Unge og alkohol

(1)

(2)

- En baggrungsrapport

Nynne J.S. Frederiksen, Sunniva L. Bakke, Claudia W. Jürgensen, Anne-Marie Nielsen, Ditte J. Rasmussen, Peter Dalum og Per Kim Nielsen

Kræftens Bekæmpelse •Projekt Unge & Alkohol

(3)

Nynne J.S. Frederiksen Sunniva L. Bakke Claudia W. Jürgensen Anne-Marie Nielsen Ditte J. Rasmussen Peter Dalum Per Kim Nielsen Grafi sk tilrettelæggelse:

Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2012

Forebyggelses- og dokumentationsafd.

Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 Omslag og tryk:

Erhvervsskolernes Forlag ISBN: 978-87-7082-334-0

Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse.

www.cancer.dk/webshop

Alle rettigheder forbeholdes.

Rapporten er støttet af midler fra Sundhedsministeriets Tips- og Lotto- midler

(4)

Indhold

Forord 5

Indledning 9 Danske unges alkoholforbrug 15

Alkohol og sundhed 29

Unges alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko 41 Determinanter for unges alkoholadfærd 51

a. Kvantitative undersøgelser i Danmark 54 b. Kvalitative undersøgelser i Danmark 62 c. Kvantitative og kvalitative undersøgelser i udlandet 66

Interventioner i Danmark 73 Interventioner i udlandet 93 Sammenfatning af hovedkonklusioner 101 Anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse 105 Bilag 109

Bilag 1 - Oversigt over interventioner i Danmark 111 Bilag 2 - Oversigt over ’Ung og Sund’ tiltag 114 Bilag 3 - Oversigt over interventioner i udlandet 116

Referenceliste 129

(5)

(6)

Forord

(7)

(8)

7

I denne baggrundsrapport er der indsamlet viden om danske unges alkoholforbrug, sundhedskonsekvenser ved alkohol, trivsel og risiko, determinanter for unges alkoholadfærd samt eksisterende interventioner på alkoholområdet og disses effekter. Denne viden vil fungere som fundament for Kræftens Bekæmpelses videre arbejde med indsatser i forhold til unge og alkohol, således at fremtidige indsatser bygger på allerede eksisterende viden og erfaring. Formålet med baggrundsrapporten er primært at:

• Få opstillet en profi l af danske unges alkoholdebut og alkoholforbrug.

• Få viden om determinanter for unges alkoholadfærd.

• Få overblik over eksisterende tiltag og effekten af disse samt indsamle viden om metoder og strategier anvendt i succesfulde indsatser.

Ud over indsamling af viden fra Danmark, er der inddraget internationale erfa- ringer og viden, hvor dette er fundet relevant, f.eks. ved afdækningen af determinanter for unges alkoholadfærd. Der er endvidere indsamlet viden omkring internationale interventioner på området, der er evalueret og offentliggjort i vi- denskabelige databaser og tidsskrifter. Det er nødvendigt med visse forbehold, når internationale forhold sammenlignes med danske forhold, da den danske alkoholkultur og de strukturelle omstændigheder omkring alkohol adskiller sig betydeligt fra andre europæiske lande.

Baggrundsrapporten afsluttes med en række anbefalinger til, hvordan der frem- adrettet kan arbejdes forebyggende med unge og alkohol, særligt i forhold til ønsket om at udskyde danske unges alkoholdebut samt nedsætte det eksisterende høje alkoholforbrug. Anbefalingerne er primært udarbejdet med afsæt i baggrundsrapportens indhold og bygger således på den viden, der på nuværende tidspunkt vurderes kan have en effekt på unges alkoholadfærd. Anbefalingerne er ikke endegyldige, da der generelt er stor mangel på evidensbaserede evaluerin- ger af de allerede gennemførte danske interventioner. Der er således behov for udvikling af veltilrettelagte interventioner, som kan evalueres, så der kan skabes større evidens for succesfulde alkoholindsatser i forhold til unge.

Baggrundsrapporten er udarbejdet i Kræftens Bekæmpelses Forebyggelses- og Dokumentationsafdeling i Projekt Børn, Unge & Rygning. En stor tak skal lyde til en række personer, både i og uden for Kræftens Bekæmpelse, der i forbindelse med baggrundsrapportens udarbejdelse har været behjælpelige med informatio- ner, materialer samt sparring i forhold til baggrundsrapportens indhold.

Udviklingen af baggrundsrapporten er støttet af tips- og lottomidler fra Ministe- riet for Sundhed og Forebyggelse.

(9)

(10)

Indledning

(11)

(12)

11

1

Alkohol er en velintegreret del af den danske kultur som nydelses- og rusmiddel. Dette ses blandt andet i Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2005 (SUSY-2005), foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), hvor 48,7 % af den danske befolkning fra 16 år og opefter oplyser, at de, indenfor den seneste måned, ved mindst én lejlighed har drukket fem genstande eller derover – det såkaldte binge-drinking – et drikkemønster særligt aldersgruppen fra 16-24 år ud- øver. Endvidere viser undersøgelsen, at 14,3 % af respondenterne har overskre- det Sundhedsstyrelsens nuværende høj-risiko genstandsgrænser inden for den seneste uge (2). Dette svarer til, at minimum 500.000-600.000 danskere ugentligt drikker over høj-risiko genstandsgrænserne – et tal der sættes helt op til 860.000 ifølge en undersøgelse fra 2008, ligeledes udført af SIF (3). Den Nationale Sund- hedsprofi l 2010 - hvordan har du det? viser, at 13,3 % og 8,0 % af henholdsvis mænd og kvinder overskrider Sundhedsstyrelsens høj-risiko genstandsgrænser, hvilket svarer til i alt 10,6 % af den danske befolkning fra 16 år og opefter (4).

Danske unge har det højeste alkoholindtag i Europa. European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) fra 2007 viser, at 73 % af de 15-16-årige danske unge har drukket sig fulde mindst én gang i løbet af den seneste måned. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor det tilsvarende gennemsnitlige tal er 39 % (5). I Den Nationale Sundhedsprofi l 2010 – hvordan har du det? ses det, at 22,2 % af de 16-24-årige mænd drikker over høj-risiko genstandsgrænsen, mens det for kvinderne i samme aldersgruppe er 18,8 % (4).

Alkohol er et giftigt stof, klassifi ceret som carcinogent, som er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme. Utallige undersøgelser, eksperter og forske- re har igennem en årrække valideret, at der fi ndes signifi kante sammenhænge mellem alkoholforbrug og en række alvorlige sygdomme, herunder forskellige former for kræft. Der er således videnskabelig evidens for en forøget risiko for Sundhedsstyrelsen ændrede i august 2010 alkohol genstandsgrænserne. I dag erklærer Sundhedsstyrelsen, at et lav-risiko forbrug er lig 14/7 ugentlige genstande for henholdsvis voksne mænd og kvinder, mens et høj-risiko forbrug er lig 21/14 ugentlige genstande for henholdsvis voksne mænd og kvinder (1). I Danmark defi neres en genstand ved 12 gram ren alkohol, hvilket svarer til f.eks. en almindelig øl eller et glas vin (12,5 cl). Defi nitionen på en genstand varierer dog fra land til land. Når der i det følgende refereres til en genstand, er det i forhold til denne danske forståelse af en genstand. I nogle tilfælde, særligt i forbin- delse med gennemgangen af udenlandske undersøgelser, vil alkohol dog blive angivet i gram i stedet, for således at sikre et reelt sammenligningsgrundlag.

(13)

alkoholrelateret død ved et alkoholindtag, der overstiger Sundhedsstyrelsens høj- risiko genstandsgrænser (2;4;6). Det anskues, at der årligt er 3000 dødsfald, som er direkte eller indirekte relateret til forhøjet alkoholindtag, hvilket svarer til 5 % af alle dødsfald i Danmark. Endvidere vurderes det, at personer med et alkoholforbrug over høj-risiko genstandsgrænserne i gennemsnit dør 4-5 år for tidligt (7).

Selvom sammenhængen mellem alkohol og en række sundhedsskadelige konsekvenser, særligt indenfor de seneste ti år, er blevet belyst af fl ere organisationer indenfor sundhedsområdet, såsom Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, SIF mv., er dette ikke blevet omsat til betydelige ændringer i danskernes alkoholforbrug. Alkoholens status som sundhedsfarlig er kompliceret af en generel uvidenhed blandt befolkningen samt det udbredte kendskab til de få positive virkninger af et let til moderat forbrug (8). Det kan derfor fastslås, at danskernes generelle alkoholadfærd, og de dertilhørende skadelige virkninger af alkohol, er en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer i Danmark (9). Det sund- hedsmæssige incitament til at nedsætte danskernes høje alkoholforbrug er tydeligt, og der ligger her et stort oplysnings- og forebyggelsespotentiale.

