Anbefalinger fra Kræftens
Bilag 2 Oversigt over ’Ung og Sund’ tiltag
Kommune/projekt Tilgang Resultat
Middelfart Produktions-skole
Øget fokus på sundhed. Det øgede fokus på sundhed, har medført mødestabilitet (149). men det primære fokus i projektet var andre sundhedsfaglige emner (150).
Esbjerg Kommune
’Sundhed - En Genvej til Uddannelse og Jobmål’.
Eleverne undervises i alkohol, men effekten er ikke undersøgt (149). alkoholforebyggelse, og det er derfor ikke muligt at sige, hvorvidt projektet har haft en effekt.
De unge har bedre tilknytning til skolen.
Materialet vurderes positivt at de unge (151).
Betydelig effekt i at sikre
fastholdelse af frafaldstruede elever i uddannelsessystemet.
Effekten af alkoholforebyggelsen antages som værende minimal, idet alkohol er en stor del af det sociale liv på skolerne (152).
’Du bestemmer forløb’. Ikke evalueret i forhold til alkohol.
Bedste resultat ved at tage
udgangspunkt i de medarbejdere som allerede har enesamtaler med de unge eks. UU vejlederne.
’Du bestemmer forløb’. Eleverne var positive for projektet.
Projektet er ikke evalueret specifi kt på alkohol (149). som derigennem kom i gang med sundhedstiltag.
Øget fokus på alkoholpolitik Skabt debat blandt lærere og elever om alkoholfri arrangementer, f.eks.
fredagscafe, hyttetur osv. (154).
115 Mariagerfjord Kommune
’KRAMS- 4U’
Udgangspunkt i
’du bestemmer’ og
’motivationssamtalen’.
Alkoholforbruget faldt i mellem start og slutmålingerne.
Projektet fi k eleverne til at ændre alkoholvaner (dog var der både positive og negative ændringer)(155).
Haderslev Kommune ‘Unge i Vækst’.
Alle medarbejdere i
kommunen, der arbejder med unge har fået tilbudt et kursus i vækstsamtaler.
Ikke direkte evaluering af alkoholforebyggende tiltag (149).
Bilag 3 Oversigt over interventioner i udlandet rettet mod de 9-20-årige unges alkoholforbrug og effekt ReferenceBort- faldStudieopsætningLandAktiv Forældre- involvering AndetMetodeFollow- upEfter Og/ Opfrisk- ning
Base- lineSignifi kant effekt Spijkerman et al. 2010 (156)
52 %575 binge- drikkende 15-20-årige online paneldeltagere 3 grupper RCT HollandInterventionen var skræddersyet til aldersgruppe og køn 1 gruppe fi k fl ertals- misforståelsesoplysning 15 min. Web- baseret intervention med personlig tilbagemelding
1 mdr.3 mdr.-Ingen effekt på kvinder og mænd, med undtagelse af mænd uden fl ertalsmisforståelses- oplysning. De drak svagt mindre og mere moderat ved både 1mdr. og 3 mdr. follow-up. Werch et al. 2008 (157)7 %387 16-17-årige elever i 11.-12. klasse 3 grupper Ikke RCT
USA-Rettet især mod unge med ønske om at gå på college
BIM Ca 20 min. Intervention - BIM-tekst med spørgsmål - BIM-tekst med spørgsmål + kontrakt - BIM-tekst med spørgsmål + karriere-konsultation 1 mdr.--Ingen ændring i alkoholforbrug, Men forventning om ikke at starte med alkohol og bruge mindre, samt øget opfattelse af at alkohol er skadelig
117 D`Amico et al. 2008 (158)
34 %64 belastede 12-18-årige brugere 2 grupper Skæv RCT USA-Interventionen foregik i gratis sundhedsklinik i fattigt område og var rettet mod unge der brugte stoffer og alkohol samt havde oplevet konsekvenser af brugen Projekt CHAT BMI1 mdr. + opfrisk- ning pr. telefon
