• Ingen resultater fundet

En Kilde til Stedhistorie

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En Kilde til Stedhistorie"

Copied!
9
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Af II. L c iu s te n -T h o r n s e n .

S

tå r m an over for et sto rt m osaikbillede, k a n m an enten se de enkelte sm åsten eller helheden, ikke begge dele p å sam m e tid; m en de enkelte stenes plads er fastsat således, a t de er m ed til a t danne det hele, der bliver fæ llesvirkningen a f dem alle.

De enkelte dage i et m enneskeliv k a n synes tom m e og ligegyl­

dige, m en sam m enlagt b æ rer netop de enkelte dage hele det spand a f år, der er ram m en fo r et m enneskes tilværelse.

Den slags ta n k e r giver m ig m od til a t bringe m in lille skærv til den bog, der sk al være tak og hyldest til professor F abricius.

D et lille emne, jeg k a n sige noget om, er dog en a f de sm å m osaik­

sten, der er m ed til at danne billedet a f D anm arks historie, som igen få r sit rette lys fra an d re landes, fra E uropas, fra jordens historie.

E th v e rt lille d ansk sam funds h istorie føjer sig in d i, føjes efter, få r sit præ g a f hele landets historie. I denne gensidige påvirkning ligger lan dsbyhistoriens væ rdi for fæ drelandshistorien.

I de senere å r er interessen for stedhistorien tydeligt blevet støi're. D er er oprettet »historiske sam fund« for enkelte sogne, sognearkiver isæ r ved hjæ lp a f tidligere læ rer Møller i Brahe- trolleborg, og m ange steder h a r m an k u n n e t sam le sig om sogne­

historie. E n k eltm an d h a r taget det brydsom m e arbejde p å sig at gennemsøge a rk iv er og lytte til gam le sogneboeres m inder.

E ller m a n h a r sluttet sig sam m en for a t løse opgaverne, og hver gang en såd an opgave h a r væ ret stillet, h a r m an væ ret ked af, h v o r få, hvo r spredte og tit hv or utilstræ kkelige kildern e h a r været.

(2)

I S ønderjylland h a r m an m ange steder i så henseende været heldigere stillet for (let sidste p a r slægtleds vedkom m ende end de fleste an d re steder i vort land. M an h a r h a ft »skolekrønikerne«, lovbefalede årlige optegnelser ved hver enkelt skole, vel tæ n k t i nogen m on som de gamle klostres annaler, yderst forskellige i om fang og i værd, m en sjæ ldent helt værdiløse.

Den kongelige prøjsiske regering i Slesvig pålagde skolelærerne ved forordning a f 29. septem ber 1873 a t føre skolekrøniker. K reds­

skoleinspektøren i H aderslev giver 14. august 1880 læ rerne ordre til i disse at optage:

1. Stedets historie m ed om tale a f dets grundlæggelse og be­

liggenhed, tydning af bynavnet, m eddelelse om oldtidsm inder og om hæ ndelser i gam m el tid.

2. Skolens grundlæggelse og historie, dens p a tro n a t og første virkeom raade, de første læ rere og deres kår, deres indtæ gter og an d re hverv; skoleinspektører, inventar, form ue, de skiftende læ ­ rere, m æ rkelige hændelser.

3. Stedets nuvæ rende tilstand; tal p å huse og indbyggere; of­

fentlige bygninger, p lad ser o. 1.; indbyggernes næringsveje, k irk e ­ lige, politiske og k om m unale forhold; em bedsm ændenes navne.

4. Skolens nuvæ rende tilstand ; skolens beliggenhed; størrelse;

ru m fan g pr. b a rn ; nuvæ rende lærers levnedsløb; indtæ gter; hverv udenfor skolen; elevtal; gym nastik; h ån d arb ejd e; skolefester.