På baggrund af det høje alkoholforbrug i Danmark, særligt blandt de unge, og alkohols kræftfremkaldende effekt, ønsker Kræftens Bekæmpelse at påbegynde en forebyggende indsats på alkoholområdet. Det er aktuelt, at sætte ind på netop hos unge, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og binge-drinking i ungdomsårene øger sandsynligheden for et højt alkoholforbrug senere i livet (10). En alkoholindsats blandt unge kan dermed medvirke til at forebygge en række problemer på kort sigt, men i høj grad også på langt sigt, da fundamentet for fl ere negative alkoholkonsekvenser støbes i ungdommen. Desuden er der bred opbakning i befolkningen til, at der udvikles indsatser i forhold til mini- mering af unges alkoholforbrug, eksempelvis går 64 % af danskerne ind for, at alkoholgrænsen for salg af al alkohol til unge hæves til 18 år (8).

Kræftens Bekæmpelse ønsker at opstille et solidt videns- og evidensbaseret fundament for det videre forebyggende arbejde med unge og alkohol, og vil derfor i denne baggrundsrapport præsentere en række relevante fund i forhold til danske unges alkoholforbrug, for således at danne et overblik unges alkoholforbrug, alkohol og sundhed, for hermed at tydeliggøre sammenhængen mellem alkohol og en række negative sundhedskonsekvenser, unges alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko, for at se hvilke negative og positive indvirkninger alkohol kan have for de unge, determinanter for unges alkoholadfærd for at belyse, hvilke determinanter, der har be- tydning for unge i forhold til alkohol samt eksisterende interventioner på området, for således at kortlægge allerede eksisterende tiltag og effekten af disse.

Hvert afsnit indledes med en metodisk afklaring, der fastlægger, hvorledes data er indsamlet. I afsnit 2 fremsættes først en række fakta omkring alkoholforbruget

(14)

13

blandt unge danskere, herunder med fokus på de 11-15-årige samt de 16-20-åri- ge. Dernæst beskrives alkohols sundhedsmæssige konsekvenser med særligt fokus på kræft i afsnit 3. I afsnit 4 gennemgås alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko blandt de unge. Herefter præsenteres en række determinanter for alko- holadfærden blandt unge i afsnit 5. I afsnit 6 og 7 kortlægges interventioner på alkoholområdet samt effekten af disse i henholdsvis dansk og international kontekst. Endelig afrundes rapporten med en sammenfatning af de præsenterede fund samt en række anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse i forhold til det videre forebyggende arbejde omhandlende unge og alkohol.

1

(15)

(16)

Danske unges

alkoholforbrug

2

(17)

(18)

17

2

Metode

I det følgende afsnit gennemgås en række fakta omhandlende danske unges alkoholforbrug, hvor data er indsamlet fra større danske rapporter. Der er søgt efter rapporter hos følgende:

• Danmarks Statistik

• Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

• Statens Institut for Folkesundhed

• Sundhedsstyrelsen

Følgende søgeord er anvendt i forbindelse med søgninger i de ovenfor nævnte instansers hjemmesider: alkohol, unge, alkoholforbrug, alkohol + unge, alkohol + forbrug, alkohol + Danmark, alkoholforbrug + Danmark, alcohol, alcohol + health, alcohol + disease.

Kriterierne for udvælgelsen af relevante rapporter var, at de omhandlede danske unges alkoholforbrug i aldersgruppen 10-25 år. Søgningen begrænsede sig endvidere til de senest opdaterede undersøgelser samt udgivelser skrevet på dansk og engelsk.

Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i de udvalgte undersøgelser og derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gennemgås relevante fund, herunder med fokus på de 11-15-årige og alkohol, alkoholforbrug og binge- drinking hos de 11-15-årige, de 16-20-årige og alkohol, alkoholforbrug og binge-drinking hos de 16-20-åriges samt sammenhængen mellem unge storforbrugere og voksne storforbrugere.

De 11-15-årige og alkohol

Danske unge starter med at drikke alkohol tidligt. Sundhedsstyrelsens ”Under- søgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008” fra 2010¹ viser således, at mange unge stifter bekendtskab med alkohol allerede i 11-års alderen, hvor en stor del har deres alkoholdebut, herunder 30 % af drengene og 14 % af pigerne, jf. fi gur 1. og fi gur 2 (11). Herefter følger en successiv stigning i forhold til alder og alkoholdebut, hvilket kulminerer i, at 90 % af de 15-årige drenge og 93 % af de 15-årige piger, har haft deres alkoholdebut. I forhold til de forskellige under- søgelsesår i hver aldersgruppe, ses der over tid relativt stabile tendenser.

1 Undersøgelsen er foretaget ca. hvert år siden 1997. I 2002 ændrede man på en række af spørgsmålene i undersøgelsen, hvorfor der af metodiske grunde i nogle af fi gurerne kun er medtaget resultater for 2002 og herefter.

(19)

Dog er der fl ere udsving, f.eks. i undersøgelsen fra 2008, hvor ca. 10 % fl ere af både de 11-årige og 12-årige drenge har haft deres alkoholdebut i forhold til undersøgelsen i 2006. Dette mønster kan også identifi ceres hos pigerne i samme aldersgruppe (11).

Figur 1: Alkoholdebut, 11-15-årige drenge.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: ”Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997- 2008” (11).

Figur 2. Alkoholdebut, 11-15-årige piger.

(20)

2

Ser man nærmere på ”Skolebørnsundersøgelsen 2010”², en undersøgelse af 11-15-åri- ges sundhedsvaner, ses der nogle variationer i forhold til alder og alkoholindtag.

Over hele linjen ses generelt højere procentsatser i forhold til, hvornår de unge har prøvet at drikke alkohol, jf. fi gur 3., sammenholdt med Sundhedsstyrelsens ovenfor omtalte undersøgelse.

2 I 2010 blev Skolebørnsundersøgelsen gennemført for ottende gang. Skolebørnsundersøgel- sen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt ”Health Behaviour in School- aged Children (HBSC) – a World Health Organization (WHO) Collaborative Cross-national Study” (12).

19

(21)

Figur 3. Procent som har prøvet at drikke alkohol, 1984-2010.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet: ”Skolebørnsundersøgelsen 2010” (12).

(22)

21

2

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen har f.eks. 67 % 13-årige piger i 2002 prøvet at drikke alkohol, mens dette er faldet til 50 % i 2006. I forhold til de 13-årige drenge har 76 % prøvet at drikke alkohol i 2002, hvilket er faldet til 53 % i 2006³. Hos de 15-årige ses ligeledes et fald, dog langt mindre tydeligt (12). Disse resultater varierer i forhold til Sundhedsstyrelsens undersøgelse. Dog kan der argumente- res for, at baggrunden for variationerne i resultaterne, er baseret på forskellige metodiske tilgange, hvorfor man skal være påpasselig med at sammenholde resultaterne. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse fokuseres der på alkoholdebut i forhold til, hvornår man har drukket én hel genstand. Skolebørnsundersøgelsen ser ”blot” på, hvorvidt man har indtaget alkohol. Det kan formodes, at fl ere har smagt alkohol, uden nødvendigvis at indtage en hel genstand, hvilket kan være en af årsagerne til, at Skolebørnsundersøgelsens procenter er højere.

Alkoholforbrug og binge-drinking hos de 11-15-årige

I forlængelse af ovenstående, fokuseres der i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af de 11-15-åriges livsstil fra 2010 også på begrebet binge-drinking, der kan vise, hvor udbredt det er at drikke for at beruse sig blandt de helt unge. Resultaterne fra 2008 viser, at det især blandt de ældre i denne aldersgruppe er populært at drikke fem genstande eller mere. Således har 52 % af de 15-årige drenge og 65

% af de 15-årige piger drukket fem genstande eller mere på én gang inden for de seneste 30 dage, jf. fi gur 4 og 5. I perioden 1998-2006 er andelen af både 11-15-årige piger og drenge med dette drikkemønster overordnet været faldende.

Resultaterne fra 2008 tenderer til, at drengenes binge-drinking i de forskellige aldersgrupper har stabiliseret sig nogenlunde, hvorimod andelen af piger, der har drukket fem genstande eller mere på én dag, særligt for de 14-15-åriges vedkommende, er steget markant i forhold til de to forudgående undersøgelser i 2005 og 2006 (11).

Figur 4. Binge-drinking, 11-15-årige drenge.

3 Der forefi ndes desværre ikke tal for 2010 for de 11-13-årige piger og drenge i forhold til, om de har prøvet at drikke alkohol (12).

