Praktik i egen virksomhed

(1)

Praktik i egen virksomhed

Rapport

VIA Studentervæksthus Campus Aarhus N

(2)

Indholdsfortegnelse

1. AFDÆKNING AF VIA SUND’S STUDERENDES MULIGHED FOR PRAKTIK I EGEN VIRK-

SOMHED 3

2. VIA OG MULIGHEDEN FOR AT GÅ I PRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED 4

2.1 METODE 4

2.2 PRAKTIKIEGENVIRKSOMHEDI VIA SUND 4

2.3 PRAKTIKIEGENVIRKSOMHEDIØVRIGE VIA UDDANNELSER 7

3. PRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED UDEN FOR VIA 8

3.1 OPSAMLINGPÅPRAKTIKIEGENVIRKSOMHEDUDENFOR VIA 9 3.2 RAPPORTOMPRAKTIKIEGENVIRKSOMHEDPÅDANSKEUNIVERSITETER 10 4. KONKRETE ANBEFALINGER OG TILTAG AF ”PRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED” 11 4.1 GENERELLEANBEFALINGERTIL ”PRAKTIKIEGENVIRKSOMHED” 11 4.2 KONKRETEANBEFALINGEROGTILTAGPÅ ERNÆRINGOG SUNDHEDSUDDANNELSEN 11 4.3 KONKRETEANBEFALINGEROGTILTAGIVALGFAGET ”FOROGMED PRAKSIS” 13 4.4 ØVRIGETILTAGFOR “PRAKTIKIEGENVIRKSOMHED” PÅ VIA CAMPUS AARHUS N 20

5 KONKLUSION 21

LITTERATURLISTE 23

BILAGSFORTEGNELSE 24

(3)

1. Afdækning af VIA Sund’s studerendes mulighed for prak;k i egen virksomhed

Formålet med projektet er at undersøge, hvilke muligheder de studerende på VIA University Colleges sundhedsuddannelser (VIA Sund) har for at gå i praktik i egen virksomhed, samt det efterfølgende arbejde for at optimere disse muligheder. Projek- tet er EU finansieret og planlagt til at løbe over 2 år med afslutning i december 2020.

Med denne tidshorisont var der fastsat mange effekter af forløbet, bl.a. udviklingen af en forskningsartikel på baggrund af projektet (bilag 1). Da de oprindelige projektejere ikke fik påbegyndt forløbet overtog Peter Keller, som projektleder, med næsten halvandet års forsinkelse. Dette har bevirket, at Peter i samarbejde med Studenter- væksthusets koordinator Campus Aarhus N har måttet være realistisk i tilgangen og prioritere, hvad der skulle undersøges, og hvilke effekter projektet ville opnå.

Overordnet har målet været at afdække VIA Sund’s studerendes mulighed for at gå i praktik i egen virksomhed. Endvidere har der været fokus på at forbedre disse muligheder, hvor der er blevet indhentet inspiration og læring fra andre VIA uddannelser end de sundhedsfaglige. Slutteligt har der været et mål om, at flest mulige studerende fik afprøvet praktikformen.

Repræsentanter for studentervæksthuse på Københavns-, Aarhus Universitet og Er- hvervsakademi Midtvest er blevet kontaktet, da de udbyder praktik i egen virksomhed. Derudover har der været kontakt til medarbejdere fra Fonden for Entreprenør- skab, STARTVÆKST Aarhus, fagforeningen Danske Fysioterapeuter og studerende i VIA University College for at afdække deres erfaringer med og holdninger til Praktik i egen virksomhed.

Der er blevet afholdt workshops med medarbejdere i Studentervæksthus Aarhus Campus N og på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus omhandlende udvikling og forbedringer af eksisterende tiltag.

Af konkrete gennemførte tiltag med studerende, er der afprøvet inddragelse af Stu- dentervæksthuset i Ernæring og Sundhedsuddannelsens forløb med Praktik i egen virksomhed. Dette arbejde har medført en tydeliggørelse af Studentervæksthusets rolle, og der er blevet udarbejdet og afprøvet specifikke krav, som de studerende skal efterleve i samarbejde med Studentervæksthuset (bilag 8). Fire studerende har indtil videre gennemført dette praktikforløb i nye rammer.

Afslutningsvis har valgfaget ”For og med Praksis” fungeret som en test af Praktik i egen virksomhed. Forskellige tiltag er afprøvet, såsom workshops for studerende i valgfaget, hvor de studerende arbejder med konkrete idéer til virksomheder og projekter. De er eksempelvis blevet introduceret til DesignThinking samt prototyping.

Valgfaget er forløbet over to gange med henholdsvis 25 og 27 studerende fra VIA Sund.

(4)

I rapporten vil læseren blive præsenteret for de overordnede fund, efterfulgt af en række generelle anbefalinger for konceptet ”Praktik i egen virksomhed”. Afslutnings- vis vil der være konkrete anbefalinger og tiltag rettet specifikt mod eksisterende for- løb for VIA Sund’s studerende.

2. VIA og muligheden for at gå i prak;k i egen virksomhed

I følgende afsnit belyses en undersøgelse af VIA studerendes mulighed for at kunne gå i praktik i egen virksomhed og en nærmere beskrivelse af de konkrete tilbud, samt de vilkår, som de studerende arbejder under. Først præsenteres den anvendte metode, dernæst resultaterne fra VIA Sund og afslutningsvis de generelle fund fra øvrige uddannelser i VIA University College.

2.1 Metode

Til at afdække mulighederne for praktik i egen virksomhed er der udsendt et kvalita- tivt spørgeskema til alle VIA’s Studentervæksthuse, med henblik på videre fordeling til alle uddannelser på det respektive Campus. Følgende spørgsmål indgik i spørge- skemaet.

1. Er der på nuværende tidspunkt mulighed for praktik i egen virksomhed på uddannelsen?

2. Hvis ja på, hvilket semester?

3. Hvad er kravene for at få lov til at gå i praktik i egen virksomhed, skal man fx skrive en begrundet ansøgning?

4. Hvilke krav skal opfyldes under praktikken, skal fx bestemte læringsudbytter opfyldes, og hvad er læringsudbytternes indhold?

5. Er der en afprøvning af praktikken, og hvilke krav stilles der til den?

6. Hvilke krav er der til vejledning under praktikken, fx faglig og/eller vejleder fra Studentervæksthuset?

De kvalitative svar er inddelt i kategorier VIA Sund og øvrige VIA. I begge grupper er udtaget de uddannelser, som giver de studerende mulighed for at gå i Praktik i egen virksomhed. Alle svar er efterfølgende analyseret.

2.2 Prak;k i egen virksomhed i VIA Sund

Følgende uddannelser har besvaret spørgsmålene: Alle Sundhedsuddannelser i Aarhus (undtaget er bandagistuddannelsen), Holstebro, Viborg og Silkeborg.

(5)

Besvarelserne viser, at det på nuværende tidspunkt er muligt at gå i praktik i egen virksomhed på uddannelserne Ernæring og Sundhed og Global Health and Nutrition i Aarhus på 6. semester, samt på valgfaget ”For og med Praksis” på 7. semester på Campus Aarhus N for alle VIA Sund studerende (bilag2a, 2b).

Herudover er der en del ”måske”, ”i særlige tilfælde” og ”vi vil ikke være helt afvis- ende” besvarelser. På Campus i Holstebro er der en generel vilje til at arbejde med nye praktikformer, for på sigt at åbne for muligheden om Praktik i egen virksomhed (bilag 2k).

I de følgende afsnit beskrives de to steder i VIA Sund, hvor praktik i egen virksomhed på nuværende tidspunkt er muligt, begyndende med Ernæring og Sundhedsud- dannel-sen efterfulgt af valgfaget ”For og med Praksis”.

2.2.1 Ernæring og Sundhed og Global Health and Nutrition

På uddannelserne Ernæring og Sundhed og Global Health and Nutrition i Aarhus er det muligt at gå i praktik i egen virksomhed på 6. Semester. Da retningslinjerne og forløbet er identiske, men kun er gennemført af studerende fra Ernæring og Sund- hedsuddannelsen under projektperioden fremhæves denne uddannelse i rapporten.

For studerende med linjen Klinisk diætetik på Ernæring og Sundhedsuddannelse er det også muligt at gå i praktik gennem valgfaget ”For og med Praksis” på 7. semester.

