DET DANSKE HEDESELSKAB

15. MAJ 1971 - NR. 5

i ti

m : ri

S H

DET DANSKE HEDESELSKAB

ni

<*-.

*;■

ir

■ S

• i*¹*

&

'--r

n y '.*4'

m

:

m

■

t m

'Aiwnii'r'Ai**

■ m

••a

Si

-

w**r

C

Is De forenede Teglværker

EGERNSUND - TELF. GRAASTEN 51713

51714

LEVERER TEGLVARER OVER HELE LANDET

51

SEN SANSKE PROVINSBANK - ‘-éfcofruC' -éet&é jøtøtøoes

PÅ BANKBOG

10% 6 måneders 11%

skattebegunstigede opsigelse opsparingsformer

— og denne ret til 2 % overrente opnår De, blot De køber en aktie i Finnasbanken på 1000 kr. Aktien skal noteres på Deres navn i bankens bøger. De kan i Finansbanken købe aktien for kr. 1350. Det er under den pris, aktierne noteres i på Køben*

havns Fondsbørs, hvor de handles hver dag.

Overrenten på 2 % på bankbog er en ekstra fordel ved Finansbankens aktier. Finansbankens aktier giver endvidere et fint udbytte. For 1969 var det 9 % og for 1970 blev ud*

byttet forhøjet til 11 %.__________________ ______ _:

FINANSBANKEN

VEJLE AFD.: Kirkegade 3 KOLDING: Jernbanegade 26 TLF. (05) 82 67 62 TLF.: (05) 52 91 22

HERNING AFD.: Østergade 28 ÅBENRÅ AFD.: Nørreport 2 TLF. (07) 12 83 22 TLF. (046) 2 52 22

ÅRHUS AFD.: Søndergade 4-6 TLF. (06) 1311 33

MODERNE HAVEREDSKABER DER LIGGER GODF I HAANDEN

SUPER LET­

VÆGTSSKOVLEN

»ZINCKLET«

GØR ARBEJDET LET LET MEN STÆRK SKOVL

FAAS OGSAA MED STØVLE BESKYTTER

DEN ER RIGTIG

ZIMCK

GODTHAAB HHHi

9 Tegn abonnement på # Hedeselskabets Tidsskrift #

markvand ^

DANREGN

SPECIALFIRMA • FORLANG TILBUD

B RANDE ■ TLF. 0718 0755*

Kloakrør ^-fa Landbrugsrør

Monierrør å: Spidsbundsrør Mærket 33, leveres overalt

Hovedkontor, telefon Ringsted (03 615) 468 Fabrik: Hedehusene, telefon (03 382) 318

Birkerød, telefon 81 04 68

REGN MEDl

rw!

VANDINGSANLÆG

OMGÅENDE LEVERING Ønsker De?

Gennemført kvalitet Lette og stærke rør

De hurtige og robuste koblinger Sprinklere, der vander jævnt

-fa Sagkyndig og reel projektering

Anlæg, hvortil reservedele kurtigt kan skaffes, fordi det er dansk arbejde

Indehaverne er aut. af landbrugsministeriet til projektering af vandingsanlæg med tilskud og lån i h. t. grundforbedringsloven

DANSK VANDINGS INDUSTRI

Snoghøj pr. Fredericia tlf.(05) 95 2211

Henvend Dem om brochure og tilbud

Omhyggeligt behandlede

skovplanter

i værdifulde provenienser DANPLANEX

PLANTESKOLER A/S . Rødekro . Telefon (046) 6 29 33*

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvilum Skovgaard . Faarvang Telefon (06) 87 21 11 - nr. 1

■ Planter af hårføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

10 0 %> S I K R E T M O D

Ø K O N O M I S K T A B V E D H A G L

Tal med nærmeste distriktsforstander eller hovedkontoret

W

Haglskadeforsikring er en billig be­

tryggelse - og bør tegnes i de jy­

ske landmænds eget selskab, hvor medlemmerne gennem reassurance er sikret mod større forhøjelser af årsbidraget, selv når katastrofalt store tab indtræffer.

Haglskadeforsikringsforeningen for Jylland G/S

Set. Clemens Torv 9 - A A R H U S - Telefon (06) 12 12 84

Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse

Tlf. Herning (07) 12 37 33 (fj. lin.) Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag 10-16,

torsdag og fredag 10-17,30

I. C. H A L V O R S E N

& S Ø N

Krogsgades Cementstøberi Kontor: Augustenborggade 11 Arhus C . Tlf. (06) 14 59 99

Røde drænrør

fra 2”-12” haves altid på lager.--- Forlang tilbud.

» S O F I E N L U N D « T E G L V Æ R K Ulstrup - Telefon (06) 46 30 10

Stenvad Cementstøberi

Telef. Stenvad (063 - 8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

AEROLIT?

LYNGBY" GRAVESKOVL

Nr. 1 K 255X345 mm Nr. 2 K 240X330 mm

Det rette værktøj -

- gør arbejdet let!

D. S. t. skovle er fremstillet af fineste stål og forsynet med fint slebne skafter af prima asketræ.

D A N S K S T A A L I N D U S T R I A/S af 1933 Metalbuen 20 2750 Ballerup

Viborg Byes og Omegns Sparekasse

Telefon (06) 62 10 00 Set. Mathiasgade 68

Kontortid: Kl. 9-15 Lørdag lukket Aftenekspedition:

Torsdag kl. 16-18,30 Fredag kl. 18,30-20 Filialer;

Karup Mammen Løgstrup Vestervang

Betonvarer og Iso-dæk Lecablokke og -mursten Mørtel, sten og grus

* MARIUS ØDUM

Randers . Telf. (064) 2 04 00 Betonvarer efter

Ingeniørforeningens normer

E L L I D S H Ø J K R I D T - O G K A L K V Æ R K ved C. M. Christiansen . Århus Fabrikation af Telefon: Ellidshøj (08 - 11 93 11) 4 og jordbrugskalk og

Århus (06) 12 76 33 foderkridtmel

H. Struers chemiske Laboratorium

Apparater Instrumenter Glasvarer Kemikalier

ni

bTRUER«;

Leverandør til Hede­

selskabets laboratorier A A R H U S

(06) 13 16 11

(01) 14 14 02 K Ø B E N H A V N

O D E N S E (09) 12 36 02

flagstænger i alle længder

leveres færdige, høvlede og pudsede, lige til at male samt forsynet med hånd­

drejet knop og varmforzin- ket skødeklamp.

Behandlet enten med far­

veløs »Goriol« eller TRYK- imprægneret.

Rekvirer venligst brochure med priser.

EDESELSKABET

BRANDE TELF. (07)1810 88

Ao e r t é r i

H e d e s e l s k a b e t s T i d s s k r i f t

A K T I E S E L S K A B E T

NORDISK BRANDFORSIKRING

A L L E A R T E R F O R S I K R I N G E R

Grønningen 25 ★ København

Nr. 5

15. maj 1971 92. årgang

I nummer 5:

Bornholmerne vil værne deres fødeøs særpræg Hedeselskabets virksomhed på Bornholm Egeriis i 100 år Tyrkerne planter træer Valg til Hedeselskabets repræsentantskab Der ligger guld under gyvelrod

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Tlf. (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Eksempel på bornholmsk landskabspleje. I Vang pa oens vestside er en gam­

mel skov- og klippekran- set møllesø, der lå hen som sump, blevet gen­

skabt tillige med en lille malerisk vandmølle.

