DET DANSKE HEDESELSKAB

toil.

S'

-

15. SEPTEMBER 1971 - NR. 9

DET DANSKE HEDESELSKAB

"

iltfe

Jill

.. - v * : .

i

5P

if

.4

V.-**

K

51£ m

- irf®

'

■ 7

:*•

S-1

REGN MEDl

:l|

VANDINGSANLÆG

OMGÅENDE LEVERING

Ønsker De?

•fa Gennemført kvalitet Lette og stærke rør

tAt De hurtige og robuste koblinger -jAf- Sprinklere, der vander jævnt

Sagkyndig og reel projektering

-jlj- Anlæg, hvortil reservedele kurtigt kan skaffes,

■fa fordi det er dansk arbejde

Indehaverne er aut. af landbrugsministeriet til projekterfng af vandingsanlæg med tilskud og Idn I h. t. grundforbedringsloven

DANSK VANDINGS INDUSTRI

Snoghøj pr. Fredericia tlf. (05) 95 2211

Henvend Dem om brochure og tilbud

Omhyggeligt behandlede

skovplanter

i værdifulde provenienser DANPLANEX

PLANTESKOLER A/S . Rødekro . Telefon (046) 6 29 33*

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvilum Skovgaard . Faarvang

Telefon (06) 87 21 11 - nr. 1

■ Planter af hårdføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

Viborg Byes og Omegns Sparekasse

Telefon (06) 62 10 00 Set. Mathiasgade 68

Kontortid: Kl. 9-15 Lørdag lukket Aftenekspedition:

Torsdag kl. 16-18,30 Fredag kl. 18,30-20 Filialer:

Karup Mammen Løgstrup Vestervang

Betonvarer og Iso-dæk Lecablokke og -mursten Mørtel, sten og grus

MARIUS ØDUM

Randers . Telf. (064) 2 04 00 Betonvarer efter

Ingeniørforeningens normer

Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse

Tlf. Herning (07) 12 37 33 (fi. lin.) Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag 10-16,

torsdag og fredag 10-17,30

"" ¹¹¹ $ --- --- I. C. H A L V O R S E N

& S Ø N

Krogsgades Cementstøberi Kontor: Augustenborggade 11 Arhus C . Tlf. (06) 14 59 99

AVERTER i

HEDESELSKABETS TIDSSKRIFT

Stenvad Cementstøberi

Telef. Stenvad (063-8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle fa mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

AE-RGLITr

HEDESELSKABETS LABORATORIUM

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

» s * •

Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold til autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer I øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

PÅ BANKBOG

10 %

6 måneders n% skattebegunstigede opsigelse opsparingsformer

— og denne ret til 2 % overrente opnår De, blot De køber en aktie i Finansbanken på 1000 kr. Aktien skal noteres på Deres navn i bankens bøger. De kan i Finansbanken købe aktien for kr. 1350. Det er under den pris, aktierne noteres i på Køben­

havns Fondsbørs, hvor de handles hver dag.

Overrenten på 2 % på bankbog er en ekstra fordel ved Finansbankens aktier. Finansbankens aktier giver endvidere et fint udbytte. For 1969 var det 9 % og for 1970 blev ud- byttet forhøjet til 11 %._________________

FINANSBANKEN

VEJLE AFD.: Kirkegade 3 KOLDING: Jernbanegade 26 TLF. (05) 82 67 62 TLF.: (05) 52 91 22

HERNING AFD.: Østergade 28 ÅBENRÅ AFD.: Nørreport 2 TLF. (07) 12 83 22 TLF. (046) 2 52 22

ÅRHUS AFD.: Søndergade 4-6 TLF. (06)1311 33

E L L I D S H Ø J K R I D T - O G K A L K V Æ R K ved C. M. Christiansen . Århus Fabrikation af Telefon: Ellidshøj (08-11 93 11) 4 og jordbrugskalk og

Århus (06) 12 76 33 foderkrldtmel

MODERNE HAVEREDSKABER DER LIGGER GODT I HAANDEN

S U PE R L E T - M V ÆG T S SK O V L E N

» ZI N C K LE T «

G Ø R A R B E J D E T L E T L E T M E N S T Æ R K S K O V L

F A A S O G S A A M E D S T Ø V L E B E S K Y T T E R D E N E R R I G T I G

ZIIMCK

GODTHAAB

MMKViNDlIM

DANREGN

SPECIALFIRMA • FORLANG TILBUD

HANDELSBANKEN

-

altid med i billedet MENT

levere rer I alle rterrelser efter

;5:*4

»o mi

mmmm

AVERTER I HEDESEL­

SKABETS TIDSSKRIFT

Paludans Planteskole y

Klarskov - 4760 Vordingborg Telefon Klarskov 9 (03-782)

SKOVPLANTER, LÆ-, HÆK- og HEQNSPLANTER

Porositrør

Det moderne drænings­

materiale for vanskelig dræning

DANSK POROSIT */.

Telefon (06) 14 22 22 Strandvejen 96 . Arhus C Øst for Storebælt:

JYSTRUP

St. Hjøllund Savværk og Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ

til bygningstømmer og master

Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf.(06) 86 91 00

F O R L A N G

„OD1N”

Ø D

F I N E S T E K V A l l T E T E R

Vestjy Ilands Mergelforsyning

Andelsselskab Udnyttelse af lokale lejer

og tilrettelægning af mergelleverancer

Moderne grab-materfel til rådighed.

Levering af højprocentlig mergel fra egne lejer.

Jordbrugskalk og pulveriseret kalk i fine kvaliteter fra Hillerslév og Mjels kalkværker.

Alle oplysninger og tilbud hos:

Trier Høj, formand, Vostrup, Lønborg, tlf. (07) 37 40 43 Karl Bloch-NJelsen, kasserer, Billum, tlf. (05) 25 82 66 Jhr. Slersbæk, næstformand. Skjern, tlf. (07)35 03 96 D. Br. Olsen, driftsleder, Ringkøbing,

tlf. (07) 32 05 61 og 32 01 66

/ HANDELS BA

r

f

VARER

A/4 DANSK FRØHANDEL

TRIFOLIUM - SILO

0,V0lAG1

TAASTRUP (01) 99 00 11 RANDERS (06) 42 22 00

KØGE (03) 65 11 43 G REN AA (06)32 05 00

NAKSKOV (03) 92 08 25 MIDDELFART (09)41 04 00

RØDKJÆRSBRO CEMENTVAREFABRIK v. J. T. Birk Telefon Rødkjærsbro (06) 65 80 14

FORLANG TILBUD Fører kun mærkede varer

Alle arter betonvarer til afvanding og kloak føres på lager

SKOVPLANTER - LÆPLANTER - HAVEPLANTER

SKÆRBÆK PLANTESKOLE

Skærbæk . Telefon (047) 5 12 50 *

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Plantekatalog tilsendes gerne på forlangende.