For at godkendes til praktik i egen virksomhed på 6. semester, skal den studerende aflevere en detaljeret praktikplan, en ansøgning, med indhold af en plan over forlø- bet, samt beskrivelse af, hvordan de vil opfylde læringsmålene og arbejde med nye initiativer (bilag 9). Det er desuden et krav, at de studerende skal have en ekstern kontakt i praktikken, som skal være planlagt og beskrevet i ansøgningen. Kontakten kan være gennem et direkte samarbejde med en virksomhed eller gennem et virk- somhedsbesøg. Det er desuden et krav, at de studerende skal have kontakt til Stu- dentervæksthuset i løbet af praktikperioden.

Krav til de studerende i praktik i egen virksomhed:

● At der i praktikken arbejdes med nye initiativer

● At praktikken ikke er indtægtsgivende

● At der i de længerevarende praktikker (≥6 uger) søges inspiration andet steds fra (fx virksomhedsbesøg)

● At praktikken kan leve op til retningslinjerne for det pågældende semester

● At den studerende udarbejder en detaljeret praktikplan, som skal godkendes af studieretningskoordinator. Praktikplanen skal afleveres senest 4 uger før praktikstart.

(6)

Under praktikperioden tilbydes sparring (efter aftale) med en underviser på Ernæring og Sundhedsuddannelsen, men der er ingen krav om dette. Underviseren fungerer som praktikvært og skal underskrive de formelle dokumenter.

Der skal efter endt praktik afleveres en udvidet praktikbeskrivelse, der dokumenter praktikkens aktiviteter (eksempelvis et kursusprogram, forretningsplan, en markeds- føringsplan, en hjemmeside, avisartikler, uddrag fra en kogebog mv.). Der skal desuden vedlægges en opdateret, detaljeret tidsplan for praktikforløbet.

2.2.2 Valgfaget ”For og med Praksis” Campus Aarhus N

Valgfaget ”For og med Praksis” på 7. semester er åbent for studerende på alle uddannelser i VIA Sund.

I valgfaget starter de studerende et projekt op, enten i egen virksomhed eller i en eksisterende organisation/arbejdsplads. Det betyder, at valgfaget både rummer stu-derende, der er i praktik i egen virksomhed og studerende, der er i samarbejde med andre organisationer. I enkelte tilfælde ses også, at en virksomhed opstår under valgfagsforløbet.

Der er på nuværende tidspunkt ingen særlige krav for, at kunne deltage i valgfaget udover, at man skal følge valgfaget og opfylde kravene til valgfagseksamen (bilag 7).

Der er heller ingen yderligere krav, hvis man under valgfaget går i praktik i egen virksomhed. Et krav for alle I valgfaget er, at der skal arbejdes med noget, der har fagfaglig relevans, også selvom de studerende er en del af en tværfaglig gruppe.

Til den mundtlige eksamen er der to eksaminatorer til stede, en underviser fra valgfaget og en underviser fra den studerendes grunduddannelse. Dette er til sikring for både den faglige relevans og at den entreprenørielle/innovative tilgang i praktikken.

Valgfaget består af 5 workshops, mens yderligere workshops udbydes ved behov (bilag 2b + bilag 5).

De 5 workshops:

Kick off - Intro til valgfaget

Workshop 1 - Kompetencer; personlige og i samarbejde Workshop 2 - Projektledelse

Workshop 3 - Anvendelse af videnskabsteori og metode i projektet Workshop 4 - Præsentationsteknik

Workshop 5 - ”Spring ud” (Næste skridt efter valgfaget, endt uddannelse, eget firma, andet job) (bilag 6)

Udover workshops tilbydes en række projektsparringer. De studerende med behov for sparring kan få individuel sparring fra proceskonsulenter i Studentervæksthuset (bilag 6). Der er ingen krav om, at de studerende skal benytte sig af dette tilbud (bilag 7).

(7)

2.2.3 Opsamling på praktik i egen virksomhed i VIA Sund

Valgfaget ”For og med Praksis” er det eneste sted, hvor alle VIA Sund’s studerende kan gå i praktik i egen virksomhed. Herudover er det muligt på uddannelserne Ernæ- ring og Sundhed og Global Health and Nutrition som de eneste grunduddannelse at afvikle praktik i egen virksomhed. Selvom der er muligheder for praktik i egen virksomhed disse tre steder, er der stadig åbenhed for at optimere forløbene. I den øvri- ge indsamlede empiri tyder udsagn på, at der kunne være mulighed for Praktik i egen virksomhed andre steder, men at der på nuværende tidspunkt ikke findes konkrete tilbud.

2.3 Prak;k i egen virksomhed i øvrige VIA uddannelser

Mulighederne for praktik i egen virksomhed er også undersøgt på VIA University Col- leges øvrige uddannelser (bilag 2c-2m). Følgende uddannelser har besvaret de til- sendte spørgs-mål: Design and Business i Herning, International Marketing i Hor- sens, VIA Bygningskontruktører i Aarhus, Alle uddannelser Campus Silkeborg, Vi- borg pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen Aarhus og alle uddannelser på Campus Holstebro.

I Herning på Uddannelserne for Design og Business er det principielt muligt for alle uddannelser at gå i praktik i egen virksomhed (bilag 2c), ligeledes er det en mulighed på Bacheloruddannelsen International Sales and Marketing Management/Internatio- nal Handel og Markedsføring (bilag 2d). Herudover er det også muligt at gå i praktik i egen virksomhed på 6. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, eller som der besvares i spørgeskemaet ”Der er ikke noget juridisk, der forbyder dette” (bilag 2e). I det følgende præsenteres uddannelserne for Design og Business samt Bachelorud- dannelsen International Sales and Marketing Management/International Handel og Markeds-føring måde at afvikle praktik i egen virksomhed.

2.3.1 VIA Design og Business i Herning

På VIA’s Design og Business uddannelser i Herning er det principielt muligt for alle studerende at afvikle praktik i egen virksomhed. Det foregår på 6. semester og i enkelte tilfælde på 3.semester (bilag 2c).

Kravet for at gå i praktik i egen virksomhed er, at man har en eksisterende virksomhed eller projekt. Det behøver ikke nødvendigvis at være CVR-registreret, men der skal være en dokumenteret aktivitet, fx gennemførte tests, tidligere aktiviteter (pop- shops/-events el. lign), indledende salg eller andet, der indikerer, at det kan udvikle sig til en virksomhed.

Den studerende skal skrive en ansøgning, og ansøgningen skal indeholde kontakt- oplysninger om en ”ekstern kompetenceperson”, som vil være mentor for den studerende i praktikperioden. Den studerende SKAL have minimum en ekstern /branche- /

(8)

professionsperson tilknyttet og have en aftale om, hvordan vedkommende kan bruges under praktikperioden.

Hver ansøgning vurderes af en vejleder. Godkendelsen bygger på, at det er rimeligt at antage, at vedkommende kan profitere af praktik i egen virksomhed og kan opfylde læringsmålene ved praktikken gennem praktik i egen virksomhed. Praktikprøven består af en skriftlig aflevering og en efterfølgende refleksion / afstemning mellem vejleder og studerende.

Der er ingen krav til Studentervæksthus-vejledning undervejs, det er alene den faglige vejleder og de(n) tilknyttede mentor(er), der står for vejledningen af den studerende. Der kan selvfølgelig laves en aftale med vejleder/studerende til Studenter- væksthuset, men det er ikke kutymen (bilag 2c).

2.3.2 Bacheloruddannelsen International Sales and Marketing Management/

International Handel og Markedsførings

De studerende kan komme i praktik i egen virksomhed på uddannelsens 3. semester. Uddannelsen skal godkende de studerendes begrundede ansøgning inklusiv en forretningsmodel og -plan for deres virksomhed. Endvidere har praktikvejlederen (fra uddannelsen) hyppige og fastlagte møder med den studerende i praktikforløbet, hvor der følges op på handleplaner m.v. Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få studerende, der benytter sig af muligheden eller som godkendes til dette forløb. Det har ikke været koordineret med Studentervæksthuset (bilag 2d).

2.3.3Opsamling praktik i egen virksomhed på VIA’s øvrige uddannelser

Fælles for de to eksempler er, at de studerende skal skrive en ansøgning, der skal godkendes af uddannelsen. Derimod har ingen af uddannelserne et krav om, at Stu- dentervæksthusene skal være en del af forløbet.

3. Prak;k i egen virksomhed uden for VIA

I dette afsnit præsenteres mulighederne for praktik i egen virksomhed i uddannelser uden for VIA University College. Følgende uddannelser præsenteres: Aarhus Uni- versitet, Københavns Universitet og Erhvervsakademi Midt Vest.