(23)

Figur 5. Binge-drinking, 11-15-årige piger.

Det høje alkoholforbrug er ligeledes identifi ceret i Skolebørnsundersøgelsen 2010. Her fokuseres der ikke på begrebet binge-drinking, men på hyppigheden af alkoholforbruget hos de 11-15-årige med fokus på ugentligt alkoholforbrug.

Det er primært de 15-årige, der har et ugentligt alkoholforbrug, jf. fi gur 6. Flere drenge, 28 %, drikker ugentligt i forhold til piger, 19 % (12). Dog ses en positiv tendens, idet man efter 2002 kan identifi cere et fald i antallet af 15-årige, der drikker alkohol ugentligt.

(24)

2

Figur 6. Procent som drikker alkohol ugentligt, 1984-2010.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet: ”Skolebørnsundersøgelsen 2010” (12).

23

(25)

Om end danske unge fortsat drikker relativt meget i forhold til andre europæiske unge, kan der således anskues en positiv udvikling, som er vigtig at have for øje i det videre arbejde med forskning om og forebyggelse af unges alkoholforbrug.

De 16-20-årige og alkohol

Alkohol fortsætter med at være en stor del af de unges kultur. Dette ses blandt andet i MULD-rapporten fra 2008 (13), der bygger på en række undersøgelser af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til køn og alder, men ikke i forhold til uddannelse. Tabel 1 på næste side viser, at hele 94 % af de 16-20-årige drikker alkohol. Der er ingen forskel mellem drenge og piger, og den høje procentsats er gennemgående i alle de medtagne aldersgrupper (13).

MULD Nr. 7’s resultater viser tydeligt, at det at drikke alkohol er en udbredt adfærd blandt de unge. Det er nærmest afvigende, hvis man ikke drikker. Disse resultater underbygges i Den Nationale Sundhedsprofi l fra 2010, der dog opere- rer med en lidt bredere aldersgruppe. Det fremgår således, at den aldersgruppe, der oftest drikker mere end Sundhedsstyrelsens høj-risiko genstandsgrænser, er de 16-24-årige mænd og kvinder (4).

Alkoholforbrug og binge-drinking hos de 16-20-årige

MULD-rapporten fra 2008 ser ligeledes på alkoholforbrugsmønstre, herunder binge-drinking, hos de 16-20-årige.

Tabel 2 på næste side viser, at størstedelen af de unge mindst én gang har drukket fem eller fl ere genstande ved samme lejlighed inden for de sidste 30 dage.

For drengenes vedkommende, er der tale om i alt 74,9 %, mens der for pigernes vedkommende er tale om i alt 70,3 %. Lignende resultater gør sig gældende i Den Nationale Sundhedsprofi l fra 2010, der viser at 63,5 % af 16-24-årige mænd jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, mens dette gør sig gældende for 53,5 % af kvinderne, hvilket hermed viser en forskel mellem køn- nene (4). Procentsatserne er her lavere i forhold til i MULD-rapporten fra 2008, hvilket blandt andet kan skyldes de varierende aldersinddelinger i de to studier.

(26)

25

2

Tabel 1. Procentdel af 16-20-årige unge, der drikker alkohol. Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD Nr. 7” (19). Tabel 2. Procentdel af 16-20-årige, som har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed indenfor de sidste 30 dage. Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD Nr. 7” (13).

(27)

Nedenstående fi gur 7 viser procentdelen af 16-20-årige, der mindst tre gange har drukket mere end fem genstande ved en lejlighed indenfor de sidste 30 dage over tid⁴. Herunder ses en forholdsvis stabil udvikling fra 2001 til 2004 hos drengene, hvor omkring 53 % har drukket i dette omfang. Fra 2000 til 2001 ses et fald på 5 %, mens der fra 2004 til 2006 ses et fald på 7 %. I 2006 ses et fald i forhold til binge-drinking, idet der her kun er tale om 44 %. Fra 2006 til 2008 ses ydermere et fald, hvilket dog skal tages med forbehold pga. den ændrede metodiske tilgang til undersøgelsen. For pigernes vedkommende ses der fra 2000 til 2003 en nedad- gående tendens på i alt 8 %. I 2004 ses et mindre opsving, hvorefter dette i 2006 ender på 29 %. Denne tendens ser ud til at fortsætte, når der ses på 2008, om end der igen skal tages forbehold for sammenligningsgrundlaget. For drengene har der dermed været et samlet fald på 16 % fra 2000 til 2008, mens der for pigerne har været et samlet fald på 6 % i denne tidsperiode.

Figur 7. Procentdel af 16-20-årige, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed indenfor de sidste 30 dage.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008.

MULD Nr. 7” (13).

4 Det skal bemærkes, at tallene fra 2008 ikke er direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år pga. metodeskifte i dataindsamlingen, hvorfor der skal tages forbehold herfor.

(28)

2

Figur 8. Procentdel af 16-20-årige, der drak mere end genstandsgrænsen for voksne i ”sidste uge”, 2000-2008.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008.

MULD Nr. 7” (13).

Ovenstående fi gur 8 viser, hvor stor en del af de 16-20-årige, der har drukket mere end høj-risiko genstandsgrænserne i ”sidste uge” over tid. Der ses generelt en stabil udvikling fra 2001 og frem til 2006. I forhold til pigerne har ca. 12 % drukket over høj-risiko genstandsgrænsen indenfor den sidste uge. For drengenes vedkommende, er det i denne tidsperiode omkring 20 %, der har drukket over høj-risiko genstandsgrænsen indenfor den sidste uge. I 2008 ses ikke de store ændringer i forhold til pigerne, mens der hos drengene ses et fald til 13 %, hvilket umiddelbart tyder på en positiv udvikling. Dog er det her vigtigt atter at have blik for de metodemæssige ændringer i dataindsamlingen netop i 2008, idet dette vanskeliggør sammenligneligheden med de foregående år.

Sammenhæng mellem unge storforbrugere og voksne storforbrugere

Ovenstående resultater viser tydeligt, at alkohol, allerede fra en meget tidlig alder, er en naturlig del af unge danskeres hverdag og miljø. Udover at starte tidligt, er der en stor del af de unge, der drikker meget, særligt i 16-20-års alderen. Flere eksperter har i forlængelse heraf, noteret, at unge med et stort forbrug, senere vil have øget sandsynlighed for at tilhøre den gruppe af voksne med et stort forbrug (14;15).

27

(29)

Sammenfatning

Ovenstående gennemgang viser, at danske unges starter meget tidligt med at drikke. I gruppen af 11-15-årige, har en lille del af de unge således haft deres alkoholdebut allerede i 11-12-års alderen, mens næsten alle har prøvet at drikke alkohol, når de er blevet 15 år. Endvidere har et godt stykke over halvdelen af de 15-årige drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Iblandt gruppen af 16-20-årige, har stort set alle prøvet at drikke alkohol, mens mere end 3/4 har drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Særligt de 16-20-årige drenge har et hyppigt og omfattende alkoholforbrug. Flere undersøgelser har påpeget sammenhængen mellem unge storforbrugere af alkohol og et storforbrug af alkohol som voksen, hvilket understøtter værdien af at fokusere særligt på alkoholforebyggelsesind- satser målrettet unge.

(30)

Alkohol og

sundhed

(31)

(32)

31

3

Metode

Følgende afsnit omhandler alkohols sundhedskonsekvenser og bygger på data fra større danske rapporter samt danske og internationale publikationer på om- rådet. Der er søgt på undersøgelser følgende steder:

• Kræftens Bekæmpelse

• PubMed

Følgende søgeord er anvendt: alkohol, alkohol + sundhed, alkohol + sygdomme, alkohol + kræft, alcohol, alcohol + health, alcohol + disease, alcohol + cancer.

Kriterierne for udvælgelsen af relevante rapporter og publikationer var, at de byggede på danske data eller udenlandske data bearbejdet i forhold til dansk kontekst. Søgningen begrænsede sig endvidere til de senest udgivne rapporter og publikationer samt udgivelser skrevet på dansk og engelsk.

Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i udvalgte rapporter og publikationer og derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gen- nemgås relevante fund i undersøgelserne omhandlende alkohols sundhedskonsekvenser, herunder med fokus på kræft i bryst, mund og hals, lever og tarm, skrumpelever, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, indlæringsproblemer, overvægt, alkohol og hjernen, alko- hol og dødelighed samt mulige gavnlige effekter af alkohol.

