af H ysteri, ganske vist parret m ed en udpræ get Herske- og Havesyge, da
m aa m øder mange Sorter T roldkvinder lige fra de uskyldige til de »vitterlige Hekse« o: onde Kvinder, som ønskede at gøre Fortræ d. Et saadant, særligt uhyggeligt E ksem plar er den be
kendte Adelsdam e Christenee K rukow, som ikke er til at standse i sin V irksom hed; hver Gang hun med Nød er sluppet ud af Klem m en, begynder h u n straks paa en frisk. Hun og hendes Fæ ller vilde »dele den Lykke«, som de log fra Byens Borgere, og de m aa, n aar m an ser hen til deres Hensigter, be
tragtes som rene Skadedyr. Ikke uden Grund siger Forfatteren om denne Kategori: »Deres Skæbne var derfor velfortjent un der Hensyn til Datidens hele Retspleje«. Men navnlig n a a r m an kom m er ud paa L andet, m øder m an ret beskedne Forbrydelser;
den alm indeligste var her at kærne i rindende Vand i Dimmel- ugen for at røve Folks »Konytte«, og i m ange Tilfælde drejer det sig om helt uskyldige Stakler, der blev udlagte som Hekse, n aar en Besætning døde bort, eller en Ko ikke vilde m alke.
Procesakterne indeholder m ange Ejendom m eligheder (»Fødsel«
af V oksbørn, Breve i Pose under A rm hulerne, Begravelse med tre Græstørv paa Hovedet), men Gennem gangen af de m ange Retssager er ganske træ ttende, Det havde vel været mere form aalstjenligt, om de var bleven underkastede en Bearbej
delse af Udgiveren, saa at de fælles T ræ k var bleven sam lede, og der var føjet lidt Statistik til. — Om beslægtede E m ner skriver Severin C hristensen: »Poul Fryd«, Spøgelsepræslen fra Råbjerg (Hjør. 15), et m orsom t Eksem pel paa Sagndannelse, th i i sam m e Tidsskrift for 1916 oplyses det, at m an lige til vor Tid h a r troet paa, at han spøgede i Præ stegaarden. Poul Frijs, der var født 1671 og var Præ st i Rubjerg 1704— 1744, belyses nu gennem Uddrag af Tingbøger sam t den gejstlige Rets- og Skifteprotokol fra H erredet og viser 'sig da at have væ ret en ubesindig og voldsom Mand, der ofte bavde Sager for D om stolen og som Regel tabte dem. — Det 19de A arhundrede til
hører »Seersken og Sandsigersken Maren Bjørn« (skildret af P a stor H ans Kan i Vejle 15); b u n var født 1803 i Borris Sogn, og da hun 34 Aar gamm el var bleven gift til Lindeballe, sad hun i en stor V irksom hed m ed at spaa i Kaffegrums lige til sin Død 1872. »Der skal selvfølgelig god Villie til fra begge Sider, for at der kan frem kom m e et Resultat, det er da nem t at for- staa«, tilføjer F orfatteren og lader saaledes skinne igennem , at m an dog havde æ ndret sit Syn noget paa dette F o rhold siden det 17. A arhundrede. —
F ra O vertroen er der kun et lille Skridt til Kvahsalverie.ls Verden. Stud. Kai Uldall m eddeler »en gam m el fynsk Lægebog
eller Cyprianus« (Odense 16), som stam m er Ira T iden 1800—
1810; største Delen er gam le H usraad, m en andet er hentet Ira trykte Lægebøger, og enkelte ældgamle Trylleraad m øder os ogsaa (saaledes til »at dølle Ild«). — L æ rer M øller-Græsdals A fhandling »De kloge Koner i V esthim m erland« (Aalb. 16) be
h an d ler D ynastiet Maren H onning i Vindblæs, som virkede gennem lire Slægtled: Bedstem oder, Moder, D atter og sidst
nævntes B roderdatter, som endnu opretholder T raditionen.
Skønt lidet kritisk giver ogsaa denne O psats Bidrag til F o lke
troen og supplerer Læge Carøes m ange værdifulde Skildringer a f K vaksalvere. — En saadan h a r sin Plads i Svendb. 16:
»Anna Jø n sdotter. Den svenske M irakelpige paa V aldem arsslot 1839«, og Carøe skildrer her en skaansk Bondepige, over hvem selve vor Kongefamilie synes at have holdt en beskyttende H a a n d , og som a f Baron Ju el-B ro ck do rff kaldtes til hans D atters Sygeleje. Hertil strøm m ede saa en Mængde syge fra hele Sydfyen, p aa en enkelt Dag 200. Bondepigens V irkem idler var H aandspaalæ gning og Frem sigen af nogle Vers (»som en Engel havde læ rt hende«), derhos »nogle hjertestyrkende D raaber«, Troldrøgelse etc. Over for Baronessen desuden »den m agnetiske Kur«, som hendes F ad er paastod havde hjulpet. — Om en Kollega af Lavet h a r Læge Carøe skrevet i »Roskildelægen Hen
rik Preussmanns Domfældelse 1653« (Kbhvn 15); han var fra O snabruck og m istede sin ju s practicandi for at have voldt et Barns Død ved fejl Behandling. Paa en saadan Domfældelse kendes k u n eet senere Eks. ved Højesteretsdom 1820. — Endelig skal næ vnes Læge A. Krogs fortjenstfulde »Omrids af Lægevæsenet i R ingkøbing Amt indtil 1915« (Ringk. 15), der som Indledning til en Em bedsetat fortæller Lægevæsenets Historie fra 1775, da m an tik den første statsan satte Læge, m ens saadanne fandtes i Viborg og Ribe Am ter fra d. 16de A arhundrede. Derim od var der tidligere B artskæ rere i H olstebro og Ringkøbing, Stads
kirurger, som havde en haard K onkurrence med Kvaksalvere.