Det betaler sig

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 32 16 00

Videbæk Cementvarefabrik - Tlf. (07) 17 12 14 A/S N. SKYTTE

TIL ALT BYGGERI FIBO LETKLINKER

•

TIL HURTIGT BYGGERI FIBO FACADEELEMENTER

•

TIL RATIONELT BYGGERI FIBO VÆGELEMENTER

HB-system

•

TIL INDUSTRIELT BYGGERI FIBO DÆK- OG TAGELEMENTER FISKBÆK PRODUKT %

6020 Vfdabnfc . tlf. (07) 17.1300

Frøavlscentret

H U N S B A L L E

Telefon Holstebro (074) 2 05 33 Frøavl og frøhandel

Bjerringbro Cementvarefabrik

Telefon Gentofte 938 Bjerringbro (06) 0811 11

Alle A ^m®^rk®de rør imprægnerede og uimprægnerede

Stort lager

ALTID LEVERINGSDYGTIG)

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 1710 55

Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

k Mejeriernes og Landbrugets

[lin Ulykkesforsikring

~ Gensidigt selskab 'Ar Oprettet 1898

Henvendelse til kredsens tillidsmand eller til hovedkontoret:

Vester Farimagsgade 19 . København V . Telf. (01) 15 03 50

Aktieselskabet L. H A M M E R I C H & CO.

Specialforretning I bygningsartikler Grundlagt 1854

Telef. (06) 12 71 55 (3 Iln.) . Arhus

Hulkjærhus Planteskole

Rødkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV LÆHEGN OG HAVE

Skive Cementstøberi

Knud Østergaard Telefon (075 1) 921 N O R M R Ø R med garantimærket /\

Imprægnering brøndrør

Sydvestjydske Teglværkers Salgskontor

Juletræer Vi er køber til ca.:

og

pyntegrønt

Grosshandel 50 tons ædelgran (halvrund)

K. Kroppen, 3001 Hannover-

Isernhagen H. B., Tel. 0511 / 73 58 28 50 tons rødgran

GM General Motors automobiler

GaneraiMow* Lager af gode, brugte vogne. Lager af reservedele og tilbehør.

Stort autoværksted Malerværksted

Diesel autoelektrisk afdeling

P E T E R H E N R I K S E N V I B O R G

Dumpen 12-14 . Telefon (06) 62 34 77

JYSKE

PENGE

e ti i

ir

JYSKE BANK

• Tegn abonnement på Hedeselskabets Tidsskrift

flagstænger i alle længder

leveres færdige, høvlede og pudsede, lige til at male samt forsynet med hånd­

drejet knop og varmforzin- ket skødeklamp.

Behandlet enten med far­

veløs »Goriol« eller TRYK- imprægneret.

Rekvirer venligst brochure med priser.

Diana Skovtjære

Salgskontor ved:

Skovrider Tage Hansen 4840 Nr. Alslev

Beskyt kulturerne mod vildt og mus inden efterårstravlheden begynder.

— Skovtjære 123 S og M skader ikke planterne. Kan derfor bruges nu.

-Vor specialmonterede højtrykssprøjte GLORIA sikrer en hurtig og driftssikker sprøjtning.

Nr. 9

15. september 1971 92. årgang

I nummer 9:

Valg til repræsentant­

skabet

Brug for 1,5 mill, tons kalk

Læplantning i Sovjet Ikke basis for jernværk Dødsfald

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Atsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Det er grødeskæringstid.

Mange steder er det et problem at få det gjort med håndkraft, og derfor er der stigende in­

teresse for maskiner, som kan klare oprens­

ningen. Læs vor leder om vandløbenes ved­

ligeholdelse.

Hedeselskabets Tidsskrift

Afskåren grøde bør fiskes op

Det påbydes i vandløbsloven, at vandløbene skal hol­

des oprensede og vedligeholdes forsvarligt. De nær­

mere regler for arbejdet findes i de regulativer, der skal foreligge for alle offentlige vandløb.

Vedligeholdelsesarbejdet er ved at være afsluttet for i år. Nedskyllet jord er gravet op, vegetationen på skråningerne er slået af, og grøden i strømlejet er skåret fri. Vandløbene er eller skulle helst være i en sådan tilstand, at vinterens overskudsnedbør kan af­

ledes uden skadelige opstuvninger.

Vedligeholdelsen af navnlig de mindre vandløb bli­

ver et stadig større problem for de myndigheder, der skal sørge for, at arbejdet gennemføres, for i mange egne er det vanskeligt at få folk, der kan bruge en le, og som overhovedet er interesseret i dette sæsonpræ­

gede arbejde.

Maskiner og redskaber til afløsning af håndarbej­

det er under stærk udvikling, og der forhandles ad­

skillige gode konstruktioner; men endnu er der langt igen, inden dette arbejde kan fuldmekaniseres på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Det er her i landet vanskeligt at mekanisere vedligeholdelsen af de mindre vandløb, fordi jordbundsforholdene og navnlig vandløbenes form er så variable.

Det er ganske åbenbart, at den stadig større tilled­

ning af spildevand, der indeholder plantenærings- stoffer, resulterer i en stærkt forøget grødevækst i vandløbene. Hidtil har det været almindelig praksis, at de afskårne plantedele efterlades i vandløbene og med strømmen føres mod søer eller havet. Kun ved enkelte større vandløb findes der anlæg, der kan samle grøden op.

Ved mange vandløb afskæres der nu sådanne mængder af plantemateriale, at det delvis kan til­

stoppe strømlejet. Hvad enten materialet ophobes som flydende øer eller lokalt skylles op på bred­

derne i store mængder, vil der under forrådnelsen udvikle sig en stærk og ubehagelig lugt.

Af mange grunde vil det i fremtiden blive mere og mere nødvendigt, at der under vedligeholdelses­

arbejdet anvendes transportable redskaber, som kan opfiske plantematerialet.

Repræsentantvalg til

Det danske Hedeselskab

Forslag og stemmeseddel er med i dette tidsskrift

1 henhold til Det danske Hedeselskabs vedtægt skal der som meddelt i Hedesel­

skabets Tidsskrift nr. 5, i år foretages valg af 20 medlemmer af selskabets repræsen­

tantskab.

I vedtægtens § 6 hedder det om valg til repræsentantskabet:

»12 af repræsentantskabets medlemmer vælges for 3 år ad gangen af repræsen­

tantskabet, der selv bestemmer, hvornår valget skal foregå, og om et eller flere af disse valg kan udsættes.

39 repræsentanter vælges blandt selska­

bets medlemmer for 6 år ad gangen og skal på den tid, valget finder sted, have bopæl i følgende kredse: 5 i Nordjyllands amt, 5 i Viborg amt, 5 i Århus amt, 3 i Vejle amt, 4 i Ringkøbing amt, 3 i Ribe amt, 4 i Sønderjyllands amt, 2 i Fyns amt, 2 i Storstrøms amt, 2 i Vestsjællands amt, 1 i Roskilde amt, 1 i Frederiksborg amt, 1 i Københavns amt - København og Frede­

riksberg kommuner - og 1 på Bornholm.

Alle selskabets medlemmer er beretti­

gede til at deltage i ethvert valg af de 39 repræsentanter, når de har betalt bidrag for det kalenderår, i hvilket valget fore­

går, eller er livsvarige medlemmer. Et­

hvert medlem har én stemme.

Hvert tredie år afgår henholdsvis 20 og 19 af de 39 repræsentanter i overensstem­

melse med en af repræsentantskabet på årsmødet i 1947 fastsat afgangsorden. Gen­

valg kan finde sted.

Afgår en af de således valgte 39 repræ­

sentanter, inden hans funktionstid er ud­

løbet, kan repræsentantskabet vælge et af selskabets medlemmer i samme kreds til at fungere i tidsrummet indtil det først­

kommende almindelige valg i den pågæl­

dende gruppe.