6 mdr.-Ingen effekt Winters og Leitten 2007 (159)
1 %79 ca.15,6-årige med problematisk alkoholforbrug 3 grupper RCT USAXInterventionen foregik på skolen efter undervisning. Skolen tilbød normalt ikke interventioner -BI-A: 2 gange MI- interview á 60 min. -BI-AP 2 gange MI-interview á 60 min. og 60 min. MI med forældrene 1 mdr. Kun for- ældre
6 mdr.-BI-AP gruppen havde færre dage med alkoholforbrug og binge- druk i forhold til både BI-A og kontrollen. BI-A havde færre dage med alkoholforbrug og konsekvenser end kontrollen Boekeloo et al. 2004 (139)
9 %409 12-17-årige 3 grupper RCT USA-Interventionen foregik i lægepraksis + forældrefolder og skulle give de unge øget tillid til sundhedspersonalet - 15 min. Audio- oplysning - Folder + skema + sundhedskontakt -6 mdr. + opfrisk- ning
1 årInterventionsgrupperne drak mere og deltog mere i binge-druk adfærd Werch et al. 2003 (160)22 %650 ca. 11,4-årige 6 klasses elever på 2 signifi kant forskellige byskoler i et fattigt område 2 grupper RCT
USAXKontrolgruppen fi k intervention bestående af 2 foldere med bl.a. fakta om alkohol og hvordan man siger nej tak. Den ene skole var en profi lskole STARS - Samtale med sygeplejerske om alkohol i 6 og 7 klasse + postkort til forældre med lektier - 2 foldere om alkohol --1 årIngen effekt for alkoholforbrug, men for profi lskolen mindre motivation til at drikke alkohol
Perry et al. 2002 (136)15 % eller 32 % uklar
3151 elever i 6. klasse i 24 landskoledistrikter i højrisikoområde 2 grupper RCT Kontrollen fi k tilbudt programmet forskudt i 1994- 1997 USAXInterventionen var delt i 3 faser Fase 1 rettet mod 6.-8. klasses elever i skolen. Området beskrives som højrisiko m.h.t. alkoholforbrug og problemer Projekt Northland -5 til 8 timer undervisning per år og aktiv involvering af elever, hjemmebesøg hos forældre, samfunds- intervention.
Hvert år fra 1991- 1998
Sidste måneds alkoholforbrug og binge-druk steg mindre end i kontrolgruppen, mens sidste uges alkoholforbrug var ens til kontrolgruppen. I 1991 blev der ikke solgt mindre alkohol uden ID-fremvisning i interventionssamfundet. Perry et al. 2002 (136)3151 elever i 6. klasse i 24 landskoledistrikter i højrisikoområde 2 grupper RCT Kontrollen fi k tilbudt programmet forskudt i 1994- 1997
USA-Mellemliggende fase rettet mod 9. klasses elever i skolen - minimal intervention: 5 timers undervisning i 9. klasse. Ingen intervention i 10. klasse
+ kontrol om alkohol- salg til mindre- årige foregik i 1991, 1994, 1998
9.-10. klasses elever havde større stigning i binge-druk, sidste måneds og sidste uges alkoholforbrug end kontrolgruppen, men absolut forbrug var ikke større. I 1994 blev der ikke solgt mindre alkohol uden ID-fremvisning i interventionssamfundet
119 Perry et al. 2002 (136)3151/2953? elever i 6. klasse i 24 landskoledistrikter i højrisikoområde 2 grupper RCT Kontrollen fi k tilbudt programmet forskudt i 1994- 1997
USAXFase 2 rettet mod 11.-12. klasses elever- Undervisning og aktiv involvering af elever, postkort til forældre, samfunds- intervention.