Man m aa h aabe, at den Art E m bedsetater ogsaa vil frem kom m e i andre Amter og om fatte an d re Arter Em bedsm æ nd, da E r
faringen viser, at de er vigtige H jælpem idler ved historiske og personalhistoriske D etailundersøgelser.
N aar m an vender sig til den egentlige Agrarhistorie, er der Grund til først al pege paa et vigtigt og hidtil lidet benyttet Hjælpem iddel til det 18. A arhundredes Historie. Ved F o ro rd ning af 25. Ju n i 1735 paalagdes det Stiftam tm æ ndene at u d sende R elationer om de økonom iske F o rh old i deres Amter, og 8 Aar senere fik Sekretæren i danske Kancelli E. J. Jessen, der
havde fattet den P lan at udgive en d an sk-norsk Landbeskrivelse, Tilladelse til at rette 133 Spørgsm aal (nu ogsaa om historiske og arkæologiske Em ner) til de sam m e E m bedsm æ nd og til de p ri
vilegerede Jordbesiddere. Jessen fik forøvrigt aldrig det in d kom ne Stof bearbejdet, og uafhængigt h eraf sam lede siden Pon- toppidan Stoffet til sin »Atlas«. Den første Sam ling Besvarelser findes i Kommercekollegiets Arkiv i Rigsarkivet, den anden i det kgl. Biblioteks H aandskriflsam ling, m en der er store H ul
ler i begge Serier. Heldigt er det da, at de til en vis Grad kom pletterer hinan den, idet de jydske Indberetninger er bedst be
varede i Rækken fra 1735, m edens Sam lingen fra 1743 er stæ rkere for F yns V edkom m ende.
Af den tørste Række h a r nu Protokol fører Chr. C hristensen offentliggjort den vendsysselske (Hjørr. 15— 16), og Student Uldall den fra Vestfyn (Odense 16) (dog efter en Bearbejdelse), m edens Uldall tillige m eddeler A m tm and Adelers Indberetning fra 1743 om N yborg Amt (Svenb. 16). H erhen hører ogsaa Herredsfoged D orschæ us’ Beretning om Skive og Salling 1735 (Skive 16), og de to Skildringer af H indborg H erred (Skive 16) og V. Tørslev og Svenstrup Sogne (Randers 15), som ligeledes hører til 1743, er aab en b art Besvarelser af Jessens Spørgeskem a. Tager m an hele M aterialet under eet, m aa det siges at give et fortrinligt Billede af disse Landsdeles T ilstand paa K ristian V I’s Tid, m en det m aa rigtignok tilføjes, at dette Billede er meget m ø rk t (jfr. Side 52). I Vendsyssel er Stude- og H estehandelen i stæ rk Tilbagegang, og Skovene udgaar. Der er 79 Hovedgaarde, men de fleste er forgældede, og Bondens T ilstand er ubeskrivelig slet; h an s Varer er V<t—Vs Gang lavere i Pris end før, og sam tidig er F olkelønnen høj. Folkene røgter m ed T obakspiben i M unden, og der er store D ebaucher med Brændevin. Ingen vil derfor fæste Gaarde, og A m tsforvalter H auch opfordrer til at tvinge de unge Karle til at tjene for Kost og Løn, altsaa et n yt Stavnsbaand. (Her m øder vi T jenestekarlespørgsm aalet, der sikkert hidtil h a r været altfor overset ved agrarhistoriske Stu
dier). Indsidderen faar derfor i H østens Tid dobbelt saa bøj Løn, som tidligere for hele Aaret. Heller ikke Kvinderne vil tjene. Ejendom m eligt er det at se, hvor megen Vævning der er i H jørring; Bondepigerne foretrak at søge til Industrien frem for til Landarbejdet. N aturligvis gaar u n d er disse Forhold ogsaa K øbstæ derne tilbage; Tolden i F lad stran d sank fra 1722 til 1733 lil un d er det halve, og B ønderne ku nde i Alm indelighed ikke sælge Korn. F ra Skive h ører vi de sam m e Klager: Byen er i Tilbagegang, og Salling er i Tilbagegang; der er for m ange
Herregaarde, og Bønderne opgiver Æ vret. Ved Kyndelm isse et
h an s Lade tom . Sam tidig roses dog Sallingboen for T rofast
hed og Stadighed, m en han er for konservativ. Ogsaa fra V. Tørslev m øder os den sam m e Ros: Bønderne er ikke som de sjæ llandske fortræ dne m od frem m ede, og der er h er F rem sk rid t; »man hos m ange a f dem ikke rneere finder den gamle Eenfoldighed og B ondetaabelighed«. D enne m oralske F rem gang form aar dog ikke at bøde paa det iøvrigt saa uhyggelige In d tryk . P aa Vestfyn er Billedet ikke forskelligt: »Agerbruget kan h e r ellers ikke forbedres«. K ornpriserne er lave, der er paa Einsiedelsborgs Gods G ødningm angel, da Almuen ikke kan holde K reaturer no k , desuden volder Tjenestefolkproblem et og
saa her Vanskeligheder. B ønderkarlene gifter sig tidligt, lejer Huse og ligger paa egen H aand. De sam m e D ebaucher med T obak og Brændevin som i Vendsyssel. Af K øbstæderne staar Odense forholdsvis bedst (7—800 Indbyggere!), og selv her er der Tilbagegang, da m an ikke mere som i gamle Dage selv h en ter sine V arer fra Spanien, F ran krig, E ngland, H olland, Riga og Kønigsberg, men i Stedet lader Lubeck og Flensborg hente dem og høkre dem ud. I O m egnen af M iddelfart op
købte G aardm æ nd og H usm æ nd alle V arer ved L andprang og afsatte dem i Fredericia. Lidt bedre var m anske T ilstanden i Sydfyen, skønt Adeler klagede over Skovenes Tilbagegang, J o r
dernes U dpining ved den stadige H avedyrkning, Nedlæggelsen og Besaaningen a f F ru g thav erne, m en han føjede til, at der ikke var nær saa m ange H usm æ nd her som paa de sjæ llandske Godser, og han rosle Befolkningen for Arbejdsiver og Spar
som m elighed, Æ rbødighed mod overordnede, Tjenslagtighed og Trofasthed. De sam tidige P ræ ster i Sydfyn udtaler sig dog langt biirere om D um hed, In trig an thed , D ovenskab og Hævn- gerrighed, dog galdt dette m aaske særlig om T yendet.
