DET DANSKE HEDESELSKAB

15. JUNI 1973 - NR. 6

DET DANSKE HEDESELSKAB

* i *. ^

ya V' N v

t'« ‘ HT

Km i = Hi

\

\

rv

\

RØDKJÆRSBRO CEMENTVAREFABRIK

Ingeniør Jørgen Birk Telefon Rødkjærsbro (06) 65 80 55

FORLANG TILBUD Fører kun /\ mærkede varer

Alle arter betonvarer il afvanding og kloak føres på lager

SKOVPLANTER - LÆPLANTER - HAVEPLANTER

S K Æ R B Æ K P L A N T E S K O L E

Skærbæk . Telefon (047) 5 12 50 .

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter Plantekatalog tilsendes gerne på forlangende

Det betaler sig i

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55 Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

Stenvad Cementstøberi

Telf. Stenvad (063 - 8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

Frøavlscentret

H U N S B A L L E

Telefon Holstebro (07) 42 05 33 Frøavl og frøhandel

P E T E R S E N &

P E D E R S E N

V I B O R G

Telefon (06) 62 62 88 ALT I ELEKTRICITET

flagstænger i alle længder

leveres færdige, høvlede og pudsede, lige til at male samt forsynet med hånd­

drejet knop og varmforzin- ket skødeklamp.

Behandlet enten med far­

veløs »Goriol« eller TRYK- imprægneret.

Rekvirer venligst brochure med priser.

EDESELSKABET BRANDE TELF. (07)1810 88

au mlu forsikring gs

Henvendelse til kredsens tillidsmand eller til hovedkontoret:

Vester Farimagsgade 19 . København V . Telf. (01) 15 03 50

E L L I D S H Ø J K R I D T - O G K A L K V Æ R K ved C. M. Christiansen . Århus

Telefon: Ellidshøj (08 - 11 93 11) 4 og Arhus (06) 12 76 33

Fabrikation jordbrugskalk og foderkridtmel

\

H U S K at melde flytning til

postvæsenet

Hulkjærhus

Planteskole

Rødkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV, LÆHEGN OG HAVE

AERCL4T?

DANSK SIKKERHEDSPRÆNGSTOF.

HANDELSBANKEN - altid med i billedet

JYSKE

PENGE

v 'mmSlik

k ... s ' m

JYSKE BANK

VELKOMMEN TIL

HERNING

IV 11*

nk\S HAND ELS BA

r ______

AKTIESELSKABET

■ i» v<a:\i: 27. ■ 30

9*

SKOVBRUGSREDSKABER, SKOVHEGN, SKOVBRUGSKEMIKALIER KEMISK UDTYNDING: TORMONA 80, sprøjter, lanser og jensler.

Ædelgranlusen bør bekæmpes nu med 80 % LINDAN

Postbox 1

T O P K H til uønsket trævækst Ferielukning 30. juli-11. august

Telefon 4700 NÆSTVED Forlang venligst brochure (03) 80 01 10

Besøg

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvilum Skovgaard . Faarvang

Kongenshus

Telefon (06) 87 21 11 - nr. 1

Mindepark

med mindedalen,

■ Planter af hårdføre racer til skov, læ, hvor 1400 hedeopdyrkeres navne er indhugget i sten.

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde. Gennem den 1200 ha uberørte hede

er der anlagt 10 km veje.

GM General Motors automobiler

Mo«« Lager af gode, brugte vogne. Lager af reservedele og tilbehør.

Stort autoværksted Malerværksted

Diesel autoelektrisk afdeling

PETER H E N R I K S E N

Dumpen 12-14 . Telefon (06) 62 34 77

Ungskuet i Herning

den 27., 28.. 29., og 30. juni

indbyder alle til at være med i det store, festlige og faglige stævne, som Nord­

europas største skue er.

Der fremstilles 1500 stk. kvæg af alle racer, 325 ItesSe af såvel svære som lette og mellemformer samt ponyer, 500 får af forskellige racer cg S00 svin.

I samarbejde med Dansk Kaninavlerforeming fremstilles i år 200 kaniner.

Udover det rent faglige er der fredag og lørdag sprsngkomkurrence arrangeret af de jyske rideklubber.

Indendørs er der faglige udstillinger vedrørende landbrugets mangeartede grene, husholdning og havebrug, samt 300 udstillere af maskiner, bygningsartikler og

Nr. 6

15. juni 1973 94. årgang

Hedeselskabets Tidsskrift

I nummer 6:

Kollekolle

Gode minder fra Lamme­

fjorden

V2 mill, m³ mergel fra Hanerup

Lammefjords-afgrøder Dræning i Nordvest­

sjælland

Lammefjords-historie Åmosen før og nu Læplantning i Lamme­

fjorden

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov

Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm Forsiden:

100-året for landvindings­

arbejdets begyndelse i Lammefjorden blev fejret den 3. april. Ved det net­

op afslørede relief på Audebo-dæmningen taler en af »fjorden«s frem­

trædende landmænd, proprietær H, Holm Clau­

sen, Hagesholm, som er medlem af Hedeselska­

Årsmødet holdes på Sjælland

Hedeselskabets repræsentantskab, der ifølge vedtæg­

ten har den højeste myndighed i selskabets anliggen­

der, holder normalt kun ét møde om året. Til gengæld varer mødet i to dage, idet den første dag er helliget aflæggelse af beretninger, forelæggelse af regnskaber og budgetter og forhandlinger i tilslutning hertil samt de vedtægtsbestemte valg, medens der på andendagen foretages ekskursion til lokaliteter, som det kan være af interesse for repræsentantskabets medlemmer at stifte nærmere kendskab til.

Med det dobbelte formål at variere ekskursions­

mulighederne for årsmødets deltagere og i årenes løb at få vist flaget i de forskellige egne af landet, hvor selskabets virke udøves, træffes der hvert år bestem­

melse om, hvor i landet det næste årsmøde skal hol­

des.

For Det danske Hedeselskab er Jylland hovedlan­

det. Her vælges 29 af de 39 kredsvalgte repræsentant­

skabsmedlemmer, og her holdes de fleste årsmøder.

Når vi i år for tiende gang i de sidste 50 år holder årsmøde udenfor Jylland, nemlig på kursuscentret Kollekolle ved Furesøen, skyldes det en opfordring fra proprietær H. Holm Clausen, Hagesholm, som er medlem af Hedeselskabets repræsentantskab, til i 100-året for landvindingen i Lammefjorden at vælge Nordsjælland som mødested. Det sker i dagene 27. og 28, juni, og mødet slutter med et besøg i Lammefjor­

den og Åmosen.

Med henblik på det sted, årsmødet holdes, skildres i dette nummer af tidsskriftet Hedeselskabets og an­

dres virke i det nordvestlige Sjælland,

Kollekolle

hvor årsmødet skal holdes

Kollekolle ved Farum, hvor Hedesel­

skabets årsmøde d. 27.-28. juni skal holdes, er Danmarks nyeste og mest tidssvarende kursus- og konference­

center - teknisk avanceret, harmo­

nisk og hyggeligt - med et etageareal på 8000 nr og med 20 mill. kr. inve­

steret i byggeriet.

Først og fremmest skal Kollekolle, der blev indviet i efteråret, tjene som kursussted for Landbrugets Oplys­

nings- og Konferenceudvalg, til hvem det egentlig er bygget, men det kan tillige udlejes til andre, der har brug for mødelokaler.