Når almindelige valg skal finde sted i den efter tur afgående gruppe, sendes der med et i august måned udgående hæfte af

tidsskriftet stemmesedler til alle selska­

bets medlemmer, hvorhos der i tidsskriftet gives meddelelse om, hvilke repræsentan­

ter, der skal afgå, hvor mange der skal vælges, og i hvilke kredse disse skal være bosiddende, samt om, at der ikke må stemmes på flere i hver enkelt kreds, end der skal vælges i denne, og at der kun kan stemmes på medlemmer af selskabet.«

En stemmeseddel er kun gyldig, når den, udfyldt i overensstemmelse med foranstå­

ende og forsynet med tydelig angivelse af stemmegiverens navn og bopæl, indsendes til selskabets hovedkontor inden den 4.

oktober d. å.

Af de 20 repræsentanter vælges 2 i Nordjyllands amt, 3 i Viborg amt, 2 i År­

hus amt, 2 i Vejle amt, 3 i Ringkøbing amt, 2 i Ribe amt, 2 i Sønderjyllands amt, 1 i Fyns amt, 1 i Roskilde amt, 1 i Kø­

benhavns amt - København og Frederiks­

berg kommuner - samt 1 i Bornholms amt.

De afgående repræsentanter er:

Nordjyllands amt:

Proprietær J. Chr. Welling, Valstedgård, Nibe.

Proprietær O. U. Jepsen, Eskjær, Tolne.

Viborg amt:

Konsulent, gårdejer L. Bonding, Over­

lund, Viborg.

Kgl. skovrider A. Hviid, Stendalgård, Kjellerup.

Nyvalg i stedet for afdøde planteskoleejer Oscar Bang, Nykøbing Mors.

Århus amt:

Godsejer A. Pontoppidan, Constantins- borg, Ormslev.

Gårdejer Johs. Grosen, »Vestervang«, Skæring, Egå.

Gårdejer K. Støvring, Bjergby, Spentrup, Vejle amt:

Gårdejer A. Johnsen, Højgård, Ildved, Jelling.

Nyvalg i stedet for sognefoged Mathias Mathiasen, Grarup, Brande, der overfø­

res til Ringkøbing amt.

Ringkøbing amt:

Folketingsmand, konsulent J. E. Foged, Hammerum.

Gårdejer Knud Raunkjær, Raunkjærgård, Lyhne, Tarm.

Sognefoged Mathias Mathiasen, Grarup, Brande.

Ribe amt:

Bankdirektør C. F. Christiansen, Brørup.

Folketingsmand, gårdejer Anders Chr. An­

dersen, Morsbøl plantage, Grindsted.

Sønderjyllands amt:

Gårdejer Holger J. Hansen, Enghuset, Stubbæk, Åbenrå.

Gårdejer Niels Lund, V. Gammelby, Højer.

Fyns amt:

Folketingsmand, konsulent Kresten Dams- gaard, Vester-Skerninge.

Roskilde amt:

Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer P. M.

Poulsen, Frihedstoft, Jersie, LI. Skens­

ved.

Københavns amt - København og Frederiksberg kommuner:

Landsretssagfører Jacob Hald, Nikolaj- gade 22, København K.

Bornholms amt:

Nyvalg i stedet for afdøde amtsrådsmed­

lem Jacob Jacobsen, Rutsker.

Fhv. amtsrådsmedlem H. Svendsen, Nyker, blev supplerende valgt i 1966.

I vedtægtens § 5 hedder det, at repræ­

sentantskabets medlemmer vælges blandt selskabets medlemmer efter reglerne i den foran citerede § 6, dog kan selskabets tje- nestemænd ikke vælges til medlemmer af repræsentantskabet.

I overensstemmelse hermed er der i det­

te tidsskrift indlagt en stemmeseddel, der skal være indsendt til Hedeselskabets ho­

vedkontor i Viborg i udfyldt og under­

skrevet stand inden den 4. oktober for at kunne komme i betragtning.

Modtagne forslag

Undertegnede medlemmer af Hedesel­

skabets repræsentantskab foreslår genvalg af de på valg værende repræsentanter.

A. Oluf sen,

formand for bestyrelsen.

Chr. Mourier-Petersen,

formand for repræsentantskabet.

H. H. Liittichau,

næstformand for repræsentantskabet.

NORDJYLLANDS AMT

Da forhenværende proprietær Jens Chr.

Welling, Valstedgård, fratræder repræ­

sentantskabet i Hedeselskabet grundet al­

der, vil vi undertegnede gerne indstille Wellings søn, proprietær Jørgen Broch Tværgaard Welling, født den 23. juli 1938, til valg i repræsentantskabet for Hede­

selskabet. Jørgen Welling overtog Val­

stedgård den 1/2 1962 og er en mand, vi har tillid til.

Marinus Pedersen, H. Bundgaard Nielsen, Henning Larsen, Niels Jacobsen, Olav Jungersen, Willy Christensen, Frederik Skovhus, Poul Staun, H. Søndergaard.

(Alle er byrådsmedlemmer af Nibe kom­

mune).

Aalborg Amts Landboforening vil med undertegnede anbefale gdr. N. J. Skytte Lauridsen, Smidie, Bælum, til valg i Hede­

selskabets repræsentantskab.

Til støtte for denne indstilling kan an­

føres, at gdr. Skytte Lauridsen er en dyg­

tig ung landmand, som har stor kontakt udadtil. Der kan bl. a. henvises til, at Skytte Lauridsen er medlem af Nordjyl­

lands amtsråd og her medlem af flere af de betydende udvalg, bl. a. fredningsplan­

udvalget, hvor vi i landbruget føler at have en god repræsentant i Skytte Lau­

ridsen.

Endvidere kan det nævnes, at Skytte Lauridsen tidligere har deltaget meget i det ungdomspolitiske arbejde og her var amtsformand for Venstres Ungdom.

Det er vort indtryk, at Skytte Laurid­

sen kan blive et værdifuldt medlem af re­

præsentantskabet, hvorfor vi på det bed­

ste anbefaler ham.

And. Nielsen, gårdejer.

Søren Jensen,

fm. f. Aalborg Amts Landboforening.

P. E. Kvist, borgmester.

Henning Pedersen,

fm. f. Aa. A. L.s repræsentantskab.

Laurids Bech, tidl. sognerådsformand.

Johs. Skalborg

Fm. f. kreaturhandlerforeningen.

De følgende har også skriftligt fore­

slået og anbefalet valg af N. J. Skytte Lauridsen:

Ove Harbo,

borgmester for Skørping kommune.

B. Nielsen-Man, borgmester, Farsø.

Niels Jensen,

næstform. f. Hadsund og Om. Landbofor.

Gunner Ladefoged, St. Restrup, medlem af amtsrådet.

Jes Lassen, gårdejer, Boltrup, Års.

Knud Nørgaard, gårdejer, Øster Hurup.

Carl Pedersen,

gårdejer, Grevelund, Hadsund.

Erik Sørensen, gårdejer, Mou, medl. af Sejlflod kommunalbestyrelse.

VIBORG AMT

Undertegnede medlemmer af Hedesel­

skabet indstiller herved, at proprietær H. C. Møller, Nylund, Øster Assels, ind­

træder i Hedeselskabets repræsentantskab.

Viggo Dissing,

gårdejer, Tøttrupgård, Andrup.

Formand for Morsø Plantningsforening.