Der er vel næ ppe Tvivl om , al vo rt L andbrugs T ilstan d aldrig h a r været saa slet som henim od det 18. Aai hundredes Midte. Gaar vi herfra henim od vor Tid, bliver Billedet stadigt lysere, m en det sam m e gælder, hvis vi fortsæ tter den m odsatte Vej, der jo navnlig har historisk Interesse. F ø rst vil vi dvæle ved Spørgsm aalene om Landsbyernes Anlæg og Jordernes Drift, og Aarbøgerne giver m ange Bidrag til Besvarelse heraf. Re
daktionen a f »Vejle Amts Aarbøger« h a r i de sidste Aar lige
frem gjort sig det til Regel at m eddele Gengivelser af Bykort fra M alrikelarkivet, og delte burde i høj Grad lokke and re Re
d aktio n er til Efterfølgelse. 1915 fik m an P laner over Treide, Børup og B ram drup fra U dskiftningstiden 1771— 1821 (dog ikke
over B ym arkerne); hertil Irom et gam m elt Kort fra det kgl. Bi
bliotek over Kolding R ytterdistrikt c. 1720. Tillige gøres der opm æ rksom paa de upublicerede Kort sam m e Steds over Ant
vorskov, Tryggevelde, K øbenhavn, Frederiksborg, K ronborg og Vordingborg R ytterdistrikter. 1916 gengaves Bykortene fra Eg
tved og Ødsted Sogne fra 1773, og de sam m enlignedes m ed til
svarende fra 1821, der viste, at m ange Gaarde i M ellemtiden var udflyttede, og at til Gengæld en Række nye Huse var op- staaede. Som yderligere Illustratio n tilføjedes to Indberetninger fra Præ sten Knud Storm til Biskop Bloch i Ribe 1766 og 1768, hvo raf m an ser, at Gaardene som Regel v ar Bindingsværk med Lervægge, og at det tidligere Ryttergods ejedes af Bønderne.
Men til T rods for Selvejet var K aarene ikke gode. Jo rd en brugtes i 6 Aar og hvilede derpaa i 6 A ar; paa Grund af Egnens Skarphed gav Rug kun 4, Havre endog kun 2— 3 Fold.
Da Konge- og K irketienderne nemlig v ar solgte, og Bønderne m aatte yde dem i Kærven, gik Foderet bort, hvoraf fulgte, at Besætningerne svandt ind, og Gødningen forringedes, saa at ende
lig ogsaa Avlingerne gik tilb ag e1).
U dskiftningskortene er ogsaa benyttede for Silkeborgegnen af Edv. Egeberg i hans Skildring af Linaa Sogns Byer (Aarhus 15);
F orfatteren h a r ligeledes gennem gaaet Lensregnskaberne og op
tegnet ikke blot Gaardenes oprindelige Navne, men ogsaa gamle Agernavne. Linaa selv var en udpræ get »Ringby« m ed en Del Huse liggende under Gaardene. Disse var firlængede med sm alle og lave (9 X 3 Alen) Bygninger af Egebindingsvæsk med
»jordgravne« Stolper, og Tagene var tækkede med Siraa eller Lyng. — Jelling er beskrevet af Sem inarielæ rer M arius Sørensen (Vejle 16); Byen, der var den gam le Plads for Syssel- og H erredstinget, dannede oprindelig et Parallelogram , som kun brødes af Højene, m en desuden havde B yhyrden og Smedden deres Huse deri. Den førstes daglige Gerning skildres meget m alende. — En særlig omhyggelig Skildring er Poul Bjerges af Ilodde og Tistrup inde paa Heden (Ribe 15); den er godt u nd er
bygget med Tal. I Hodde var der 1688 16 Gaarde og 7 Bygge
steder, og i T istru p sam tidig lige saa m ange Huse som Gaarde (25 a f hver Slags), og paa 24 Gaarde boede der 39 Fam ilier. I Stedet for Trevangsskifte var der Rotering af Jord erne paa
') K arak teristisk er det, a t F iskeriet i en Indsø laa til Koldinghus, m en lo r a t slippe for a t gøre Hoveri med at liske, havde B ønderne om V interen fø rt Grene ud paa Isen, saa a t der om Som m eren ikke k u n d e drages Garn i Søen.