Hedeselskabets Tidsskrift

Okkerforureningen i Ringkøbing fjord fra Skjernå-projektet stoppes

Før og efter Skjernåprojektets påbegyndelse i foråret 1962 har der været meget røre om den udledning af okker i Ringkøbing fjord, som Skjernåprojektets gen­

nemførelse ville medføre.

Da okkerudledningen antoges at være til skade for fiskeriet, var myndighederne fra første færd indstil­

let på, at den skulle imødegås, såvidt det var muligt.

Den anlægsledelse, som forestod land vindingspro jek- tet, blev pålagt at holde forholdene under observation i hele anlægsperioden. Der blev til stadighed foreta­

get analyser af vandet i Skjern å, og forskellige mu­

ligheder for foranstaltninger, der kunne imødegå for­

ureningen, blev undersøgt.

Som et resultat heraf blev der på et møde i Skjern den 15. august 1963 af Hedeselskabet forelagt et pro­

jekt til et meget stort bundfældningsbassin ud for Sydlige parallelkanal.

*

Sideløbende med forhandlingerne om sedimente­

ringsbassinet blev landvindingsprojektet ændret så­

ledes, at alt drænvandet fra arealerne under landvin­

dingssagen blev ført til Sydlige parallelkanal. F. eks.

blev afløbet fra den største af pumpestationerne, pumpestation Nord, ført under Skjernåkanalen i en rørledning til Sydlige parallelkanal. En lignende for­

anstaltning blev foretaget for pumpestationen, der af­

vander Damsøområdet. Herved blev Skjernåen fri­

taget for enhver forurening fra den 20 km lange strækning fra Borris til Ringkøbing fjord, og det ikke rensede spildevand fra byerne Skjern og Tarm blev ligeledes gennem kanalsystemet ført til den Sydlige parallelkanal. Herved opnåede man, at forurenings­

problemerne kunne angribes koncentreret i den Syd­

lige parallelkanal, hvis det måtte blive nødvendigt.

Men de undersøgelser, der blev iværksat om okker­

problemet i anledning af Skjernåarbejdet, viste også, hvor store okkermængder, der fra andre forurenings­

kilder blev ført ud i Ringkøbing fjord. Okkermæng­

der, svarende til nærved 4000 tons jern, føres hvert år ud i Ringkøbing fjord, og hovedparten af dette jern må antages at komme fra brunkulslejer, der stammer fra tiden under og efter sidste verdenskrig. Brunkuls-

v^r>v i m ggtø' "• 6 _:. • •;

1

"W

Godsejer A. Olufsen betragter gaven fra Hedeselskabets bestyrelse, indonesisk por­

celæn, som overrækkes ham af direktør Fr. Heick, fru Mourier-Petersen og forman­

den for Hedeselskabets repræsentantskab, kammerherre Chr. Mourier-Petersen.

Godsejer A. Olufsens 70-års dag

Formanden for Det danske Hedeselskabs bestyrelse, godsejer, hofjægermester A.

Olufsen, Quistrup, var genstand for stor hyldest på sin 70-års dag den 3. maj fra de mange virksomheder inden for landbrug

1og industri, der nyder godt af hans store arbejdskraft og fremsynede lederevner.

Det var et særligt incitament til festlighe­

den, at godsejer Olufsen få dage forinden var blevet udnævnt til Kommandør af Dannebrogordenen.

gravningen foregik navnlig i lejer inden for Skjernåens opland.

*

Nu, efter at Skjernåprojektet er blevet færdigt, og arealerne dyrkes, viser analyser af vand fra Sydlige parallelkanal, at okkerudfældningen fra de afvandede arealer udgør ca.

400 tons jern pr. år. Skjernåarealer- nes bidrag til okkerslammen i Ring­

købing fjord udgør altså kun ca. 10 pct. Det er navnlig på baggrund her­

af, at Hedeselskabets ingeniører har været noget tilbageholdende med hensyn til en anbefaling af sedimen­

teringsbassiners udførelse. Når disse bassiner kun kan tilbageholde 10 pct.

af de årlige slammængder, kan det kun være en del af en løsning på et meget mere omfattende problem.

Men fiskerne i Ringkøbing fjord og fiskeribiologerne går ind for, at det proj ekterede bundf ældnings-bassin syd for Skjern å’s munding gennem­

føres. Deres vigtigste argumenter herfor er, at den sydøstligste del af fjorden, der er opvækstplads for fi­

skeyngel, undgår okkerforureningen, at den friske okker fra Skjernåarea-

lerne fjernes fra Skjernåens mun­

ding, og endelig har man den opfat­

telse, at de okkermængder, der kom­

mer fra Skjernåarealerne, bevirker, at fjordens evne til at konsumere ok­

keren uden gene for fiskeriet, bliver overskredet.

Sk jernåaf vandingen var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

*

Ved et møde i landbrugsministe­

riet, hvor såvel landbrugsminister Henry Christensen som fiskerimini­

ster A. C. Normann var til stede, og som afholdtes den 27. april i år, fik man det indtryk, at der nu skulle væ­

re gode muligheder for, at sedimen­

teringsbassinet, der vil medføre en udgift på 700.000 kr., bliver gennem­

ført. Det vil være en tilfredsstillelse for Hedeselskabet, at der hermed er opnået en fornuftig afslutning på et ømtåleligt problem.

Forureningen fra brunkulslejerne, og vel navnlig forureningen i Vorgod å fra brunkulslejet i Haunstrup, må tages op til selvstændig løsning. Det bliver også her nødvendigt, at staten yder sin støtte.

I

p *U tf

*

■* mi

W

**T

MMMM

■

il rr

Årsmøde på

Bornholm

Det danske Hedeselskabs repræsentantskab holder årsmøde i Rønne på Bornholm den 22. juni, og deltagere, der nærmer sig øen fra søsiden, vil kunne nikke genkendende til dette Rønne-motiv.

I anledning af årsmødet - det er første gang, det er henlagt til Bornholm - har vi gjort Tidsskriftets nr. 5 bornholmspræ- get med artikler om skovbrug, naturpleje og grundforbedring.

Bornholmerne vil værne

deres fødeøs særpræg

Statsskovrider Bent Engberg, Bornholm,

foreslår oprettelse af lokale naturfredningskorps

Skovrider Bent Engberg ved den gamle brøndvippe, der er bevaret fra hans be­

rømte forgænger Hans Rømers tid.

I Christian den Femtes skovforord­

ning af 1670 findes en paragraf, som redegør for formålet med forordnin­

gen, nemlig at sikre bevarelsen af skovene, »En af de største Herlighe­

der, Gud og Naturen dette Vort Kon­

gerige med begavet haver«.

