Omhandlende hvad der skal til for, at de studerende vil vælge ‘Praktik i egen virk-somhed’. Inspiration fra Next step i Aalborg.
Deltagere: I1 dimittend fysioterapeut Juni 2019, I2 BA på global sundhed og ernæ-ring og I3 3. semester fysioterapeutuddannelsen
Vejen ind i STV
I1: Stiftede bekendtskab i valgfagsperioden med workshops i for og med praksis. Har tidlige-re kørt bevægelsesworkshops på campus; Projekt omkring fysioterapi til børn med sttidlige-ress og børns trivsel generelt. Andet projekt om alsidig bevægelse akrobatik, dans og fys øjne. Kører prototyper af, feedback og prototyper.
I2: Været i praktik i egen virksomhed. Introduceret tidligt på uddannelsen om STV. Begyndte at bruge det ved praktik i egen virksomhed. Er personlig kostvejledning. Var med på for og med praksis.
For og med praksis er et valgfag. Tanken er, at det er forløb med kurser i noget, du kan bru-ge i praksis. Fx oplæg, virksomhedstyper ved start af ebru-gen virksomhed. Kompetencer man kan bruge, hvis man skal starte noget selv. Det var svært at vide, hvad formålet med egent-lig var. Det var rettet på, at man skulle have selvstændigt projekt. Det er et godt og frit valg-fag.
Kvaliteten af workshops: det var fluffy og ikke så konkret. Kvaliteten svinger lidt. Fx projekt-ledelse udvalgte 4 modeller i stedet for at gå i dybden med en. Det er svært at ramme folk med mange forskellige projekter og uddannelser. Forløb om projektledelse på Ernæring og sundhed.
I3: Kom ind i væksthuset på 2. semester i efterpillet på et projekt i KIS. Blev anbefalet i un-dervisningen at pitche det. Fik rettet det ind, så det kunne sælges til Aarhus kommune. En succesoplevelse med at pitche, selvom det ikke har ført noget videre endnu. Derefter blev han hængene. Fandt et projekt, fordi det giver mest mening at deltage i STV’s workshops, hvis man har en idé eller projekt. Vidste ikke, hvad man kan få ud af det, når man ikke har en konkret idé. Bare kom herned og find interesse, kan måske løfte det. Flere kommer her-ned senere i uddannelsen efter at have oplevet noget i et projekt i undervisningen
Praktik i egen virksomhed
– der er penge, men ikke en form. Kun de 6 uger til valgfag, der er givet i uddannelsernes struktur.
Succeskriterier:
Hvis man har en forretning, at man har fået kunder. Ellers at have en hjemmeside, profil el.lign. eller en virksomhedsstrategi. Blive skarp på, hvad man gerne vil. Der hvor katrine står nu vil succes handle om at få flere kunder. Måske også videreudvikling af firmaet. Evt.
samarbejde eller netværk. Der må gerne være et etableret netværk, man kan benytte sig af.
Adgang til erhvervsnetværksmøder/erhvervsklub. Fx en studenternetværksforening. Hvor-dan netværker man? En barriere kunne være relevans, men ellers ikke. Det kunne være et fedt tilbud. Det kunne være skræmmende for nogen, når man ikke kender nogen. Det kunne være et forløb omkring netværk.
I3: Prototyper. At få testen idéen af i praksis. Live feedback på om idéen er holdbar, om der er et kundesegment. Rammer for at komme ud over rampen med sin idé. Hvad er min idé, og hvilket problem vil jeg løse. Komme ud med en prototype, feedback og hjem og udvikle videre. Der må gerne være et netværk at trække på, så man kan prøve sin idé af, og ikke skal bruge til på at opsamle det. Det er forskelligt, hvor man er i processen. Individuelt til-passede forløb. Evt. gennem en beskrivelse af sin idé eller projekt inkl. målsætning, bag-grundsviden. Så behøver man ikke at starte fra scratch første dag.
I2: Ved for og med praksis måtte man tænke sig til hele i øjeblikket i stedet for at man havde siddet og formuleret det selv før man mødte op.