Der er tre ting, arkitektfirmaet Poul Kjærgaard, København, som har stået for byggeriet, har haft for øje som vigtige hovedpunkter: Lyd, lys og luft. Akustikken er så fortræf­

felig, at man kan tale ganske almin­

deligt i den 225 nr store konference­

sal og endda blive hørt overalt - uden ekko. Mange mødelokalers svaghed, ventilationen, er perfekt, og belys­

ningen er god med skær fra lamper i mange udformninger.

*

Kollekolle er et sted, hvor der skal arbejdes. Der er foruden salen tre større undervisningsrum og otte loka­

ler til gruppemøder, som er udstyret med moderne undervisningsmidler.

Over et tolkanlæg kan der oversættes

til fire sprog. Der er trådløs mikro­

fonanlæg, båndoptagere og internt TV-anlæg, og der kan optages og gengives TV i både sort-hvid og i far­

ver. Uden for arbejdstiden skal kur­

sisterne befinde sig godt, og et middel hertil er store hyggelige opholdsstuer, 72 enkeltværelser hver med bad og toilet, kondimuligheder i form af svømmebassin, billard, bordtennis, motionscykel, ribber og ikke at for­

glemme traveture til Furesøen.

I det hele taget må man sige, at der er stilet efter at holde kursisterne på stedet døgnet rundt, da det ellers havde været nærliggende for mange at tage til København, hvortil afstan­

den kun er 16 km. Ingen behøver hel­

ler at længes efter storbyens barliv, eftersom centrets egen bar er åben fra kl. 20-24. Dertil kommer to TV-

stuer med sort-hvid og en med farve- TV.

*

Kollekolle var oprindelig en gård, som fra 1922-64 tilhørte proprietær Gruth Hansen, der testamenterede den til en legatstiftelse under Sjæl­

lands Stifts Kvægopdrætterforening.

Senere blev Kollekolle solgt til sta­

ten, men med tilbagekøbsret for en del af arealet inden tre år, hvilket der blev gjort brug af, og det nye Kollekolle blev opført på den tilbage­

købte jord.

Fra kursusbygningerne fører en smuk kløft, et naturterræn, ned til Furesøen. Dalen ejes af staten, som har gjort den yderligere attraktiv ved at lade skotsk højlandskvæg græsse i

den. hk

■■t

%

V-

Kollekolle - nyt og tidssvarende kursuscenter.

Altid med glæde man tog til

Lammefj orden

Af distriktsbestyrer A. Madsen, Næstved

Hvorfor er vi mennesker blevet så rastløse på det sidste? Har vi fået det for godt? Hvor ofte hører vi ikke spørgsmålet: »Hvad skal vi lave i dag?« fremsat efter morgenkaffen om søndagen, når vejret tegner fint. At det er en opfordring til at køre en tur, er der jo ingen tvivl om til trods for, at de fleste af os har lette mulig­

heder for en rask gå- eller cykeltur i smukke omgivelser. Bilmaven må og skal passes, så hvorfor forsømme den om søndagen?

Altså smører mor (måske) madpak­

ken, og vi kører ud i det blå, tror vi da, for hvad der end er årsagen, hav­

ner vi 2-3 gange om året i Lamme­

fjorden, som vi begge gennem årene er kommet til at holde af.

På en sådan tur fandt vi en frede­

lig højt beliggende plet med en pragt­

fuld udsigt over hele Lammefjords­

arealet med dets smukke huse og gårde spredt ud over arealet. Jeg har senere overfor min kone måttet und­

skylde, at jeg var blevet »væk« i en halv times tid. Jeg var blevet ganske stille - forstå det, hvo der kan - me­

dens jeg bladede i erindringens bog.

Jeg så pludselig for mig, hvordan det hele så ud, da jeg begyndte at være med at dræne heroppe i efter­

året 1933.

Som tidligere husdyrbrugsmand faldt det mig jo lidt akavet pludselig at skulle til at hjælpe folk af med vandet. Min daværende chef, konsu­

lent Th. Westerby, var jo en gammel rotte i faget, og han forstod mit di­

lemma. Han havde den opfattelse, at jo hurtigere man »plumpede i til hal­

sen«, des hurtigere satte man sig or­

dentlig ind i problemerne. Da han havde sikret sig, at mit nivellement var i orden, fik jeg til opgave hver uges torsdag og fredag at besøge samtlige vore arbejdspladser i Lam­

mefjorden for at kontrollere det i ugens løb udførte arbejde og anvise penge for dette arbejde. Arbejderne kunne så hæve pengene hos sogne­

rådet. Egentlige entreprenører var der kun få af, thi arbejdet blev gerne givet til et sjak på 3 mand, som så var fælles om det hele.

Den første tid udførtes dræningen mest på den lidt høje og sandede jord, dels i Sandby Lammefjord og dels i Fårevejle Lammefjord. Her fandtes problemerne med sandfyldte lednin­

ger i fuldt mål.

Da min gæsteoptræden i Lamme­

fjorden strakte sig over ca. 22 år, fik jeg rig lejlighed til at stifte bekendt­

skab med Lammefjordens stærkt varierende jordbundsforhold, der

krævede valg af højst varierende drænafstand. Jeg husker drænafstan­

de fra 60 m i flækkedynd og ned til 8 m på usædvanlig stiv lerjord.

*

Det var altid med glæde, man tog i Lammefjorden. Folk var så hjælp­

somme og gæstfrie. Det første, man skulle foretage sig, var at finde de nødvendige materialer til at lave afmærkningspæle af. Det var tit svært, og ofte gik det ud over bræd­

derne i hønsehuset. At finde sav og økse var et helt problem for sig. Det måtte vi ofte over til naboen efter.

I mellemtiden var kaffen kommet på bordet, så klokken kunne godt blive 10³⁰, inden vi kom i gang i marken, men så gik det også stærkt, for mid­

dagsmaden og eftermiddagskaffen skulle vi jo nødig gå glip af. Nå, tiden var jo ikke så kostbar den gang, så der måtte være grænser for, hvad vi kunne nå på en 10 timers arbejdsdag - der blev betalt med ca. 10 kr. om dagen. (250 kr. pr. måned egen sta­

tion).

Samarbejdet mellem arbejderne og os var i almindelighed godt, men en dag kom jeg lidt uheldigt afsted, idet jeg kværulerede over, at en ny gravet drængrøft snoede sig noget så gru­

somt. Da manden fastholdt, at han sandelig havde gravet efter snor, røg det ud af mig: » Så er det s . . også en snor, du har købt i brugsen.« Jeg for­

stod faktisk ikke, at manden blev sur over denne replik, men da jeg senere fik at vide, at han var formand for den stedlige brugsforening, begyndte det at dæmre.

*

Så kom krigen med alle dens ube­

hageligheder. Når vi skulle i Lamme­

fjorden, tog vi med toget fra Slagelse

om mandagen kl. 6 om morgenen, skiftede i Værslev og fortsatte med Hørveekspressen mod Lammefjorden.

Den videre tur foregik så på cykel, hvis denne ikke fejlagtigt var fortsat til Jyderup eller Holbæk.