11.-12. klasses elever havde mindre stigning i binge-druk end kontrolgruppen. I 1998 blev der solgt mindre alkohol uden ID-fremvisning i interventionssamfundet Forældrenes holdning til alkohol var mindre eftergivende D`Amico og Fromme 2002 (161)
39 %300 14-19-årige På en skole 3 grupper RCT USA-De fl este havde deltaget i DARE før. Interventionen foregik på skolen - Ca. 50 min. DARE-A - Ca. 50 min. RSTP
2 mdr.6 mdr.-For RSTP-gruppen et mindsket forbrug ved 2 mdr. posttest. For alle grupper øget forbrug ved 6 mdr. og ingen gruppeforskel RSTP- + kontrolgruppen havde ændret peer- opfattelse men ej DARE- A-gruppen
Williams et al. 2001 (138) 19 %1212 ca. 11,1-årige 5. klasses elever fordelt på 20 skoler i Moskva 2 grupper RCT RuslandXOver 80 % af mødrene havde højere uddannelse end high-school
Tilpasset Project Northland. 6 ugers program med undervisning, aktiviteter, og familiehjemme- arbejde
--1 årIngen forskel for alkoholforbrug, men interventionsbørnene havde bedre alkoholviden og deres forældre var mere tilbøjelige til at have lavet regler om forbrug. Forbrugsmønsteret var forskelligt fra de amerikanske børn (Perry et al. 2002 (136)) Park et al. 2000 (137)30 %424 landfamilier med et ca. 11,3- årig barn i 6. klasse fordelt på 22 skoler 2 grupper RCT
USAXIntervention rettet mod forældre. Nogle af skolerne brugte andre interventions- programmer ved siden af PDFY PDFY 5 lektioner á 2 timer + lektier Til 1 af lektionerne er børnene inkluderet
Post- test + 1 år
2 år3 ½ årBegge grupper øger deres alkoholforbrug, men PDFY-gruppen drikker en anelse mindre, mindre hyppigt og er sjældnere fuld ved slutpunktet Loveland- Cherry et al. 1999 (135)
18 %- 52 %892 4. klasses 9-årige fra 8 profi lskoler 4 grupper RCT USAXIntervention i hjemmet rettet mod forældre med fokus på deres rolle i opdragelse, samt telefonopkald
CAPR 3 sessioner á 1 time rettet mod forældrene i familiens hjem, samt 2 efterfølgende afprøvninger i familiemøder som lektie før næste session 1, 2 og 3 år4 år + Opfrisk- ning i 7. klasse
5 årAlle grupper drikker mere end ved start. Elever uden alkoholforbrug før start drak mindre end kontrolgruppen. Elever i interventionsgruppen med alkoholforbrug før start, drak mere end alle andre grupper
121 Clayton et al. 1996 (162) og Lynam et al. 1999 (163)
52 %2071 6. klasses elever fra 31 skoler RCT
USA-Politibetjente trænet i DARE står for undervisningen. Kontrolskolerne fi k varierende interventioner, der var en normal del af undervisningen DARE -1 times undervisning/uge i 16 uger med rollespil og hjemmearbejde
5 år10 årIngen effekt. Alkoholforbruget stiger over tid, mens negative holdninger til stoffer falder BIM = Behavior-Image Model, BMI = Brief motivational interviewing, BI-A = Brief intervention abbreviated, BI-P = Brief intervention abbreviated with parent, CAPR = child and pa- rents relation, DARE = Drug abuse resistance educationen, DARE-A = Abbreviated Drug abuse resistance education, mdr.= måneder, MI = motivational interview, PDFY= Preparing for the drug free years, RCT= randomiseret og kontrolleret, RSTP = risk skills training program, STARS = start taking alcohol risks seriously.
