DET DANSKE HEDESELSKAB

15. MARTS 1978 - MR. 2 If

mss.

twin

i-'J

DET DANSKE HEDESELSKAB

U

•'

i.-L/V'' *

,<**£*■*

engsko kvæmsten

STRØMMEN RANDERS TLF (06)42 99 99

Alt i

betonvarer

efter D. S. 400 til vandløbsreguleringer og afvandingsarbejder Spunsplanker Trekantmærke nr. 20

„ L Ø V E N^{1 1}

Betonvare- og mørtelfabrik Skjern - Telefon (07) 35 12 44

PETERSV/ERK A/S Betonvare-lndustri

Stigsborgvej 34, 9400 Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55.

Alt i betonvarer efter D. S. 400. - 1 og 2 m lange PBI-rør.

Fliser, kantsten og belægningsstenen „FISKEN".

TRIX-anlæg.

*

SKOVPLANTER . LÆPLANTER

Tilsluttet Herfcomstkontrollen med skovfre planter.

Pfantekatalog tilsendes gerne pA forlangende.

SKÆRBÆK PLANTESKOLE

Paludans Planteskole A/S

Klarskov - 4760 Vordingborg Telefon (03) 78 20 09

SKOVPLANTER, LÆ-, HÆK- og HEGNSPLANTER

A N D E L S B A N K E N

Tegn abonnement på Hedeselskabets Tidsskrift

Ny PARTNER P49 med sensationelt, lavt vibrationsniveau

Den der til daglig arbejder med motorsav ved hvad god af- vibrering betyder. Vibrationsni­

veauet på den nye PARTNER P49 er kun 7-8 N. Dette lave vib­

rationsniveau er opnået ved et nykonstrueret, lukket håndtags­

system, hvor forreste og bage­

ste håndtag er forbundet. Den­

ne konstruktion giver samtidig med det lave vibrationsniveau en forbedret stabilitet.

PARTNER P49 har endvidere med sine 3 HK (2,2 kw) en stær kere motor end nogen anden

»let-sav« - PARTNER P49 vejer kun 6,3 kg - hvilket betyder at saven kan belastes fuldt ud, selv ved krævende arbejde.

Kom ind og prøv en PART­

NER P49 hos nærmeste for­

handler.

&

fe

F o r h a n d l e r e : S T O R K Ø B E N H A V N København N: H P. Vangskov.

Jagtvej 115. Tlf. (01) 83 08 31 Lyngby: Lyngby Teknik, Kongevejen 61. Tlf. (02) 87 66 28.

Vedbæk: O. S. Andersen, Stationsvej 12. Tlf. (02)89 11 04.

S J Æ L L A N D

Borup: Regnemark Maskinudlejnmg, Kulerupvej 24. Tlf. (03) 62 68 76.

Helsinge: Haveudstyr, v i Gerner Hansen, Fredgårds­

vej 2. Tlf. (03)29 42 85.

Hillerød: Mekaniker Kaj Nielsen, Gadevang. Tlf. (03) 26 69 62.

Holme Olstrup: Vepa ApS.

Toksværd. Tlf. (03) 76 22 82.

Kalundborg: A. Jensen, Salg & Service, Slagelsevej 78.

TI 1.(03) 51 05 89.

Ringsted: HFJ Service, Sønder­

gade 23 Tlf. (03)61 32 33.

Slagelse: L. Ulrichs Isenkram, Smedegade 2. Tlf. (03) 52 00 01.

L O L L A N D O G F A L S T E R Nakskov: Mek. Arne Mogensen,

Nykøbing F.: Vi Ih. Rasmussen, Gåbensevej 70, Kraghave.

Tlf. (03) 85 11 09.

J Y L L A N D Esbjerg: Brode Drews ApS, Håndvaerkervej 9, Sædding.

Tlf. (05) 15 3600.

Horsens: Horsens Værktøjs- magasin, Hede Nielsensvej 2.

Tlf. (05) 62 62 11.

Jelling: Impuls,

Gormsgade 17. Tlf. (05)87 12 98.

Nørresundby: Per Jørgensen,

Randers: Jydens Plæneklipper- Service, Arhusvej 51.

Tlf. (06) 42 49 03.

Ringkøbing: Smedegades Motor­

værksted, v i Arne Kristensen.

Tlf. (07) 32 09 92.

Viborg: Viborg Plæneklipper- Service. Bøssemagervej 3.

Tlf. (06) 62 53 74.

Åbenrå: Sønderjysk Partner Service, Flensborgvej 86.

Tlf. (04)62 46 70.

Århus: A/S L. Hammerich & Co., P. O. Pedersensvej 14, Skejby.

F Y N

Odense: Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51. Tlf. (09) 11 75 32.

Tranekær. Mek Poul Olsen, Bygaden 74. Tullebølle.

Tlf, (09) 50 12 72.

B O R N H O L M Rønne: Havebrugsmaskiner v i A. Mogensen, Akirkebyvej 48.

Tlf. (03) 95 37 30.

Rønne: Scooter-Centralen, Vimmelskaftet 26.

o SAVE

o

s

JONSEREDS motorsave er stærke, pålidelige og fremstillet til brug under vanskelige forhold...

Jonser ed - til alle opgaver!

Jonsered M 36 kr. 960,- Jonsered M 49 kr. 1660,-

excl. moms

en skærende kendsgerning

AULUM MOTORSAVE APS Tlf. (07) 4723 55

N. Kirk 05-2441 28 Søren G. Nielsen

08-33 51 93 Viggo Graversen

06-88 0413 J.P. Rohde 06-9610 69 P. Bøjstrup 06-39 41 77

RØDE DRÆNRØR

Fra 6,5 cm til 22,5 cm

Leveres løs på lastvogn eller bundtet på paller.

FIBERTEX DRÆNFILT

forhandles i bredder fra 12 cm til 60 cm.

FIBERTEX FILTERDUG S-170, S-300 og S-400 forhandles i bredderne 4,20 m og 5,20 m.

A/S SKOVBANKGAARDS TEGLVÆRK 7160 Tørring . Tlf. (05) 80 10 38 og (05) 80 17 22

St. Hjøllunds Savværk og Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ

til bygningstømmer og master

Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf. (06) 86 91 00

H E D E S E L S K A B E T S C E N T R A L P L A N T E S K O L E

Tvflum Skovgaard . Faarvang Telefon (06) 8715 00

Planter af hårdføre racer til skov, læ, hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde

Dansk Skovkontor ^{A ls}

SKOVBRUGSREDSKABER, SKOVHEGN, SKOVBRUGSKEMIKALIER Med vort nye KATALOG-78 introduceres i Danmark en

NY, EFFEKTIV SPRØJTE DRAGT

til alle opgaver (kan ’ånde’)

Postbox 1 , , , Telefon

Forlang venligst katalog

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER

Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 32 16 00 A/S N. SKYTTE

SPAREKASSEN

Midtjylland

sds

Union Betonvarefabrik A/S Vojens (04) 5413 30 Betonvarefabrik A/S . Vojens

umon

(04) 5413 30

GT-M og GT-F rør Fliser Kantsten Fundamentblokke

Brøndsten Delta systembrønde Landbrugsrør m/fais SØNDERJYLLANDS CENTRALE FABRIK

Dir. K. Kjærulf priv. (04) 85 12 44

HAFNIA

HAANDIHAAND

-helsikring i hverdagen

Skovvogn sælges

1 stk 5 ton Kjulerupvogn med Granab 2000-kran ønskes afhæn­

det. Distriktet anskaffede vog­

nen som ny i 1972 og har siden brugt den ca. 800 timer pr. år i forbindelse med MF 185-traktor.

Vogn og kran er i god stand.

Kranen blev hovedrepareret for IV2 år siden.

Nærmere oplysninger om vognen samt evt. aftale om besigtigelse kan fås ved henvendelse til

Haderslev skovdistrikt, Ulfshus, 6100 Haderslev.

Tlf. (04) 52 21 05.