Hjemturen foregik så om fredagen med ankomst til Slagelse ca. 18³⁰. Det var nogle strenge ture om vinteren, men heldigvis forstod de lodsejere, vi drænede for, vore trængsler og gjorde alt for at lette os arbejdet. I flere år drænede vi bl. a. meget store arealer på Hagesholm, Aspargesgården m. fl.

I disse perioder boede jeg fast på Hagesholm, og for den venlighed og gæstfrihed, der her er vist mig, er jeg familien Clausen megen tak skyldig.

Jeg følte mig hjemme i dette hjem og vil aldrig glemme det.

Dræningen på denne givtige flæk­

kedyndsjord kunne ofte volde kvaler, idet flækkerne under gravningen til tider afgav mere vand, end de lagte hoveddræn kunne bortlede. En dag lige før fyraften kontrollerede og godkendte jeg en ca. 200 m lang 8”

lerrørsledning, som tvunget af nød­

vendigheden var lagt ned i 3 etaper.

Da jeg kom næste morgen, var arbej­

derne helt ulykkelige, thi de midter­

ste 100 m af den godkendte 8” led­

ning stod nu i en bue, med største højde over den godkendte rørbund på 60 cm. De 100 m blev atter gravet ned på plads, hvorefter vi straks dækkede grøften til og bad til, at den nu ville blive der. Det gjorde den.

Længere nåede jeg ikke i erin­

dringsbogen, idet jeg langt væk hørte min kones stemme, der havde så mild og indtagende en klang, at jeg straks var helt vågen. Instinktet sagde mig, at nu ville hun atter låne penge.

Denne gang var det dog kun til is.

Over 1/2 mill, kubikmeter mergel fra Hanerup-lejet

Af konsulent S. P. Sørensen , Hedeselskabet i Viborg.

Når man ser på et kort over Sjælland, falder det i øjnene, at hver bondegård har sin egen mergelgrav og de større gårde en grav i hver mark. Det er sporene efter en merglingsperiode i tiden 1850-70. Det var enkeltmands­

arbejder, som bedømt efter gravenes antal og størrelse har haft et omfang, så det meste af Sjælland må være merglet i den tid.

Derefter gik arbejdet mere eller mindre i stå, indtil man kom ind på at danne mergelselskaber. Det fik navnlig betydning ved merglingen i Jyllands hedeegne, hvor der var langt mellem brugbare mergellejer.

*

Sjælland kom sent med, men til gengæld fik man et af landets største mergelselskaber. Det blev afdelings­

leder P. J. Olesen og hans assistent O. Friis-Møller fra Hedeselskabet i Viborg, som planlagde arbejdet, hvor­

af især sporføringen krævede stor erfaring. Forud førtes en lang række forhandlinger med myndighederne, når offentlige anlæg blev berørt af mergeltransporten.

Holbækegnens mergelselskab sam­

men med Odsherreds mergelselskab udnyttede i tiden 1929-1937 de store, meget kalkrige mergelforekomster ved Hanerup til forsyning af hele Holbæk amt og en del af Sorø amt.

Mergelen, der indeholder ca. 65

’ ;

-

* ■■ -;;

w* UP

Mergellejet i Hanerup, da det blev stærkest udnyttet. Gravemaskinen er sat ind på 3. etage.

pct. kulsur kalk, blev først gravet og læsset med håndkraft, men da det ikke forslog, tog man gravemaskiner til hjælp. En overgang blev der gra­

vet i 3 etager til henved 20 meters dybde. Udkørselen foregik på flytte­

lige sporbaner med lokomotiver og

tipvogne. Der blev i alt udkørt 465.345 m³. Mergelbanernes epoke var der­

med til ende.

Det voldte i 1929 Hedeselskabet store vanskeligheder at fremskaffe materiel i det omfang, der blev tale om. Ikke alene skulle der skaffes 40

r . 5*4

W*. < ZZV .***■»?*#»

Odoberreds Merge fee/sAab

■ ■ isi:fj

fefefe -4 -

-jP*- •' •a4å>

r -nf 2' '"i fe / r ti« i r-M

.-¹ ", -SU

M'+mar ;

, ^'

‘*fe 0#-

tu#

% niikfc*

fe iSft

||||IIWCJ

■v-

f,W*;

SJgt

i 41

9 i.

fio/bcekeg 'nen& Merge,/sefakaS fe

EsaHkfattj

%<■

X.

r^p o. ^rr

fe

VM i-*^-

Omrc?c?def fe

Sorø MPMI

O* -' .-fe 2L •35^w*

r i '

■ * * I jl J

fe ^3tp fw

4m1 _M.,.,

■fe »fe

«l fe

■fel t- fe?

fe T:

■MM

fcntlj Sir«

Kort over mergelsporene. Inden for de indcirklede områder blev mergelen bragt ud til landmændene med jernbane eller med biler.

km spor, men kørsel over en sådan strækning krævede betydeligt mere rullende materiel, end man rådede over, hvorfor nye lokomotiver og tip­

vogne måtte indkøbes.

I Odsherred-området hindrede de vanskelige terrænforhold og den spredte mergellevering transporten på spor, hvorfor sagen blev ordnet på den måde, at mergelen pr. spor blev kørt til en rampe på Maarsø station og derfra tippet i Odsherreds­

banens vogne og i disse befordret til de forskellige stationer, hvorfra mer­

gelen med bil blev bragt ud til for­

brugerne. Et lignende arrangement fandt sted mod syd, ved at mergel til Sorø-egnen på spor kørtes til Sten­

lille, hvor den fra en rampe tippedes i biler, som bragte mergelen til for­

brugsstedet.

*

Derefter lå arbejdet stille indtil 1951-53, da der af 2 nydannede mer­

gelselskaber med lastbiler blev ud­

kørt ca. 63.000 m^:! mergel og 1960-64 yderligere 38.000 m⁸ mergel fra Ha- nerup-området.

Det vil sige, at Hanerup-området i 3 omgange: 1929-37, 1951-53 og 1960-64 har forsynet egnen med ca.

566.000 m⁸ 65 pct. mergel, svarende til ca. 368.000 tons kulsur kalk.

GI. Roskilde amts mergelselskab udkørte omtrent samtidig (1934-38 på sporbane) ca. 70.000 m⁸ 60 pct.

mergel fra en grav ved Lejre og fort­

satte 1952-53 pr. lastbiler med yder­

ligere 29.000 m³.

Dette forholdsvis lille område har på den måde fået tilført ca. 60.000 tons kulsur kalk.

Det er de betydeligste mergelsel­

skaber, som har virket på Sjælland.

Efter at mergelgravningen er ophørt, er man henvist til at bruge jord­

brugskalk fra Fakse, Boesdal ved Rørvig og nogle mindre, lokale kalk­

lejer.

4

m

Spandekædemaskinen i Hanerup kunne også skrælle nedad.

Der gror andet end gulerødder i Lammefjorden

Lammefjorden er et søgt rejsemål, når landmænd fra andre egne af Danmark skal se driftsformer, som adskiller sig fra de traditionelle.

De fleste har på forhånd hørt om Lam- mefjords-gulerødderne, men det er kun en del af specialafgrøderne, der dyrkes på den tidligere fjordbund, til hvis tørlæg- gelse spaden blev sat i jorden en 3. april for 100 år siden. Det indvundne er nu basis for et samfund med 3000 indbyggere.

Af de indvundne 9000 tønder land dyr­

kes et par tusinde med specialafgrøder, på ca. 6000 tønder land avles korn og frø, mens resten optages af skov og bebyggelse.