Oversigt over interventioner i USA rettet mod collegestuderende i forhold til deres alkoholforbrug og effekt ReferenceBort- faldStudie- opsætningAndetMetodeFollow- upEfter Og/ Opfrisk- ning
Base- lineSignifi kant effekt Hustad et al. 2010 (164)
2 %82 ca. 18,4 år gamle første års college- studerende før start på 3 grupper RCT Begge interventioner er internetbaserede og AlcoholEdu er normalt et krav for første års studerende at gennemføre. Kontrolgruppen fi k efter follow-up lov til at vælge mellem e-chug eller AlcoholEdu -AlcoholEdu 3: timers undervisning med fakta om alkohol og brug, om gruppepres og strategier til hvordan man drikker sikkert - e-chug: 20 min. PNF med fakta om alkohol og brug, samt eksempler og strategier til hvordan man drikker sikkert
1 mdr.--Ingen forskel imellem interventions- grupperne, men de havde mindre forbrug og binge-druk i forhold til kontrollen. Kontrolgruppen havde næsten fordoblet forbrug og binge-druk Cimini et al. 2009 (165)
32 %685 studerende dømt til sanktion for brud på universitetets alkoholregler 3 grupper Ej kontrolleret men random Interventionerne blev administreret af medstuderende gruppevis og varede 2 timer hver
-interaktiv teaterforestilling med alkohol fakta - BMI med fakta om alkohol og brug, samt forskel på den studerendes og universitetets mål og aktuelle opførsel -interaktivt alkoholuddannelsesprogram -6 mdr.-Ingen ændring i gruppernes alkoholforbrug (inklusive binge-druk)
123 Sugarmen & Carey 2009 (166)
100 %177 undergraduate college-students 3 grupper RCT 2 interventionsformer blev sammenlignet med en kontrolgruppe (SM), der kun skulle notere deres eget forbrug i en dagbog. Alle grupper skulle føre dagbog over forbruget - gruppen blev bedt om at halvere deres forbrug (AR) - gruppen blev bedt om at øge deres strategier som de bruger til at kontrollere deres alkoholforbrug med 50 % (SI)
14 til 20 dage--AR gruppen drak mindre per uge end SI-gruppen men ikke SM-gruppen Kaysen et al. 2009 (167)
12 %182 kvindelige første års college- studerende 2 grupper RCT
Kvinderne skulle være alkoholbrugere før interventionsstart 10 ugers ugentlig online dagbog skulle føres for begge grupper Der blev målt på RTC og sammenhængen med forbruget -BMI: 2 timer i små grupper, undervisning om alkoholfakta, især med mhp. kvinder. Diskussion omkring personlige grunde til at drikke og specifi k for kvinder, samt pro og contra for at drikke -kontol: 30 min., udfyldte TLFB og fi k en pakke med alkoholfakta relateret til kvinder 10 uger--RTC varierer i en person. Der er sammenhæng mellem RTC og personens følgende alkoholforbrug. Interventionsgruppen havde højere RCT end kontrollen, dog var der ikke forskel på gruppernes drikkeadfærd samlet set
LaBrie et al. 2008 (168) 16 %261 kvindelige ca. 18-årige første års studerende 2 grupper RCT 10 ugers ugentlig online dagbog skulle føres for begge grupper
- AMI: 2 timer i små grupper, personlig tilbagemelding på brug, undervisning om alkoholfakta og brug, især med mhp. kvinder. Diskussion omkring personlige grunde til at drikke og specifi k for kvinder, samt pro og contra for at drikke -kontrol: 30 min., udfyldte TLFB og fi k en pakke med alkoholfakta relateret til kvinder
10 uger--Interventionsgruppen drak mindre og havde færre negative konsekvenser. Ligeledes var der færre binge-druk episoder Det så ud til at interventionen virkede bedst på kvinder med sociale motiver for at drikke LaBrie et al. 2007 (169)
8 % ( 1 mdr.) 25 % (3 mdr.)