Tilsvarende findes i den nye lov om naturfredning af 18. juni 1969 følgen­

de klare indledning i § 1: »Ved den­

ne lov tilstræbes at værne Danmarks natur og landskabelige værdier og i videst muligt omfang at give befolk­

ningen mulighed for at nyde godt af disse.«

Loven omtaler for første gang be­

grebet landskabspleje. Reglerne her­

for findes i § 62: »Ministeren for kul­

turelle anliggender kan fastsætte reg­

ler om tilsyn og pleje med fredede arealer.«

Det ønskede forsvandt

Denne lakoniske oplysning er næp­

pe ganske sprogkorrekt, men ikke desto mindre en af lovens vigtigste bestemmelser, selv om det langtfra er klart, hvilke konsekvenser den in­

debærer. Den bunder i erkendelsen af, at fredning i sig selv sjældent er nok. Tværtimod har fredning ofte medført, at en tilstand, som man øn­

skede at bevare, er forsvundet. Nogle eksempler, som jeg selv har haft på nært hold, vil belyse dette:

Ude i den store Alhede, hvor gamle kort kun prydes af få, men klang­

fulde stednavne - Over Feldborg,

Giedhuset, Lille Graasand, Simmel- kiær - ligger Gindeskov Krat, rester­

ne af en egeskov. Som de fleste jyske egekrat ligger den ved en lille bæk, her en biflod til Karup å. Krattet er naturfredet og skal bevares urørt - navnlig må der ikke plantes nåletræ­

er. Imidlertid forekommer der mel­

lem egene talrige selvsåede graner, som efterhånden utvivlsomt vil ero­

bre terrænet.

Formanden for fredningsnævnet, sikkert den lokale dommer, har for­

melt tilsyn med krattet, men kan na­

turligvis hverken personlig eller ved sit sædvanlige personale bortrydde den uønskede opvækst. Såvidt vides er der da heller intet gjort for at be­

vare krattet i den tilstand, som fred­

ningen skulle sikre, og inden længe vil det antagelig være nyttigt at skri­

de ind.

Græsning var landskabspleje

En uønsket ændring i den naturlige skovvegetation sker naturligvis ret langsomt og umærkeligt, men under visse omstændigheder og på mere frodig jord kan det dog gå ret stærkt, som det følgende eksempel viser:

I Salling mellem Skive og Sunds­

øre, smukt beliggende ved den gren af Limfjorden, som kaldes Astrup Vig, ligger Jeppe Aakjærs gård Jenle.

Fra gården skuer man langt ud over vigen og fjorden helt over til Him­

merland i det fjerne. Afstanden er for stor til, at man kan skelne huse og gårde, men ved solnedgang kan det ske, at en fjern rude lyser op i gløden derovre.

Langs gårdens sydlige skel løber en lille bæk, der om sommeren er næ­

sten tør, men i anemonetiden pludrer rask gennem bakkerne. Området kal­

des »Krattet« og hørte til naboen, der benyttede det til græsning, dengang

Aakj ær kort efter århundredskiftet byggede Jenle. Det var et usselt og forbidt egekrat med nogle enkelte krogede småtræer og fremtrådte nær­

mest som en udpint græsgang med lyng og pors og ene. Aakjær holdt af krattet, der jo var naturskønt. Uden at nogen tænkte derpå, foregik der gennem græsningen en billig og ef­

fektiv landskabspleje.

Ved Aakjærs 60-års fødselsdag i 1926 fik han som en slags folkegave fra venner og læsere skøde på krat­

tet. Det blev naturfredet, og da dig­

teren døde i 1930, blev han gravsat her, midt i sit paradis. Der kom hegn om krattet, og nu viste det sig, hvil­

ken kraft der bor i nedbidte egepur­

rer, når frihedens time slår. De åbne og lyse lyngbakker forsvandt, kvalt af en tæt skov af eg, birk og asp med undervækst af hassel. Kun lige om­

kring graven lykkedes det at holde liv i lidt utrivelig lyng, der slet ikke tåler drivhustilstanden i en lille skov­

lysning. Krattets tilstand plagede mere og mere fru Aakjær, der over­

levede sin mand med over 30 år, og hun viste den mest rørende taknem­

lighed, da der omsider, som det se­

nere skal berettes, kom hjælp.

Bornholms skove lagt øde

Fra Salling drager vi nu til Born­

holm, den fjerne klippeø i havet nord for Polen. Hvis der er noget sted, hvor landskabspleje har betydning, må det være her.

Bornholm er af naturen beregnet til at bære frodig skov, ikke mindst den tidligere næsten træløse Højlyng, der for et par hundrede år siden dæk­

kede store dele af øen. Nu må man undre sig over, at det virkelig kan have været muligt at ødelægge den oprindelige skov i den grad, som til­

fældet har været. Yderst intensiv

, M

m ■ !

,

m... .

*

ii

n tJ

: k3%- ;

<■«??**

Mtf MT

"ii •. '

„H»

m_m. m:y ^{. ■<}

Rømersdal, Danmarks ældste skovridergård i landets tredjestørste skov Almindingen, står stort set uændret fra bygherren Hans Rømers tid.

græsning igennem årtier og århun­

dreder var naturligvis årsagen, og selv i Almindingen, der tilhørte kon­

gen, var tilstanden så slet, at køb­

mand Bohn i Svaneke til sidst tilbød rentekammeret at købe skoven for at sætte den i stand. Således provokeret tog man sig sammen og sendte i året 1800 en uddannet forstmand hertil, Hans Rømer hed han, i øvrigt selv bornholmer.

I Rømers tid blev den gamle Al­

minding bragt på fode, og staten køb­

te siden nye arealer til, således at skovdistriktet efterhånden kom op på 3370 ha. Men endnu for 100 år si­

den var store dele af øen lyngklædt.

Det fremgår bl. a. tydeligt af en serie fotografier af runesten og andre old­

tidsminder, som den daværende amt­

mand Vedel lod optage. Hans olde­

barn, botanikeren Helge Vedel, har 90 år efter fotograferet de samme lo­

kaliteter, og ved parvis at sammen­

ligne billederne får man tydeligt illu­

streret omfanget af den tilgroning,

som siden har fundet sted. Er græs­

ningen først ophørt, vil skoven atter brede sig, og ofte bliver resultatet et mørkt og lukket krat, hvor skoven ikke ses for bare træer.

Følge og understøtte naturen

Det spørgsmål melder sig nu, om man overhovedet kan afgøre, hvad der er smukt, og hvad der er grimt, og sætte sig mål for landskabets pleje.

Svaret må være, at det kan man godt.

For skovens vedkommende gælder det, at den må være varieret og inde­

holde kontrasterende elementer. Lys­

ninger er vigtige, men forudsætter tykninger, ung og gammel skov må blandes, nåleskov danne baggrund for bøgeløvet. Fortidsminder og ter­

ræn, søer og moser, kønne boliger, stengærder, veje, monumentale træ­

er, botaniske eller geologiske forhold - ja, utallige ting må skovdriften ta­

ge hensyn til, især når økonomien stadig må spille en rolle.

