DET DANSKE HEDESELSKAB

15. APRIL 1975 - NR. 4

DET DANSKE HEDESELSKAB

lå

fH \\

# \

S

x-

S-:

k'/

i

\ \ / ■*

> ^■

v_ i r

v

Byg selv Deres raftehegn.

Hedeselskabet har alle materialerne:

Granrafter i alle længder og dimen­

sioner, med eller uden bark og beh.

m. carbolineum.

Trykimprægnerede pæle Rekvirér brochure

med priser samt vore hegnstips.

IEDESELSKABET 7330 BRANDE TLF. (07) 181088

Apparater Instrumenter Glasvarer Kemikalier

STRUERS

Leverandør til Hede­

selskabets laboratorier

A A R H U S

(06) 13 1611

K Ø B E N H A V N (01) 14 14 02

O D E N S E (09) 12 36 02

St. Hjøllund Savværk og Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ

til bygningstømmer og master

Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf.(06)8691 00

B R A G E E T D R Æ N R Ø R

- med og uden filter

w

\ Jte*

\

v

mmm

BRUSE

PLAST AKTIESELSKAB Jens JuulveJ 10

8260 Viby J 06-14 96 00 Postbox 2259 Giro 16 31 53

Overalt i Danmark

Forhandlere øst for Storebælt anvises

HEDESELSKABETS MASKINCENTRAL

m

14

w

Rydning

Anlæg

Pløjning

Anlæg

Inspektør Johs. Malmbak, Klosterlund, 7442 Engesvang.

Tlf. (06) 86 50 86 — Træffes bedst kl. 8-9.30.

LANDBRUGSRØR ^spørg

GRINDSTED BETONVARE FABRIK

^/s

T E L E F O N (05) *32 06 88

G.T. rør, landbrugsrør, brøndgods, kantsten, fliser, fundamentsblokke, specialvarer efter opgave

MODERNE HAVEREDSKABER DER LIGGER GODT I HAANDEN

SUPER LET- /å VÆGTSSKOVLEN

»ZINCKLET«

GØR ARBEJDET LET LET MEN STÆRK SKOVL

FAAS OGSAA MED STØVLEBESKYTTER

DEN ER RIGTIG

1

GdDTHAAB

Stenvad Cementstøberi

Telf. Stenvad (063 - 8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle A mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

CIMBRIA

T Ø M M E R H A N D E L

Aktieselskab

A A B E N R A A

I N D H E N T T I L B U D S

D R Æ N R E N S N I N G

s- i ■

Spuling af forurenede dræn­

systemer og vandrør foretages med højtryksmaskiner.

Henvendelse kan ske til Hedeselskabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg,

telefon (06) 62 61 11, lokal 244.

Nr. 4

15. april 1975 96. årgang

Hedeselskabets

Tidsskrift

I nummer 4:

Tilskud ti!

grundforbedring Grindsted-udsti I lingen 50.000 kr. til læplantning Miljøvenligt !æ Kongenshus Mindepark 3-rækkede omkring Grindsted Hedeafbrænding Ny plantemaskine

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 20 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Fasanen søger gerne dækning - de nye 3-ræk­

kede løvtræhegn, som omtales i tidsskriftet, vil give den gode tilflugts­

steder.

Tilskud

til dræning

Danske landmænd kan imødese, at de igen kan opnå tilskud til grundforbedring, idet landbrugsministeren har udarbejdet lovforslag, hvorefter der i finansåret 1975-76 inden for en beløbsramme på 12 mill. kr. vil kunne ydes et tilskud på 25 pct. til dræningsarbejde.

Lovforslaget har to formål: at fremme beskæftigelse og produktion.

I sidste halvdel af 60’erne blev der årligt drænet 10.000 ha - i 1974 kun 5000 ha. Nedgangen medførte ikke kun arbejdsløshed blandt de egentlige drænings­

arbejdere, men betød tillige mindre beskæftigelse på teglværker og betonvarefabrikker. I lovforslaget an­

føres, at der skal anvendes ler- eller betonrør for at opnå tilskud.

Hedeselskabet har givet landbrugsministeriet en række oplysninger om aktuelle priser på drænings­

arbejde og angående omkostningernes fordeling. Det fremgår heraf, at ved dræningen af 1000 ha medgår skønsmæssigt 115.000 arbejdstimer. Noget over halv­

delen falder på selve dræningsarbejdet, resten for­

bruges ved fremstilling af rør på teglværkerne. Be­

regningen er baseret på, at der beskæftiges 90 mand pr. 1000 ha i de 8 måneder, dræningssæsonen nor­

malt varer.

Hvis landmændene igen som i 60’erne vil dræne 10.000 ha årligt, vil den samlede omkostning i dags­

aktuelle priser blive følgende: Materialer 24 mill, kr., arbejde 48 mill. kr. og planlægning 8 mill. kr. Heraf udbetales direkte og indirekte 34 mill. kr. i arbejds­

løn, hvilket er 42 pct. af omkostningerne.

Landsudvalget for planteavl har opgjort det sam­

lede behov for dræning til 525.000 ha eller 18 pct. af det samlede landbrugsareal. Hvis behovet specifice­

res, fremkommer følgende oplysninger: Omdræning 245.000 ha, pletdræning 120.000 ha og nydræning 160.000 ha.

I dagene 19.-27. april deltager Det danske Hedeselskab i en udstilling Natur og Fritid 1975 i Grindsted. For 39 år siden deltog Hedeselskabet i en udstilling samme sted, og den »genanmeldes« i det følgende. Midt­

jysk Udstilling blev den kaldt, og Hedeselskabet havde påtaget sig at skildre den tidligere hedeegns udvikling i de forløbne 100 år med ud­

stillingsmateriale, som dækkede flere tønder land.

Grindsted bys borgere, som stod bag udstillingen, havde stadig i erin­

dring den rolle, Hedeselskabet havde indtaget i egnens udvikling, og bad Hedeselskabets formand, hofjægermester Chr. Liittichau, Tjele, gå ind i ærespræsidiet og selskabets direktør, Chr. E. Flensborg, blive den ene af udstillingens to præsidenter.

Hedeselskabets Tidsskrift bragte en fyldig omtale af udstillingen og belyste udviklingen i Slaugs herred, som omfatter Grindsted, Grene, Hejnsvig og Vorbasse sogne, i årene 1866-1936. Det skete bl. a. ved hjælp af et statistisk materiale, som illustrerer områdets forvandling fra fattigt til velbjerget. Takket være velvilje og hjælpsomhed fra Dan­

marks Statistik kan vi i det følgende føre oplysningerne frem til 1970, da kommunesammenlægningerne splitter det hidtidige sammenlig­

ningsgrundlag.

