Determinanter for unges - Unge og alkohol

alkohol-adfærd

5

Metode

I afsnit a og b præsenteres danske kvantitative og kvalitative undersøgelser, som i de senere år har beskæftiget sig med determinanter for unges alkoholadfærd, hvorefter internationale kvantitative og kvalitative undersøgelser omhandlende determinanter i forhold til unges alkoholadfærd præsenteres i afsnit c. I det føl-gende fokuseres først på den metodiske tilgang til dataindsamling i forhold til de danske undersøgelser, hvorefter de vigtigste danske kvantitative og kvalitative resultater præsenteres.

Bredde: Der er tilstræbt en bred tilgang til emnet, hvorfor der er søgt på udgivelser med forskellige tilgange. Undersøgelser med målgruppen 15-20 år er prioriteret højest, men enkelte undersøgelser er dog medtaget på trods af, at deres respon-denter ligger lidt uden for målgruppen, hvis det er blevet vurderet, at disse kan bidrage til det generelle billede af, hvilke determinanter, der har betydning for unges alkoholadfærd.

Nyhedsværdi: Søgningen vil begrænse sig til publikationer fra de seneste 15 år.

Sprog: Søgningen begrænses til udgivelser skrevet på dansk, engelsk, svensk og norsk.

Der er søgt på materiale fra:

• Kræftens Bekæmpelse – MULD-rapporter fra 2001-2008. Søgeord: alkohol + unge, alcohol + youth.

• Statens Institut for Folkesundhed – artikler på hjemmesiden, tidsskriftartik-ler, bøger og rapporter. Søgeord: alkohol, alcohol, alkohol + unge, alcohol + youth.

• Sundhedsstyrelsen – rapporter. Søgeord: alkohol + unge, alcohol + youth, alkohol + determinanter, unge + alkohol + forældre.

• Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Søgeord: alkohol + unge, alkohol + determinanter, unge + alkohol + tillid, unge + alkohol + forældre.

• Institut for Antropologi, Københavns Universitet – specialer, Ph.d.’er, bøger. Søgeord: unge + alkohol, alkohol, alcohol, youth + alcohol.

• Institut for Sociologi, Københavns Universitet - specialer, Ph.d.’er, bøger.

Søgeord: unge + alkohol, alkohol, alcohol, youth + alcohol.

• Ugeskrift for Læger – tidsskriftartikler. Søgeord: alkohol + unge, youth + alcohol.

Derudover er der foretaget en søgning i PubMed med MeSH-søgeordene:

”Denmark” AND ”Alcohol Drinking” AND ”Adolescent”

Resultater: 87

Sidst er der gennemgået henvisninger og kilder i de indsamlede udgivelser og derigennem fundet frem til andre relevante udgivelser. Endelig har der været kontakt med Center for Rusmiddelforskning, som har været behjælpelig med litteraturhenvisninger.

Der er i alt fundet 13 kvantitative og tre kvalitative relevante danske undersøgel-ser. Da de kvalitative og kvantitative undersøgelser er af meget forskellig karakter og fokuserer på varierende temaer, præsenteres disse separat i det nedenstående.

I forbindelse med de kvantitative undersøgelser i Danmark, gennemgås både en række individuelle samt strukturelle faktorer, der kan have betydning for unges alkoholadfærd, herunder forældres rolle, betydningen af socioøkonomisk status, betydnin-gen af forældres uddannelse, betydninbetydnin-gen af om forældre er skilt, betydninbetydnin-gen af unges ebetydnin-gen uddannelse, betydningen af venners forbrug, gruppepres, risikovillighed i forhold til alkohol, forholdet til skole samt alkoholpolitik i skolen. I forbindelse med de kvalitative under-søgelser i Danmark, gennemgås en række individuelle faktorer, såsom social klasse – forældrekommunikation og alkoholadfærd, identitetsdannelse i festens frirum, markering af kønsidentiteter, modenhed, social prestige og eksklusion samt forældres forvaltning af regler og de unges opfattelse af regler.