DANREGN

SPECIALFIRMA • FORLANG TILBUD

BRANDE TLF.07180755*

Stenvad Cementstøberi

Telf. Stenvad 06-38 24 11

Arnold Westmark

Alle ^A mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

VARDE BANK

- kun et smut fra Dem

A K T I E S E L S K A B E T

SS

EDUR

pumper til markvanding

Foretrukket gennem mere end 20 år til markvanding.

Nærmeste forhandler anvises.

A. Feddersen ApS - Hedeager 3 - 2600 Glostrup - (02) 96 35 17

Nr. 2

15. marts 1978 99. årgang

I nummer 2:

Årsmøde i Vejle Dødsfald HS-kontor i Vejle HS-kontor i Kolding Plantager i Vejle amt Slauggård plantagedistrikl Spildevand på jord Læplantningsmøde i Varde Skovskole på hjul Dræning af marskjord Dalgas-legatet Vandslag i PVC-rør Læplantning i Ribe amt

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen

Hedeselskabets Tidsskrift udgår 8 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 20 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Signerede artikler i Hedeselskabets Tidsskrift udtrykker ikke nødven­

digvis selskabets syns­

punkter.

Tryk:

Nørhaven Bogtrykkeri a/s, Viborg.

Tidsskrift-redaktion og annonce-ekspedition:

Hedeselskabet, Postbox 110, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11.

Annoncepris: 1,50 kr./mm Forsiden:

Hedeselskabet har med­

virket ved genskabelsen af den tidligere mølledam ved Lindet vest for Frederikshavn, hvor 20.000 m³ jord skulle fjernes, for at arealet igen kunne få et vandspejl.

Hedeselskabets Tidsskrift

Vejle var værtsby for årsmøder 1886 og 1934

Hedeselskabet indkalder den 15. og 16. juni sit repræsen­

tantskab til årsmøde på Munkebjerg hotel ved Vejle. To gange tidligere, i 1934 og 1886, var Vejle værtsby for Hedeselskabets årsmøde.

Ved mødet i 1934 kunne bestyrelsens formand, hof­

jægermester Chr. Luttichau, Tjele, berette om et travlt år for Hedeselskabet på grund af 1933-loven om lån og til­

skud til grundforbedring.

Men samtidig påpegede han det paradoksale i, at staten samtidig havde planer om at beskære bevillingerne til Hedeselskabet. Det ville ikke alene ramme et vanskeligt stillet landbrug, men også betyde, at Hedeselskabet måtte afskedige 70 midlertidigt ansatte medarbejdere.

Direktør Chr. Dalgas nævnte planerne om at lade ar­

bejdsløse foretage tilplantning af hede. Han fandt, at arbej­

det skulle kombineres med kolonisation, hvorved de be­

skæftigede stiftede hjem på heden. Muligheden for koloni­

sation i Jylland burde undersøges, før man lod danske rejse til Sydamerika for at blive kolonister.

*

Midler, der bør anvendes mod oldenborrers skadelige angreb, blev drøftet i 1886 ved årsmødet i Vejle. Fredning af stæren, paabud om ophængning af stærekasser og ind­

samling af oldenborrer i flyveårene var væsentlige mod­

forholdsregler.

På mødets anden dag samledes deltagerne på torvet i Vejle og blev i hestevogne, „der frivilligt vare stillede til Disposition af Vejle Byes Borgere“, kørt de 2 mil til Gjød- dinggaards plantage, hvor skovrider Krohn fortalte om et afsnit, der hed Bomskoleplantagen. Her var de første træer plantet i 1809, og fra et afsnit på 14 tønder land var der årligt i de forløbne 30 år hentet en bruttoindtægt på i alt

550 kr., en indtægtskilde, der ikke var udtømt før om 10 år. Herfra kørte sel­

skabet endnu en mil for at bese Frede- rikshåbs plantage og derefter til Billum, det nuværende Billund.

Her holdt 20 vogne, som hedeboerne havde stillet til rådighed, og efter at have kørt en mils vej nåede selskabet en ny­

anlagt mergelbane, hvor et lokomotiv med 10 mergel vogne transporterede del­

tagerne til det nye Stilbjerg mergelleje.

Hedeselskabet havde i 3 år søgt at lokalisere de bedste mergelforekomster på den mergelfattige Grindsted-flade og havde valgt Stilbjerg, hvor der var god mergel og fald i den retning, mergelen skulle køres.

Banens samlede sporlængde var 4 mil (30 km), og den længste strækning var de 2% mil fra Stilbjerg nord om Grindsted til Eg. Det var planlagt at køre med 2 lokomotiver hver med 10 vogne. Et vogntog kunne under en sommerkampag­

ne køre op til 30.000 kubikalen mergel ud, og det svarede til 15.000 „alminde­

lige tospændige Kjørelæs“.

Nogle hedeboere havde sluttet sig til selskabet i Stilbjerg og set mergellejet, der skulle åbne dagen efter. Det flagsmykke­

de tog transporterede derefter de 100 mennesker til Grindsted. Farten var be­

tydelig, da de 1³A mil blev tilbagelagt på 36 minutter, og „Kjørselen var saa jævn som paa et Stuegulv, og hele Anlæget vakte almindelig Tilfredsstillelse. “

I Grindsted var rejst et telt. „Her ind­

toges nogle Forfriskninger og en lang Række af Taler gav Gjenklang af den for­

trinlige Stemning samt af Glæden over det nys besete Anlæg“.

Det var nu tid at returnere til Vejle.

Med mergelbane og hestevogn tog det 4-5 timer, og „paa næsten hele den lange Vei var Egnen flagsmykket, og Touren begunstigedes af udmærket Veir“. hk

Dødsfald

Assistent Anna Marie Hald, Viborg, døde den 21. februar, 68 år. Hun var nylig fra­

trådt sin stilling ved Hedeselskabet, hvor hun havde været ansat i 32 år.

Overkonstruktør Sv. Børge Larsen, Nykø­

bing F., døde midt i februar. Han blev 70 år og havde været ansat ved Hedeselskabet i 42 år.

Sv. B. Larsen var født i Nykøbing F. Han blev student og begyndte at læse medicin, brød af og blev tømrer, og under den føl­

gende soldatertjeneste opnåede han løjt­

nantsrang.

Hans uddannelse pegede just ikke mod Hedeselskabet, men ansat på selskabets kon­

tor for grundforbedring i Nykøbing F. gjor­

de han sig hurtigt gældende som en alsidig og omhyggelig medarbejder, der også ev­

nede at skabe et godt samarbejdsklima mel­

lem selskabet og dets klienter. Østlolland var især hans arbejdsområde, og her kendte han de fleste lodsejere, deres marker og

vandløb. hk

Tidligere fuldmægtig ved Hedeselskabets Mose- og Engafdeling, Aage Christensen, Viborg, døde først i februar i en alder af 80 år. Han fik ansættelse ved selskabet i 1917 og blev pensioneret i 1956.

Dødsfald

Skovrider Sven Larsen, Tolne, døde den 27.

januar i Åsted Mølle i en alder af 70 år.

Det var mindre end en måned efter, at han den 31. december havde taget sin afsked på grund af alder.

Sven Larsens kræfter var i den sidste tid taget af, men han havde glædet sig til sam­

men med sin hustru, Grethe Larsen, at til­

bringe nogle år i et fredfyldt otium i den smukt beliggende bolig, Åsted Mølle, som ægteparret i fællesskab havde fået indrettet efter deres personlige smag.

Sven Larsen blev forstkandidat i 1933, gennemgik samme år et kursus i jord- og vandbygning og havde i årene 1933-36 for­

skellige midlertidige arbejdsopgaver. I 1936 blev han ansat ved Det danske Hedeselskabs Mose- og Engafdeling og blev derefter i 1938 assistent ved selskabets plantnings­

afdeling i Viborg.

Den 1. april 1943 overtog Larsen ansva­

ret for ledelsen af Hedeselskabets 1. Plan­

tagedistrikt med bopæl i Tolne, og her ud­

øvede han sin egentlige manddomsgerning.