Det ærinde, Hedeselskabet havde i Grindsted, har daværende redak­

tør af Hedeselskabets Tidsskrift, Harald Skodshøj, formuleret så træf­

fende, at det kan være indledning til vor omtale af 1936-udstillingen.

Grindsted 1936:

Udstilling viste egnens vækst fra fattig til velbjerget

Hedeselskabets stand med til at vise sejren over lyng, ufrugtbarhed og vestenvind

»Det har med deltagelsen i denne ud­

stilling i Grindsted været Hedesel­

skabets hensigt at vise udviklingen, forandringen fra det gamle til det nye, og navnlig har det været hen­

sigten at vise, hvorledes alle kræfter og alle faktorer har arbejdet mod det samme mål: at sejre over lyng, u- frugtbarhed og vestenvind og i stedet skabe dyrket jord og skov med eksi­

stensmuligheder for et stigende antal mennesker, så vort land derigennem kunne blive rigere og større«, skrev Harald Skodshøj og fortsætter.

»Det er de mange små resultater rundt i hedehjemmene, der har skabt de store forandringer. Det er viljen til at gøre dagens arbejde og »endnu et bette nøk«, der har ladet hedebon­

den inden for 2-3 slægtled løse må­

ske den største opgave, der nogen­

sinde har været taget op i det danske samfund«.

Dermed er det tilkendegivet, at 1936- og 1975-udstillingen er væsens­

forskellige, selv om det, de er udtryk for, også knytter dem uløseligt sam­

men, idet det liv og de anstrengelser, der skildredes i den første, danner grundlag for det hobbyliv, som i det væsentlige er den nærværende ud­

stillings indhold.

Et replikskifte forleden mellem to af Hedeselskabets ansatte, en ældre kvinde og en ung mand, kom til at danne relief om tilværelsen i 1936 og 1975 og satte dermed de to udstillin­

ger i fokus. Kvinden sluttede for sit vedkommende debatten med følgen­

de salut: Alt, hvad du nyder i dag, er skabt af min generation.

*

I 1866 beretter E. M. Dalgas om en dag, da han stod på Svollibjerg nord for Sdr. Omme og så mod syd over hedefladen mod Grindsted. Vi så, for­

tæller han, at fladen i syd ikke i flere

mil var afbrudt af nogen som helst terrængenstand.

Et halvt århundrede før var egnen betegnet som Danmarks ødeste ørk, og Traps første udgave kalder Slaugs herred for landets fattigste og mest folketomme. År 1900 kaldes det sta­

dig landets fattigste herred med kun 10 indbyggere pr. kvadratkilometer.

Sådan havde det ikke altid været.

Oldtidsminder vidner om tidlig be­

boelse, og stednavne er med til at for­

tælle, at egnen engang var skovklædt.

Det var derfor naturligt, at Midt­

jysk Udstilling 1936 i Grindsted blev en beretning om egnens vækst og for­

vandling, som ikke var vanskelig at skildre, fordi næppe noget andet her­

red havde oplevet en rigere udvik­

ling. Af de følgende statistikker med de ajourførte tal kan det hurtigt af­

læses, at egnens økonomiske frem­

gang fortsatte i et beundringsværdigt tempo op til vor tid, og det falder

Fra Hedeselskabets udstilling i 1936.

derfor naturligt påny at gøre status i forbindelse med en ny udstilling.

*

Til følgende oplysninger om areal­

benyttelsen skal bemærkes, at i ko­

lonnen til højre er ikke medtaget pro­

centtal, da de sidste tællinger ikke helt følger det samme mønster som de foregående. Men alligevel er der grundlag for en række interessante sammenligninger. Tallene for plan­

tage og hede er kun ført op til 1950, de øvrige til 1969.

Arealets benyttelse i Slaugs Herred.

1866

ha °/o

1896

ha °/o

1935

ha °/o

1969 ha

Skov og plantage . . . . _ _ _{2140 5,9 6100 16,3} 9000

Hede ... 24105 65,0 14855 41,4 6541 17,4 3700 Rug ... 1070 2,9 2000 5,6 2847 7,6 352

Hvede ... — — — — — 67

Byg ... 227 0,6 360 1,0 176 0,5 8759 Havre ... 463 1,3 1938 5,5 1765 4,7 2703

Blandsæd ... — — 175 0,5 3799 10,1 564

Boghvede ... 522 1,4 686 1,9 176 0,5 —

Spergel m. v... 6 — 213 0,5 40 0,1 —

Kålroer m. v... — — 36 0,1 2154 5,8 475

Kartofler ... 179 0,5 320 0,9 1129 3,0 1869

Runkelroer ... — — — — 418 1,1 —

Fodersukkerroer — — — — — — 1330

Høslæt (ager) ... 49 0,2 328 0,9 1557 4,2 ) Afgræsning ... 4923 13,3 8019 22,3 6271 16,7

Brakarealer ... 105 0,3 577 1,6 303 0,8 9724

Eng ... 1560 4,2 1111 3,1 1048 2,8

Kær og fælleder_______ 1875 5,0 1094 3,1 1027 2,7 )

Mose til tørveskær .. 1400 3,7 1394 3,7 636 1,7 —

Veje, haver m. v... 700 1,6 730 2,0 1500 4,0 —

37184 100 35945 100 37487 100

Det kan ses, at hedearealet er hal­

veret endnu en gang i de 15 år mel­

lem 1935 og 1950, og at plantager er øget tilsvarende. Dyrkningen af byg er gået enormt frem i tidsrummet indtil 1969 på bekostning af bl. a. rug og blandsæd og fortæller om den tid­

ligere hedejords tiltagende frugtbar­

hed og om en enorm stigning i nye bygsorters ydeevne. Selv det besked­

ne hvedeareal på 67 ha må tydes som landmænds tiltro til deres jords kva­

litet.

Tallene, som angiver udviklingen for kreaturholdet, er vel ikke over­

raskende, men alligevel imponerende.

For svins vedkommende er der næ­

sten tale om en 4-dobling fra 1935 til 1969.

Kreaturholdet.