På Aarhus Universitet kan studerende vælge et projektorienteret forløb med faglige mål, der skal passe til deres uddannelse. De skal ansøge om dette, og ansøgningen skal godkendes af studienævnet. Praktik i egen virksomhed er muligt uden tilknyt- ning til Studentervæksthuset. Studentervæksthuset har derfor ikke indvirkning på, hvordan de studerende afprøves. Vælger de studerende Studentervæksthuset som et ”add on” til praktikforløbet, forpligter de sig til at følge fem obligatoriske works-

(9)

hops. Der er mulighed for skræddersyede workshops og en start-up rådgiver. Fokus på forløbet er ikke på SE-numre, men på læring (bilag 4a).

På Københavns Universitet kan studerende søge om tilladelse på egen uddannelse til at gå i praktik i egen virksomhed. Det er meget forskelligt, hvilke krav der stilles.

De fleste skal aflevere en projektbeskrivelse i forhold til faglig relevans og lærings- mål. Afprøvningen afhænger meget af deres vejleder, men ofte skrives en opgave.

Studentervæksthusene vurderer om en ide/virksomhed er god nok til praktik. Der er under forløbet tilknyttet både en faglig- og en studentervæksthusvejleder. Det under- streges, at det er vigtigt med en tydelig faglighed overfor de studerende og universitetet. Da det skaber tryghed for både de studerende og studienævnet. En grundig gennemlæsning af studieordningen skal sikre, at praktikken kommer til at leve op til kravene. Hertil anses læring som det vigtigste i forløbet også overfor SE numre (bilag 4b).

På Erhvervsakademi Midt Vest er der mulighed for tre praktikformer:

1. I en etableret virksomhed 2. I udlandet

3. I egen virksomhed

Praktikken varer 12 uger og praktik i egen virksomhed er for de få, da det kræver meget af de studerende. Praktikformen har fokus på, at man har tid til at arbejde med sin ide. Endvidere gøres der meget ud af, at de studerende på tværs af deres virksom-heder, ser hinanden som ressourcer, de kan sparre med.

Man skal ansøge om praktikken med tre siders motiveret ansøgning, 2 ½ måned inden praktikken begynder. Ansøgningen uddybes med en samtale, og der er krav om oprettelse af CVR nummer i begyndelsen af forløbet. Under praktikken samles alle studerende, som er i praktik i egen virksomhed, et vist antal gange. Møderne består af et fælles oplæg, eksempelvis om regnskab efterfulgt af individuel sparring. Alle skal deltage i disse oplæg.

Hver mandag kl. 8.00 skal hver praktikant aflevere en milepælsanalyse, der peger en uge frem, og samtidig skal den studerende forholde sig til, hvad der blev nået i sidste uge. Der er vandtætte skodder mellem Studentervæksthuset og grunduddannelsen.

Den faglige vejleder hjælper med faglige spørgsmål og afprøver den studerende i det fagfaglige udbytte (bilag 4c).

3.1 Opsamling på prak;k i egen virksomhed uden for VIA

Der er mange måder, hvorpå uddannelser kan afvikle praktik i egen virksomhed på og hvilke krav som stilles, eksempelvis krav om CVR nummer eller antallet gange med fremmøde. Fælles ved uddannelserne er, at der skal være en faglighed i projek-

(10)

tet til vurdering af en fagfaglig vejleder. Generelt står uddannelsen for afprøvningen, selvom de studerende er tilknyttet Studentervæksthuset.

3.2 Rapport om prak;k i egen virksomhed på danske universiteter

I dette afsnit præsenteres en større undersøgelse af praktik i egen virksomhed og/

eller i en start-up. En start-up er i denne sammenhæng en virksomhed etableret af studer-ende som led i universitetets entreprenørskabs tilbud til studerende. I rapporten kommer en række anbefalinger til praktikformen (bilag 4d) (1).

I 2018 har Fonden for Entreprenørskab foretaget en kvalitativ undersøgelse af praktik i egen virksomhed/ i en start-up på fire universiteter: AU, KU, AAU og CBS. Man har haft fokus på studerende, faglige vejledere og praktiksteder. De anvendte meto- der er deltagerobservationer og interviews. I alt har man interviewet 94 studerende, hvoraf otte har indgået i dybdegående interviews, heraf fire faglige vejledere, 15 start-ups og syv studentervæksthusaktører.

Overordnede konklusioner fra rapporten er, at de studerende og faglige vejledere ønsker en klarere faglig profil. Det skal være tydeligt, om praktikken er en ECTS-givende del af studiet. Praktikken skal være lettilgængelig og et trygt valg for de studerende. Den skal formidles med et fagligt indhold, information om kompetencegivende udbytte og krav på niveau med andre fag. Formidlingen om muligheden for praktik i egen virksomhed bør ske løbende gennem hele uddannelsen og i samarbejde mellem universiteterne og Studentervæksthusene. Praktikformen skal kommunikeres og understøttes af Studentervæksthusene.

I undersøgelsen fremgår det, at startup-miljøet italesættes som en kontrast til det etablerede miljø. Undersøgelsen viser, at vælger man at tale ind i det entreprenante, vil man i højere grad tale ind i en niche målgruppe, og den bredere målgruppe vil fra- vælge muligheden.

I rapporten beskrives at mange studerende har fokus på at ”holde sig oven vande”.

Mange studerende har en følelse af manglende overblik, og hvis de skal gå i praktik kræver det, at universiteterne anerkender dette og hjælper dem med at få overblik- ket, så de kan træffe de rette valg.

Undersøgelsen ser også på, hvilke informationskanaler, der er relevante for at nå ud til de studerende. Her nævnes universitetets hjemmesider, Facebook, de andre studerende, samt fysiske ting som opslag og events på universitetet. Fra de studerende er der et forslag om en fælles digital platform til videndeling og matchmaking. Endvi- dere er der et ønske om alternative kanaler, eksempelvis Instagram eller podcast, som gerne må formidles af andre studerende.

Med udgangspunkt i praktik i egen virksomhed beskriver rapporten desuden, at der er behov for at formidle værdien af praktikformen, og at man synliggør seriøsiteten

(11)

og værdien af at være tilknyttet Studentervæksthuset. Skal praktikken være en suc- ces, er det vigtigt med en klar forventningsafstemning, så praktikanten ved, hvad man går ind til. De faglige vejledere pointerer vigtigheden af, at praktikken lever op til de faglige krav, og at dette kommunikeres til de studerende (1).

Vigtige pointer i rapporten er, at praktikmuligheder skal være synlig for de studerende og et trygt valg, der opfylder krav fra uddannelsen og den faglige vejleder. Uni- versitetet skal være bevidst om, hvordan man markedsfører praktikken, herunder hvilket sprog og rollemodeller der anvendes, eksempelvis en kvindelig rollemodel.

Endvidere anbefales det, at Studentervæksthusene understøtter praktikken, og at værdien af at være tilknyttet Studentervæksthuset bliver bedre kommunikeret.

4. Konkrete anbefalinger og ;ltag af ”Prak;k i egen virksomhed”

Projekt ”Praktik i egen virksomhed” har medvirket til forskellige anbefalinger og tiltag for praktik i egen virksomhed på valgfaget ”For og med Praksis” og Ernæring og Sund-hedsuddannelsen i Aarhus. I de følgende afsnit præsenteres først generelle anbefal-inger fra den oprindelige projektleder efterfulgt af konkrete anbefalinger og tiltag, projektet har medført.

4.1 Generelle anbefalinger ;l ”Prak;k i egen virksomhed”

Ved interview med den oprindelige projektleder for Praktik i egen virksomhed /medarbejder på Ernæring og sundhedsuddannelsen blev følgende pointer udledt. Med- arbejderen efterspørger en beskrivelse af, hvordan VIA håndterer patentmuligheden

”intellectual property right”. Han efterspørger ligeledes modeller for vejledning og mentorordninger. Han ser en mulighed i, at studerende fungerer som mentorer for hinanden gerne mentorer, der kan noget andet end en selv.

Kompendier med materiale om iværksætteri har han ikke gode erfaringer med, de bliver ikke læst. I stedet ønsker han et redskab, der både anvendes som projektsty- ring og ligeledes kan vise vejleder, hvor langt i processen den studerende er, eksempelvis ”Trello”. At afvikle en fysisk udstilling på VIA af deres virksomhed omtales som måde at vise sin virksomhed frem. Medarbejderen nævner også muligheden for en eventuel sponsor-aftale med lasertryk, så de studerende har adgang til visitkort, bannere, t-shirt mm (bilag 4e).