Distriktet omfattede godt 300 plantageejen­

domme med et tilplantet areal på ca. 6000 ha. Udover de rent forstlige opgaver blev Larsen leder af læplantningsarbejdet i den vindomsuste landsdel, et arbejde, der var organiseret gennem 8 lokale plantningsfor­

eninger. Det meget store klientel, som skov­

rider Larsen således kom i forbindelse med, påskønnede i høj grad hans sagkundskab og hans vejledning og betragtede sig næsten uden undtagelse som hørende til hans ven­

nekreds.

Sven Larsen interesserede sig tidligt for rationalisering og billiggørelse af jordarbej­

det i forbindelse med plantning i og uden­

for bevoksede arealer. Den af ham kon­

struerede Tolneplov blev kendt og anvendt af skovbrugere over hele landet, og den har indtil nu, trukket af en smal larvefodstrak­

tor Bristol 20, spillet en meget betydelig rolle, specielt ved gennemførelse af foryn- gelser på arealer med rodfyldt jord.

En anden af Larsens aktiviteter, der har gjort hans navn kendt i vide kredse, er hans

interesse for anlæg af kunstige søer overalt, hvor det lader sig gøre, uden at det strider mod vandløbs-, fiskeri- og miljølovgivning.

Til glæde for ornitologer, jægere, lystfiskere og mange andre, er der efter skovrider Lar­

sens recept skabt flere hundrede sådanne små blinkende søer, der har bidraget til at gøre landskabsbilledet mere charmerende.

Skovrider Larsens død er først og frem­

mest et smerteligt og tungt tab for fru Gre­

the Larsen og de fire, nu voksne børn, der gennem årene i Tolne oplevede et nært og varmt familieliv, men vi er også mange gamle venner og medarbejdere, der med familien oprigtigt deler sorgen over, at han ikke længere færdes iblandt os. Sven Larsen var Ridder af Dannebrogordenen.

B. Steenstrup Skovrider Sven Larsen ved en af sine søer i Tolne skov.

n

p •

'

- V **

’ ■ * ,

fe-ii’*’ „ • >■ . i •

Travlhed da landmændene indså værdien af farbar agerjord

Fra den dansk-tyske grænse til nord for Århus

har Vejle-kontoret projekteret vandafledning i forbindelse med den jyske motorvej.

Hedeselskabet fik kontor i Vejle i 1916.

Da blev distriktskontoret for grundfor­

bedring oprettet og med landbrugskandi­

dat Fridlev Thøgersen som distriktsbesty­

rer. To år efter forlod han Hedeselskabet til fordel for Statens grundforbedrings- virksomhed, som imidlertid blev nedlagt i 1922. Thøgersen vendte derefter tilbage

Markvandingsanlæg kan med fordel anlæg­

ges på de lette jorder i den vestlige og nordlige del af Vejle amt.

Jam il$W

til Hedeselskabet og blev leder af den ny­

oprettede afdeling for undersøgelser og forsøg i Viborg, fortæller distriktschef Jørgen Poulsen, Hedeselskabet i Vejle.

I Vejle blev han efterfulgt af land­

brugskandidat V. Valeur-Jensen, der var distriktsbestyrer indtil 1955, da han tog sin afsked efter mere end 40 års arbejde for Det danske Hedeselskab. Derefter blev landbrugskandidat J. Poulsen kon­

stitueret som kontorleder og kort tid efter udnævnt til distriktsbestyrer.

Et filialkontor blev i 1941 oprettet i Hatting med A. Fynbo som bestyrer. Ef­

ter hans død blev kontorets virksomhed i 1970 henlagt direkte under distriktskon­

toret

*

Da Vejle-kontoret blev oprettet, fik det som distrikt hele Østjylland fra Kongeå- grænsen i syd til Randers fjord i nord. Og personalet var det mindst mulige: én mand. — Da rejser den gang var tids­

krævende, oprettede Hedeselskabet i 1920 distriktskontor i Århus, og det fik så den nordlige del som arbejdsområde.

DISTRIKTET I TAL

1918-77

Antal ha Dræning m. v. 10.900 37.500 Vandløbs­

reguleringer m. v. 760 9.100 Sættes prisen for dræning i 1977-kro- ner til gennemsnitlig 9000 kr./ha og for vandløbsreguleringer og rørledninger til 6000 kr/ha, vil det sige, at Vejle­

distriktet siden dets oprettelse har bi­

stået ved gennemførelsen af arbejder for i alt 390 mill. kr.

Love om lån til grundforbedring i 1925 og 1933 skabte fornyet interesse for afvanding hos landmændene. Arbejds­

mængden kulminerede dog først i 10-året 1942-52, og medvirkende hertil var især to forhold: Landvindingsloven af 1940, der i Vejle amt gav anledning til afvan­

ding af 4300 ha til en bekostning på 10,6 mill. kr. Samtidig blev andre store arbej­

der gennemført i distriktets område i Skanderborg og Ribe amter. Dernæst steg landmændenes interesse i at have en tra­

fiksikker agerjord i takt med vægtforøgel­

sen i landbrugets maskinpark. Og des­

uden voksede forståelsen for, at tidlig så­

ning betød større afgrøder.

- Desværre, siger Jørgen Poulsen, fin­

der jeg, at den nuværende lov om tilskud til dræning og vanding er for snæver. Hvis den også havde åbnet mulighed for til­

skud til fornyelse af gamle hoved- og fæl­

lesrørledninger og til rørlægning af åbne grøfter, ville der også her ligge gode be­

skæftigelsesmuligheder.

De tørre somre og tilskud til markvan­

ding har givet kontoret beskæftigelse ved projektering af vandingsanlæg fortrinsvis på de lettere jorder i distriktets vestlige og nordlige del.

Forholdsvis nye klienter er vejmyndig­

hederne, som vi hjælper med vandafled­

ning i forbindelse med vejarbejder.

Siden 1973 har Vejle-kontoret ydet bi­

stand til Vejdirektoratet, Jydsk Motor­

vejskontor i Skanderborg. Det gælder for hele motorvejsstrækningen fra den dansk­

tyske grænse til nord for Århus, og for 2 år siden kom aftalen til at omfatte de sidste motorvejsstrækninger på Fyn.

Med kommunerne i Vejle amt har He­

deselskabet et udmærket samarbejde ved bl. a. udarbejdelse af regulativer til kom-

i:.- * _{• V. .}

-r *

-w-C

'

Fiskepassabelt styrt anlagt i Omme å.

munevandløb, ved udstedelse af bro­

erklæringer og udbygning af sportsplad­

ser.

Kontoret råder over et omfattende ar­

kivmateriale med oplysninger om dræn- og andre rørledninger, som er af stor værdi for offentlige myndigheder, når dé skal lægge rørledninger eller trække kab­

ler gennem terrænet. De samme informa­

tioner er også værdifulde ved anlæg af f. eks. oliedepoter og miljøprægede pro­

jekter.

Til slut skal nævnes, at distriktskonto­

ret 1. januar i år flyttede til nye og større lokaler, Vesterbrogade 9, da der blev for trangt i kontoret fra 1956. hk

Rørlægning med håndkraft ved Andst.

> « -^! J

V

’ '7:.. v '-'\L ■ -V ;'V

- %

Sydlige Jylland og Fyn arbejds­

om råde for

Hedeselskabet i Kolding

For 23 år siden flyttede Hedeselskabets kul­

turtekniske afdeling distriktskontoret for det sydlige Jylland fra Tønder til Kolding. For-

Vester Nebel å føres i 1975 under kommu­

nevejen mellem Ågård og Øster Starup. Til gennemløbet brugtes Armco Multiplate.

Mi

M i -

• o -

■S

\V >

m

målet var at give kontoret en mere central placering, og Tønder-kontoret fik herefter status som filial, fortæller ingeniør Oluf Kirkegaard, Hedeselskabet i Kolding.