1866 1898 1935 1969 Heste _____ 257 952 2342 145 Hornkvæg .. 3446 5517 15893 23389 Får ... 9319 6187 894 355 Svin ... 510 1861 11604 44185 Geder . . . . — 5 2 —

- Befolkningstallets vækst har u- tvivlsomt sat rekord, skriver tids­

skriftets redaktør i 1936 på grundlag af tallene fra 1860 og 1930. Også i de følgende 40 år er persontilvæksten anselig, næsten en fordobling, og det kan bemærkes, at jo større et be­

folkningstal bliver, desto sjældnere fordobles det.

M

s

,

s _{JWU .»*}A;

*

ISIS

ggjglw

H SK

Jernbanegade i Grindsted 1911.

Slaugs Herreds befolkning.

I860 1901 1930 1970

2477 3858 8407 16366

Besøgende på 1936-udstillingen kunne se en række kortudsnit. Den første fra 1866 viste, hvorledes færd­

selsårerne, veje og jernbaner, efter­

hånden lagde deres net over Midt­

jylland. De sidste kort viser det tra­

fikale billede i 1936. Siden da er der blevet flere veje men færre jernba­

ner. Nævnes må også områdets flyve­

plads i Billund.

isn il! iW

i g.~

Si« mm

Jernbanegade i Grindsted 1936 — ikke væsentlig ændret siden da.

Den havde vist ingen forudset i 1936.

*

Midtpunktet i Hedeselskabets store udstilling i 1936 var en udstillings­

bygning, 7 x 23 meter, og med vægge af et nyt byggemateriale, Troldtekt- pladen, som publikum for første gang fik kendskab til. Huset var tegnet af arkitekt Schjørring, Grindsted.

En mindre plantage dannede bag­

grund for huset, og foran det var to 40 meter lange bede med forskellige læhegnstyper. Indgangen til huset var flankeret af maskiner og redska­

ber til hedeopdyrkning, de fortidige på den ene side, og moderne på den anden.

Inde i huset vistes på kort og bil­

leder, hvad Hedeselskabet havde ud­

rettet, og hvis nogen på forhånd kom med den opfattelse, at det kun ledede vandet bort fra jorden, fik de oplyst, at selskabet havde udarbejdet planer for kunstig vanding af 8232 ha.

Udbringning af mergel var en for­

udsætning for at få heden under kul­

tur. Og enorme mængder var spredt ud. Det kunne enhver forstå, når han på en tavle læste, at hvis mergelen var gravet på et sted, ville der efter­

lades et hul 10 meter dybt og med et bundareal, der tillod etablering af en lille herregård med 200 ha.

♦

Det, mange hæftede sig ved under 1936-udstillingen, var de talrige illu­

strationer, som viste Grindsted-om- rådets forvandling fra en skovfattig til en skovrig egn. Fra træløs i 1866 ændredes det til, at 16 pct. af Slaugs herred var tilplantet i 1935, og i lø­

bet af de næste 15 år kom skove og plantager til at dække 25 pct.

Der har altid været stor interesse for plantning på Grindsted-egnen, og som en ekstra stimulans er den blevet

støttet udefra i form af mange og sto­

re privatplantager. De blev især op­

rettet efter tilskyndelse fra grosserer og landstingsmand Holger Petersen, som ejede Baldersbæk plantage ved Hovborg.

Hans navn er desuden knyttet til egnen på grund af det ejendommelige 4 meter høje granitmonument, han lod rejse ved Holme å i udkanten af Baldersbæk plantage. Monumentet er udført af billedhuggeren Anders Bundgaard. Det er trekantet og øverst er modelleret ansigtet af tre plant- ningsmænd, skovrider J. C. Sørensen, Hedeselskabets direktør E. M. Dalgas og hedebonden og kromanden Johan Christopher Sørensen. Tre herreder mødes her og ansigterne er vendt mod det herred, deres modeller sær­

lig havde tilknytning til, henholdsvis Malt, Slaugs og Skads. På fladerne er desuden indhugget navnene på de større plantager, som indtil 1912 var anlagt i de tre herreder.

I en særlig opstilling er nævnt 16 af de større midtjyske plantager, som tilsammen dækker 8600 ha. Dertil kan føjes et stort antal mindre plan­

tager og et net af levende hegn, hvis betydning for den lette jord og dens afgrøder ikke kan vurderes højt nok.

Midtjyske plantager

Anlagt år Antal Hovborg ... ... 1866 458 Stiide ... ... 1868 453 Klelund ... ____ 1869 1652 Paabøl ... ... 1874 656

Høllund-Søgård 1877 500

Hårdkjær ... 1877 220

Grindsted ... 1889 391 Skovsende ... 1889 244 Frodeslund ... 1889 206

Baldersbæk . . . . 1891 694

Fromsejer ... 1892 756 Utoft ... 1893 454 Slauggård ... 1894 436 Gyttegård ... 1900 528 Sdr. Omme ... 1901 823

Svollibjerg ... . 1901 127

Thisted Amt : 29.2 hm.

I Thisted Amt er Nlæster? hoard

^ Qid snart de mere plantet /aar l

Ringkøbing Amt: 49.7 km.

Der er dog Zæ i dette Amt - Det blæser no.->et mere tamt/

m.

P -r

i

Ribe Amt : 73.7km.

1 HU>e Amt er Vinden blid - Nan plantet har med megen Ftid jj

Viborg Amt; 54.5 km

1 Vi-borg Amt det kan gaz an -

Nan rotter sig , den title Nand■

V*

Vejle vestre Amf^. 923.0 km.

Ner er der Zæ og godt at være - JDep megttn Plantning yøt - der? yt'?&

&

Hjørring Amt: 37A km.

/ Njørnng Amt er 3 læsten sti o - Nan bøjes som et gammelt Siv ^/ j

Udstillingstavler fra 1936.

Tegningerne angiver antal løbende km læhegn pr.

100 km² i de pågældende amter.

»Det kan ses, at udstillingen ikke følger udstillingers sædvane og giver underskud, men i stedet bringer vægtskålen ned til den anden side«, skrev tidsskriftets redaktør i 1936, da udstillingen nærmede sig sin afslut­

ning.

»Nogen let opgave må det ikke ha­

ve været for en by med godt halv­

tredje tusinde indbyggere (nu 7600) at klare den opgave, der har ligget for, og så meget større er æren, der tilkommer dem, der ikke alene tog

sliddet, men også risikoen. Det bety­

der meget for en hedeegn og en sta­

tionsby som Grindsted, at der i løbet af ganske kort tid tilføres byens er­

hvervsliv en øget omsætning, der tangerer en kvart million«.

