46
gælder det D ansk F olkem useum , hvis utilstræ kkelige og b ra n d farlige Lokaler i en k øb en h av n sk F orretningsejendom er ganske usømm elige. Det m aa derfor a f alle M useum sinteresserede hilses med Glæde, at U ndervisningsm inisteriet nu, trods de vanskelige Tider, h a r taget Initiativet til at raade Bod paa C entralm useer
nes fortvivlede Pladsforhold og atter, efter tyve lange, tavse V enteaar, h a r begyndt at overveje M useum sspørgsm aalet. Som et første Skridt paa Vejen, der vel nok vil blive lang og be
sværlig, h a r M inisteriet nedsat et Udvalg, bestaaende af De
partem entschef W eiss, Rigsdagsm ændene Hey, N eergaard, T rie r og W inb lad sam t A rkitekt A. C lem m ensen, og det er H en
sigten i Sam raad med M useernes Fagm æ nd særligt at overveje Pladsen for en frem tidig M useum sbygning, idet m an foreløbig agter at koncentrere sig om tre M uligheder, Prinsens P alæ , F rederiks H ospital eller Kastellet.
ANMELDELSER.
ARKÆ OLOGI OG ARKITEKTUR I TOPOGRAFISK T ID SSK R IFT -L IT T E R A T U R 1915— 16.
Gennem søger m an de to sidste Aargange af vore A m tstids
skrifter m ed arkæ ologiske og ark itek tu rh isto risk e Æ m n er for Øje, kan m an h ist og her linde Bekræftelser paa den gam le Sætning om den gode Hom er. En ellers saare dygtig og paa- lidelig L ok alhistorik er næ vner f. Eks. som V idnesbyrd om jydske O ldtidsforbindelser m ed Rom et M essingfad, hvorpaa P yram us og T hisbes H istorie er graveret; i V irkeligheden er Fadet, der lindes i N ationalm useets Sam linger fra den æ ldre M iddelalder, ikke ældre end 12. Aarh. N aar det et Sted for
tælles om vore m iddelalderlige B øndergaarde, at de havde fire Læ nger og V induer til G aarden, kan dette vel undskyldes m ed, at vi savner en udførlig B ehandling af den firlængede Gaards Alder, og at Protesterne mod den tidligere gængse O pfattelse k u n er spredte og svage. Værre er det, n a a r m an om en fynsk L an dsbyk irke faar at vide, at den er bygget under Kristiern 2;
T raps D anm ark oplyser rigtigt, at Bygningens ældste Del stam m er fra rom ansk Tid, og m an spørger uvilkaarligt, om det virkelig ikke er alm en t ken dt, at det overvejende F lertal a f
47
vore L an d sb ykirker h a r en tidlig m iddelalderlig Bygningskærne.
Noget underligt v irker det ogsaa, at en ellers ganske omhyggelig Redegørelse for en m iddelalderlig K irkeklokke skrives og trykkes uden at røbe m indste K endskab til Uldalls store K lokkeværk.
N aar sligt kan hæ nde, m aa det virkelig siges at være en god og efterlignelsesværdig Idé a f L o lla n d -F a lsters historiske Sam fund at udgive et lille Hæfte »Kilder og H jælpem idler til Studiet af Lollands og Falsters Historie« (ved W . Norvin), et Arbejde, som ogsaa tager rim elige Hensyn til den arkæ ologisk
k unsthistoriske L itteratur, og det var m aask ev æ rd at overveje, om D ansk historisk Fællesforening ikke ved Lejlighed burde oplage T ank en og lade udarbejde en kortfattet Vejledning i Brugen af arkitekturhistorisk-arkæ ologiske Publikationer. Skal vi vente, indtil der kan udarbejdes populære H aandbøger svarende f. Eks.
til Sophus M ullers Vor O ldtid, bliver Ventetiden sikkert for lang, og en lille, nem L itteraturfortegnelse kunde sikkert blive til Nytte for den lokale F orsk n ing og derm ed ogsaa for de videnskabe
lige Gen tral institutioner.