Men selv med små midler kan no-

get opnås, en udsigt frilægges, en lille skovsø opdæmmes, og forstmanden kan slet ikke lade være med ustand­

selig at tage landskabelige hensyn;

det ligger ham i blodet såvel som i opdragelsen. Huskes må det jo, at in­

gen bliver forstmand af andre årsa­

ger end på grund af en dyb biologisk interesse, og lærer man end mange andre ting undervejs, så er det dog kærligheden til naturen, der er det fundamentale, og som man aldrig har oplevet, at nogen har glemt.

Landskabspleje er ikke nogen ek­

sakt videnskab, og det kan godt være svært at forklare, hvori den egentlig består. En grundregel må være den gamle forstlige læresætning om »at følge og understøtte naturen i dens virkninger« - det gælder det æsteti­

ske såvel som det økonomiske, men særlig det første. Hidtil har man væ­

ret tilbøjelig til at tage mest hensyn til økonomien, når et dilemma opstod, og mange vil kun med sorg afskrive det rationalistiske skovbrug, som vel heller aldrig helt forsvinder. Men skovbrugets andel i nationalproduk­

tet vil blive stedse mindre, og tilsva­

rende vil skovenes betydning for fri­

luftslivet øges. Om 30 år lever 80 pct.

af befolkningen i byerne, men i fri­

tiden må de af og til væk. Lad os der­

for nu ofre, hvad det koster at gøre livet udholdeligt for dem.

Hvorledes skal vi nu gå i gang med dette arbejde? Hvorledes skal natur- fredningenslovens § 62 føres ud i li­

vet?

Foran med landskabspleje

Én ting tegner sig tydeligt, nemlig at de administrative beføjelser bør ligge hos fredningsplan-udvalgene, der er slagkraftige, bredt sammen­

satte organer, hvor interessemodsæt­

ningerne kan mødes og de ofte spe­

gede tråde redes ud. Kulturministe­

riet må følge og til en vis grad koor­

dinere arbejdet i amterne, men de­

tailspørgsmål egner sig bedst til lo­

kal afgørelse. Med hensyn til, hvor­

ledes opgaverne skal løses i praksis, må hvert udvalg træffe bestemmelse om, hvorledes man bedst kan arran­

gere sig - ved Hedeselskabets, Klit- væsenets eller statsskovbrugets hjælp eller ved at oprette særlige organer direkte under udvalget. I reglen vil det antagelig være en fordel at be­

nytte en allerede bestående institu­

tion.

På Bornholm er arbejdet med pleje af de fredede arealer m. v. nu over­

ladt til statsskovdistriktet, hvis mand­

skab gennem nogle år har udført en lang række opgaver uden for egne arealer. Kulturministeriet, National­

museet, Fredningsplanudvalget, Dan­

marks Naturfredningsforening, kom­

munalbestyrelser og private menne­

sker har alle gjort brug af vort mand­

skab og vor organisation. Det har gavnet øens udseende og haft betyd­

ning både for turisterne og for øens egen befolkning, der følger arbejdet med kritisk årvågenhed og er parat til med stor kompetance at vejlede og hjælpe. Alle bornholmere har en medfødt interesse for deres fødeøs særpræg og ønsker at værne og be­

skytte det, og pressen understøtter denne holdning på bedste måde. I den henseende er øen et foregangsland, og det er vistnok også tilfældet med den organiserede landskabspleje, som under utallige former og med stor økonomisk indsats gennem tiden er udført herovre.

Arbejdet tog fart efter det store stormfald i oktober 1967, som gav an­

ledning til omfattende beskæftigel­

sesarbejder. I begyndelsen var der tale om ren oprydning, men efter-

w

V

s :f

M

NSI i Pwmm^^ $ ~

-

Birk og' eg er ved at tage magten på Hammershus Slotslyng og spærrer for udsigten til borgruinen. Skovrider Engberg har derfor indhegnet 20 ha og sluppet 80 geder og nogle får ud på arealet, og der er tegn til, at lyngen igen er ved at indfinde sig. Gederne, der foretrækker blade for græs, holder træernes skud nede. Falder forsøget heldigt ud, skal hele Hammerknuden måske have en »gedekur«.

hånden blev arbejdet udvidet til me­

re bevidst og progressiv naturpleje, en opgave, som mange af de arbejds­

løse havde interesse for og opfattede som meningsfyldt. Vi er nu i den si­

tuation, hvor det vil være vanskeligt at undvære dette korps, som i al stil­

færdighed har fået rokkestene til at rokke og vandmøller til at male og kongeborge til at træde frem og land­

skaber til at åbne sig på ny. Vand­

fald, søer, flora, dyreliv, strande og hav - alt må behandles med omtanke og varsomhed, og samspillet mellem naturen og mennesket vil blive ri­

gere.

En kunst at landskabe

Mit forslag er derfor, at der under fredningsplanudvalgene oprettes lo­

kale naturfredningskorps, hvis opga­

ve bestemmes af udvalgene, gerne i forbindelse med en offentlig debat om de enkelte sager. Korpset kan i

de fleste tilfælde rekrutteres af men­

nesker, som har lyst til arbejdet og forstand på det, og som tilmed udgør en samfundsgruppe, der fortjener en håndsrækning, og som det vil lønne sig at hjælpe. Blandt de langvarigt arbejdsløse findes nemlig næsten overalt nogle i reglen ældre folk, tid­

ligere landarbejdere, husmænd o. 1., som ikke kan tilpasse sig industri­

samfundet, og som det også vil være synd at flytte til byerne. Hvad er mere naturligt end at beskæftige denne samfundsgruppe med arbejde, som de gerne vil bruge deres sidste arbejdskraft på?

Også blandt skovarbejdere ville det være rimeligt at tilbyde en ord­

ning, som ville gøre arbejdet for de ældre lidt lettere, og regnskabsmæs­

sigt ville det være en fordel, dersom man bedre kunne skelne imellem produktions-skovbruget og skovenes landskabelige funktion. Der finder i

øjeblikket en sammenblanding sted, som gør det yderst vanskeligt at vur­

dere hele skovbrugets samfundsøko­

nomiske betydning.

Når Hedeselskabet holder sit re­

præsentantskabsmøde på Bornholm til sommer, er det mit håb, at vi får lejlighed til at besigtige og drøfte øens natur og de problemer, som

knytter sig til den. Bornholmerne har gennem tiden, mere bevidst end an­

dre, beskæftiget sig med at skabe de­

res land, med at landskabe. Det er en kunst, som flere må lære at mestre, både inden for skovdiget og i det åb­

ne land, hvis vi da vil bevare Dan­

marks natur, der er godt på vej til at gå fløjten.

Rømer genrejste skovene

Hans Rømer, som blev skovrider i Almindingen, og hvis navn er uløseligt knyttet til denne skovs genrejsning, var født den 22. oktober 1770 på Knarregård i Rut­

sker. I 1788 trådte han ind i det sjællandske jægerkorps og havde under sin militære uddannelse lejlighed til at deltage i forstlig undervisning.