4—6 Aar, af hvilke 2—3 Aar v a r H viletid; saa »ond« og
»skarp« var Jorden. Men Stavnsbaand og Hoveri hvilede til Gengæld ikke saa tungt paa Befolkningen. — F or ,1erne Sogn ved Esbjerg fortsæ tter O verretssagfører Arne Sundbo sine Skil
dringer (Ribe 15), der im idlertid ikke er fri for altfor dristige Slutninger (Boldesager sættes lig Baldersager og skal paa Grund af Navnet være bebygget efter K ristendom m ens Indførelse). In teressant er det dog heri at følge den stæ rke U dstykning af Gaardene navnlig i 1560’erne, og da m an i det 17. A arhundrede ophørte herm ed, satte m an liere Fæ stere paa sam m e G a a rd ; lidt senere optræ der den store Mængde H u sm æ n d '). — Oppe i Bandersegnen b eh an dler Gaardejer Aage Sørensen i en vel- skreven Artikel (Randers 15) Ommestrup H ovedgaard, der fra al være adelig Sædegaard v ar sun k en til i det 17. A arhundrede at drives af Fæ stere, sam t de underliggende B øndergaarde. H an viser, a't m an ikke m aa overdrive Svenskekrigens V irkninger, thi i Følge Præ steberetningen laa ingen Gaarde øde 1661, og kun een F æ ster var død under Krigen. Men ganske vist var
der en stæ rk Tilbagegang i Landbruget, n aar det sam m enlignes m ed 1573, da Udsæden paa H ovedgaarden var 3 Gange saa stor, og Høavlen endog 10 Gange saa stor. Nu var der kun lOVs Td. Udsæd paa 131/s Td. H tk., og Skoven v a r 1665 sunken fra 200 Svin til 70. Gennem Resten af A arhundredet vokser Ø degaardenes T al, og 1690 havde 12 Gaarde tilsam m en ikke større Besætning, end der nu kan ligge til 1 Gaard, ja en Gaard havde kun Loft over 3 af sine 8 Fag.
Vi h a r her for Jyllan d s V edkom m ende fulgt en Række L andbrugsskildringer, isæ r Ira del 16. og 17. A arhundrede.
Men den ypperste Beskrivelse, som A m tstidsskrifterne h a r bragt, stam m er fra F y n og fra en adskilligt senere Tid, nem lig 1831.
Præ sten i Dreslette ved Assens, V. P. Seidelin, h a r efterladL en topografisk Skildring af sin Egn, der i M anuskript findes i L an d sarkiv et i Odense, m en et Uddrag er udgivet af P astor Jo h n M. Møller (Odense 16). Det k an her k u n være Opgaven at henvise til denne væ rdifulde Kilde til vor L andbostands H i
storie i Begyndelsen af det 19. A arhundrede og at frem drage enkelte T ræ k ; iøvrigt m aa interesserede henvises til selve Ar
tiklen, der i høj Grad fortjener at læses. Her gives K orn
priserne fra 1651 og følgende Aar (stæ rkt synkende indtil
') Af den n edenfor Side 74 m eddelte B eretning om P ræ stern e i Oslos, Vesløs og Arup P asto rat ser m an, a t H usenes A ntal ogsaa h e r steg voldsom t m ellem 1553 og 1(190.
Krigen) og T al paa dem , som borlreves af Pesten 1659—60 (91; det norm ale Tal pr. Aar v ar 6). De største Lodsejere i Sognet var baade 1664 og 1688 Hagenskov og Løgism ose; Ud
skiftningen fandt Sted 1789, m en v ar k u n sparsom t forbunden m ed Udflytning før langt ned m od Forfatterens Tid. Hoveri
forordninger gennem førtes henim od Aar 1800; Indfæ stningerne var 1831 m ærkeligt lave, og Tiendeforeninger ganske alm inde
lige. Derim od klages der over Folkelønningerne, som i Løbet a f 50 Aar var firdoblede1).
F rem sk rid tet var dog ikke saa sto rt, som m an havde k u n n et vente. Kløver og Kartofler v ar bleven indførte et P ar M enneskealdre tidligere; Skov var ry d d et, Vand afledet, og Mose udfyldt. Men D riftsm aade og Sædskifte var ble ven ufor
andrede, som for flere A arhundreder siden. Hjulplov brugtes en d n u og nød Anseelse. Bonden v ar overordentlig konservativ og ho ldt sig til Sm ørproduktionen som den sikreste, skønt det v ar en daarlig og lavt betalt H andelsvare. Præ sten m aatte gaa i Spidsen m ed H elbrak, Mergling, bedre Sædfølge og Raps- og H vededyrkning. D esuden skød Bønderne Skylden paa Hov- n in g en , og denne v a r virkelig endnu saare trykkende paa G rund af Hovfolkenes stigende Vellevned. Men den jordejende Befolkning m aa ogsaa bære sin Del a f Skylden; der arbejdes efter Præ stens Mening m indre, m en soves mere end forhen, og der spises stæ rkt og ofte. V elstand gav sig U dtryk i Sølvure og M erskum spiber, m en sam tidig fandtes der ingen g run d m urede Bygninger, og Straatag var den eneste Regel. Ogsaa om H aandvæ rket gives interessante O plysninger (60 Fam ilier, h e ra f de 21 knyttede til Vævning), ligeledes om B ondebryllupper og andre Gilder, som forbigaas her.
Ikke meget senere i Tid er afdøde Folketingsm and Lars D inesens Frem stilling af »en vestsjællandsk Bondegciards Drift fo r 70 Aar siden« (H olbæk 15), m en den er holdt i adskilligt lysere Farver. Gaarden ligger paa Kulby M ark i F inderup Sogn og om fattede 64 Tdr. L and, delte i 8 Skifter, heriblandt e t Aar H elbrak. Den Gang brugtes endnu H julplov og Træ- harve, først 1844 indførtes Svingploven. Udsæden var 1 Tønde pr. Td. L and, og i A lm indelighed avledes 10— 12 F old a f lang- stra a et Sæd, af Hvede en Gang 20 Fold. Sm eden, H julm anden og Væveren »gjorde deres Dage« for G aardm æ ndene, mod at disse til Gengæld pløjede for dem. — Nu kom m er desuden Op-
’) I A alborgegnen v ar Folkelønningerne derim od 1818— 19 lave, k un 20 R dlr., m en h e rtil kom 1 Td. Rug og Ryg (Aalborg 16 Side 399).