Husdyrbrug er næsten gledet ud af bille­

det. Mekaniseringsgraden er forbløffende høj og specialmaskinerne mange. Da Lam­

mefjords-landmændene finder, at det tager for lang tid at skifte redskab på traktoren, har de stort set anskaffet en traktor til hvert redskab. Det er det mest bekvemme, og når f. eks. en gulerodsoptager koster 60.000 kr., bliver investeringen i ekstra traktor et spørgsmål i anden række.

*

Landmændene i Lammefjorden rykker i lighed med deres øvrige kolleger nødigt ud med, hvad de tjener på specialafgrøde- produktionen. Men den samlede afgrøde­

mængde og gennemsnitspriser for 1972- avlen lader sig åbenbare.

Af de navnkundige gulerødder avledes der 150.000 tønder færdigvare til 80 kr. pr.

tønde i gennemsnit.

Aspargesarealet er formindsket fra 700 til 150 tønder land. Det gennemsnitlige ud­

bytte var 900 kilo pr. tønde land med et udbytte på 56 kr. pr. kilo til avlerne.

Der avledes 100.000 stykker tulipanløg pr. tønde land på i alt 250 tønder land.

Avlerne fik 20-30 øre pr. stk., og margin mellem tab og profit er snæver, da det koster 17 øre at producere et løg. Til avl af tulipaner er 3000 kvadratmeter under glas eller plast, og hertil kommer mange behandlingsrum med varme.

Spiseløg på i alt 200 tønder land gav et udbytte på 200 tønder pr. tønde land. En betydelig prisstigning sidst på sæsonen bragte den gennemsnitlige kilopris op på 1,30 kr. Løgene opbevares i plansilo med luftkøl, og Lammefjords-producenterne er foran kolleger i andre lande med hensyn til kølekapacitet.

Også kartofler, der opbevares fra det samlede areal på 700 tønder land, lægges i plansilo, da kule-opbevaring er for ar­

bejdskrævende. Udbyttet var i 1972 150 tønder pr. tønde land, og gennemsnitspri­

sen var 50 kr. pr. tønde. Henved 10 pct. af kartoflerne var aspargeskatofler, og de kostede godt 100 kr. pr. tønde.

Til småtingsafdelingen i Lammefjords­

landbruget hører avlen af persillerødder, pastinak og porrer.

Optagningen af afgrøderne er mekanise­

ret. Varen samles ikke mere i små kasser, da det ofte giver dårlig ryg at løfte dem med håndkraft. I stedet bruges containere på paller, som kan rumme 500-600 kilo og som løftes med traktor eller gaffeltruck.

Før Lammefjords-afgrøderne sendes på markedet, går de gennem et af »fjorden«s 10-11 produktvaskerier, hvis årlige ind­

tægt varierer fra 5 til 20 mill. kr. Herfra bringes varerne i 20 tons lastvogne til f.

eks. Jylland og Tyskland og ikke at for­

glemme Sverige, der årligt køber for 10 mill. kr. hos de dygtige landbrugsspeciali­

ster på Lammefjordens bund.

*

Lammefjorden har sin egen landbofor­

ening under Odsherreds landboforening og sin egen konsulent i Harald Jensen, Asnæs, der er indlevet i områdets specielle dyrk­

ningsformer.

Proprietær H. Holm Clausen, Hagesholm, har taget initiativet til oprettelse af et specialafg'rødeudvalg, da der næppe er tvivl om, at specialafgrødebrugene i Lam­

mefjorden bliver mere gartneriprægede i fremtiden, og at produktionen af blomster vil stige i takt med velstandsstigningen.

hk

Afvanding og dræning i

Vestsjælland

Af distriktsbestyrer J. D. Sørensen, Slagelse.

Det nye Vestsjællands amt er dannet ved sammenlægning af de tidligere Sorø og Holbæk amter. Det dækker ca. 3000 km², og heraf er 75 pct.

landbrugsarealer. Amtets kystlinie er ikke mindre end 730 km lang, og der findes ca. 50.000 fritidshuse ved og i nærheden af kysterne.

Hedeselskabets arbejde i Vestsjæl­

land amt foretages fra afdelingernes kontorer i Slagelse. I 1918 oprettede kulturteknisk afdeling det første kontor i Slagelse. I 1934 blev virk­

somheden udvidet med et kontor for dræning. I 1953 blev dette kontor henlagt under grundforbedringsafde­

lingen som et distriktskontor og med et filialkontor i Holbæk.

Som et led i en rationalisering blev Holbæk-kontoret flyttet til Slagelse i 1970, og i 1971 blev distriktet ud­

videt med den grundforbedringsvirk­

somhed, der hidtil havde ligget under Ringstedegnens landboforening.

I Vestsjællands amt er jordbunds­

forholdene ret varierende med de bedste boniteter i den vestlige del og i områderne omkring Ringsted, Hol­

bæk og Svinninge.

Et særligt og særpræget landbrugs­

område er de 5500 ha i den inddæm­

mede og afvandede Lammefjord. Ind- digningen begyndte i 1873, men det tog op mod 70 år, inden udtørringen var helt gennemført. I første etape blev vandspejlet sænket 2,8 m, hvor­

ved det blev muligt at udnytte op mod 3000 ha. De dybere dele af om­

rådet henlå fortsat vanddækket som en 1650 ha stor sø. Efter anden etape af land vindingsarbejdet blev også dette areal tørlagt.

Den landbrugsmæssige udnyttelse af den tidligere fjordbund har helt overvejende været meget vellykket. I dag anvendes store arealer til special­

afgrøder som gulerødder, asparges og blomsterløg.

Også her er jordbunden ret va­

rierende. Mod vest og nord og i den centrale del af fjorden består over­

jordslagene af dynd. Mod øst og syd ligger der mineral jord, der over­

vejende består af sandjordstyper.

*

Efter vedtagelsen af grundforbed­

ringsloven af 1933 og efter den sidste store vandspejlssænkning i 1938 er der detailafvandet store arealer i dette område. Hedeselskabet har pro­

jekteret drænanlæg på ca. 2300 ha.

Ved dræning på inddæmmede area­

ler er det almindeligt, at drænsyste­

merne forringes som følge af okker­

udfældninger i rør og stødfuger. Pro­

blemerne kendes også i Lammefjor­

den, men skadernes omfang har været begrænsede. Med moderne rørrens­

ningsudstyr kan systemerne holdes i en funktionsdygtig stand.

Derimod har blokering af rørene med finsand været et stort problem på de sandede arealer. Nyere forsøgs­

resultater har vist, at også disse pro­

blemer kan overvindes ved hjælp af nye dræningsmetoder. Omdræning og supplering af de nu mere end 30 år gamle anlæg er derfor påkrævet, og arbejdet er i gang.

*

I dyndområderne er der i årenes løb foregået en sætning, det vil sige en sammensynkning af det organiske materiale. Nogle steder er denne

proces nu så langt fremme, at der ikke kan opnås tilstrækkelige dræn­

dybder ved afledning til det beståen­

de kanalsystem.

En kreds af lodsejere har derfor anmodet om udarbejdelse af et pro­

jekt til forbedring af hovedafvandin­

gen i disse områder. Et sådant projekt er udarbejdet af kulturteknisk afde­

ling, men ophævelsen af landvin­

dingsloven i 1970 har foreløbig stand­

set forhandlingerne.