Kolding-kontorets arbejdsområde var op­

rindeligt Sønderjylland samt Ribe og Vejle amter. I 1974 blev Fyn, som indtil da var blevet betjent fra Slagelse-kontoret, over­

flyttet til Kolding-kontoret.

Distriktskontoret i Kolding varetager in­

geniørmæssige opgaver i forbindelse med kulturteknik og spildevand. Mange betyde­

lige projekter er udført i Sønderjylland og Ribe amt, og de har i forbindelse med deres afslutning været beskrevet i Hedeselskabets Tidsskrift. Det drejer sig bl. a. om regule­

ring af Nørreaa og Hvirlaa, afvanding og kultivering af Ballum-Skast enge, undersø­

gelse af sandvandringsproblemer i Konge- åen, udarbejdelse af skitseprojekt til løsning af Ribe-marskens sikrings- og afvandings­

problemer og kystsikringsarbejder på Syd­

als.

Kolding-kontoret har også bistået kom­

muner med projektering af spildevandssyste­

mer og rensningsanlæg, og blandt dem er Kolding, Fredericia, Horsens, Egtved, Chri­

stiansfeld, Ejby, Otterup, Nr. Aaby, Blaa- vandshuk og Skærbæk. Ribe amt har rekvi­

rent bistand ved udarbejdelse af en reci­

pientkvalitetsplan, og for Vejdirektoratet ved Jydsk Motorvejskontor er der lavet pro­

jekter for rentvandsforsyning til og spilde­

vandsafledning fra rastepladser.

Samfundsudviklingen har medført, at de kulturtekniske arbejder er trængt noget i baggrunden til fordel for miljøopgaver, hk

Hedeselskabets bestyrelse

Landbrugsministeren har udnævnt afdelings­

chef Otto W. Friis, Landbrugsministeriet, til medlem af Det danske Hedeselskabs besty­

relse, hvor han afløser forhenværende de­

partementschef V. Hornslet. Samtidig har ministeren genudnævnt kontorchef Mogens Muller, Finansministeriet, og folketingsmed­

lem Svend Haugaard som medlemmer af bestyrelsen.

Hedeselskabet har anlagt

8500 ha skov i Vejle amt

Fire af Hedeselskabets plantagedistrikter lig­

ger delvis i Vejle amt og har haft betydelig indflydelse på amtets læplantning og skov­

udvikling - mellem 8000 og 9000 ha plan­

tage er anlagt af Hedeselskabet.

Det nordligste er 4. distrikt med skovri­

der J. Lundberg, Hørbylunde, som leder.

Her er ved Hedeselskabets medvirken an­

lagt 144 plantager med i alt 3724 ha i Vejle amt, hvor selskabet selv ejer 2 plantager, Færchs plantage ved sydsiden af Mossø og Bredvad Mølle plantage ved Vestbirk med henholdsvis 155 og 25 ha.

I Færchs plantage ligger det kendte ud­

sigtspunkt Sukkertoppen, hvor Hedeselska­

bet de sidste par år har udført arbejder for at friholde udsigten. Det er sket ved bistand fra unge arbejdsløse. - Mange kanofarere på Gudenåen raster ved bakkens fod og går op og nyder udsigten.

Det følgende plantagedistrikt er 6., som har kontor i Grindsted og med skovrider G. Bundesen som leder. I Vejle amt fører distriktet tilsyn med 140 fredsskovsplanta­

ger med i alt 2700 ha.

De fleste plantager ligger i det natur­

skønne område ved Tinnet Krat og i egnen ved Give og Givskud. Distriktet passer og­

så Tinnetgård plantage, hvor et par af Gu- denåens kilder udspringer. På en strækning af 10 km fra Nr. Kollemorten over Øster Nykirke til Hundshoved går Hærvejen for­

bi Gudenå-kilderne og gennem mange plan­

tager.

Hedeselskabets 7. plantagedistrikt, som ledes af skovrider L. Oppermann, Slaug- gård, fører i Vejle amt tilsyn med 80 freds­

skovplantager med i alt 1870 ha. Slauggård

225 km 3-rækkede læhegn i Vejle amt

I den vestlige del af Vejle amt er der lette landbrugsjorder, som skal be­

skyttes af læhegn for at undgå jord­

fygning, fortæller inspektør Gunnar Sørensen, Hedeselskabets Læplant­

ningsarbejder, Kolding.

Derfor er der ved Hedeselskabets hjælp plantet 225 km 3-rækkede løv­

træhegn med 675.500 planter inden for de sidste 9 år.

De fleste læhegn er plantet i egnen ved Nr. Snede og Tyregod, og i for­

året plantes der i Give kommune, hvor det foreløbige behov er anslået til 100 km.

og andre plantager er omtalt i en særskilt artikel.

Det sydligste plantagedistrikt med berø­

ring til Vejle amt er 11., hvis leder er skov­

rider H. Kelp, Stiide ved Brørup. Distrik­

tets plantageareal ligger for størstedelen i Ribe amt. Arbejdsområdet i Vejle amt om­

fatter kun 30 ha. Hertil kommer en del be­

plantning af miljømæssig karakter ved ny­

byggeri i bl. a. Fredericia. hk.

40 år ved Hedeselskabet

20. april: Afdelingsingeniør K. Borgholm, Viborg.

1. september: Forstassistent H. Buus-Hansen, Slagelse.

1. september: Skovfoged Poul Westergaard, Letagergaard, Skjern.

15. oktober: Fuldmægtig H. Jagd, Viborg.

17. oktober: Skovfoged Aksel P. Fuglsbjerg, Røddinglund, Vildbjerg.

20. oktober: Skovfoged Robert Øby Peter­

sen, Randers.

%___ ^{' —}

|S| * ; - *

jg,;f ■•■'

■Brl

Slauggård skovridergård omgivet af velvoksne graner.

Slauggård er en af grosserer plantagerne

De brød det øde landskab, hvor Vejle og Ribe amter mødes

- Rundt omkring skuer øjet den sorte sørgelige lyng ... og aldrig kvæger et træ eller en busk vandreren i sommerens hede, skrev præsten Lars From, som var præst i Vorbasse i årene 1819-25.

Hundrede år senere var dette udsyn til dels ændret og i dag næsten totalt. I de de egne, som præsten omtaler, og som nu godt og vel omfattes af Hedeselskabets 7.

plantagedistrikt med centrum i Slauggård plantage syd for Randbøl hede, er udsig­

ten „ødelagt“ af 6800 ha tilplantet areal fordelt på 210 fredskovsplantager.

De første træer i de større plantager blev plantet i årene 1895-1910. Det var i det væsentlige rødgran, der i dag frem­

træder som smukke hugstmodne bestande med tilvækster op til 12-13 m³/ha/år. Di­

striktets samlede hugst var i sidste regn­

skabsår 19.600 m³. Og større stormfald har ikke fundet sted siden 1952.

*

Med ubevoksede partier omfatter He­

deselskabets 7. plantagedistrikt i alt 8465 ha plantageareal. Heraf administreres under distriktet ca. 4000 ha fordelt på 70 ejendomme, hvoraf Hedeselskabet ejer én, Slauggård plantage på 436 ha, hvor distriktets leder, skovrider Leif Opper- mann, har bolig.

Distriktets største og ældste plantage er Houborg på 498 ha, som var den før­

ste fredskovsplantage, Hedeselskabet var med til at oprette. Aktieselskabet, som ejer plantagen, blev stiftet i 1866.

Af andre store beplantninger kan frem­

hæves ,,grosserer-plantagerne“, der blev anlagt af fremstående forretningsmænd i 90’erne. De var inspireret af E. M. Dal­

gas, og især grosserer Holger Petersen var grebet af interesse for plantagerejsning i Jylland.

Han nøjedes ikke med at tilplante Bal- dersbæk plantage på ca. 700 ha, men til­

skyndede andre til at gøre tilsvarende:

Direktør Jacob Moresco anlagde From- seier plantage, grosserer W. Salomonsen Slauggård og E. M. Dalgas Høllund-Sø- gård, hvoraf den sydlige halvdel stadig tilhører Dalgas-familien. Senere fulgte endnu flere plantager på Vorbasse-Hou-

borgegnen, omfattende 3300 ha, hvis op­

rettelse Holger Petersen også havde ind­

flydelse på.