F o rtid og N u tid . II. 5
gangstiden, der ogsaa h a r fundet sine Skildrere i A m tsaarbø- gerne. H. O kholm beskriver Ringkøbing Am is landøkonomiske Selskab (Ringk. 16), som stam m er fra 1820 og oprindelig om fattede 27 M edlemmer, h e ra f dog ikke en eneste Bonde. En F orløber v a r det fynske Selskab, som v a r 10 Aar ældre. De ledende Kræfter v a r ofte Præ sterne, som ved deres forbedrede Drift af P ræ stegaardsjorden og H averne havde væ ret Foregangs
m æ nd for Bønderne. H er v ar det P rovst K rarup i Vejrum som v a r Føreren, og m an vilde frem m e L andbruget bl. a. ved F o r
søg og ved P ræ m ier for H usm æ nd. Der holdtes regelmæssige Møder hver anden M aaned, udenforslaaende kun de deltage, og det er sm u k t at se den Offervillighed og Idealitet, som præ gede F o rhandlingerne. Navnlig udm æ rkede P roprietæ r T an g sig ved sin Iver for Skolens U dvikling og for F orbindelsen m ed England. Man anskaffede enkelte am erikanske og tyske Plove, m en H julploven vedblev dog endnu en M enneskealder at være Am tets eneste Plov (jfr. Fyen), og P ræ m iepløjninger vakte Sansen for god Pløjning. Man afb ræ nd te Mosernes O verskorpe og saaede i Asken. Mergelen fulgte efter; den var gam m elkendt (fra 1746), m en frygtet og forefandtes desuden sjæ ldent. F ørst i 40’erne blev den m ere alm indelig ved Skolelæreren i Sevels V irksom hed. Kalk brugtes ved Siden heraf, og i Tyverne foreslog K rarup ned- pløjet Spergel. Ligeledes prøvedes Fiskehoveder, G uano, Ben
mel og fosforsur Kalk (fra 1857). Fodringsforsøg løb jev nsid es;
D yrkning af H ør prøvedes; kort sagt, Selskabet greb ind paa en Mængde O m raader. — P arallel m ed Ringkøbing A m ts Selskab kan sættes den Landvæsensskole paa Fr endenip g aard i O dsherred, som Skolelæ rer Schow i Grevinge fik oprettet 1839' (beskrevet a f P asto r Petersen-B lidstrup i Holb. 1916). M enin
gen m ed den var, at den skulde føre L andhush o ld n in g sselsk a
bets D riftsm etoder ud blan d t F olket, og Schow v ar vel egnet dertil; h an havde K ultur fra H jem m et og v ar baade en ivrig Skolem and og stæ rk t p aav irket a f Drewsens lan døkonom iske Skrifter. U nder kraftig K onkurrence a f en Række H usm æ n d , som ønskede den forfaldne F ren d eru p g aard udstykket, fik h a n R entekam ret til at gaa m ed til sine P laner, og gennem L an d husholdningsselskabet fik han en let Plov til 2 Heste. M øn
sterdriften lam m edes ved Gaardens Brand, og h a n m ødte des
uden K ritik, bl. a. i »Fædrelandet« (»ej skal være i Stand til at pløje en ordentlig F ure«, hed det om ham ), m en h a n ho ldt ud og knyttede til de prak tisk e Øvelser Forelæ sninger om Afte
nen for Karlene (over Agerdyrkningslære), sam t Læsning, Skriv
ning og Regning. Men i 1848 krævede Biskop M ynster Ad-
skillelse m ellem L æ reanstalten og Skolen, hvor Schow imens havde ho ldt Hjælpelærer, og h a n m aatte give Afkald paa den første (underviste til 1869, død 1880)1).
Om Landboernes H andel drejer sig Postm ester Klitgaards Studie: Den vendsysselske Skudehandel (Hjør. 16), og et Supple
m en t hertil giver for T h y S. Ditlevsen (Elsted) (Thisted 15).
F ra L ønstrup, L økken og Blokhus k a n denne Handel paavises siden 1632, dog var Skuderne i den ældste Tid norske, og først fra 1673 h a r m an sikkert Bevis paa, at Beboerne selv sejlede til Norge (dog allerede 1665 Ira H anstholm og Klitmøller).
D enne V irksom hed fortsattes til Næringsloven af 1857, og Klil- gaard kan skildre den paa G rundlag af H andelsarkiv og T rad i
tion fra sin egen F am ilie, der i m indst 5 Slægtled h a r ernæ ret sig ved denne Handel. Den v ar i stort set en Udveksling af Korn m od T øm m er, og Varerne angaves ved nærm este T old
sted, livorpaa en S tran d rid er inspicerede Udførselen. »Sand
skuderne« blev tru k n e ud i Vandet og ladedes paa et P ar Alens Dybde, og der handledes om E fteraaret, n aar Sæden var i Hus.
De fladbundede eller meget ru n de Skuder rum m ede til 100 Tdr.
K orn, ofte en meget uren Vare; en Prøve indeholdt 1802 kun 3 2 % Rug. Hvem m indes ikke »Terje Vigen«? E ksp o rt a f tø r
rede Flyndere og Sild fandt ogsaa Sted, dog m ere til Køben
havn og (m aaske) H am borg; ligeledes indførtes K akkelovne fra Norge. Med Købstæderne m aatte Befolkningen føre en haard Kamp for at værne om sin H andelsfrihed; i d. 19de A arhun- drede sejlede m an ogsaa paa E ngland, m en allerede før 1807 havde den thylan d sk e Skudehandel kulm ineret, m ens den vend- sysselske først gik tilbage fra ca. 1850. Saa sent som i 1908 stan
sede først den sidste Skude fra Løkken. Skudehandelen nød be
tydelig Anseelse, ved en U dskibning m edvirkede jo ogsaa indtil 70 M and, m en ogsaa om rom antiske H æ ndelser kan Forfatteren berette (f. Eks. Pengeskrinet i Kjul).