I 1799 søgte Rømer rentekammeret om stilling som holtzførster på Bornholm og blev ansat et års tid senere. Hans virkefelt blev Almindingen, som ikke rum­

mede større skovværdier dengang. Omkring Gamle- og Lilleborg var der 165 ha tarvelig ege- og avnbøgeskov, og der var kun få stammer, som var anvendelige til stort gavntræ. Store partier lå hen som hede, krat og mose.

Men besværlighederne afskrækkede ikke Hans Rømer, og en samtidig skriver om ham: »Jo mindre her forud var, des større var hans mod på at skabe noget nyt. Hans virkelyst trættedes aldrig. Han blev bornholmernes læremester i den kunst af knaphed at skabe rigdom. Han grøftede, gravede, hegnede, byggede, såede , plantede, samlede frø, huggede tømmer og brænde, skar tørv, brændte kul, sprængte klipper, lagde veje, byggede bro - virkede, så at hans landsmænd på Bornholm sander, at ingen af de svundne århundreders mænd har gyldigere krav på deres tak end Hans Rømer, Almindingens nyskaber.«

Havde Rømer indadtil en lykkelig hånd med sit arbejde i skoven, var hans forhold til verden udenfor præget af stridigheder, og han brød mangen lanse med de skiftende amtmænd og guvernører. Særlig bitter var hans stilling til sand­

flugtskommissær Peder Jespersen. Stridighederne endte med klager til rente­

kammeret, hvor man skal have nået til den beslutning ikke tiere at sætte en bornholmer i embede på sin fødeø!

Rømers arbejde med bevaring af oldtidsminderne i Almindingen har haft stor betydning for eftertiden. Han fik bremset Jespersen i at vælte rokkesten. Det var den almindelige opfattelse, at der skjulte sig ædelstene under en rokkende sten.

Hans Rømers private liv foregik i skovridergården Rømersdal. Han var gift med Kirstine Marie Kofoed, og i ægteskabet var der to børn. En datter døde tidligt, og en søn, som Rømer havde håbet kunne blive hans efterfølger, døde i en alder af 11 år. Og en brodersøn, som nåede at få eksamen i forstvæsen i Kiel, døde pludselig af feber, da han kom tilbage til Rømersdal.

Skovrider Hans Rømer døde i 1836. Han var da hædret på mange måder og bl. a. udnævnt til justitsråd. Der er rejst en mindesten for ham i anlægget syd for Christianshøj, og på Ekkodalens klippevæg mindes han ved et vers af V.

Bergsøe. hk

Hedeselskabets virksomhed på Bornholm

Af filialbestyrer J. Krog-Møller, Rønne

H

deselskabet et kontor;

på Bornholm med det hovedformål at bistå

udførelse af opgaver, som ønskedes igang- j. Krog-Møller ^{hold tn} grundforbed-

ringsloven og land­

vindingsloven. Før 1946 havde Hede­

selskabet lejlighedsvis projekteret af­

vandingsarbejder på Bornholm. Der findes i arkivet i alt 29 ældre projek­

ter.

*

Men længe før den tid blev der ud­

ført omfattende grundforbedringsar­

bejder på den bornholmske land­

brugsjord. Høj lyngens gradvise op­

dyrkning eller tilplantning samt an­

læg af utallige åbne grøfter bærer vidnesbyrd herom.

En del åbne grøfter er gået i for­

fald, mange er rørlagte, men adskil­

lige gør fortsat god fyldest ved at opsamle overfladevandet. Der er lagt langt mere arbejde i den bornholm­

ske landbrugsjord, end hvad der er synligt for øjet.

Overalt, hvor gravemaskiner ar­

bejder sig frem for at grave nye drænledninger, støder man på gamle stendræn og sommetider på stærkt forvitrede lerrørsledninger. Kvalite­

ten af lerrørene var åbenbart ikke

En del af drænrørsledningerne er antagelig omkring hundrede år gam­

le, men mange stendræn er utvivl­

somt endnu ældre. Under sidste ver­

denskrig tog dræningsarbejdet et be­

tydeligt opsving på Bornholm, og det toppede i 1943, da der ifølge statistik­

ken blev drænet 849 ha. I 1947 var arbejdet faldet til 212 ha.

*

I løbet af de 25 år, der er gået, si­

den Hedeselskabets kontor blev op­

rettet, er der arbejdet med 1383 dræningsplaner.

I 1969, der kan betegnes som et no­

genlunde normalt år, blev der ud­

sendt 60 projekter med en samlet overslagssum på 796.000 kr., og der blev afsluttet 49 projekter omfatten­

de 189 ha med en bekostning på 594.000 kr.

Forrige vinter lå markarbejdet stille i flere måneder på grund af fro­

sten, men i vinteren 1970-71 har der været travlhed, og i februar måned var ni maskiner i gang med dræ­

ningsarbejder.

*

Der er kun udført få egentlige vandløbsreguleringer gennem de 25 år. I sommeren 1971 skal et vandløb uddybes og rørlægges. Overslagssum­

men er på 110.000 kr. Kontorets mest presserende opgave er i øjeblikket at udarbejde vandløbsregulativer.

Et projekt til afvanding af Vallens- 1 0 4

... - ■ ■

M

SMK

'^i:

-jEs/

**

1 1 _,

* ^-..

V:

:

m 3TJ

.■■„..i.ii .

Fra springbakkerne betragter et selskab Vallensgård og Kærgård moser - en udløber fra Ekkodalen - hvor der omkring et afvandingsprojekt er opnået et kompromis, som er acceptabelt for både fredningsinteresser og lodsejere. Der er både arkæologiske og botaniske interesser knyttet til stedet, og bl. a. har sumpviolen sit vestlige voksested her.

gård og Kærgårds moser inde midt på øen har der været arbejdet med i flere år. Det er et projekt, der har sat sindene i bevægelse. Lodsejerne har vist megen forståelse for, at også andre interesser end de dyrknings­

mæssige har krav på at blive tilgode­

set.

Den bornholmske natur byder på meget, som har naturvidenskabens bevågenhed, og som det er af væsent­

lig betydning for den projekterende at have kendskab til og forståelse for.

I den aktuelle sag er der lagt et be­

tydeligt arbejde i at imødekomme de interesser, der knytter sig til både dyrkning og fredning i området.

Sagen har været behandlet af over­

fredningsnævnet, og der er opnået en

aftale, som tilgodeser alle interesser.

I april er det meddelt, at afvandings­

sagen nu må påbegyndes.

*

Den forurening af naturen, der for­

årsages af befolkningstilvækst og in­

dustrialisering, har ikke noget større omfang på Bornholm. Nogen egentlig industrialisering har ikke fundet sted, og befolkningstallet ligger omtrent på samme niveau som ved århun­

dredskiftet.

Et stort antal mejerier er allerede nedlagt, og det betyder mindre for­

urening af vandløbene. Centraliserin­

gen fortsætter; der er nu planer om, at mælken fra hele øen skal behand­

les på mejerisammenslutningens an­

læg i Klemensker, hvorefter de sid­

ste lokale mejerier nedlægges.