Hvis det ikke bliver muligt at få gennemført et fællesprojekt for ho­

vedafvandingen, må en del af lods­

ejerne overveje at etablere private pumpeanlæg, for at den meget værdi­

fulde jord kan holdes eller bringes i en sådan afvandingstilstand, at den kan anvendes til produktion af spe­

cialafgrøder.

* IC “ *

*T' * N * I ^{«• j}_{, I}

X

' » •

■>, %

..." >

mm ■

■ u , l mk* ¥

Geotekniske undersøgelser forud for grundforbedringsarbejdet.

Hundredåret for landvin­

dingen i

Lammefjorden

Den 3. april var det 100 år, siden landvindingsarbejdet i Lammefjorden begyndte, og jubilæet blev markeret med en række begivenheder. Under overværelse af dronning Margrethe og prins Henrik blev et kakkelrelief, udført af Holmer Trier, Vallekilde, afsløret på Audebo-dæmningen, en bog om Lammefjorden blev genop­

trykt, en jubilæumsfond oprettet, og dagen sluttede med en folkefest i Faarevej le-hallen.

Ved en stor industriudstilling i Kø­

benhavn i 1872 blev der præget en mønt, hvor der fandtes følgende linier, formet af forfatteren H. P.

Holst: »For hvert et tab igjen erstat­

ning gives: Hvad udad tabes, det må indad vindes«. Disse ord er ofte fejl­

agtig blevet tillagt hedens opdyrker, Enrico Dalgas, men uanset dette, så står ordene dog som en appel og over­

skrift for det arbejde, der udførtes

herhjemme i årene efter 1864-krigen.

Det skal efter sigende have været

»digegreven« Grove fra Slesvig, der først udkastede tanken om Lamme­

fjordens inddæmning, men andre var også inde på samme tanke. Det skulle dog blive lensbaron G. F. Zytphen Adeler til Dragsholm, der tog det før­

ste egentlige initiativ, idet han udar­

bejdede en plan for tørlægning af ca.

2000 tdr. land af Lammefjorden, men det viste sig hurtigt, at selv dette begrænsede arbejde oversteg hans kræfter. Andre måtte med i arbejdet, og i begyndelsen af 1872 gik han i samarbejde med greve W. Ahlefeldt- Laurvigen, prokurator Kr. E. Jørgen­

sen og kaptajn M. Rovsing. Samtidig blev man klar over, at tørlægningen måtte omfatte et langt større område, og 10. marts 1872 indgav man en an­

søgning til indenrigsministeriet om ejendomsret til det forventede tør­

lagte areal.

Man fremlagde et projekt, der om­

fattede inddæmningen af et areal på 9800 tdr. land, samt at man lagde sig fast på en dæmningsføring fra Aude- bo til Gundestrup. Indenfor var det så planen at samke vandspejlet ca.

4,25 meter ved etablering af land­

vandskanaler med tilhørende sluse­

anlæg. Tørlæg 'ugen skulle herefter udføres af to dampmaskiner hver på 120 hk med va^v Jhjul og centrifugal­

pumpe samt vindmøller med snegl.

Omkostningerne blev beregnet til 3 mill. kr.

Flere års arbejde

Der blev herefter dannet et aktie­

selskab med en kapital på 1 mill, kr., som man skaffede bl. a. ved lån i ty­

ske banker. Selskabet blev stiftet den

23. januar 1873 i Hamborg og fik føl­

gende bestyrelse: Lensbaron Zypthen Adeler, generalmajor Kauffmann, gehejmestatsråd Trap, bankdirektør Gliickstadt, grosserer Bernburg, landstingsmand Lassen og grosserer Harald Hansen.

Den 3. april 1873 sattes spaden i jorden ved Audebo mark på Tuse Næs. Herfra skulle dæmningen gå i nordvestlig retning over fjorden til Gundestrup i Odsherred. Dens læng­

de ville blive 2260 meter, og på det dybeste sted var der otte meter vand.

Jordtransporten ud ad dæmningen foregik ved hestekraft, og man dispo­

nerede over 60 heste og 120 tipvogne.

Arbejdet strakte sig over flere år, og det var ikke uden problemer. Specielt efter at man var nået så langt, at der kun var et 60 meter bredt hul tilbage.

Her var tidevandsstrømmen til gen­

gæld så kraftig, at man måtte bruge sænkekasser for at få hullet lukket, men omsider, den 23. september 1874, blev det sidste hul stoppet.

Stor opgave med kultivering

Nu fulgte anlæg af en skibsbro - nedlagt efter 2. verdenskrig - og på dæmningens inderside anlagdes en

7-8 meter bred vej, der endnu den dag i dag bærer den kraftige trafik mellem det østlige Odsherred og det øvrige Sjælland. Dertil kommer Ods­

herredbanen, der åbnedes i 1898 og som har betydet meget for Lamme­

fjorden. I dæmningen blev der også indbygget to sluser, ligesom der byg­

gedes en tredje sluse til at ekspedere landvandets afløb til Nexeløbugten.

I alt blev der på denne måde tørlagt

ca. 9000 tdr. land og i forbindelse hermed anlagt over 100 kilometer kanaler. I dag giver dette areal plads for ca. 200 landbrug, og på hele Lam­

mefjordsarealet bor der omkring 3000 mennesker.

Det var en vældig opgave, der fore­

stod med at kultivere de store områ­

der, men det må konstateres, at det lykkedes, og at Lammefjorden i dag har noget af Danmarks bedste ager­

jord, der giver det daglige udkomme til mange familier.

Uden problemer var de efterføl­

gende år efter lukningen dog ikke;

bl. a. husker man stormfloden i ok­

tober 1921. Den havde nær ødelagt dæmningen, der kun blev reddet ved samlet indsats af hele egnens be­

folkning i nogle kritiske nattetimer.

i, p — jby.

ae

Audebo-dæmningen over Lammefjorden skiller land fra vand.

Åmosens afvanding

tnnÅ^&'cleÅtLnfø

i Ået &to*ce ex*

Hel Åen en Lelt

L C

an

vne

(Citat angående Åmosen fra 1829)

Af overingeniør cand. polyt.

Hans Venov, Slagelse .

Åmosen, der er Sjællands største sammenhængende mosedrag, er be­

liggende ca. 25-30 km nord for Sla­

gelse i et område, der mod øst græn­

ser til Holbæk-Ringsted landevej og mod vest til Slagelse-Nykøbing lan­

devej. Mosen, der omfatter et areal på ca. 3300 ha, ligger i 10 sogne. Den er god lavmose, og kun forskellige mindre partier er højmose. Arealerne er flade og beliggende i højder fra 25-30 m over havet.

Åmosearealerne afvander til Åmose å, der har sit udspring i nærheden af Sjællands højeste punkt Gyldenløves­

høj ca. 10 km nord for Ringsted. Ef­

ter at have passeret Åmosen ved Bro­

mølle, der er mosens vestligste punkt, fortsætter vandløbet i Øvre Halleby å, der har afløb til Tissø. Tissø har gennem Nedre Halleby å afløb til Store Bælt. Udløbet ligger umiddel­

bart nord for Reersø. Ved Bromølle

har Åmose å et opland på 286 km".