Alkohols sundhedskonsekvenser

Som gennemgået i det foregående afsnit, er alkoholforbruget, særligt blandt unge, meget højt i Danmark. Dette kan på længere sigt medføre en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Blandt andet er alkohol blevet sat i forbindelse med kræftformer i mund, hals samt i den nedre mave-tarm kanal. Senest er der påvist en sammenhæng mellem et let forhøjet alkoholforbrug og brystkræft blandt kvinder (16). Langt de fl este danskere kender dog ikke til sundhedsrisiko- en ved et moderat til højt alkoholforbrug. Mandag Morgen har i samarbejde med Trygfonden udarbejdet den hidtil største samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Heraf fremgår det, at danskerne opfatter alkohol som sundt for ens fysiske og mentale helbred, og at alkohol ikke direkte forbindes med varige sundhedsskader (8). Kun 16 % af befolkningen kender til sammenhængen mellem alkohol og helbredsskader

(33)

for mere end halvdelen af de mest 22 veldokumenterede helbredsrisici⁵, og kun 6

% angiver, at de har kendskab til sammenhængen mellem alkohol og brystkræft.

Mange danskere mangler ligeledes klarhed om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens (forhenværende) genstandsgrænser er udtryk for et anbefalet forbrug, uskadeligt forbrug eller maksimum forbrug (8). Ifølge det internationale studie publiceret i BMJ i 2011, drikker 42,6 % af de danske mænd og 41,0 % af de danske kvinder i studiet mere end høj-risiko genstandsgrænserne. Data fra studiet er kohorte data, som ikke er repræsentative (17), hvilket der således skal tages forbehold for.

Alkohol og kræft

Flere undersøgelser viser en progressiv lineær sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for at udvikle en række kræftsygdomme. Disse omfatter især kræft i munden, spiserøret, struben, leveren samt brystkræft blandt kvinder og i mindre grad kræft i maven, tyktarmen og endetarmen. Derudover fi ndes der en række andre kræftformer, som muligvis også kan være relateret til forhøjet alkoholforbrug jf. fi gur 9⁶. På baggrund af de undersøgelser foretaget på om- rådet indtil nu, er der ikke fundet evidens for at kunne afvise, at selv et lille forbrug har betydning for ens kræftrisiko (6;18;18;19). Det er påvist, at den samlede kræftrisiko øges ved alle slags stigninger i dagligt forbrug af alkohol (17).

Endvidere viser fl ere undersøgelser, at alkohols og rygnings kræftfremkaldende effekter øges, hvis man udsættes for begge risikofaktorer samtidig (20). Et nyligt publiceret studie omkring sammenhængen mellem alkohol og kræft konkluderer, at et forbrug over de danske lav-risiko gentandsgrænser på 7/14 i mange tilfælde kan sammenkobles direkte med udviklingen af en stor del af kræfttilfældene, især i Vesteuropa (17).

Brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt danske kvinder med ca. 4000 til- fælde og ca. 1.300 dødsfald årligt (21). Som det ses i fi gur 9, er der øget risiko for udvikling af brystkræft ved et for højt alkoholforbrug. I undersøgelser indtil 1995 blev det oftest konkluderet, at der manglede evidens for denne sammen- hæng, men nyere forskning har vist, at blot et moderat alkoholforbrug kan være medvirkende til udvikling af brystkræft (6). European Prospective Investigation into

5 Lungebetændelse, epilepsi, brystkræft, knogleskørhed, menstruationsforstyrrelser, vækst af bryst hos mænd, hjerneblødning, kræft i mundhule, svælg og strube, betændelse i bugspyt- kirtelen, demens, nerveskader, for lav vægt, diarré, nedsat fertilitet hos kvinder, sukkersyge, nedsat fertilitet hos mænd, maveblødning, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, nedsat potens, alkoholisk psykose, leverskader(8).

6 Denne fi gur stammer fra en italiensk undersøgelse, foretaget af Corrao et al. 2004. Tallene er således ikke direkte applicerbare i forhold til dansk kontekst, men inddrages, da det vurderes, at de kan belyse nogle relevante tendenser.

(34)

33

3

Cancer and Nutrition (EPIC) er den hidtil største undersøgelse i Europa omkring alkohol og brystkræft. Her har man fulgt 274.688 europæiske kvinder, hvoraf 4.285 i løbet af 6,4 års opfølgning havde udviklet brystkræft. Gruppen af kvinder, som havde indtaget mere end 19 gram alkohol, havde 13 % større risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med den gruppe af kvinder, som drak maksimalt 1,5 gram alkohol per dag (16) - og eftersom tal fra SUSY-2005 viser, at næsten 15 % af danske kvinder i alderen 45-64 år ugentligt drikker mere end høj-risiko genstandsgrænsen for kvinder (14 genstande svarer til 168 gram alkohol), er undersøgelsens fund særligt relevant i Danmark (8;22). Denne tilsynela- dende beskedne forøgelse af risiko er af stor betydning, da næsten alle kvinder i Danmark drikker alkohol, og fordi brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark (20). Det positive fund ved EPIC-undersøgelsen er, at den viser, der er mulighed for at ændre ens risiko ved at nedsætte sit forbrug. Det er ens aktuelle alkoholforbrug, som har betydning for brystkræft, og ikke hvor meget man har drukket tidligere i livet. Risikoen falder således, så snart man nedsætter sit forbrug (16).

(35)

Figur 9. Forholdet mellem niveauerne af alkoholforbrug og risikoen for 14 kræfttyper.

Kilde: Corrao et al. 2004 (23).

Forholdet mellem stigende mængder alkohol og risiko (dvs. relativ risiko eller RR) for 14 kræfttyper. RR beskriver styrken i forholdet mellem en variabel (f.eks. alkoholforbrug) og en sygdom (f.eks. kræft). RR for sygdommen hos personer uden variablen (f.eks. afholdsfolk) er defi neret som 1,0. En RR blandt mennesker med variablen (f.eks. folk der drikker) større end 1,0 angiver, at variablen øger risikoen for sygdommen. Jo større værdi, jo større risiko. De her viste kurver blev fremskaffet ved at ind- passe visse statistiske modeller til dataene fra adskillige studier (dvs. en metaanalyse).

Blå punkterede kurver angiver 95 % konfi densintervaller; dvs. det RR-område, som med 95 % sandsynlighed vil vise en sand RR

(36)

35

3

Kræft i mund og hals

Nedenstående tabel 3 stammer fra en international undersøgelse og viser, at der er en forhøjet risiko for kræft i mundhule og svælg ved et højt alkoholforbrug.

Blandt kvinder er der næsten fem gange så stor risiko for at udvikle kræft i mund og svælg ved et forbrug på mere end 40 gram alkohol dagligt⁷ sammenlignet med en person, som kun drikker 0-19 gram dagligt. Risikoen for at udvikle kræft i spiserøret er mere end fordoblet for mænd ved et indtag på mere end 40 gram alkohol. Ligeledes er risikoen for kræft i strubehovedet blandt mænd næsten tre gange så stor ved et alkohol på 60 gram dagligt sammenlignet med en person, som højst drikker 40 gram alkohol dagligt (24).

Kræft i lever og tarm

Et højt alkoholforbrug kan endvidere være medvirkende årsag til udvikling af kræft i leveren. Kvinder, som drikker mere end 40 gram alkohol dagligt, har mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle leverkræft sammenlignet med kvinder, der drikker 0-19 gram alkohol dagligt. Flere undersøgelse vurderer endvidere, at der er en forhøjet relativ risiko på op til 10-20 % for tyktarms- og endetarmskræft ved et gennemsnitsforbrug på ca. 50 gram alkohol, når der sammenlignes med afholdsfolk (19;25).

Tabel 3. Relativ risiko for kræftsygdomme ved alkoholforbrug. 12 g. alkohol = 1 genstand.

Kvinder Mænd

Alkoholforbrug g/dag

0-19 20-39 40+ 0-39 40-59 60+

Kræftsygdomme Relativ risiko:

Kræft i mund og svælg 1,45 1,85 5,39 1,45 1,85 5,39

Spiserørskræft 1,80 2,38 4,36 1,80 2,38 4,36

Strubekræft 1,83 3,90 4,93 1,83 3,90 4,93

Leverkræft 1,45 3,03 3,60 1,45 3,03 3,60

Brystkræft for kvinder under 45 år

1,15 1,41 1,46

Brystkræft for kvinder på 45 år og over

1,14 1,38 1,62

Andre kræftformer 1,10 1,30 1,70 1,10 1,30 1,70

Kilde: Rehm et al. 2004 (24).

