Danske skvatmøller - »Fup« eller »Fakta«?

Danske skvatmøller - »Fup« eller »Fakta«?

A f A n d e rs L in d e -L a u rs e n

E n m æ n g d e h isto rik e re , såvel f a g u d d a n n e d e som lokal- og p e rso n a lh isto ris k in te re sse re d e , h a r g en n e m tid e n k a s te t sig o ver s tu d ie t a f de d a n s k e m ø llers h is to rie 1; alligevel træ d e r m a n n æ p p e n o g en for n æ r ved a t k o n sta te re , a t d e r e n d n u ikke fo religger n o g et tilb u n d s g å e n d e og sa m m e n fa tte n d e a rb e jd e om d e tte sp æ n ­ d e n d e em n e.

E t a f d e p ro b le m e r, d e r g a n sk e ofte b liv er b e rø rt i d isse m a n g e m ø lle-in te re sse re d es sk rifter, er s p ø rg sm å le t om d a n s k m ølleris tid lig e h isto rie frem til o m k rin g 1600 og sk v at- eller h o riso n ta lm ø lle rn e s p la d s h e ri2.

D en a lm e n e o p fa tte lse er, a t D a n m a rk s tid ­ ligste m ø ller v a r h o riso n ta lm ø lle r, og a t disse e fte rh å n d e n blev træ n g t væk a f stø rre h jul- m ø lle r’, såled es a t h o ris o n ta lm ø lle rn e o m ­ k rin g 1600, i k ra ft a f a t d e stø rre h ju lm ø lle r tillag d es e n e re t p å k o rn m a lin g e n , h e lt blev fo rtræ n g t og fo rsv a n d t fra d a n s k o m rå d e . D e r skulle a ltså ske en g ra d v is k rim in a lise rin g m ed efterfø lg en d e n e d riv n in g a f h o ris o n ta l­

m ø llern e.

D et skal h e r stra k s b em æ rk es, a t B o rn h o lm i fo rhold til re ste n a f la n d e t, som d e t vil fre m g å n ed e n fo r, in d ta g e r en sæ rstillin g , fordi m ø lle rie t h e r v a r en fri n æ rin g .

I d e sid ste å r h a r u d g r a v n in g s re s u lta te r og re g istre rin g e r a f m id d e la ld e rlig e m ø lle ste d e r im id le rtid s a t et sp ø rg sm å lste g n ved d e n n e k ro n o lo g i - h o ris o n ta lm ø lle r efterfu lg t a f h ju l­

m ø ller — id e t d e ikke h a r v æ re t forenelige m ed o p fa tte lse n a f h o riso n ta lm ø lle rn e s u d b re d e lse og d e n n e u d b re d e lse s tid sm æ ssig e a fg ræ n s­

n in g 4.

D er er d e rfo r a n le d n in g til a t v e n d e sig m od sp ø rg sm å le t om sk v at- eller h o r is o n ta l­

m ø llern es ek sisten s i D a n m a rk , og også til a t se p å, h v ilk e t m a te ria le og v id e n sk a b e lig t g r u n d la g d e n h id tid ig e o p fa tte lse a f d ere s h i­

sto rie eg e n tlig b y g g er p å, og m å sk e d e rig e n ­ nem n å til en afk la rin g a f n ogle a f d e sp ø rg s­

m ål, som p ro b le m e t om sk v a tm ø lle rn e s u d ­ b red e lse i D a n m a rk u n d e r alle o m stæ n d ig ­ h e d e r re p ræ se n te re r.

Skvatm øllernes danske forskningshistorie

D en første, d e r ud fra et k u ltu rh is to ris k sy n s­

p u n k t o m ta le r d a n s k e h o riso n ta lm ø lle r, er til­

s y n e la d e n d e R e in h o ld M ej borg, d e r i sin u d ­ givelse a f » L a n d sb y s k o m a g e re n J o n a s S tolts A nders L in d e-L au rsen , f. 1959, m ag isterstu d eren d e i europæ isk etnologi, K ø b en h av n s U niversitet.

G æ std o k to ran d ved L u n d s U niversitet, E tnologiska in stitu tio n en m ed folklivsarkivet.

L E n bibliografi over em n et fra 1981 indeholder således over 800 num re. H av elu n d Strøm og Sørensen 2. Som en præ cis teknologisk betegnelse bruges her o rd et horisontalm ølle om en vandm ølle m ed h orison­

talt (h e ra f betegnelsen ro teren d e v an d h ju l og en lodret aksel, d er d riv er m øllens kvæ rn direkte uden nogen form for udveksling, saledes som det ses på fig. 1 og 5. D enne m ølletype kaldes i den danske litte ra tu r oftest »skvatm ølle« - d ette ord er im idlertid, som det vil frem gå a f det følgende, ikke nogen

entydig betegnelse. Se i øvrigt note 62. 8

3. H julm øller er en fælles betegnelse for alle v an d m ø ller m ed vertik alt ro teren d e v an d h ju l, d e r træ kker kvæ rnen eller kvæ rnene v,a m indst én udveksling. H julm øllerne kan inddeles i under-, b ry s t- oe overlaldsm øller - alt elter, h v o rd an van d et ledes ind p å hjulet ' 4. J e g takker m u seu m sin sp ek tø r C h ristian Fischer, Silkeborg M useum , for flere o rien terin g er om o ,

iskussioner a f disse nyere undersøgelser. Se desu d en F ischer 1984 og N ielsen 1987. C h ristian Fischer a rb e jd e r pa a t registrere danske arkæologiske fund a f m øller og mølledele. O p ly sn in g er om såd an n e lund m odtages m ed tak al: Silkeborg M useum , H ovedgården, 8600 Silkeborg.

1

Fig. 1. Horisontalmølle fra Veka, Halland. Fra:

Nilsson 1938, s. 221.

Anders Lind.e-Lau.rsen

O p te g n e ls e r« fra 1890 i sit tillæ g sk riv er, at h o ris o n ta lm ø lle rn e i m id d e la ld e re n forekom i s to rt ta l o v er hele D a n m a r k , ofte i s å d a n n e m æ n g d e r a t h v e r b o n d e h a v d e sin. O m k rin g 1650 v a r h o ris o n ta lm ø lle rn e d o g b le v et sjæ ld ­ ne, fordi b ø n d e rn e v a r b le v et h e n v ist til K r o ­ n en s m ø ller. - S om m a n vil se, in d e h o ld e r M e jb o rg s b esk riv e lse d e træ k , som ov en fo r er n æ v n t som g en erelle. M e jb o rg h e n v ise r d e s­

v æ rre ikke til n o g e t m a te ria le , h v o rp å h a n b y g g er sin fre m stillin g 5.

E fter M e jb o rg s in d le d e n d e b e m æ rk n in g e r h e n lig g e r h o ris o n ta lm ø lle p ro b le m e t u b e a r ­ b e jd e t frem til 1942, d a g eo g ra fe n S teen B.

B o c h er i sin d o k to ra fh a n d lin g : » V a n d k ra fte n s

U d n y tte ls e i d e t sydlige N ø rre jy lla n d før og n u « - d e t h id til en e ste a rb e jd e d e r foreg iv er a t in d e h o ld e en o v ersig t o v er d a n s k m ølleris hele h isto rie - ta g e r sp ø rg sm å le t op, og i d e t sto re og hele b efæ ster d e n o p fattelse , M e jb o rg h a v d e givet u d try k for. B o ch er b y g g er sine k o n k lu sio n e r p å d e t b e v a re d e skriftlige m a ­ te ria le s a m t p å b e sig tig e lse r a f m ø lle r og m øl- le ste d e r().

B o c h er h a v d e , d a h a n skrev sin a fh a n d lin g , k e n d s k a b til A xel S te e n sb e rg s første u d g ra v - n in g s re s u lta te r fra B olle i V en d sy ssek . Ste- e n s b e rg m e n e r h e r a t h a v e u d g ra v e t re s te r a f flere h o ris o n ta lm ø lle r8, h v o ra f to skulle s ta m ­ m e fra æ ld re je r n a ld e r - p e rio d e n o m k rin g

5. M ejborg 1890, s. 138 f.

6. B ocher 1942 og beskrivelserne i B ocher 1944.

7. B ocher 1942, s. 83. D et d rejer sig om Steensbergs u d g rav n in g a f et form odet h orisontalm ølleanlæ g tra 1500-1600-tallet i åren e 1938 og 1939, Steensberg 1952, s. 28-34.

8. Steensberg 1952, s. 19-132.

2

v o r tid s re g n in g s b eg y n d else. S en ere h a r S te ­ e n s b e rg p u b lic e re t flere fu n d a f h o r is o n ta l­

m ø ller i L jø rrin g og B o ru p R is9.

A xel S te e n sb e rg s og S teen B. B o ch ers a r ­ b e jd e r m å b e tra g te s som h e lt g ru n d læ g g e n d e , hvis m a n vil d isk u te re sp ø rg sm å le t om d a n ­ ske sk v a tm ø lle r, fordi d e som d e en e ste h a r fre m la g t et eg e n tlig t u n d e rsø g e lse sm a te ria le til b ely sn in g a f p ro b le m e t.

D e k o n k lu sio n e r, d e d r a g e r a f d ere s a rb e j­

d er, h a r også fået g a n sk e s to r effekt. D els ved a t sp ø rg sm å le t, om d e r h a r v æ ret h o ris o n ta l­

m ø ller i D a n m a rk , h a r v æ re t b e tra g te t som helt a fk la re t. S tee n sb erg s og B o ch ers a r b e jd e r h a r så a t sige giv et d e t b lå ste m p e l til d en o p fattelse , a t d e t h a r d e r 10. D els h a r deres a r b e jd e r in s p ire re t a n d re til a t u d læ g g e f.eks.

sp o r i la n d s k a b e t, n a v n e s to f eller u ty d e lig e a fte g n in g e r p å k o rt som tegn p å tilste d e v æ re l­

sen a f h o ris o n ta lm ø lle r i en tid lig ere p e r io d e - u d læ g n in g e r d e r ofte b y g g er p å et m eg et s p in ­ kelt g r u n d la g " .

