DET DANSKE HEDESELSKAB

15. NOVEMBER 1971 - NR. 11

&-1'

mmsit 9*#3

it,.

DET DANSKE HEDESELSKAB

m

:

•’ -Jr

* ' V ■ 1,^

*■&*

i

r* 5^* B I

fcÆ:

• ■

. : - ' V

RØDE

DRÆNRØR

2” - 8” - samt grenrør i forskellige dimensioner

GALTEN TEGLVÆRK (06)943029

CARLO MORTENSEN

0 ^%\ Paludans Planteskole %

<25og{ry(i(ieri di (lezrfonnaye

Klarskov - 4760 Vordingborg

*• Telefon (03) 78 20 09

Telefon Oft-«2 OS 55. Viborg SKOVPLANTER, LÆ-, HÆK- og HEGNSPLANTER

Læs om fordelene!

PARTNER S TYRISTORSYSTEM PARTNER'S specielle tændingssystem er uden platiner. Hele systemet ligger indkapslet i en enhed, som er luldstæn- dig upåvirkelig af fugt eller forurening.

Fordel: Små serviceomkostninger og stor driftssikkerhed.

NY REGULERBAR OLIEPUMPE En robust enkelhed udmærker den nye justerbare oliepumpe, som sidder let til­

gængeligt direkte i krumtaphuset. Pum­

pekapaciteten er indstillelig fra 5 cm ^; min til 15 cm'Vmin.

Fordel: Altid korrekt olietilforsel.

»VARME« HÅNDTAG PARTNER’S patentanmeldte system for opvarmning af håndtag er nu blevet yderligere forbedret.

Varmereguleringen er placeret i et se­

parat ventilhus, som letter rengoringen af varmesystemet.

Fordel: Varme og tørre hænder.

For Deres egen sikkerhed har PARTNER R 19 desuden:

AFVIBRERET HÅNDTAG - BESKYTTER FOR HØJREHÅNDEN -TILBAGESLAGSBESKYTTER - SIKRING MOD UFRIVILLIG GASPÅVIRKNING - KORREKT PLACERET STOPKNAP - SMALT SVÆRD MED SIK­

KERHEDSKÆDE

PARTNER

Forhandlere:

JYLLAND

Per Jørgensen,Thistedvej 100, Nørresundby.

TIf, (08)17 2733

Smedegades Motorværksted, Ringkobing.

TIf. (07) 32 09 92.

Randers værktøjsmagasin, Randers. TIf.

(06) 42 17 77.

Horsens Værktøjsmagasin, Hede Niel- sensvej 2, Horsens. TIf. (05) 62 62 11.

Silkeborg Motorcentrum, v. Bent A. Chri­

stiansen, Chr. Vlll’s vej 17, 8600 Silke­

borg. TIf. (06) 82 04 17.

Mikkels Autoværksted, Nr. Torv 2, Vejle, TIf. (05) 82 1212.

Sønderjysk Partner-Service. Arne Hanfgarn, Engvej 1, Styrtom, 6200 Åbenrå.

TIf. (046) 2 46 70.

SJÆLLAND

Roskilde Værktojsmagasin, Sdr. Ringvej 24. Roskilde. TIf. (03) 35 54 75.

Fa. L. Ulrich's Isenkramforretning, Slagel­

se. TIf. (03) 52 00 01.

Vepa, v. Johs, Larsen, Toksværd pr. Hol- me-Olstrup. Tit, (03) 74 72 82.

Sv. Aa. Petersen, Jorløse pr. Svebolle.

TIf. (03) 4 94 73.

Mekaniker Kaj Nielsen, Gadevang, Hille­

rød. TIf, (03) 26 69 62.

Fa. Johs. Fog, Hovedgaden 45, Lyngby.

TIf. (01) 87 10 01, FYN

Motorcentret I/S, Kværndrup.

TIf. (09) 27 1012.

LOLLAND & FALSTER Fa. R. Jessens Eftf., Nykobing F. TIf.

(03) 85 00 11.

Vilh. Rasmussen, Gåbensevej 70, Kraghave, Nykøbing F. TIf. (03) 8511 09

BORNHOLM

Scooter Centralen, Vimmelskaftet 26, Ron- ne. TIf. (03) 95 21 76.

KØBENHAVN

Forst & Jaqthuset, GI. Kongevej 119, V.

TIf. (01) 21 30 30.

H. P. Vangskov, Jagtvej 115, N. TIf. (01) TAga 831.

-

v.

Prima røde drænrør

kan leveres fra lager overalt i Jylland til konkurrencedygtige priser.

U!i, Teglkontoret I/S

6870 Ølgod ,TH.(05)2447 11 og 244058

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

- é Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse

af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold ti! autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer I øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

1)E\ DANSKE PROVINSBANK 51

max au&vtaaex* t-. .,

MODERNE HAVEREDSKABER DER LIGGER GOUT I HAANDEN

S U P E R L E T - /M V Æ G T S S K O V L E N

» Z IN CK L E T «

GØR ARBEJDET LET LET MEN STÆRK SKOVL

FAAS OGSAA MED STØVLE BESKYTTER

når det drejer sig om

familie/service, lønkonto/service og de skatte­

begunstigede opsparingsformer - så tag Privat­

banken med på råd! - De vil opdage, at en moderne bank som Privatbanken yder effektiv service langt ud over det, man i almindelighed opfatter som bankservice.

PRIVATBANKEN

F O R V I B O R G O G O M E G N

FILIAL AF PRIVATBANKEN 1 KJØBENHAVN A/S Set. Mathlasgade 15 . Telefon (06) 62 26 00 AFDELINGER I BJERRINGBRO, SKALS OG HALD EGE

DEN ER RIGTIG

NR. 202 X

AM RKVANt

^ ^A ^^________________A

DANREGN

SPECIALFIRMA FORLANG TILBUD

■

*

/ i

. %

■■■' m- ' " > i i r

IH sp

m

i y.:

: i . l-l:

■f ) f -

*..

, -w i r P

S:.; >

„„fmøP¹' |', : .V-

:i M.

- :■ ■■ f O

m

i? ti* _{i; r} '-i:'

•t y :

■ ' ■ / .

M i

Sil «

KM rag

* 0 f e .

^4 ;

SNfcS*

|

HH

m

mÆ

Ikke underligt - for Homelite kædesav er utrolig nem at starte, vejer mindre og går let­

tere gennem selv hårdt træ og andet tungt arbejde.

Desuden er Homelite kæde­

sav arbejdsvenlig (den er nemlig brugsrigtigt udformet) vibrationsfri og udført i mo - derne design. Derfor ligger Homelite kædesav godt i hån­

den - uanset Deres arbejds­

stilling -og går helt og effektivt i bund... der er bid i Homelite.

Det er ikke for at prale, men for at fortælle Dem, hvad De går glip af, hvis De ikke kø­

ber Homelite kædesav . . . Homelite er verdens mest købte kædesav, fordi den er verdens bedste - og billigste!

Se det store Homelite pro­

gram hos Deres forhandler.

Alle priser er excl. moms

HOMELITE SXL-12 AO automatic, kr. 1290,00 -f moms.

2 ?

HOMELITE XL 400 AO kr. 1650,00 + moms.

<1

HOMELITE XL 400 AO EP kr. 1800,00 4- moms.

HOMELITE XL-123 kr. 1850,00 -+- moms.

HOMELITE XL-923 'kr. 2100,00

+ moms.

HOMELITE XL-mini AO kr. 1750,00 4 moms.

HOMELITE XL-150 kr. 1500,00 + moms.

HOMELITE

beriet, Bjerringbro, tlf. (06) 68 12 83 - A.Due Andersen, Engdalsvej 97, Brabrand, tlf. (06) 26 08 27 - Holger Knudsen, Skolegade 5, Farre, tlf. (05) 73 31 38 - P. Conradsen, Tordenskjoldsgade 17, Frederikshavn, tlf.