En række undersøgelser har desuden påvist en mulig multiplikativ effekt af alkohol og rygning, dvs. at kræftrisikoen ved alkohol skal ganges med kræftrisikoen ved rygning for derved at få den samlede risiko. Denne effekt forklares med, at alkohol virker som opløsningsmiddel for de kræftfremkaldende stoffer i tobaks- røg. De områder, som kommer i kontakt med alkohol og rygning samtidigt, er derfor særligt udsatte (21;26;27).

7 Som nævnt i indledningen svarer en genstand i Danmark til 12 gram ren alkohol.

(37)

Skrumpelever, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, indlæringsproblemer og overvægt

Foruden kræft, fi ndes der en række andre sundhedskonsekvenser, der kan følge af alkohol. Den hyppigste sundhedskonsekvens ved lang tids alkoholforbrug er skrumpelever. Risikoen stiger brat for både mænd og kvinder ved et højt forbrug.

Mænd, der drikker 42-69 genstande ugentligt har helt op til 14 gange så høj risiko for at udvikle skrumpelever i forhold til mænd, som drikker 1-6 genstande ugentligt (18). Skrumpelever er samtidigt en veletableret risikofaktor for leverkræft.

En undersøgelse af patienter med leverkræft fandt således, at omkring 80 % samtidigt havde skrumpelever (20).

Type 2 diabetes er en af de stofskiftesygdomme, hvor alkohols indvirkning er ble- vet livligt diskuteret. Generelt er det vanskeligt at sige noget sikkert om risikoen for type 2 diabetes ved alkoholindtagelse. Flere undersøgelser foreslår en U-formet eller J-formet sammenhæng, hvor et lille alkoholforbrug mindsker risikoen sammenlignet med total afholdenhed, mens et stort alkoholforbrug øger risikoen (6;18;19;21). Dette skyldes sandsynligvis, at alkohol øger insulinfølsomheden ved små mængder (blot 10-20 gram alkohol dagligt), og ligeledes kan være med til at nedsætte insulinresistens, selv blandt unge, som drikker alkohol (6).

Som beskrevet i Mandag Morgens undersøgelse af danskernes forhold til alkohol, angiver mange, at de tror, at alkohol er godt for hjertet og kredsløbet (8).

Forskningsmæssigt, er der uenighed i forhold til, hvorvidt alkohol øger risikoen for blodpropper i hjernen. Flere undersøgelser har vist, at et lille alkoholforbrug nedsætter risikoen, mens et stort forbrug øger risikoen, således at der dannes en J-formet kurve (6;28). Ifølge disse undersøgelser kan den positive effekt opnås ved et forbrug på omkring 12 gram alkohol dagligt (en genstand), og der ses ingen helbredsmæssige fordele ved et forbrug på over 20 gram alkohol per dag (knap to genstande) (19). Endvidere øger alkohol risikoen for forhøjet blodtryk, hvor risikoen stiger jo mere man drikker, således at man har 50 % større risiko for at udvikle for højt blodtryk, hvis man drikker 50 gram alkohol dagligt sammenlignet med, hvis man ikke drikker (18;28).

Alkohol kan have stor betydning for unge mennesker i voksealderen, idet alkohol kan føre til strukturelle ændringer i hippocampus, som er den del af hjernen, der har betydning for indlæring. Et stort alkoholforbrug tidligt i livet kan således forringe hjernens udvikling permanent og dermed medvirke til problemer med indlæring (29;30).

Det høje kalorieindhold i alkohol (1 gram alkohol indeholder 7 kcal) kan medvirke til overvægt med de dertilhørende risici. Sammenhængen mellem alkohol og overvægt er dog på ingen måde entydig, hvorfor der skal tages visse forbehold.

Nogle undersøgelser viser, at moderate mængder af alkohol øger energiindta- get på grund af alkoholens kalorieindhold og dets appetitforstærkende virkning.

(38)

37

3

Flere stofskifteundersøgelser har vist, at alkohol øger risikoen for vægtøgning og dermed udvikling af overvægt, hvor det ekstra fedt fortrinsvis sætter sig som abdominalfedme (18;31). Andre undersøgelser viser dog modsat, at alkohol i moderate mængder ikke er ensbetydende med risici for at udvikling af overvægt (32;33).

Alkohol og hjernen

Alkohol påvirker hjernen, hvilket både kan få kortsigtede og langsigtede konsekvenser, herunder afhængighed af alkohol. Afhængighed kan beskrives som en biologisk proces i hjernen, men dette er kun ét aspekt i forbindelse med opbyg- ning af afhængighed. Det kræver et længerevarende og højt forbrug af alkohol at blive biologisk afhængig, hvilket umiddelbart ikke er aktuelt i forhold til unge alkoholforbrugere (34). Afhængighed skal dog også ses i en social og psykologisk sammenhæng, hvilket kan have stor betydning for unges forbrug. Ofte beskrives alkoholpåvirkning som afslappethed, veltilpashed og impulsivitet. Dette skyldes, at alkohol skaber en stimulering ved at påvirke hjernens NMDA-receptorer (35).

En anden effekt i hjernen er, modsat den førstnævnte, en sløvende virkning på blandt andet hukommelse og svigtende koordinationsevne. Denne effekt opstår ved, at alkohol ændrer på GABA-receptorernes balance, så nerveimpulserne i centralnervesystemet hæmmes. Effekten af alkohol er forskellig fra individ til individ (36). Nogle tåler således ikke alkohol, mens andre hurtigere udvikler en tolerance, så man kan tåle mere og mere uden at blive utilpas (37). En sådan tolerance er et af symptomerne på afhængighed. Andre symptomer på afhængighed er trang til gentagende alkoholindtagelse, besvær med at standse eller nedsætte forbruget, udeblivende tømmermænd, samt at alkoholen bliver dominerende i ens hverdag.

En biologisk afhængighed af et stof kan hænge sammen med stoffets påvirkning af hjernens belønningssystem og en udløsning af tilfredsstillende stoffer, som f.eks. dopamin. Denne direkte effekt er dog ikke fundet hos alkohol (34).

En australsk kohorte-undersøgelse har i syv år fulgt 2000 unge fra de var 14- 15 år til de var 20-21 år. Undersøgelsen viser, at et hyppigt forbrug af alkohol i 14-15-års alderen kan lægge grunden til alkoholafhængighed allerede i 20-21 års alderen (38). Andre undersøgelser har påvist, at jo tidligere alkoholdebut, jo større risiko er der for at udvikle alkoholafhængighed senere i livet. En amerikansk undersøgelse viser således, at unge med en alkoholdebut som 11-14-årig, har betydelig forhøjet risiko (15,9 %) for at udvikle livslang alkoholafhængighed sammenlignet med unge, som har deres debut i 19-årsalderen eller derefter (39).

Forskerne bag denne undersøgelse har inddraget fl ere medvirkende årsager til, at personer udvikler alkoholafhængighed såsom køn, etnicitet, biologiske faktorer, gruppemæssigt tilhørsforhold, adfærdsproblemer m.m. Disse forhold er der således korrigeret for, hvorfor betydningen af alkoholdebut står alene (39).

(39)

En anden amerikansk undersøgelse viser endvidere, at risikoen for afhængighed stiger med varigheden af alkoholforbruget. Halvdelen af dem, som bliver af- hængige, bliver det inden for 10 år fra deres alkoholdebut, selvom de mest alvorlige former for alkoholafhængighed sjældent indfi nder sig før 30-årsalderen (40).

Nogle undersøgelser argumenterer dog for, at alkoholafhængighed kan ses helt ned i 16-17-årsalderen, men at de standardiserede kriterier, som klassifi cerer en person som alkoholafhængig, er udviklet til voksne og disses forbrug, og derfor ikke nødvendigvis afslører alkoholafhængighed hos unge (38)⁸. Den australske og de amerikanske undersøgelser er ikke direkte applicerbare i forhold til dansk kontekst, og skal således tages med forbehold. Dog kan de belyse nogle relevante tendenser blandt unge og afhængighed i vestlige lande.