120 mandlige ca. 18-årige første års college- studerende Der henvendte sig på opfordring af en fl yer med tilbud om gruppe- diskussion om drikkeadfærd og vaner 1 gruppe Interventionsdeltagere henvendte sig på opfordring af en fl yer med tilbud om gruppediskussion om drikkeadfærd og vaner 3 mdrs. månedlig logbog skulle føres
AMI: 60-90 min. Gruppeintervention, undervisning om alkoholfakta og brug, især forventet brugsmønster hos medstuderende, pro og contra diskussion af forskellig drikkeadfærd, motivation og mål til forandring Eksempler på at ikke kun alkohol giver den ønskede sociale effekt 1 mdr.3 mdr.-AMI gruppen binge- drak og drak mindre. Især de deltagere, der binge-drak mest, havde det største fald. Der var kun sammenhæng mellem RTC (selve personens) og drikkeadfærd hos dem der hyppigt binge-drak
125 Carey et al. 2006 (170)
22 (12 mdr.) – 32 % (alle fu)
509 binge- drikkende college- studerende 18- 25 år 6 grupper RCT BMI: Personlig tilbagemelding på spørgeskema og MI med information om alkohol og brug Forbedret BMI: som BMI inklusive øvelse De mest drikkende missede hyppigere et follow-up -TLFB + kontrol -kontrol + standard spørgsmål -TLFB + BMI - BMI + standard spørgsmål - TLFB + forbedret BMI - forbedret BMI + standard spørgsmål
1 mdr.6 mdr.12 mdr.Alle grupperne drikker mindre og binge- drikker mindre på samme niveau efter 12 mdr. Men BMI- grupperne uanset TLFB- status opnår faldet efter 1 mdr. Konrtrol> TLFB+control>BMI og forbedret BMI +/-TLFB Collins et al. 2002 (171)
35 %100 binge- drikkende studerende 2 grupper RCT PNF er en form for BMI Kontrollen fi k udleveret en folder med alkoholinformation emailet PNF: Personlig tilbagemelding på spørgeskema og MI med fakta om alkohol og brug, samt forskel på den studerendes mål og aktuelle opførsel 6 uger6 mdr.-Ingen ændringer i alkoholforbrug ved 6 mdr. test, kun fald ved 6 ugers testen
Baer et al. 2001 (172)21 %461 studerende under 19 år før immatrikule- ringen 3 grupper RCT
Interventionen var rettet mod højrisiko studerende: bingedrak med negative konsekvenser Højrisiko studerende blev tilfældigt opdelt i intervention og kontrol. Mens tilfældigt udvalgte studerende fra det første spørgeskema blev brugt som ekstra kontrol BMI: -Personlig tilbagemelding på spørgeskema og MI med fakta om alkohol, brug og brugsmønstre hos medstuderende, samt forskel på den studerendes mål og aktuelle opførsel og strategier til hvordan man drikker sikkert
e-mailet person- lig opfølg- ning follow-up svar i andet studieår samt telefon- opkald til højrisko- brugere med tilbud om ekstra møde
Posttest ved 6 mdr. og hvert år i 4 år
4 årMindre binge- druk og negative konsekvenser end højriskiko- kontrolgruppen. Højrisiko- kontrolgruppen drikker også mindre. Den ekstra kontrolgruppe øger forbruget over tid, men drikker mindre end de to andre grupper Larimer et al. 2001 (173)
25 %159 ca. 18,8-årige mandlige college- studerende, der ansøgte om optagelse i fraternities 2 grupper RCT
Fraternity-medlemmer har et højere alkoholforbrug sammenlignet med andre studerende. Interventionen blev leveret af en forsker eller studerende Der var 80 % mødepligt til husinterventionen. Kontrolgruppen skulle deltage i en obligatorisk intervention på college.
-1 times BMI-lektion med personlig opfølgning, fakta om alkohol og brug, forventet brugsmønster hos medstuderende, strategier til hvordan man drikker sikkert og øvelser Plus 1 times intervention til hele fraternity-huset med fokus på husets drikkenormer, fakta om alkohol og brugsmønstre, omkostninger for huset og tilskyndelser til ændringer --1 årMindre alkohol forbrug. Ingen forskel på resultatet om en forsker eller medstuderende gav interventionen. Ingen sammenhæng mellem motivation til at drikke og forbrug for gruppen samlet (RTC).