Det gør ikke forureningsproblemer­

ne mindre for den enkelte lokalitet, men for øen som helhed har denne udvikling været en fordel i forure­

ningsbekæmpelsen. Dog ligger der naturligvis uløste opgaver i forbin­

delse med afledning af byspildevand.

I øjeblikket arbejder Hedeselskabets kulturtekniske afdeling i Slagelse så­

ledes med et omfattende spildevands­

projekt på Bornholm.

Naturforholdene på Bornholm stil­

ler ganske særlige krav ved projek­

tering af afvandingsanlæg. Der er mit indtryk, at nedbør og afstrømning er mere varierende på Bornholm, end man umiddelbart skulle tro. Det ville derfor være ønskeligt med en større geografisk spredning af de afstrøm­

ningsmålinger, som Hedeselskabets hydrometriske undersøgelser har fo­

retaget på øen siden 1920.

De stive og ofte ret stærkt skrå­

nende lerjorder på Øst-Bornholm kan give store afstrømninger. Det samme er tilfældet, når nedbørsområdet er klippebundet til i nærheden af over­

fladen.

De geologiske kort over Bornholm og de hertil hørende beskrivelser in­

deholder mange nyttige oplysninger for det daglige arbejde, da den pro­

jekterende tekniker stilles over for problemer, der er ukendt i den øvrige del af landet. Det er nødvendigt at have nøje kendskab til forekomst af og dybde til fast klippe, til forløbet af delvis udviskede brækkedale og til udbredelsen af jordtyper som issøaf- lejringer, randmoræner o. s. v.

Den igangværende sammenlægning af landbrugsejendomme præger og­

så kontorets arbejde i disse år. Det er ret almindeligt, at den nyerhver­

vede jord ønskes helt eller delvis de­

taildrænet, eller at et tidligere åbent vandløb mellem markskifterne nu ønskes uddybet og rørlagt. En om­

lægning af markbruget hen imod større kornareal finder også sted på Bornholm i disse år, og på ca. 2000 ha høstes der nu lucerne til grønmel.

Denne omlægning stiller større krav til jordens afvandingstilstand, da for­

udsætningen for kornavl er rationel jordbearbejdning, og da lucernens dybtgående pælerod som bekendt ik­

ke kan udvikle sig på vandlidende jord.

Medens undergrundsløsning efter min mening kun undtagelsesvis vil være aktuel på Bornholm, vil den udstrakte lucernedyrkning øve en gunstig indflydelse på undergrun­

dens struktur. Hertil kommer, at der ofte kan iagttages et stort antal dybt­

gående ormegange på den velafvan- dede jord. En sådan perforering af jordbunden vil utvivlsomt kunne be­

fordre det nødvendige luftskifte i undergrunden.

Der er fortsat stor interesse for at få gennemført nyttige afvandingsfor­

anstaltninger på den bornholmske landbrugsjord. De begrænsende fak­

torer er den aktuelle økonomiske si­

tuation for landbrugserhvervet og i et vist omfang bevillingsrammen for grundf orbedringsarbej der.

Besøg fra Irland

Et hold på 37 geografi-studerende fra Dub­

lin universitet har under ledelse af profes­

sor Davis og lektor Colhoun besøgt Viborg- egnen, og deres studier var specielt rettet mod hedeopdyrkning og skovplantning. I Stendalgård og Kompedal fortalte stats­

skovrider Hviid om statsskovene, og i Kon­

genshus fortalte redaktør Harald Skods­

høj om hedeopdyrkningens betydning for Jylland. Under besøget boede irerne på studentercentret Hald.

Bornholm renser mindst

Kun 54 procent af det danske spilde­

vand renses, før det ledes ud i åer, søer eller hav, men rensningen er ik­

ke jævnt fordelt over hele landet, og Bornholm er det område, der renser mindst - kun 11 pct, af spildevandet.

Dertil skal siges, at Bornholm har et stort hav til at tage sig af urenhe­

derne, og at behovet for rensning af spildevandet ikke er så stort som ved f. eks. Silkeborg-søerne.

Det er et bornholmsk problem, at der er for få mekaniske rensnings­

anlæg på øen. De ville hindre de gro­

vere bestanddele i spildevandet i at gå med ud i åer og i havet. Som det er nu, kan det ikke undgås, at kyster og natur forurenes.

Kun 8 pct. af det bornholmske spil­

devand går gennem mekaniske rens­

ningsanlæg mod 30 pct., når det gæl­

der hele landet, mens kun 3 pct. får biologisk rensning mod 22,4 pct. for hele landet.

ti&wm

%■

Bestyrelsen for A/S Egeriis plantage ved jubilæet i 1971. Fra venstre: Installa­

tør P. Viftrup Jespersen, Videbæk, gårdejer Knud Kjeldgaard Knudsen, Nr. Vi­

um, direktør H. K. Skak, Trøstrup, fhv. gårdejer Niels Vejlgaard, Egeriis, og restauratør Sv. Klausen, Videbæk.

Egeriis i 100 år

Den 11. juni er det 100 år, siden ak­

tieselskabet Egeriis plantage blev stiftet. De forløbne år fik i efteråret en fyldig omtale i Hedeselskabets Tidsskrift, og i anledning af jubilæet udsendes artikelserien, der er skrevet af redaktør Harald Skodshøj, som særtryk.

Hedeselskabets tilsynsførende ved Egeriis plantage, skovrider P. F. Tøt- trup, Birkebæk, slutter jubilæums­

skriftet med en omtale af plantagens tilstand i 1971. Ved den 14. alminde­

lige vurdering er plantagens ejen­

domsværdi ansat til 114.000 kr. og grundværdien til 33.000 kr. I 1969-70 blev der skovet 128 kubikmeter og det følgende år 114 kubikmeter, mens der blev udført henholdsvis 1,0 og 0,3 ha kulturer.

Egeriis plantage fremtræder i dag som en velpasset skovejendom, og det må tilskrives de mennesker, der har siddet i styrelsen og haft dette mål for øje.

Tyrkerne planter træer forud for stort turist-fremstød

Forstmand fra Hedeselskabet taget med på råd

ved genopbygning af skov på den tyrkiske reviera.

m

Begyndende turisme nær Middelhavet i en pinus brutia-skov.

I et mindre tidsskrift fra omkring 1880 står der under overskriften

»Træplantning i oldtiden« anført, at oldtidens berømte forfattere Homer, Virgil og Horats talte med megen be­

gejstring om landlivet og træplant­

ningen, ja Virgil har endog skrevet en hel bog, der udelukkende handler om plantning.

Kyros den yngre beplantede en stor del af Lilleasien. Han havde selv plantet træerne i sin have og passe­

de dem selv. Da den kloge spartanske konge engang besøgte ham og fandt ham beskæftiget i haven, råbte han:

»O, prins, alle mennesker burde skat­

te dig lykkelig, fordi du forstår at forene dyden med storhed og værdig­

hed.«

Se, så vidt var man kommet alle­

rede i oldtiden, at man troede, at en fyrste, der beplantede sit land med træer, absolut måtte være et godt og et dygtigt menneske.

Den lille artikel skal naturligvis tilskynde læseren til at tage del i den store tilplantningsopgave, man den­

gang stod midt i her i landet.