Alkohol og dødelighed

Sammenhængen mellem alkohol og dødelighed er kompleks, men der ses en stigende dødelighed ved et stigende alkoholforbrug. Særligt har personer, der drikker over høj-risiko genstandsgrænserne markant højere risiko for at udvikle dødelig kræft (22). I SIF’s ”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark”, anslås det, at der hvert år dør omkring 3.000 danskere med en alkoholrelateret diagnose, hvilket svarer til 5 % af alle dødsfald. Et alkoholforbrug, som overstiger høj-risiko genstandsgrænserne, reducerer forventede leveår uden langvarig belastende sygdom med fem år for mænd og et år for kvinder i forhold til personer med et forbrug under disse genstandsgrænser. Personer, som drikker over høj-risiko genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt (7). Baseret på diagnoser fra Dødsårsagsregisteret er 7,6 % af alle dødsfald blandt mænd i Danmark relateret til alkohol, mens det samme gælder for 2,9 % af alle dødsfald blandt kvinder. I aldersgruppen 35-54 år er næsten hvert tredje dødsfald blandt mænd alkoholrelateret, mens det blandt kvinder er det omkring 17 %. Blandt de alkoholrelaterede dødsfald angives det endvidere, at 47 % af disse dødsfald direkte er forekommet af alkoholforbrug, mens 53 % af dødsfaldene har alkohol som medvirkende årsag. Kræftsygdomme er medvirkende årsag til 8 % af alle de alkoholrelaterede dødsfald i Danmark, mens skrumpelever er den største tilgrundliggende årsag med 27 %. Sammenlignet med alkohols relativt store betydning for kræft, er trafi kulykker kun medvirkende årsag til 1 % af alle alkoholrelaterede dødsfald (7).

Nyere forskning har antydet, at drikkemønsteret spiller en stor rolle for alkohols virkning på sygelighed og dødelighed. En dansk undersøgelse viser, at risikoen for død fordobles blandt kvinder ved et episodisk forbrug (binge-drinking) sammenlignet med et ’steady’ forbrug (7;41).

8 De nævnte undersøgelser benytter sig af det standardiserede mål DSM-III-R for alkoholaf- hængighed.

(40)

3

Mulige gavnlige effekter af alkohol

En undersøgelse af 28 udvalgte kohorteundersøgelser viser, at midaldrende og ældre kan drage fordel af alkohol i små mængder, da det mindsker risikoen for sygdom i hjertets kranspulsårer (23). Risikoen for sygdomme i hjertets kranspuls- årer falder således til 80 % af niveauet for dem, der ikke drikker, ved 20 gram alkohol dagligt (knap 2 genstande). Den største nedsættelse af risikoen for udvikling af sygdomme i hjertets kranspulsårer, fi ndes ved et alkoholindtag der svarer til 6 gram dagligt. Ved mere end 20 gram alkohol dagligt stiger risikoen for hjertesygdom igen. Denne sammenhæng er dog ikke fundet i alle undersøgelser. Blandt unge voksne ses det i modsætning til førnævnte undersøgelse (og aldersgruppe), at et stigende alkoholforbrug øger risikoen for forkalkning af kranspulsårerne, hvilket senere kan give hjertesygdom (42;43). En engelsk undersøgelse anbefaler derfor, at kvinder under 45 år og mænd under 35 år ikke indtager mere end 9 gram alkohol per dag (18;44).

Sammenfatning

Alkohol har store sundhedsmæssige konsekvenser, blandt andet i forhold til udviklingen af forskellige kræftformer, som størstedelen af den danske befolkning er uvidende om. Estimerede tal fra Hovedstadens Center for Prospektive Befolk- ningsstudier viser, at ca. 7.500 dødsfald årligt kunne undgås, hvis danskere med et forbrug over høj-risiko genstandsgrænserne sænkede deres alkoholforbrug (20).

En forebyggelsesindsats på baggrund af den nyligt påviste sammenhæng mellem et let forhøjet alkoholforbrug og brystkræft blandt kvinder, kunne reducere antallet af de ca. 4000 danske kvinder, som hvert år diagnosticeres med brystkræft.

75 % af tilfældene diagnosticeres hos kvinder over 50 år samtidigt med, at næsten 15 % af danske kvinder i alderen 45-64 år angiver, at de drikker mere end de nuværende høj-risiko genstandsgrænser (20;22). Derudover medfører behand- ling af alkoholrelaterede lidelser et årligt merforbrug i sundhedsvæsnet på 947 millioner kr. (7). Alkoholforbruget i Danmark er alarmerende højt og sundheds- konsekvenserne kan være alvorlige. Der mangler derfor ikke et sundhedsmæssigt incitament for yderligere oplysning og forebyggelse af det høje alkoholforbrug.

Med et forholdsvis lille fald i alkoholforbruget kan der opnås gode resultater i form af bedre livskvalitet, forebyggelse af følgevirkninger hos familie og omgi- velser samt færre alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald (17;45;46;46).

(41)

(42)

Unges alkohol-

forbrugs betydning

for trivsel og risiko

(43)

(44)

43

4

Metode

I nedenstående afsnit gennemgås unge alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko. Der er indhentet data fra større danske undersøgelser omhandlende unge med et højt alkoholforbrug i forhold til om disse er mere udsatte i forhold til trivsel, ulykker, vold m.m. Der er søgt på undersøgelser følgende steder:

• Center for Ungdomsforskning

• Danmarks Statistik

• DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet

• ESPAD

• GODA

• Kræftens Bekæmpelse

Følgende søgeord er anvendt: alkohol, trivsel, risiko, vold, ulykker, alkohol + unge, alkoholforbrug + konsekvenser, alkohol + konsekvenser, alkohol + trivsel, alkohol + vold, alkohol + risiko, alkohol + Danmark, alkoholforbrug + Dan- mark.

Kriterierne for udvælgelsen af relevante undersøgelser var, at de omhandlede danske unge i aldersgruppen 10-25 år. Søgningen begrænsede sig endvidere til de senest opdaterede undersøgelser samt udgivelser skrevet på dansk og engelsk.

Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i de udvalgte undersøgelser og derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gennemgås relevante undersøgelser omhandlende trivsel, herunder personlige problemer, vurdering af livet som helhed, selvtillid, ensomhed set i relation til den unge og dennes alkoholforbrug.

Endvidere gennemgås negative oplevelser, spritbilisme samt vold og ulykker i forbin- delse med alkohol.

Trivsel

Personlige problemer

Rapporten ”Trivsel, Sundhed og Sundhedskonsekvenser blandt 16-20-årige” (2006) bygger på data fra de fem Muld-undersøgelser, der er gennemført i perioden 2000- 2004 (47). Undersøgelsen konkluderer, at der ikke fi ndes en entydig sammen- hæng mellem unges mistrivsel og alkoholforbrug. Der ses dog en tendens til, at unge, der angiver, de har personlige problemer oftere har været fuld seks gange

(45)

eller mere i den forløbne måned i forhold til unge, som angiver, at de ikke har personlige problemer. Den samme tendens ses hos unge med en lav følelse af sammenhæng samt hos unge, der oplever pres fra deres forældre. Det skal be- mærkes, at man i en tværsnitsundersøgelse som denne, hvor der spørges ind til alle variablerne samtidigt, ikke kan afgøre kausaliteten, dvs. om mistrivsel er en konsekvens af alkoholindtagelse eller det forholder sig omvendt. Årsagen til at sammenhængen mellem mistrivsel og de unges alkoholforbrug ikke er mere ty- delig, kan blandt andet skyldes, at alkohol er et udbredt rusmiddel blandt unge.

At være fuld fl ere gange om måneden er derfor ikke nødvendigvis et særtræk for mistrivsel hos de unge (47).

Center for Ungdomsforskning (CeFU) har ligeledes undersøgt de unges trivsel i ”Når det er svært at være ung i Danmark – Unges mistrivsel og trivsel i tal” (2010), som bygger på telefoninterviews med 3.481 15-24-årige unge (48). Det skal her bemærkes, at CeFU medtager unge i aldersgruppen 21-24 år, som ikke er repræ- senterede i ”Trivsel, Sundhed og Sundhedskonsekvenser” (2006). Undersøgelserne kan derfor ikke sammenlignes uden hensyntagen til denne aldersgruppeforskel.

CeFU’s undersøgelser viser (jf. tabel 4), at unge der ikke drikker alkohol, er den gruppe, hvor fl est angiver, at de ’ofte’ eller ’altid’ oplever problemer, der gør det svært at klare hverdagen (14,2 %). Unge, der drikker, men aldrig drikker sig fulde, har også en svag tendens til i højere grad at føle, at de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen (9,2 %). Derimod ser det ikke ud til, at det at drikke sig fuld fl ere gange om ugen, øger tilbøjeligheden til at opleve denne type af mistrivsel. Dem, som mindst føler, de har problemer er således gruppen af unge, som er fulde sjældnere end 1-2 gange om måneden og dem, som er fulde 1-2 gange om måneden (48).

Tabel 4. Sammenhæng mellem unges vurdering af, hvor ofte de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen og deres brug af alkohol.

Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48).

(46)

45

4

Vurdering af livet som helhed

Undersøgelsen fra CeFU viser endvidere et sammensat billede af koblingen mellem unges alkoholvaner og deres vurdering af deres liv som helhed (jf. tabel 5).

78 % af de unge, som drikker sig fulde fl ere gange om ugen vurderer deres liv som godt eller meget godt. Til gengæld er der fl est, 89 %, der vurderer deres liv som godt eller meget godt blandt de unge, der aldrig drikker sig fulde (48).

