314
som paa land, h a r skabt en ræ kke anlæg, der er forbilledlige for løsningen af arkitek tu rp ro blem ern e, og de h a r stor k unstn erisk værdi i sig selv. Disse bygninger m aa ikke forsvinde, heri m aa enhver m ed den ringeste sans for a rk ite k tu r give dr. T herkel Ma- thiassen ret. U dviklingen synes im idlertid at gaa i retning af, at herreg aarden e som hjem fo r »herskabsfam ilier« m aa forsvinde.
D erfor bør m an i tide tæ nke p aa anden anvendelse fo r dem, saa m eget m ere som det offentlige sandsynligvis i frem tiden stadig vil kom m e til at sørge for deres bevaring.
Hans Lassen.
Gamle danske Bøndergaarde.
G a m l e d a n s k e B ø n d e r g a a r d e ved Axel Steensberg. Haase
1 9 4 3 .
D ansk V idenskab h a r m ange og store A rbejdsm arker. Men et A rbejdsfelt, der ligger lige uden for vor Dør, er blevet sørgeligt forsøm t: vore egne gam le B øndergaarde. Ganske vist er der Mænd, som h a r gjort et betydeligt A rbejde for i Tide at sam le Stof ind.
F ø rst og frem m est m aa nævnes R. M ejborg og A rkitekt H. Zan- genberg. Altfor ofte h a r det dog skortet p aa de fornødne Mid
ler. Gang p a a Gang h a r D ansk Folkem useum s Leder m aattet k o n statere, at »Museets M edarbejdere h a r m aattet indskræ nke sig til at undersøge, opm aale og fotografere de Bygninger, der havde m est Betydning.« Im edens fald er den ene gamle B ondegaard efter den anden, og vi m ister herm ed Gang paa Gang vigtige Kilder til O plysning om vort Folks K ulturhistorie. De Ting, der ligger gem t i Jorden, k a n Arkæologen ogsaa grave op om hun d red e Aar, m en T øm m erkonstruktionen fra en nedrevet B indingsvæ rksgaard
— den er uigenkaldelig borte. Man m aa derfor haabe, at den sto r
stilede Undersøgelse a f vore gam le Bøndergaarde, som N ational
m useet begyndte p aa 1944 paa Bornholm og Sjælland, m aa kunne fortsæ ttes endnu m ere storstilet i den næ rm este Frem tid. Ellers bliver det for sent.
Gennem ovennævnte B illedværk h a r en Mand, d er staar m idt i N ationalm useets A rbejde m ed vore B øndergaarde, søgt at give Al
m enheden et In d try k af, h vad m an i Ø jeblikket k a n sige om disse.
Bogens Indledning giver b lan d t an det et k o rt Rids af det danske B ondehus’ Historie. Den, der ønsker at udvide sin Viden p a a dette Felt, k a n ty til sam m e F o rfa tte rs Bog fra 1942 »Den danske Bon
degaard« (»Vi og vor Fortid« Nr. 8). Hovedsagen i Bogen er h a lv andet H undrede gode Billeder af danske B ønderhuse fra alle Egne
315
af Landet m ed tilhørende Tekster. Billederne er Gengivelser af Fotografier, af hvilke godt og vel Halvdelen er taget af afdøde Ar
kitekt Zangenberg. Det er helt igennem udm æ rkede og k lare F oto
grafier. I m ange Tilfælde er de af ikke ringe kunstnerisk Virkning, f. Eks. K. U ldall’s Billede S. 70, der giver et levende In d try k af Indeklem theden i den gamle danske Landsby. Men den, der fra sin B arndom h a r bladet i Mejborgs Bøger, sender dog af og til en venlig T an k e til h an s sm ukke Tegninger og glæder sig over en lille Vignet paa S. 30 i det nye Værk, som vistnok skyldes F o r
fatteren selv.