Tyrkiet - et skovland

Formentlig vil det overraske de fleste, at tilplantningstanken i dag er aktuel i Lilleasien, det nuværende Tyrkiet, men af en FAO-rapport fra 1969 fremgår det imidlertid, at man i perioden 1958-1966 har plantet 500 mill, planter på 216.000 ha. I 1968 alene plantede man 75,6 mill, nåle­

træer, 1,5 mill, popler og 1 mill, euca­

lyptus.

Tyrkiet er, hvad kun de færreste tænker sig, et skovland, og der fore­

går i disse år en betydelig udvikling med hensyn til udnyttelsen af de ef­

ter vore forhold store skovarealer.

De overmodne bevoksninger ud­

nyttes og forynges samtidig med, at man genopbygger en del degraderet

skov (kratskov m. v.). Det store til­

plantningsprogram udføres for at ud­

vide det producerende skovareal, men også for nogle arealers ved­

kommende for at hindre jorderosion.

De seneste opgørelser af skovarea­

let viser, at Tyrkiet har omkring 18 mill, ha skov eller 22-23 pct. af lan­

dets samlede areal.

En stor procentdel falder ind under betegnelsen kratskov og ikke fuldt producerende skov, men alligevel regner man med en forøgelse af den årlige hugst, der i dag udgør 3-4 mill.

m³, til 16 mill, m³ i 1980 og omkring 32 mill, m³ i 2020. I samme periode vil den stående vedmasse fordobles, så bidraget til landets økonomi fra skovbruget og dertil knyttede indu­

strier vil være firedoblet i 1980. Der sigtes ikke alene på selvforsyning med træ, men også på eksport. Ar­

bejde for omkring 500.000 menne­

sker vil derigennem blive skabt.

God forstlig uddannelse

En del af dette program befinder sig naturligvis på planlægningssta­

diet, men der er givetvis realiteter og stor vilje bag. Tyrkiet fik i 1970 et særligt skovbrugsministerium, og for

så vidt angår opbygningen af træin­

dustrier er man allerede i gang. Om projektering af cellulosefabrikker er tyrkerne således i samarbejde med bl. a. finnerne. De danske Papirfa­

brikker er i samarbejde med tyrker­

ne i færd med at oprette en papirfa­

brik. Fabrikken baseres på det tyrki­

ske skovbrug og cellulosefabrikation.

Størsteparten af skovarealet er nå­

leskov, skovfyr er en vigtig træart, medens egnene ved Sortehavskysten har pragtfulde ege- og bøgeskove.

Nogle af verdens bedste skovjorder findes i disse egne.

Udviklingen af skovbruget i nyere tid fik en tidlig start i Tyrkiet. Et skovbrugsdirektorat blev etableret i 1859. Fakultetet i Istanbul har haft undervisning i skovbrug siden 1909.

Den moderne tyrkiske forstmand fremtræder veluddannet og berejst, og forstlige publikationer vidner om en stor teoretisk baggrund.

Tyrkisk reviera

Praktisk taget hele skovarealet i Tyrkiet tilhører staten. Ekspropria­

tionslove til fordel for staten blev vedtaget i 1937 og 1945.

En del af det store skovareal er ud-

■

" V

i i

,

■ ■ . ■

» V

Træbevoksede klitter møder agerjorden, som skoven skal beskytte mod sandvandringen.

i- ^V'^v

wm

m

i m

'■

. " .

Rester af gammel pinea-skov i klitter nær Middelhavet.

lagt som nationalpark eller som det, man med en engelsk betegnelse be­

nævner recreation park.

Af sidstnævnte kategori kan næv­

nes ca. 15.000 ha skovklædte bjerge nær Antalya by på Lilleasiens syd­

kyst. Skoven er en naturlig fyrreskov rummende dyrearter som vildsvin, dåvildt (oprindelig middelhavsrace) og ibex (vilde bjerggeder).

På kysten øst for Antalya by - strækningen benævnes Tyrkiets ri­

viera - hvor klitterne fra gammel tid af hensyn til sandvandringen er til­

plantet med træer, har man ligeledes udlagt recreation parks.

Det var til genopbygning af en skov på denne kyststrækning, Hede­

selskabet via planlægningsfirmaet S. P. D. A., der forestår turistplan­

lægningen i området, af den tyrkiske regering blev anmodet om assistance.

Skoven, der formentlig i sin tid har været anlagt for at beskytte de bagved liggende agerjorder, var nu i et sådant forfald, at en genopbygning var nødvendig. At en sådan kystskov, oprindelig anlagt til dæmpning af sandflugt, kan danne attraktiv bag­

grund for søgte badesteder, kender vi mange eksempler på herhjemme fra. Det mest typiske eksempel er vel Tisvilde Hegn, der jo er et resultat af tilplantningsarbejder i forbindelse med bekæmpelse af sandflugt.

Også romerne plantede

Kystskoven i Tyrkiet er, så vidt man ved, anlagt af romerne, der i de­

res storhedstid udførte et vældigt ko­

lonisationsarbejde i Lilleasien. Man­

ge ruiner på disse kanter vidner om deres enorme aktivitet. De nuværen­

de træer er naturligvis ikke fra den

tid; de ældste er mellem 100 og 150 år, og skoven har formentlig været retableret flere gange.

Kreaturgræsning, uhensigtsmæssig hugst for at dække den lokale befolk­

nings brændselsbehov, skovbrande m. v. har gennem mange år hindret skoven i at forynge sig selv i disse sandklitter, der bevæger sig, når læet forsvinder.

Et tilplantningsprogram var egent­

lig startet, men det havde behov for en kraftig acceleration, ligesom man ikke havde så stor erfaring i plant­

ning i sand.

Det er tanken at gøre denne kyst­

strækning til mål for international turisme og der igennem bidrage til en forbedring af landets økonomi. Op­

mærksomheden er rettet mod dette område på grund af den smukke na­

tur, og fordi man har ønsket at akti­

vere landsdelen som led i en egnsud­

vikling.

Behov for beskæftigelse

Det drejer sig om et stort projekt,

Udsnit af recreation-parken i bjergene nær Antalya.

og alene supplerende plantninger på ca. 3000 ha af den i alt 5000 ha store skov vil give arbejde til en del hæn­

der. Og der er behov for beskæftigel­

se. Derom vidner den strøm af tyr­

kiske arbejdere, der har fundet her til landet i de senere år. Det kan i samme forbindelse nævnes, at to tyr­

kiske skovarbejdere var beskæftiget i Egeris plantage i vinter.

% .V; Vi, V

w « m

r :

"...

Den spæde genopbygning af skoven, som hjælpes af læskærme, der skimtes til højre i billedet.

De to hovedtræarter i kystskoven var pinus pinea (pinje) og pinus bru- tia, en for os ukendt fyrreart, der nærmest minder om skovfyr. På ky­

sten kunne man også se bevoksninger af østrigsk fyr.

Pinus brutia er naturligt forekom­

mende i hele Antalya-regionen, me­

dens pinjen er indført. Den er for­

mentlig valgt på grund af den smuk­

ke form og sin evne til at vokse i

sand, men ikke mindst, fordi den har spiselige og meget velsmagende frø.