4.2 Konkrete anbefalinger og ;ltag på Ernæring og Sundhedsuddannelsen

I det følgende afsnit præsenteres ønsker og anbefalinger fra studerende og samarbejdspartnere samt konkrete tiltag, der er sket under projekt Praktik i egen virksomhed på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus.

(12)

4.2.1 Tiltag på baggrund af ”Praktik i egen virksomhed”

Der efterspørges mere tydelighed i samarbejdet mellem Ernæring og Sundhedsud- dannelsen og Studentervæksthuset, bl.a. i forhold til rollefordelingen og de krav der stilles til Studentervæksthuset under praktikforløbet (bilag 3a). Som følge af projekt Praktik i egen virksomhed er der kommet en mere tydelig struktur for Studenter- væksthusets rolle i Ernæring og Sundheds praktikforløb. Der skal nu være mindst tre vejledninger med en proceskonsulent fra Studentervæksthuset, samt en Grow Spar- ring, en særlig sparringsform, hvori der indgår et reflekterende team og modellen for samtalen er ”Grow a Business” forretningsmodellen (5). Den studerende skal, hvis det er muligt, også deltage i en Grow Sparring med en anden studerende.

Som følgevirkning af projekt Praktik i egen virksomhed blev der inden praktikken im- plementeret nedenstående tiltag (bilag 8).

Plan for møder i Studentervæksthuset under Praktik i egen virksomhed:

1.møde: Intro til forløbet, og en foreløbig snak om, hvad virksomheden omhand- ler.

2.møde: De studerende har hjemmefra analyseret deres virksomhed ud fra

“Grow a Business”-modellen. Til mødet med vejleder får de sparring på deres analyse.

3.møde: De studerende skal pitche deres ide 3- 5 min. og indgå i en ”Grow Spar- ring” med et reflekterende team.

4.møde: De studerende får sparring på et konkret emne efter eget valg eksempelvis forretningsplan, prototype, interessentanalyse eller andre relevante områ- der (vejleder skal kende emnet minimum 2 hverdage inden sparringen)

5.møde: De studerende medbringer en projektplan, som rummer både praktik- forløbet og plan for det år, der kommer efter endt praktikforløb.

4.2.2 Anbefalinger fra studerende i “Praktik i egen virksomhed” på Ernæring og Sundhedsuddannelsen

Efter første praktikforløb med mulighed for Praktik i egen virksomhed på Ernæring og Sundhedsuddannelsen er to virksomheder blevet interviewet. En virksomhed var CVR-registeret. Nedenstående er en opsummering fra interviewene (bilag 3d).

De interviewede virksomheder efterspørger klare rammer for praktikforløbet. De har haft en oplevelse af, at nye retningslinjer og formalia for ansøgning om Praktik i egen virksomhed var undervejs, men endnu ikke har været fast defineret. Derfor efter- spørges klare retningslinjer for, hvad det kræves at gå i Praktik i egen virksomhed.

En virksomhed mener, det er for let at blive godkendt til Praktik i egen virksomhed,

(13)

mens den anden virksomhed er i tvivl om godkendelsesgrundlaget. Selve praktikken har begge virksomheder været meget tilfredse med. De ytrer, at det gode ved praktik-forløbet var tiden til fordybelse i egen virksomhed. Herunder støtten og sparring fra både grunduddannelsen og Studentervæksthuset. En af virksomhederne nævner, at sparringen har udvidet deres horisont, og at de forskellige sparringer har været med til at facilitere gavnlige processer for virksomheden. Begge virksomheder føler sig udrustet til at tjene penge efter endt praktik, hvorfor praktikken har været et godt startskud, hvor de har fået mod til at fortsætte. Under emnet om forbedringsmuligheder nævnes et ønske om en afsluttende sparring med fokus på næste skridt. Virk- somhe-den med CVR-nummer benævner også en stor barriere i forhold til kravet om, at prak-tikken ikke må være indtægtsgivende, da det har haft betydning for om- lægning af strategier og dermed dobbeltarbejde.

Begge virksomheder har haft samarbejde med en ekstern organisation, og giver ud- tryk for et udvidet netværk med mulighed for fremtidige samarbejdspartner. En udfordring de ellers oplever ved grunduddannelsen tilgang til praktikmuligheden, da ikke alle undervisere mener udbyttet i forhold til netværk er stort nok, hvorfor Praktik i egen virksomhed ikke altid ses anerkendt på uddannelsen. Blandt medstuderende oplever de interviewede studerende dog en øget interesse for muligheden.

4.2.2 Perspektivering for “Praktik i egen virksomhed” på Ernæring og Sundhed Det er blevet tydeligt gennem det øgede fokus på studerende, der er i Praktik i egen virksomhed, at der er behov for at sætte rammerne tydeligt op for de studerende.

Det skal være meget klart, hvad der forventes af dem og rollerne mellem grunduddannelsen og Studentervæksthuset skal være klare. Således anbefales det, at de studerende tildeles en praktikvejleder på grunduddannelsen, der skal sikre de fagfaglige mål med praktikken, dette gøres gennem mindst tre samtaler, en før, under og i slutningen af praktikken. Denne praktikvejleder skal gerne have tæt kontakt med proceskonsulenten i Studentervæksthuset, for at sikre, at den studerende oplever en koordineret og fælles indsats for at opnå det bedst mulige praktikforløb for de studerende. Lignede betragtninger kan indtænkes på Global Health and Nutrition.

4.3 Konkrete anbefalinger og ;ltag i valgfaget ”For og med Praksis”

I afsnittet præsenteres ønsker og anbefalinger fra studerende og samarbejdspartnere samt konkrete tiltag, der er sket under projekt Praktik i egen virksomhed.

4.3.1 Anbefalinger: Interview med VIA Sund studerende inden projektstart Anbefalingerne i dette afsnit er fra tre VIA studerende, der har deltaget i et fokus- gruppeinterview omhandlende Praktik i egen virksomhed foretaget af ekstern interviewer. De studerende er en del af inkubator miljøet. Én har deltaget i valgfaget For og med Praksis 2019, hvor hun var i praktik i egen virksomhed (bilag 3a).

(14)

I interviewet med studerende omhandlende Praktik i egen virksomhed, efterspørges der klare rammer. De mener, studerende, som skal indgå i praktikforløbet, skal være screenet af Studentervæksthuset, at forløbet skal indeholde en kombination af workshops, fælles og individuel vejledning, og at der skal stilles krav til studerende om,

“at prøve noget af” i praktikken. Det kunne eksempelvis være en prototype eller konkret aftale med samarbejdspartner. De efterspørger oplæg fra eksterne samarbejdspartner, og at VIA kan tilknytte de studerende et netværk / erhvervsnetværk, som de også kan anvende efter endt praktikforløb. Derudover ønsker de studerende at lære noget nyt og brugbart, og samtidig skal forløbet være individuelt tilpasset til den enkelte studerende. Den individuelle tilpasning kan ske på baggrund af en beskrivelse af den studerendes idé eller projekt inklusiv målsætning og præsentation af bag- grundsviden. Her må en vejleder gerne udfordre dem til at se skæve vinkler på deres faglighed. De studerende nævner ligeledes et mentorkorps som en mulighed, det vil sige at eksterne med erfaringer fra iværksætteri. Herudover omtales det som positivt, at praktikken kan bruges som et springbræt til et bachelorforløb (bilag 3a).

I en efterfølgende samtale med intervieweren tilføjes det, at det er vigtigt Studenter- væksthuset tidligt i studiet gør opmærksom på praktikmuligheden. Nogle studerende ser det og-så som et dilemma, at de ikke må tjene penge i praktikken (bilag 3b). Et ønske er her muligheden for at søge penge til praktikken, eksempelvis til at trykke visitkort.

Sammenfattende fra interviewet ønsker de studerende et struktureret individuelt tilpasset forløb med både workshops og vejledning. Indholdet skal være nyt og an- vendeligt. Der skal stilles krav, så de udfordres til at afprøve ideen. Herudover er der ønsker om netværk, økonomisk støtte, eksterne samarbejdspartnere, mentorer og udfordring på faglighed. Muligheden for at kunne anvende praktikken til et efterføl- gende bachelorprojekt anses som positivt. Tidlig information om praktik muligheden er vigtigt, og det er dilemmafyldt at starte en virksomhed, der ikke må tjene penge.