5. Skolekronik i hvert skoleår fra 1. m aj til 30. april.

I M ejlby skoles krøn ik e er indklæ bet en try k t indledning af præ sten Reinicke i Schauen i H arzen, hvori det hedder, at fo r­

m ålet m ed bogen er at skabe pålidelige historiske kilder. »Jo bedre og sam vittighedsfuldere læ reren udfører sin gerning som skolekronikør, des skønnere og varigere vil det m inde være, som h a n sæ tter sig selv i kom m unen jævnsides m ed h an s em beds­

virksom hed«.

Der er næ ppe nogen af alle Sønderjyllands lærere, der h a r p rø ­ vet p å helt at svare på de frem satte spørgsm ål og desværre er ikke få af skolekrønikerne gået tabt. De ny lærere, der kom ved genforeningen, ku nd e sjæ ldent tyde, h v ad tidligere læ rere havde skrevet på tysk m ed gotiske bogstaver; m en ikke få er dog frelst

(3)

f ra undergang, og af disse findes de fleste p å det sønderjydske lan dsark iv i Åbenrå.

Der er adskillige lærere, der virkelig prøver p å at fortæ lle lan d s­

byens historie, således læ rerne i Langetved og flittigt i Ø ster Lindet;

V am æs, i B æ kken og i Ketting; tydn in ger a f bynavne er tit m eget fantasifulde. »Tved« i Langetved tydes således a f det plattyske talord »twe«, fordi åen deler landsbyen i to dele! Rejsby hedder således, fordi byen fø rst lå længere m od vest, m en så »rejste«

østpå, og L in tru p h a r n av n efter lindetræ.

K un sjæ ldent er der m eddelt noget om oldtidsm inder, en enkelt gang noteres udgrav n in g af en kæ m pehøj i Jels fra m useet i Kiel, en and en om sløjfning a f en kæ m pehøj i N ustrup, og der er næ ppe m eddelt et eneste virkelig stedfæ stet sagn.

P å lan gt sikrere g ru n d stå r læ rerne, n å r det gæ lder at fortælle om kirk e og skole, isæ r naturligvis skolen. Således b rin g er K am p­

tru p krø n ik e i skoleåret 1902— 03 en udførlig skildring a f kirkens klokkeringning. Skolens yd re k å r og læ rernes økonom iske stilling in d tag er naturligvis de fleste steder en stor plads. M an få r således af og til in d try k af, at der er øvet et ret stæ rkt, om end meget skem atisk tilsyn m ed skolernes hygiejne — det synes dog tit at svigte over fo r tuberkulose, og isæ r få r m an også in d try k a f de enkelte læreres skiftende åndelige indstilling i lang t over en m en­

neskealder. Nævnes k an, at læ rer H ansen i N ustrup giver en god skildring af sin sem inarietid i T ønder 1858— 61.

Skolekrønikerne er jo fø rt p å tysk, tit i den første tid af de d an sk u ddan n ede læ rere p å m eget ufu ld k o m m en t tysk, præ get af læ rerens danske m odersm ål, og m a n k a n h elt op til verdenskrigen i deres ord og vendinger skelne de indfødte nordslesvigske læreres stil fra sy d fra in dvandrede kollegers oprindeligere tyske sprog'.

Sindelaget giver sig k u n sjæ ldent udtryk. L æ rerne in d fø rer de skrivelser og pålæg, de få r fra deres foresatte, og da bøgerne fo re­

lægges disse til revision, er der ingen plads til kritik. Nogle giver tvæ rtim od u d try k for deres næ segruse u nderkastelse u n d e r alt, h v ad der kom m er fra oven; m en de fleste læ rere er saglige og ro ­ lige i deres frem stillinger. Lærere, om hvem m an i dag ved, at de v ar udpræ get dansksindede, in d fø rer u den tilføjelser, h v ad der

(4)

dekreteres im od d ansk sprog og tanke. Der er næ ppe i nogen af de skolekrøniker, der findes endnu, nogen som helst y tring om reskriptet af 18. decem ber 1888, der indfø rer udelukkende tysk undervisning i Nordslesvigs folkeskoler. D a læ rer B ork i Som m er­

sted blev afskediget, fordi han s d atter »havde taget begejstret del i en dem onstrationsrejse til K øbenhavn i juli 1884«, m eddeles det kort a f han s efterfølger; L æ reren i Skodborg næ vner i sam m e sam ­ m enhæ ng m ed skadefryd desuden A ndersen i Stepping og P eter­

sen i Brøns; og k u n i et enkelt tilfæ lde hoverer en læ rer lidt over, at hans dansksindede fo rm an d i em bedet ikke m ere k an påvirke børnene nationalt. Ellers ses dansk sindelag m est af det, der ikke står i bøgerne.