(08) 42 09 00 - Chr. P. Larsen, Frøstrup, tlf. (07 - 99 21 11) 97 - P. Conradsen, Buen, Hjørring, tlf. (08) 92 30 22 - Herning Trælast­

handel, Østergade 13, Herning, tlf. (07) 12 33 11 - Hobro Værktojsmagasin, Hobro, tlf. (08) 52 05 66 - Lago Nørregård Isenkram, Smedegade 24, Horsens, tlf, (05) 62 53 62 - Morsø Auto- & Bådcenter, Havnen, Nykøbing M., tlf. (07) 72 16 40 - Silvan Bygge­

marked, Mariagervej, Randers, tlf. (06) 42 05 55 - Jens Sørensen, Skanderborgvej 18, Ry, tlf. (06) 89 15 82 - Skive Instrument- sliberi, Frederiksgade 33, Skive, tlf. (01)' 51 18 28 - Otto Klerke, Lillehøjvej 34, Silkeborg, tlf, (06) 82 54 44 - Arnolds Motorser­

vice, Vestergade 16, Skanderborg, tlf. (06) 52 07 70 - Als Marine Service v/ Aksel Thomsen, Sundsmarksvej 52, Sønderborg, tlf.

(044) 2 22 71 - Vejle Værktøjsmagasin, Ibæk Strandvej, Vejle, tlf. (05) 82 47 11 - H. D. Service, Horsensvej 2, Vejle, tlf. (05) 82 66 25 - Sevel Autoværksted v/ Hyllebjerg & Nielsen, Sevel pr. Vinderup, tlf. (07) 44 80 20 - Wiesel Motor, Sønderport 27, Åbenrå, tlf. (046) 2 25 79 - Aarhus Mørtel Compagni A/S, Europaplads 2, Århus C, tlf. (06) 12 20 11 - Samsø: J. Østergaard, Pillemark, Tranebjerg, tlf. (0651) 654 - Sjælland: Pil Boats, Hovedvejen 36, Glostrup, tlf. (01) 96 14 24 - John Rasmussen, Øster­

gade 2-4, Helsinge, tlf. (03) 29 41 71 - May & Larsen, Sdr. Banevej 27, Hillerød, tlf. (03) 26 48 11 - Hillerød Værktøjsmagasin, Slotsgade 63, Hillerød, tlf, (03) 26 23 33 - Viberg Landbrugsmaskiner, Faurgården, Holbæk, tlf. (03) 43 30 82 - Krone Byg, Indu­

strivangen, Ishøj, tlf. (01) 73 12 53 - P. Størup, Åboulevarden 55, København V, tlf. (01) 35 84 10 - V. S. Eliasen, Holbækvej 4, Sorø, tlf. (03) 63 22 40 - Tåstrup Ny Tømmerhandel, Roskildevej 44, Tåstrup, tlf. (01) 99 04 72 - Laurits Lund S Søn A/S, Chr.

Winthersvej 2, Vordingborg, tlf, (03) 77 11 33 - Fyn: Motorcentret, Nyborgvej, Kværndrup, tlf. (09) 27 10 12 - Kaj Pedersen I/S, Set. Jørgensgade 12, Odense, tlf. (09) 12 79 72 - I. M. Nielsen, Rødegårdsvej 199, Odense, tlf. (09) 12 04 39 - N. E. Ringsted, Soiling Mølle, Ringe, tlf. (09) 98 14 38 - Hans Knudsen, Østre Havnevej, Svendborg, tlf, (09) 21 34 43.

A/ - Sølystgården - Egå - Telefon 06-22 08 33

A/s DANSK FRØHANDEL

TRIFOLIUM - SILO

>CfVOLAG'^f

TAASTRUP (01) 99 00 11 RANDERS (06) 42 22 00

KØGE (03) 65 11 43 G REN AA (06)32 05 00

NAKSKOV (03) 92 08 25 MIDDELFART (09) 41 04 00

RØDKJÆRSBRO CEMENTVAREFABRIK v. J. T. Birk Telefon Rødkjærsbro (06) 65 80 14

FORLANG TILBUD Fører kun ^ mærkede varer

Alle arter betonvarer til afvanding og kloak føres på lager SKOVPLANTER - LÆPLANTER - HAVEPLANTER

SKÆRBÆK PLANTESKOLE

Skærbæk . Telefon (047) 5 12 50 *

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Plantekatalog tilsendes gerne på forlangende.

D e t betaler sig

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER

^Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 'Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 3216 00

Videbæk Cementvarefabrik - Tlf. (07) 17 12 14 A/S N. SKYTTE

TIL ALT BYGGERI FIBO LETKLINKER

TIL RATIONELT BYGGERI FIBO VÆGELEMENTER

HB-systam

•

TIL INDUSTRIELT BYGGERI RB0 DÆK* OG TAGELEMENTER FISKBÆK PRODUKT

%

0920 VIdebate. tlf. (07) 17.1300

Frøavlscentret

H U N S B A L L E

Telefon Holstebro (074) 2 05 33 Frøavl og frøhandel

Bjerringbro Cementvarefabrik

Telefon Gentofte 938 Bjerringbro (06) 08 11 11

Alle mærkede rør imprægnerede og uimprægnerede Stort lager

ALTID LEVERINGSDYGTIG

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55

Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring

Gensidigt selskab

+

Vester Farimagsgade 19 . København V . Telf. (01) 15 03 50

Aktieselskabet L. H A M M E R 1 C H & CO.

Specialforretning I bygningsartikler Grundlagt 1854

Telef. (06) 12 71 55 (3 Iln.) . Arhus

Sine forsikringer tegner man i

NORDISK ULYKKE

Grønningen 17 - København K Telefon Min. 81 11

Nr. 11

15. november 1971 92. årgang

l nummer 11:

Kommentar til gravefri dræning

Landskonsulenten anmelder beretningen om dyb jordbehandling Læplantning i Sovjet II Fortegnelse over jordbrugskalkværker

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Fritstående lind i par­

ken ved Tranekær slot på Langeland. Den blev plantet I 1880’erne, da den engelske havearki­

tekt Milner anlagde slotsparken. Der er hegn om træet, så kre­

aturer og heste ikke skal »træde det over tæerne«.

Hedeselskabets Tidsskrift

Ildsot truer frugtavl og læplantninger

I de senere år har en her i landet hidtil ukendt plan­

tesygdom »Ildsot« (Erwinia amylovora) voldt alvor­

lige ulemper for dansk frugtavl og truer nu også med at skabe vanskeligheder for det igangværende læplantningsarbejde.

Ildsot er en ondartet bakteriesygdom, som angri­

ber en lang række plantesorter af kernefrugtfami­

lien. For pæreavlen ser det ud til, at sygdommen kan medføre en katastrofe, og iøvrigt synes vor al­

mindelige tjørn at være meget modtagelig, og dette betyder ikke alene, at tjørnen i stor udstrækning op­

træder som smittespreder, men også at dens ud­

strakte anvendelse i læplantningsarbejdet må give anledning til alvorlig bekymring og grundig over­

vejelse.

Ildsot har været kendt i USA i mange år. Til Eng­

land kom den i 1957, hvor den hærgede frugtplanta­

ger i Kent, uden at det lykkedes at få bugt med an­

grebet. I 1966 konstaterede man angreb i Holland og i Polen, men man synes på begge disse lokaliteter at have fået sygdommen udryddet.

I 1968 blev ildsotangreb konstateret i en frugt­

plantage i Nørre Alslev på Nordfalster, og derfra bredte sygdommen sig, alt imens man fra myndig­

hedernes side med drastiske midler søgte at komme ondet til livs, til Lolland, øerne i Smålandshavet, Langeland og Jyderup på Sjælland.