a. Kvantitative undersøgelser i Danmark Forældres rolle

Flere af de udvalgte danske undersøgelser viser, at forældre spiller en rolle for deres børns alkoholforbrug. Det er særligt forældrenes eget forbrug samt foræl-drenes holdning til deres børns alkoholforbrug, som har betydning for hvorvidt, og hvor meget deres børn drikker. Projekt Unge og Alkohol (PUNA) er en større undersøgelse fra Københavns Universitet (50). Den kvantitative del omfatter to spørgeskemaundersøgelser af henholdsvis 1.450 unge i 8. og 9. klasse og 1.384 af deres forældre. Den første spørgeskemaundersøgelse omhandler de unges al-koholforbrug, venskabsrelationer og fritidsliv, mens den anden omhandler de unges forældres holdninger til deres børns alkoholforbrug, forældrenes alkohol-regler samt deres eget forbrug (50).

5

Regler – hjemkomsttidspunkt

PUNA viser, at de forældre, som har lavet regler for deres børn omkring hen-holdsvis, hvor mange genstande de må drikke, og hvornår de skal være hjemme, i mindre grad binge-drikker sammenlignet med unge, som ikke har fået opstillet regler omkring forbrug og hjemkomsttidspunkter (51). Tre fjerdedele af de unge, der skal være hjemme inden kl. 24, har slet ikke binge-drukket inden for den sid-ste måned. Det samme gælder for en tredjedel af de unge, som skal være hjemme kl. 02 eller senere. Således har 29 % af de unge, som skal være hjemme kl. 2 eller senere binge drukket 2-3 gange inden for den sidste måned, mens dette kun er tilfældet for 6 % af de unge, som skal være hjemme inden kl. 24 (51).

Regler – genstandsgrænser

PUNA viser, at jo færre regler forældre udstikker for deres børns forbrug, jo mere drikker de unge. Tre fjerdedele af de unge, som har forbud mod at drikke, har aldrig binge drukket, og kun meget få har trodset deres forældre. Omvendt viser undersøgelsen, at hvis forældre accepterer, at deres børn drikker fem eller fl ere genstande, så har ca. en tredjedel binge drukket 2-3 gange inden for den sidste måned. Det skærende punkt er at tillade 3-4 genstande. Har forældrene først givet lov til dette, så viser statistikken, at den unge ofte udvikler et mønster, hvor der binge-drikkes 1-2 gange om måneden (51). PUNA påpeger således, vig-tigheden af, at forældre sætter grænser for den unges alkoholforbrug og festliv, hvis forbruget skal nedsættes. Dog skal der tages visse forbehold i PUNA. Det er f.eks. vigtigt at medgive, at det klare statistiske resultat, som viser, at foræl-dreregler har en gavnlig effekt på de unges alkoholforbrug ikke nødvendigvis er så tydeligt, som det ser ud. Forældres regler og holdninger til deres børns alkoholforbrug kan være fremkommet som følge af deres børns alkoholforbrug, eller reglerne kan være en medvirkende årsag til den unges forbrug (eller ikke-forbrug). Det virker sandsynligt, at forældre justerer deres holdninger og regler til deres barns adfærd og forbrug (51). Sådanne påvirkninger og tilpasninger over tid mellem forældre og deres børn er ikke mulige at afl æse i PUNA eller andre af de indsamlede danske kvantitative undersøgelser. Det er derfor et område, hvor der mangler yderligere forskning, som følger unge, inden de starter med at drikke og op i de sene teenageår.

Forældres eget forbrug

Flere af de danske kvantitative undersøgelser viser, at det forbrug som unge er vidne til i hjemmet, påvirker deres alkoholforbrug. PUNA viser, at jo større forældres forbrug er, jo oftere går den unge til fest og binge-drikker. Sammen-hængen er dog moderat, og der fi ndes store variationer i materialet. Det er mere komplekst end som så at benævne forældres forbrug af alkohol som en direkte determinant for unges alkoholforbrug, da 95 % af alle forældre drikker. Alkohol er således en integreret del af den danske kultur og derfor er alkoholforbrug blandt voksne et fænomen, som næsten alle unge er fortrolige med. Netop fordi alkohol er så almindeligt, er effekten af et henholdsvist stort og lille forbrug

be-grænset. Det er kun i familier, hvor der slet ikke drikkes, at man tydeligt statistisk kan se, at det manglende forbrug smitter af på de unge, som får et tilsvarende lavt eller ikke-eksisterende forbrug (52).