Tabel 5. Sammenhæng mellem unges vurdering af deres liv lige nu og deres brug af alkohol.

Selvtillid

CeFU’s undersøgelse viser (jf. tabel 6), at jo hyppigere de unge drikker sig fulde, desto mere giver de udtryk for, at de har høj eller meget høj selvtillid. Således er der unge med høj eller meget høj selvtillid blandt de unge, som er fulde fl ere gange om ungen. Det at drikke sig fuld fremtræder i undersøgelsen ofte, som positivt for de unges selvtillid. Sammenhængen hænger blandt andet sammen med, at de unge med høj selvtillid også er de unge, der deltager i fester med andre unge, hvor alkoholen er udbredt. Den største andel unge med lav eller meget lav selvtillid ses hos de unge, der ikke drikker alkohol (9,3 %) (48).

Tabel 6. Sammenhæng mellem unges vurdering af deres selvtillid og deres brug af alkohol.

Ensomhed

Tabel 7 viser sammenhængen mellem unges alkoholforbrug og ensomhed. Re- sultaterne viser, at der er færre unge, som føler sig ensomme blandt gruppen af

(47)

unge, der drikker alkohol i forhold til dem, der ikke drikker. Dette kan dog ses som et udtryk for, at de unge, der drikker alkohol, er godt integrerede i ungdoms- livets fællesskaber, hvor alkohol spiller en betydelig rolle, hvorved alkoholen ikke i sig selv modvirker ensomhed. Blandt unge, som drikker sig fulde fl ere gange om ugen, er der kun 2,2 %, der ofte føler sig isolerede. Derimod er der fl ere, som føler sig isolerede, blandt unge, der ikke drikker alkohol (5,8 %) og især blandt de unge, der drikker sig fulde sjældnere end 1-2 gange om måneden (7,1 %) (48).

Tabel 7. Sammenhæng mellem unges ensomhed og deres brug af alkohol.

Det er endvidere blandt de unge, der ikke drikker alkohol, at man fi nder langt den største andel af unge, som ofte savner nogen at være sammen med (14,2 %), mens det for gruppen af unge, der drikker sig fulde fl ere gange om ugen kun er 5,6 %. CeFU fi nder også forskelle på andelen af unge, der ofte føler sig holdt udenfor alt efter alkoholvaner. Her er det tydeligt, at der blandt både unge, der slet ikke drikker, og unge, der aldrig drikker sig fulde, er fl est, som ofte føler sig holdt udenfor. Omvendt er der meget få blandt de unge, der drikker sig fulde hver uge eller fl ere gange om ugen, der ofte føler sig holdt udenfor.

Der kan anskues en tendens til en kønsforskel i CeFUs data. Mens drengene viser mindst tegn på ensomhed, hvis de drikker ugentligt eller oftere, ses der blandt pigerne en tendens til, at de har færrest tegn på ensomhed, hvis de drikker sig fulde 1-2 gange om måneden (48).

Negative oplevelser

MULD-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8), at de hyppigste problemer, de unge oplever som følge af alkoholforbrug er nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, problemer med venner samt tab af penge eller andre ting af værdi. For pigernes vedkommende er problemer med venner det hyppigste problem pga. alkohol (42,9 %), mens drengenes hyppigste problem er nedsat præstation i skolen eller på arbejdet (33,1 %) (13).

(48)

47

4

Tabel 8. Procentdel af unge, som har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008, MULD-rapport nr. 7” (13).

CeFU har ligeledes spurgt ind til de unges negative oplevelser med alkohol. Her skal det dog igen bemærkes, at CeFUs undersøgelse har en bredere aldersgruppe samt spørger ind til negative oplevelser i forhold til både alkohol, hash eller stoffer i samme spørgsmål, hvorfor sammenligningsgrundlaget med MULD-rapporten fra 2008 skal foretages med forbehold.

Den mest udbredte negative oplevelse blandt de unge i CeFUs undersøgelse er ikke at vide, hvad de foretog sig i den alkohol- eller stofpåvirkede tilstand. Dette gælder for mere end halvdelen af drengene (53,3 %), og for lidt under halvdelen af pigerne (47,7 %). Endvidere er der 15,6 %, der har været oppe og slås samt 12,7 %, som har kørt bil i påvirket tilstand (48). Der er fl ere drenge end piger, der er tilbøjelige til at have haft de forskellige negative oplevelser. For begge køn er det dog et markant fl ertal, der har haft mindst én af de negative oplevelser (48).

Spritbilisme

CeFU’s undersøgelse viser, at en stor del af de unge har kørt sprit- eller narko- kørsel. Det gælder for 17,5 % af drengene og for 7,7 % af pigerne (48). Muld- rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8) et lidt lavere tal, nemlig at 10,5 % af drengene og 4,6 % af pigerne har kørt påvirkede i trafi kken. Forskellen mellem de to undersøgelser skyldes formentlig de varierende aldersgrupper, samt at CeFU ikke differentierer mellem sprit- og narkopåvirket kørsel. Ifølge Rådet For Sikker Trafi k er føreren af personbiler i 12,7 % af personskadeulykker mellem 18-24 år og spirituspåvirkede⁹.

9 Dette tal stammer fra en mail udveksling mellem Kræftens Bekæmpelse og Rådet for Sikker Trafi k, procentsatsen stammer fra Vejdirektoratet.

(49)

Vold og ulykker

CeFU’s undersøgelse viser, at knap hver fjerde dreng har været involveret i slags- mål, mens det samme er tilfældet for hver tolvte af pigerne. Der er endvidere 12,7 % drenge og 6,5 % piger, der har været involveret i en alkoholrelateret ulykke. Derfor er der, ikke overraskende, fl ere drenge, 7,9 %, end piger, 4,8 %, der har været på hospitalet i forbindelse med brug af alkohol, hash eller stoffer.

En del af disse hospitalsbesøg er formentligt knyttet til de 2,8 % drenge og 1,3

% piger, der har oplevet at blive udpumpet (48).

Muld-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8) generelt lidt lavere tal, hvilket igen kan skyldes de forskellige aldersinddelinger og det faktum, at CeFU undersøger alkohol- og narkotikaindtag som én variabel, mens Muld-rapporten fra 2008 spørger til alkohol og narkotika hver for sig. Muld-rapporten viser, at 17,3 % af drengene og 6,9 % af pigerne har oplevet at komme i slagsmål under alkoholpåvirkning, samt at 9,5 % af drengene og 6,2 % af pigerne har været udsat for en ulykke.

Derudover har 9,3 % af drengene og 7,5 % af pigerne oplyst, at de har været på hospitalet eller skadestuen som følge af alkoholindtag, mens 9,9 % af drengene og 4,2 % af pigerne har haft problemer med politiet (13).

Undersøgelsen ”Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark. Øger alkohol risikoen?”, foretaget af SIF er baseret på to spørgeskemaer blandt 14-16-årige i 8. og 9. klasse (n=6009) i henholdsvis 2002 og 2006 (49). Undersøgelsens respondentgruppe er væsentligt mere snævert repræsenteret aldersmæssigt i forhold til de forudgå- ende undersøgelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Undersøgelsen viser, at voldsudsatte unge har et større alkoholforbrug end ikke voldsudsatte unge.

Voldsudsatte unge rapporterer hyppigere et dagligt alkoholforbrug end de unge, der ikke har været udsat for vold. 3,8 % af pigerne i 9. klasse, der har oplevet vold, har et dagligt alkoholforbrug af enten øl, vin eller spiritus, mens kun 0,6 % af pigerne, der ikke har været udsat for vold, har et tilsvarende alkoholforbrug.

Blandt drenge, der har oplevet vold, har 15 % et dagligt alkoholforbrug mod kun 3,9 % blandt dem, der ikke har været udsat for vold (49).

Sammenfatning

Undersøgelserne viser overordnet, at alkoholforbrug blandt unge er forbundet med en række risikofyldte og negative oplevelser, såsom ulykker og nedsat præ- station i skolen. Undersøgelsen fra SIF viser endda, at unge med et hyppigt alkoholforbrug har større risiko for voldsudsættelse end unge, som ikke drikker (49). Omvendt tyder det ikke på, at alkoholforbrug på dette tidspunkt i de unges liv er en direkte indikator for mistrivsel. CeFU’s undersøgelse viser, at det er de unge, som drikker mest, der føler, at de har færrest problemer i hverdagen, har højst selvtillid og sjældent føler sig isolerede, udenfor eller savner venner, mens det er de unge, som ikke drikker alkohol, der oftest føler de har problemer, har lav selvtillid og oftest føler sig isolerede og savner nogen at være sammen med

(50)

49

4

(48). Undersøgelserne understøtter således billedet af, at det at indtage alkohol kan være et socialt integrerende middel blandt unge. Både de negative og positive forhold omkring unge og deres alkoholadfærd er nødvendige at inddrage i det videre forebyggende arbejde i forhold til unge og alkohol.