I 1971 blev sygdommen fundet i et stort antal tjørnehegn langs den sønderjyske vestkyst, hvor an­

grebet formentlig er nogle år gammelt, og derved er Ildsot desværre blevet et yderst alvorligt problem for læplantningsarbejdet, hvor tjørn som bekendt er anvendt i meget stor udstrækning.

Landbrugsministeriet har, sidst i en bekendtgø­

relse af 8. juni 1971, udsendt en bekendtgørelse om registrering og bekæmpelse af sygdommen. Imidler­

tid er udviklingen forløbet så stærkt, at man har en ny bekendtgørelse med ændrede bestemmelser om anmeldelsespligt og bekæmpelsesforanstaltninger under forberedelse.

Det er helt nødvendigt, at alle, der beskæftiger

sig med læplantning, opmærksomt sætter sig ind i

gældende bestemmelser, og at de i givet fald omgå-

ende anmelder fund til Statens Plantetilsyn, Gersonsvej 13, 2900 Hellerup, tlf. 0143-787.

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur har udsendt en illu­

streret meddelelse (nr. 963) med en almindelig orientering om sygdom­

men og dens bekæmpelse samt om infektionsmåder og sygdomsbille­

der.

På Hedeselskabets foranledning

vil der i en nær fremtid efter forud­

gående aftale med myndighederne, bl. a. Statens Plantetilsyn og Land­

bohøjskolens plantepatologiske Af­

deling, blive arrangeret et møde for Hedeselskabets læplantningsperso­

nale, hvor der vil blive givet oplys­

ning og vejledning om sygdommens konstatering, bekæmpelsesmulighe­

der, smitteveje, eventuelt resistente plantesorter, anmeldelse og registre­

ring.

Vanskeligt at kontrollere kvalitetenaf den gravefri dræning

Af filialbestyrer N. Kvorning , Hedeselskabets dræntekniske undersøgelser

Tureby-Køge og Omegns Landboforening ved konsulent Torben Møller, havde den 11. og 12. oktober arrangeret en demon­

stration af den såkaldte gravefri dræ­

ningsmetode på to arealer ved Greve og Vallø. Det tyske entreprenørfirma Drån- bau fra Nordhastedt i Holsten præsente­

rede en 160 hk larvebåndstraktor af ja­

pansk fabrikat udstyret med et tubule- ringsaggregat.

Princippet i gravefri dræning er ikke af ny dato. Den såkaldte muldvarpe- el­

ler tubulatordræning har været kendt i mange år og har navnlig fundet anven­

delse på stenfrie jordtyper i bl. a. Eng­

land og Tyskland. Metoden går i korthed ud på, at et torpedolignende stållegeme trækkes gennem jorden og danner en jordgang, der skal fungere som drænled­

ning. Gangen kan fores med forskellige materialer for at undgå eller formindske risikoen for., at den tilstoppes med løs jord.

Den gravefri dræningsmetode stiller store krav til tubuleringsaggregatets

styrke og dermed til den nødvendige trækkraft ved den relativt tunge maski­

nes fremkøring. Tidligere lå heri en be­

grænsning for metodens udbredelse, men med de store moderne traktorer synes dette problem at være overvundet. Der konstrueres og eksperimenteres disse år i flere lande med meget svære tubulator- aggregater.

*

Den tyske maskine arbejder på den måde, at der ned gennem det svære lod­

rette skær føres et fleksibelt plastdræn- rør, der udforer tubulatorgangen bagved torpedoen.

Det blev oplyst, at det er muligt at ned­

lægge rør med en diameter op til 120 mm og i en dybde til 160 cm. Styring af dyb­

de og fald foretages med radioimpulser.

Ved den nederste ende af hver drænled­

ning opstilles en sigtekikkert, og herfra dirigerer en medarbejder maskinens dyb­

deregulering, som tilsyneladende kan fo­

retages med stor nøjagtighed.

Maskinen blev demonstreret på dyb- muldede lerjordstyper. Det ene areal var næsten stenfrit, mens der var mindre stenforekomster på det andet. Under de for arbejdet meget ideelle forhold var maskinen i stand til at præstere en meget stor arbejdsydelse. Selv ret store sten, 20-25 cm i diameter, kunne skubbes op eller til side, mens der naturligvis måtte standses op for jordfaste sten i lednings­

dybden.

På arealet i Vallø blev der to steder gravet ned til de nylagte drænledninger, og det kunne konstateres, at den nederste 2/3 af rørlejet var overordentligt hårdt komprimeret. Ved det ene prøvehul var jorden over ledningen løsnet i ca. 20 cm bredde, mens der næsten ingen løsning havde fundet sted ved det andet.

Som rørmateriale anvendtes korruge- rede plastrør uden pakning af nogen art.

De tyske teknikere hævdede, at filterpak­

ning af plastledningen i det lange løb ville virke hindrende på vandindstrøm­

ningen, og at det bedste og eneste nød­

vendige pakningsmateriale var den muld­

jord, der ved fremkøringen faldt ned ovenpå ledningen. I de to prøveopgrav­

ninger fandtes dog kun ubetydelige mængder muldmateriale over lednin­

gerne. I stedet for en filterpakning anbe­

falede det tyske firma at anvende dræn­

rør med tre forskellige slidsediametre, der varieres under hensyntagen til jord­

bundsforholdene. Der forelå dog ikke for­

søgsresultater, der kunne begrunde den­

ne disposition.

*

Ved vurdering af denne dræningsme­

todes konkurrencedygtighed og anvende­

lighed under danske forhold må om­

kostningen sammenholdes med arbejdets kvalitet. Under demonstrationen blev det oplyst, at den gravefri dræningsmetode kan udføres for det halve af den pris, der må betales for den traditionelle dræning.

Det vil imidlertid ofte forholde sig så­

ledes, at de arbejdspriser, der meddeles under en demonstration, må verificeres, når der er indsamlet tilstrækkelig erfa­

ring om arbejdsvilkårene på en given lo­

kalitet. Den aktuelle pris pr. løbende me­

ter drænledning må være bestemt af den relativt kostbare maskines udnyttelses­

grad og dermed af opgavernes størrelse og antal, af jordtyper, projekternes ud­

formning osv.

På de to demonstrationsarealer var pla­

nerne ændret fra 18 meters drænafstand og en drændybde på ca. 110 cm til 12 me­

ters drænafstand og en drændybde på ca.

90 cm. D.v.s. at ledningslængden blev for­

øget med 50 pct. pr. arealenhed.

En eksakt opgørelse af prisrelationer mellem denne metode og de traditionelle dræningsmetoder må forudsætte, at der foreligger regnskabsopgørelser for en række arbejder af forskellig karakter og under almindelige konkurrencevilkår.

Helt afgørende vil det imidlertid være at sammenholde priserne med en vurde­

ring af dræningsarbejdets kvalitet.

*

Et veludført drænsystem skal fungere i mange år. Det forholder sig desværre sådan, at et drænanlægs kvalitet først kan vurderes efter adskillige års observa­

tion. Det medfører, at indførelse af nye

metoder og nye materialer på dette ar­

bejdsfelt må være tidskrævende, hvis der ønskes en rimelig sikkerhed med hensyn til arbejdets kvalitet.

Teknisk set er tubuleringen ikke nogen god metode for installation af drænrør­

ene. Omkring tubulatorgangen vil jorden blive komprimeret, og dermed forøges modstanden mod vandets fremtrængen til rørledningen. Den omstændighed, at jor­

den i den traditionelle drængrøft bliver løsnet og omlej ret og grøl'tebunden ikke belastes, vil alt andet lige forbedre dræ­

nenes funktionsdygtighed.