*

Slauggård plantagedistrikt ligger med ca. halvdelen i henholdsvis Vejle og Ribe amter, men de to tredjedele af træerne står naturligt nok i Ribe amt, som tidli­

gere havde de mest udstrakte hedestræk­

ninger.

Slaugs herred, som blev oprettet i 1552, har fået sit navn i anledning af, at det første herredsting var henlagt til Slaug­

gård på Tvillingehøjene eller Tinghøjene i den østlige del af plantagen. hk

Lavtrykssystem Vore skovtræarter i sprinkleranlæg og deres dyrkning

Af godt 54 mill, ha vandet areal i USA van­

des 13-14 mill, ha med sprinkler. Resten får vand tilført ved overfladevanding eller un­

dergrundsvanding.

Blandt sprinklerne bemærkes fabrikatet Center Pivot, et selvkørende vandingssy­

stem, som er bygget op af sektioner, der i en højde af 4 meter kører omkring et føde- tårn. Rækkevidden kan være optil 800 me­

ter og herved dækkes der et areal på ca.

200 ha. Det tager 40 timer at komme cirk­

len rundt.

Center Pivot-anlægget kræver i kraft af sin konstruktion et lavere vandtryk end an­

dre sprinklertyper, og det indebærer væsent­

lige besparelser på grund af mindre energi­

forbrug.

I f. eks. staten Nebraska tegner vanding sig for halvdelen af landbrugets udgift til energi, og med de stigende energipriser me­

ner farmerne, at der kan spares store sum­

mer ved brug af et lavtrykssystem.

Af professor Carl Mar: Møller.

560 ill. sider, 70 kr.

(Foto-optryk, oplag 1800).

Professor Carl Mar: Møllers håndbog Vore Skovtræarter og deres Dyrkning, der udkom i 1965 i et oplag på 3000, er nu helt ud­

solgt.

På grund af den stadig store efterspørg­

sel har Dansk Skovforening, som har bogen i kommission, faaet tilladelse til at foretage et fotografisk genoptryk. Det indebærer, at teksten gengives uforandret, selv om forfat­

teren i det nye oplag, der nu foreligger, an­

fører, at de forløbne år kunne have gjort visse tilføjelser ønskelige. Men i så fald skulle bogen have været sat helt om, den var blevet betydeligt dyrere, og udgivelsen udskudt 2-3 år.

Da bogen i sin tid udkom, opfyldte den et udtalt bogønske fra skovdyrkerne, og den fik et indhold, så den kunne læses med ud­

bytte af såvel den erfarne skovdyrker som

af den uerfarne. hk

Udledning af husspildevand på jord

Et litteraturstudium udført af Det danske Hedeselskab og Hygiejnisk Institut, Århus Universitet, for Miljøstyrelsen, hos hvem rapporten kan købes.

150 sider, 30 kr.

Vandløb og søer forurenes i udstrakt grad af spildevand. Kan det begrænses ved at udlede husspildevand til jorden? Det be­

lyses i en rapport, som Hedeselskabet og Hygiejnisk Institut har udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Udspredning af spildevand med vandings- maskine er en egnet metode, siges det i rap­

porten.

A

Udledning af husspildevand til jord­

overfladen er hidtil kun anvendt i få til­

fælde her i landet. Det skyldes risiko for sygdomssmitte, enten direkte fra spilde­

vandet eller gennem afgrøder, og risiko for forurening af jord og grundvand. For­

målet med litteraturstudiet var at belyse disse problemer samt økonomiske aspek­

ter og eventuelt tekniske problemer. Rap­

porten er hovedsagelig baseret på erfarin­

ger fra andre lande.

Af danske iagttagelser kan nævnes un­

dersøgelser af grundvandet omkring ned­

sivningsbassiner med urenset spildevand ved Frederiks og af virkningen af sive- dræn ved sommerhusbebyggelsen i Blå­

vand.

Fra en campingplads i Nr. Lyngvig blev spildevandet udsprøjtet på et græs­

areal. Afgrøden blev sendt til tørreri og pilleteret. Herved stiger temperaturen i græsset til 70-80° C i nogle minutter, fal­

der derefter for atter at stige ved pillete­

ringen. Om denne proces er tilstrækkelig til at dræbe de organismer, som f. eks.

kan give kvæg oksetinter, er endnu ikke klarlagt.

Ikke mindst dette spørgsmål er af be­

tydning, da den største risiko ved at til­

føre græsarealer spildevand består i, at græssende kreaturer inficeres med tinter af bændelorm. Andre smittekilder er dog også nærværende.

*

Hvor spildevand ledes til jordbassiner, kan der i passende afstand derfra laves boringer til grundvandet. Vandet, som pumpes op, er under passagen gennem jorden blevet renset så meget, at det uden restriktioner kan anvendes til markvan­

ding og kunstige søer. Nedsivningsbassi­

ner kan også placeres i nærheden af vand­

løb eller kyst, som da vil få tilført det

gennem jorden filtrerede og delvis ren­

sede vand.

*

Udspredning af renset spildevand med sprinkler eller vandingsmaskine har været brugt i adskillige år i f. eks. Vesttyskland og USA. Ved byen Braunschweig i Vest­

tyskland blev der iværksat markvanding med mekanisk renset spildevand for godt 20 år siden. I dag udgør spildevands- mængden 45.000 m³ pr. dag, og det sva­

rer til 200.000 personers produktion.

Heraf ledes 15.000 m³ til overrisling af 350 ha inddigede parceller. De resterende 30.000 m³ spredes med spinkler eller van­

dingsmaskine på 3000 ha. Da der vandes 300 dage om året, giver det en årlig „ned- bør^£< på 300 mm. Ved at udskifte sprink­

leranlæg med vandingsmaskine er der op­

nået en arbejdstidsbesparelse på 60 pct.

På de dyrkede områder dyrkes mest korn, sukkerroer og kartofler. Som følge af vandingen er der i sukkerroer registre­

ret merudbytter på 60-200 hkg/ha. For vandingen betaler landmændene 300 kr./

ha. Vandets gødningsværdi afhænger af, hvilken rensningsproces det har været igennem. Tilførsel af spildevand kan også skade afgrøderne, hvis jorden i forvejen er vandmættet, og for store kvælstofdoser kan give lejesæd og formindsket sukker­

indhold og stivelse i henholdsvis sukker­

roer og kartofler. - Ved boringer er der ikke konstateret bakteriologisk forurening af grundvandet, og i de forløbne år har der ikke været erkendt tilfælde af sygdom som følge af vanding med spildevand.

*

Frostperioder kan skabe problemer for brug af mekaniske vandingsanlæg. Rør og spredere kan fryse til, og nedsivningen hindres. Dog er det set i Ohio i USA, at

isdække virkede isolerende og holdt jor­

den optøet, så der sivede vand ned fra is­

lagets underside. Isdækkets tykkelse vari­

erede fra 15-80 cm.

Skove er af flere grunde velegnede til udspredning af spildevand. Et problem er øgede stormskader, idet vandingen bevir­

ker, at træernes rodnet bliver for højtlig­

gende. Det kan dog imødegås ved at und­

lade vanding af et bælte mod de frem­

herskende vindretninger.

I rapporten konkluderes, at under dan­

ske forhold må to udledningsmetoder an­

ses for de bedst egnede, (a) udspredning med mekaniske vandingsanlæg, helst på bevoksede arealer og (b) udledning til nedsivningsbassiner, eventuelt med genop­

pumpning og udspredning af det nedsive- de og delvis rensede spildevand. hk

2500 m ³ i sanddrive

Landskonsulent Frode Olesen, Hedeselska­

bets Forsøgsvirksomhed og lokale plante­

avlskonsulenter har i 1975 og 1977 gennem­

ført undersøgelser tre steder i Jylland, hvor der er forekommet jordfygning, fremgår det af Oversigt over Forsøg og Undersøgelser 1977, som er udarbejdet af Landsudvalget for Planteavl.