Vor L andbefolknings daglige Liv er naturligvis et af de m est yndede E m n er i de lokale Tidsskrifter. Kildebrøndes Kirkebøger er statistisk bearbejdede af Læ rer L. J. Dyre fra 1813 til 1907 (Kbhvn. 16); de viser, at F olk i ældre Tid ingenlunde blev gamle. G ennem snitsalderen er inden for Perioden steget fra 54% til 61% Aar. Æ gteskabsalderen for Mænd synker, m ens den stiger for Kvinder. Æ gteskabernes Antal aftager
') E t tan k ev æ k k en d e Billede af L andm æ ndenes Kaar efter 1814, da P ri
serne sank, m en Folkeløn og K øbm andsvarerne h o ld t sig, og S k attern e steg, giver »Grams Brev« (Sorø 15).
iøvrigt, og isæ r gælder dette for E n k e r og E nkem æ nd. F ø rst fra 1832 h a r K irkebogen V edtegninger om Ligsyn. U nder F re derik VI var der V isitats hvert 10de Aar. — F yn ske Kirke
bøger fra Sandager ved Assens oplyser om Svenskernes P ly n dringer efter Slaget ved Iversnæ s (gengivne af G aardm and Rasm.
J. Je n se n (Næs) i Odense 15); 8 Mænd i Sognet blev dræbte ved Svenskernes første Indfald, 3 af de allieredes T ropper, des
uden bortførte Svenskerne 6, de allierede 3. — Egebjerg un d er
søger d. 18de A arhundredes Dødsboer Ira L inaa Sogn (Aarhus 16) og finder i dem en givende Kilde: Jernkakkelovne og Ure v a r sjældne, m en Brændevinstøj alm indeligt; pietistiske Bøger fandtes lige fra 1601. Heste-, Faare- og Svineholdet v ar stort, det sidste skyldtes de u d strak te Skove og A lm indinger, derim od v ar der færre Køer. Der opgives adskillige Indfæ stningssum - m er, og en Selvejergaard solgtes for 150 Rdlr. D erim od er Sæ dudbyttet ikke tilfredsstillende behandlet, m an faar ikke at vide, hvo r m ange F old Jo rd en gav. — Om »Skelbreve og Skel- trætter« (Ringk. 15) skriver Palle Fløe; heri bl. a., at m an lagde Kul, F lin t og Sinner (Jernahl) under H erredsskelstenene; et Lavsbrev fra Sandager 1809 viser, at en N abobys B ønder blev sat ud af Lavet (Odense); Bydebreve til Begravelse og B ryllup fra 1853 og 1854 m eddeles (i Vejle 15), og et Bondebrev af 1683 (Laa- land 16) er fra en M and, der h a r m aattet forlade sin Gaard og nu m aa have »Slcrifteseddel« fra sin gamle Præ st, før h a n k an kom m e til Alters paa det nye Sted. Vi faar Prøver paa »Testi
monier«, korte Skildringer a f en afdøds Liv til O plæ sning ved Begravelsen, forfattede i d. 18de A arhundrede, i Reglen af Degnene (M. Skovbo i Odense 15). — Endelig er Joh. Jak.
Rincks Dagbog 1838 om h an s F o d tu r fra M ønsted til Spottrup m eddelt i Skivebogen 1915; T astu m Søs Om egn m inder ham om Egnen ved Sodom a og G om orrha, h an skildrer L andbruget i Salling som langt tilbage (ingen Brak), og k u n hos Nis N is
sen paa S pottrup glæder h a n sig, nemlig over de 200 Stude,
»de sm ukkeste i Jyllan d «. Dog ansaa h an det for givet, at Driften heller ikke h e r betalte sig, og at den ku n blev holdt oppe ved H overiet1).
Som Afslutning paa Bøndernes H istorie kan tages deres aktive Kamp for økonomisk, kom m unal og politisk Selvstændig-
*) Sam m esteds sk riv er Jep p e A akjæ r en Biografi af Nis Nissen, hvis Navn e n d n u lever i hans sto re Legat til fem j \ ’dske L atin sk o ler; h an v a r en B onde
søn, d e r v ar født 1771 (død 1818) og havde haft drøje A ar paa S p o ttru p efter 1813.
hed, og ogsaa hertil giver A m tsaarbøgerne gode Bidrag. Semi- nai-ielærer Karl Rasm ussen skriver om : Ole Villum sen og Ve
stenborg Bønders F rih ed sk am p (Laal. 15). Godset laa tæ t uden for N ykøbing og var oprettet 1766 af Agent v. W esten, der havde drevet det i Vejret; Krongodstidens Restancer var op hørte, saa at Vestenborg fra en Købesum i 1766 af 53000 Rdlr.
i 1807 v a r steget til 300000. Men paafaldende m ange Gaarde havde i Løbet af denne Tid skiftet Fæstere, og Hoveriet var blevet stæ rk t forøget, saa at v. W esten v ar bleven grundig forhadt.
1790 nægtede Bønderne at gøre H østarbejde, og den nye Ejer (fra 1778) T hestrup tilbød da at sælge Gaardene. Men Kam pen om Salget varede i 17 Aar. Sagen var, at Kongen kom Bøn
derne i F o rkø bet og selv overtog Godset 1791, skønt Chr. Re- ventlow p aa R entekam m erets Vegne havde lagt hele Salget til Rette for Rønderne, saa at 9 Byers Beboere skulde købe Godset un der eet og i Løbet af 8 Aar udskifte d e t ; Skovene skulde stilles u n d e r R entekam rets Styrelse, og ingen Gaard m aatte sæl
ges videre, før den var tilbudt H usm æ ndene og det unge M and
skab (der var 83 Huse paa 74 Gaarde). Ogsaa H usm æ ndene fik Ret til at købe deres Huse. Efter at dette var strandet, be
gyndte altsaa K am pen paa ny fra B øndernes Side, denne Gang mod K ro nen; Ole V illum sen rejste 22 Gange til K øbenhavn og tilsidst opnaaede ban ved personligt Møde med K ronprinsen Selveje for Bønderne i Stedet for Ai'vefæste. Men da Staten nu solgte (1807), havde den tjent 100000 Rdlr. paa Forretningen.