Som nævnt blev der ikke ved demon­

strationen anvendt filtermateriale til pakning af plastledningerne. Mange års danske forsøg og praktiske erfaringer har for længst demonstreret, at en sådan fil­

terpakning er påkrævet på næsten alle jordbundstyper. Filterpakning af dræn vinder iøvrigt stadig større udbredelse også i Tyskland i disse år.

*

Ved anvendelse af tubuleringsmetoden vil det være vanskeligt, ofte umuligt, at lokalisere de gamle drænledninger, der afbrydes af tubulatcren. Her i landet fin­

des der på næsten alle arealer gamle drænsystemer, der ved nydræning enten må tilkobles det nye anlæg eller reetab­

leres for at undgå, at der fremkommer våde plette i marken.

Det ligger i sagens natui', at det er me­

get vanskeligt at kontrollere rørlægnings- arbejdets kvalitet ved den gravefri dræ­

ning, som bl. a. må give anledning til overvejelser ved dræningsarbejder, der ønskes gennemført med tilskud og lån.

Det er prisværdigt, at denne maskine blev afprøvet her i landet, og det kan for­

ventes, at andre tubulatortyper vil følge efter i de nærmeste år. Det vil i høj grad være ønskeligt at finde frem til nye eller forbedrede dræningsmetoder, der kan billiggøre arbejdet. Men en nødvendig forudsætning må være, at nye metoder også opfylder kravene til et effektivt og holdbart drænsystem. Og det tager des­

værre tid at få denne kvalitetsegenskab efterprøvet under praktiske forhold.

Japansk besøg

Hedeselskabet har haft besøg af japansk landboungdom, 47 unge mænd og kvin­

der, som var medlemmer af The Saitama Prefecture Youths Goodwill Mission.

Formålet med besøget, der omfattede en række europæiske lande, var ikke kun at gøre faglige studier, men også, som or­

ganisationens navn fastslår, et forsøg på at skabe større forståelse og interesse på tværs af grænserne.

Japanerne henviste til, at en lignende rundrejse havde fundet sted for 100 år siden, da Japan fra at være et lukket land besluttede at kopiere vesteuropæisk in­

dustri og samfundsform. De japanske gæ­

ster viste overmåde stor interesse for, hvad de så og hørte på Hedeselskabet.

Næppe et ord eller indtryk gik tabt. Hvad der ikke nåede at blive prentet i notatbø­

gerne, blev opfanget af båndoptagere og kameraer til senere fuldstændig gengi­

velse.

>

Konsulent N. K. Jensen betragter kompo­

sten af en dybt nedpløjet halmballe.

Dyb jord­

behandling

Landskonsulent Johs. Olesen anmelder konsulent

ved Hedeselskabet

N. K. Jensens beretning om forsøg med dyb jordbearbejdning

En beretning om dybdebearbejdningsfor­

søg er udsendt af Det danske Hedesel­

skab ved konsulent N. K. Jensen, og i den redegøres for de endelige resultater af 12 dybdebearbejdningsforsøg udført gennem 5-18 år. Den er på 152 sider og forsynet

med let overskuelige tabeller og grafiske fremstillinger samt gode illustrationer iøvrigt. Af disse skal specielt nævnes 8 fremragende farvefotos af jordprofiler til 1 m dybde.

Beretningen er klart affattet med an­

vendelse af en gennemført systematik, der dog ikke følges i denne anmeldelse, som kun kan give et kort resume af de opnåede resultater.

Jordtyper, -redskaber og forsøgsplaner

Forud for anlæg af forsøgene er udført omfattende kemiske og fysiske jord­

bundsundersøgelser.

Af de 12 forsøg er 9 gennemført på podsoljorder med allag og 3 på stenalder­

havsjord med skarpt adskilte lag, af lej­

ret i vand. Fælles for alle forsøgsjorderne er forekomsten af rod- og vandstand­

sende lag, der skønnes at være uheldige for planternes rodudvikling i dybden og dermed for afgrødernes vandforsyning.

Til den dybe jordbearbejdning er an­

vendt forskellige redskaber. At der er prøvet med svært »grej« illustreres med den store hollandske grubber, der træk­

kes af to larvefodstraktorer på tilsammen 150-170 hk, og som kan grubbe til 90-110 cm dybde, og den store 36” Bovlundplov, den såkaldte »kæmpeplov«. Det er dog gennemgående mindre voldsomme red­

skaber, der har givet de bedste resultater.

Forsøgsplanerne er ikke ganske ens for alle forsøg og er desuden ændret lidt gen­

nem årene. Mønstret, der går igen på de albundne jorder, er stort set, at aim.

pløjning sammenlignes med grubning til 70-90 cm, dyb pløjning til 70-90 cm, dyb­

pløjning + efterfølgende blanding af de øverste jordlag samt dybpløjning med en væsentlig part af muldlaget bibeholdt øverst.

Der er dog også tale om sammenligning af forskellige plovtyper, furebredder m.v., og i 2 af forsøgene på stenalderha vs jor­

derne sammenlignes 3 pløjedybder, nem­

lig 35, 45 og 60 cm med aim. pløjning (20 cm).

Dybdebearbejdningens indflydelse på udbyttet

Det anføres indledningsvis, at resulta­

terne af forsøgene, navnlig på grund af de specielle jordbundsforhold, er prægede af en forholdsvis stor usikkerhed. Dette holdes dog vist ikke altid i erindring ved omtalen af de enkelte forsøg, hvor ud­

bytteforskelle på ganske få procent i flere tilfælde omtales som positive eller nega­

tive udslag.

Det er dog rigtigt, når der på grundlag af de endelige resultater konkluderes, at der i 4-5 af de 9 forsøg på arealer med al­

lag ikke er tale om nævneværdige udbyt­

teforøgelser ved dybdebearbejdningen, mens der i 3 forsøg er målt væsentlige udbyttestigninger. Forklaringerne på denne forskel findes i en tilsvarende for­

skel i muldlagets vandholdende evne, så­

ledes som det er kommet til udtryk ved de gennemførte fysiske jordbundsunder­

søgelser.

I det ene forsøg på stenalderhavsjord er der målt store merudbytter for den dybe jordbehandling, mens de to andre kun har givet små og usikre udslag. Ud­

byttestigningerne er navnlig målt i korn, især vinterrug, og i kløvergræs. I kartof­

ler har resultaterne været ret dårlige det første år, men bedre senere i forsøgs­

perioden. Dårligst er det gået i roeafgrø- derne, hvor den dybe jordbearbejdning ofte har givet sig udslag i dårlig frem­

spiring og langsom vækst.

Der har været nogen forskel på resul­

tatet efter anvendelse af de forskellige redskaber, men det vil føre for vidt at komme ind på en nærmere omtale heraf.

Den dybe jordbehandlings indflydelse på vækstbetingelserne iøvrigt

I forbindelse med forsøgene er gjort forskellige iagttagelser vedrørende såvel positive som negative virkninger af dyb- debearbej dningen.

Det fremhæves således stærkt, at dyb­

debehandlingen - såvel ved dybpløjning som ved grubning - har en betragtelig drænvirkning, der kan give mulighed for tidligere såning og betyde mindre ar- bejdsudgifter, bl. a. ved høst og bjærg­

ning af afgrøderne. Dette fremgår ikke af forsøgsresultaterne, men er utvivlsomt rigtigt. Det forekommer dog, at forholdet tillægges vel stor betydning i betragtning af, at det er helt udokumenteret i de her omtalte forsøg.

En anden, formentlig positiv effekt, er et højere fosforindhold i pløjelaget i de dybdebehandlede parceller. Denne inter­

essante konstatering belyses af jordana­

lyserne, idet såvel fosforsyretal som fos­

fattal efter nogle års forløb i de fleste af forsøgene er fundet en halv til en hel en­

hed højere i de dybpløjede forsøgsled end i de normalt behandlede. Forfatteren me­

ner, at forklaringen på dette forhold mu­

ligvis kan være, at planterne i de dybplø­

jede forsøgsled har et dybere rodområde, hvorfra der hentes en del nedvaskede næringsstoffer, således at muldlaget ikke bliver så udpint, som tilfældet er i de normalt pløjede forsøgsled, hvor planter­

nes rodområde i det væsentligste er be­

grænset til muldlaget.

