alkohol-forbrugs betydning
for trivsel og risiko
43
4
Metode
I nedenstående afsnit gennemgås unge alkoholforbrugs betydning for trivsel og risiko. Der er indhentet data fra større danske undersøgelser omhandlende unge med et højt alkoholforbrug i forhold til om disse er mere udsatte i forhold til trivsel, ulykker, vold m.m. Der er søgt på undersøgelser følgende steder:
• Center for Ungdomsforskning
• Danmarks Statistik
• DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet
• ESPAD
• GODA
• Kræftens Bekæmpelse
• Statens Institut for Folkesundhed
• Sundhedsstyrelsen
Følgende søgeord er anvendt: alkohol, trivsel, risiko, vold, ulykker, alkohol + unge, alkoholforbrug + konsekvenser, alkohol + konsekvenser, alkohol + trivsel, alkohol + vold, alkohol + risiko, alkohol + Danmark, alkoholforbrug + Dan-mark.
Kriterierne for udvælgelsen af relevante undersøgelser var, at de omhandlede danske unge i aldersgruppen 10-25 år. Søgningen begrænsede sig endvidere til de senest opdaterede undersøgelser samt udgivelser skrevet på dansk og engelsk.
Endelig er der gennemgået henvisninger og kilder i de udvalgte undersøgelser og derigennem fundet frem til andre udgivelser. I det følgende gennemgås relevante undersøgelser omhandlende trivsel, herunder personlige problemer, vurdering af livet som helhed, selvtillid, ensomhed set i relation til den unge og dennes alkoholforbrug.
Endvidere gennemgås negative oplevelser, spritbilisme samt vold og ulykker i forbin-delse med alkohol.
Trivsel
Personlige problemer
Rapporten ”Trivsel, Sundhed og Sundhedskonsekvenser blandt 16-20-årige” (2006) byg-ger på data fra de fem Muld-undersøgelser, der er gennemført i perioden 2000-2004 (47). Undersøgelsen konkluderer, at der ikke fi ndes en entydig sammen-hæng mellem unges mistrivsel og alkoholforbrug. Der ses dog en tendens til, at unge, der angiver, de har personlige problemer oftere har været fuld seks gange
eller mere i den forløbne måned i forhold til unge, som angiver, at de ikke har personlige problemer. Den samme tendens ses hos unge med en lav følelse af sammenhæng samt hos unge, der oplever pres fra deres forældre. Det skal be-mærkes, at man i en tværsnitsundersøgelse som denne, hvor der spørges ind til alle variablerne samtidigt, ikke kan afgøre kausaliteten, dvs. om mistrivsel er en konsekvens af alkoholindtagelse eller det forholder sig omvendt. Årsagen til at sammenhængen mellem mistrivsel og de unges alkoholforbrug ikke er mere ty-delig, kan blandt andet skyldes, at alkohol er et udbredt rusmiddel blandt unge.
At være fuld fl ere gange om måneden er derfor ikke nødvendigvis et særtræk for mistrivsel hos de unge (47).
Center for Ungdomsforskning (CeFU) har ligeledes undersøgt de unges trivsel i ”Når det er svært at være ung i Danmark – Unges mistrivsel og trivsel i tal” (2010), som bygger på telefoninterviews med 3.481 15-24-årige unge (48). Det skal her bemærkes, at CeFU medtager unge i aldersgruppen 21-24 år, som ikke er repræ-senterede i ”Trivsel, Sundhed og Sundhedskonsekvenser” (2006). Undersøgelserne kan derfor ikke sammenlignes uden hensyntagen til denne aldersgruppeforskel.
CeFU’s undersøgelser viser (jf. tabel 4), at unge der ikke drikker alkohol, er den gruppe, hvor fl est angiver, at de ’ofte’ eller ’altid’ oplever problemer, der gør det svært at klare hverdagen (14,2 %). Unge, der drikker, men aldrig drikker sig fulde, har også en svag tendens til i højere grad at føle, at de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen (9,2 %). Derimod ser det ikke ud til, at det at drikke sig fuld fl ere gange om ugen, øger tilbøjeligheden til at opleve denne type af mistriv-sel. Dem, som mindst føler, de har problemer er således gruppen af unge, som er fulde sjældnere end 1-2 gange om måneden og dem, som er fulde 1-2 gange om måneden (48).
Tabel 4. Sammenhæng mellem unges vurdering af, hvor ofte de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen og deres brug af alkohol.
Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48).
45
4
Vurdering af livet som helhed
Undersøgelsen fra CeFU viser endvidere et sammensat billede af koblingen mel-lem unges alkoholvaner og deres vurdering af deres liv som helhed (jf. tabel 5).