Det fremhæves, at afblæsning altid får negative virkninger for jordens dyrknings­

værdi, og det samme er tilfældet, hvis der pålejres tykke lag af vindsorteret materiale.

En gradvis pålejring af relativt fint sand på jord med ringe roddybde kan i nogle til­

fælde skaffe planterne et større rodrum.

Et udtalt eksempel på pålejring findes ved Hover, hvor der under sandstormen i marts 1969 blev ophobet en fygesandsdrive, som 120 meter lang dækkede 3000 m² og rummer 2500 m³.

975 km læhegn de sidste 10 år i Ribe amt

Hertil er medgået godt 2,8 mill, planter, som modstod tørkeårene godt

Gennem læplantningsudvalget er der i 1976- 77 plantet 107 km 3-rækkede løvtræhegn i Ribe amt, og det svarer til 321.000 planter.

Dertil kommer 9 km private plantninger med 26.732 planter. I de sidste 10 år er der i Ribe amt plantet 966 km 3-rækkede læhegn med godt 2,8 mill, planter.

Disse oplysninger blev givet af forman­

den for Regionsudvalget for Læplantning i Ribe amt, gaardejer Holger Vesterager, Grindsted, ved læplantningsmødet den 27.

januar i Varde, som samlede 75 deltagere.

De nye hegn har klaret 3 tørkeår over forventning. Forsøg viser imidlertid, at 2 års mekanisk rensning fulgt af sprøjtning det 3. år bør følges af endnu en sprøjtning i det 4. vækstår, idet 4 års plantninger, hvor græs og ukrudt var blevet holdt nede med

sprøjtemidler, klarede tørken uden at tage skade. Ganske vist koster det 450-500 kr./

km at sprøjte, men det er billigere end at nyplante. I enkelte tilfælde er det forsøgt at øge planteafstanden op til 1,50 meter, hvor­

ved der kan spares 500-700 planter/km.

Formanden understregede, at læhegn, som blev ødelagt ved halmafbrænding eller marksprøjtning, ville blive genplantet på lodsejerens regning.

Konsulent J. J. Jakobsen, Grindsted, op­

læste regnskabet, som sluttede med en be­

holdning på 13.936 kr.

Jagtkonsulent SV. Lerke-Møller, Grind­

sted, fortalte, at de kollektive læhegn vil ændre vildtbestanden i Midt- og Vestjylland.

Hegnene vil desuden trække vildtets reder bort fra marken og fra grønthøsteren, men det er tvivlsomt, at de vil bære føde nok til f. eks. fasaner, så de kan overvintre på det.

Landmændene bør undlade at vande læ­

hegn, som er groet op, da det koncentrerede vand især fra vandingsmaskiner ødelægger fuglenes reder.

Det nye Regionsudvalg for Læplantning i Ribe amt består af følgende: Holger Vester­

ager, Grindsted (formand), Søverin Ernst- sen, Bramminge (næstformand), Gunnar Rasmussen, Grindsted, Henning E. Jensen, Varde, Kurt Aggerboe, Horne, Kaj Peter­

sen, V. Vedsted, og C. Philipsen, Guldager, med J. J. Jakobsen, Grindsted, som sekre­

tær. hk

Kone og stud som plovforspand

Da Erle Aug. Jacobsen fra Flauenskjold i sommer besøgte Kongenshus Mindepark og betragtede navne på hedeopdyrkere ved herredssten for Hjørring amt, gik hans tan­

ker tilbage til oldeforældrene fra Voer sogn, Nielsine og Christen Christensen, som stif­

tede hjem på en hedelod fra Skovmøllegård i 1868. Ejendommen fik senere navnet Chri- stianshåb.

Som bryllupsgave fik de bl. a. kampesten til syld for deres hus. Opdyrkningen af 16

tønder land hede skred kun langsomt frem under slid og afsavn, og når ploven skulle trækkes gennem heden, måtte Nielsine træk­

ke på hammel med en enlig stud.

Efterkommerne har endnu ikke søgt om at få de gamle hedeopdyrkeres navne erin­

dret i Kongenshus Mindepark.

Højtydende byg

Nye bygsorter, Gula fra Abed og Tron fra Sejet, der som gennemsnit har et kerneud­

bytte på 3 pet. over målesorten, vil blive markedsført i foraaret 1979.

Skovskole holdes hvor vejen er fast

Nye skovarbejdere kan under ideelle for­

hold og nær deres hjem gennemgå et kursus, som udvider deres kendskab til motorsav, fældning og sikkerhed. Kursus kan faktisk holdes, hvor der er deltagere og fast vej.

Når kursus kan henlægges til arbejds­

stedet, skyldes det, at Skovskolen i Nødebo har opbygget en rejsende skole i form af 2 specialbyggede værkstedsvogne med lys, varme og alt til faget hørende grej. Udstyret har en værdi af 400.000 kr. Til driften af de to vogntog er der opnået en statslig be­

villing paa 800.000 kr. årligt i 2 år.

Kursus er beregnet for 6 mand ad gangen og af 3 dages varighed, og 700-800 kursister kan tages ind på årsbasis. Senere tilbydes der længere kursus på Skovskolen.

De to vogntog er stationeret i Odense og Viborg. Det sidstnævnte er bemandet i sam­

arbejde med Hedeselskabet, og det første

Bent Karlsson, Hedeselskabet (t.h.) under­

viser i værkstedsvognen. I forgrunden filer Carsten Christensen, Finderup, savkæden op. Han har lige afsluttet sin kontrakt som konstabel og foretrækker skoven frem for geleddet.

hold kursister debuterede den 1. februar i Gedhus plantage under Hedeselskabets 4.

plantagedistrikt.

Gødskning af hederødgran

I 1957 anlagde Hedeselskabet, repræsente­

ret ved skovrider Jørgen Lundberg, i sam­

arbejde med professor Carl Mar: Møller et forsøg med urea-gødskning i midaldrende hederødgran.

Urea-gødskningen havde i begyndelsne en kraftig positiv virkning på tilvæksten, men den forsvandt og afløstes i sidste del af forsøgsperioden af en kraftig negativ virkning, som antagelig skyldes udvaskning af andre næringsstoffer, først og fremmest kalium, på grund af den ensidige gødsk­

ning.

Et forsøg med tilførsel af NPK-gødning i perioden 1964-73 på tilsvarende lokalitet, bonitet 5,5, viste en årlig mertilvækst på 4-5 m³/ha.

Årlige mertilvækster i urea-forsøget og i NPK-forsøget.

A R L I G E M E R T I L V Æ K S T E R P R . H A .

>3 / \ /A /\

/ X \ <

/ >AN2 \\ / \

/ C \ \ ' \

/ / \ \

N1 \ \

\ \

■» -■ ^ , -I- •— * I —-U—---i---Li...A_Vi^ \ 1 * 1 * 1--- ' l a å ? 5 8 5 9 6 0 6 ! 6 2 6 3 6 3 6 5 \ \ 6 6 \ 6 7 6 8 6 9 1 / 7 0 7 1 7 1 ^ 7 3

w \ ^ — \

N 3 N 2 u r e a f o r s ø g e t

p å b e g y n d t i 1 9 5 7

g ø d s k n i n g o p h ø r t , p å N i o g N 3

Dræning og

grundvandstand på marskjord

1359. Beretning fra Statens Planteavlsforsøg

I 1958 anlagde Statens Marskforsøg et dræ­

ningsforsøg ved Højer på ret ensartet for­

landsmarsk. Jordlagene består til ca. 60 cm dybde af lagdelt saltvandsklæg med et ler- og siltindhold på tilsammen 35 pct. og et finsandsindhold på 62 pct. Derunder findes finsand til under drændybde.