I enkelte tilfælde har man iagttaget, at de normalt pløjede og grubbede forsøgs­

led var langt stærkere forurenet med u- krudt, især kvik, end de dybpløjede led, hvor muldlaget ikke var bibeholdt øverst.

Denne sidste virkning af dybdebehand­

lingen må betragtes som kortvarig i mod­

sætning til de forannævnte, nemlig dræn­

virkningen og næringsstoffordelingen samt løsningen af de rod- og vandstand­

sende lag, der formentlig har en meget langvarig virkning.

Der er dog også iagttaget negative virk­

ninger af dybdebehandlingen. Hvor ikke

størsteparten af det oprindelige muldlag er bibeholdt øverst, har dybpløjningen således ofte resulteret i en væsentlig muldfortynding samt et lavt indhold af kalk og næringsstoffer i øverste jordlag.

Anvendelsen af de største plove har be­

virket. en stribning, der igen har resulte­

ret i uensartet vækst og modning i korn­

afgrøderne, navnlig i tørre somre. Efter dybpløjningen har jorden som regel væ­

ret ret løs, og en følge heraf har i enkelte tilfælde været forøgede angreb af smel- derlarver og stankelbenslarver. I et af forsøgene på stenalderhavsjord bestod det oppløjede materiale af dyndblandet sand med et ret stort indhold af kogsalt (na­

triumklorid). Resultatet blev en betragte­

lig udbyttenedgang i kartofler, der som bekendt er meget følsomme overfor klor.

Økonomien ved dybdebearbejdning

Udgifterne ved dybdepløjning til 70-80 cm dybde anslås i beretningen til ca. 700 kr. pr. ha., hvortil er lagt 70 kr. til ekstra harvning. En grundig gennemført grub­

ning til 80-90 cm dybde og med ca. 80 cm. afstand mellem grubberillerne anslås at koste 400--500 kr. pr. ha., alt efter jord­

bundsforholdene.

I forbindelse med en dybpløjning reg­

ner man med, at der som regel skal til­

føres ekstra kalk og gødning, hvorved ud­

giften kommer på 1300 kr., mens en grub­

ning ikke medfører ekstra udgifter til kalk og gødning.

I de tre forsøg med sikre udslag på albundne jorder er der opnået gennem­

snitlige merudbytter på 200-500 f. e. pr.

ha. Sættes værdien af en foderenhed til 35 øre, repræsenterer det høstede merud­

bytte værdier fra 70 til 175 kr. pr. ha.

Værdien af det gennemsnitlige årlige merudbytte udgør herefter fra ca. 5 til ca. 13 pct. af en overslagssum på 1300 kr.

og fra 9 til ca. 22 pct. af en overslagssum på 800 kr. I de fem forsøg uden sikre merudbytter har den dybe jordbehand­

ling naturligvis været urentabel, for så­

vidt økonomien alene beregnes på grund­

lag af merudbyttet. Man kan dog ikke se bort fra den omtalte drænvirkning af dybdebehandlingen, men denne kommer som nævnt ikke til udtryk i de her refe­

rerede forsøg.

I to af forsøgene på stenalderhavsjord var der ikke sikre udslag, men i det tre­

die forsøg, hvor der blev målt gennem­

snitlige årlige merudbytter på op til 800- 900 f. e. pr. ha., har dybdebehandlingen været en særdeles god økonomisk foran­

staltning.

Vejledning for praksis

Beretningens sidste afsnit - før et en­

gelsk resume - benævnes »vejledning for praksis«. I dette afsnit gives en udmærket anvisning på, hvorledes dybdebearbejd­

ningen og de efterfølgende harvninger bedst udføres, men bortset herfra må af-

I forsøgsmarken ved Hesselvig Enggaard. Konsulent N. K. Jensen forklarer om for­

søgsparcellerne, og landskonsulent Johs. Olesen, Skanderborg, lytter og betragter.

snittet nok betegnes som beretningens svageste, da det først og fremmest be­

skæftiger sig med tilførsel af kalk og gødning i forbindelse med dyb jordbe­

handling sammen med valg af første af­

grøde på dybpløjet jord. Disse forhold er naturligvis af ret stor vigtighed, men er faktisk ikke belyst direkte i de gennem­

førte forsøg. Den iøvrigt udmærkede vej­

ledning kan derfor ikke bero på egentlige forsøgsresultater, men må bygge på for­

fatterens og forsøgslederens iagttagelser og erfaringer gennem forsøgsperioden.

I dette afsnit ville man have ventet en redegørelse for, hvilke forundersøgelser man vil tilråde før man i praksis kaster sig ud i en så forholdsvis drastisk foran­

staltning som dybdebehandling af jorden.

En sådan redegørelse gives ikke på dette sted, hvilket måske skyldes, at forfatte­

ren er så fortrolig med dybdebehandlin­

gens problematik, at han betragter en så­

dan forundersøgelse som en selvfølge.

Dette fremgår da også af de foregående afsnit af beretningen.

Konsulent N. K. Jensen, der nu har trukket sig tilbage på grund af alder, har på en særdeles solid og samvittighedsfuld måde forestået de mangeårige forsøgsse­

rier med dyb jordbehandling. I det ma­

teriale, der er behandlet i den nu fore­

liggende beretning, har der vel ikke helt

været dækning for den ret store optimis­

me, der en overgang blev givet udtryk for i diskussionen om, hvilke muligheder dybdebehandlingen måtte indebære. Der er dog ført bevis for, at pløjning eller grubning til stor dybde under specielle jordbundsforhold kan være særdeles nyt­

tige foranstaltninger, og på trods af en­

kelte kritiske bemærkninger i denne an­

meldelse må det erkendes, at N. K. Jen­

sen med beretningen har afsluttet sit store arbejde med den dybe jordbehand­

ling på en værdig måde.

Udnævnelse

Distriktsbestyrer, N. Jespersen, ved He­

deselskabets mose- og engafdeling i Aa­

benraa, er udnævnt til Ridder af Danne­

brogordenen.

Ny forretningsfører

Skovfoged E. Jessen-Klixbiill, Sdr. Om­

me, der siden 1964 har varetaget hvervet som Hedeselskabets forretningsfører for Kibæk distrikt, har nu overdraget dette til skovfoged John Eriksen, Harreskov- gaard, Kibæk.

LÆPLANTNING I SOVJETUNIONEN II

Impo­

nerende omfang og klar

målsætning

Russiske læhegnstyper har undertræk,

som hindrer dannelse af snedriver —

måske skal vi lave danske forsøg med dem, skriver Frode Olesen

I den forudgående artikel i Hede­

selskabets Tidsskrift nr. 9 er der re­

degjort for de særlige klimaforhold, som gør læplantning på steppen ønskværdig i bred almindelighed, bl.

a. som en langsigtet erosionsforebyg­

gende og klimaforbedrende foran­

staltning. Nu melder sig da også spørgsmålet om, hvor stor betydning der med rimelighed kan tillægges læ­

bælternes direkte afgrødefremmende eller afgrødesikrende virkninger.

Der foreligger talrige undersøgel­

ser og opgørelser vedrørende merud­

byttet i læ. I 1954 gennemførte land­

brugsministeriet i samarbejde med forskellige institutioner omfattende og vidtspredte målinger af udbyttet ved i alt 449 læhegn.

Under mejetærskningen blev ud­

byttet inden for afstande svarende til 20 gange hegnshøjde målt og sam­

menholdt med udbyttet i større af­

stand end 20 gange hegnenes højde.