78 % af de unge, som drikker sig fulde fl ere gange om ugen vurderer deres liv som godt eller meget godt. Til gengæld er der fl est, 89 %, der vurderer deres liv som godt eller meget godt blandt de unge, der aldrig drikker sig fulde (48).
Tabel 5. Sammenhæng mellem unges vurdering af deres liv lige nu og deres brug af alkohol.
Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48).
Selvtillid
CeFU’s undersøgelse viser (jf. tabel 6), at jo hyppigere de unge drikker sig fulde, desto mere giver de udtryk for, at de har høj eller meget høj selvtillid. Således er der unge med høj eller meget høj selvtillid blandt de unge, som er fulde fl ere gange om ungen. Det at drikke sig fuld fremtræder i undersøgelsen ofte, som positivt for de unges selvtillid. Sammenhængen hænger blandt andet sammen med, at de unge med høj selvtillid også er de unge, der deltager i fester med andre unge, hvor alkoholen er udbredt. Den største andel unge med lav eller meget lav selvtillid ses hos de unge, der ikke drikker alkohol (9,3 %) (48).
Tabel 6. Sammenhæng mellem unges vurdering af deres selvtillid og deres brug af alkohol.
Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48).
Ensomhed
Tabel 7 viser sammenhængen mellem unges alkoholforbrug og ensomhed. Re-sultaterne viser, at der er færre unge, som føler sig ensomme blandt gruppen af
unge, der drikker alkohol i forhold til dem, der ikke drikker. Dette kan dog ses som et udtryk for, at de unge, der drikker alkohol, er godt integrerede i ungdoms-livets fællesskaber, hvor alkohol spiller en betydelig rolle, hvorved alkoholen ikke i sig selv modvirker ensomhed. Blandt unge, som drikker sig fulde fl ere gange om ugen, er der kun 2,2 %, der ofte føler sig isolerede. Derimod er der fl ere, som føler sig isolerede, blandt unge, der ikke drikker alkohol (5,8 %) og især blandt de unge, der drikker sig fulde sjældnere end 1-2 gange om måneden (7,1 %) (48).
Tabel 7. Sammenhæng mellem unges ensomhed og deres brug af alkohol.
Kilde: Center for Ungdomsforskning: ”Når det er svært at være ung i Danmark” (48).
Det er endvidere blandt de unge, der ikke drikker alkohol, at man fi nder langt den største andel af unge, som ofte savner nogen at være sammen med (14,2 %), mens det for gruppen af unge, der drikker sig fulde fl ere gange om ugen kun er 5,6 %. CeFU fi nder også forskelle på andelen af unge, der ofte føler sig holdt udenfor alt efter alkoholvaner. Her er det tydeligt, at der blandt både unge, der slet ikke drikker, og unge, der aldrig drikker sig fulde, er fl est, som ofte føler sig holdt udenfor. Omvendt er der meget få blandt de unge, der drikker sig fulde hver uge eller fl ere gange om ugen, der ofte føler sig holdt udenfor.
Der kan anskues en tendens til en kønsforskel i CeFUs data. Mens drengene viser mindst tegn på ensomhed, hvis de drikker ugentligt eller oftere, ses der blandt pigerne en tendens til, at de har færrest tegn på ensomhed, hvis de drikker sig fulde 1-2 gange om måneden (48).
Negative oplevelser
MULD-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8), at de hyppigste problemer, de unge oplever som følge af alkoholforbrug er nedsat præstation i skolen eller på arbej-det, problemer med venner samt tab af penge eller andre ting af værdi. For piger-nes vedkommende er problemer med venner det hyppigste problem pga. alkohol (42,9 %), mens drengenes hyppigste problem er nedsat præstation i skolen eller på arbejdet (33,1 %) (13).
47
4
Tabel 8. Procentdel af unge, som har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2008, MULD-rapport nr. 7” (13).
CeFU har ligeledes spurgt ind til de unges negative oplevelser med alkohol. Her skal det dog igen bemærkes, at CeFUs undersøgelse har en bredere aldersgruppe samt spørger ind til negative oplevelser i forhold til både alkohol, hash eller stof-fer i samme spørgsmål, hvorfor sammenligningsgrundlaget med MULD-rappor-ten fra 2008 skal foretages med forbehold.
Den mest udbredte negative oplevelse blandt de unge i CeFUs undersøgelse er ikke at vide, hvad de foretog sig i den alkohol- eller stofpåvirkede tilstand. Dette gælder for mere end halvdelen af drengene (53,3 %), og for lidt under halvdelen af pigerne (47,7 %). Endvidere er der 15,6 %, der har været oppe og slås samt 12,7 %, som har kørt bil i påvirket tilstand (48). Der er fl ere drenge end piger, der er tilbøjelige til at have haft de forskellige negative oplevelser. For begge køn er det dog et markant fl ertal, der har haft mindst én af de negative oplevelser (48).