Af mange grunde kan man håbe, at tilplantningsarbejdet må skride godt fremad. Hedeselskabets bidrag har været beskedent, men forhåbent­

lig dog en hjælp, så skoven kan blive genopbygget og tjene et dobbeltfor­

mål: at dæmpe sandflugten og skabe baggrund for en indbringende tu­

risme. P. F. Tøttrup

Valg til Hedeselskabets repræsentantskab

I henhold til Det danske Hedeselskabs ved­

tægt skal der i år foretages valg af 20 medlemmer af selskabets repræsentant­

skab.

I vedtægtens § 6 hedder det om valg til repræsentantskabet:

12 af repræsentantskabets medlemmer vælges for 3 år ad gangen af repræsen­

tantskabet, der selv bestemmer, hvornår valget skal foregå, og om et eller flere af disse valg kan udsættes.

39 repræsentanter vælges blandt selska­

bets medlemmer for 6 år ad gangen og skal på den tid, valget finder sted, have bopæl i følgende kredse: 5 i Nordjyllands amt, 5 i Viborg amt, 5 i Århus amt, 3 i Vejle amt, 4 i Ringkøbing amt, 3 i Ribe amt, 4 i Søn­

derjyllands amt, 2 i Fyns amt, 2 i Stor­

strøms amt, 2 i Vestsjællands amt, 1 i Ros­

kilde amt, 1 i Frederiksborg amt, 1 i Kø­

benhavns amt - København og Frederiks­

berg kommuner - og 1 på Bornholm.

Alle selskabets medlemmer er berettige­

de til at deltage i ethvert valg af de 39 re­

præsentanter, når de har betalt bidrag for det kalenderår, i hvilket valget foregår, eller er livsvarige medlemmer. Ethvert medlem har én stemme.

Hvert tredie år afgår henholdsvis 20 og 19 af de 39 repræsentanter i overensstem­

melse med en af repræsentantskabet på

årsmødet i 1947 fastsat afgangsorden. Gen­

valg kan finde sted.

Afgår en af de således valgte 39 repræ­

sentanter, inden hans funktionstid er ud­

løbet, kan repræsentantskabet vælge et af selskabets medlemmer i samme kreds til at fungere i tidsrummet indtil det først­

kommende almindelige valg i den pågæl­

dende gruppe.

Når almindelige valg skal finde sted i den efter tur afgående gruppe, sendes der med et i august måned udgående hæfte af tidsskriftet stemmesedler til alle selskabets medlemmer, hvorhos der i tidsskriftet gi­

ves meddelelse om, hvilke repræsentanter, der skal afgå, hvor mange der skal væl­

ges, og i hvilke kredse disse skal være bo­

siddende, samt om, at der ikke må stem­

mes på flere i hver enkelt kreds, end der skal vælges i denne, og at der kun kan stemmes på medlemmer af selskabet.

En stemmeseddel er kun gyldig, når den, udfyldt i overensstemmelse med foranstå­

ende og forsynet med tydelig angivelse af stemmegiverens navn og bopæl, indsendes til selskabets hovedkontor inden påfølgen­

de 15. september.

Af de 20 repræsentanter vælges 2 i Nord­

jyllands amt, 3 i Viborg amt, 2 i Århus amt, 2 i Vejle amt, 3 i Ringkøbing amt, 2 i Ribe amt, 2 i Sønderjyllands amt, 1 i Fyns amt, 1 i Roskilde amt, 1 i Københavns

amt - København og Frederiksberg kom­

muner - samt 1 i Bornholms amt.

De afgående repræsentanter er:

N ordjyllands amt:

Proprietær J. Chr. Welling, Valstedgård, Nibe.

Proprietær O. U. Jepsen, Eskjær, Tolne.

Viborg amt:

Konsulent, gårdejer L. Bonding, Overlund, Viborg.

Kgl. skovrider A. Hviid, Stendalgård, Kjellerup.

Nyvalg i stedet for afdøde planteskoleejer Oscar Bang, Nykøbing Mors.

Århus amt:

Godsejer A. Pontoppidan, Constantinsborg, Ormslev.

Gårdejer Johs. Grosen, »Vestervang«, Skæ­

ring, Egå.

Gårdejer K. Støvring, Bjergby, Spentrup.

Vejle amt:

Gårdejer A. Johnsen, Højgård, Ildved, Jelling.

Nyvalg i stedet for sognefoged Mathias Mathiasen, Grarup, Brande, der overfø­

res til Ringkøbing amt.

Ringkøbing amt:

Folketingsmand, konsulent J. E. Foged, Hammerum.

Gårdejer Knud Raunkjær, Raunkjærgård, Lyhne, Tarm.

Sognefoged Mathias Mathiasen, Grarup, Brande.

Ribe amt:

Bankdirektør C. F. Christiansen, Brørup.

Folketingsmand, gårdejer Anders Chr. An­

dersen, Morsbøl plantage, Grindsted.

Sønderjyllands amt:

Gårdejer Holger J. Hansen, Enghuset, Stubbæk, Aabenraa.

Gårdejer Niels Lund, V. Gammelby, Højer.

Fyns amt:

Folketingsmand, konsulent Kresten Dams- gaard, Vester-Skerninge.

Roskilde amt:

Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer P. M. Poul­

sen, Frihedstoft, Jersie, LI. Skensved.

Københavns amt - København og Frederiksberg kommuner:

Landsretssagfører Jacob Hald, Nikolaj- gade 22, København K.

Bornholms amt:

Nyvalg i stedet for afdøde amtsrådsmed­

lem Jacob Jacobsen, Rutsker.

Fhv. amtsrådsmedlem H. Svendsen, Nyker, blev supplerende valgt i 1966.

Forslag om nyvalg eller genvalg indsendes til Hedeselskabets hovedkontor senest til eventuel offentliggørelse i Hedeselskabets Tidsskrift i det i august udgående nr.

Baby-grantræer

I et drivhus ved Larvik i Norge står 150.000 baby-grantræer og venter på i løbet af et par måneder at blive plantet ud i skoven.

Under almindelige vækstbetingelser ville det have taget 3-4 år, før træerne havde været »voksne« nok til udplantning. For­

søget med planter i sammenhængende pot­

ter af papir er først sat i system i Japan og videreudviklet i Finland.

Million-lån

Det norske storting har enstemmigt bevil­

get et lån på 15 mill. kr. til Troms Trefor- edling, som skal bygge spånpladefabrik i Sørreisa.

Brand for at fremme lyngvæksten

Et hedeareal ved Dejbjerg plantage blev forleden sat i brand for at standse fyrre­

træernes vækst, da de var ved at kvæle lyngen. Medlemmer af Naturhistorisk Ung­

domsforening i Skjern har i ferier og weekend’en luget og regeret for at standse fyrrenes vækst, men opgaven var for om­

fattende. Ved bistand fra hjemmeværnet blev både træer og lyng brændt af i løbet af få timer, og nu regner man med, at kun lyngen igen skyder op af den forkullede flade.