Det er jo også alm enkendt, at der i denne henseende holdtes streng justits. D et er ikke k u n m ed hen sy n til, at børn ene går i tysk skole. Regeringen i Slesvig u dsender 5. 3. 1884 et c irk u ­ lære om, a t bø rn k u n k a n fritages for skolepligten, n å r der på anden m åde sørges tilstræ kkeligt for skoleundervisning, og dette opfyldes ikke ved besøg p å en skole i indlandet — det gælder særligt også for T ørninglen. B ørnene skal læ re at tale og læse tysk. Det indskæ rpes yderligere i et cirkulæ re a f 31. 3. 1892, da kredsskoleinspektør Schøppe i T ønder h a r lagt m æ rke til, at b ø r­

nene i Vestslesvig ikke k a n tale flydende tysk.

D er øves også kontrol m ed læ rerens sprog. Skolens regnskab i K am p trup skal føres p å tysk (2. 5. 1885), og læ reren skal i fri­

k v arteret tale tysk m ed børnene (8. 10. 1887). E n læ rer få r pålæg om flittigt at studere det tyske sprog, om at tale langsom t, h ø jt og tydeligt og — ikke a t give sig af m ed bornholm ernes sekt!

Allerede 8. 12. 1876 skriver la n d rå d Rosen i H aderslev til kirke- visitatorerne i H aderslev og T ørninglen provstier, at den konge­

lige regering h a r u dtalt, at de lærere, der ved valgene a f valg- m æ nd til den p røjsiske land d ag h a r stem t p å de a f det danske p a rti opstillede valgm ænd, fuldstæ ndigt h a r m iskendt deres em ­ bedsstilling og eftertrykkeligt m å henvises til deres em bedspligter.

»Det er enhver em bedsm ands første og helligste pligt at m od­

virke statsfjendtlige bestræbelser, hvor og hvorledes de end op­

træder«, og det er et utilgiveligt b ru d på em bedspligten offentligt

(5)

ved et valg at vise sin sym pati m ed et statsfjendtligt p artis ten ­ denser. Det m eddeles til alle lærere, »navnlig også u n d e r hensyn til det forestående rigsdagsvalg.«

20. 1. 1888 gør sognepræ sten i N ustrup sæ rligt opm æ rksom på, at m an ifølge forordning af 8. okt. 1887 m å sørge fo r k u n at lade kvinder undervise i håndgerning, n å r de k a n tysk, og at de tilholdes at give undervisningen p å tysk.

E n skoleforstander afsættes fordi h a n h a r taget kejserbillederne ned a f sin stuevæg og h a r hæ ngt dem op p å loftsværelset. D er er indgående undersøgelse i 1895 m od sognepræ sten i Rødding, fordi h a n i en p ræ diken h a r talt om, at ved den yderste dom g å r det ikke til som ved am tsretten i Rødding, hvor det k an sk e k an kom m e an p å kuløren. D er fortælles udførligt derom i skole­

krøniken, og ved næste læ rerkonference gennem går skoleinspek­

tø r Schlichting da også statsm inisteriets forordning af 12. 4. 1898 og u d d rag er en ræ k k e ho vedpunkter:

1. L æ reren m å være a f ægte tysk sindelag.

2. Læ rerens hjem m esprog m å være tysk.

3. L æ reren m å deltage i den tyske forening.

I Jels sad der i firserne en p å S kårup ud d an n et lærer, der i 1888 fik den kongelige hohenzollerske h usorden overrakt. H an afsk river 1. april 1889 en cirkulæ reskrivelse fra lan d rå d en om tyske flag ved skolerne. L æ rerne skal gem m e flagene om hygge­

ligt. Jels fik dog intet flag før 1902, da overpræ sidenten i Slesvig bevilligede 45 m a rk til en flagstang. D erim od fik bl. a. Øster- lindet. Stangen rejstes den 17. a p ril 1889, næ ste m orgen v a r den borte. 29. juli blev der sat en ny; n a tte n m ellem 3. og 4. august blev den m olesteret og 1.— 2. oktober knæ kket. D er v a r stort fo rh ø r a f am tsretten i Rødding, og endelig lykkedes det a t finde en a f gerningsm æ ndene. H vad straf, h a n fik, er desvæ rre ikke m eddelt, m en 18. oktober lod m inisteren højtideligt overræ kke et kejserbillede til skolen, og året efter blev skoleforstanderne idøm t en bøde p å hv er 30 m ark , fordi de ikke vilde stille straffe- k ra v im od de unge m ennesker, der hav de øvet gerningen m od flagstæ ngerne, og så blev d er jo sat en ny. Alt det fortælles der

(6)

roligt og sagligt om uden et ondt ord. M an tvivler alligevel lidt om æ gtheden a f læ rerens tyske sindelag.

I Skodborg skæ nker am tsfo rstan d er Meyer en flagstang, den saves om den 16. okt. 1894. 2 dages fo rhø r afslører ikke ger­

ningsm anden. H eller ikke h e r tilføjes nogen kom m entar. Allige­

vel m å m an tro, at læ reren h e r er tysk. D et er ham , der hoverer over læ rer Borks afskedigelse, og h a n fortæller, a t Junggreen h a r holdt et m eget dårlig t foredrag i Skodborg. Også andensteds går det u d over flagstæ ngerne. U dførligt fortælles derom fra K am p­

strup.

M orsom t virker det, n å r lan d råd en p åb y der (23.3.1889), at flagstæ ngerne af hensyn til lynnedslag skal gemmes p å skolens loft, og a f hensyn til kejserbillederne skal der sørges for, at skole- døren låses om aftenen (13. 2. 1892). Der er dog tit en stille passiv m odstand m od det frem m ede, m est fra de æ ldre læreres side.

D et er den ene og ikke den m indst tiltalende side a f billedet;

den and en side viser kryberiet, snobberiet og indvandrede læ re­

res og an d re em bedsm ænds b rist p å forståelse, stundom sam m en m ed et hovm od, der i dag k a n synes særdeles pudsigt.

D er kom m er ret tidligt læ rere og læ rerinder sydfra til N ord­

slesvig uden at k u n n e tale eller endda fo rstå børnenes sprog. Så­

ledes kom der 1. febr. 1889 en læ rerinde fra Schw aben til O ksen­

vad, m en allerede 15. okt. b a d h u n om sin afsked, »fordi h un ikke ku nd e holde disciplin.« M an forstår, hvilke b ry d erier h un er kom m et ud for. E t stæ rk t in d try k få r m an også af en notits fra K ragelund i Bov sogn. D enne skole havde allerede siden 1883 h aft udelukkende tysk undervisning; m en 13 å r senere skriver læreren, at der er kom m et 6 nye b ø rn i skole, og a f dem forstod k u n 2 tysk. Således eller en d n u m ere bagvendt h a r den tyske skoles stilling været i hele Nordslesvig.

M yndighederne passer p å alle vegne, a t børnene ik ke kom m er u n d er for stæ rk dansk påvirkning. D a sprogforeningen udsendte et lille hæ fte m ed stam bogvers, p åb y der regeringen, at det skal fratages børnene og gemm es til foræ ldrene kræ ver det tilbage (20. 4. 1899). 1891 er læ reren i B arsm ark dybt forarget over, at børnene få r bøger som gaver fra sprogforeningen. H an laver

(7)

lister over bøgerne og over, hvem bø rnene h a r fået dem af. E n fad e r h a r endogså »fået en bog om de danske konger. Denne bog h a r jeg ikke set!«

Året efter skriver h a n om, at Gustav Jo h an n sen ved et m øde i »Den tyske Kro« i L øjt (den v ar dansk), h a r b ru g t skolens k ateder som talerstol.