Spritbilisme
CeFU’s undersøgelse viser, at en stor del af de unge har kørt sprit- eller narko-kørsel. Det gælder for 17,5 % af drengene og for 7,7 % af pigerne (48). Muld-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8) et lidt lavere tal, nemlig at 10,5 % af dren-gene og 4,6 % af pigerne har kørt påvirkede i trafi kken. Forskellen mellem de to undersøgelser skyldes formentlig de varierende aldersgrupper, samt at CeFU ikke differentierer mellem sprit- og narkopåvirket kørsel. Ifølge Rådet For Sikker Trafi k er føreren af personbiler i 12,7 % af personskadeulykker mellem 18-24 år og spirituspåvirkede9.
9 Dette tal stammer fra en mail udveksling mellem Kræftens Bekæmpelse og Rådet for Sikker Trafi k, procentsatsen stammer fra Vejdirektoratet.
Vold og ulykker
CeFU’s undersøgelse viser, at knap hver fjerde dreng har været involveret i slags-mål, mens det samme er tilfældet for hver tolvte af pigerne. Der er endvidere 12,7 % drenge og 6,5 % piger, der har været involveret i en alkoholrelateret ulykke. Derfor er der, ikke overraskende, fl ere drenge, 7,9 %, end piger, 4,8 %, der har været på hospitalet i forbindelse med brug af alkohol, hash eller stoffer.
En del af disse hospitalsbesøg er formentligt knyttet til de 2,8 % drenge og 1,3
% piger, der har oplevet at blive udpumpet (48).
Muld-rapporten fra 2008 viser (jf. tabel 8) generelt lidt lavere tal, hvilket igen kan skyldes de forskellige aldersinddelinger og det faktum, at CeFU undersøger alko-hol- og narkotikaindtag som én variabel, mens Muld-rapporten fra 2008 spørger til alkohol og narkotika hver for sig. Muld-rapporten viser, at 17,3 % af drengene og 6,9 % af pigerne har oplevet at komme i slagsmål under alkoholpåvirkning, samt at 9,5 % af drengene og 6,2 % af pigerne har været udsat for en ulykke.
Derudover har 9,3 % af drengene og 7,5 % af pigerne oplyst, at de har været på hospitalet eller skadestuen som følge af alkoholindtag, mens 9,9 % af drengene og 4,2 % af pigerne har haft problemer med politiet (13).
Undersøgelsen ”Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark. Øger alkohol risikoen?”, foretaget af SIF er baseret på to spørgeskemaer blandt 14-16-årige i 8. og 9. klas-se (n=6009) i henholdsvis 2002 og 2006 (49). Undersøgelklas-sens respondentgruppe er væsentligt mere snævert repræsenteret aldersmæssigt i forhold til de forudgå-ende undersøgelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Undersøgelsen vi-ser, at voldsudsatte unge har et større alkoholforbrug end ikke voldsudsatte unge.
Voldsudsatte unge rapporterer hyppigere et dagligt alkoholforbrug end de unge, der ikke har været udsat for vold. 3,8 % af pigerne i 9. klasse, der har oplevet vold, har et dagligt alkoholforbrug af enten øl, vin eller spiritus, mens kun 0,6 % af pigerne, der ikke har været udsat for vold, har et tilsvarende alkoholforbrug.
Blandt drenge, der har oplevet vold, har 15 % et dagligt alkoholforbrug mod kun 3,9 % blandt dem, der ikke har været udsat for vold (49).
Sammenfatning
Undersøgelserne viser overordnet, at alkoholforbrug blandt unge er forbundet med en række risikofyldte og negative oplevelser, såsom ulykker og nedsat præ-station i skolen. Undersøgelsen fra SIF viser endda, at unge med et hyppigt al-koholforbrug har større risiko for voldsudsættelse end unge, som ikke drikker (49). Omvendt tyder det ikke på, at alkoholforbrug på dette tidspunkt i de unges liv er en direkte indikator for mistrivsel. CeFU’s undersøgelse viser, at det er de unge, som drikker mest, der føler, at de har færrest problemer i hverdagen, har højst selvtillid og sjældent føler sig isolerede, udenfor eller savner venner, mens det er de unge, som ikke drikker alkohol, der oftest føler de har problemer, har lav selvtillid og oftest føler sig isolerede og savner nogen at være sammen med
49
4
(48). Undersøgelserne understøtter således billedet af, at det at indtage alkohol kan være et socialt integrerende middel blandt unge. Både de negative og positive forhold omkring unge og deres alkoholadfærd er nødvendige at inddrage i det videre forebyggende arbejde i forhold til unge og alkohol.