Evald R. Nørgaard,

gårdejer, Fruergård, Frøslev.

Aage Nielsen,

gårdejer, Hanghøj, Fredsø.

Vurderingsformand for Jyllands Kreditforening.

Bertel Overgaard,

proprietær, Damsgård, Nykøbing Mors.

Tidl. sognerådsformand og formand for sognerådsforeningen.

Svend Clausen,

gårdejer, Vejerslevgård, Vils.

Formand for Smedebjerge plantage.

ÅRHUS AMT

Gårdejer Johs. Grosen, Vestervang, Skæring, Egå, har meddelt Hedeselskabet, at han ikke ønsker genvalg til repræsen­

tantskabet. Da antallet af repræsentanter i Århus amt (de tidligere Randers, Århus og Skanderborg amter) ved den seneste vedtægtsændring er skåret ned med én til i alt 5, skal der ikke nyvælges nogen repræsentant i Århus amt i stedet for gårdejer Johs. Grosen.

VEJLE AMT

Til det forestående repræsentantskabs­

valg ved Det danske Hedeselskab foreslår undertegnede, at man vælger gårdejer Henning Ørnsholt Jensen, Rørbæk, som repræsentant for den vestlige del af Vejle amt.

At præsentere Henning Ørnsholt Jensen for Hedeselskabets medlemmer i Vejle vesteregn skulle ikke være nødvendigt - her taler hans mange tillidshverv deres eget sprog - men af hensyn til videre kredse kan vi oplyse, at H. 0. Jensen er gårdejer og driver et mønsterlandbrug på ca. 160 td. Id. agerjord og ca. 100 td. Id.

skov beliggende ved den smukke fredede Rørbæk sø syd for Nørre Snede. Talrige er de mennesker med tilknytning til land­

brug, skovbrug og naturpleje, der i de forløbne år har hentet inspiration og gode ideer med sig hjem fra besøg på Rørbæk.

Henning Ørnsholt Jensen er formand for Brande-Thyregod landboforening.

Han er landbrugskyndigt medlem af Vejle amts fredningsplanudvalg og beklæder i øvrigt en lang række tillidshverv. Bl. a.

kan nævnes, at han er formand for I/S Romshøj plantage, og at han i øvrigt har taget aktiv del i adskillige plantningsan­

læg på egnen.

Vi undertegnede vil derfor på det var­

meste anbefale, at man indvælger Hen­

ning Ørnsholt Jensen, Rørbæk pr. Thyre­

god i Hedeselskabets repræsentantskab ved det forestående valg, da det er vor overbevisning, at hans initiativ og virke­

lyst vil blive til gavn og glæde for Det danske Hedeselskab.

Helge Henneberg,

gårdejer, Langagergård, Ejstrupholm.

Formand for Vrads Herreds Landboforening.

Mathias Mathiasen, sognefoged, Grarup, Brande.

Formand for Give og Omegns Plantnings­

forening og medlem af Hedeselskabets repræsentantskab.

Holger Nielsen, gårdejer, Riis, Jelling.

Medlem af bestyrelsen for Give og Omegns Plantningsforening.

Ejner Kristensen,

gårdejer, Kollerup, Jelling.

Fhv. medlem af Folketinget og formand for De samvirkende danske Småskovs­

foreninger.

Præsident for 25.000 skovforskere Den norske professor Ivar Samset, der er leder af Det norske Skogforsøksvesens driftstekniske Avdeling, er valgt til præ­

sident for Den internationale Skovforsk­

ningsunion IUFRO.

Der burde bruges

1,5 mill, tons j ordbrugskalk

om året

- Skal der være rentabilitet i et stort gødningsforbrug, må jordens kalk­

indhold være i orden, og med den stigning, der er i landbrugets forbrug af flydende ammoniak og andre kvælstofholdige gødninger, vil jeg skønne, at der årligt skal bruges 1,5 mill, tons jordbrugskalk, sagde for­

manden for Vestjyllands Mergelfor­

syning, gårdejer Trier Høj, Vostrup, ved generalforsamlingen i Sdr.

Omme.

I 1970 blev der fra Hillerslev solgt 64.000 og fra Mjels 44.000 tons jord­

brugskalk, et fald på ca. 30 pct. sam­

menlignet med året forud. Fra Hil­

lerslev blev der foruden solgt 43.000 tons råkalk til fabrikken Synopal.

Den udkørte mergelmængde var på 19.876 kubikmeter, og heraf kom de 16.000 meter fra Klåbygård. - For at få mere areal til kalkproduktionen har selskabet i fjor købt en ejendom på 19 tønder land ved Hillerslev- værket for 150.000 kr.

Kassereren, gårdejer Karl Bloch- Nielsen, Billum, oplæste regnskabet, der balancerede med 1.635.559 kr. og sluttede med et overskud på 4125 kr.

Salget af mergel androg 243.225 kr.

og af kalk 1.336.894 kr. Udestående fordringer, herunder udlæg for fragt og kørsel, androg godt 1 mill. kr.

Konsulent Georg Nissen, Rødding, påpegede, at man ved at sprede kal­

ken eller mergelen på græsmarker, der skal piøjes op, kan lette presset i udbringningssæsonen.

LÆPLANTNING I SOVJETUNIONEN

Erfaringer fra en rejse

til Ukraine og Volgograd-området

Af konsulent

Frode Olesen, Skanderborg

Især efter 2. verdenskrigs afslutning er der fra U.S.S.R. fremkommet mange meddelelser og forlydender om planlægning og iværksættelse af storstilede plantningsprojekter til imødegåelse af jorderosion og for­

bedring af de dyrkningsmæssige vil­

kår for landbruget, specielt i de frugtbare sort jordsområder i Ukraine og i landbrugsområder under udvik­

ling længere mod øst.

Disse projekter, deres baggrund og de anvendte metoder kan ikke være uden interesse for landmænd, agronomer og forstfolk, som her i landet beskæftiger sig med proble­

merne omkring jordfygning, lævirk- ning og vækstklima.

I første halvdel af juni i år fik jeg lejlighed til at foretage en relativ kort, men veltilrettelagt og udbytte­

rig rejse til de ovennævnte områder, og jeg skal her forsøge at give en fremstilling af nogle af de iagttagel­

ser, opholdet gav anledning til.

Da rejsens formål i første række var at studere læplantningens meto­

der og virkninger, må jeg af plads­

mæssige hensyn undlade at berette om mere turistmæssige oplevelser.

Almindelige landbrugsforhold og dermed beslægtede interesseområder vil kun blive summerisk behandlet,

så det plantningsfaglige til gengæld kan få en nogenlunde fyldestgørende omtale. Ligeledes af pladsmæssige hensyn vil iagttagelserne ikke blive omtalt i kronologisk rækkefølge, men i kort sammenfattende afsnit ordnet efter de specielle emner uden hensyn til rejseruten og i alminde­

lighed uden specifikation af lokale meddelere eller litterære kilder. Rej­

seruten og basislokaliteter for besøg og ekskursioner fremgår af den ved­

satte kortskitse.

Besøget i Sovjetunionen var tilret­

telagt af U.S.S.R.s ministerråds ko­

mité for skovbrug, og i Moskva hav­

de jeg en konference med repræsen­

tanter for denne institution, som og­

så sørgede for, at en faglig kvalifice­

ret engelsktalende tolk kunne led­

sage mig under hele det to uger lan­

ge ophold i landet.