Det viste sig, at hegnene i 93 pct. af markerne havde bevirket et større udbytte, i 2 pct. var udbyttet uæn­

dret, og i 3 pct. af markerne havde læet haft en negativ virkning.

Gennemsnits-merudbyttet i læzo­

nen 0-20 gange hegnshøjde androg

© • © O ^{• © • ©}

G • G • O • O

Principskitsen er et eksempel på, hvordan et russisk femrækket læhegn kan være sammensat. Signaturer: Udfyldt cirkel — eg. Cirkel med kryds = grøn ask. Cirkel med prik = spidsbladet- og andre løn. Prik = buske.

for samtlige marker under ét det for­

bløffende tal af 26 pct.

1954 var imidlertid et tørt år med lave udbyttetal, og den mulighed kunne foreligge, at det målte merud­

bytte ikke var fuldt repræsentativt for mere normale høstår. Der kan dog henvises til andre og mere langvarige undersøgelser, som udviser tilsvaren­

de resultater. Sådanne målinger om­

fattende 80 marker i perioden 1931- 39, hvor gennemsnits-merudbyttet opgjort efter samme princip androg 25 pct. eller 2,5 - 3 hkg korn pr. ha,

Til gunst for vandbalancen

De ensartede og flade steppeom­

råder er velegnede for denne type udbytteundersøgelser, men det er vanskeligt at komme til klarhed over, hvilke faktorer der især har spillet ind, fordi opgørelserne oftest ikke op­

lyser, hvorvidt udbytteforskellene er opstået i forbindelse med f. eks. jord­

fygning, vandmangel eller kulde­

skade, eventuelt flere af disse ting i forening.

Logginov refererer dog en under­

søgelse fra Lugansk i året 1955, hvor der i april og maj indtraf seks støv­

storme, og hvor der om sommeren var 30 dage med tør vind. Under dis­

se forhold viste det sig, at læbælter­

ne havde indflydelse for udbyttet i afstande af indtil 30 gange hegnshøj­

de, og udbyttestigningen i hkg pr. ha androg for:

Vinterhvede 5,2, for rug 3,6, for havre 3,4 og for byg og majs 4,8.

Andre undersøgelser og forsøg vi­

ser tilsvarende gode virkninger af læ for græs, lucerne, roer, grønsager og andre afgrøder. Det fremhæves, at selv hegn af forholdsvis ringe højde (2 - 3 m) kan have en meget mærk­

bar effekt, og at 10 m brede hegn af normal højde, kan give et merudbyt­

te, der er flere gange større end det udbytte, der kunne have været hø­

stet på det af træerne beslaglagte areal.

Som læets fordele og årsager til merudbyttet nævner russerne stort set de samme forhold, som er kendt i Danmark: Forebyggelse af jordfyg­

ning og vindskade, bedre vandbalan­

ce som følge af nedsat fordampning og generelt bedre vækstbetingelser.

Hertil kommer i Sovjet det vigtige:

Bekæmpelse af tør vind og kulde­

skade på vintersæd.

Klima og jordbund varierer bety­

deligt over de store afstande, og læ­

ets specifikke virkninger får vekslen­

de værdi fra egn til egn i henhold hertil. I visse områder kan begræns­

ning af jordfygning og kuldeskader blive læets dominerende fordele, men set i stor sammenhæng er der nok især grund til at fremhæve læets virkning for vandbalancen som en generel og helt væsentlig årsag til merudbyttet. Under de herskende forhold med lave nedbørsmængder kan læbælternes evne til at begrænse fordampningen og fastholde snedæk­

ket over markerne bliver betydnings­

fuld.

Hvis de russiske udbytteforsøg er almengyldige for væsentlige dele af Sovjets landbrugsarealer, er læets af­

grødeforøgende værdi her større end i noget andet europæisk område, og de russiske plantningsbestræbelser er i såfald mere end berettigede.

Organisering af arbejdet

Spredt over landet findes særlige skovfarme (Leschozer), som drives af forstligt uddannet personale, og som har til opgave at tilplante og forvalte arealer, der ikke egner sig til land­

brug. Leschozerne påtager sig ofte

at gennemføre læplantning for større

M

J«*- - "

...\

Femrækket læhegn, hvor buskvegetationen er tilbageskåret for bedre snefordeling.

Træarter: bl. a. eg, grøn ask, løn og ærtebusk. I forgrunden majs. De tre personer i billedets centrum kan give en forestilling om hegnets højde (Elitnoe ved Kharkov).

områder og samarbejder her med de særlige forsøgsstationer og institut­

ter for landskabsbeplantning.

Kollektiv- og statsbrug kan også have egne særlige plantningsbriga­

der, hvis ledere da vil have gennem­

gået et specielt kursus i læplantning.

Desuden findes der regionale skov­

brugsdepartementer, som skal for­

midle og koordinere alle plantnings­

arbejder.

Det ukrainske forsøgsinstitut i Kharkov har en særlig afdeling for læhegn og gennemfører forsøg og iagttagelser i 12 underafdelinger spredt over republikken. Disse for­

søgsgårde kan være specialiserede i problemer som: erosion, træarter og provenienser, ukrudts- og sygdoms­

bekæmpelse, hydrologi m. v.

Det føderative forsøgsinstitut for landbrugs-skovbrug i Volgograd om­

fatter 8 afdelinger og har 250 uddan­

nede medarbejdere, (agronomer, skovbrugere, ingeniører). Her findes bl. a. speciallaboratorier for studier over hegnenes virkemåde og udvik­

ling af kemiske sambindingsmidler til anvendelse i ørkenområder.

Det er mit indtryk, at personalet i disse institutter er veluddannet, men at det tekniske udstyr måske knap er på højde med moderne vest­

europæisk standard.

Selv om stepperne og de områder, der har behov for læ, udviser mange fællestræk, er de naturlige betingel­

ser dog meget varierende. Disse va­

riationer kan bero på forskel i sol­

energi, afstand til havet, jordbund, vegetation, menneskelig virksomhed o.s.v. På basis af meteorologiske, jordbundsmæssige og driftsmæssige data er der udarbejdet en zoneindde­

ling af områderne for at karakterise­

re dels det stedlige plantningsbehov, dels mulighederne for etablering af læplantninger.

For hver enkelt region kan der da gives retningslinjer, som fastslår den tilstræbte hegnsintensitet, d.v.s. an­

tallet af læhegn og afstand mellem disse. Tillige bliver det muligt at ud­

arbejde forslag og retningslinjer for valg af de til forholdene bedst eg­

nede træarter og hegnstyper. I

Ukraine planlægges arbejdet på

grundlag af en inddeling i 15 sådan­

ne plantningsregioner.

Projektering af hegnssystemer og afstand mellem læhegn

Østlig vind er fremherskende i de perioder, hvor støvstorme og tør vind fortrinsvis optræder, men også vind fra vest og andre retninger kan være generende. Russiske forsøgsfolk mener at have konstateret, at den normale effekt for afgrøden stræk­

ker sig ud til ca. 25 gange hegnshøj­

den ved læ for den dominerende vindretning og til ca. 15 gange høj­

den for de arealer, der ligger på den modsatte side af læhegnet.

Når begge sider tages i betragtning bliver resultatet, at et læhegn påvir­

ker udbyttet over et areal, som er 40 gange så bredt, som hegnet er højt.

Afstanden 20 gange hegnshøjde gi­

ver størst arealudbytte, men da der lægges uhyre vægt på gennemført mekanisering, og da det er fastslået, at 80-100 ha er den mest passende markstørrelse, tages der vidtgående praktiske hensyn ved hegnenes pla­

cering.

Hvor kort afstand mellem læhegn anses for påkrævet, vælger man der­

for ofte at forøge marklængden, hvorved bredden kan begrænses uden at markens størrelse mindskes.