Gennem T eksterne til disse Billeder aabnes Læserens Øjne for de m ange sm aa Ting, der er ejendom m elige fo r Bondebygningerne i Landets forskellige Egne. Det brede Skorstensfag i de sjæ llandske Bindingsvæ rks Stuehuse hæ nger sam m en m ed Ildstedets særlige F orm her. P aa Skraastivernes Plads i Bindingsvæ rket i den f ir længede fynske G aard k an m an ofte se, at Sam m enbygningen m ellem Læ ngerne i H jørnerne er a f yngre Dato. Gaarde m ed to parallelle Længer, en G aardtype, som sikkert er ældre end den firlængede, er alm indelig i Vendsyssel o. s. v. Det er gennem Byg
ningernes Ydre vi belæres om deres E genart. Egentlig burde Bogen være i Lom m eform at, saa m an om Som m eren kunde bringe den m ed sig p a a Cykletur og bruge den som Vejleder ved Studier over Landets Bebyggelse. Det er ikke nogen nem Sag at skrive m ange saadanne Billedtekster. Gentagelser k a n ikke undgaas, m en i det store og hele h a r F o rfatteren skilt sig godt fra sit Arbejde. Som
m etider k a n m an ærgre sig lidt over Stilen. P aa et Billede ser m an, at der er lagt et B rædt ud i en M ødding til at køre Trille
børen ad, og ude i M øddingen ligger sam m e T rillebør væltet om kuld. I den A nledning læser m an : »For E nden af »Landgangs
broen« ligger Staldekvipagen kastet overende«. Flere Steder, hvor O rdene saaledes er sat p aa Skruer, kunde frem drages.
Dr. Steensberg h a r im idlertid m ed denne Bog villet give m ere end blot en Sam ling Billeder m ed tilhørende Tekster. I Fortalen til Bogen siger h a n : »Med Teksterne h a r jeg søgt i vid U dstræ k
ning at sætte de gamle G aarde i F o rh o ld til deres Omgivelser og n atu rlig e F orudsæ tninger. Saaledes skulde Bogen i beskedent O m fang tillige give en Skildring af det danske K ulturlandskab«.
Denne kulturgeografiske B aggrund fa a r m an fø rst rigtig frem , n a a r m an arb ejd er m ed Bogen, stadig sam m enholder, hvad der sta a r i Indledningen om L andskaberne, m ed Bem æ rkninger i Teksterne til de enkelte Billeder. K ulturgeografi er en vanskelig Videnskab, Stof fra baade N aturvidenskaberne og K ulturhistorien skal m ed stor O m hu indordnes u n d e r dens Synspunkter. Steens-
316
berg, d er er ud d an n et b aade som Geograf og H istoriker, skulde have F orudsæ tninger fo r at faa noget u d af den.
E nh ver k a n indse, at vore gamle B ondeboliger er direkte afh æ n gige af N aturen m ed H ensyn til M ateriale, a t f. Eks. det solide E getræ sbindingsvæ rk hæ nger sam m en m ed Skovrigdom i de p a a gældende Egne. M aaske h a r Steensberg ogsaa Ret i, at den sam m enbyggede K altredgaard paa den flade hævede H av bu nd u d m od Saltbæ k Vig h a r faaet et Tag, der sk ra a n e r stæ rk t i Gavlene, for at give Vinden m in dre Anledning til Angreb. Meget interessant er hans P aastan d, at den gam le Enkeltgaardsbebyggelse især forekom m er i Egne 1) hvor større Stræ kninger a f sam m enh æ n
gende god A gerjord savnes, 2) hvor T erræ net er stæ rk t afveks
lende, saa den dyrkelige Jo rd ligesom a f sig selv fald er i sm aa S tykker eller 3) hvor gam le Storskove h a r eksisteret op til vore Dage.
I m ange Tilfæ lde vil det dog være vanskeligt at se den direkte A fhængighed m ellem Boligform en og de naturgeografiske F o r
hold. I Tidens Løb sk yd er M enneskene i stigende Grad deres K ul
tu ra p p a ra t in d m ellem N aturen og sig selv. Derved o p staar et sam m ensat geografisk Milieu, et sæ rpræ get K ulturlandskab, af hvilket Boligform en a tte r er betinget. Steensberg h a r levende Sans fo r disse sam m ensatte Forhold. De O ldtidsbygder, som H.
V. Clausen paaviste ved H jælp af vore Stednavne i sin kendte A fhandling fra 1916, d anner ofte U dgangspunkt fo r Steensberg, n a a r h a n skal sam le Billeder fra et bestem t L andskab. Selv om Boligen er æ ndret m eget siden Oldtiden, tø r m an vel regne med, at der i disse gam le L andb ru g sb y g d er h a r dannet sig en T ra d i
tionskæ rne, som h a r været virksom lan gt ned i Tiden. D ernæst lægges der, som rim eligt er, overordentlig Vægt p aa U dskiftnin
gen. Særlig Interesse h a r Stjæ rneudskiftningen, som tillod Bønder- gaardene a t blive liggende p aa deres gam le Plads i Landsbyen.