I1: Klar til at prøve sine ting af. Godt at blive tvunget til at prøve noget af, selvom man ikke er langt i projektet eller idé. Sådan lidt som GROW-sparring. Tidligt i forløbet blive gjort klart, hvor man har huller i sit projekt. At få en fremgangsmåde fx projektledelse, hvordan man kan komme i mål med sine processer. At få metoderne oversat til det konkrete projekt. Niveauet skal være, at man kræver at komme ud at komme noget af. Det skal ikke kun være en præ-sentation, man skal anvende det i praksis.
Idéer til indhold:
- At kunne lede projekt - At komme ud i netværk
- Hvis man kommer med et projekt, er det lettere at Kan man være med, hvis man ikke har en idé eller et projekt?
Navnet skræmmer væk, hvis man ikke har en idé på forhånd. Så skulle det hedde iværksæt-teri for begyndere. Hvis man vil ramme dem, der kun har lyst, men ingen idé, så skræmmer navnet med.
Evt. tilbyde sparring omkring, hvad det handler om. Så kan succeskriteriet være, at man skal have udviklet en idé og prøve idéen af.
Hvordan rammer man den brede målgruppe? Er rummet for lukket?
Man skal nok ændre titlen. Det er ikke sikkert, at det ender i en virksomhed. Så måske noget med innovation, entreprenørskab.
Er der nok, der vil i praktik i egen virksomhed?
Det er et godt spørgsmål. På min årgang var der måske 7-8, der var i gang med idéer. Så der kunne være et hold i dem, der allerede har en idé og et projekt
På Global bliver de opfordret til at starte virksomhed
Hvis rammen bliver for fluffy, så får man nogen, der ikke ved, hvad man skal med perioden.
Alle tre ville komme, hvis det hedder praktik i egen virksomhed. Rammer dem, der allerede er i STV. Handler også om, hvor tidligt man får kendskab til STV
Skal man kunne lave benbøj til BA i praktik i egen virksomhed?
Ja, håber det kan være en prøveperiode til BA
I2: Det kom meget sent i forløbet, at det var en mulighed at skrive omkring sin egen virk-somhed. Der er ikke nogen undervisere, der har talt om det. BA skal vise, hvad man har lært i løbet af sin uddannelse
I1: kunne få hjælp til at gøre det. Hvis det var en del af rammen, at man kunne få hjælp til at dreje sit projekt fra praktik i egen virksomhed over i et muligt BA-projekt.
Hvad kan få dig til at vælge Praktik i egen virksomhed?
Deltagerne taler fra deres eget perspektiv:
mulighed for at teste af i praksis. Startkapital til afprøvning – fx materialer, kørsel, deltager-betaling til kurser, konferencer. Feedback fra eksterne eksperter særligt i forhold til om det kan give økonomisk afkast. Perspektiver fra eksterne. Det behøver ikke at være fagfolk.
Gerne folk med en succeshistorie. At få skabt en virksomhed, man kan leve af og gerne fys i nye sammenhænge. Skæve vinkler på sin faglighed. Pre-screening.
Økonomisk støtte til teste sit produkt, foredrag, oplæg, visitkort.
Skal der være rammer for ressourcer?
Kompetent sparring – sparring på, hvad man skal ud at bruge penge på. Både dem, der ved noget om faglighed og om markedsføring, om det er rentabelt.
Konkret formål – man skal selv beskrive formålet med hjælp. Der kan godt være overordne-de mål: fx at få afprøvet sin idé, at tage overordne-det næste skridt fra hvor man står.
Mange workshops. Mange input. Mix mellem workshop, vejledning, individuel vejledning.
Blokke med workshops. Forventer at få faglighed, men det kan også være, at man skal give til hinanden sparring. Det kommer an på, hvor i processen man er, hvor meget faglig viden man skal have (vi har genereret idé-fasen, så derfor er vi måske ude over peer-sparring).
Det skal være faciliteret, når man sparrer med hinanden. En god blanding mellem workshop, ny viden fra eksperter, vejlendning fælles og individuel, peer-to-peer.
Konkrete udfordringer og prøve noget af
Økonomi – lokaleleje, hyre en fotograf. Det skal være noget, der øremærket hvad der kan rykke for det enkelte projekt. Fx 3-5000 kr. fx til billeder til hjemmesiden med en kompetent fotograf. Der må gerne være kompetent sparring, der udfordrer på, hvad man skal bruge penge på. Hvordan skal man gøre sig fortjent til økonomi – forpligter sig? Det forpligter. En motiveret ansøgning til pengene og en samtale før det, der kan gøre det klart, hvad man skal fokusere på. Lidt som når man søger en fond. Man vil se det som en fed ting, fordi når man er i STV er man ikke længere én i mængden. Nogen vil måske få ondt i røven over det.