In d im ellem k a n d e n a b s o lu tte o v e rb e v is­

n in g om h o riso n ta lm ø lle rn e s u d b re d e lse føre fo rfa tte rn e frem til re t a p a r te fre m stillin g e r.

D et g æ ld e r f.eks., n å r R ø d e V ejrm ø lles h isto ­ rie - re t sv æ v en d e - stræ k k es b a g u d til en h o riso n ta lm ø lle , d e r an g iv elig t skulle h av e ligget ved en bæ k i H e rs te d ø s te rs b y m a rk , og som skulle v æ re d e n se n ere re t b ety d elig e m ølles første » r ø d d e r « 12. E lle r n å r B ochers k o n k lu sio n , a t d e r o m k rin g å r 1200 fa n d te s

» M a n g e S k v a tm ø lle r, n æ ste n ved h v er L a n d s b y og stø rre G a a r d « 13, k o m b in e re s m ed S tee n sb erg s id e n tifik a tio n a f h o riso n ta lm ø lle -

an læ g fra o m k rin g K ris ti fødsel, til d e t - n o ­ g et o p sig tsv æ k k e n d e - re su lta t: » M a n kan forestille sig et D a n m a rk o m k rin g å r 0, h v o r h v e rt b o fæ llesskab er u d s ty re t m e d en eller flere sk v a tm ø lle r, d e r b e n y tte s og v ed lig e h o l­

des i fæ lle ssk a b « 14!

U d fra et n o g et a n d e t s y n s p u n k t en d B o­

c h e r og S te e n sb e rg h a r F rits H a s tru p og L e n ­ n a r t E d e lb e rg b e h a n d le t h o ris o n ta lm ø lle r­

n e 1’. I s te d e t for a t fo k u sere p å h o ris o n ta lm ø l­

lern es fo re k o m st i D a n m a rk er d ere s a rtik le r forsøg p å a t fin d e en sa n d sy n lig sp red n in g sv ej for d e tte k u ltu re le m e n t, d e r findes u d b re d t fra E u ro p a i vest til K in a i øst. H a s tru p m e ­ n e r - tro d s d e t a t h a n in d rø m m e r, a t » D es­

v æ rre er v o rt k e n d s k a b til d en s ( h o ris o n ta l­

m øllens) o p rin d e lse og s p re d n in g m eg et u fu ld k o m m e n t« 16 - a t k u n n e k o n sta te re , a t de første h o ris o n ta lm ø lle r er o p fø rt i K in a , og a t de h e rfra blev s p re d t m e d h a n d e ls ru te rn e v esto v er til E u ro p a la n g s d e n c e n tra la sia tisk e k a ra v a n e v e j og ved s ø ru te n fra M id d e lh a v e t til V est- og N o rd e u ro p a (fig. 2). H a s tru p k n y tte r sig h e ri m eg et n æ r til E. C ecil C u r- w ens n o g et æ ld re fre m stillin g 17, id e t h a n dog ta g e r h en s y n til S tee n sb erg s u d g ra v n in g sre - s u lta te r fra B olle og d e rm e d in d fø je r D a n ­ m a rk som et v æ s e n tlig t p u n k t p å h o ris o n ta l­

m ø llern es s p re d n in g s v e j1”. H a s tr u p fo rk la re r h o riso n ta lm ø lle rn e s fre m k o m st i D a n m a rk p å et så tid lig t tid s p u n k t som o m k rin g K ris ti fødsel ved a t h en v ise til S tee n sb erg s løse a n ­ tag else om , a t h o riso n ta lm ø lle rn e k a n væ re s p re d t m e d krigsfolk h je m v e n d t fra S p an ie n , F ra n k rig og N o rd ita lie n . - D og h en v iser

»Fup« eller »Fakta«?

9. Steensberg 1959 og 1983 (heri specielt s. 91-101).

1 °. Se f.eks. V estergaard 1975, s. 20; M o rten sø n og L arsen 1982, s. 7 (I og Jespersen 1953, s. 7 f lespersen h a r dog siden u d try k t nogen tvivl med hensyn til h orisontalm øllernes udbredelse, Je s p e rse n 1984, s.

11. Se f eks. Petersen 1978; Beck 1972, s. 103-106 - Beck henviser d irek te til Steensbergs resu ltater som V eT te?gåård;i M l m S 2ni6 V esterSa a rd '» K . n u m ren e 103, 311, 312, 602, 713 og 919 og 12. Petersen 1969, s. 49 f.

13. B ocher 1942, s. 80.

14. K ildsig 1983/84, s. 6.

15. H a stru p 1955 og E delberg 1960.

16. H a stru p 1955, s. 51.

17. C urw en 1944.

18. H a s tru p 1955 s. 53.

3

Anders Linde-Laursen

Fig. 2. Hastrups opfattelse a f horisontalmøllernes spredningsveje. Fra: H a­

strup 1955, s. 56.

Fi<f . 49. K o r tsk itse o v e r sk v a tm c tlle n s u d b r e d e ls e i fo r tid og n u tid . De so rte k v a d r a te r a n g iv er de% gn e e lle r la n d e , h v o r s k v a tm ø lle r fin d e s e lle r fa n d te s. De so rte p ile a n g iv e r d e s a n d s y n ­ lig e u d b r e d e ls e s v e je .

B = B a lk h . K = K a sh g a r. Q = Q om u l (H a m i).

F = F e rg a n å . T = T u r fa n . W = W a n c h u a n (K a lg a n ).

M e rca to rs p r o je k tio n , m å le sto k la n g s æ k v a to r 1 : 150 m ill.

h v e rk e n S te e n sb e rg eller H a s tru p til så tidlige b elæ g for h o ris o n ta lm ø lle r i d e n æ v n te o m ­ r å d e r 19.

E d e lb e rg g en g iv er i sin a rtik e l H a s tru p s o p fa tte lse a f h o ris o n ta lm ø lle rn e s s p re d n in g s ­ vej og s u p p le re r d e tte m e d nog le o p ly sn in g e r om h o ris o n ta lm ø lle r i A fg h a n ista n og nogle ste n fu n d fra J y lla n d .

— H e rm e d er d e v æ sen tlig e d a n s k e tek ster, d e r d ire k te b e h a n d le r d e t re jste p ro b le m , b le ­ vet n æ v n t. I d e t fø lg en d e skal d e t m a te ria le , d e r er b le v et la g t frem i te k ste rn e , n æ rm e re o m ta le s.

De arkæologiske fund

D e t h a r a lle re d e v æ re t n æ v n t, a t S te e n sb e rg h a r u d g ra v e t flere h o ris o n ta lm ø lle r i forskel­

lige egne a f la n d e t - til g en g æ ld s tå r h a n 19. H a stru p 1955, s. 55 og Steensberg 1952, s. 68 f.

20. Steensberg 1952, s. 22-42.

n æ sten ene m e d disse fu n d , id e t d e t k u n h a r v æ ret m u lig t at lin d e et en k e lt fu n d g jo rt a f a n d re , d e r er to lk e t som en h o riso n ta lm ø lle .

D e første fu n d to lk e t som h o riso n ta lm ø lle r u d g ra v e d e S te e n sb e rg i Bolle n o rd ø s t for A a l­

b o rg i å re n e fra 1938 til 1946.

I 1938-39 u d g ra v e d e h a n en re n d e b e s tå ­ e n d e a f r å t tilh u g n e eg e p la n k e r. I re n d e n lå en sto r ste n , d e r an g iv elig t le d te v a n d e t o ver i re n d e n s ene side, såled es a t d e t k u n ra m te v a n d h ju le t i d en tæ n k te h o riso n ta lm ø lle p å d e n ene side, h v a d d e r n a tu rlig v is er en fo ru d ­ sæ tn in g for, a t en s å d a n m ølle fu n g e re r20.

V ed en g e n o p ta g e lse a f g r a v n in g e rn e i Bolle i 1946 fa n d t S te e n sb e rg re s te rn e a f to ste n ræ k k e r; an læ g h a n to lk e r som d æ m n in g e r til h v e r sin h o riso n ta lm ø lle . D isse to m ø ller skulle, d e n ene efter d e n a n d e n , h a v e lu n g e re t i p e rio d e n lige efter v o r tid s re g n in g s b e g y n ­ delse. D e r blev d e s u d e n fu n d e t en ste n , som

4

S te e n sb e rg to lk e r som et stykke a f liggeren i d e t æ ld ste a n læ g 21; et fund som S te e n sb e rg i v æ se n tlig t o m fa n g b y g g er sin a rg u m e n ta tio n op o m k rin g , d a h a n to lk e r an læ g g e n e som h o riso n ta lm ø lle r.

S å fre m t S te e n sb e rg s to lk n in g a f de i 1946 u d g ra v e d e a n læ g som to h o ris o n ta lm ø lle r fra je r n a ld e r e n a n ta g e s a t v æ re k o rre k t, in d ta g e r lu n d e t en h e lt u n ik p la c e rin g i d e t d a n sk e fu n d m a te ria le , id e t d e r p å in te t a n d e t ste d er g jo rt fu n d , d e r h a r k u n n e t tolkes som m ø lle­

an læ g fra d e n n e p erio d e . - D et sa m m e g æ ld er d en fu n d n e ste n , d e r tolkes som en m ø llesten , id e t r o te re n d e k v æ rn e n o rm a lt a n ta g e s a t v æ re in tro d u c e re d e i D a n m a rk i en n o g et se­

n ere p e rio d e - y n g re ro m e rsk je r n a ld e r 22.

T erry S. R e y n o ld s, d e r h a r sk rev e t et sto rt væ rk, hv o ri h a n s a m m e n fa tte r d e n tilg æ n g e­

lige v id en om h ju lm ø lle n s h isto risk e u d v ik ­ ling, m en som også k o m m e r in d p å fo rh o l­

d en e o m k rin g h o riso n ta lm ø lle rn e , m e n e r, a t d e fleste forskere h a r a c c e p te re t S tee n sb erg s u d læ g n in g a f B o lle-fu n d en e, m e n h a n citere o gså sk e p tik e re 25. R ey n o ld s u n d la d e r selv a t tag e d ire k te stillin g til fu n d en e s to lk n in g , m en h a n n æ v n e r d e m flere g a n g e som d e tid lig st d a te re d e fu n d af h o ris o n ta lm ø lle r24.