Ved anvendelse af tunge redskaber regnes længder på 2 - 2,5 km for op­

timale.

Risikoen for jordfygning er størst i de sydøstlige regioner, og her kan det være nødvendigt med mindre marker f. eks. 250 - 350 m brede og 1000 m lange. På jord med meget rin­

ge sammenhængskraft kan marker­

nes størrelse af hensyn til læhegnene gå ned til 200 x 250 m,

Et forhold, som må spille stærkt ind ved planlægningen, er den hegns­

højde, som det er midigt at opnå i de forskellige områder. For 25

30 årige hegn kalkuleres med højder fra 8 - 18 m efter klima og jordbund, for 50 - 60 årige hegn med højder fra 14 - 23 m ligeledes afhængig af de sted­

lige betingelser for trævækst.

Markbredden og dermed hegnsaf­

standen kan i henhold hertil variere fra 320 - 650 m, hvilket tilsyneladen­

de svarer nogenlunde til de faktiske afstande i hovedparten af de etable­

rede hegnssystemer.

Hegnenes retningsforløb fastlæg­

ges under hensyn til hyppigheden af skadelige vindretninger. De fleste hegn er orienteret syd - nord. Tvær­

gående hegn er almindelige, men får, som det er fremgået, stor afstand - oftest mere end 1 km.

Hegnstyper og læhegnenes struktur

Ved indretningen af læplantninger sigtes der såvel i Sovjet som i Dan­

mark mod at få lægivere, som opfyl­

der følgende betingelser.

1. Størst mulig afstandsvirkning (højde), så hegnene kan plantes med betydelig afstand.

2. Mindst mulig spild af dyrkbar jord.

3. Begrænsning af hegnenes eventu­

elle uønskede virkninger.

Det er i U.S.S.R. erkendt, at dette bedst opnås ved smalle plantninger, som er delvis vindgennemtrængelige, men samtidig fastholdes det som en lokal erfaring, at et pålideligt og ef­

fektivt læhegn kræver flere - i dag normalt 5 - rækker træer. Smalle hegn er derfor i russisk terminologi hegn af en bredde på 7,5-12 m, idet rækkeafstanden kan variere fra 1,7—

2,3 m.

Der opereres med 3 hegnstyper:

tætte, vindgennemtrængelige og gen­

nembrudte hegn. Det sidste frem-

, Æ

Femrækket hegn, hvor egen nu er dominerende.

kommer ved, at træerne plantes med så stor afstand, at der opstår ret store uregelmæssigheder i hele hegnets højde. Denne type og det tætte læ­

hegn anbefales nu kun til specielle formål. Det tætte hegn har for kort afstandsvirkning. De stagnerende luftmasser tæt ved hegnet giver en uønsket temperaturforhøjelse, og værst af alt: sneen fordeles dårligt, idet den samler sig i høje driver tæt mod hegnet.

Den almindeligt plantede type er derfor et 5-rækket løvtræshegn af ca.

7,5 m bredde, hvis tæthed og struk­

tur svarer ret godt til vore forestil­

linger om virkningsfulde læhegn.

Den væsentligste forskel skyldes, at russerne, af hensyn til den jævne snefordeling, ønsker, at der over en lav og tæt underv eg etation fremkom­

mer et 60 - 80 cm bredt afsnit med stor åbenhedsgrad, og derover igen en relativ tæt grenstruktur.

Dette arrangement, som er et gen­

nemgående træk ved de fleste læ­

hegn, kan fremkalde mindelser om hegn med undertræk, hvilket som bekendt ikke er estimeret i danske

læhegn. Faktisk indrømmer russerne også, at hegn med ens tæthed fra bund til top giver en større generel vindpåvirkning, men den jævne for­

deling af snedækket anses for så væ­

sentlig, at denne tilstræbte »dyse­

virkning« ønskes fastholdt.

De noget ældre hegn består ofte af 9 rækker, og her er det alminde­

ligt, at undervegetationen af buske fjernes eller nedskæres, så hegnene får stor åbenhedsgrad i optil 1 m højde.

Blandt de sagkyndige pågår der en ganske »hidsig« diskussion om en række tekniske detaljer. Spørgsmå­

let, om der i det hele taget bør an­

vendes bunddækkende buske, har så­

ledes tidligere været genstand for faglige drøftelser, men er nu afgjort derhen, at buskene anses for nødven­

dige - først og fremmest for at hin­

dre, at hegnene invaderes af vækst­

hæmmende græsarter, men også for at fastholde sne og efterårsløv, lige­

som de lidt højere buske sikrer, at hegnet ikke bliver for åbent under træernes kronetag.

Når de 5-rækkede læhegn i dag

prioriteres fremfor bredere hegn, skyldes det bl. a., at man i forsøgs­

plantninger har kunnet påvise, at de ved god pasning kan opnå samme højde, og at den mindre konkurrence om fugtighed giver de enkelte træer bedre udviklingsmuligheder.

Hegnenes opbygning. Valg af træarter

De mange krav, der stilles til læ­

hegn, kan vanskeligt imødekommes ved anvendelse af en enkelt træart, ligesom træer i renbestand er mere udsat for ødelæggende angreb af pa­

rasitter, jævnfør ildsotangrebet på tjørn i Danmark. Passende tæthed kan også bedst opnås ved at have fle­

re etager af træer med varierende højde. Russiske læhegn er derfor al­

mindeligvis sammensat af flere arter i et spektrum afpasset efter klima og jordbund.

I. etage, som udgør det blivende, højtvoksende grundelement, kan be­

stå af en enkelt eller 2-3 velegnede arter. II. og III. etage er træer eller høje buske, som kan tilpasse sig for­

holdene under de højeste bestand­

træer. Undertiden kan nogle af træ­

erne i II. etage dog fungere som hur- tigtvoksende ammetræer. Som jord­

dækkende undervegetation foretræk­

kes lave, skyggetålende buske: Ligu­

ster, Mahonia, Lonicera, Cornus, Amelanchier, Cotoneaster o. lign.

Der lægges vægt på, at hegnene er hurtigtvoksende og får en tilnærmel­

sesvis lodret profil mod vinden. Det er derfor obligatorisk, at også yder­

rækkerne indeholder højtvoksende arter.

Hegnets bestanddele kan kompo­

neres efter mange principper. Da eg ofte sås direkte på blivestedet, kan et læhegn indeholde 1 eller 2 rækker udelukkende med eg, mens de øvrige arter blandes i alle rækker. Træar­

terne kan også ses plantet i blokke på 6-8 træer af samme art, men for­

skudt for hinanden i rækkerne.

De enkelte arters højdevækst og udvikling ved sammensætning med andre arter i I. og II. etage er gen­

stand for ret omfattende forsøgsmæs­

sige afprøvninger i de forskellige plantningsregioner.

På steppearealerne og da især i de sydøstlige områder er tørkeresistens en afgørende egenskab for træarter­

nes brugbarhed. Bevæger man sig mod sydøst, ses det, at læhegnene ændrer karakter i overensstemmelse hermed. Mens eg, ask, løn og birk do­

minerer på sort jorden i de nordlige regioner, bliver det den uægte aka­

sie, Turkestan-elm, grøn ask, tretorn og pagodetræ, der sammen med eks­

tremt tørketålende buske præger hegnene mod syd på den kastanje­

brune jord.

Valget af træarter sker også under hensyn til egenskaber som f. eks.

modstandsdygtighed mod vinterkul­

de og sygdomme, krav til jordbund (tolerance over for salt jord), evne til regeneration og forhold til andre ar­

ter og tillige træernes generelle vita­

litet, deres vækstform og grenbyg­

ning.

Hvad vokser der i de russiske læhegn?

De russiske sagkyndiges vurdering af nogle af de hos os anvendte træ­

arter kan måske interessere danske plantningsfolk, og et udvalg af træ- og buskarter skal derfor ofres en kortfattet omtale.