Den, der på Hedeselskabets vegne skal skrive om Natur og Fritid 1975, udtrykker hermed det ønske, at såvel udstillingens »bagmænd« som Grind­

sted by også denne gang må blive be­

lønnet for både slid og risiko.

hk.

Fond giver igen 50.000 kr. til

læplantning

Købmand Sven Hansen

— støtter atter jysk læplantning

tidig læste, at læplantningsarbejdet var stagnerende, besluttede han sammen med fondens bestyrelse at bevilge 50.000 kr. til arbejdet, og han udbad sig oplysninger om, i hvilke områder fondens midler blev an­

vendt.

Hedeselskabets plantningsafdeling har meddelt købmand Sv. Hansen, at de 50.000 kr. er kommet to læplantningslaug til gode, Hvilshøj sydøst for Brønderslev og Lin­

trup nord for Holsted. I de to områder er der plantet henholdsvis 163 km og 20 km nye læhegn. Købmand Sven Hansen har modtaget 2 stk. 25.000-dels kort, hvorpå de nye læhegn er indtegnet, og Hedeselskabet har inviteret ham til at besigtige dem, så han kan få et førstehånds indtryk af, i hvilket omfang han og hans hustrus smuk­

ke gestus har gavnet læplantningsarbejdet.

Købmand Sven Hansen drev indtil 1967 sammen med sin bror en af Sjællands sto­

re virksomheder, H. A. Hansens købmands­

forretning i Sorø. Efter at en omfattende brand samme år havde hærget købmands­

gården, besluttede ejerne at sælge forret­

ningen til K.F.K. i Århus og Superfos i København, som viderefører den under det gamle firmanavn.

t

Igen i år har Hedeselskabet modtaget 50.000 kr. fra Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond til plantning af 3-rækkede løvtrælæhegn.

Da Hedeselskabet i fjor modtog 50.000 kr.

fra fonden, oplyste formanden for fondens bestyrelse, købmand Sven Hansen, Sorø, at han og hans hustru under et besøg i Jylland havde fulgt udviklingen i de tid­

ligere hedeegne med interesse. Da han sam-

Plantningsforeningernes årsmøde i Ringkøbing

De samvirkende Plantningsforeningers års­

møde holdes i år fredag den 30. maj på Fjordgården i Ringkøbing.

Tre-rækkede løvtræhegn er også en miljømæssig forbedring

Af for stfuldmægtig

Enhver vestjysk landmand ved af erfaring, hvordan sporene af »af- og påknøgne sande« tegner sig i terræn­

net, men ved også, hvordan man kan dæmpe de værste vestenvindsskader ved plantninger. Ikke blot de snævre omgivelser omkring gårde og bebyg­

gelser er beplantet, men også Vest- jyllands marker er i meget stort om­

fang indrammet af læhegn.

Større sammenhængende stræk­

ninger i Vestjylland byder på ople­

velsen af helt fladt land, og af at ud­

synet i én uendelighed er stækket af dunkle nåletrælæhegn, idet man op­

fattede nåletræer som de bedst egne­

de pionertræarter i hård blæst og på mager lyngklædt bund.

*

Det læhegnsprægede Vestjylland har nu nået et vendepunkt.

Landmænd har i løbet af et halvt århundrede og i ly af nåletrælæheg- nene skabt et frodigt landbrugsland,

Finn A. Jensen, Hedeselskabet

Snakker danskerne vejrlig, varer det kun kort, før også vestenvinden må holde for. Der bliver snakket om dens vedholdenhed og det præg, den giver landskabet, som den farer over en stor del af året.

Beboerne i det vestlige og nordlige Jylland i første række, men også det nordvestlige Sjællands befolkning har tidligere mærket ikke blot vin­

dens sus, men også sandpisk og jord­

fog, som vestenstorme altid fejer med sig.

JLÆHF&A/ETS OP3VG/V//V&

PP IN Cl P Tofc KpUYPÆGPpaN SIS! A

TPÆPR.7SRPST/9N& jr S&PfatPP,

PUrTtjt'wJ<senc/e /?AIMPTPIPEP Sorn.

Genere udÆnppes f.eÅrs. EL, PIL, PopP£L m ft*

L«cnpe/eyencte op fø/feoEsencfe festandfraeer

f.etcs EG, ELM'AHOEH, ti SE m //

Uncterreqetation af BUSE Eliter di/sf- agttpe frater f eis..

TJØPif, SSAUP, t/ff G, SyPEf/p?

PEOPfl

d? i V/

L /CN&dEsN/TafHP&II£ ^tVPMSZPJ prose

Jo&ose/A/fi 06 m/wrotpøjp. ,

men må nu se det ene nåletrælæ- hegn efter det andet dø ud på grund af alderdom. Vendepunktet er dette, at nåletrælæhegnene erstattes af løv- trælæhegn.

Der blæser nok lige så megen ve­

stenvind i dag som for 50 år siden - men teknikken til plantning og ren­

holdelse i forening med en forbedret jordbund gør det muligt at etablere læhegn af løvtræ.

Ingen må imidlertid forledes til at tænke, at løvtræhegn opfattes som noget helt nyt. Østjylland og Øerne har fra gammel tid været præget af løvtræhegn: skelhegn af pil, røn og tjørn, gårde omgivet af læhegn med ask, ær, lind, elm etc., og hvem ken­

der ikke de stynede landevejspopler!

Disse frodige løvtræhegn er etable­

ret under gunstigere vind- og jord­

bundsbetingelser end dem, Vestjyl­

land kunne byde på for 50 år siden.

Slet ikke altid var det tanken om hegnenes egnsvise lævirkning, der var drivkraft ved plantningen, men naturligt nok æstetiske motiver, sty­

ret af traditionen.

Nej, løvtræ i hegn er en gammel sag, men det nye i de vestjyske løv­

træhegn er, at der er opbygget lo­

kalt tilpassede standardformer for tre-rækkede hegn til egnsvis afløs­

ning af det nu faldefærdige net af nåletræhegn.

Det tempo og den takt, med hvil­

ken Hedeselskabet kan gennemføre retableringen, afhænger af økono­

misk vilje og formåen hos både lods­

ejere og bevilgende myndigheder.

Derimod vil retableringstempoet næppe afhænge af samfundsgrupper, der modarbejder dette store land­

skabsprojekt, selvom der eksisterer grupper, der finder, at Vestjyllands landskabskarakter ændres i negativ

retning, når løvtræhegnene bliver gamle nok til at sætte et venligere og mere varieret præg på det flade land.