N aturligvis fortæ ller alle læ rerne om de patrio tisk e fester i skolerne, p å kejserens fødselsdage, til æ re for B ism arck og Moltke, til m inde om slaget ved Sedan, om Prøjsens oprettelse til konge­

døm me, om den tyske digter K örner og m eget andet. De næ vner de sange, der blev sunget, og de taler, de holdt. Det skulde der stå i skolekrønikerne. M ange går dog videre, m eddeler om o p ret­

telsen a f tyske foreninger og disses fester og om forty sk nin gs­

stræ b i og u denfo r skolen.

B ørn m å ikke konfirm eres for tidligt, for så tager de b a re på danske skoler. Børn, der ikke m å læ re tyske lektier hjem m e, skal sidde efter og læ re dem i skolen (16. 5. 1894). Børn, der ønsker d ansk religionsundervisning, m å kræ ve det i en skrivelse p å tysk (juni 1912). I Blans er der 1901 ingen børn, der udelukkende får tysk religionsundervisning; m en læ reren skriver, at h a n arbejd er for dem tyske sag. E t b a rn , der v a r født uden for ægteskab, over­

tales til at tage udelukkende tysk religionsundervisning; fo rm y n ­ deren klagede, m en am tsretten vedtog som overform ynder, »at form y n deren ikke hav d e noget at sige i denne sag.« Så v a r del­

en enkes b arn . »Denne gang v ar jeg forsigtigere og gik selv hen og spurgte m oderen. H un h avde ikke noget im od det. E n 80-årig kone havde sat såd an en rædsel i m oderen, at h u n vilde tage m eldingen tilbage; m en det blev afslået.« Således lykkedes det læ reren til 1. m aj 1902 at få 26 b ø rn til at give a fk a ld p å reli­

gionsundervisning i m odersm ålet. M an fatter m ed hvilken stolt­

hed, h a n h a r forelagt sine fo resatte beretningen.

D er er fo rta lt om skoleudflugter til tyske krigsskibe eller til Kiels havn, til Dybbøl og Sønderborg, og skolerne få r indbydelse til den tyske flådeforenings m øder. L æ reren i Stenderup ved T o ftlu n d er dog k ed af, a t k u n 8 elever fulgte indbydelsen. Des flere var m ed til krigslege i Allerup, det v a r tvungent; m en ved

(8)

såd anne rejser, skriver læ reren i T ornum , udvides de unges fo r­

ståelse stæ rkt; isæ r m åtte de dog til deres fo ru nd ring opdage, at k u ltu re n til trods fo r den danske ophidselsespresses m odsatte m ening også blom strer syd for Kongeåen. Læ reren, d e r ' skriver dette, v a r selv fra Kiel. L æ reren arb ejd er også for indførelse af tyske gudstjenester; i Rødding er der så m ange indvandrede tyskere, »— ifølge bosættelsesforeningens rastløse virksom hed«, — at der er grundlag fo r sagen. L æ reren m eddeler det m ed glæde, og læ reren i H jerting stem m er i med. H an h å b e r da heller ikke, at frim enighedsm edlem m erne, de såkaldte grundtvigianere skulde få lov til a t lade k irkeklokk ern e lyde ved jordefæ rd. Tilladelsen blev ikke givet. 1,1893 kom m er d er en ny am tsfo rstan d er til Rød­

ding. »Med h a m synes der a t være kom m et en god støtte til N ord­

slesvig til frem m e a f vor tyske sag.«

M an forstår, m ed hvilken stolthed der meldes om indvielse af lokalbaner, om overpræ sidenten v. Kollers eller endogså om en m inisters besøg. »Alt strøm m er til fo r a t overbevises om, at R angstrup n u også virkelig stå r i verdensfærdselens tegn. Den gamle skolebygning ryster fo ru n d ret sit træ tte hovede.«

Det lønner sig a t være tysk; det k a n give personligt løntillæg

»for frem m e af tyskheden,« m en fo r virkeligt tyske m ennesker k a n det hele synes d um t og ufatteligt. E n såd an læ rer fra Syd­

slesvig k a n sk riv e :

»Livad vil denne egn, den m est udpræ gede danskvenlige landsby i vor kæ re h jem stav n bringe m ig? O veralt m øder jeg mistillid.