127 Murphy et al. 2001(174)
6 %84 højrisiko ca 19,6-årige college- studerende 3 grupper RCT - 50 min session i MI-stil med personlig tilbagemelding på forbrug samt hvad det betyder for den studerendes mål i fremtiden. - 30 min video om de negative konsekvenser af druk efterfulgt af en 20 min diskussion
3 mdr.9 mdr.-Ingen forskel mellem grupperne ved 9 mdr. Follow-up, men for MI-stil gruppen et signifi kant fald ved 3 mdr. som bibeholdes. Roberts et al. 2000 (175)
8-12 %348 højrisiko første års college- studerende 3 grupper RCT
Interventionen var rettet mod højrisiko studerende (negative konsekvenser knyttet til druk). Interventionen skulle nedbringe de negative konsekvenser. Højrisiko studerende blev tilfældigt opdelt i intervention og kontrol. Mens tilfældigt udvalgte studerende fra det første spørgeskema blev brugt som ekstra kontrol.
- 2 timers MI intervention der bestod af 1 times vurdering og 1 times tilbagemeldings interview
--2 årEn risk cutpoint undersøgelse viste, at der var færre studerende i højrisiko interventionsgruppen der fi k fl ere alkoholrelaterede problemer og fl ere der fi k færre problemer. Drikkemønsteret blev kun påvirket meget lidt i positiv retning.
Marlatt et al. 1998 (176) 17 %348 højrisiko første års college- studerende under 19 år ved start 3 grupper RCT
Interventionen var rettet mod højrisiko studerende (binge- drak og eller med negative konsekvenser). Interventionen skulle nedbringe de negative konsekvenser. Højrisiko studerende blev tilfældigt opdelt i intervention og kontrol. Mens tilfældigt udvalgte studerende fra det første spørgeskema blev brugt som ekstra kontrol.
BMI: 1 session med personlig opfølgning, fakta om alkohol og brug, forventet brugsmønster hos medstuderende, strategier til hvordan man drikker sikkert og øvelser
6 mdr.e-mailed person- lig tilbage- melding på follow- up svar samt telefon- opkald til højrisko- brugere med tilbud om ekstra møde 1 år
2 årHøjrisiko- interventions- gruppen har lidt færre drukrelaterede problemer, drikker en lille smule mindre samt lidt mindre binge-druk end højrisiko-kontrollen. Mens begge grupper stadigt har større forbrug og binge- druk end ekstra- kontrolgruppen AMI = adapted motivational interviewing, BMI = Brief motivational interviewing, e-chug = The Alcohol eCheckup TO GO, MI= motivational interviewing, PNF= personalized norma- tive feedback, Random = tilfældigt fordelt, RCT= randomiseret og kontrolleret, RTC = readiness to change, TLFB = timeline follow back questionnaire.
Referenceliste
131
(1) Sundhedsstyrelsen. Notat: Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende alkohol. Sundhedstyrelsen 2010 August [cited 2011 Sep 2];
(2) Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, et al. Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987. Kø-benhavn: Statens Institut for Folkesundhed; 2006 Dec.
(3) Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alkoholforbrug i Danmark - kvantifi cering og karakteristik af storforbugere og afhængige.
København: Statens Institut for Folkesundhed; 2008.
(4) Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen SE, Holst M, Juel K.
Den Nationale Sundhedsprofi l 2010 - Hvordan har du det? København:
Sundhedstyrelsen; 2011.
(5) Hibell B, Guttormsson U, Ahlström S, Balakireva O, Bjarnason T, Kok-kevi A, et al. The 2007 ESPAD Report - Substance Use among Students in 35 European Countries. The Swedish Council for Information on Alcohol and other Drugs (CAN), The European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), Council of Europe, Co-operation Group to Combat Drug Abuse and Illicit Traffi cking in Drugs (Pompidou Group); 2009.
(6) Gutjahr E, Gmel G, Rehm J. Relation between average alcohol con-sumption and disease: an overview. European Addiction Research 2001 Aug;7(3):117-27.
(7) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2006.
(8) Nyhedernes Tænketank Mandagmorgen & Trygfonden. Fremtidens Al-koholpolitik - Ifølge Danskerne. København & Kgs. Lyngby: Nyhedernes Tænketank Mandagmorgen & Trygfonden; 2009.
(9) Grønbæk M. Alkoholforbrug i Danmark - Folkesundhedsmæs-sige Udfordringer og Videnskabelige Spørgsmål. Ugeskrift for Læger 2004;166(17):1573-7.