Eg.

Stilkeg (Quercus robur) er dominerende i de skovområder, der grænser til steppen, og den er den vigtigste og hyppigst plan­

tede lætræart. Den fremhæves for sin tørkeresistens, men udviklingen er dog stærkt afhængig af fugtighedsforholdene.

2h

■4

Turkestan-elm som gadetræ i Volgograd. I dette område må selv tørketålende gade­

træer jævnligt vandes, hvis de skal holdes i live.

I Volgograds omegn sås der f. eks. mange udgåede ege, idet den strenge vinter 1969 bevirkede, at jorden frøs i så stor dybde, at egen i forsommeren kom i bekneb for vand.

Egens vækst er langsom i de første 4-5 år, men fra 15 års alderen regnes den blandt de mest hurtigtvoksende arter.

Rødderne går dybt og kan allerede første år nå ned til en dybde af 70 cm. Det er en af grundene til, at såning på blivestedet foretrækkes for udplantning.

Der har tidligere ikke været skelnet mellem stilkeg og vintereg, men i nyere tid synes der at være tendens til at fore­

trække den sidstnævnte.

Ask.

Almindelig ask (Fraxinus exelsior) har en ikke ringe udbredelse under nogen­

lunde gode fugtighedsforhold, hvor den ofte plantes i hegnene sammen med eg og løn. På almindelig sortjord kan den på 20 år opnå en højde af over 9 m. Stærke angreb af en art skovmøl i 1957 har siden da begrænset anvendelsen noget.

Grøn ask (Fraxinus pensylvanica lan- ceolata) er en vigtig lætræart i Ukraine og plantes også i Kazakhstan og Sibirien.

Arten er sammen med rød ask anvendt si­

den århundredeskiftet. Disse træer anses for kulderesistente og tolerante for salt i jorden. I ungdommen vokser den grønne

ask hurtigere end aim. ask og bruges jævnlig som ammer for eg. Som uhel­

dige egenskaber nævnes, at de virker me­

get udtørrende på jorden, har for kort levetid og ikke har nogen ideel gren­

struktur.

Løn.

Spidsbladet løn (Acer plantanoides) ro­

ses meget for gode egenskaber som læ­

træ og regnes nærmest for uundværlig som II. etage i læhegn med eg som pri­

mær, højtvoksende træ. Den er sejglivet, frostresistent, skyggetålende og tolererer tør luft, men kan dog ikke plantes øst for Volga.

Ær (Acer pseudoplatanus) omtales ikke, ses ikke i hegnene og anses for mere fug- tighedskrævende og mindre frostfør end ovennævnte.

Tatarisk ahorn (Acer tataricum) bliver en stor busk eller et lille bredtvoksende træ og anvendes meget som II. eller III.

etage under eg, hvor den trives godt. Reg­

nes for den mest hårdføre og tørketålende Acer. Kan trives på sydlig, kastanjebrun jord, hvor lætræudvalget ellers er stærkt begrænset.

Askebladet løn (Acer negundo) er nøj­

som på sandjord. Trives nærmest som ukrudt, og kan selv under tørre forhold give årsskud på 1,5 m. Tåler saltjord, men

ikke skygge, giver rodskud og generende frøplanter, anses for uegnet i læhegn (ud­

konkurrerer andre og mere værdifulde arter), men anbefales til befæstning af skråninger, m. m.

Navr (Acer campestre) er noget frost­

følsom, men plantes undertiden sammen med eg.

Elm.

Flere arter af elm har tidligere været almindeligt anvendt i læhegn. Det gælder kinesisk elm (Ulmus parvifolia), småbla- det elm (Ulmus carpinifolia) og skærm­

elm (Ulmus lævis), som var den mest ud­

bredte, og som da også kaldes russisk elm.

Disse arter er i dag bandlyst fra nye læ­

hegn, fordi elmesygen, som blev observe­

ret i Rusland i 1927, har tyndet katastro­

falt ud blandt elmetræerne. I Kiev og Kharkov kan der jævnligt ses stærkt an­

grebne eller udgåede skærm-elme.

Den eneste elmeart, som anbefales til læhegn, er derfor Turkestan-elm (Ulmus pinnata ramosa), som praktisk taget er immun over for elmesyge. Turkestan-elm er efter russisk opfattelse en hybrid mel­

lem dværg-elm (Ulmus pumila) og en an­

den art hørende til carpinifoliagruppen (Ulmus dcnsa).

Der er dog også andre gode grunde til, at arten er vidt udbredt som lætræ. Den er bl. a. fuldt tørkeresistent og frostsik- ker, og i modsætning til småbladet elm giver den kun rodskud, hvis rødderne så­

res. I vækstenergi overgår den i sydlige regioner næsten alle andre træer. Den maksimale højde bliver her 12-15 m.

Robinie.

Uægte akasie (Robinia pseudo acacia) er en vigtig træart på den tørre steppe. Den skattes for sin evne til at gro, hvor kun få. andre høj tvoksende træer kan trives.

De mange rodskud er dog en géne, og des­

uden spreder den en luscart, som forårsa­

ger alvorlige skader på bomuldsmarker.

Der er af arten udsorteret særlig kulde­

resistente og tornløse typer.

Tretorn.

(Gleditschia triacanthos) kendes fra danske haver og parker som et ret sjæl­

dent, tornet træ af de ærteblomstredes fa­

milie. Det har megen lighed med Robinie, men besidder som lætræ den fordel, at det kan vokse i græs. Det er varmeelsken-

de og kulderesistent. En tornløs varietet er under sydlige forhold almindelige som hovedtræart i læhegn.

Andre træarter.

Blandt træer, som ikke er karakteristi­

ske for de besøgte områder, men som har en begrænset anvendelse under varieren­

de forhold, kan nævnes: birk, lind, rødel, hvidpil, almindelig røn, tarmvrid røn, avn- bøg, pyramidepoppel, balsampoppel og sølvpoppel, valnød, morbær, skyrækker (Ailanthus), pagodetræ (Sophora) samt si­

birisk lærk, skovfyr, østrigsk fyr og krim- fyr.

Buske.

Af praktiske hensyn skelner russerne mellem to grupper, helt lave bunddæk- kende buske og høje buskarter, som kan indgå i hegnene som et lægivende og sta­

biliserende element. Hovedparten af de her i landet anvendte buske vil også lej­

lighedsvis kunne træffes i russiske læ­

hegn, men visse arter er særlig udbredte, og da nogle af disse for øjeblikket bruges eksperimentelt i danske plantninger, skal de her omtales lidt nærmere.

Ærtebusk (Caraganoi arborescens) bliver 3-6 m høj, opnår en alder af 50 år og er relativt skyggetålende og salttolerant. Har tidligere været plantet meget blandt an­

dre højere træer, men nu mindre populær, fordi den i tørt vejr kaster bladene og her­

ved bliver i stand til at overleve, men da uden større betydning, idet den mister så­

vel sin skyggegivende som lægivende værdi.

Forbudt i bomuldsdyrkende egne, fordi den huser en bladlus, som spreder virus til bomuld.

Sølvblad (Eleagnus angustifolia) bliver 6-10 m høj og lever ea. 100' år. Kulde- og tørkeresistent, lyskrævende, hurtig vækst i ungdommen, tåler beskæring, giver rod­

skud ved overskæring af rødder. Vokser overalt ved Volgograd, men ikke altid øn­

sket i hegn, fordi den ligesom ærtebusk kan miste bladene i tørke. Har imidlertid stor betydning på den sydlige steppe, hvor den i læhegn især plantes som en yder­

bræmme til beskyttelse af mere ømfindt­

lige arter under opvæksten.

Gedeblad, Tatarisk gedeblad (Lonicera tatarica).Ret udbredt som undervækst i