(51)

(52)

Determinanter for unges alkohol-

adfærd

5

(53)

(54)

53

5

Metode

I afsnit a og b præsenteres danske kvantitative og kvalitative undersøgelser, som i de senere år har beskæftiget sig med determinanter for unges alkoholadfærd, hvorefter internationale kvantitative og kvalitative undersøgelser omhandlende determinanter i forhold til unges alkoholadfærd præsenteres i afsnit c. I det føl- gende fokuseres først på den metodiske tilgang til dataindsamling i forhold til de danske undersøgelser, hvorefter de vigtigste danske kvantitative og kvalitative resultater præsenteres.

Bredde: Der er tilstræbt en bred tilgang til emnet, hvorfor der er søgt på udgivelser med forskellige tilgange. Undersøgelser med målgruppen 15-20 år er prioriteret højest, men enkelte undersøgelser er dog medtaget på trods af, at deres respon- denter ligger lidt uden for målgruppen, hvis det er blevet vurderet, at disse kan bidrage til det generelle billede af, hvilke determinanter, der har betydning for unges alkoholadfærd.

Nyhedsværdi: Søgningen vil begrænse sig til publikationer fra de seneste 15 år.

Sprog: Søgningen begrænses til udgivelser skrevet på dansk, engelsk, svensk og norsk.

Der er søgt på materiale fra:

• Kræftens Bekæmpelse – MULD-rapporter fra 2001-2008. Søgeord: alkohol + unge, alcohol + youth.

• Statens Institut for Folkesundhed – artikler på hjemmesiden, tidsskriftartikler, bøger og rapporter. Søgeord: alkohol, alcohol, alkohol + unge, alcohol + youth.

• Sundhedsstyrelsen – rapporter. Søgeord: alkohol + unge, alcohol + youth, alkohol + determinanter, unge + alkohol + forældre.

• Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Søgeord: alkohol + unge, alkohol + determinanter, unge + alkohol + tillid, unge + alkohol + forældre.

• Institut for Antropologi, Københavns Universitet – specialer, Ph.d.’er, bøger. Søgeord: unge + alkohol, alkohol, alcohol, youth + alcohol.

• Institut for Sociologi, Københavns Universitet - specialer, Ph.d.’er, bøger.

Søgeord: unge + alkohol, alkohol, alcohol, youth + alcohol.

• Ugeskrift for Læger – tidsskriftartikler. Søgeord: alkohol + unge, youth + alcohol.

(55)

Derudover er der foretaget en søgning i PubMed med MeSH-søgeordene:

”Denmark” AND ”Alcohol Drinking” AND ”Adolescent”

Resultater: 87

Fritekstsøgninger med søgeordene:

”Danish youth drinking determinants”

Resultater: 3

“Danish youth alcohol”

Resultater: 247

Sidst er der gennemgået henvisninger og kilder i de indsamlede udgivelser og derigennem fundet frem til andre relevante udgivelser. Endelig har der været kontakt med Center for Rusmiddelforskning, som har været behjælpelig med litteraturhenvisninger.

Der er i alt fundet 13 kvantitative og tre kvalitative relevante danske undersøgel- ser. Da de kvalitative og kvantitative undersøgelser er af meget forskellig karakter og fokuserer på varierende temaer, præsenteres disse separat i det nedenstående.

I forbindelse med de kvantitative undersøgelser i Danmark, gennemgås både en række individuelle samt strukturelle faktorer, der kan have betydning for unges alkoholadfærd, herunder forældres rolle, betydningen af socioøkonomisk status, betydnin- gen af forældres uddannelse, betydningen af om forældre er skilt, betydningen af unges egen uddannelse, betydningen af venners forbrug, gruppepres, risikovillighed i forhold til alkohol, forholdet til skole samt alkoholpolitik i skolen. I forbindelse med de kvalitative under- søgelser i Danmark, gennemgås en række individuelle faktorer, såsom social klasse – forældrekommunikation og alkoholadfærd, identitetsdannelse i festens frirum, markering af kønsidentiteter, modenhed, social prestige og eksklusion samt forældres forvaltning af regler og de unges opfattelse af regler.

a. Kvantitative undersøgelser i Danmark Forældres rolle

Flere af de udvalgte danske undersøgelser viser, at forældre spiller en rolle for deres børns alkoholforbrug. Det er særligt forældrenes eget forbrug samt foræl- drenes holdning til deres børns alkoholforbrug, som har betydning for hvorvidt, og hvor meget deres børn drikker. Projekt Unge og Alkohol (PUNA) er en større undersøgelse fra Københavns Universitet (50). Den kvantitative del omfatter to spørgeskemaundersøgelser af henholdsvis 1.450 unge i 8. og 9. klasse og 1.384 af deres forældre. Den første spørgeskemaundersøgelse omhandler de unges alkoholforbrug, venskabsrelationer og fritidsliv, mens den anden omhandler de unges forældres holdninger til deres børns alkoholforbrug, forældrenes alkohol- regler samt deres eget forbrug (50).

(56)

55

5

Regler – hjemkomsttidspunkt

PUNA viser, at de forældre, som har lavet regler for deres børn omkring henholdsvis, hvor mange genstande de må drikke, og hvornår de skal være hjemme, i mindre grad binge-drikker sammenlignet med unge, som ikke har fået opstillet regler omkring forbrug og hjemkomsttidspunkter (51). Tre fjerdedele af de unge, der skal være hjemme inden kl. 24, har slet ikke binge-drukket inden for den sidste måned. Det samme gælder for en tredjedel af de unge, som skal være hjemme kl. 02 eller senere. Således har 29 % af de unge, som skal være hjemme kl. 2 eller senere binge drukket 2-3 gange inden for den sidste måned, mens dette kun er tilfældet for 6 % af de unge, som skal være hjemme inden kl. 24 (51).

Regler – genstandsgrænser

PUNA viser, at jo færre regler forældre udstikker for deres børns forbrug, jo mere drikker de unge. Tre fjerdedele af de unge, som har forbud mod at drikke, har aldrig binge drukket, og kun meget få har trodset deres forældre. Omvendt viser undersøgelsen, at hvis forældre accepterer, at deres børn drikker fem eller fl ere genstande, så har ca. en tredjedel binge drukket 2-3 gange inden for den sidste måned. Det skærende punkt er at tillade 3-4 genstande. Har forældrene først givet lov til dette, så viser statistikken, at den unge ofte udvikler et mønster, hvor der binge-drikkes 1-2 gange om måneden (51). PUNA påpeger således, vig- tigheden af, at forældre sætter grænser for den unges alkoholforbrug og festliv, hvis forbruget skal nedsættes. Dog skal der tages visse forbehold i PUNA. Det er f.eks. vigtigt at medgive, at det klare statistiske resultat, som viser, at foræl- dreregler har en gavnlig effekt på de unges alkoholforbrug ikke nødvendigvis er så tydeligt, som det ser ud. Forældres regler og holdninger til deres børns alkoholforbrug kan være fremkommet som følge af deres børns alkoholforbrug, eller reglerne kan være en medvirkende årsag til den unges forbrug (eller ikke- forbrug). Det virker sandsynligt, at forældre justerer deres holdninger og regler til deres barns adfærd og forbrug (51). Sådanne påvirkninger og tilpasninger over tid mellem forældre og deres børn er ikke mulige at afl æse i PUNA eller andre af de indsamlede danske kvantitative undersøgelser. Det er derfor et område, hvor der mangler yderligere forskning, som følger unge, inden de starter med at drikke og op i de sene teenageår.

Forældres eget forbrug

Flere af de danske kvantitative undersøgelser viser, at det forbrug som unge er vidne til i hjemmet, påvirker deres alkoholforbrug. PUNA viser, at jo større forældres forbrug er, jo oftere går den unge til fest og binge-drikker. Sammen- hængen er dog moderat, og der fi ndes store variationer i materialet. Det er mere komplekst end som så at benævne forældres forbrug af alkohol som en direkte determinant for unges alkoholforbrug, da 95 % af alle forældre drikker. Alkohol er således en integreret del af den danske kultur og derfor er alkoholforbrug blandt voksne et fænomen, som næsten alle unge er fortrolige med. Netop fordi alkohol er så almindeligt, er effekten af et henholdsvist stort og lille forbrug be-