*

Etatsråd, dr. phil. H. F. I. Estrup til Kongsdal, Åmosens første topograf, udsendte i 1838 en historisk-statistisk beskrivelse af Åmosen eller »Susen«, som dens gamle navn var. Det anfø­

res heri, at naturen i denne mose har opdynget et umådeligt lag af vegeta­

bilske substanser og tørvejord, dan­

net tildels ved nedskyl fra de skov­

klædte højder. Han nævner også, at præsten Dreyer, som i 1664 beskrev Undløse, beretter ligesom Worm, at Åmose å, der formentlig på det tids­

punkt betragtedes som en fortsættelse af Susåen, deler Sjælland i to lige dele og ikke standser, før den ved Kalundborg optages i havet. Dr.

Estrup tilføjer, at det er ytringer, som beviser enten disse mænds slette kundskab om landet eller også, at der virkelig har været vandforbindelser, der ikke længere kunne påvises.

Det kan i tilslutning hertil anføres, at geologiske undersøgelser (V. Mil­

thers, Nordvestsjællands geologi 1943) viser, at afløbet fra Åmosedalen i slutningen af den sidste istid havde retning mod nordvest forbi Bregninge til Saltbæk Vig, idet der henlå is, der spærrede for åens afløb gennem Tis­

sø, så der kan måske have været no­

get rigtigt i de nævnte ytringer.

Dr. Estrup anfører videre i sin be­

skrivelse, at det var dæmningen ved Bromølle, som forårsagede især Åmo­

sens stagnationer og fremmede tørve- planternes generation og dermed jordbundens forhøjning. Han oplyser også, at Bromølle blev nedlagt i år 1777 og mosens leje udgravet, åløbet oprenset, udvidet og fordybet, efter at det i år 1772 var resolveret, at en­

hver lodsejers andel i Åmosen måtte

»udvises« på kongelig bekostning.

Det oplyses også, at det oprindelige

Rmosen.

Skarreså

Ben proj. iun,

BromfaHe bro

Kattrup

J>

f

Hmgsted bro Bodal

wv

Bil fase

Undlfase

Undltpse bro

Buds Vedby

•Stenlille

Okm I ^{10 km}

udgravningsarbejde efter en bereg­

ning i 1781 fordrede en sum af 2241 Rdlr. D.C., og at der endnu i 1837 på Åmosen hvilede gæld til den konge­

lige kasse. Men, fortsætter dr. Estrup, opofrelsen bærer rigelige renter, dels forsåvidt tørveskær og eng til høslet og græsning er tilvundet eller for­

bedret, og dels fordi mosernes ud­

gravning må virke lige så gavnlig på atmosfæren og på det animalske og vegetabilske liv, som stagnationerne fordum måtte have en skadelig ind­

flydelse.

Der stod dog meget tilbage for fuldt ud at kunne udnytte fordelene ved Bromøllens nedlæggelse til yder­

ligere forbedring af afvandingsfor­

holdene i mosen.

Der blev derfor også gennem tider­

ne med visse mellemrum arbejdet for at få mosens afvandingsforhold for­

bedret. I den forbindelse kan om­

tales, at der i overvej inspektørens arkiv findes en indberetning fra ca.

1829 angående Åmosen.

Beretningen, der tilsyneladende er sendt fra en i Det kgl. danske Vej­

korps ansat til chefen for vejkorpset, indeholder bl. a. et skitsemæssigt for­

slag til en åregulering, der kunne for­

bedre mosens afvandingsforhold. Ud­

giften var anslået til 5 Rbd. (Sølv) pr.

Td. Land. Det anføres som et resumé i beretningen, at »Sjelland indeholder mange store Landstrækninger for­

uden Aaemoosen, hvilke desværre ligger udyrket, hvis Jordbund ikke er

PUS mm

... AIA-

jjr-_... sliPr

**V

HHb.,.. ..»1Sk.

n ■ m .

R* * . . ...>

mii

HKiIééésI

mmmmmm ■ *

Bromølle set fra slugten i 1954.

utaknemmelig og fordrer ikkun virk­

som arbeidende Hænder for rigelig at erstatte anvendte Omkostninger - adskillige enkelte heldige Forsøg vidne derom. Men at foretage deslige Grundforbedringer i det store, er sielden enkelt Mands Evne«. Indbe­

retningen efterfulgtes tilsyneladende ikke af noget initiativ til en ændring af mosens afvanding.

I 1874 blev der på amtsrådets for­

anledning af landinspektørerne L.

Benzon og C. A. Eriksen, bistået af landinspektør Otto Madsen, udarbej­

det et projekt til regulering af Åmose å fra Undløse bro ned forbi Bromølle og videre ca. 6 km ned ad vandløbet til Øresø mølle. Denne strækning ville i henhold hertil ved udførelse af gen­

nemskæringer blive reduceret med ca. 2,2 km fra 22,5 km til 20,3 km.

Reguleringsudgiften var ansat til ca.

150.000 kr. eller gennemsnitlig ca. 37 kr. pr. ha.

Projektet blev forelagt for en land­

væsenskommission, der efter at have foretaget visse ændringer og ind­

skrænkninger i projektet i 1876 ved­

tog, at det skulle bringes til udførelse.

Afgørelsen blev indanket for en over- landvæsenskommission og ophævet af denne ved kendelse af 31. juli 1877, idet overlandvæsenskommissionen ikke mente, at de ved projektets gen­

nemførelse opnåede fordele på det daværende tidspunkt ville opveje anlægsudgifterne. Kommissionen ud­

talte blot, at forholdene kunne tale for en forbedring i kommende tider.

Hermed var bestræbelserne for en forbedret afvanding af de store vand­

lidende Åmosearealer slået ned for lang tid. Først omkring 1920 blev der atter interesse for at forsøge at få en afvanding gennemført, idet nogle lodsejere fra egnen omkring Ugerløse henvendte sig til Statens Grundfor­

bedringsvæsen angående en påtænkt afvanding af de østlige vandlidende arealer ved Ugerløse og Vanløse ved

en uddybning af Åmose å fra Undløse bro til Vanløse mose.

Grundforbedringsvæsenet udarbej­

dede en skitseret afvandingsplan ikke alene for de østlige arealer, men for arealerne helt ned til Bromølle, hvilke arealer naturligt hørte sammen under ét afvandingsområde.

Grundforbedringsvæsenets plan blev forelagt de interesserede lods­

ejere på nogle møder i årene 1922 og 1923, og interessen for sagen blev betydelig forøget. I 1924 modtog Hedeselskabet en anmodning fra et stort antal lodsejere om at udarbejde et fuldstændigt projekt for hele Åmo- sens afvanding.

*

Hedeselskabets projekt var færdigt i 1925, og i 1926 blev det forelagt en landvæsenskommission.

Forslaget gik ud på at regulere og uddybe Åmose å fra et punkt ca. 2 km neden for Merløse bro til ca. 1 km neden for Bromølle, i alt en stræk­

ning på ca. 30 km. Uddybningen an­

drog i gennemsnit ca. en meter. Der skulle samtidig ombygges nogle broer. Projektet blev noget ændret under landvæsenskommissionens be­

handling; bl. a. blev uddybning af hovedvandløbet ændret således, at udgravningen skete i mindre dybde end foreslået, medens afgravningen i bredden udvidedes. Den 28. juli 1928 afsagde kommissionen kendelse om, at et projekt med en overslagssum på 550.000 kr., svarende til en gennem­

snitsudgift på 168 kr. pr. ha, skulle gennemføres. Kendelsen blev appel­

leret til en overlandvæsenskommis- sion, idet nogle lodsejere ønskede et mindre projekt gennemført. Over- landvæsenskommissionskendelsen,

der blev afsagt d. 20. september 1930, gik ud på, at projektet med nogle mindre ændringer og tilføjelser skul­

le gennemføres som i øvrigt vedtaget af landvæsenskommissionen.