Hovedstationerne var, som det fremgår af skitsen, de tre millionbyer Kharkov, Kiev og Volgograd (det tid­

ligere Stalingrad), og under opholdet besøgtes et antal institutioner, hvis medarbejdere, forsøgsfolk, lærere m.

v. med stor venlighed, gæstfrihed og tålmodighed ofrede mange dage og timer på dels at ledsage mig på ind­

til 300 km lange bilture, dels på sam­

taler og instruktioner om diverse emner og problemer.

Foruden de hjemlige landboorga­

nisationer, Landbrugsministeriet og Udenrigsministeriets Udvalg for tek-

DS AV/)

■

Ko/s^a/j?

I Sb* \ /

...

U/tf I/V£ "^"^4/??^

__*• 4

VOLbOtøAtU

-T-P.S MS PIS

KB _ C

i - -S^?

'SOfWE ha y---

&Bo/?6r.

ryppiBT 600 XH.

Rejseruten: Kharkov, Kiev, Volgograd følger omtrent den 50° breddegrad og går gen­

nem nogle af Sovjets vigtigste og mest intensivt udnyttede landbrugsområder. Skov­

steppen begynder lige syd for byen Kharkov.

nisk og økonomisk samarbejde er jeg derfor disse russiske tjeneste- mænd megen tak skyldig for deres store andel i rejsens heldige forløb.

Det samme gælder mange beboere på besøgte stats- og kollektivbrug.

Under opholdet var jeg gæst bl. a.

hos nedennævnte institutioner:

Det føderative videnskabelige forsøgs­

institut for trædyrkning og skovbrugs­

mekanisering.

Moskva 7-8/6.

Det ukrainske videnskabelige institut for Skovbrug og landbrugsmæssigt skov­

brug (læplantning).

Kharkov 9-11/6.

Den ukrainske republiks Akademi for Landbrugsvidenskab.

Kiev 12-14/6.

Det føderative videnskabelige forsøgsin­

stitut for Læplantning.

Volgograd 14-18/6.

Da det er meningsløst at diskutere plantningsspørgsmål uden nødvendig hen­

syntagen til de specielle klimatiske og jordbundsmæssige forhold, må jeg ind­

ledningsvis omtale klima og jordbund.

Slettelandets klima og jordbund

Trods Stor-Ruslands enorme ud­

strækning (22 mill, km²) er de land­

brugsegnede jordresourcer ikke ube­

grænsede. Umådelige områder er låst nede under en permanent frost­

skorpe, og andre mægtige arealer er dækket af skove, bjerge eller ørken.

Det egentlige opdyrkede areal anta­

ges ikke at udgøre over 10-12 pct. af

det samlede område, og mange ste­

der begrænses udbyttet af vinter­

kulden og den korte vækstsæson.

Den vigtigste og mest intensivt ud­

nyttede landbrugsregion strækker sig i et bredt bælte 4000 km fra Ukraines vestgrænse mod øst pa­

rallelt med den 50. breddegrad. Re­

publikken Ukraine udgør en betyd­

ningsfuld del heraf. Arealet (0,6 mill.

km²) kan sammenlignes med Fran­

krig og er ca. 14 gange større end Danmark. Befolkningstallet er 42 mill. Ukraine har været kaldt Sov­

jetunionens spisekammer og er alene ansvarlig for 40 pct. af korn­

produktionen.

Skov- og græsstepperne øst for Ukraine mellem Volga og Don og i det nordlige Kazachstan er ligeledes dyrkbare, men da klimaet, når man bevæger sig mod øst og syd gradvist bliver ekstremt fastlandspræget, bli­

ver arealerne mindre egnede, med

mindre kunstvanding kan praktise­

res.

I retning fra nord-syd inddeles det frugtbare bælte i følgende zoner be­

stemt af klimatiske og jordbunds­

mæssige forhold.

I Skovzonen. Årlig nedbør 600 mm. Vig­

tigste jordtype podsoleret sand og ler­

holdigt sand.

Landbrugsmæssig udnyttelse 4 pct.

II Skovsteppen. (Overgangszone mel­

lem skov- og græssteppe).

Årlig nedbør 450-500 mm. Domine­

rende jordtyper dyb sortjord (Cher­

nozem), sandjord.

Landbrugsmæssig udnyttelse 40 pct.

III Græssteppen. Årlig nedbør 350-450 mm. Omfatter tre jordbundstyper:

1. Aim. sortjord.

2. Sydlig sortjord.

3. Mørk kastaniebrun jord.

Landbrugsmæssig udnyttelse 52 pct.

IV Tør steppe og halvørken. Årlig ned­

bør 170-330 mm. Lys kastaniebrun jord, alkalijorder, sandjord.

Landbrugsmæssig udnyttelse 26 pct.

Klimaet er de fleste steder stærkt fast­

landspræget med korte overgange mellem sommer og vinter, tørkeperioder afveks­

lende med stærke regnskyl samt store temperaturvariationer fra indtil -f- 42 til

+ 41° C.

L. +.

Artiklens forfatter fotograferet sammen med funktionærer fra Det Ukrainske insti­

tut for Landbrugs-skovbrug. I midten: instituttets leder, direktør Pasternak, yderst til venstre læhegnspecialisten dr. Kontiv og tolken Sverdlov. Damen til højre er agro­

nomuddannet og ligeledes tilknyttet instituttet.

; . ■*

aa

m

Læbælter ved Elitnoe (Kharkov-området). Dyb sortjord med sojabønner. Afstanden mellem læhegnene er her 300 m. Hegnene er ca. 10 m brede og består af: eg, ahorn, grøn ask, ærtetræ, gedeblad, naur, liguster og sølvblad.

Især skovsteppen og græssteppen er frugtbare og stærkt opdyrkede, men det er bemærkelsesværdigt, at

1U af den tørre steppe trods den lave nedbør dog er pløjeland.

Underlaget for steppe jorden er of­

test et meget finkornet, vindtrans­

porteret materiale (løss), men kan også bestå af lerede forvitringspro­

dukter af lokal oprindelse. Grund­

vandet står lavt. Om foråret kan jor­

den blive gennemfugtet i indtil 2 m dybde. Herunder er der almindelig­

vis en udtørret »død« horisont mel­

lem det overfladefugtede muldlag og grundvandet.

Sort jorden er karakteriseret ved et muldlag varierende i tykkelse fra 45- 120 cm med et humusindhold på 4- 12 pct. og stort indhold af plantenæ- ring og karbonater.

Sydlig sortjord har et tyndere, kornet muldlag med et kompakt un­

derlag af alkalijord indeholdende kalkklumper eller gips.

Med aftagende fugtighed bliver

muldlaget tyndere og saltkoncentra­

tionen mere udtalt (kastaniebrun og lys kastaniebrun jord).

I halvørkenområder er jordtypen stærkt varierende. Vindstyrken er høj, og sando verf øgne arealer almin­

delige. Landbrug og læplantning er her de fleste steder ikke mulig uden vandingsforanstaltninger.

Problemet jorderosion

Overalt på kloden, hvor der fore­

går en destruktion af de produktive madjordslag, har erosion på en eller anden måde sammenhæng med den menneskelige aktivitet. Jorderosio­

nen er derfor, hvadenten den sker ved vindens eller vandets medvirken, en form for rovdrift på det fremti­

dige landbrugs muligheder.