Der skulde altsaa være særlig store C hancer for a t finde gamle T ræ k i B ønderbygninger i de stjæ rneudskiftede L andsbyer. Steens
berg m ener, at denne F o rm for U dskiftning ikke b lot er et Re
su ltat af B øndernes K onservatism e — de vilde nødig u d fra det gamle Byliv — m en ogsaa er m ere geografisk betinget. L an d s
byen skal selvfølgelig h elst ligge nogenlunde m id t p aa Jorden, m en f. Eks. i N ord-Fyn forekom m er S tjæ rneudsk iftn ing desuden kun »hvor den (Landsbyen) ik ke om fatter for m ange Gaarde, og hvor T erræ n og Skovbevoksning tillad er det.«
E ndelig er der disse ejendom m elige T ræ k i B ondebygningernes K onstruktion, som ikke synes a t ku nne finde nogen som helst F o rk la rin g i det geografiske Milieu, og som d erfor m aa være Vid-
317
nesby rd om k u ltu rel P aavirkning. Mange Steder anbringes der i Bindingsvæ rkets yderste Fag en stor Skraastiver, som enten k an støtte H jørnestolpen eller den næ styderste Stolpe. N aar det første er alm indeligt p aa Vestfyn og i Jy llan d Syd for Vejle, skyldes det sikkert direkte P aavirkning, og det k an m aaske ogsaa skyldes en saadan, n a a r Bjærge H erred N ord for Vejle og N ordfyn h a r den sidste Skik. E t større Skel i K ultur g aar m ellem Sjælland m ed Lolland og F a lste r p aa den ene Side, F yn og Jy lland p aa den anden. I Ø st-D anm ark sam ler m an Stuehusets Ildsteder om een Skorsten. »Det kuppelform ede Køkken« synes at have Forbindel
ser længere østpaa, h elt til de baltiske Lande. I Jylland derim od har-S tu eh uset alm indeligt to Skorstene. E jendom m eligt nok følger nogle Kystegne i Jylland, fra D jursland nordpaa, som er let til
gængelige til Søs fra Sjælland og Sverige, østdansk Skik.
Vi h a r h e r k u n frem drag et en lille Del af de interessante E m ner, Dr. Steensberg kom m er ind paa. Man m aa meget ønske, at der m aa gives h a m Tid og Lejlighed til næ rm ere at begrunde og udføre de kulturgeografiske Synspunkter, som h an k un skitse
m æssigt h a r k un net antyde i denne Bog.
C. G. Feilberg.
Slægtsforskning.
Albert Fabrilius og Harald Halt: H a a n d b o g i S l æ g t s f o r s k n i n g . Paa Grundlag af Paul Hennings: Slægtsforskning. Kbh. 1943.
O verretssagfører P a u l Hennings V ejledning i Slægtsforskning, den første større Bog paa D ansk om dette Em ne, udkom i 1933, afsluttet og udgivet efter han s Død a f Albert Fabritius og H arald H att, og da den forlæ ngst er udsolgt og stæ rk t efterspurgt an ti
kvarisk, h a r de to Udgivere n u fo ran staltet en ny Udgave, der im idlertid er saa om arbejdet og forøget, at de h a r m ent det rigtigst selv at tage A nsvaret for Bogen i dens nye Skikkelse.
D er er G rund til at nære Taknem m elighed overfor de to F o r
fattere for denne meget nyttige H aandbog. Vistnok aldrig tidli
gere h a r der været en saadan Interesse herh jem m e for Genealogi som i disse A ar; p aa vore Arkiver sidder Folk af alle Sam fundslag og alle Aldre tæ t Stol ved Stol og vender ivrigt søgende Bladene i K irkebøger og Folketæ llingslister, m en de b u rd e egentlig ikke slippes ind i et Arkivs Læsesal, før de k u n d e dokum entere, at de havde læst den nye »H aandbog i Slægtsforskning«. Den er en aldeles ypperlig Vejledning for b aade Begyndere og Viderekomne.
E fter en Indledning om det personalhistoriske Studium s Ud
vikling herhjem m e følger Afsnit om Slægtsvidenskabens Opgaver