Om en noget senere Tid h an d ler N. Olesen H ulsteds Ar
tikel: Stænderforfatningen og dens Gennemførelse i Ringkøbing Amt (Ringle. 15). Amtet bestod 1834 a f to V algdistrikter; i det første var der 74 valgbare og 488 Vælgere, hv o raf 9 2 % stem te (paa Ole Kirk), i det andet stem te 8 8 % . Derim od v ar Køb
stadvæ lgerne noget m indre ivrige. Man valgte allerede denne første Gang Bønder. løvrigt h an dler A fhandlingen om Ole Kirk og h an s V irksom hed (T iendekornet og O phævelsen af T iendetvangen). Interessant er navnlig Fjelstrups Forslag om at sætte en Grænse for Antallet af H usm æ nd i Fæ stehuse. — Om Stæ nderne i V irksom hed h an d ler P. A. Petersen: Stæ nderdepu
teret, Sognefoged C hristian Petersen, K arlslunde (Kbhvn. 16).
Denne M and, der v ar født K øbenhavner, m en havde købt Karls- lundegaard og ægtet en Bondepige, var dygtig og k undskabsrig og stod højest b landt Bønderne i Roskilde Stæ nderforsam ling i F yrrerne, v ar ivrig for Arvefæste, Selveje og Højtidsofrets Af
skaffelse, for H usm æ ndenes forbedrede Stilling, en L an db oh øj
skoles O prettelse og alm indelig Værnepligt. Endelig havde han
en varm Interesse for den sønderjydske Sag. Her behandles ogsaa Spørgsm aalet om Stæ nderkom iteers O prettelse, der fore
sloges af Regeringen, m en m ødte M odstand hos Bønderne, skønt de vistnok vilde have haft statslig Betydning. Dog, det Øjeblik kom , da »Almuevennen« skrev: »Han var god nok som Sogne
foged Chr. Petersen, m en m indre heldig som K am m erraad Chr.
Petersen«, og h a n styrtedes 1847, sk ø nt B eskyldningerne m od ham synes at have væ ret uretfærdige (f 1863 i Roskilde). — E t in teressan t sam tidigt Eksem pel paa det nye Kommunalstyres V irksom hed er m eddelt af Ertbøll-N ielsen i h an s Skildring af Sogneforstanderskabet for Kongerslev-K om drup, der oprettedes 1841 (Aalb. 16). Den ældste F o rh an dlingsproto ko l viser 11 M edlem mer, h v o raf 3 v ar selvskrevne; m an holdt 10 Møder aarligt og behandlede isæ r Skole- og Fattigsager sam t Vejvæsen.
Gennem hele V irksom heden gaar en tydelig Stræ ben efter at højne M o ralen : Man drøfter B ræ ndevinsbræ nding og ulovligt K rohold og appellerer til deres Æ resfølelse, som driver delte sidste. Tillige indfører m an et Sognebibliotek, indsender Begæ
ring om Legestuernes In d sk ræ n k nin g (til Herredsfogeden) og frem m er 1848 O prettelsen af en alm indelig Folkevæ bning.
Saa k om m er vi ned til den frie Forfatnings Indførelse i 1848, og F ern an d o L inderberg h a r biograferet et Medlem af den grundlovgivende Rigsdag, Kristen L arsen (Odense 15). Han var udgaaet fra et ratio nalistisk G aardm andshjem , m en den re
ligiøse Bevægelse ved Ole H enrik Svane greb h am (om Svanes, Kristen M adsens og Skræ ppenborgs V irksom hed se Begtrups nye H istorie); fra den pietistiske Kreds gled h a n atter ind under P aav irkn in g af G rundtvigs »Søndagsbog« og stiftede et lille Læ seselskab over denne paa H indsholm . I K om m unalbestyrel
sen blev h a n en Leder i K am pen m od E m bedspartiet, og han valgtes efter G rundlovsforsam lingens Afslutning til Rigsdagen fra 49 til 55. Her sluttede K risten Larsen sig til det grundtvigske Venstre, og h an var naiv og rørende, udgød T aarer og skrev patetiske Breve til sin »Hulde, elskede Ane« i H jem m et; svulstig
kom isk er saaledes h an s Skildring af den grundlovgivende F o r
sam lings A abning. Som S m aam and uden aandeligt Særpræg h a r h a n dog sin Interesse som en Type p aa de første læge G rundtvigianere. —- Saa var der m ere T øm m er i Peder Jensen (Estrup) (1815—95), der faar sin Skildring af J. V. Christensen (Sorø 15); en alvorlig og støt Fæ stebonde fra H olbæk Amt, tid
lig udviklet og følgende godt med gennem H ovedstadens Aviser, saa at han 24aarig var Medlem a f Skolekom m issionen og 1842 blev Sognefoged og L æ gdsm and. H an er et Eksem pel paa de
'kongetro Bønder, m en B ondecirkulæ ret 1845 vakte h am og aab- nede hans Øje for Bondestandens Særstilling. E nd n u stolede han dog paa, at Kongen vilde hjælpe, blot h a n blev oplyst, m en skønt h a n hele Livet igennem vedblev at være loyal U ndersaat, gik h a n stadig til Venstre, var i 50erne meget ivrig for Fæstesagen, støttede i 70erne O prettelsen af Zahles ,> Folke tidende for Midt- sjæ lland«, og' var som skarp M odstander a f E strup 1883 Over
bringer a f Resolutionen fra H erthadalen til Kristian IX, ved hvilken Lejlighed h a n optraadte sk arp t og bestem t. Samtidig herm ed løb hans V irksom hed for Indre M ission, og ved sit G uldbryllup 1888 udtalte han sit Livsprogram . E n af de støtte Bønder, s der i M iddelalderen stod frem paa Ringsted Ting og talte mod de mægtige Høvdinger«. — I H olbækaarbogen 1915 h a r J. P. Jensen Høng fortsat sin værdifulde Beretning om H ans Jen sen fra K undby, en m ild og fast N atur, der h ar Æ re af sit trofaste Forho ld til J. A. H ansen. Heri skildres dennes Brud m ed Gleerup 1855 og Lundebjerggrundlovsfesterne i 50erne under T ry k fra M inisteriet Ørsteds Side. Da J. A.