Arbejdet blev på foranledning af Holbæk amtsråd og med Hedeselska­

bet som tilsynsførende udført i årene

»

M

' V ; •

v ' :/

mm

- . g ' m

:-A,,

. : > *.

,§• '■^p4l4 ^A

* ms -x

Den nye Bromølle bro set fra syd. Nederst ses gangsti-nedføringen fra kroen.

2:3 K3I -

'v'^r

*^Us ^ 'Si ' " ■ ' ■ - • - ■ '

K ^k

^ T^SL™. fWPP«ii

Planeringen over tunnellen gav slugten et mere roligt præg.

1931-32. Omkostningerne ved arbej­

det blev ca. 460.000 kr. eller omkring 15 pct. mindre end overslaget. Sagen blev gennemført uden offentlig støtte.

I almindelighed var lodsejerne glade for vandstandssænkningen, og det blev udtalt, at udgifterne ved arbejdets gennemførelse godt kunne indvindes ved merudbyttet på et en­

kelt år med stor nedbør. ^I

I beskrivelsen af projektet af 1925 oplyses det, at den overvejende del af det interesserede areal var lavmose.

Tørvelaget havde en tykkelse på ind­

til 4 m, men almindeligvis fandtes kun 1 a 2 meter tørv. Under tørven var de fleste steder sømergel eller diluvialmergel. Lavmosetørven var gennemgående meget ensartet og stærkt formuldet. På ret store partier havde der dannet sig højmose oven på lavmosetørven. Parti vis var høj­

mosen bevokset med krat bestående af gråpil, bævreasp og birk.

Allerede før 1930 var der i Åmosen gravet en del tørv, navnlig til egnens eget forbrug, men under og efter den anden verdenskrig blev der fjernet

så store mængder af tørvejorden, at de landbrugsmæssige resultater af reguleringen i 1931-32 i det store og hele blev sat til.

Dette i forbindelse med, at regule­

ringen af åen i 1931-32 af økonomiske grunde var udført med forholdsvis knebne dimensioner, således at åen ofte gik over sine bredder, bevirkede, at der blandt lodsejerne blev inter­

esse for at få en ny vandstandssænk­

ning gennemført, så der på ny og i forbedret form kunne skabes den for en landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne krævede afvandingsdybde.

En kreds af lodsejere henvendte sig derfor i forsommeren 1951 til Hede­

selskabet med anmodning om udar­

bejdelse af et projekt til forbedring af afvandingsforholdene ved uddyb­

ning dels af Åmose å og dels af dens vigtigste tilløb på strækningen mel­

lem Undløse bro og Bromølle bro.

Projektet blev forelagt for lods­

ejerne i foråret 1953 og går i hoved­

trækkene ud på følgende:

Åmoseåen foreslås uddybet på en ca. 17 km lang strækning og dimen­

sioneret på grundlag af en afstrøm­

ning fra oplandet på 40 l/sek./km¹; det vil sige, at det påregnes, at åen bortset fra ganske ekstraordinære perioder altid uden at gå over sine bredder vil kunne føre det fra ned­

børsområdet afstrømmende vand. Det kan til orientering oplyses, at siden Hedeselskabet i 1920 oprettede sin station i åen ved Bromølle til måling af åens afstrømninger, har afstrøm­

ninger med årsmaksimum større end 40 l/sek./km¹ kun fundet sted 6 gan­

ge, nemlig i 1924 - 50 l/sek./kmr, 1958 - 55 l/sek./km¹’, 1965 - 42 l/sek./km¹, 1966 - 47 l/sek./km¹, 1968 - 46 1/sek./

km² og 1970 - 54 l/sek./km².

*

Projektet var udarbejdet således, at ⁹/io af det interesserede areal ville kunne afvandes til fuld drændybde udelukkende ved rørledninger. Ved forundersøgelsen var der boret igen­

nem tørvelagene omkring 1200 ste­

der, og oplysningerne herfra viste, at selv efter en afdrift af den tilbage­

værende tørvemasse på nær 25 em, som der af dyrkningsmæssige hensyn bør lades tilbage, vil langt den stør­

ste del af arealet efter projektets gennemførelse kunne opnå fuld af­

vanding, omend der for et areal på ca. 1000 ha ikke vil blive tilstrække­

ligt fald til rådighed til rørlagte ho­

vedledninger. Efter afdrift af den til­

bageværende tørvemasse vil arealets jordbundsforhold være sådan, at ca.

2/-i består af mosekalkjord, medens 7,3 er sandjord.

I forbindelse med projektet fore­

slås en uddybning og delvis forlæg­

ning af Sandlyng å og Kongemose- grøfterne, og tilløbene Møllerenden, Fugleåen og Lyngbækken foreslås uddybet, medens tilløbet Lillemose- grøften rørlægges. I alt foreslås ud­

dybet, reguleret eller rørlagt ca. 34 km vandløb, og vandstandssænknin­

gen ville andrage gennemgående om­

kring 2 meter.

Interesseret i projektets gennem-

f ~ ■v* l i!

mm

■ - ,_w.

_ _ _ i

■

1

i

Åens indføring i beton-tunnellen, hvis indløb er sikret med rist og isheste.

KOM

■ ?§

iltil

<:

m

Indløbsbygværk for den 1 km lange jernbetontunnel for Aamose å fra Bro­

mølle og nedefter. Dens dimensioner er 2,8 X 3,25 meter. Forrest ses indløbs­

risten og de to isheste.

førelse er et areal på knap 2600 ha, idet lodsejerne oven for Undløse bro ikke på daværende tidspunkt var interesseret i en ændring af afvan­

dingsforholdene. De nævnte 2600 ha er fordelt på ca. 300 lodsejere. Om­

kostningerne var i 1953 anslået til ca.

4 mill. kr.

I mere end halvdelen af det inter­

esserede areal bestod jordbunden hovedsagelig af sandjord og mose- kalkjord, medens resten hovedsagelig var lavmosetørv.

Åmose å har som tidligere nævnt afløb gennem en meget dyb slugt neden for Bromølle. Jordbunden i slugten består af plastisk ler af ter­

tiær alder. Både erfaringerne fra ud­

dybninger i trediverne og senere jord­

skred i slugten viste, at man måtte forvente, at en uddybning af åen som

åbent vandløb på denne strækning ville være meget vanskelig eller må­

ske direkte umulig.

Efter at sagen i sommeren 1953 var indsendt til landvindingsudvalget, besluttedes det derfor som grundlag for en videre projektering at foretage geotekniske undersøgelser i slugten.

Undersøgelserne blev foretaget af Hedeselskabet i samarbejde med Geo­

teknisk Institut.

På grundlag af rapporten fra Geo­

teknisk Institut fandt man, at den teknisk bedste måde at løse spørgs­

målet om en vandstandssænkning i slugten var at udføre et lukket over­

dækket jernbetonbygværk på en strækning af ca. en kilometer.