S ven B. Ek, d e r h a r sk rev e t om m ø lleriets h isto rie i S verige, sp e cie lt S k ån e, m e n som o gså k o m m e r in d p å d a n s k e fo rh o ld , k o m ­ m e n te re r B o lle-fu n d en e og fin d er, a t d e r in ­ gen k o n k lu sio n k a n d ra g e s u d fra d e t m a te r i­

ale, S te e n sb e rg h a r la g t frem , id e t h a n finder, a t d e t er for u sik k e rt25.

D en d a n s k e ark æ o lo g V iggo N ielsen , d e r i b o g sta v elig fo rsta n d h a r h aft S tee n sb erg s f u n d m a te ria le i h å n d e n , ta g e r d e rim o d h elt k la rt stillin g til d e ts to lk n in g . H a n afviser, at

d e t fu n d n e ste n fra g m e n t, som S te e n sb e rg m e ­ n e r er en del a f e n m ø llesten , o v e rh o v e d e t k an h av e n o g et m e d en m ølle a t g øre, id e t ste n e n h a r sin e h elt n a tu rlig e v in d sle b n e flad e r, og ikke er tild a n n e t som S te e n sb e rg a n ta g e r.

M e d d e t som u d g a n g s p u n k t afviser h a n d e r ­ n æ st, a t S te e n sb e rg s ste n ræ k k e r k an v æ re d æ m n in g e r, id e t h a n i s te d e t sa m m e n lig n e r d em m ed ræ k k er a f træ d e ste n eller k a n ts te n til veje fu n d e t a n d re s te d e r i la n d e t, s ta m ­ m e n d e fra d e n sa m m e p e rio d e som S te e n s­

bergs fu n d 26. - N ielsen tilb y d e r såled es en a lte rn a tiv to lk n in g a f hele d e t fu n d n e anlæ gs k a ra k te r; m e n d e tte a lte r n a tiv h a r S te e n sb e rg se n ere fejet a f b o rd e t — d o g u d en a t k o m m e n ­ tere d e t så a fg ø re n d e p u n k t, a t N ielsen p å ­ v iser, a t d e t » stykke a f en d reje k v æ rn « , S te ­ e n s b e rg i så v æ sen tlig g ra d b y g g er sin e k o n ­ k lu sio n e r p å , ikke er en tild a n n e t m ø lle ste n 27.

D e t n æ ste h o riso n ta lm ø lle fu n d S te e n sb e rg p u b lic e re d e , u d g ra v e d e h a n i 1953 ved L jø r- rin g m id t m ellem H e r n in g og H o ls te b ro 28.

H a n to lk ed e d e t først som v a n d r e n d e n fra en m id d e la ld e rlig h o riso n ta lm ø lle , id e t h a n k an k o n sta te re , a t » tø m re re n (d e r h a r k o n s tru e re t re n d e n ) h a r v æ re t v e lk e n d t m ed m id d e la l­

d e re n s b u lh u s -te k n ik « 29. S en ere er fu n d e t i- m id le rtid b lev et C - 14 d a te r e t til 910 e K r ± 85 å r 30.

I 1983 besk rev S te e n sb e rg y d erlig ere to ho- riso n ta lm ø lle a n læ g , begge fra B o ru p R is ved T y stru p Sø i S y d s jæ lla n d 51. D e t ene h o riso n - ta lm ø lle a n læ g fin d e r S tee n sb erg , p å g r u n d la g a f en u sik k e r o p m å lin g fra 1949, b elig g en d e i H u le b æ k k e n . D e r er h e r ikke fo re ta g e t u d ­ g ra v n in g e r, d a a n læ g g e t — et g rø ftsy stem — se n ere er b le v et o v e rsv ø m m e t i fo rb in d e lse m ed e ta b le rin g e n a f en v ejd æ m n in g , ej h eller

»Fup« eller »Fakta«?

21. S teensberg 1952, s. 52-69 og fund X X V III s. 74 f. ng 101. 1 selve teksten kaldes stenen et stykke a fe n drejekvæ rn, mens den . fundbeskrivelsen bestem m es som et stykke a f en m øllesten, liggeren i det æ ldste a f de to udgravede horisontalm ølleanlæ g.

22. N ielsen 1971 s. 62; M ortensøn og L arsen 1982, s. 5 og Steensberg 1952, s. 59 f 23. Reynolds 1983, note 24 s. 353 f.

24. Reynolds 1983, s. 23 ff.

26 M e / s e ^ ’197?9 W lk an d ° r tilslu tter siS denne skepsis, W ikander 1980, s. 36 f. og 61.

27. Steensberg 1973, s. 49 f. og Steensberg 1979, s. 346.

28. Steensberg 1959.

29. Steensberg 1959, s. 143.

30. Steensberg 1983, s. 94.

31. Steensberg 1983, s. 91-101.

5

Anders Linde-Laursen

Fig. 3. Helhedsbillede a f det anlæg Axel Steensberg udgravede i Ljøm ng 1953 Axel Steensberg forestiller sig ^ ° " lal møllens møllehjul placeret ved den nærmeste ende a f truget i billedets forgrund. - En tolkning afanU get

underfalds-hjulmølle med hjulet gående ned i selve truget stemmer dog bedre overens med nyere undersøgelser (Fischer og Nielsen 1987). Foto: Axel Steensberg, negativ nr. 53. 448 i Nationalmuseets 3. afdelings billedsamling.

er d e r g jo rt lø sfu n d , m e n S te e n sb e rg m e n e r p å d e t g r u n d la g a t k u n n e k o n k lu d e re , a t m ø l­

len h a r ek siste re t s a m tid ig m ed la n d sb y e n og en efte rfø lg e n d e s to rg å rd p å ste d e t eller i p e ­ rio d e n ca. 900—1200.

1 S a n d b æ k k e n m e n e r S te e n sb e rg , a t d e r h a r v æ re t liere h o riso n ta lm ø lle r. E n a f disse blev u d g ra v e t i 1960, og S te e n sb e rg tolker fu n d e t - d e r b e s tå r a f tre p la n k e r, u d la g t som dele a f en d æ m n in g , k o m b in e re t m ed en o m ­ h y ggelig n iv e lle rin g af b æ k k e n s b u n d — som en h o riso n ta lm ø lle o p fø rt i s lu tn in g e n a f 120 0 -åren e og id e n tific e re r d e n m ed en i 1377 o m ta lt R e jn s tru p M ølle.

S te e n sb e rg er som n æ v n t ikke ene om at h av e u d g ra v e t h o riso n ta lm ø lle r i D a n m a rk . E n a m e rik a n s k stu d e n t, J o n a t h a n G ell, h a r i E sb je rg u d g ra v e t et a n læ g , som h a n u d læ g g er som re ste rn e a f en h o riso n ta lm ø lle - do g ta ­ g er h a n selv fo rb e h o ld o v er for to lk n in g en ,

» m e re en d re n teo ri er d e n ikke«, og » k u n faa sikre s lu tn in g e r k u n n e u d d ra g e s fra u d g ra v - n in g e n « 32. G ell h a r i ø v rig t i fo rb in d e lse m ed d e n n e u d g ra v n in g v æ re t i k o n ta k t m e d S te­

e n sb erg .

E fter d e n n e k o rtfa tte d e g e n n e m g a n g a f p u b lic e re d e fu n d a f h o riso n ta lm ø lle r er d e r g r u n d til a t overveje, i h v o r høj g ra d d e arkæ -

32. Gell 1955, s. 586 og 590. Steensberg henviser ikke til G ells fund i en oversigt, derim od henviser h an til en række a n d re form odede horisontalm ølleanlæ g, S teensberg 1979, s. 352 ff. - a f disse er fundet i O m g å rd dog senere blevet om tolket, så det nu anses for a t væ re en hjulm ølle, M ad sen 1985, note 6, s.

52 og N ielsen 1987.

6

Fig. 4. Denne mølle ved Borculo i det sydvestlige Holland har et spinkelt underfaldshjul - typen kaldes >>badelbladet« - som svarer til det, møllen i Ljørring f i g . 3) må formodes at have haft. Foto: Christian Fischer, Silkeborg Museum.

ologiske fund h a r h ju lp e t til a t b e sv a re o v e r­

skriftens sp ø rg sm å l. O g m a n m å k o n sta te re , a t m a n ikke er k o m m e t m eg et n æ rm e re et svar. - D e ark æ o lo g isk e r e s u lta te r la d e r d e t i d e t m in d s te ikke b esv are m ed et » F ak ta « .

V ed de fre m la g te u d g ra v n in g s re s u lta te r k an d e r sæ ttes alv o rlig e sp ø rg sm å lste g n ; som N ielsen h a r g jo rt d et ved de æ ld ste B olle­

fu n d , og som G ell selv g ø r d e t ved sin to lk ­ n in g a f E sb je rg -u d g ra v n in g e n .

L ø v e n å -fu n d e t Ira L jø rrin g k an m in d s t lige så vel tolkes som v a n d re n d e n fra en spinkel u n d e rfa ld s -h ju lm ø lle , i stil m ed d e m C h r. F i­

sc h e r h a r u d g ra v e t ved T o v stru p øst for S ilke­

b o rg 33. F u n d e t i H u le b æ k k e n i B o ru p Ris er så løst fu n d e re t, a t d e r in te t m e d sik k erh ed

k a n siges, om d e r h a r ligget en m ølle for e n d e n a f d e n o p m å lte s te n s a tte g røft, og slet in te t k an d e r afgøres m ed h e n sy n til en e v e n ­ tuel m ølles tekniske in d re tn in g . T o lk n in g e n a f fu n d e t i S an d b æ k k e n sa m m e ste d b y g g er i m eget vid u d stræ k n in g p å en m in u tiø s nivel- le rin g a f bæ kkens b u n d — et to lk n in g sg ru n d - lag d e r fo re k o m m e r m e g et sp in k e lt, n å r d e r fra ste d e t in d e n o p m å lin g e n er fjern et 5 -8 m 3 sto re s te n 34.