I de halvtørre områder i de syd­

østlige regioner af europæisk Rus­

land har sandsletter og ørken deres oprindelse i tidlige tiders hensyns­

løse afgræsning af steppen. Umåde­

lige kvæghjorders ukontrollerede

... • - tfk*WW$ * I s t\ ■ -\ \

,; *., : s: g •

.: \ ■ ■ ■ ■ . , : ^p ^

\ ■ ■ . : • • y '■•• , jy

Det åbne steppelandskab gennemkrydses af læhegnene. Set fra fly er hegnssystemerne meget imponerende og talrige, men fotografering fra luften er naturligt nok ikke tilladt.

færden ødelagde jordstrukturen og nedsled pletvis vegetationsdækket, så der opstod mulighed for jordfygning.

Opdyrkningen af sletterne giver også problemer, fordi det naturlige, permanente plantedække afløses af kulturplanter, der forudsætter, at jorden løsnes og blotlægges om for­

året. Landbrugsområderne i skov­

steppen og den tørre steppe er næ­

sten konstant udsat for skadelig vindpåvirkning. Over de flade are­

aler mellem Kharkov og Volgograd er vindhastigheder på 20 m/sek.

jævnlig forekommende, og vinden rejser i foråret og forsommeren de fine jordpartikler til mægtige støv­

skyer.

Uhensigtsmæssige dyrkningsmeto­

der kan yderligere forværre tingene.

Ved ensidig udnyttelse og mangel­

fuld gødskning svinder jordens frugtbarhed, og det kunstige plante­

dække bliver svækket og tyndslidt.

For stærk pulverisering ved hård­

hændet jordbearbejdning er en an­

den åbenbar risiko.

Ældre russiske beregninger anslår det areal, der er udsat for regelmæs­

sig afblæsning, til 40.000 km², og det berørte areal til 1 mill. km². Muldaf­

blæsningen kan for større arealer udgøre indtil 10 mm årligt.

Støv lammede hospitaler i en uge

Støvstorme er til de fleste tider en mærkbar ulempe, og kan i visse år blive katastrofale. I 1960 forårsage- des der således meget alvorlige ska­

der på russisk landbrug. Også i 1969 var jordfygningen fremtrædende. I Kharkov-området fik jeg et hånd­

gribeligt vidnesbyrd herom, idet der i mange, især lidt bredere læhegn, kunne ses alenhøje ansamlinger af fint, gråt støv. Byen Volgograd blev indhyllet i en støvsky, som trængte ind overalt, og som efter hvad der blev berettet forhindrede hospitaler­

ne i at gennemføre operationer for et tidsrum af næsten en uge.

Det er imidlertid ikke kun vinden, som truer den russiske jord. På den mere end 1000 km lange flyvetur fra Kiev til Volgograd, som foregik i god sigtbarhed, var der mulighed for at betragte de nye læplantningers fan­

tastiske udstrækning, men jeg fik til­

lige et chokerende indtryk af vand­

erosionens omfang og ødelæggende virkninger.

Vanderosionen, som i praksis er ukendt i Danmark, har stort set samme årsager som vinderosion. Det naturlige græsdække kan som en svamp opsuge nedbøren, så nedsiv­

ningen foregår jævnt. Højdedrage­

nes skovbevoksning regulerer på lig­

nende vis overfladeafstrømningen, medens de dyrkede arealer ofte bli­

ver stærkt udtørrede, overfladen hård og uigennemtrængelig med det resultat, at vandet fra de stærke regnskyl løber overfladisk af og gra­

ver dybe kløfter (raviner) selv på svagt hældende terræn.

Ravinernes sider sprænges af fro­

sten, og materialet borttransporteres, så vegetationen ikke kan få fodfæste.

Der nedbrydes herved stadig større mængder af muld. Stepperne kan, når naturen er bragt ud af ligevægt, på få årtier blive gennemskåret af kløfter, der absorberer den fugtig­

hed, som agerlandet har stærkt be­

hov for. Det vandtransporterede ma­

teriale af lej res som sand og grus over landeveje, enge og tidligere fro­

dige marker.

Regnkløfterne i sig selv antages at beslaglægge 45.000 km², og dette areal har i hvert fald tidligere haft en årlig tilvækst på ca. 2 pct.

Efter krigen har Sovjetunionen i stadig større omfang haft opmærk­

somheden rettet mod dette problem.

Midlerne mod vanderosionen består i forbedrede kulturmetoder, opfyld­

ning af raviner, stabilisering af skrænter og skråninger ved gen­

plantning og regulering af overflade­

afstrømningen ved terassering og plantning.

Selv på svagt skrånende marker med hældningsgrad på kun 2-3° kan vanderosion antage et betydeligt om­

fang, og systematisk læplantning spiller en vigtig rolle, fordi snedæk­

ket fastholdes, så jorden fryser i mindre dybde. Det resulterer igen i en hurtigere forårsoptøning og større vandopsugende evne.

Læplantningen i Sovjet er derfor et vigtigt middel til bekæmpelse af jorderosionens spøgelse i alle dets former.

Landbrugets klimabestemte vilkår Begrebet Ruslands sorte muld for­

bindes af mange med forestillingen om uanede muligheder for rekord- agtige høstudbytter, og det forholds­

vis beskedne faktiske udbytte kan give anledning til formodninger om utidssvarende dyrkningsmetoder el­

ler udpining af jordens næringsre­

server.

En sådan udlægning er, såvidt det kan skønnes, hverken dækkende el­

ler rimelig. Skønt steppernes jorder er frugtbare og den lokale varme- sum fuldt ud tilstrækkelig, er vækst­

klimaet på andre områder både man­

gelfuldt og ustabilt.

At det i højere grad er klimaet

Regnkløfter (raviner) ved Volgograd. Husene, som ligger i byens udkant, er i fare for at blive undermineret. I baggrunden ses et udsnit af den beplantning, som om­

giver byen.

'■ - (

., - - 2 .A. ,... -•...

mim.

?'7^;" . yi£- ■: K ■ 'vy

IB-.-, _

il ■..

'•wR*s3efeaP^r JL. —••v . 'Iw »

c*

rf/ . ”***

To agronomer foran en bygmark. I baggrunden et veludviklet, men temmelig bredt læ­

bælte.

end metoderne, som svigter, fremgår også af den kendsgerning, at høst­

udbyttet fra år til år er stærkt svin­

gende og især er afhængig af den knapt tilmålte nedbør.

Den gennemsnitlige nedbør i eu­

ropæisk Rusland er 480 mm, og de opdyrkede steppeegne får ofte væ­

sentligt mindre. Et andet forhold af betydning er den uregelmæssige for­

deling i sommerhalvåret. I Kharkov- området, der er et vigtigt landbrugs­

distrikt, faldt der således i året 1954 overhovedet ingen regn i perioden april til august. Dette medførte, at byggen fuldstændig mislykkedes, medens udbyttet af vinterhvede blev reduceret med ^lU til 20 hkg/ha mod normalt 25 hkg/ha.

Udbredte tørkeskader kendes og­

så fra årene 1957 og 1963, og 1921 var et katastrofalt tørkeår, hvor hø­

sten næsten overalt gik tabt.

Foruden den utilstrækkelige fug­

tighed må jordbruget kæmpe mod andre vanskeligheder, som risiko for vinderosion, (støvstorme) mekanisk vindskade og strenge vintre. Sne­

dækket beskytter vintersæd og græs mod kuldeskade, og snestorme er derfor et tilbagevendende og frygtet fænomen.