(10) Andersen A, Due P, Holstein BE, Iversen L. Tracking Drinking Beha-viour from Age 15-19 years. Addiction 2003;(98):1505-11.
(11) Marosi K. Undersøgelse af de 11-15 åriges livstil og sundhedsvaner 1997-2008. København: Sundhedsstyrelsen; 2010.
(12) Andersen A, Bendtsen P, Brixval CS, Christensen AM, Damsgaard MT, Due P, et al. Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Forskningspro-grammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS)
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2011.
(13) Brink A, Sindballe A. Unges livsstil og dagligdag 2008, MULD-rapport nr. 7. Sundhedsstyrelsen; Kræftens Bekæmpelse; 2009.
(14) Due EP, Broholm K, Holstein BE, Iversen L. Alcohol consumption among young people. Ugeskrift for Læger 1999 Jun 14;161(24):3641-4.
(15) Pape H, Hammer T. How does young people’s alcohol consumption change during the transition to early adulthood? A longitudinal study of changes at aggregate and individual level. Addiction 1996 Sep;91(9):1345-57.
(16) Tjønneland A, Christensen J, Olsen A, Stripp C, Thomsen BL, Overvad K, et al. Alcohol intake and breast cancer risk: the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC). Cancer Causes Control 2007 May;18(4):361-73.
(17) Schutze M, Boeing H, Pischon T, Rehm J, Kehoe T, Gmel G, et al.
Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight Euro-pean countries based on results from prospective cohort study. BMJ 2011;342:d1584.
(18) Broholm K. Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen; 2008.
(19) Rehm J, Baliunas D, Borges GL, Graham K, Irving H, Kehoe T, et al.
The relation between different dimensions of alcohol consumption and burden of disease: an overview. Addiction 2010 May;105(5):817-43.
(20) Hermansen K, Schmidt EB, Tjønneland A, Tolstrup JS, Grønbæk M.
Alkohol og livsstilsygdomme. Motions- og Ernæringsrådet; 2007.
(21) Hermansen K, Jorgensen K, Schmidt EB, Tjonneland A, Tolstrup JS, Gronbaek MN. Alcohol and lifestyle diseases. Ugeskrift for Læger 2007 Oct 1;169(40):3404-6.
(22) Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2007.
(23) Corrao G, Luca R, Bagnardi V, Zambon A, Poikolainen K. Alcohol and coronary heart disease: a meta-analysis. Addiction 2000;95(10):1505-23.
(24) Rehm J, Room R, Monteiro M, Gmel G, Graham K, Rehn T, et al. Alco-hol. In: WHO, editor. Comparative quantifi cation of health risk; Global and regional burden of disease due to selected major risk factors.Geneva:
2004.
(25) Cho E, Smith-Warner SA, Ritz J, van den Brandt PA, Colditz GA, Fol-som AR, et al. Alcohol intake and colorectal cancer: a pooled analysis of 8 cohort studies. Ann Intern Med 2004 Apr 20;140(8):603-13.
(26) Olsen J, Sabroe S, Ipsen J. Effect of combined alcohol and tobacco exposure on risk of cancer of the hypopharynx. J Epidemiol Community Health 1985 Dec;39(4):304-7.
(27) Altieri A, Garavello W, Bosetti C, Gallus S, La VC. Alcohol consumption and risk of laryngeal cancer. Oral Oncol 2005 Nov;41(10):956-65.
(28) Corrao G, Bangnardi V, Zambon A, La Vacchia C. A Meta-Analysis of Alcohol Consumption and the Risk of 15 Diseases. Preventive Medicine 2004;38:613-9.
133
(29) Spear LP. The adolescent brain and the college drinker: biological basis of propensity to use and misuse alcohol. J Stud Alcohol Suppl 2002 Mar;(14):71-81.
(30) De B, Clark DB, Beers SR, Soloff PH, Boring AM, Hall J, et al.
(30) De B, Clark DB, Beers SR, Soloff PH, Boring AM, Hall J, et al.