Lokalforskningen ikke blot tiltræ nger, men fortjener en saadan H aandsræ kning. De to her behandlede Aargange af A nitstidsskrifterne bæ rer tydeligt Vidne om en voksende Inter
esse for vore gamle Bygninger. Medens den specielle forhistori
ske Arkæologi saa godt som ikke h a r fundet D yrkere1), er den historiske Arkæologi ingenlunde Stedbarn. Af N ationalm useets Fagm æ nd h a r A rkitekt C. M. Sm idt givet de første Meddelelser om U dgravningerne paa Ravnsborg (L olland-Falsters Aarb. 1916), der viser sig at være et im ponerende sentm iddelalderligt F’æsl- ningsanlæ g, stæ rkt og uindtageligt, selv om det aldrig er blevet fuldført; del er interessant at følge, hvorledes de under Grav
ningerne gjorte Iagttagelser uddyber og forklarer de m agre K ildeskrifter og illustrerer H olslenervæ ldens Periode i vor H i
storie. D esuden h a r M agister Hugo M atthiessen behan dlet de sparsom m e Levninger af B adstuen i Nestved (Præ stø A. 1915) og skrevet om gamle Gader og Gaarde i Holbæk. Men det er ikke blot Folk af Faget, der h a r halt Ordet. Læ rere h a r skrevet om K arup Kirke (A arhus Stift 1915), om E rritsø Kirke (Vejle Amt 1915) og om den interessante og velbevarede m iddelalderlige Teglovn, der er fundet i Lindeballe og h a r leveret Teglsten til Sognekirken dér (Vejle Amt 1916). I sidstnæ vnte Tilfælde h a r Forf.
vel i noget for høj Grad tilegnet sig de Iagttagelser, som skyldes
‘) Som selvstæ ndig Pjese er udgivet .1. W in th e r: To lid et paaagtede S ten ald ers F orm er. R udkøbing li)li).
48
N ationalm useets Ledelse, m en det h a r i al F ald ikke gjort Af
handlingen daarligere. Selv et saa indviklet Spørgsm aal som det om de bornholm sk e Kirkers Alder er bleven behandlet, i en livlig D iskulion m ellem Prof. M. B idstrup og H. H jorth (afslutt. i B ornholm ske Sam linger IX). E n A fhandling som Viggo Holm s »Nykøbing Kirke og dens Omgivelser« (Lolland- F alster 1916) bringer adskillige Tilføjelser til Lorenzens Skildring a f H elligaandsklostret, bl. a. et in stru k tiv t Fotografi, taget før Bygningens delvise Ødelæggelse, og gør Rede for F u n d e t af en hidtil ukendt Kælder, hvis E nkeltheder dog delvis er m isforstaaede (en Rest af en oprindelig V indeltrappe er helt overset). I S vend
borg Amts Aarbog 1915 henleder C. Klæsøe O pm æ rksom heden paa den forsvundne By — L avindskøping? — i Lindelse Sogn paa L angeland, og Beskrivelsen af Stedet gør det utvivlsom t, at der her ikke blot er Tale om en alm indelig Bebyggelse, m en virkelig om en forladt By, efter al Sandsynlighed et meget interessan t F ortidsm inde, som burde undersøges og udgraves af N ationalm useet, n a a r Lejlighed gives. Et fornøjeligt lille Tillæg til vor M iddelalders-Arkæologi er endelig Linds A fhandling om levende P lan ter som F ortidsm inder og dens Paavisning a f Klo
sterhavernes Urter i F loraen ved Ø rslevkloster og paa Stubber (Skivebogen 1915).
Nu som før synes det især at være de m iddelalderlige M indesm ærker, der fængsler L okalforskernes O pm æ rksom hed.
Hvad de to Aargange oplyser om senere Tiders A rkitektur, er ikke saa meget, og hvad der m eddeles, er m ere Citater af skrift
lige Kilder end Iagttagelser paa selve Bygningerne eller Gen
standene. Og dette gælder desværre ikke blot H erregaards- og K ø bstadsarkitektur, m en ogsaa Skildringerne af den gamle B ondekultur. Atter og atter støder m an paa Uddrag a f Syns
forretninger, Skifter og andre Kilder, der i og for sig kan være meget lærerige, m en dog ikke er næ r saa nyttige Arbejder som N edskrivningen a f den uddøende T rad itio n og Beskrivelserne af de gam m eldags Bygninger og G enstande. Kun i nogle faa af Amts- tidsskrifterne findes Bidrag, som bygger paa selvstændige Iagt
tagelser. I K øbenhavns Amts Aarbog 1916 h a r Chr. N icolaisen sam let og gengivet B om æ rkerne i H ollæ nderbyen paa Amager, m edens Marie C hristophersen skriver om Klinegilder og P. C.