4.3.2 Anbefalinger: Interview med konsulent fra STARTVÆKST Aarhus om valgfaget ”For og med Praksis”

For at blive udfordret på indholdet i valgfaget For og med Praksis blev en konsulent fra STARTVÆKST Aarhus inviteret til sparring på det nuværende koncept. Af sparringen udledes følgende. I begyndelsen af forløbet vil det være relevant med en per- sonlighedsprofil for at kortlægge, hvad gruppen mangler af kompetencer, hvoraf vedholdenhed nævnes som den mest væsentlige. Det anbefales at afholde en workshop, der har fokus på de studerendes drømme, eventuelle udfordre, og hvad de forskellige professioner kan. Som eksempel omtales sygeplejersker, som en fag- gruppe med stor viden og forståelse om sundhedssystemet, fagsproget, og derfor i iværksættersammenhænge ville være egnede til at følge personer til sundhedsun- dersøgel-se, da de forstår fagsproget, kan stille relevante spørgsmål og dermed vir- ke som ekstra sikkerhed for en god undersøgelse og behandling.

(15)

Konsulenten savner et bedre samarbejde på tværs af Studentervæksthuse i Aarhus mellem de enkelte videregående uddannelser og erhvervsfremmesystemet. Endvi- de-re taler han om vigtigheden af, at valgfaget tilpasses, så alle praktikanter får hver deres individuelle forløb.

I forhold til afvikling af eksamen foreslår konsulenten, at den studerende skal medbringe et skriftligt produkt eksempelvis med udgangspunkt i en mini forretningsplan eller GANT-skema. Herudover foreslås det, at de studerende stiller fire til fem relevante spørgsmål, som danner udgangspunkt for en samtale. En mulighed kunne og- så være, at de studerende skal pitche for et panel, hvor de selv beslutter, hvem pitchen skal rettes imod. Kvaliteten af pitches i forhold til den valgte modtager kan ind- gå i bedømmelsen (bilag 4f).

4.3.3 Anbefalinger: Interviews med studerende på “For og med Praksis” efterå- ret 2020

Under projektperioden for Praktik i egen virksomhed er valgfaget For og med Praksis afholdt to gange. Efter sidste forløb er der foretaget to fokusgruppeinterviews og et enkeltpersonsinterviews med studerende fra valgfaget (bilag 3c).

Alle de interviewede studerende oplever, den største styrke ved valgfaget er de frie rammer uden deadlines. Da der ikke er krav om, at skulle kvalificere sig til valgfaget gennem en ansøgning har de studerende forskellig udgangsposition ved opstart, derfor er de interviewede studerende alle af en holdning om, at et faciliteret proces- forløb vil bremse nogle projekter/virksomheder, hvorfor de frie rammer med workshops er en god struktur for valgfaget. Trods frie rammer føler de sig ‘holdt i hånden’

gennem individuelle sparringer, hvilket alle fremhæver som meget givende. Alle de interviewede har løbende skrevet logbog, hvorfor de ser et krav om en ugentlig afle- veret logbog med eksempelvis en milepælsanalyse for perioden som en god idé. De nævner, det muligvis vil kunne styrke deres proces grundet krav om ugentlig mål- sætning.

Flere af de interviewede studerende nævner at have styrket egen kompetencer inden for eksempelvis projektledelse og personlige kompetencer gennem workshops.

De ser derimod forbedringsmuligheder i udbyttet af de afholdte workshops. Forslag lyder både på en litteraturliste til oplæggene, samt at afholdte workshops i højere grad består af anvendelse af oplæggene ind i eget projekt/virksomhed. Eksempelvis konkret kommunikationsteknikker, der under workshoppen skal afprøves og efterføl- gende fremlægges med refleksion om udbyttet. De interviewede studerende ytrer også et ønske om workshops, der indeholder en mere forretningsorienteret tilgang her nævnes økonomi og basisviden om virksomhedsopstart (CVR, virksomhedstyper mv.). Dette kunne være gennem eksterne samarbejdspartner. En studerende næv- ner, at valgfaget i højere grad har udrustet hende til projektledelse frem for det at

(16)

drive egen virksomhed. Alle interviewede nævner derimod, at valgfaget har givet dem mod og inspiration til opstart af egen virksomhed.

4.3.4Valgfaget “For og med Praksis” og tiltag i 2020

I projekt Praktik i egen virksomhed har valgfaget For og med Praksis fungeret som en mulighed for at afprøve praktik i egen virksomhed med henblik på udvikling og optimering.

Valgfaget har eksisteret i tre år og er et syv ugers valgfag for alle på 7. semester i VIA Sund. Studentervæksthuset står for afholdelse af valgfaget og eksaminere de studerende i samarbejde med grunduddannelsen. Det er valgfrit, om man går i praktik i egen virksomhed, eller om man vælger at gå ind i en eksisterende organisation med henblik på udvikling af denne. De studerende kan ligeledes arbejde individuelt eller i grupper, hvor langt de fleste vælger at være i en gruppe.

I projektperioden for Praktik i egen virksomhed blev der afviklet to valgfagsforløb. I forårs forløbet 2020 var der 25 deltagere og på efterårsforløbet 27 deltagere. Delta- gerne på valgfaget repræsenterede de fleste af uddannelserne på VIA Sund på nær Psykomotorik, Bandagist, Global Health and Nutrition uddannelserne.

Som anbefalet i rapporten fra Fonden for Entreprenørskab (1) reklamers der løbende for valgfaget i løbet af de studerendes grunduddannelse, hvilket blandt andet foregår i faget ”Careers in action”, CIA, et EU finansieret projekt, hvor VIA Studentervækst- hus Campus Aarhus N i samarbejde med grunduddannelsernes underviser de respektive grunduddannelser i innovation og entreprenørskab. CIA-undervisningen er fordelt på to til tre semestre på grunduddannelserne (2). Den løbende undervisning giver en god mulighed for at skabe opmærksomhed om valgfaget og giver samtidig en fortrolighed med Studentervæksthuset og de tilknyttede undervisere. Dette kan ligeledes være med til at skabe noget af den tryghed, som de studerende, ifølge rapporten fra Fonden for Entreprenørskab, søger (1).

Valgfagets mål er, at studerende opnår læring inden for det innovative og entrepre- nørielle med en faglig relevans. Dette ligner det, som København- og Aarhus Univer- sitet sigter mod (bilag 4a, 4b). I VIA Studentervæksthus Campus Aarhus N er ønsket, at flere studerende ser muligheden for at opstart egen virksomhed eller indgå i et in- novativt samarbejde med en ekstern organisation. Særligt studerende fra sundheds- uddannelserne som bioanalytikere og sygeplejersker ses meget sjældent at starte egen virksomhed. På valgfaget har en intraprenøriel eller entreprenøriel tilgang samme værdi, derfor er valgfaget for alle interesserede uanset innovativ tilgang. Der er altså ikke et krav om, at den studerende skal gå i praktik i egen virksomhed.

Der er ingen krav om, at skulle kvalificere sig til valgfaget gennem en ansøgning.

Dette står i kontrast til flere andre uddannelsessteder og praktik i egen virksomhed.

Et argument kan være, at de studerende vil tage det mere alvorligt, hvis der er krav

(17)

om ansøgning for at gå i praktik i egen virksomhed. Da det kan være svært at rekrut- tere sundhedsstuderende til iværksætteri ønsker VIA Studentervæksthus Campus Aarhus N ikke at besværliggøre start af egen virksomhed. Vi har oplevet at studerende, der ellers ikke troede, de skulle være iværksættere kaste sig ud i iværksætter.

Slutteligt er der en mundtlig eksamen, hvor den studerende afprøves i anvendelse af faglighed og teori i forhold til projektet, samt hvor langt de er nået med projektet. Ek- saminationen er ens, hvad enten man starter egen virksomhed eller arbejder med et andet projekt.

I vores eksamensform vurderes både den innovative/intraprenøriel eller entreprenø- riel tilgang samt den fagfaglige relevans af en repræsentant for Studentervæksthuset og en repræsentant for grunduddannelsen. Dette er anderledes fra praktikforholdene på universiteterne, hvor det er faguddannelsen, der står for afprøvningen (bilag 4a + 4b)

Der foreslås en form for monitorering af de studerendes proces, eksempelvis ved brug af Trello (bilag 4e) for at sikre fremgang i de studerendes projekter, og give un- derviserne mulighed for at kunne følge processen. Under interview med studerende fra sidste valgfagsperiode fremgår det at anvendelse af obligatorisk logbog vil være en hjælp (bilag 3c). Studerende fra efteråret er glade for de frie rammer, men ser po- sitiv på kravet og udbyttet heraf. En logbog vil være et passende krav, der stadig giver frihed og hjælper med struktur og facilitering af processen.