Ingensteds reg ner m an skolen for noget; th i vi h a r k u n behov at sende vore b ø rn p å en d ansk højskole, og så læ rer de m ere end i hele skoletiden. De h a r ret. De læ rer fo rag t og h a d og det m ere end i hele deres skoletid. E r det godt? Sådanne foræ ldre skulde skam m e sig, der vover a t sm æ de vor skole, de fortjener ikke at have b ø rn . . . . M åtte også h e r fo rn u ften brynde det u fo r­

nuftige stivsind til m it elskede h jem la n d Schleswig-Holsteins vel.

Det er m it indgangsønske. M åtte det gå i opfyldelse.«

To å r senere rejser læ reren a tte r sydpå, og da h a r h a n læ rt:

»Folk h e r vindes ikke ved h å rd optræ den, m en ved m ildhed.«

M ange an d re læ rte det samm e.

(9)

Så kom m er verdenskrigen; dens om skiftelser k a n følges i en­

kelte a f bøgerne. L æ reren i Roost er i 1914 ikke n ået videre i forståelse end til at skrive: »Når dan sk ern e i denne tid ik ke in d ­ ser, h v a d der tjen er til deres bedste, så m å de have m istet m ere end forstanden.« D er er fuldtop a f sm ukke tirader, der e r også u d try k fo r ægte følelser; der k a n h e r uddrages ik ke lidt til fo r­

ståelse af krigens sindstilstande og stem ninger, både i selve b e­

folkningen i S ø nderjylland og isæ r hos den tyske folkeskoles læ ­ rere; m en m ed krigen h older skolekrønikerne op.

I det national-socialistiske rige h a r m an taget sagen om skole- og b y-årbøger op p å bred ere basis. H er er der k o rt prøvet at vise, hvorledes de virkelig indeholder em ner til båd e skole- og an d en stedhistorie. K anske vilde og skulde vi ønske en anden fo rm for skoleannaler, m en der ligger i h v e rt fald h e r en u u d ­ n y ttet m ulighed for a t fri stedlige h istoriske em ner og k ild er fra undergang. D et h a r jeg gerne villet pege på.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Under RA er der i 2006 gennemført en første brugerundersøgelse. For at udvide perspektivet skete det i samarbejde med de øvrige kulturministerielle fagbibliote- ker

Biblioteket har, som udlånstal viser, også i 2006 udvidet sin brugerkreds, både lokalt og nationalt. For interurbanudlånet er der en tilsvarende stigning på 19,4 %. Resultatet

Im idlertid maa Skattevæsnets Synspunkt dog naturligt væ re det, at naar det samlede O verskud beslaglægges som Ejerens U d b yt­ te, kan det heller ikke fritages fo r

Based on historical data on the soil it was possible to evaluate long and short-term effects o f soil management on soil tilth.. Although the proposed spade analysis method is

Socialindkomsten skal ikke anvendes ved beregningen af kontanthjælp efter bistandsloven, dagpenge ved sygdom og barsel og betaling for ophold i dagpleje/- daginstitution

D ansk international privatret m å selv tage stilling til, hvilket frem m ed lands ret der skal anvendes, når dansk ret ikke skal anvendes, uanset den frem m ede

D er findes im idlertid bestem m elser i lovgivningen, der udtrykkeligt afskærer delegation og en sådan m å også i visse tilfælde anses for udelukket, selv om

k unsthistoriske L itteratur, og det var m aask ev æ rd at overveje, om D ansk historisk Fællesforening ikke ved Lejlighed burde oplage T ank en og lade udarbejde