I denne sammenhæng er det nærlig­

gende at fremhæve, at Vestjylland i al den fremtid, vi kan overskue, vil være præget af plantagers og små- plantningers hundredvis af kilometer nåletræudkanter.

*

De trerækkede egnsvist etablerede løvtrælæhegn skal naturligvis i første række opfylde landbrugets krav om læ.

Det virker i denne sammenhæng modstridende, at der som læplanter vælges løvtræer, der jo netop i for­

årsperioden, hvor risikoen for jord­

fygning er størst, står uden blade.

Igangværende undersøgelser af de trerækkede løvtræhegn peger imod, at et hegn i vintertilstand - uden bla­

de - ikke mister megen lægivnings- evne i forhold til hegn med blade på.

- Men denne moderate forringelse af lægivning i forårs- og vinterperioden opvejes fuldt ud af løvtræhegnets fordele i relation til nål: nemlig for det første længere levende hegn og for det andet træartsblandet, hvilket gør det mindre sårbart over for svampe- og insektangreb.

Det særligt fascinerende ved dette hegnsprojekt er, at om 10-20 år vil det vestjyske landskab byde på langt flere egenskaber til gavn for et bredt publikum, end tilfældet er i dag. Nog­

le iøjnefaldende egenskaber skal der peges på her, og samtidig dermed er det vigtigt at tænke på, at selv gode gæt om fremtiden er forbundet med risikoen for ikke at holde stik.

Fauna og flora: Nogle hegn udvikler sig til brede fyldige løvtrækulisser, andre holdes smalle ved klipning og

beskæring, men alle er de karakteri­

stiske ved at være forsynet med bær­

bærende buske, og alle byder de på opholds- og ynglesteder for en mere artsrig fauna end vore nuværende nåletræhegn.

Det jagtbare vildts rigere trivsels­

muligheder i disse hegn kan desværre ikke forudsiges særlig sikkert. Dog vides det, at råvildt udmærket kan finde sig til rette på landbrugsjorder, der kun byder på læhegn og ikke skov til dækning, forudsat at jagt­

trykket er holdt moderat som f. eks.

på store ejendomme. Det er endnu et åbent spørgsmål, hvorvidt fasanen vil vinde større udbredelse i Vestjylland alene på grund af løvtrælæhegnene.

Der bliver dog i hegnene gode over­

natningsmuligheder, i en del tilfælde også mulighed for fødetilskud og re­

deplads, men som sagt kendes fasa­

nens levestedskrav for ufuldstændigt til en eksakt underbygget optimistisk forudsigelse.

De trerækkede løvtrælæhegn byder på en større variation af mikroklima end nåletrælæhegnene. Naturen er indstillet på at reagere medarbejden­

de på sådanne voksepladstilbud, og der vil indfinde sig planter med sær­

lige vækstbetingelser f. eks. mild skygge, løvblandet muld, bundlæ m.v.

Hegnene består af flittigt blom­

strende buske og træer. I en periode, hvor biernes meget forringede leve­

vilkår er til debat, er der særlig grund til at fremhæve løvtræhegne­

nes store opbud af blomster og nek­

tar.

*

Kort resumeret er det opfattelsen, at erstatningen af nåletræ- med løv­

trælæhegn i stor målestok i Vestjyl­

land opfylder landbrugets krav om længelevende hegn, men at der sam-

&

1V mt

n

Å

A

t

V ti PH

Trerækket løvtræhegn på Grindstedegnen blev i 1971 taget i øjesyn af lokale folke­

tingsmedlemmer. I forgrunden A. Chr. An­

dersen og Bodil Koch.

tidig indpodes landskabet en miljø­

mæssig bonitetsforbedring: det bliver mere årstidsvarieret, hjemsted for artsrigere flora og fauna og er venli­

gere for de forbipasserende.

Kongenshus hotel

I vintermånederne har Mindeparkens hotel gennemgået en betydelig restaurering, og hotellet står nu rede til at møde hedens gæster med et dygtigt værtspar og lokaler, som enhver kan glæde sig over.

Dalen i Kongenshus Mindepark med herreds- og sognestenene.

Kongenshus - hede og

enestående mindepark

Kongenshus Mindepark, som ligger 25 km sydvest for Viborg, er med sine 1200 ha Danmarks største samlede hedeareal, og mange mennesker besøger hvert år parken og beundrer det fængslende landskab.

En 10 km lang vej fører gennem områ­

det, hvor der er moderne hotel- og restau­

rantvirksomhed. I forbindelse hermed åb­

nedes i fjor et nyt museum, der viser træk fra hedepionerernes dagligliv. Det blev rejst takket være betydelige tilskud fra Tuborgfonden og Fonden til Fædrelandets Vel og støtte fra Hedeselskabet.

Spredte tanker tog i 1937 så fast form, at det førte til oprettelse af mindeparken for hedebonden. Da nedsatte Det danske Hedeselskab og selskabet Hedebruget en komite, der skulle skabe interesse og rejse midler til køb af et egnet areal.

I 1940 åbnede der sig en mulighed. Eje­

ren af Kongenshus-arealerne døde. Aktie­

selskabet Jydsk Landvinding købte det store stykke hede for 200.000 kr. og tilbød

mindepark-komiteen det til samme beløb.

Komiteen overtog heden, og to år senere oprettedes den selvejende institution Kon­

genshus, Mindepark for Hedens Opdyrkere med en bestyrelse på fem medlemmer, to fra Hedeselskabet, to fra Hedebruget og et fra statsministeriet.

Kongenshus hede veksler mellem store flader og dybe dalslugter. Et par kilometer syd for hotellet er en lang slugt ned mod Resen bæk. I slugtens sydside er rejst en række store smukke sten, kaldet herreds­

sten, hvori der er indhugget oplysninger om det pågældende herreds udvikling i hundredåret 1850-1950. Ved foden af disse sten er anbragt sognesten med navne på hedeopdyrkere. Stien gennem mindedalen ophører ved den cirkelformede mødeplads med mindesten for mænd, hvis indsats rak­

te ud over sogne- og herredsgrænser.

*

En hede kan fredes, men dermed er dens tilstand ikke sikret, hvis den får lov at ligge urørt hen, for hedens vegetation er ikke stabil, og når der i det hele taget fin­

des hede, skyldes det næsten udelukkende to faktorer, græsning og hedebrande.

Lyngen som sådan har en levetid på 20- 30 år. Så svækkes den og bliver overvokset af anden hedevegetation. En anden fare, der truer lynghederne, er opvækst af træer og buske, da lyngen ikke tåler skygge.