Valgfaget består af forskellige workshops og individuel sparringer. På de enkelte workshop afholdes korte teoretiske oplæg, hvorefter de studerende arbejder med anvendelsen af teorien i eget projekt (bilag 5 + bilag 6). Studerende fra sidste valg- fagsforløb har et ønske om at arbejde mere med indholdet og reflektere over processen. Ligeledes er der et ønske om workshops, der har en mere forretningsorienteret karakter eksempelvis om økonomi og virksomhedsopstart (bilag 3c).

Som en del af projekt Praktik i egen virksomhed tilbød vi ekstra workshops og sparring til de studerende, der overvejede at starte egen virksomhed. Syv deltog i dette ekstra forløb i foråret 2020 og 8 deltog i efteråret 2020. Undervejs pitchede de for- skel-lige projektgrupper om deres virksomhedsideer og modtog fælles sparring. Ef- terfølg-ende workshop omhandlede DesignThinking ud fra 5F modellen (4). Begge tilbud blev godt modtaget, og der var en god energi og deltagelseslyst blandt de studerende. Ligeledes blev de studerende i foråret tilbudt en workshop med to kaospilo- ter omhand-lende Design Sprint, fem projekter deltog i dette to dages forløb. Alle kom meget inspirerende tilbage med konkrete idéer og handleplaner for næste skridt.

Interview med konsulenten fra STARTVÆKST Aarhus har sat gang i nye tanker i forhold til indholdet, bl.a. at lade de studerende arbejde med deres drømme, da det giver energi og motivation (bilag 4f). Dette kan gøres ved hjælp af eksempelvis et Vi-

(18)

sionboost, hvor de studerende arbejder med drømme, deres kompetencer, og muligheder for at arbejde hen imod drømmen (3). Konsulenten fra STARTVÆKST Aarhus eksemplificerede ligeledes, hvordan man kan udfordre de studerende på deres faglighed. Det vil sige, hvordan man som underviser kan arbejde med fundamentet af det, de har lært, og derved hjælpe med at få den studerende til at se nye måder at bruge sit fag på (bilag 4f). Dette svarer også til de studerendes ønsker om, at blive udfordret på deres faglighed (bilag 3a).

Som led i valgfaget For og med Praksis blev de studerende introduceret til VIA’s Ma- kerspace, fordi de herigennem får mulighed for let og billigt at kunne investere i produkter som eksempelvis T-shirts, 3D print m.m. Denne mulighed lever op til en af de interviewedes ønske om at få materiel hjælp til start af virksomhed (bilag 3a). Et sponsorat til de studerende er en mulighed, der også foreslås (bilag 4e), om det er nødvendigt, når mange produkter kan fremstilles meget billigt internt i makerspace kan undersøges. De studerende nævner, at hvis man skal have del i en pengepulje skal man ansøge (bilag 3a), det samme kunne være gældende ved et sponsorat.

Valgfaget giver mulighed for tværfaglighed, og foråret 2020 var der en gruppe bestå- ende af to bioanalytikere og en sygeplejerske. En udvidelse af dette kunne være at åbne valgfaget for alle VIA’s uddannelser og dermed give mulighed for, at endnu flere forskelligartede kompetencer kunne kombineres. Muligheden for brug af mentorer og inddragelse af studerende med en anden viden end sundhedsfaglig foreslås (bilag 3b + bilag 4e). En mere faglig forskelligartet deltagelse på valgfaget vil kunne skabe et mere fagligt varieret netværk, selvom det ikke erstatter mentorer. Et bedre samarbejde på tværs af Studentervæksthuse, også udenfor VIA, kunne være med til at danne grobund for en større faglig spredning og en mentorordning.

Under valgfagsperioden har flere studerende brugt valgfaget som afsæt til deres bachelorprojekt. Dette stemmer overens med interviews af studerende, der ser dette som en god mulighed (bilag 3a). Gennem bachelorprojektet kan man arbejde videre med en særlig viden, som kan optimere egen virksomhed.

Eksamen

I foråret 2020 ønskede vi med afsæt i projektet Praktik i egen virksomhed at afprøve ny eksamensform med hele holdet. En mundtlig eksamen. Grundet COVID-19 nåede en tredjedel af holdet at afholde denne eksamen, mens de resterende måtte aflevere en skriftlig opgave. Begrundelse for den mundtlige eksamen har været, at valgfaget generelt har fokus på verbal kommunikation eksempelvis fra workshop om pitch og kropssprog.

I efteråret 2020 lykkedes det at afvikle den mundtlige eksamen med hele holdet. Ek- samen efterlader et indtryk af en form, der fungerer med en god fordeling mellem den fagfaglige del og det innovative/entreprenørielle indhold. Bedømmelsen, som skete i samarbejdet mellem en eksaminator fra Studentervæksthuset og en faglig eksaminator var ligeledes velfungerende.

(19)

Samtale med konsulenten fra STARTVÆKST Aarhus har givet nye ideer eksempelvis at lade eksamen tage udgangspunkt i et mindre skriv med en mini-forretningsplan. En anden mulighed var, et krav til valg af modtager for pitch. Eksaminatorerne vil skulle bedømme, kvaliteten af pitchen i forhold til valgte modtager og budskab hertil. Herud-over nævner konsulenten muligheden for, at den studerende skal stille fire relevante spørgsmål til eksaminatorerne og bedømmes på relevansen af disse for at skabe en mere dynamisk eksamen (bilag 4f).

Medarbejderen fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen foreslår, at de studerende laver en udstilling i atriet på Campus, hvor projekterne præsenteres (bilag 4e), hvilket eventuelt kunne indgå i bedømmelsen til eksamen.

Efter evaluering af eksamen i foråret 2020 har vi valgt også at bedømme de studerende på deres resultater. Dette er gjort, da vi ønsker handling, at de studerende gør noget, kommer ud af bygningen og ikke sidder og venter i flere dage på at få et interview. Ændringen er foretaget på baggrund af enkelte studerende, som ikke anvendte perioden optimalt. Som resultat heraf var oplevelsen til eksamen efteråret 2020, at de studerende havde været effektive i valgfaget og ikke havde ladet sig begrænse af lukkede døre, men i stedet søgt andre veje.

4.2.5 Perspektivering på ”For og med Praksis” - implementering af nye tiltag I samarbejde med kollegaer på valgfaget Peter Errboe Jensen, Birgitte Woge Niel- sen, samt timelærer og tidligere deltager i valgfaget Christina Søby har projektleder Peter Keller arbejdet med udvikling af valgfaget.

Det har givet anledning til følgende tanker omkring forbedring af de afholdte workshops:

● Inden Kick off - skal de studerende have forberedt et Visionboost. Det vil sige de studerende skal have gjort sig klart, hvilke drømme de har, hvad de har med sig af kompetencer, og hvordan de vil arbejde hen imod deres vision.

○ Visionboost kan eventuelt anvendes i den efterfølgende workshop omhandlende personlige kompetencer. En workshop som også kunne inde-holde muligheder i ens profession.

● Workshops skal i højere grad indeholde opgaver, hvor de studerende anven- der emnet i relation til eget projekt

● Til hver workshop skal der følge en litteraturliste

● DesignThinking og prototyping workshop skal være en obligatorisk workshop i valgfaget

● Spring ud workshoppen kan med fordel inddrage mere om opstart af egen virksomhed. Det vil være relevant med muligheden for at hente eksterne undervisere ind (eksempelvis revisor, markedsføring specialist mm)

● Der skal være en litteraturliste til hver workshop

● Logbog: til anvendelse under sparring, samt kvalificering af processen

(20)

Organisering af valgfaget kan også overvejes. Skal de studerende inddeles i to hold efter om de er intra- eller entreprenante? Det forventes at en sådan inddeling giver bedre mulighed for en undervisning, der er mere tilpasset deltagernes behov.

Flere overvejelser til forbedring af eksamen er vendt. Skal de studerende medbringe en litteraturliste på anvendt litteratur? Skal de dokumentere deres tidsforbrug og dermed arbejdsgang? Skal de studerende lave en udstilling i atriet på Campus? En anden mulighed er, at studerende efter eksamen obligatorisk skal modtage feedback og reflektere over forløbet individuelt eller som gruppe.