D e r k a n så led e s rejses tvivl om d e en k elte fu n d s to lk n in g som h o riso n ta lm ø lle r. O g d e t m å frem hæ ves, a t d e r fra in te t a f fu n d e n e h a r k u n n e t frem læ gges m a te ria le , d e r e n ty d ig t p e g e r p å e k siste n sen a f h o riso n ta lm ø lle r i D a n m a rk ; d e t k u n n e f.eks. v æ re dele a f en

, L eif C h ristia n N ielsen har nylig p u b liceret fund, han a n ta g e r er lignende spinkle u nderfalds-hjul m øller , O m g a rd , N ielsen 1987. D et forekom m er i ovrigt besynderligt a t Steensberg opgiver to m eget forskellige tal for faldet ved m øllen i Ljørring, nem lig henholdsvis 1-28 oe I 4 (Steensberg 1959 s 138 og 1983, s. 99), sa m t at han så sikkert kan tid sfc ste den ved hhefp

å f

34. s 3 t e r r r 9 8 3 t,e s!, 98 m 'd d ' ,a ld ' re n ' " å r C -1 4 -d a .e rin g « , flytter den hel, tilbage til 9 0 0 - L e t

7

h o riso n ta lm ø lle s le tte v æ rk og aksel, d e r helt k la rt ville id e n tific e re fu n d e t.

Anders Linde-Laursen

Arkivernes belæg

E fte r g e n n e m g a n g e n a f d e ark æ o lo g isk e lu n d , d e r ikke k u n n e give et k la rt s v a r p å d e t stil­

lede sp ø rg sm å l, v en d e s in te re sse n m o d de skriftlige k ild e r, d e r h a r v æ ret fre m d ra g e t som belæ g for d e n o p fa tte lse , a t h o ris o n ta l­

m ø ller h a r v æ re t a lm in d e lig t u d b r e d t over hele D a n m a rk . — M e n in d e n d e r tag es fat p å d e t fre m la g te m a te ria le fra a rk iv e rn e , skal d e r fo retag es en k o rt u d flu g t til B o rn h o lm , d er, som a lle re d e tid lig e re n æ v n t, in d ta g e r en sæ r­

stillin g i d e tte sp ø rg sm å l.

P å B o rn h o lm h a r d e r v æ re t h o ris o n ta lm ø l­

ler! D et k a n m a n sige h e lt sik k e rt, fordi d e r e k siste re r en u d fø rlig b esk riv e lse a f en s å d a n fra 1815, h v o r O . J . R a w e rt og G o ttfrid G a r- lieb b esø g te ø en og ved B ræ n d e sg å rd e lige vest for S v an ek e b e sk riv e r en » P lad sk e m ø lle« :

»V ed d e n B æ k, som i n o g en A fs ta n d Ira G a a r- d e n m a le risk sly n g e r sig im e lle m b r a tte skov­

k læ d te B ru sk e , ligger en P lad sk e m ø lle. E n v e rtik a l C y lin d e r, a f en A lens G je n n e m sn it, h a r p a a R a n d e n 14 v e rtik a le S kovler, en h alv A len b re d e og tre fjerd ed eel A len dy b e.

D e n n e C y lin d e r er ved en J e r n s t a n g sa t i u m id d e lb a r F o rb in d e lse m e d L ø b e re n . V a n ­ d e t s ty rte r in d i S k o v lern e og sa^tter d e m p a a d e n n e M a a d e i B evæ gelse. H ju le t k an ikke g a a e , n a a r d e r er O v e rflo d p a a V a n d , d a d e tte d a v irk e r lige s tæ rk t p a a de p a a begge S id e r a f C y lin d e re n a n b r a g te S kovler. E r d e r lid e t V a n d , h a r d e t ikke K ra ft no k til a t d riv e M ø llen . I alle T ilfæ ld e give d e L ø b e re n en s a g te re G a n g , en d a n d r e S lags H ju l. - D ette S lags V a n d h ju l er y d e rst u fu ld k o m m e n t, og, h v o r d e b ru g e s, b æ re de V id n e om en ra a M e k a n ik . D e afskaffes o g sa a n u m e re og m ere h e r p a a L a n d e t, og b liv e r sje ld n e . V i sa a ikke m e re e n d to s a a d a n n e « 35.

S te e n sb e rg h e n v ise r til d e n n e b esk riv else i

fo rb in d e lse m ed re d e g ø re lse n for 1500-tals h o riso n ta lm ø lle n i B olle36, m en u d e n a t gøre sig k la rt, a t d e r m ellem B o rn h o lm og d e t ø v rig e la n d ikke alen e er nogle n a tu rg e o g ra fi­

ske forskelle, m a n m å forestille sig b e g u n s ti­

ger h o riso n ta lm ø lle a n læ g p å B o rn h o lm i fo r­

h o ld til re ste n a f rig et, m e n v æ sen tlig ere er d e t, a t d e r og så er sto re social- og k u ltu rg e o ­ g rafiske forskelle. B o rn h o lm h a r ikke n ogen gods- og la n d s b y s tr u k tu r s v a re n d e til, h v a d d e r er d e t m e st a lm in d e lig e for re ste n a f la n ­ d et. P å B o rn h o lm h a r d e r d e rfo r ek siste re t helt a n d r e b e tin g e lse r for m ø lle rie t — h e r v a r in g en jo rd e je r, d e r p å la g d e sine fæ stere, a t de skulle la d e d ere s k o rn m a le p å h a n s m ølle.

M ø lle rie t h a r v æ re t h elt fri n æ rin g p å k lip p e ­ øen i Ø ste rsø e n , h v a d d e r og så ses af, a t øen u n d ta g e s i en m ø lle fo ro rd n in g a f 3. j u n i 1825 og i L ov om M ø lle n æ rin g e n a f 14. a p ril 1852, d e r re g u le re r m ø lle n æ rin g e n i d e t øvrig e la n d . M a n k an d e rfo r ikke u d e n v id e re slu tte , a t n å r d e r h a r v æ re t h o ris o n ta lm ø lle r p å B o rn ­ ho lm , så h a r d e også ek siste re t i re ste n a f la n d e t - fo rh o ld e n e h a r v æ ret g ru n d læ g g e n d e m eg et forskellige for u d ø v elsen a f m ølleri.

F ra re ste n a f la n d e t er d e r ikke fre m la g t k la re og e n ty d ig e b elæ g for fo re k o m ste n a f h o riso n ta lm ø lle r. I d e n n e fo rb in d e lse får B o­

chers u n d e rsø g e lse r en c e n tra l p la c e rin g , d a h a n er d e n en e ste , d e r h a r p rø v e t a t give en s a m m e n fa tte n d e fre m stillin g a f p ro b le m e t, og fordi h a n s r e s u lta te r er b le v et så a lm e n t a c ­ ce p te re d e .

B o ch er m e n e r, a t h o riso n ta lm ø lle r h a r væ ­ ret a lm in d e lig e i D a n m a r k å r 1000, og a t h ju lm ø lle rn e er b e g y n d t a t d u k k e o p o m k rin g 1100. H a n k o n k lu d e re r h ere fte r: » F ra o m ­ k rin g A a r 1200 k a n m a n b eg y n d e a t faa et n o g e n lu n d e k la rt B illede a f F o rh o ld e n e , d e r k an sa m m e n fa tte s sa ale d es: Mange Skvatmøl­

ler, næsten ved hver Landsby og større Gaard. Faa store Møller, alle tilhørende Kirken eller Kongen og andre Stormænd«31. - D esv æ rre h e n v ise r B o ch er ikke til d e k ild e r eller te k ste r, h v o r a f h a n får et » n o g e n lu n d e k la rt B illede« — lige så lid t

35. R aw ert og G arlieb 1819, s. 79

f.

36. Steensberg 1952, s. 31, note 11 og s. 33.

37. B ocher 1942, s. 80.

som h a n h e n v ise r til belæ g for s itu a tio n e n i 1000- og 1100-ta lle t.

B o ch ers o p fa tte lse a f m ø lleriets h isto risk e u d v ik lin g frem til 1200 b y g g er ikke p å s a m ti­

dige kild er, m e n p å en tilb a g e fø rin g a f s itu a ­ tio n e n o m k rin g 1600, så led e s som h a n to lk e r d en p å g r u n d la g a f nogle lå s p re d te kilder.

D e k ild e r fra o m k rin g 1600, d e r u d g ø r Bo- chers k ild e g ru n d la g , n æ v n e r v itte rlig t » sk v a t­

m øller«. B o c h er p e g e r p å et b rev fra K o n g e n til le n s m a n d e n i K o ld in g h u s L en fra 1588, hv o ri le n s m a n d e n pålæ g g es a t afskaffe nogle sk v a tm ø lle r og læ gge d ere s skyld o v er p å de n æ rm e ste stø rre m ø lle r38, sa m t p å nogle sk v a tm ø lle r i D ra g sh o lm A m t som findes n æ v n t i 1 6 8 8 -m atrik len 39. D e su d e n h e n v ise r B o c h er til, a t sk v a tm ø lle r ifølge en reces fra 1643 kræ ves n e d la g t p å visse v ilk å r; en b e ­ ste m m e lse d e r g e n ta g e s i C h r. V ’s D a n sk e Lov, m e n som eg e n tlig s ta m m e r fra en for­

o r d n in g a f 8. ju n i 163940.