Der udfoldes derfor betydelige anstren­

gelser for at bevare de sidste hederester.

Hedeselskabet har udlagt et forsøgsareal i Kongenshus for om muligt at finde frem til foryngelsesmetoder, som kan gå ind i stedet for afbrænding, da den svedne he­

deflade ikke er nogen fryd for øjet.

I Hedeselskabets stand på udstillingen i Grindsted vises lyng på forskellige vækst­

stadier.

*

For 125 år siden var der i Jylland 1,1 mill, ha hede, og det var 37,6 pct. af det samlede areal. I løbet af 50 år var det halveret, og i dag er der omkring 90.000 ha tilbage. På det indvundne land rejstes der i løbet af 100 år 25.000 nye landbrugsejen­

domme. I en undersøgelse af dansk udvan­

dring mellem 1840 og 1914 nævnes det, at når den norske udvandring i samme tids­

rum havde over det dobbelte omfang og

V ■:

Da mindeparkens nye museum blev indviet i overværelse af et par hundrede menne­

sker, talte forfatter Peter Seeberg, Viborg, direktør A. W. Nielsen, København, gårdejer A. Clemmensen, Ilskov, og godsejer A. Olufsen, Quistrup.

s* . ^{■ ■} s?*

4:

den svenske det 3-4 dobbelte, skyldes det bl. a., at Danmark havde en jordreserve i den jyske hede, hvor der kunne oprettes nye hjem.

Ordet opdyrkning skaber ofte modvilje i dagens Danmark, og mange taler ud fra rekreative hensyn om fortidens hedeop­

dyrkning som noget katastrofalt. Men in­

gen kan vel for alvor mene, at over hun­

drede tusinde danskere skulle have været tvunget til at udvandre, for at danskeren i dag kunne have et lyngklædt Jylland at skue ud over. Hvis han havde været i stand til det, havde befolkningscentre som f. eks. Grindsted og Herning kun været landsbyer, da de først af alt har hedens opdyrkning som grundlag for deres vækst.

hk.

Brandbælte i mindeparken tilsået med bog­

hvede benyttes samtidig som vildtager.

Til helvedes evige pinsel...

Fabrikant J. Møller Kristiansen, ejer af den 20 ha store Holmgård sø i Borbjerg, får måske i nær fremtid sit ønske om at få søen fredet opfyldt.

På hans eget initiativ er der for 2. gang rejst fredningssag, efter at en afvandings­

sag for år tilbage stoppede det første for­

søg. J. Møller Kristiansen ser gerne, at søen, hvortil der knytter sig store geologi­

ske og botaniske interesser kommer til at ligge uberørt i fremtiden. Derved sikrer han sig også mod, at ordlyden i et gave­

brev fra 1496 sker fyldest. Ejeren af Stub- berkloster skænkede da søen til Møller Kristiansens ejendom, som da var præste­

gård, og gavebrevet slutter med følgende tankevækkende: »Hvo der vover denne gave at angribe eller forringe, hannem for­

dømmes herved til Helvedes evige pinsel og skærsild«.

Reflekser mod rådyr

På de svejtsiske veje mistede 1412 rådyr i fjor livet ved sammenstød med biler. Kol­

lisionerne medførte et tilsvarende antal trafikulykker, nogle med tab af menneske­

liv.

Da dyrene generation efter generation følger de samme veksler — som ofte skæ­

rer vejnettet — har kanton Berns jagtin­

spektorat hængt 10 cm brede aluminiums­

bånd op, hvor dyreveksler krydser veje.

Reflekteringen i båndene fra bilernes lyg­

ter skræmmer dyrene fra at sætte over vejen, så længe de får genskæret i øjnene.

Der er konstateret en nedgang i dyr-bil sammenstød på 60 pct., hvor metoden praktiseres.

Den midtjyske hede

Emner fra de midtjyske heder indgik i 1974 i et lottospil, som Silkeborg Avis har gjort til noget årligt tilbagevendende. Tekst og tegninger er samlet i et hæfte, Den midt­

jyske Hede, der på en levende og interes­

sevækkende måde skildrer den udvikling, der forvandlede landskabet, åbnede mulig­

hed for nye erhverv og ændrede kårene for de folk, der levede i hedeegnene.

I de mange småskitser om den midtjyske hede er Hedeselskabets første ledere, Dal­

gas og Morville, og deres indsats fremhæ­

vet. — G. Nørgård Jepsen har skrevet tek­

sten og Henry Lauritzen har illustreret.

Grindsted har 200 km 3-rækkede løvtræhegn

Af planteavlskonsulent J. J. Jakobsen, Grindsted

Den egentlige læplantning på den jyske hede begyndte omkring 1880, da Dalgas fo­

relagde sin plan, og læplantningen fik et nyt opsving ved oprettelsen af Det fly­

vende Korps i 1938.

Op til 1963 var det især plantningsfore­

ningerne, som gennem deres plantnings­

pionerer udførte et stort og uegennyttigt arbejde for plantningssagen, men da den store afvandring fra landbruget satte ind i 50’erne, forsvandt det overskud af ar­

bejdskraft, der var nødvendig for at ved­

ligeholde hegnsplantningen, og læplantnin­

gen stagnerede.

*

Efterhånden modnedes tanken om kol­

lektiv læplantning udført af entreprenør­

hold, og i 1966 fremlagde skovrider B.

Steenstrup, Hedeselskabet, en plan, hvor­

efter man forsøgsvis indtog et område på ca. 25 km² og her placerede nord/sydgåen­

de løvhegn med ca. 300 m mellemrum.

Planlægningen af dette hegnsnet skulle udføres af de lokale landøkonomiske fore­

ninger i samarbejde med Hedeselskabets repræsentant, medens rydning af gamle hegn, dybpløjning, kalkning, plantning og renholdelse skulle udføres af entreprenør­

hold fra Hedeselskabet.

Forslaget om løvhegn skyldes, at en ny­

plantning med nåletræer ville blive øde­

lagt af de gamle nåletræers rodfordærver­

svamp. Endvidere blev det foreslået, at man plantede 3 rækker løvtræer og buske for at sikre sig, at der ikke kom »huller«

i hegnet.

Skovrider B. Steenstrup spurgte mig i 1966, om vi kunne gennemføre en sådan forsøgsplantning ved Grindsted. Den skulle desuden bruges til demonstration for læ­

plantningen.