4.4 Øvrige ;ltag for “Prak;k i egen virksomhed” på VIA Campus Aarhus N

Gennem projektet har der også været fokus på overgangen fra studieliv til virkelighed med egen virksomhed. Som det fremgår i de foretaget interviews, kan det være vanskeligt for de studerende at bruge alt den tid, der er nødvendig for at få disse virksomheder skubbet i gang, samtidig med at studere. Som sikkerhedsnet i denne overgang har VIA Studentervæksthus Campus Aarhus N iværksat to øvrige tiltage. I det følgende afsnit præsenteres tiltagene.

4.4.1 Dimitterede iværksættere

I samarbejde med Aarhus Kommune har VIA Studentervæksthus Campus Aarhus N iværksat et forløb for dimitterede iværksættere, med formålet at forbedre forudsæt- ningerne for at kunne udvikle egen virksomhed og dermed fungere som sikkerhedsnet for en talentmasse i overgangen fra studerende til dimittend. Forløbet er på 12 uger og for de dimittender, der har været tilknyttet studentervæksthuset gennem deres studietid. Økonomisk er dimittenderne dækket af A-kassen med fritagelse fra job- søgning i ambitionen om en økonomisk bæredygtig virksomhed på sigt. Gennem rå- dgivning og workshops i individuelt tilrettelagt forløb, kan Studentervæksthuset støtte potentielt bæredygtige virksomheder og give dimittenderne mulighed for at skabe job i egen virksomhed. Dimittenderne har derved mulighed for at deltage i ud-valgte workshop, sparringer med Studentervæksthuset proceskonsulenter, måned-lige mø- der i Inkubatoren med andre iværksættere og mulighed for teamprofil. Efter behov vil der desuden være mulighed for kontakt med jurist og revisor (bilag 10).

4.4.2 Female Upcomers

Støttet af Fonden for Entreprenørskab har VIA Studentervæksthus Campus Aarhus N opstartet netværket Female Upcomers. Målet er et netværk for kvinder, som er fagligt, inspirerende, støttende samt en katalysator for personlig og entreprenøriel udvikling. Netværket skal fungere som et sikkerhedsnet i overgangen fra studieliv til virkelighed. En virkelighed, som er præget af, at kvindelige iværksættere kun får 1%

af den samlede investeringskapital (6).

(21)

Forskning viser, at netværk generelt betyder utrolig meget for den enkelte startups’

overlevelse, og at kvinder gennem netværk lettere kommer i kontakt med investorer og venturekapitaliser med mulighed for finansiering. Med netværket ønskes det endvidere, at fremme det entreprenørielle potentiale hos de studerende, men også at modvirke en ensomhedsfølelse hos netop de entreprenørielle studerende, som går på uddannelser, hvor der er fokus på de traditionelle jobs fremfor entreprenørskab.

5 Konklusion

Det EU finansieret projekt “Praktik i egen virksomhed” har undersøgt, hvilke muligheder de studerende på VIA University Colleges sundhedsuddannelser (VIA Sund) har for at gå i praktik i egen virksomhed i arbejdet for at optimere disse muligheder til gavn for flest mulige studerende. Gennem spørgeskemaer blev mulighederne for praktik i egen virksomhed afdækket i VIA Sund, samt andre uddannelser i og udenfor VIA. I VIA Sund viste det sig at være muligt at gå i praktik i egen virksomhed gennem valg-faget “For og med Praksis” samt på uddannelserne Ernæring og Sundhed og Global Health and Nutrition i Aarhus.

For optimering af de eksisterende tiltag er der blevet indhentet inspiration og læring fra andre uddannelser med muligheder for praktik i egen virksomhed. Repræsentan- ter for Studentervæksthuse på Københavns-, Aarhus Universitet og Erhvervsaka- demi Midtvest er blevet kontaktet, samt medarbejdere fra Fonden for Entreprenør- skab, STARTVÆKST Aarhus og fagforeningen Danske Fysioterapeuter. Derudover er der foretaget interviews med studerende i VIA til afdækning af deres erfaringer og holdninger til Praktik i egen virksomhed. Sidst er der afholdt workshops med medarbejdere i Studentervæksthus Aarhus og på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus omhandlende udvikling og forbedringer af eksisterende tiltag.

Af konkrete gennemførte tiltag med studerende, er der afprøvet inddragelse af Stu- dentervæksthuset i Ernæring og Sundhedsuddannelsen forløb med Praktik i egen virksomhed. Dette arbejde har medført en tydeliggørelse af Studentervæksthusets rolle i praktikken. Derudover er der blevet udarbejdet og afprøvet specifikke krav, som de studerende skal efterleve i samarbejde med Studentervæksthuset (bilag 8).

Fire studerende har indtil videre gennemført dette praktikforløb i nye rammer.

Valgfaget ”For og med Praksis” har fungeret som en test af Praktik i egen virksomhed. Forskellige tiltag er afprøvet, som workshops, hvor de studerende arbejder med konkrete idéer til virksomheder og projekter. De er eksempelvis blevet introduceret til DesignThinking samt prototyping. Med slutevaluering fra studerende arbejdes der fremadrettet også med workshops med mere en forretningsorienteret tilgang, samt workshops som i højere grad indeholder afprøvelse af tillært viden. Valgfaget er for- løbet over to gange med henholdsvis 25 og 27 studerende fra VIA Sund.

(22)

Afslutningsvis har projektet inspireret til to nye tiltag i VIA Studentervæksthus Cam- pus Aarhus N, Dimitterede iværksættere og Female Upcomers. Tiltag, der skal fungere som sikkerhedsnet i overgangen fra studieliv til virkelighed med egen virksomhed, samt være katalysator for entreprenøriel udvikling.

Projektet Praktik i egen virksomhed har samlet optimeret de studerendes mulighed for at gå i praktik i egen virksomhed og medvirket til entreprenøriel udvikling af studerende i VIA Sund.

(23)

LiReraturliste

1. Praktik i studenter startups på de danske universiteter - en antropologisk be- hovsafdækning 2019 [Internet] Fonden for Entreprenørskab [Henvist

19.03.2020] Tilgængelig hos: https://www.ffe-ye.dk

2. CIA - Careers In Action. Pjece udarbejdet af VIA University College Studen- tervæksthuse

3. VisionBoost [Internet] VIA University College [Henvist 20.11.2020] Tilgænge- lig hos: https://viaucdk-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/bin_viauc_dk/ERn- V5fPXpuVPoyY7yHsfXOYB8ANNczeuiwq00mHFYGejxQ ?e=vxrHQY 4. Strategic Design Practice + model [Internet] McElherson P. [Henvist

20.11.2020] Tilgængelig hos: https://www.strategicdesignpractice.org/

5. Grow af Buisness [Internet] VIA University College [Henvist 20.11.2020] Til- gængelig hos: https://www.via.dk/samarbejde/entreprenoerskab-i-via/publika- tioner-om-entreprenoerskab

6. Investeringskapital 2018 [Internet] Nordic Startup Founding [Henvist 20.11.2020] Tilgængelig: https://my.visme.co/projects/pvgzwrvv-18r27vwg- mo8w26qz

(24)

Bilagsfortegnelse

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ………..……… 25 BILAG 2: BESVARELSER PÅ SPØRGESKEMAER ……… 28

2a) Ernæring og sundhedsuddannelsen, Aarhus

2b) Valgfaget ”For og med Praksis”, VIA Campus Aarhus N 2c) Uddannelse Design og Business, Herning

2d) Bachelor uddannelsen International Sales and Marketing Management/ International Handel og Markedsførings

2e) VIA Bygningskonstruktør/Constructing Architect 2f) Alle uddannelser på Campus Silkeborg

2g) Pædagoguddannelsen, Randers

2h) Campus Viborg (VIA Uddannelser), udledte pointer efter samtale 2j) Ingeniøruddannelserne, Horsens

2i) Socialrådgiveruddannelsen, Aarhus

2k) Campus Holstebro, udledte pointer efter samtale

2l) Campus Aarhus N, Peter Keller Hansen udledte pointer efter samtale med medarbejdere på alle uddannelser

2m) VIA Entreprenørskab, Herning, udledte pointer efter samtale

BILAG 3: INTERVIEWS MED STUDERENDE ………. 34 3a) Interview med studerende fra VIA Inkubatoren Campus Aarhus N

3b) Udledte pointer af samtale med interviewer, iværksætter tidl. VIA studerende 3c) Pointer udledt fra studerende på valgfaget For og med Praksis efteråret 2020

3d) Pointer udledt fra studerende i Praktik i egen Virksomhed på Ernæring og Sundhedsud- dannelsen

BILAG 4: POINTER UDLEDT FRA SAMTALER OM ”PRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED” ……. 41 4a) Pointer udledt fra samtale med Aarhus Universitet

4b) Pointer udledt af samtale med Københavns Universitet 4c) Pointer udledt fra samtale med Erhvervsakademi Midtvest

4d) Pointer udledt af samtale med Fonden for Entreprenørskab, omhandlende rapport 4e) Pointer udledt fra samtale med MB, medarbejder på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus og oprindelig projektleder på ”Praktik i egen virksomhed”

4f) Pointer udledt fra samtale med STARTVÆKST Aarhus - hvad vi kan gøre bedre i valgfaget

”For og med Praksis”?