P å d e tte g r u n d la g m e n e r B o c h er a t k u n n e k o n k lu d e re , a t d e r tid lig ere h a v d e v æ ret m a n g e h o riso n ta lm ø lle r, m e n a t d e o m k rin g 1600 v a r ved a t v æ re fo rtræ n g t a f s tø rre h ju l­

m øller. E n ny, m e g et sy ste m a tisk og v elu n - d erb y g g e t u n d e rsø g e lse a f fo rh o ld e n e p å F yn synes a t b ekræ fte, a t d e r i p e rio d e n efter 1600 sker en k o n c e n tra tio n a f k o rn m a lin g e n p å n o ­ get fæ rre, m e n og så n o g et stø rre m ø lle r41.

- N u k u n n e m a n m e n e - som B o c h er og a n d re m ed h a m tilsy n e la d e n d e g ø r d e t - a t sp ø rg sm å le t om d a n s k e sk v a tm ø lle r er b e ­ sv a re t m e d et » F ak ta « : sk v a tm ø lle r er n æ v n t i d e skriftlige k ild e r, og d e rfo r m å d e o g så h av e eksisteret! - Im id le rtid er d e r god g r u n d til at overveje, om d e r o v e rh o v e d e t er n o g en logik i a t a n ta g e , a t d et, k ild e rn e o m ta le r, er d et sa m m e som d e t, vi i d a g b e n æ v n e r sk v a t­

m ø ller, n em lig: h o riso n ta lm ø lle r. B o ch er n æ v n e r selv, a t d e tte ikke a ltid er tilfæ ldet, m e n d e t ses ikke, a t h a n ta g e r d e tte g an sk e v æ sen tlig e fo rb e h o ld sæ rlig alv o rlig t42.

H e lt å b e n tly s t er d et, a t d e r ikke er b levet fre m la g t n o g en eg e n tlig beskrivelse a f en d a n s k h o riso n ta lm ø lle - d e n b o rn h o lm sk e p la sk em ø lle u n d ta g e t - og d e t m a te ria le , B o­

c h e r frem læ g g er, k a n ikke p å n ogen m å d e siges e n ty d ig t a t a fk la re d e t rejste sp ø rg sm å l.

A n d re , d e r h a r besk æ ftig et sig m ed fre m ­ stillin g a f m ø lleriets h isto rie , h a r - som tid ­ ligere n æ v n t - a c c e p te re t B ochers u d læ g n in g , og in g e n h a r fre m la g t a fg ø ren d e n y t m a te r i­

ale. D og er nogle flere ek sem p ler, p å a t sk v a t­

m ø ller er n æ v n t h ist og h e r i d e skriftlige kild er, k o m m e t frem .

B o ch ers to lk n in g e r h a r såled es ikke v æ re t g e n s ta n d , for n o g en try k t d isk u ssio n , som d e t v a r tilfæ ld et m e d S tee n sb erg s u d g ra v n in g s- re s u lta te r. - D e r findes d o g nogle fa in te r ­ e s sa n te b e m æ rk n in g e r til B ochers u n d e rs ø ­ gelser. D e, d e r skal træ kkes frem , er begge k ritisk in d stille t o v er for B ochers b ru g a f kil­

d e m a te ria le t, m e n k o m m e r p a r a d o k s a lt nok frem til stik m o d s a tte o p fa tte lse r a f sp ø rg s­

m å le t om d a n s k e sk v a tm ø ller.

H o lg e r R a sm u ss e n er i sin a n m e ld e lse a f B o ch ers bog i F o rtid og N u tid stæ rk k ritisk o v er for d e n n e s m a n g le n d e in d sig t i h isto risk m e to d e. Selv tilføjer h a n , u d e n a t h en v ise til n o g et g ru n d la g , efter o m ta le n a f B o ch ers in ­ teresse for h o riso n ta lm ø lle r: » V e n d e r m a n sig til d e t d a n s k e o m ra a d e , sa a er d e r in g en tvivl om , a t sk v a tm ø lle rn e h e r h a r v æ re t m eg et ta lrig e « 43.

H o lg e r H je lh o lt, d e r i en m e n n e sk e a ld e r beskæ ftigede sig m e d d a n s k m ø lleris h isto rie , u d e n n o g e n sin d e a t la sk rev e t d e t sa m le n d e

38. K ancelliets B revbøger 20. ja n . 1588. O m ta lt B ocher 1942, s. 81 og 14.

39. O m ta lt B ocher 1942, s. 84 f.

40. O m ta lt B ocher 1942, s. 14. Reces 27. feb. 1643 II.9 .2 og D anske Lov V .11.4 & 5. Bestem m elsens oprindelse i forordningen a f 8. ju n i 1639 o m taler B ocher a f e n eller an d en g ru n d først s. 139. - B ocher henviser yderligere til et forbud m od skvatm øller på Sjæ lland (B ocher 1942, s. 344.) - d ette forbud gæ lder dog i virkeligheden kun nogle b ø n d er u n d er A ntvorskov K lo ster og ikke bø n d ern e p å hele øen

(K ancelliets B revbøger 19. aug. 1573).

41. C h risten sen 1985, s. 56 lf.

42. B ocher 1942, tilføjelse s. 80 nederst. B ocher næ vner vist kun et sted en skvatm ølle, han a n ta g e r ikke er en horisontalm ølle - B 5cher 1942, s. 156 - L øvlund V andm ølle i R ibe A m t.

43. R asm ussen 1943, s. 65.

væ rk , h a n h a v d e tæ n k t sig44, og så led e s m å a n ta g e s a t h a v e v æ re t sæ rd e les v e lo rie n te re t in d e n for em n e t, o p p o n e re r i en a f sine a r tik ­ le r og så m o d B ochers b ru g a f d e skriftlige k ild e r, og h a n k o m m e r d e re fte r m e d følgende g a n sk e sp æ n d e n d e tilføjelse: » D r. B o c h er h æ v d e r, a t de M ø ller, d e r i g a m m e l T id k a l­

des Skvatmøller, v a r H o ris o n ta lm ø lle r, m e n je g se r ikke rig tig , a t h a n eg e n tlig fø rer nog et Bevis herfo r. O rd e t S k v at i S k v atm ø lle b e ­ ty d e r nok en S ja t eller S m u le (V a n d ), og sik­

k e rt er d e t, a t S k v a tm ø lle rn e v a r s m a a M ø l­

ler, d e r ikke til S ta d ig h e d k u n d e m ale. D a H o ris o n ta lm ø lle rn e m a a a n ta g e s a t h av e v æ ­ re t s m a a M ø ller, k an m a n m a a sk e sige, a t d et ligger n æ r a t m en e, a t S k v a tm ø lle r og H o ri­

so n ta lm ø lle r er id e n tisk e . M e n findes d e r et en e ste E k sem p el p a a , a t m a n k e n d e r en H o ri­

so n ta lm ø lle , d e r k ald es S k v atm ø lle? D e rim o d er d e r B eviser p a a , a t S k v a tm ø lle r h a r v æ ret V e rtik a lm ø lle r (h ju lm ø lle r)« 45. - U d e n d i­

rek te a t sæ tte s p ø rg sm å lste g n ved e k siste n sen a f h o ris o n ta lm ø lle r er d e t ty d e lig t, a t H je lh o lt h e r - p å g r u n d la g a f sin g en e relle v id e n om e m n e t og d esv æ rre u d e n a t give nogle h e n ­ v isn in g e r - h e lt g ø r op m ed s a m m e n k æ d n in ­ gen m ellem b e te g n e lse n sk v a tm ø lle og een te k n isk m ø llety p e: h o riso n ta lm ø lle n .

I n d e n d e n , b la n d t a n d e t a f H je lh o lts b e ­ m æ rk n in g e r n æ re d e tvivl — h v a d m en es d e r eg e n tlig m e d » sk v a tm ø ller« i de skriftlige kil­

der? — forfølges y d e rlig e re , skal d e t k o rt d is ­ k u te re s, h v a d d e t er for en v id e n sk a b e lig b a g ­ g r u n d , B o ch er, S te e n sb e rg og d e m , d e r g o d ­ ta g e r og a rb e jd e r v id e re m e d d e re s s y n s p u n k ­ te r og id e er, a r b e jd e r p å.

Den absolutte prim itivitet og vane- evolutionism en - eet problem

N å r b å d e S te e n sb e rg og B o c h er n å r frem til d e n k o n k lu sio n , a t h o ris o n ta lm ø lle rn e h a r v æ re t a lm in d e lig t u d b r e d t o v er hele D a n ­ Anders Linde-Laursen

m a rk , u d e n a t d e r i d ere s m a te ria le a f h e n ­ h oldsvis ark æ o lo g isk e u d g ra v n in g e r og sk rift­

lige k ild e r tilsy n e la d e n d e k an findes n o g et sik k e rt h o ld e p u n k t for en s å d a n o p fa tte lse , m å d e tte ses som en følge af, at d e begge h a r en g an sk e k la r og u d ta lt o p fa tte lse af, h v o r­

d a n m ø lleriet n ø d v en d ig v is m å h av e u d v ik le t sig.

U d g a n g s p u n k te t for d ere s ræ s o n n e m e n t er en h elt fast a n ta g e lse om , a t h o riso n ta lm ø lle n er en a b s o lu t m e re p rim itiv , eller m in d re u d ­ v iklet, m ø llety p e en d h ju lm ø lle n . D e re fe re re r i d e n fo rb in d e lse begge til, a t h o ris o n ta lm ø l­

le rn e h isto risk set h a r v æ re t u d b r e d t i E u ro ­ p as » u d k a n ts o m rå d e r« la n g t op i tid e n .

De h en v iser således begge til m ø llety p e n s ek sisten s p å B alk an og de skotske ø e r og i N o rg e og I rla n d , og S te e n sb e rg føjer y d e rli­

gere F in la n d , S verige, ø stslav isk e o m rå d e r, P ro v e n ce og F æ rø e rn e til" ’. — D et er alle s te ­ d er, d e r ligger u d e n for d e t N o rd v e s te u ro p æ i­

ske o m rå d e , h v o r d en in d u strie lle u d v ik lin g tid lig st fik en sto r sa m fu n d s m æ ss ig b e ty d ­ n in g , og d e t er a f d e n g ru n d o m rå d e r, d e r ofte a n ta g e s a t h av e v æ re t n o g et tilb a g e s tå e n d e eller p rim itiv e - ikke m in d s t i h e n s e e n d e til n æ rin g sliv ets u d v ik lin g .