Sammen med skovrider G. Bundesen, Grindsted, og læplantningskonsulent Frode Olesen, Arhus, kortlagde vi et område i Nollund nordvest for Grindsted, og den 26.

januar 1967 kunne vi forelægge planen for 90 implicerede landmænd. Planen fik en så positiv modtagelse, at Hedeselskabets in­

spektør G. Sørensen, Kolding, få dage efter gik i gang med arbejdet i marken.

Landbo- og husmandsforeningerne ned­

satte derefter et læplantningsudvalg til at forestå læplantningen. Som formand ud­

pegedes Holger Vesterager, Loft, en post, han stadig varetager, medens udvalgsmed­

lemmerne udskiftes, så de nyindtagne om­

råder altid er stærkest repræsenteret.

Læplantningsudvalget — eller læplant- ningslauget som det nu kaldes — udarbej­

dede straks planer for nye områder, og det valgte at gå vestpå i første omgang. Da man nåede Grindsted sogns vestlige græn­

se, begyndte man øst for Grindsted og fortsatte gennem Billund-området for der­

efter at flytte mod syd og begynde i den østlige side af Hejnsvig-området, hvorfra der arbejdes mod vest på hele stræknin­

gen fra det sydlige Grindsted til Vorbasse og ind over Krogager og Starup.

*

Der er siden 1967 plantet ca. 200 km 3- rækkede løvtræhegn i de nævnte områder, og landmændene har presset stærkt på for at få mere fart i læplantningen, men de økonomiske midler har begrænset aktivi­

teten.

Når der alligevel er plantet mere i Grindsted-området end andre steder, skyl­

des det nok, at her blev retningslinjerne stukket ud, og her blev den nye form for læplantning først sat i system.

Borris plantage

Ved generalforsamlingen i Borris A/S plantage aflagde formanden skræddermes­

ter J. Ibsen beretning, og købmand Jeppe Jensen oplæste regnskabet, der balancerede med 341.621 kr. og sluttede med et over­

skud på 13.406 kr. Der er i det forløbne år investeret 41.800 kr. i 1. kultur, veje og Skovhuset. Der udbetales ikke udbytte.

Det henlægges med henblik på det kom­

mende 100 års jubilæum.

Af hensyn til urfuglen:

Hede skal afbrændes i mindre partier

Cand. scient. H. J. Degn, der er Vildtbiologisk Stations sagkyndige vedrørende urf ugle og hedepleje, redegør for skotske erfaringer med afbrænding af hede.

På flere af vore hedearealer har man i de senere år iværksat en aktiv pleje for at bevare lyngen, ofte dog på for­

søgsbasis. Afbrænding, afslåning og afgræsning er vel de metoder, som oftest er anvendt.

Afbrænding er tit blevet foretruk­

ket, både af økonomiske grunde, og fordi regenerationen ofte er den bed­

ste (se f. eks. V. Johansen, 1970 - Dansk Skovforenings Tidsskrift 55:

253-265). Sådanne afbrændinger er

ofte blevet udført på store arealer (flere hundrede td. Id.) med stort op­

bud af mandskab, f. eks. militær eller CF, og efter pløjning af brede, lidet skønne brandbælter.

Hvis formålet bl. a. er at pleje he­

den til fordel for urfuglen, må af­

brænding af så store områder på én gang synes uheldig. Når man ved, at urfuglen i sit leveområde kræver lyng af forskellig alder, er det nær­

liggende at tro, at hvis man kunne opdele det samme areal i et større an­

tal mindre enheder af forskellig al­

der, ville man måske derved give levemuligheder for flere urfugle.

I Skotland har man en gammel tra­

dition for afbrænding af hensyn til bl. a. grousen. Denne afbrænding sker af ganske små arealer, oftest striber af ca. 30 meters bredde. Ligeledes sker den uden anlæggelse af brand­

bælter og med ganske lille mand­

skab, oftest 3-4 mand.

Udrustning

Branddaskere: Den ældste type be­

står af en stage eller stang af frisk røn eller birk på 2 V2-3 V² meters længde, hvorpå der i den tynde ende er bundet et bundt birkeris. Disse sås mange steder opstillet ved skovveje, men anvendes ikke af de professio­

nelle til hedeafbrænding. Dertil er de for lidet effektive og brænder for let.

Denne type kan forbedres ved at anvende trådvæv af metal i stedet for birkeris. Dette trådnet bestod af 2-3 lag trådvæv (»kyllingenet«). Brand­

daskere med trådvæv fandtes i to va­

rianter, en ret stiv og en meget ela­

stisk. Den første var lavet af ca. 4 mm tyk ståltråd, som udgjorde en oval ramme omkring den yderste en­

de af stangen (Fig. la). I det andet til­

fælde var rammen lavet af en tyk­

kere elastisk wire, og nettet gik ikke

340 -

70

51

S U R R I N G

STÅLTRÅD

41 24

12 36

E L A S T I S K W I R E

2 0 0 -I

I--- 47 --- 1

Figur 1. To eksempler på branddaskere, som anvendes til hedeafbrænding i Skotland.

ind til stangens yderende, for på den­

ne måde at give et elastisk mellem­

stykke (Fig. Ib).

De to ovennævnte typer slog man på ilden med. Man anvendte altså samme princip som med de brand­

daskere bl. a. redningskorpsene her­

hjemme bruger. Disse branddaskere kendtes ikke i Skotland.

De professionelle, som afbrændte megen hede hvert år, foretrak dog at anvende en anden type (Fig. 2). Den består af en ramme af aluminiumsrør (1 ”) f. eks. 30 x 50 cm. Rammen er beklædt med et lag kraftigt, finma­

sket trådnet (maskevidde ca. 1 cm) el­

ler aluminiumsplade på den side, der vender mod underlaget. Rammen er svejset fast på et ca. 3 m langt skaft af aluminiumsrør (^SA ”) i en vinkel på 20-30°. Skaftet er for enden for­

synet med et vinkelbøjet håndtag.

Denne type blev foretrukket af fle­

re grunde. For det første var den af­

gjort mest effektiv, især hvis lyngen ikke var alt for gammel. For det an­

det slog man ikke med den, men

skubbede den frem og tilbage over den brændende lyng. Det bevirkede, at man ikke blev så træt af at ar­

bejde med den. Det er en faktor, der må regnes med, og er også grunden til, at man har lavet den af alumi­

nium og ikke af stålrør, som gør red­

skabet for tungt. For det tredje var det muligt, da redskabet ikke skulle løftes så meget, at lave skaftet læn­

gere. Herved kunne man regulere ild, som ellers ikke kunne nås p. gr. a.

varmeudstrålingen.