H ansen overbevistes om K assem angel i B randkassen og saa- ledes havde m isbrugt sin »H onnørpost«, anklagedes H ans J e n sen som Revisor, m en frikendtes om sider for Højesteret 1884.
Rørende er Beretningen om han s Møde m ed den syge J. A.
H ansen efter Bedrageriets Opdagelse. »Mere ærlige og pligt
opfyldende M odstandere end disse (nemlig foruden H ans Jensen den i en foregaaende Aarbog skildrede Jens Gregersen) havde H errem æ ndene og E m bedsstanden ikke«.
Gaar vi uden for Bondestanden, m øder vi ogsaa interes
san te Bidrag til den øvrige Landbefolknings Historie. Læge M. K. Z a h rtm an n fortæller i »Hundemordet i Bolsker« (Borrfh.
15) om en Episode fra 1670, en a f de voldsom m e Æ resstridig- heder, der karak teriserer det 17de Aarliundrede. Præsten har k a ld t Toldskriveren en »Rakker«, fordi denne h a r slaaet hans Hund ihjel m ed en Stok, og vil lade sætte »Rakkerbaljen« for h an s Dør. Men Præ stens Vidner er falske; en af dem h a r med en Naal stu kk et Hul paa sin Finger og med sit Blod skrevet et Løftebrev om ikke at vidne m od Præ stens Vidner. Præ sten be
skyldes ogsaa for at have ført skam m elig Tale om Kongen.
Dette afviste ganske vist L andsdom m eren, m en i Højesteret blev Spørgsm aalet taget op paany. Sagen endte med Præ stens Domfældelse. — E t andet læseværdigt Bidrag til det 17de Aar- liundredes K ulturhistorie er H øjskoleforstander Povl H ansen {Vallekilde): »Om Dorte Skov, hendes Venner og hendes Fjender«
{Laal. 16). Nævnte Dam e v ar en tidligere Tjenestepige, som
var gift m ed den gamle Lave E riksen Bille i hans andet Æ gte
skab. De v ar begge Skaaninger, m en h an ejede desuden Havre- lykkegaard paa L aalan d , hv or h an var L andsdom m er, 1679 beskyldes h u n for at have ta lt ondt om Kongen for de m ange S katter og for Behandlingen a f Griffenfeld, til hvis Slægt hun regnede sig. H øjesteret frikendte hende dog. Efter M andens sam tidige Død kom Dorte i Strid med sine adelige Stedbørn, m en fik, til T rods for at disse søgte at sværte hendes F o rtid , dog 2000 Rdlr. og Gaarden til Enkesæ de. Som E nke v a r h u n, efter en Lejerm aalssag m ed K ristian Schack, meget ivrig for at realisere sin P lan om et Æ gteskab m ed en H ollæ nder van Sons- bech, m en pludselig tra k h u n sig tilbage, og Sagen endte m ed en Proces. Hele denne Episode er m orsom t fortalt, og den giver et ypperligt Billede Ira Enevæ ldens T idsalder m ed de to borgerlige p aa Adelens R uiner og en E ventyrer som Mellem
m and ved deres E lskovshandel.
I det følgende A arhundrede levede H ører Peder Hostrup i Odense, hvis Brevveksling m ed den berøm te K aren Brahe paa Ø strupgaard h a r afgivet Stof til en A fhandling a f C hristine Reim er (Svenb. 15). H an sendte hende Bogkataloger og m eddelte hende n y t (efter Aviser); h a n skrev ogsaa til hende N ytaars- og Fødselsdagsvers paa 3— 4 Foliosider og besørgede Indk øb for hende. — P aa det gamle Bustrup i Salling boede længere ned i d. 18de A arhundrede en H errem and af en ganske anden Art end K aren Brahe, Peder Sehow ; h an s Sam m enstød m ed Hov
bønderne, som efter Struensees F orordning af 20. Febr. 1771 havde m egen Selvfølelse og nægtede at slaa og rive p aa h a n s Eng, skildres a f J. A akjær (Skive 16). Straffene blev h aard e, A nstifteren døm tes saaledes til Slaveri i Rensborg. — D erim od spæ nder Dr. H. L. Møllers »Slægtshistorie fra Rodstenseje og Rantzausgave« (A arhus 15) over hele T iden siden 1660 og om h an d ler det Adelsgods i H ads H erred, der opstod som E rstat
ning for »B ornholm s Vederlag«. Særlig Interesse h a r dog M ajor Voss til Rodstenseje, der er Model for B aronen i Blichers »Fjor
ten Dage i Jy lland « . — P aa lignende M aade giver Propr. H arald Kier i »Ridrag til Skjoldemoses Historie« (Svenb. 15), P astor F.
Fenger i »Forpaglergaarden i Kvarmløse« (Holb. 15)1), Karl M.
Kofod i »L idt om Ladegaards Historie gennem 250 A a r« (Bornh.
15) sam t Godsforvalter H. H ansen i »Hindsgavl Gods og dets Beboere« (Odense 15) en Række, tidt ret detaljerede O plysninger
l) H eri ogsaa T ræ k om K om ponisten W eyse og om T hor Langes Moder.