T iichsen om de gamle B yhorn i Skovlunde. I H olbæk Amts Aarbog fortsæ tter Læge J. S. Møller sine fortjenstfulde U nder
søgelser af K allundborgegnens Boligskik, og i Ribe Amts A ar
bog 1915 giver J. R ichter værdifulde og nøjagtige O plysninger om den vestjydske B ondebygm ester Peder H oldensen (j- 1886),
49
en sidste Bærer a f A lm uekulturens Byggetradition, m edens N. S.
Nielsen i en O psats »Træk af Livet i Ho—Oxby« bl. a. ogsaa giver M eddelelser om Folkedragter.
Den sidstnæ vnte A fhandling er den enesle i begge Aargan- gene, som om taler D ragtskikke paa G rundlag af m undtlig T ra dition, og selv om m an ikke bør glem me A rtikler som R. Bor
dings »Fra Træskoegnen« m ed dens F ortæ llinger om T ræ sk o m ageriet i Ry Sogn (Aarhus Stift 1915) og Novrups om »Høleer fra Kvie« (Ribe Amt 1915), selv om der ogsaa lindes andre folkloristiske Bidrag af Værdi (f. Eks. Magister Bangs G ennem gang af Nordfyens H elligkilder i Odense Amts Aarb. 1916), m aa m an m ed et Suk konstatere, at Høsten ikke er rig. Derfor glæder m an sig dobbelt over ethvert Vidnesbyrd om, at Interessen for disse E m ner, der burde regnes m ellem L okalforskningens kæreste Opgaver, dog vinder frem ad og skaffer sig nye Arbejds
k ra fte r, og et sa ad a n t V idnesbyrd savnes heldigvis ikke, idet A rkitekt H. Zangenberg i Sorø gennem Sorø A m tsaarbog 1915 anm oder Læserne om Bistand til sine Undersøgelser af Egnens gamle B øndergaarde og særligt om rettidige M eddelelser om forestaaende Nedrivninger. A rkitekt Zangenberg, hvis om hygge
lige og dygtige U ndersøgelser ogsaa er Anni. kendte paa anden Maade, og som baade forslaar at gengive Bygningerne og at bruge de skrevne Kilder som Skiftedokum enter og Fæ stebreve, har h er vist en Vej, som sikkert burde befares oftere.
I disse Aaringer, hvor nye L okalm useer d u kker op det ene efter det andet næ sten som P addehatte, og hvo r sam tidig Amts- tidsskrifterne er voksede frem til at om fatte alle L andets Dele, er der k u n saare ringe K ontakt mellem disse to Bevægelser, der begge rin d er af sam m e Rod og burde arbejde H aand i H aand.
Lad saa være, at m an ikke bør kræve videnskabelige Arbejder af L okalm useernes frivillige .Kræfter; det m aa dog være tilladt at spørge, hvorfor de nye M useer næ sten aldrig nævnes i Amts- tidsskrifterne, og hvorfor Museerne, de ældre som de yngre, ikke søger at virke ogsaa gennem T idsskrifterne, i hvis Læ se
kreds de m aatte k u n n e finde gode Hjælpere. H vorfor for
tæller de aldrig om deres E rhvæ rvelser? H vorfor hører m an næsten aldrig om de Iagttagelser, som gøres af M useum sm æn- dene, og som dog ofte kan være interessante og kun kræ ver en lille N otits? Og hvorfor søger M useerne aldrig gennem A m ts
lidsskrifterne at efterlyse Ting, som de trænger til og særligt gærne vil indsam le? Isæ r for A lm uesagernes V edkom m ende kunde det dog m aaske føre til Resultater. C. A. ,/.
F o rtid og N u tid . II. 4