Snefaldet udgør tillige 25-30 pct.

af den samlede nedbør og er en vig­

tig forsyningskilde for jordens fug- tighedsreserve. Det er derfor vigtigt, at snedækket over de dyrkede mar­

ker fastholdes og fordeles jævnt frem for at blive blæst ud over udyrkede og uproduktive arealer.

Det er fastslået, at ubeskyttede arealer mister 30-40 pct af snedæk­

ket, og snesamling er en tungtvej­

ende grund til ønsket om at bremse vinden ved læplantning. Læhegnene projekteres da også med særlig hen­

syntagen til opnåelse af en struktur, der fordeler sneen over store arealer og hæmmer dannelse af større dri­

ver.

Den generelle mangel på fugtighed søges afhjulpet ved etablering af vandreservoirer og ved udstrakte vandingskanaler i tilslutning til flo­

derne. Dette er dog et kompliceret projekt, fordi det er betænkeligt at sænke vandstanden i disse af hensyn til fiskeriet, og fordi de er vigtige transportveje. Hvis vandet fra Volga bruges til vanding, vil det Kaspiske Hav, der er flodens recipient, blive udtørret til skade for den nærlig­

gende industri.

Når helbrak undertiden praktise­

res, sker det ikke på grund af gød­

ningsmangel, men for at jorden kan få lejlighed til at opmagasinere til­

strækkelig fugtighed, og ud fra det synspunkt, at én sikker afgrøde er bedre end to mislykkede.

En for jordbruget ubehagelig fore­

teelse er den såkaldte »tørre vind«, der opstår i det kaspiske lavland, og som kan blæse fra øst i indtil 25 dage årligt. Tør vind defineres som vind, der ved en temperatur over 30° C og med en relativ fugtighed under 20 pct. midt på dagen bevæger sig med en hastighed på over 3 m pr.

sek.

Det er forståeligt, at tør vind kan bevirke, at træernes grønne grene tørrer ud, fordi vandforsyningen ikke kan holde trit med fordampnin­

gen, og at selv kunstvandede afgrø­

der kan generes mærkbart.

Socialiseret landbrug - kolchozer og sovchozer

Landbruget har sikkert med rette været anset for et svagt led i den russiske økonomi. Det store land har i perioder dårligt kunnet brødføde sig selv.

Årsagerne hertil kan være flere.

De førnævnte noget ustabile klima­

tiske produktionsvilkår spiller ind.

To verdenskrige og den mellemlig­

gende borgerkrig har udmarvet land­

bruget stærkt, og den drastiske og pludselige organisering af forholdene har naturligvis afbrudt en igangvæ­

rende jævn udvikling baseret på det daværende private ejerforhold. Efter revolutionen blev der tillige lagt me­

gen vægt på industrialiseringen, som nok investeringsmæssigt blev begun­

stiget på landbrugets bekostning.

Socialiseringen har medført mo­

mentvis tilbagegang og tragiske hæn­

delser, men fremskridtene i det mo­

derne landbrug er uomtvistelige, og nogle af de indvundne økonomiske og driftsmæssige fordele er åbenbare.

Herunder den kendsgerning, at Sov­

jetunionens landbrug, som for stør­

stedelen tidligere bestod af primitive småbrug med jordtilliggender på un­

der 5 ha, i dag er samlet i enheder af en størrelse, som muliggør rationali­

sering. Det er en proces, som nogle vesteuropæiske landbrugsområder først nu står ved indgangen til. På den permanente landbrugsudstilling i Kiev oplyses, at produktionen pr.

arealenhed i Ukraine er steget med 12 pct. i de sidste 5 år.

Til systemets mindre fordelagtige sider hører måske et vist bureau­

krati og muligheden for, at den auto­

ritære ledelses eventuelle fejlvurde­

ringer kan få vidtgående konsekven­

ser. Eksempler herpå er Lysenkos politisk understøttede teorier, som for en periode førte forædlingsforsk­

ningen ind i en blindgade, og Khrustjevs tildels fejlslagne land­

brugspolitik, der i LT.S.S.R. oftest an­

gives som hovedårsagen til hans fald.

(Khrustjev søgte bl. a. i LTkraine at gennemtrumfe majsdyrkning på an­

dre kornsorters bekostning, hvilket flertallet af agronomer ikke mener, der var rimelig basis for).

En kolchoz er betegnelsen for et landbrugskollektiv, d.v.s. en koope­

rativ sammenslutning af producen­

ter, som i fællesskab dyrker et vist areal statsejet jord. LTdbyttet deles, når visse afleveringsnormer er op­

fyldt, efter arbejdsindsats beregnet kvalitativt og kvantitativt.

Kollektivbrugenes antal er efter krigen reduceret stærkt ved sam­

menlægninger, således at gennem­

snitsstørrelsen nu opgives til ca. 6000 ha og ca. 350 husholdninger pr. be­

drift.

Sovchozer er statsbrug, som kan sammenlignes med industrivirksom­

heder, der beskæftiger lønarbejdere.

De repræsenterer den af regeringen foretrukne driftsform, og deres an­

tal er stigende som følge af kolcho- zers overgang til statsdrift og nyop­

dyrkninger, som bl. a. finder sted i Kazachstan. Der findes i dag ca. 7000 sovchozer omfattende et samlet areal på 60 mill. ha.

Landbrug på 37.000 ha

Et besøg på statsbruget »Sovjet- Rusland« gav anledning til følgende notater:

Sovchozen, der selv efter russisk målestok er meget stor, omfatter 37.000 ha heraf 30.000 under plov.

Den er beliggende på Kalmukstep­

pen ca. 40 km fra Volgograd og i det mest tørre område mellem Volga og Don. Normal nedbør i form af regn ca. 280 mm årligt. Nedbør som sne ikke oplyst. Tør vind og vinderosion kan jævnligt forekomme.

De vigtigste afgrøder er: hvede, byg, majs, kulturgræs og lucerne. I omdriften indgår 5000 ha brak. 1000 ha kan vandes fra en kanal mellem de to floder, og der dyrkes 300 ha med kartofler og grønsager, så en pålagt leveringskvota til byen Volgo­

grad kan opfyldes.

Husdyrbruget omfatter 7000 stk.

kvæg heraf 1/3 malkekøer og 20.000 høns. Normalt anvendte gødnings­

mængder er 300 kg NPK-gødning pr. ha + staldgødning.

Sovchozen beskæftiger 1300 perso­

ner og ledes af en direktør med spe­

cialuddannelse i maskiner og teknik samt af en chefagronom, der assiste- res af 4 agronomer, alle med en 4- årig teoretisk uddannelse.

Fra hovedkontoret er der telefon­

forbindelse til forskellige stationer

og kantiner i marken. Maskinparken omfatter 30 mejetærskere og 125 traktorer med gummihjul eller lar­

vefodsbælter; de sidste anvendes om foråret for at mindske strukturska­

der.

I alt 1140 ha beslaglægges af plant­

ninger, som skal hindre vind- og vanderosionen. Længden af egentlige læhegn udgør 350 km. Hegnene er 8-10 m høje og består af Turkestan- elm, (Ulmus pinnata ramosa) med underplantning af guldribs (Ribes aureum).

Disse to meget tørkeresistante ar­

ter danner udmærkede 4-rækkede hegn, som konstant renholdes ved jordbearbejdning, idet rækkeafstan­

den er 3 m. Den indbyrdes afstand mellem hegnene er 1000 m.