BILAG 5: VALGFAG ”FOR OG MED PRAKSIS” ……… 44 BILAG 6: PROGRAM FOR VALGFAGET ”FOR OG MED PRAKSIS” ………. 46 BILAG 7: KRAV VALGFAGSEKSAMEN “FOR OG MED PRAKSIS” ……… 49 BILAG 8: ”PRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED” ERNÆRING OG SUNDHEDSUDDANNELSEN .. 51 BILAG 9: KRAV TIL ”PRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED” ERNÆRING OG SUNDHEDSUDDAN- NELSEN I AARHUS ………..52

GUIDELINESFOR INTERNSHIPIN YOUR OWN COMPANY ANSØGNING: PRAKTIKIEGENVIRKSOMHED 2020

BILAG 10: DIMITTERENDE IVÆRKSÆTTERE ………. 56

(25)

Bilag 1: Projektbeskrivelse

(26)

(27)

(28)

Bilag 2: Besvarelser på spørgeskemaer

Besvarelser fra spørgsmål sent til VIA studentervæksthuse 2a) Ernæring og sundhedsuddannelsen, Aarhus

1. Er der på nuværende tidspunkt mulighed for praktik i egen virksomhed på uddannelsen?

Ja det er der, og det er noget af det vi er opmærksomme på og ved at kvalificere

6. semester + valgfagsperioden på 7. semester (Dog kan KD kun vælge 7.

semester)

Yes det skal man, med en plan for hvad man ønsker at opnå, opfyldelse af læringsmålene og hvilke aftaler der er lavet. Man skal have kontakt ud af hu- set og man skal være i kontakt med studentervæksthuset.

• At der i praktikken arbejdes med nye initiativer

• At praktikken ikke er indtægtsgivende

• At der i de længerevarende praktikker (≥6 uger) søges inspiration andet steds fra (fx virksomhedsbesøg)

• At praktikken kan leve op til retningslinjerne for det pågældende semester

• At den studerende udarbejder en detaljeret praktikplan, som skal godkendes af studieretningskoordinator. Praktikplanen skal afleveres se- nest 4 uger før praktikstart, gerne før for at få praktikken godkendt så tidligt som muligt.

Se ovenfor

Ikke rigtig og så alligevel. Der tilbydes sparring (efter aftale) med en underviser på Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Underviseren fungerer som prak- tikvært og skal underskrive de formelle dokumenter.

Der skal efter endt praktik afleveres en udvidet praktikbeskrivelse, der dokumenter praktikkens aktiviteter (eksempelvis et kursusprogram, forretnings-

(29)

plan, en markedsføringsplan, en hjemmeside, avisartikler, uddrag fra en kogebog mv.). Der skal desuden vedlægges en opdateret, detaljeret tidplan for praktikforløbet.

6. Hvilke krav er der til vejledning under praktikken, fx faglig og/eller vejleder fra studentervæksthuset?

Yes, noget at det jeg har tilføjet nu er, at der skal være mindst 3 vejledninger med en proceskonsulent og der skal være en grow sparring. Man skal desuden, hvis muligt, deltage i en anden grow sparring. Det er et punkt jeg stadig arbejder på og hvor jeg tænker at vi i studentervæksthuset også bør være mere skarpe

2b) Valgfaget ”For og med Praksis”, VIA Campus Aarhus N

Ja

7.Semester - åbent for alle ”VIA Sund” studerende.

Pt. Ingen særlige krav eller noget der er anderledes end bare at følge valgfaget og opfylde eksamenskravene se krav til valgfag og eksamen i bilag.

Se bilag - men meget uklart og ikke andre krav end til andre der følger valgfaget der ikke er i praktik i egen virksomhed

Se bilag - ikke andre krav end til andre der følger valgfaget der ikke er i praktik i egen virksomhed.

Ingen krav og intet anderledes end til andre der følger valgfaget der ikke er i praktik i egen virksomhed

(30)

2c) Uddannelse Design og Business, Herning

Ja, det er der. Principielt er muligheden åben for ALLE studerende 2. Hvis ja på, hvilket semester?

6. semester – og i enkelte tilfælde 3. semester – men det er sjældent

Dels skal man have en virksomhed / et projekt. (Det behøver ikke nødvendig- vis være CVR-registreret – men der skal være en dokumenteret aktivitet.

(F.eks. gennemførte tests, tidligere aktivitet (pop-shops/-events el. lign)., indledende salg eller noget, der indikerer, at det kan udvikle sig…!

Der skal skrives en ansøgning OG der skal være (på ansøgningen) en accept af at en ”ekstern kompetenceperson” vil være mentor for den studerende i praktikperioden. (De SKAL have min. en ekstern / branche- /professions-per- son tilknyttet og aftalt brug af under praktikperioden)

Desuden laver vejleder en vurdering af den enkelte praktikansøger. Er det rimeligt at antage at vedkommende er i stand til dels at profitere af praktik i egen virksomhed og dels kunne opfylde læringsmålene ved praktikken ved at gå i praktik i egen virksomhed. På Entrepreneurship-specialet er det slene vejelder der godkender/afviser på de andre specialretninger er uddannelses- lederne også indover….

Nej, det er alene de gældende læringsmål fra praktikken generelt…. (p. 29 i det tillinkede dokument

https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/db/aarhus/vaerktoejer/Documents/

2018%2008%2001%20PBA%20Design%20Business%20Studieordning%20V IA%20Design.pdf

Ja, der er en praktikprøve – med en skriftlig aflevering og efterfølgende refleksion / afstemning mellem vejleder og studerende (kan også ses i studieordningen ovenfor)

INGEN – det er alene den faglige vejleder og de(n) tilknyttede mentor(er), der forestår vejledningen af den studerende. Der kan selvfølgelig laves en aftale fra vejleder/studerende og med Studentervæksthuset – men det er ikke kutymen….!

(31)

2d) Bachelor uddannelsen InternaFonal Sales and MarkeFng Management/ InternaFonal Handel og Markedsførings

Ja, vi har på bachelor uddannelsen International Sales and Marketing Management/

International Handel og Markedsførings, den praksis, at de studerende kan komme i praktik i egen virksomhed.

Det er på uddannelsens 3. semester (dvs. 7 semester, hvis de har taget en AP først).

Ja, det kan kun lade sig gøre, hvis vi kan godkende deres begrundede ansøgning inkl. en forretningsmodel og -plan for deres virksomhed.

Endvidere har praktikvejlederen (fra uddannelsen) hyppige og fastlagte møder med den studerende i praktikforløbet, hvor der følges op på handleplaner m.v.

Vi har løbende kun ganske få studerende, der benytter sig af muligheden/godkendes til dette forløb og nej, det har hidtil ikke været koordineret med studentervæksthuset.

2e) VIA Bygningskonstruktør/ConstrucFng Architect

Såfremt den studerende skulle gå i praktik i egen virksomhed ville det være på 6 semester, dvs. det sidste semester inden bachelorprojektet.

Som jeg læser juristens svar er ikke noget juridisk der forbyder dette. Hvis der skal ligge en stopklods er det nok mere i uddannelsen.

Traditionelt er det 6 semester det første udslusnings-semester, hvor de studerende for berøring med professionen, og for mange er det også en indgang til et fremtidig job.

Af den grund er de studerende ikke tidligere blevet informeret om og rådgivet i ret- ningen af praktik i egen virksomhed.

2f) Alle uddannelser på Campus Silkeborg

Ingen mulighed for praktik i egen virksomhed på nogen af VIAs uddannelser i Silke- borg.

2g) Pædagoguddannelsen, Randers

Ingen mulighed for praktik i egen virksomhed.