Ansigtsmasker: For at beskytte sig mod varmestrålingen anvendtes an­

sigtsmasker af fabrikatet Supervisor type S 500/VW 95 P. Derved var det muligt at komme ilden nærmere uden at blive generet, og nogen fare for an­

tændelse af tøjet var ikke til stede.

Handsker: Af samme grund an­

vendtes kraftige arbejdshandsker.

Brænder: Det kan lyde mærkeligt, at man ikke blot kan sætte en tænd­

stik til lyngen. Da tid ofte vil være en mangelfaktor under afbrænding kan man ikke vente på, at en antæn-

S E T F R A S I D E N

360 SET OVENFRA

50

1— 30 —I

delse i ét punkt breder sig til en 30 m bred front. Hvis man antænder over en front, d.v.s. i et større antal punk­

ter, undgår man denne spildtid.

Traditionelt anvendes i Skotland en speciel paraffinbrænder: En beholder til væske forsynet med en tud, alt sat på et skaft.

Et langt simplere aggregat, som man ovenikøbet selv kan fremstille, synes dog mindst lige så effektivt.

Det består af to dele. Den ene er en ca. 1 m lang og ca. 4 mm tyk ståltråd.

I den ene ende er der lavet et hånd­

tag, i den anden en basis for en klud el. lign., som fastholdes med en tynd ståltråd. Denne klud vædes med die­

selolie og antændes. Derefter stikkes den ned i lyngen. I den anden hånd har man en plastiksprøj teflaske med dieselolie, som man sprøjter ned over det nys antændte sted. Herved vil det hurtigt flamme op, og man kan gå videre; alt dette er et spørgsmål om sekunder.

Figur 2. Det mest moderne og effektive redskab til kontrol af ilden er lavet af alu­

miniumrør. Fladen, som vender ned mod jorden, skubbes frem og tilbage over den brændende lyng.

Betingelser for afbrænding

Hedeafbrænding må her i landet ifølge gældende bestemmelser ikke foretages i tiden 1. april til 31. juli.

Uden for denne periode må det kun ske efter tilladelse fra brandinspek­

tøren.

Vejrliget gør dog, at kun en lille del af den tilladte periode kan udnyt­

tes. I praksis vil det normalt være sidst i september til først i oktober samt i det tidlige forår, oftest marts.

Kun få dage vil som regel kunne ud­

nyttes, da lyngen skal være tilpas tør, og der skal være en konstant svag let vind.

Før man går ud og brænder hede af, må man også have planlagt, hvilke arealer der ønskes afbrændt. Det vil almindeligvis være de ældste. Består ens terræn overvejende af gammel lyng, som det er tilfældet med mange danske heder, kan man igen drage fordel af skotske erfaringer. Her sø­

ger man nemlig ved hjælp af meget lange afbrændte striber det første år at inddele arealet i mindre dele, hvorfra ilden ikke kan løbe ud. Dette princip udvides så næste gang med striber på tværs af de første, så en brands muligheder for at løbe vild

yderligere begrænses. Først når man er nået så langt, går man over til at afbrænde små pletter. Princippet er groft skitseret på figur 3.

Den praktiske udførelse

Er udstyr og forudsætninger, som er beskrevet i det foregående, i orden, mangler man blot én ting for at kun­

ne starte sin afbrænding, nemlig mandskabet. Til at kontrollere en af­

brænding behøves mindst 2 mand og højst 5-6 mand.

Selve antændelsen sker i en række punkter fordelt på en linie vinkelret på vindretningen. Linien har en længde af 10-15 m. Når ilden har fat, begynder man straks at slukke på den side, der vender op mod vinden. Nor­

malt brændes med vinden, da det er hurtigst. I gammel lyng kan det dog være svært at komme til bunds og få f. eks. mos brændt. Problemet kan løses ved at brænde mod vinden, men det er en langsommere metode. Snart vil ilden brede sig med vinden og danne en buet front. Når den har nå­

et den ønskede bredde, 25-30 m, be­

gynder man at kontrollere den ved siderne. Hertil behøves mindst 2 mand. Disse er i stand til at bestem­

me afbrændingens bredde. Derud­

Antallet af urfugle er faldet drastisk, fortæller cand. scient. H. J. Degn, Vildtbiologisk Stations sagkyndige vedrørende urfugle og hedepleje, i en status over urfuglebestanden:

1942 blev den danske urfuglebe­

stand anslået til 2400.

1966 var den faldet til 1085.

1973 var der tale om godt og vel en yderligere halvering til 450 stk.

Randbøl hede er den eneste loka­

litet, hvor antallet af fugle er øget lidt i de seneste år.

I Sønderjylland har urfuglene til­

passet sig kratbevoksede moser.

over skal man så godt som altid have 1 eller 2 mand gående lidt længere bagude til at slukke de små »bi«bran- de, som kan flamme op ved kanterne (Fig. 4). De to forreste skal især være påpasselige ved skifte af vindretnin­

gen, eftersom striben da meget let kan blive for bred. Jo bredere, des voldsommere bliver branden og der­

med sværere at styre.

Når man ønsker at afslutte af­

brændingen, kan det ske på flere må­

der. Den simpleste er at lade ilden løbe ud i et område, hvor der ikke findes vegetation til at nære den, f. eks. mark, brandbælte, vandløb el.

lign. Ønsker man at standse ilden ude i et lyngområde, kan man gøre det på to måder. De to mand, der går ved siden af fronten, kan lidt efter lidt gøre den smallere, således at den af­

brændte stribe løber ud i en spids.

Man kan også anvende en modild, som tændes et stykke foran fronten, og som går op mod vinden.

Forskningsresultater

Det diskuteres ofte, på hvilken års­

tid man skal afbrænde for at få den bedste regeneration. Til at belyse dette foreligger skotske undersøgel­

ser. Efter to vækstsæsoner angiver Miller & Miles (Journal of applied Ecology 7:51-60, 1970), at biomassen på områder brændt efteråret 1964 var næsten dobbelt så stor som på områ­

der brændt foråret 1965. Ligeledes var den del af jordoverfladen, som var dækket af ny opvækst tre vækst­

sæsoner efter en efterårsbrand, be­

tydeligt større (dække 51 °/<») end ef­

ter en forårsbrand (dække 37 °/°). Af­

brænding om efteråret gav altså klart de bedste resultater i de undersøgte tilfælde.

Regenerationens afhængighed af alderen undersøgtes også. Det viste