Funktionærerne anser læhegnene for nyttige og påkrævede. De oply­

ste, at den teoretisk rigtige afstand ville være 250 m, men at markerne i så fald ville blive for små. Den fak­

tiske afstand er derfor et beregnet kompromis mellem dyrkningsmæs­

sige fordele og arbejdsmæssige ulem­

per.

Dokuchaev - den russiske Dalgas De russiske stepper har aldrig bå­

ret skov. En undtagelse herfra er na­

turligvis skovsteppen, hvor trævæk­

sten til gengæld har været udsat for en så hårdhændet udnyttelse, at læ­

plantning i dag er en påkrævet land­

brugsmæssig kulturforanstaltning.

Tanken om at forbedre dyrknings­

kårene ved træplantning er imidler­

tid ikke ny. Allerede under steppens opdyrkning gjorde man sig forestil­

linger om nytten ved en kombination af skovdrift og landbrug (agro - silvi­

culture). I sidste halvdel af 1700-tal- let indvandrede tilhængere af en tysk religiøs sekt (Mennonitterne).

I*«

Halvørken-område ved Volga. Sandflugt søges forhindret ved tilplantning bl. a. med skovfyr. En del af den naturlige vegetation er en slags marehalm. (Elymus gigan- teus).

De fik af Katharina II tilladelse til at opdyrke steppearealer under den forudsætning, at hver familie plan­

tede 1 ha skov. Det blev herved fast­

slået, at træplantning på sort jord var mulig, når gennemført omhyggelige metoder (såkaldt havekultur) toges i anvendelse.

Fremsynede godsejere gjorde sig fortjent ved på deres jorder at an­

lægge plantninger, som afgav ek­

sempler til efterfølgelse. Digteren Gogol (1809-52) har i romanen »Døde sjæle« portrætteret en af disse pio­

nerer (Lomikovskii) og nævner bl. a., at »hans plantninger ikke alene gi­

ver brændsel og tømmer, men tillige medvirker til at fastholde markernes fugtighed - og at hans marker derfor ikke skades af tørken«.

De glimrende resultater af sådanne foregangsmænds bestræbelser resul­

terede i, at regeringen blev interes­

seret, og forstmanden Graff fik i 1843 betroet den opgave at under­

søge mulighederne for træplantning i større omfang på stepperne og i for­

bindelse hermed at studere egnede træarter og metoder. Tanken var at forbedre klimaet ved skovplantning, og endnu bestående egeskove er vid­

nesbyrd om denne indsats.

I året 1891 indtraf en uhørt tørke, som ødelagde alle afgrøder og gav stødet til et fornyet initiativ, idet re­

geringen i 1893 iværksatte et omfat­

tende undersøgelsesprogram. Ekspe­

ditioner omfattende et stort antal deltagere blev under ledelse af V.

Dokuchaev udsendt for at udforske steppen og udvikle metoder til for­

bedring af vandhusholdningen.

I Dokuchaevs rapport blev der for første gang anvist et komplet system til bekæmpelse af tørke, sandstorm og tør vind. Foruden forslag om byg­

ning af vandreservoirer og anvisning af egnet jordbehandling blev der til­

rådet etablering af et bestemt for­

hold mellem dyrket jord, eng og skov. Lægivende plantninger var det vigtigste programpunkt, og værdien af smalle læbælter blev stærkt frem­

hævet.

Ekspeditionen medførte oprettelse af særlige forsøgsstationer i Voro­

nezh-, Lugansk- og Donetskregioner- ne, hvor de foreslåede principper blev praktiseret med lovende resul­

tater. Den økonomiske krise omkring århundredskiftet bevirkede dog, at dette reformprogram blev delvis skrinlagt, og at bevillingerne til sta­

tionernes drift blev stærkt beskåret.

Fremskridtene var indtil 1930 be­

skedne. I 1917 kunne længden af samtlige læhegn i Ukraine således opgøres til 1500 km. Efter kollektivi­

seringen blev der i 1930 oprettet et net af forsøgslandbrug, hvor læets virkninger på vinderosion og udbytte blev studeret under anvendelse af videnskabelig metodik. Ledelsen af læplantningsprojektet i Ukraine blev da underlagt det i denne artikels ind­

ledning omtalte institut for land­

brugs-skovbrug i Kharkov.

1 mill, ha med læhegn

Der blev nu iværksat mere indgå­

ende forsøg med træer og buske, li­

gesom blandingsforhold i læhegn blev studeret. Kollektivbrugene blev inddraget, og arbejdet fik et betyde­

ligt omfang, men resultaterne blev ofte forringet ved uegnede metoder og mangelfuld pasning, plantemangel eller ringe plantekvalitet.

Det kommunistiske partis Cen­

tralkomité resolverede i 1938, at plantningsarbejdet skulle fremskyn­

des i overensstemmelse med Doku- chaevs planer, men krigen og den ty­

ske invasion bevirkede en ny forsin­

kelse. Der var på dette tidspunkt an­

lagt 500.000 km læhegn i hele U.S.S.R.

Ved femårsplanen for 1946-50 blev det for samtlige kolchozer og sov- chozer gjort obligatorisk at etablere læplantning i henhold til forskrifter, der udarbejdes ud fra en vurdering af hvert områdes behov for plant­

ning. Denne bestemmelse blev for­

nyet og udvidet i det senest vedtagne program for landbrugets udvikling og bekæmpelse af vind- og vandero­

sion 1967.

Ifølge disse vedtagelser skal alle steppe- og skovsteppearealer forsy­

nes med et komplet netværk af læ­

hegn, hvis bredde ikke må overstige 15 m, og som skal indpasses i mark­

skifterne på formålstjenlig måde.

Det ser ud til, at denne plan er fulgt meget energisk op. I U.S.S.R.

er der i alt etableret 1 mill, km læ­

hegn, heraf i Ukraine 340.000 km. Da hegnenes gennemsnitsbredde anslås til 10 m, kan det beslaglagte jord­

areal ligeledes beregnes til at udgøre 1 mill. ha.

Resultaterne er iøjnefaldende. Fra fly kan det ses, at mægtige arealer gennemkrydses af læhegn i et regel­

mæssigt mønster, der egentlig kun adskiller sig fra det vestjyske hegns­

net ved markernes mere regulære form, hegnenes større men regel­

mæssige afstand samt derved, at der næsten udelukkende er anvendt løv­

træer.

Læhegn kontra brede skovbælter

Meddelelser om brede skovbælter som den væsentligste bestanddel af russisk læplantning har her i landet vakt nogen forundring og har kunnet føre til den anskuelse, at tankegan­

gen i det russiske projekt afviger stærkt fra de hjemlige begreber om rationel læplantning.

Forklaringen er, at der i U.S.S.R.

er tale om to forskellige projekter, hvoraf det ene tildels har udviklet sig af det andet - og gradvis har stil­

let det første helt i skyggen. Ikke ulig den måde, hvorpå læhegnene hos os har deres udspring i Dalgas’

tanke om skovbælter og plantager til læ for dyrkede marker.

De brede russiske skovbælter er hos os blevet et begreb, hvis realitet ikke står i rimeligt forhold til det enorme omfang af den systematisk gennemførte plantning af smallere markhegn og læbælter.

Ideen til de brede skovbælter op-