E k sisten se n a f h o ris o n ta lm ø lle r i o m r å d e r m ed et » p rim itiv t« la n d b ru g b e k ræ fte r for S te e n sb e rg og B ocher, a t m ø llefo rm en i sig selv er et p rim itiv t k u ltu re le m e n t. S te e n sb e rg sk riv er en » E x k u rs om p rim itiv e k v æ rn ty p e r og v a n d m ø lle r« , h v o ri h a n p rø v e r a t s a n d s y n ­ liggøre to lk n in g e n a f de to je rn a ld e r -h o ris o n - ta lm ø lle r i Bolle, b la n d t a n d e t in d e h o ld e r d e n n e en del h e n v isn in g e r til h o ris o n ta lm ø l­

ler i d e o v e n n æ v n te egne og la n d e 4/. O g B o­

c h e r giv er k la rt u d try k for, a t h a n a n s e r h o ri­

so n ta lm ø lle n for a t v æ re et relik t, h v o r d e n e k siste re r. » H o riso n ta lm ø lle n m e n es a t h av e v æ re t i B ru g o v e ra lt i E u ro p a in d til 8. A ar- h u n d re d e , d a d en sa a k a ld te ro m ersk e M ø lle eller V e rtik a lm ø lle n (h ju lm ø llen ) fik O v e r­

ta g e t og for stø rste D ele n fo rtræ n g te de g am le

44. Det blev dog til en række artik ler - se H av elu n d Strøm og Sørensen 1981.

45. H jelholt 1945, s. 25.

46. Bocher 1942, s. 12 ff.; Steensberg 1952, s. 33 og 65 ff.; Steensberg 1959, s. 130 f. og Steensberg 1979, s.

346 ff.

47. Steensberg 1952, s. 63 ff.

10

Fig. 5. Frilandsmuseets horisontalmølle fra det vestlige Småland. Fra: Frilands­

museets Vejleder.

»Fup« eller »Fakta«?

H o ris o n ta lm ø lle r ... P a a F o rh a a n d sk u ld e m a n vel v en te, a t en sa a p rim itiv T y p e (h o ri­

so n ta lm ø lle n ) ikke h a v d e m a n g e C h a n c e r for at h o ld e sig, og m a n u n d r e r sig d a over, h v o r sto r U d b re d e ls e d e n h a r haft, og over, h v o r læ nge d e n h a r v æ re t a n v e n d t« 48, sk riv er h a n .

- D e t er d a virk elig også s å d a n , a t h o ris o n ­ ta lm ø lle rn e h a r ek siste re t la n g t op i tid e n i nogle o m rå d e r; n o r m a lt g æ ld e r d e t egne, h v o r k o rn la n d b r u g e t h a r sp illet en u n d e r o rd n e t rolle - eller i d e t m in d s te h a r v æ re t a f m in d re b e ty d n in g en d i de n o rd e u ro p æ isk e sle tte o m - rå d e r.

P å S h e tla n d s ø e rn e - »a p rim itiv e form o f so ciety « 49 — v a r h o ris o n ta lm ø lle rn e f.eks. a l­

m in d e lig e i s lu tn in g e n a f 1800-tallet. I 1814 skal d e r h a v e v æ re t ikke m in d re en d ca. 500 a f slag sen i b r u g 50. P å F æ rø e rn e v e d b le v d e t at v æ re d e t m est a lm in d e lig e a t m a le k o rn e t p å h å n d k v æ rn e , m e n d e r fa n d te s også en del s å k a ld te » k v æ rn h u se « , som v a r h o ris o n ta l­

m ø lle r51. H v o rn å r de første er b lev et b y g g et p å ø e rn e er uvist; et k v æ rn h u s n æ v n es 1690 i S a n d e v a a g p å V a a g ø 52, m e n d e t er b levet h æ v d e t, a t d e n første m ølle skulle v æ re o p fø rt o m k rin g 1740 i T h o rs h a v n ; i 1781 sk al d e r

48. B ocher 1942, s. 12.

49. G oudie 1886, s. 258.

50. G oudie 1886, s. 261.

51. B ru u n 1929, s. 154 f. og 188. E n såd an færøsk horisontalm ølle findes nu opsat på F rilan d sm u seet i Sorgenfri.

52. B ruun 1929, s. 162.

11

h a v e v æ re t 9 h o ris o n ta lm ø lle r p å ø ern e, h v o r a f 2 h a v d e 2 k v æ rn e h v e r53. P ræ ste n J ø r ­ gen L a n d t a n g iv e r, a t d e r lige før 1800 v a r o v er 20 m ø ller, og a t d e p å d e n tid blev m e re og m e re a lm in d e lig e 54. - F ra b e g y n d e lse n a f 19 00-tallet fa ld t a n ta lle t a f h o ris o n ta lm ø lle r p å F æ rø e rn e stæ rk t, h v ilk e t sk u lle v æ re et r e s u lta t af, dels a t k a rto fle r fo rtræ n g te byg som afg rø d e, dels a t en fo rb e d re t fo rb in d e lse m e d D a n m a r k h a v d e ø g et m e lim p o r te n 31.

I N o rg e og S verige fa n d te s h o ris o n ta lm ø l­

ler v id t u d b r e d t - og findes s ta d ig p å m a n g e egns- og frila n d sm u se e r. D e n ene a f d e h o ri­

so n ta lm ø lle r, d e r findes p å F rila n d s m u s e e t i S o rg en fri, er så led e s im p o r te re t fra S m å ­ la n d 56. Ek fin d e r for d e sk å n sk e o m rå d e r en h isto ris k set re t s ta b il fo rd e lin g a f m ø lle r fra m id d e la ld e re n til o p i 1 8 00-tallet, så led e s at k u n d e m ø lle r57 - som sjæ ld e n t v a r h o ris o n ta l­

m ø lle r - d o m in e re d e i sle tte o m rå d e rn e , m ens h u sm ø lle r58 - oftest h o ris o n ta lm ø lle r, i d en se n ere del a f p e rio d e n d o g og så a n d r e m ø lle­

ty p e r — d o m in e re d e i d e n o rd lig e sk o v b y g ­ d e r 59.

S te e n sb e rg og B o c h er a n s e r a lts å h o ris o n ­ ta lm ø lle n for a t v æ re d e n a b s o lu t m e st p r im i­

tive v a n d m ø lle ty p e , og begge u d le d e r h e r a f d e t sy n sp u n k t, a t v a n d m ø lle rn e alle ste d e r h a r u d v ik le t sig fra d e n n e » p rim itiv e « m ø lle­

ty p e til m e re u d v ik le d e og a v a n c e re d e h ju l­

m ø ller. D e tte er et sy n sp u n k t, d e r, som d e t er v ist ovenfor, ikke k an h e n te n o g e n defin itiv s tø tte i d ere s d a n s k e m a te ria le , og som re p r æ ­ se n te re r en v a n e -e v o lu tio n ism e , d e r ikke b y g ­ ger p å en u n d e rsø g e lse a f d e n fak tisk e h is to ri­

Anders Linde-Laursen

ske u d v ik lin g , m e n som k o m m e r til a t u d g ø re en fast ra m m e for d ere s u n d e rsø g e lse r; en r a m m e d e r får d e m til a t tolke d ere s m a te ria le u d fra d en a n ta g e lse , a t h o riso n ta lm ø lle rn e skal findes. S te e n sb e rg a n ty d e r faktisk, a t en s å d a n to lk n in g sra m m e e k siste re r, d a h a n , ef­

te r en g e n n e m g a n g a f de lø sfu n d fra Bolle, h a n tæ n k e r sig k u n n e h av e n o g et m e d en h o riso n ta lm ø lle a t gøre, sk river: »D e b ev iser ikke, a t d e r h a r v æ re t a n la g t v a n d m ø lle r ved d e to o p ste m n in g e r. N å r d e tte do g m å anses for g o d tg jo rt, b e ro r d e t først og fre m m e st p å an læ g g e n es k a ra k te r, d e r n æ p p e k a n fo rk lares p å a n d e n m å d e , m e n tillige p å d e t fu n d n e stykke a f en d re je k v æ rn m e d h u l ig e n n e m « 60.

— S om tid lig ere n æ v n t fin d e r N ielsen n e to p , a t an læ g g e n es k a ra k te r la d e r sig fo rk la re p å a n ­ d en m å d e , ligesom h a n tilb a g e v ise r to lk n in ­ gen a f s te n s tu m p e n . V ed sine øv rig e fu n d gør S te e n sb e rg sig ikke nogle re se rv a tio n e r, m e n id e n tific e re r d e m u d e n fo rb e h o ld og u d e n fu n d e rin g e r o v er to lk n in g s ra m m e n som h o ri­

so n ta lm ø lle r. L igeledes g ø r B o c h e r ikke n o ­ gen alv o rlig b ru g a f sit fo rb e h o ld om , a t de i de skriftlige k ild e r o m ta lte sk v a tm ø lle r ikke b e h ø v e r a t v æ re h o riso n ta lm ø lle r.

D e t er b em æ rk e lse sv æ rd ig t, a t h v e rk e n S te ­ e n s b e rg eller B o c h er tilsy n e la d e n d e tillæ g g er s a m sp ille t a f n a tu r- og k u ltu rg e o g ra fisk e , eje n d o m sre tslig e og lo v g iv n in g sm æ ssig e for­

skelle n o g en stø rre b e ty d n in g for d e n h is to ri­

ske u d v ik lin g a f m ø lleriet i h v e rt en k e lt o m ­ r å d e eller la n d .

P ro b le m e t m ed v a n e -e v o lu tio n ism e n og d e n ta n k e , a t m a n k an k o n s tru e re en u n iv e r- 53. K ren n 1939, s. 88. K re n n henviser til J . C. Svabos beskrivelse a f forholdene; J . C. Svabo: F øroyaferdin,

1781-82. U d g iv et a f M . A. Ja c o b se n , T h o rsh a v n 1924.