Den foreslåede tunnel er indvendig 3,25 m bred og 2,80 m høj; den over­

dækkes med ca. 1,5 m jord, og byg­

værket kan uden opstemning føre en

vandmængde på 65.000 m³ i timen, svarende til en afstrømning på 63 l/sek./km² opland. Størst målte af­

strømning er 55 l/sek./km².

Det endelige projekt sendtes i au­

gust 1954 til landvindingsudvalget.

Projektets omkostninger ansloges nu under hensyntagen til prisstigninger­

ne og fordyrelsen på grund af byg­

værket til i alt 4³A mill. kr.

Under sagens behandling for land­

vindingsudvalget blev der efter for­

handling med naturfredningsmyndig­

hederne foretaget en mindre ændring af det foreslåede tunnelbygværk, så­

ledes at en vandløbsstrækning ved Bromølle bevaredes som åben kanal.

Denne forligsmæssige løsning må nærmest betragtes som en teknisk forringelse af projektet.

Ejere af ²/.s af arealet gik ind for arbejdets gennemførelse.

Det samlede projekt blev d. 20. juli 1956 af Statens Landvindingsudvalg over for landbrugsministeriet indstil­

let til udførelse efter landvindings­

lovens bestemmelser og med et stats­

tilskud på 55 pct. af de ved projektets gennemførelse påløbne udgifter, når arbejdsministeriet måtte give sin til­

slutning til arbejdets iværksættelse.

Den godkendte overslagssum var på 5 mill. kr.

Den 7. november 1956 meddelte landbrugsministeriet, at der var fri­

givet et beløb på indtil 1 mill. kr.

til igangsættelse af tunnelarbejdet i slugten neden for Bromølle.

Landbrugsministeriet antog amts­

vandinspektøren i Holbæk amt til i forbindelse med Hedeselskabet at forestå arbejdets udførelse.

Efter en offentlig licitation over­

drog anlægsledelsen i april 1957 ar­

bejdet vedrørende tunnelens udførel­

se til entreprenørfirmaet Rasmussen og Schiøtz, København.

Entreprenørfirmaet løste arbejds­

opgaven på den måde, at der stræk­

ningsvis blev gravet omløbskanaler, og derefter blev tunnelbygværket udført i tørlagt byggegrube. Gennem-

••• : -l^

i?*. '•■■y

'Jmfik - |

: 'j$4 "

SS

mm SS?

Si

Gangsti-nedføringen fra krosiden.

•

$£'ll". ' - 4

* ^vijs- ■.. ... y '# -£T

Sm'.-vu

■ £*;

M 2£

i£v«* v*m

-*f^

Stryg i Aamose med 2 meters faldhøjde ved reguleringens ophør. I de runde huller anbringes lyngpoller, så ålene kan passere.

førelsen af arbejdet var overordent­

ligt vanskeligt, og den våde sommer i 1958 gjorde det ikke lettere. Ustand­

selig hæmmedes arbejdet af store skred i det plastiske ler, og gang på gang måtte omløbskanalen eller byg­

gegruben graves op på ny.

Arbejdet med den ca. 900 m lange tunnel blev afsluttet i 1959. Ved tun­

nelens begyndelse er udført et ind­

løbsbygværk for at forhindre, at for store isflager ved tøbrud efter en hård vinter skal blive ført ind i tunnelen og eventuelt stoppe denne ved is­

skruninger.

Efter aftale med Holbæk amts vej­

væsen blev der i stedet for en under­

støbning af eksisterende landevejsbro ved Bromølle bygget en ny bro lige oven for den eksisterende. Herved blev der samtidig skabt mulighed for en ret påkrævet udretning af lande­

vejen. Den ny bro er dimensioneret

af Hedeselskabet, men i det ydre ud­

formet af arkitekt Willy Hansen, Kø­

benhavn, der af Naturfredningsfor­

eningen var udpeget hertil. Broen er noget særpræget; den er udvendig beklædt med forbrændte mursten og har næsten ingen rette linier, og alle

»lodrette« flader er skrå.

Arbejdet med bygningen af Bro­

mølle bro blev udført af entreprenør­

firmaet Carlsen og Nilou, Sorø. Ar­

bejdet med bygningen af Skellingsted bro blev udført af entreprenørfirmaet Storgaard og Søn, Næstved.

Arbejdet med uddybningen af åen oven for Bromølle bro blev efter offentlig licitation i begyndelsen af 1958 overdraget entreprenørfirmaer­

ne F. C. Schultz og Co. og Stiirup og Prosch-Jensen A/S i fællesskab. En­

treprenørerne afsluttede deres arbej­

de i november 1963.

Der resterede dog stadig en del mindre efterarbejde, bl. a. sikring af

skråninger og efteroprensning o. lign., således at anlægsarbejdet først kunne endelig afsluttes i 1965.

*

Hermed var der skabt gode betin­

gelser for en landbrugsmæssig ud­

nyttelse af det ca. 2600 ha store inter­

esserede areal, og den i mosen til­

bageværende endnu meget betydelige brændselsreserve var blevet lettere tilgængelig. De samlede anlægsudgif­

ter i forbindelse med arbejdets ud­

førelse blev ca. 6.800.000 kr. Der blev som nævnt i henhold til landvindings­

loven ydet et statstilskud på 55 pct.

af anlægsudgiften efter fradrag af kommunale tilskud til enkelte af broerne.

Spørgsmålet om fordeling af de udgifter, der herefter skulle pålignes

de ca. 300 lodsejere i det ca. 2600 ha store areal, i alt ca. 3.050.000 kr., blev forelagt afvandingskommissionen til behandling og påkendelse. Kommis­

sionen afsagde endelig kendelse den 27. maj 1966.

Ved partfordelingen blev der for hver enkelt lod fastsat en takst, og der var heri taget hensyn til arealer­

nes bonitet, afvandingsmulighederne før og efter landvindingsarbejdets udførelse, loddernes beliggenhed, rydning, planering og eventuelle an­

dre forhold, der skønnedes at have betydning.

I nedenstående tabel er angivet, hvorledes arealerne fordeler sig inden for de enkelte takstgrupper, ligesom bidraget pr. ha er angivet for de en­

kelte områder med samme takst.

Takst Areal

ha

Bidrag pr. ha

kr.

Bidrag i alt

kr.

1 67 191 12.800

2 96 382 36.600

3 191 573 109.400

4 201 764 153.500

5 440 955 420.200

6 511 1146 585.500

7 371 1337 496.000

8 185 1528 282.600

9 388 1719 666.900

10 150 1910 286.500

I alt: 2600 3.050.000

I forbindelse med åreguleringen blev der foretaget en række gennem­

skæringer og udretninger af vand­

løbet, ligesom der på grund af fyld­

oplægning forårsagedes en del skader på de til åen stødende arealer. Alle erstatningsspørgsmål i forbindelse hermed blev ligeledes behandlet og afgjort af afvandingskommissionen.

Der blev godkendt erstatninger på i alt ca. 330.000 kr.

*

Det kan i øvrigt oplyses, at Åmose- komplekset er et historisk set meget interessant område. Nationalmuseet har registreret nogle hundrede bo­

pladser fra et tidsrum strækkende sig fra otte tusinde år tilbage og op til nyere historisk tid.