Forsøget blev anlagt efter følgende plan:

A. Drændybde B. Drændybde C. Drændybde D. Drændybde

80 cm, afstand 24 m 80 cm, afstand 18 m 115 cm, afstand 24 m 115 cm, afstand 18 m Gennemsnitsudbyttet af 17 afgrøder på parceller med den højeste afvandingsinten­

sitet (D) har for vinterhvede, byg og havre været henholdsvis 57, 53 og 53 hkg/ha og merudbyttet i forhold til A henholdsvis 1,7, 3,5 og 3,9 hkg/ha.

Det beskedne merudbytte skal vurderes i relation til det høje udbytteniveau. Mer­

udbyttet er hovedsageligt opnået med en forøgelse af drændybden fra 80 til 115 cm.

Ved ændring af drænafstanden fra 24 til 18 m er der kun merudbytte ved 80 cm dræn­

dybde. Det kan nok overraske, at der på denne jordtype næsten ikke er udslag for mindskelse af drænafstanden.

Det fremgår af årsudbytterne for de en­

kelte kornarter, at der er meget store varia­

tioner for såvel udbytteniveauet som for merudbytterne. Da der som nævnt ikke op­

nås større udbytte ved formindskelse af drænafstanden ved en almindelig anvendt dybde på 115 cm, synes det således ikke muligt med dræning alene at eliminere usik­

kerheden ved korndyrkning.

Da det er teknisk vanskeligt i forsøg at

etablere en udrænet parcel, kan udbyttet ikke ses i relation til udrænet jord. Men for at kunne belyse grundvandstandens indfly­

delse på udbytteniveauet, blev der i 1964 anlagt et forsøg, hvor der i parceller blev holdt en sommergrundvandstand på hen­

holdsvis ca. 40 og 120 cm. I perioden 1965- 74 er der for vinterhvede, byg og havre opnået merudbytte ved den dybe vandstand på henholdsvis 5, 11 og 18 hkg/ha.

Selv om der foreligger mange detaljerede oplysninger om udbytte, er det ikke muligt ud fra disse resultater at beregne økonomien ved dræningen. Interessen for dræning er nu også knyttet til mange andre faktorer end merudbytte, herunder mulighederne for jordbearbejdning og færdsel.

I beretningen savnes oplysninger om an­

vendt drænteknik og undersøgelser over drænenes funktion igennem forsøgsperioden.

Alligevel er der mange oplysninger om ud­

bytteniveau og ændring i jordbundsfysiske og kemiske forhold, som det stærkt kan an­

befales alle interesserede at studere nær­

mere. Sv. Aa. Andersen

Landbruget i Danmark

Redigeret af afdelingschef P. H. Knudsen og udsendt af Landbrugsrådet foreligger nu Landbruget i Danmark, en håndbog på 220 sider med mange illustrationer, som kort­

fattet og i det væsentlige fortæller om er­

hvervets produktion og dets organisationer.

PRIS FOR LÆPLANTNING

år 1979: 2,45 kr. pr. plante ved plan- teafstand på 1,00 meter og 2,75 kr.

pr. plante ved planteafstand på 1,30 meter.

Sølvbæger for landboflid

Ved det årlige februarmøde, som Viborg Amts Husmandsforeninger holdt i Viborg, fik Krista og Richard Andreasen, Rødding ved Viborg, overrakt Hedeselskabets sølv­

bæger for landboflid og træplantning.

I 1941 blev ægteparret bestyrere på en gård, som de overtog 5 år senere. Med heste og plov opdyrkede de 9 ha hede, som først skulle ryddes for træer og buske, og bragte derved gårdens dyrkede areal op på 30 ha. Desuden tilplantede de 4,5 ha bakker og skråninger, der var uegnet som land­

brugsjord.

Efter nu så småt at kunne mærke alde­

rens byrde har Krista og Richard Andreasen sat det arbejdskrævende malkekvæg ud, men kreaturer vil ægteparret ikke undvære, så derfor foretages der opkøb af kviekalve, der senere sælges som kælvekvier. En anden husdyrgren på gården er slagterisvin, hvoraf der årligt produceres 150-200.

Også i februar blev et andet ægtepar hædret med Hedeselskabets sølvbæger. Det var Margrethe og Jakob Olsen, Skærlund

Direktør K. Sandahl Skov overrækker He­

deselskabets sølvbæger til Krista og Richard Andreasen.

ved Brande. I 1950 overtog de gården Nør­

ager i Skærlund. Den havde et tilliggende på 65 ha, men kun 18 var under plov.

Resten var hede og mose. I de følgende år blev der udført et stort opdyrkningsarbejde, og nye bygninger blev rejst, hvorved Nør­

ager i dag fremtræder som et yderst veldre­

vet landbrug.

Dræning og vanding ved ejerskifte

I BPs Nyhedstjeneste, december 1977, som er et temanummer, hvori Generationsskiftet i landbruget behandles, skriver landskonsu­

lent Anders Poulsen, Det faglig Landscenter i Viby, om Skattemæssige forhold ved kø­

bet.

Og ved ejerskifte kan det være nyttigt at vide følgende om drænings- og vandingsan­

læg:

Anskaffelsesprisen for dræningsanlæg af­

skrives med indtil 10 pct. pr. år. Perioden på 10 år kan ikke forlænges, hvorfor en undladt afskrivning på dræning fortabes.

Dræninger, der købes sammen med ejen­

dommen, er også afskrivningsberettigede ef­

ter de nævnte regler. Uanset om sælgeren af ejendommen har afskrevet en dræning helt eller delvist, så kan køberen foretage afskrivning på sin købspris for dræningen.

Problemet i købssituationen vil ofte være at fastsætte den rigtige købspris for drænin­

gen. Det må tilrådes, at køber og sælger fastlægger prisen eventuelt ved hjælp af en sagkyndig og uvildig vurdering.

Et vandingsanlægs enkeltdele afskrives forskelligt. Anskaffelsesudgifter til boring, fastspændt grundvandspumpe og underjor­

diske rør, afskrives enten med lige store år­

lige beløb over vandindvindingsrettens tids­

periode eller efter de tidligere nævnte regler for bygningsafskrivninger. Afskrivninger over vandindvindingstiden beskattes ikke som genvundne ved senere salg.

Behov for ny dimensionering for P.V.C.-rør

Analyse af beregningsgrundlag for P.V.C.-rør til markvandings­

anlæg især med henblik på vandslag.

Af civilingeniør Finn Larsen, Hedeselskabet, Viborg.

De tørre somre i 1975-76 bevirkede, at der opstod en stærkt forøget interesse for at an­

skaffe vandingsanlæg til kunstig vanding af afgrøderne. For øjeblikket findes ca. 12.000 vandingsanlæg, som kan vande ca. 300.000 ha. Man kan imidlertid forudse, at behovet langtfra er dækket, således at der i de kom­

mende år vil blive investeret betydelige mil­

lionbeløb i vandingsanlæg.

Et rimeligt krav til de vandingsanlæg, som leveres, må være, at de har en lang levetid, samtidig med at investeringen i dem bliver lavest mulig. En vigtig del af ethvert van­

dingsanlæg er de ledninger, som skal føre vandet fra dets kilde til udsprøjtningsstedet.

Polyvinylchlorid, PVC, er et relativt billigt

rørmateriale, som kan gøre udmærket fyl­

dest, hvis blot det er passende udformet, rigtigt projekteret og ansvarligt benyttet.

PVC-rørs styrke og egenskaber

De fleste konstruktionsmaterialer, som anvendes inden for bygningssektoren, har elastiske eller tilnærmelsesvis elastiske egen­

skaber. Heri ligger, at længdeændringer i materialet kun afhænger af størrelsen af den påførte kraft (op til et vist niveau), og at materialet efter aflastning formår at vende tilbage til sin oprindelige form. For plaster- ne forholder det sig imidlertid anderledes.