54. L a n d t 1800, s. 316 11.

55. W illiam son 1946, s. 83.

56. M ichelsen 1976, s. 78. M ichelsen gør i om talen a f denne m ølle i øvrigt opm æ rksom på, a t skvatm ølle i D a n m a rk ikke er nogen entydig term for horisontalm ølle. H an henviser ikke til, hvor h an h a r sin viden fra, m en an tag elig sta m m e r den fra de to artikler, R asm ussen 1970 og S toklund 1969, som om tales senere.

57. M øller, hvor jo rd b ru g e re n fik m alet sit korn a f m ølleren m od betalin g i form a f n a tu ra lie r - en del a f det korn d er skulle m ales, d et såk ald te toldkorn - eller penge. Ek b ru g er betegnelsen toldm øller om d et, d er her om tales som kundem øller.

58. M øller, hvor jo rd b ru g e re n selv foretog m alingen a f sit eget korn til b ru g i sit hushold.

59. Ek 1962, s. 274 f., 266 og 174 og Ek 1980, s. 9, 15 og 24. En lignende ret sk arp opdeling i o m rå d e r m ed h o riso n talm ø ller og o m rå d e r m ed hjulm øller er senere beskrevet for R um æ nien, hvor h o riso n talm ø l­

lerne i første halvdel a f 1900-tallet v ar helt d o m in eren d e i K a rp a te rn e , m ens hjulm øllerne v ar d et i resten a f lan d et, Irim ie og B ucur 1969.

60. Steensberg 1952, s. 68.

12

sel u d v ik lin g sræ k k e, h v o r nogle fo rm e r er b e ­ s te m t som a b s o lu t m e re p rim itiv e — og d e r ­ m ed tid lig e re - i fo rh o ld til a n d re , er, a t ta n ­ ken v irk e r så u m id d e lb a rt in d ly s e n d e og b y g ­ g et p å » a lm in d e lig su n d fo rn u ft« - og d e rm e d m eg et sv æ r a t k o m m e til livs, n å r d e n først er fre m sa t. M e n d e n e ta b le re r nogle to lk n in g s­

ra m m e r, som p re sse r m a te ria le t, så d e t p a s se r in d e n for ra m m e n , og k o m m e r d e rv e d til a t gøre vold p å d e n — ofte m e re fo rsig tig t for­

m u le re d e — v id e n , d e r k u n n e vin d es.

E t eksem pel p å et s å d a n t m a te ria le - in d e n for m ø llefo rsk n in g en - d e r ved h jæ lp a f for­

skernes » alm in d e lig e s u n d e fo rn u ft« er b levet v re d e t og d re je t i d e t a b s u rd e - for a t p asse in d i fo rsk ern es to lk n in g s ra m m e - er et e p i­

g ra m , d e r an g iv elig t skulle v æ re sk rev e t a f A n tip a te r fra T h e ss a lo n ik a in d e n for de sid ste tiå r før v o r tid sre g n in g :

» S ta n d s je re s a rb e jd e ved k v æ rn en e , I m a- lepiger.

Sov læ nge, selv om h a n e n s g alen fo rk y n d e r d a g g ry e t.

T h i D e m e te r h a r la g t je re s h æ n d e rs slid p å v a n d n y m fe rn e .

O g id e t d e sp rin g e r n ed p å to p p e n a f h ju ­ let, d re je r d e ak selen ,

som m ed sine h v irv le n d e s tr å le r får d en tu n g e n isy risk e m ø llesten til a t gå r u n d t« 61.

D isse få lin ie r er a f forskellige forskere søgt u d la g t som et bevis p å e k siste n sen a f e n te n en h o riso n ta lm ø lle eller en h ju lm ø lle , alt efter som d e t h a r p a sse t in d i d e n en k eltes o p ­ fattelse a f d e n h isto risk e u d v ik lin g . C u rw e n fin d er, a t d e r m å v æ re tale o m en m in d re m ølle, d e r m a le r til h u sb e h o v (d et er sla v e p i­

g ern e s a rb e jd e , d e r e rs ta tte s , d e r er ikke tale om aflø sn in g a f en k o m m e rcie l m ølle) i la n d ­ lige o m g iv e lse r ( h a n e g a le t), sa m t a t m øllen o m ta le s som en nylig opfin d else. D e rn æ s t m e ­

n e r h a n , a t d e r m å v æ re ta le om en h o ris o n ­ ta lm ø lle, d a m a n far d e t in d try k , a t d e r fo re­

g å r en d ire k te k ra fto v e rfø rin g fra h ju l til ste n via ak slen og d e » h v iv le n d e s trå le r« (tolkes som sejlet u n d e r lø b e re n i k v æ rn e n ). A t n y m ­ ferne » s p rin g e r n ed p å to p p e n a f h ju le t« , a n ­ ser h a n for u fo re n elig t m e d d e n u n d e rfa ld s ­ h ju lm ø lle V itru v iu s b e sk riv e r i sit v æ rk »D e A rc h ite c tu ra « fra ca. 25 f. K r. - d e n æ ld ste k e n d te eg e n tlig e besk riv else a f en v a n d m ø lle - og h a n a n ta g e r, a t o v e rfa ld s h ju le t e n d n u v a r u k e n d t. C u rw e n fin d e r d erfo r, a t e p i­

g ra m m e t liv a g tig t b e sk riv e r v a n d e ts fald fra re n d e n n ed p å b la d e n e a f en h o riso n ta lm ø lle s v a n d h ju l62.

S te e n sb e rg fin d e r ligeledes, a t d e r m å v æ re tale om en h o riso n ta lm ø lle , d a h a n g å r ud fra, a t d e t v a r d e n en e ste p å d e n tid k e n d te m ø lle­

type, d e r blev d re v e t m e d v a n d oven fra. H a n m e n e r dog, a t d e » h v iv le n d e s trå le r« ikke k a n væ re m ø llen s sejl, m e n til g en g æ ld er en u d ­ try k sfu ld besk riv else a f selve v a n d h ju le t i m ø llen 63.

B o c h er g iv e r u d try k for sa m m e s y n s p u n k t - a t m ø llen m å v æ re en h o riso n ta lm ø lle — og h æ fte r sig sæ rlig ved, a t d e t er ak slen , d e r b ev æ g er m ø lle ste n e n d ire k te , som d e t er til­

fæ ldet i d e n n e m ø lle ty p e 64.

I en h elt a n d e n r e tn in g en d d en o venfor besk re v n e g å r M o ritz ’s to lk n in g a f e p ig ra m ­ m et. H a n afviser G u rw e n s u d læ g n in g a f de forskellige dele a f te k ste n ; sla v e p ig e rn e m å anses for a t v æ re en b e d re k o n tra s t til n y m ­ ferne e n d en h est eller et æ sel, d e t siger d erfo r in te t om m øllens m a lee v n e, og h a n e g a le t k an ikke tages til in d tæ g t for, a t m ø llen ligger i la n d lig e o m g iv elser, d e t er blo t en p o etisk besk riv else a f m o rg e n g ry e t. H e re fte r k o n k lu ­ d e re r h a n , a t d e r m a v æ re ta le om en over- fa ld s-h ju lm ø lle , som i d e t hele p a s se r m ere n a tu rlig t til te k ste n s b esk riv e lse r. H a n h e n ­ viser i d e n fo rb in d e lse til en o v erfa ld s-h ju l- 61. H e r citeret efter Steensberg 1959, s. 130. Steensberg u d elad e r her noget a f epig ram m et, som i øvrigt m des i en række forskellige oversæ ttelser, se f.eks. C urw en 1944, s. 134- M oritz 1958 s 131- Ek 19fi9

s. 50 og W ikander 1980, s. 16. ...’ ' ’ ’

62. C urw en 1944, s. 134 f. M an skal bem ærke, at C urw en - og i øvrigt også f.eks. M oritz 1958 - ret o rvirrende b ru g er udtrykket vertikalm ølle om horisontalm øllen, idet han udleder denne betegnelse a f m ølleakslens placering.

63. Steensberg 1959, s. 130 og note 1, s. 145.

64. Bocher 1942, s. 11 f.

13

m ø lle fra d e t 5. å r h u n d r e d e e. K r., d e r er u d g ra v e t i A th e n s A g o ra 63.

Selv om d e r tilsy n e la d e n d e er en ig h e d m e l­

lem d e n æ v n te forskere om , a t v a n d m ø lle n m å h a v e v æ re t en re t ny o p fin d else, d a e p i­

g r a m m e t blev sk rev e t, og om a t m a n m å v æ re m e g e t forsigtig m ed a t tolke et s å d a n t u sik ­ k e rt m a te ria le , b eg iv er d e sig a lts å alle u d i at u d læ g g e te k ste n p å g ru n d la g a f d ere s » a lm in ­ delige su n d e fo rnuft«: h v a d giv er d e n m e st n a tu rlig e s a m m e n h æ n g m ellem e p ig ra m m e ts b illed lig e fre m stillin g og d e m ø lle ty p e r, de e n k e lte a n ta g e r ek siste re d e p å d e n tid . - O g d o g ville d e t m å sk e v æ re klogere a t h o ld e sig til, a t e p ig ra m m e t k a n tag es som u d try k for, a t v a n d m ø lle r - u n d e r en eller a n d e n form - m å h a v e v æ re t k e n d t a f A n tip a te r, d a h a n skrev sin tek st. H v a d d e r u d d ra g e s u d o ver d e tte , e r en in d ire k te b esk riv else a f to lk e ren s fo rstå e lse s ra m m e , ikke en a n a ly se a f e p ig ra m ­ m e ts u d sa g n .