Økonomi vil være en spændende ting og noget nyt. Det forpligter, man er måske blevet ud-valgt.
Yderligere idéer til indhold
Sparring: GROWsparring. Både interne og eksterne.
Procesvejledning Adgang til netværk.
Kombination fx med ingeniører. Man kommer ud af sin boks. Det behøver ikke være nogen i sundhedsfaget, det skal være innovativt. Man må gerne have kæmpet og fejlet.
Deltagerne taler ud fra en ekspertrolle
At man kan blive en del af et inspirerende iværksætterfællesskab fc kontorfællesskab Der skal introduceres til forretningsskabelse og iværksætteri
Det skal være konkret, og der skal være struktur. Det er struktur nok at der er workshops eller vejledning hver uge. Fx at hver uge har et tema, men det skal være individuelt målsæt-ning. Grænser for, hvor mange man kan være på holdet.
Blive hjulpet og sparret hele vejen igennem. Fx et mentorkorps. Der kommer nogen udefra.
Inkludere iværksætter tiltag i Aarhus kommune, som man kan holde fast i efter de 6 uger.
Startvækst – der skal ansigt på. Fortælle om, hvem der sidder sådan nogen steder. Fx Offi-celab i Lystrup,
Hvad vil få dig til ikke at vælge?
Deltagerne taler fra deres eget perspektiv
Kaffeklub er demotiverende
Man skal kunne arbejde videre i sin bachelor.
Hvis workshops er oplæg uden at man bruger det i praksis. Det skal være praksisnært. Eks-perterne skal være fra praksis og have praktisk erfaring
Fluff og ukonkret. Det bliver teoretisk og højtravende. Det skal ikke bare være gentagelse af en bog. Det skal ikke være for store projekter. Måske en der har arrangeret foodfestival.
Mangel på fleksibilitet, men på samme tid kombination af flere og længere workshops For meget teori – for mange krav til en opgave, der ikke passer til forløbet
For stramme rammer
For meget undervisning, der ikke rammer konkret
For lidt sparring. Man skal gerne kunne sparre en gang om ugen på ens individuelle behov
Der skal være et kommercielt fokus. Gerne inddrage folk, der har haft hænderne nede i ma-terien og som også gerne har en teoretisk vinkel på. Generelt omkring, hvordan man tjener penge. Undersøge et marked. Processen fra idé til penge. En rollemodel at spejle sig i. Fx nogen af dem, der kommer til karrieredagen. Er brugt igennem barrierer.
Deltagerne taler ud fra en ekspertrolle
At have en konkret idé – hvis man ikke har en konkret idé, vil det ikke være godt for dem, der har. Skal det være et hardcore fag eller det bløde brune. Hellere talentudvikling. Det skal være ekstraordinært og for de få. Men det er ikke sikkert, man ved, hvor langt man er i sin proces.
At man skal være på campus hver dag.
STV skal i gang tidligere, så kan praktik i egen virksomheden måske være en gulerod. Det er ikke på valgfaget, at man skal have flere ind. Det skal ske tidligere.
Det skal være praksisorienteret. Ikke kun teoriundervisning.
Andet
Promovere STV – det skal være indlagt i undervisningen. Ikke et ekstra tilbud.
3b) Udledte pointer af samtale med interviewer, iværksæVer Fdl. VIA stude-rende
• DE studerendes ide skal være screenet af stv.
• Vigtigt vi er synligt tidligt som stv. så de stud. Kender mulighederne
• Vi skal give dem noget ekstra - de skal lære noget mere
• Vigtigt med målbare mål og de skal tvinges til afprøvning
• Dilemma hvis ikke de må tjene penge under valgfaget
• Projektledelse/styring - de skal scalere deres virksomhed op
• De stud. Ønsker kontakt til erhvervsnetværk - men vi skal prøve dem på om de virke-lig vil det
• Netværk - hent inspiration i NExt step Nordjylland (mentorordning)
• Via kan hjælpe med kontakt til netværk ex HIP (håndbold og erhverv i Århus)
• Mulighed for udvælgelse af start up til betalt netværk
• Advisory board = netværk??