For disse materialer afhænger længdeæn­

dringer ikke kun af kraftens størrelse, men også af tiden. Ved belastning opstår en så­

kaldt krybning i materialet, hvilket medfø­

rer et brud i materialet efter et vist stykke tid, uanset kraftens størrelse. Tiden til brud er omvendt proportional med kraftens stør­

relse.

Den spænding, som man vil tillade i ma­

terialet, må således sættes i relation til den ønskede levetid for rørene. Normalt regnes med en levetid på 50 år. „50-årsstyrken“ for PVC-rør regnes at være mindst 25 N/mm². Dette betyder, at ved en statisk belastning, som forårsager en spænding på 25 N/mm² i materialet, vil brud ikke optræde inden for 50 år. (Se fig. 1). 1 N/mm² er ca. 10 kp/cm².

I Danmark anvendes for øjeblikket en sikkerhedsfaktor på 2,5, hvilket skal forstås således, at højeste tilladelige trækspænding i PVC-rør efter D. S. 972 er 25/2,5 = 10 N/mm².

o

5 0 0

3 o o

2 0 0

i o"¹ i lo i o² i o³ i o⁴ i o s

j

Fig. 1 5Oår

Dimensionering af PVC-rør til markvandingsanlæg

Nødvendigheden af at operere med en sikkerhedsfaktor skyldes bl. a. følgende:

a. Varierende materialekvalitet.

b. Manglende kendskab til materialets egen­

skaber.

c. Usikker dimensioneringspraksis.

Ad a) Intensiv forskning inden for plast­

området har ført frem til nye og bedre rå­

varer og bearbejdningsmetoder, så man i dag kan regne med en ensartet og god kva­

litet.

Ad b) Plasterne er temmelig nye som rørmaterialer. PVC-rørene er de rør, som har været produceret længst. I årene om­

kring 1935 begyndte en egentlig produktion af PVC-rør. Derfor er man nødsaget til at fastlægge en langtidsstyrke ved en såkaldt regressionsanalyse (se fig. 1) af værdier for styrken i korte tidsrum. Det medfører en vis usikkerhed omkring PVC-rørenes egen­

skaber, en usikkerhed, som dog bliver min­

dre med årene.

Ad c) Normal dimensioneringspraksis i dag er, at man udelukkende dimensionerer PVC-rørene til at modstå den statiske be­

lastning, som rørene udsættes for.

Fig. 2

+ a

Rør udsat for indvendigt hydraulisk tryk.

Når et tyndvægget rør sættes under ind­

vendigt tryk med trykket p, opstår en ring­

spænding i røret på:

p ■ Dn

= 2t ,

hvor Dn er rørets nominelle diameter og t er rørets tykkelse.

Denne trækspænding må ifølge nuværen­

de dimensioneringspraksis (for PVC-rør) ikke overskride 10 N/mm², hvilket er den tilladelige trækspænding. Rørene vil imid­

lertid normalt blive udsat for kortvarige be­

lastningsforøgelser bl. a. i form af de så­

kaldte vandslag, som vi nærmere skal be­

handle i det følgende.

Ved kortvarige belastninger kan man hel­

digvis tillade spændinger, som væsentligt overskrider den tilladelige trækspænding. I almindelighed kan man tillade, at totaltryk­

ket ved trykslag overstiger det nominelle tryk med op til 50 pct. Med de vandhastig­

heder, man normalt opererer med i van­

dingsanlæg, mindre end 1 m/sek, kan en nøjere beregning da vise, at man ikke skulle få problemer med trykstød. I den indførte sikkerhedsfaktor er der, kan man hævde, et

„spillerum" for vandslag.

Vandslag

Vand, som strømmer igennem et rør, be­

sidder energi. En del af denne energi er kinetisk, bevægelsesenergi, medens en anden del er potentiel, „trykenergi". Summen af disse energier forbliver konstant, når man ser bort fra de i denne forbindelse betyd­

ningsløse friktionstab. Når vandhastigheden ændres i røret, ændres samtidigt størrelsen af den kinetiske energi. Denne ændring kompenseres gennem en ændring i den po­

tentielle energi, hvilket vil sige en tryk­

ændring. Hvis f. eks. en ventil lukkes hur­

tigt, og strømningen dermed pludselig standses, vil der opstå et højt tryk på den opstrøms side af ventilen. Denne trykfor­

øgelse giver anledning til en trykbølge, som forplanter sig med stor hastighed gennem vandet. Trykforøgelsen kan være så betyde­

lig, at rørene sprænges ved trykbølgens ud­

gangspunkt; men som regel forplanter bøl­

gen sig med et minimalt intensitetsfald gen­

nem røret. Et sted, hvor trykbølgen møder modstand, f. eks. ved en samling eller ven­

til, kan trykbølgens energi udløses i et så­

kaldt vandslag, som ofte kan have ødelæg­

gende kraft.

Trykbølgen kan opstå i en ledning på grund af eksempelvis følgende forhold:

til- eller frakobling af pumper, åbning eller lukning af en ventil, ledningsbrud,

bevægelse af luftlommer i rørene, pludselig nedgang i vandføringen som følge af udblæsning af luft ved en luft­

ventil,

gendannelse af vandsøjle efter adskillelse.

ningsforhold er lig det nominelle tryk, kan man af figur 3 eksempelvis aflæse, at man ved en øjeblikkelig hastighedsændring på ca. 1 m/sek vil få en kortvarig trykstigning på 50 pct. i et PN 6-rør.

I tabel 1 er angivet trykbølgehastigheden for de forskellige trykklasser PN 6, PN 10 og PN 16.

Tabel 1, Vandslagets størrelse

Ved en øjeblikkelig ændring af hastig­

heden fås en trykstigning på:

1) Ap = -p • ^a * A^v>

hvor Av er hastighedsændringen p er vandets massefylde og a er trykbølgehastigheden.

Bølgehastigheden a er angivet ved ud­

trykket

2) a =

\IT7

V

hvor K er vandets sammentrykkeligheds- modul

E er elasticitetsmodulen for rør­

materialet

D er den indvendige rørdiameter t er rørtykkelsen

o g 2 t

D 1 + p )+ D

D+t ,

p, er Poisson’s forhold for rørmaterialet.

En udledning af omstående udtryk kan fin­

des i [1].

På grund af trykstigningen AP? fås en tillægsspænding Acr i rørvæggen, som kan beregnes efter ringspændingsformlen

A Ap • Dn

Ao- = 2t

I figur 3 er givet en sammenhæng mellem

„øjeblikkelig hastighedsændring" A^v og trykstigning AP f°^r trykklasserne PN 6, PN 10 og PN 16 (efter DS 972).

Kurverne er gældende for alle diametre i den pågældende trykklasse. Arbejder man med et tryk, som under stationære strøm­

Trykklasse Trykbølge-

(bar) hastighed

m/sek

PN 6 290

PN 10 360

PN 16 435

Det ses endvidere, at slagene er relativt far­

ligere for de lave trykklasser.

Hvorledes beregnes A^v da? Lad os an­

tage, at vi har en ledning af længden L. Ved toppunktet lukker vi for vandet ved en ven­

til. Der vil opstå en trykbølge, som vil tage tiden L/a om at nå til enden af ledningen.

Her vil den reflekteres, og efter tiden 2 L/a vil den nå tilbage til ventilen. Trykbølge­

fænomenet gentages med faldende tryk­

amplitude, indtil hele den oprindelige kine­

tiske energi er absorberet.

Tiden 2 L/a kan betegnes som en kritisk lukketid, idet lukningen kan regnes at ske øjeblikkelig, hvis lukketiden er mindre end 2 L/a. Er lukketiden T større end 2 L/a kan trykstigningen APi i forhold til trykstignin­

gen ved AP2 ^ved øjeblikkelig lukning be­

regnes ud fra følgende udtryk:

2 L Api = Ap2 ■

I et forgrenet net vil beregningerne af vand­

slag være mere komplekst, men beregnings­

metoder foreligger.

En lang række forholdsregler kan tages for at begrænse trykstigninger i rørene, lige­

som der findes en lang række installationer, som kan enten forhindre, at trykstød opstår