P å s a m m e vis — som m e d to lk n in g e rn e a f A n tip a te r s e p ig ra m - h a r fu n d a f d a n s k e h o ri­

so n ta lm ø lle r v æ re t re s u lta te r a f en p å fo rh å n d given to lk n in g sra m m e . D e n o p la tte lse , at h o ­ riso n ta lm ø lle n er et a b s o lu t p rim itiv t k u ltu r ­ e le m e n t i fo rh o ld til h ju lm ø lle n , og en van e- ev o lu tio n ism e , d e r g o d tg ø r, at d a n s k e h o ri­

so n ta lm ø lle r afg jo rt m å h a v e ek siste re t, u d g ø r en to lk n in g sra m m e , in d e n fo r h v ilk e n u d g ra v - n in g s r e s u lta te r og skriftlige k ild e r er b lev et u d la g t som b ev iser p å h o riso n ta lm ø lle rn e s u d b re d e lse i D a n m a r k p å et e n d o g m eg et sp in k e lt g ru n d la g .

De skriftlige kilders danske skvatm øller - hvad er det?

S om d e t tid lig e re b lev fre m h æ v e t, h a r H o lg e r H je lh o lt - og o g så P e te r M ic h e lse n - peget Anders Linde-Laursen

p å , a t d e r ikke e k siste re r n ogen e n ty d ig s a m ­ m e n h æ n g m ellem b eteg n e lse n » sk v a tm ø lle«

og en tek n isk m ø llety p e: h o riso n ta lm ø lle n . E t o p g ø r m ed d e n n e sa m m e n k æ d n in g er van sk elig , ikke b lo t fordi d e n h v ile r p å en v an e -e v o lu tio n istisk to lk n in g sra m m e , d e r fo­

re k o m m e r b y g g et p å » a lm in d e lig su n d for­

n u ft« , m e n ikke m in d s t fordi o rd e t sk v a tm ø lle - som d e t vil fre m g å a f d e t følgende - ikke i d e skriftlige k ild e r b ru g e s i n o g en e n ty d ig b e ­ ty d n in g . D et o p tr æ d e r d e rim o d i s a m m e n ­ h æ n g e, h v o r d e t h a r uforenelige - eller en d o g d ire k te m o d s trid e n d e - b e ty d n in g e r.

E t n a tu rlig t u d g a n g s p u n k t for et forsøg p å en n æ rm e re b este m m e lse a f o rd e t » sk v a tm ø l- le«s eg e n tlig e d a n s k e b e ty d n in g vil v æ re te k ­ ste n til d e n fo ro rd n in g a f 8. ju n i 1639, d e r er blev et u d la g t som d e n en d e lig e b esejlin g a f h o riso n ta lm ø lle n s sk æ b n e i D a n m a r k 56.

F o ro rd n in g e n s tek st ly d e r i sin h elh ed :

» S k v a tte m y lle r, v ed e r- och h e stem y ller.

B ø n d e rs sk v a tte m y lle r, som ere p a a en m il n e r re t la n d g ie ld sm y lle r, som h o ld is ved m a g t oc n o ch so m k a n d b ø n d e rn is m a a lin g fo re sta a , skulle afskalFis, do g d e s k v a tte m y lle r u n d ta ­ gen, som a f a rrild s tid h afv e r g a a e t la n d g ie ld e a f oc u di sø d sk e n d esk ifte r eller a n d re skifter ere g a a e n p a a lod och bevisis a t reg n is for la n d g ie ld e . Ei m a a h e lle r n o g en b u n d e , som hafv e r h u s o ch g a a r d , n o g en v e d e r- eller h e ­ ste m y lle r a f ny la d e o p b y g g e p a a n o g en ste ­ d er, h v o r la n d g ie ld sm y lle r m a a le n b ekvem - m elig k a n d fo re sta a.«

D e r er flere m u lig e to lk n in g e r a f te k ste n , hvis m a n fo k u serer p å et tek n o lo g isk u d sa g n : S k v a tm ø lle r kræ ves n e d la g t, og nye v in d - og h e s te m ø lle r forbydes. — S k v a tm ø lle r k an d e r ­ for e n te n udlæ g g es som en m o d sæ tn in g til v in d - og h e s te m ø lle r og a lts å d æ kke v a n d -

65 M oritz 1958 s 131 ff. W ik an d er, d er i sin d o k to rafh an d lin g giver en oversigt over skriftlige og ' arkæ ologiske’belæ g p å m øller frem til 500 e.K r., gen n em g år C urw ens og an d res ræ so n n em en ter og kom m er frem til, a t d e r m å være tale om en overfaldshjulm ølle. W ik an d er 1980, s. 77 f. Se ogsa R eynolds 1983, s. 17 og note 12-14, s. 353, d er henviser til forskellige fortolkninger a f ep ig ram m et - og i øvrigt selv kom m er m ed en d n u en v a ria n t, idet h an m ener, d er kan have væ ret tale om et u n d erfald sh ju l, hvortil v a n d e t ledtes ad en stejl rende. H an u n d la d e r dog at a rg u m en tere for en b estem t tolkning.

66. Se note 40. S y n sp u n k tet gengives hyppigt, se f.eks. Steensberg 1952, s. 33 og M o rten sø n og L arsen 1982, s. 10.

14

m ø ller - a t o r d e t k u n skulle g æ ld e h o ris o n ta l­

m ø ller fo re k o m m e r lid e t sa n d sy n lig t - eller som en b e te g n e lse for æ ld re v in d - og h e s te ­ m ø ller (og ev e n tu e lt v a n d m ø lle r? ) i m o d sæ t­

n in g til nye v in d - og h estem ø ller. - D e r er im id le rtid rin g e g r u n d til stra k s a t p rø v e a t o p k la re d e tte sp ø rg sm å l. I ste d e t er d e r g ru n d til - m e d fo ro rd n in g e n som u d g a n g s p u n k t - a t p rø v e a t d efin e re , h v a d en »m ølle« eg e n tlig er.

to r o r d n in g e n a f 1639 in d g å r, selv om d en a f a n d r e er b le v et b e tra g te t re t iso leret, i en v id e re s a m m e n h æ n g ; d en er ikke et p lu d se lig t in d fald fra c e n tra lm a g te n s side, m e n m å s n a ­ re re ses som k u lm in a tio n e n p å en la n g ræ kke lokale sa g e r m e d n o g e n lu n d e sa m m e in d h o ld .

I d e t følgende gengives en ræ kke k a r a k ­ te ristisk e lokale sager; d a to e n h e n v ise r til K a n c e llie ts B rev b ø g e r, sa g en refereres d e r ­ efter i stik o rd sfo rm . S a g e rn e k an h av e en g e­

nerel, m e n lo k a lt afg ræ n se t k a ra k te r:

10. ju li 1561 — D a en del nye v in d m ø lle r er b y g g et og ø d elæ g g e r a d e le n s og K ro n e n s m ø ller, fo rb y d es d e t h e re fte r alle ufri - p ro v ­ ste r, p ræ s te r og b ø n d e r - i T h y , S allin g og p å M o rs a t bygge v in d m ø lle r.

19. au g . 1573 - B ø n d e r i S lagelse, L øve og F la k k e b je rg H e rre d u n d e r A n tv o rsk o v K lo s te r forbydes h e re fte r a t h o ld e h e ste m ø lle r og sm å sk v a tm ø lle r, d a K r o ­ n en s m ø lle r så ikke k a n sv a re d ere s la n d g ild e , fordi b ø n ­ d e rn e ikke søger dem . 13. ja n . 1588 - P ro v ster, p ræ s te r og K ro ­

n en s tje n e re i K a lu n d b o r g fo rb y d e s h e re fte r a t bygge v in d - og v a n d m ø lle r, d a s å ­ d a n n e gør, a t K ro n e n ikke far skyld og la n d g ild e a f sine m øller.

3. a p ril 1600 - D e r er byg g et h este- og v in d ­ m ø lle r i A n tv o rsk o v S lots L en . D e skal retsforfølges m ed ø n sk e om n e d riv n in g , d a de g iv e r K ro n e n s la n d ­

g ild e m ø lle r afb ræ k , så d e ik­

ke k a n sv a re skyld og la n d ­ gilde.

29. m aj 1601 - B o rg ern e i S la n g e ru p h a r i d e fo rlø b n e å r b y g g et heste- og v in d m ø lle r. Flvis d e er b y g g et m od et tin g sv id n e el­

le r sk a d e r K ro n e n s m ø ller

» p a a d ere s L a n d g ild e « , skal d e fu ld stæ n d ig afskaffes.

16. a p ril 1605 - D e r er nylig o p b y g g e t skvat- og v in d m ø lle r i H els in g b o rg L en . D e, d e r er til sk a d e for K ro n e n s m øller, skal ø d e ­ læ gges.

30. ju li 1630 - N ogle nye, u sæ d v a n lig e m ø l­

ler i K a lu n d b o r g L en g ø r m ø llern e d e r afbræ k og sk a ­ de. D e nye skal retsforfølges.

- eller sa g e rn e k an re tte sig m od en k elte k o n ­ k re te m øller:

17. nov. 1560 - E n ny v in d m ø lle ved E b e l­

toft forbydes, d a d e n er K r o ­ n en s og a n d r e lodsejeres m ø ller til skade.

11. nov. 1596 - B ø n d e r i E b b e ru p , A llerslev, K v æ rk e b y og B a s tru p h a r b y g g et nye v in d m ø lle r, d e r sk a d e r K ro n e n s m øller. D e nye m ø ller skal d e rfo r afskaf­

fes, hvis d e t k a n ske m ed lov og ret.

3. m a rts 1598 - E n b o rg m e ste r i N y k ø b in g h a r o p sa t en v in d m ø lle u d e n tillad else. D en skal n ed ta g e s.

9. se p t. 1638 — E n b o n d e i K o ste rsle v h o l­

d e r en h estem ø lle, d e r er m ø lle rn e til skade. D en er tid lig e re d ø m t til a t afskaffes, m en d e t er ikke sket - nu skal d e n n ed tag e s.

H v a d d e r er k a ra k te ristisk for disse sa g e r er - a t de er fo rb u d m o d a t o pføre nye m ø ller

eller p å b u d om a t n ed riv e n y b y g g ed e. D e r er a lts å in te t g ru n d la g for a t se disse sa g er og fo ro rd n in g e n fra 1639 som et en d e lig t

15