MULD-rapporten fra 2000 har også undersøgt sammenhængen mellem foræl-dres forbrug og deres børns forbrug og viser mere signifi kante tal end PUNA.

Her skal til gengæld tages det forbehold, at det er de unges beskrivelser af deres forældres alkoholvaner, og ikke forældrenes selvrapporterede alkoholforbrug, som det er i PUNA. MULD-rapporten viser, at fl ere unge (19 % af pigerne og 34 % af drengene) drikker over alkoholgrænsen, hvis deres forældre drikker dagligt, i forhold til de unge, der svarer, at deres forældre ikke drikker dagligt (14

% af pigerne og 24 % af drengene). Forskellen er signifi kant for både piger og drenge (53).

SIF har lavet en videre analyse af data fra MULD-rapporterne fra henholdsvis 2000 og 2001, og kommer ligeledes frem til, at forældres alkoholforbrug har en betydning for de unges alkoholforbrug (54). Som det ses i fi gur 10, fi nder SIF en særlig sammenhæng for drengenes vedkommende, dvs. des oftere forældrene drikker alkohol på hverdage, des større ser drengenes alkoholforbrug ud til at være. Således har de drenge, hvis forældre aldrig drikker på hverdage, et gennem-snitligt ugentligt alkoholforbrug på 13 genstande, mens de drenge, hvis forældre har et dagligt forbrug af alkohol på hverdage, har et gennemsnitligt ugentligt alkoholforbrug på 18 genstande. SIF’s undersøgelse viser også en lille stigning for pigernes vedkommende med forældrenes forbrug, men pigerne drikker mindre, og sammenhængen er langt svagere (54).

5

Figur 10. Gennemsnitligt ugentligt alkoholforbrug i genstande hos unge, der drikker i forhold til om deres forældre drikker alkohol på hverdage.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: ”Unge, alkohol og forældre - Forældres forbrug har betydning for drengenes forbrug” (54).

Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”Børn, unge og alkohol 1997-2002” (55) om-handler 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. Også her ses det, at forældres alkoholvaner påvirker børn og unges forbrug. Ifølge undersøgelsen har de unge, som har set én eller begge forældre være fulde i løbet af den seneste måned, gennemsnitligt drukket næsten dobbelt så mange genstande sidste gang de drak alkohol sammenlignet med de unge, hvis forældre ikke har været (synligt) fulde.

Betydning af socioøkonomisk status

Mange danske undersøgelser har beskæftiget sig med, hvorvidt der er en sam-menhæng mellem de unges socioøkonomiske status og deres alkoholforbrug. En ældre dansk undersøgelse fra 1990 med opfølgning i 1994 af 15-åriges socio-økonomiske status og alkoholforbrug stemmer overens med fl ere udenlandske undersøgelser, som konkluderer, at der ikke fi ndes en signifi kant sammenhæng mellem socioøkonomisk status og storforbrug af alkohol (56). En anden dansk undersøgelse af samme forfattere bruger danske tal fra Skolebørnsundersøgel-serne og konkluderer ligeledes, at de unges socioøkonomiske status ikke er deter-minerende for deres alkoholforbrug (57).

Betydning af forældres uddannelse

MULD-rapporten fra 2001 viser, at forældres uddannelse ikke medfører syste-matiske forskelle i de unges alkoholvaner, når forældres uddannelsesniveau sam-menholdes med, hvor ofte den unge har været fuld den seneste måned. Dog ses der i undersøgelsen en sammenhæng mellem pigers alkoholadfærd og mødres

uddannelse. En mindre andel af pigerne, hvis mødre har en kort uddannelse, har oftere end andre piger, drukket sig fulde mindst tre gange i løbet af den sidste måned (58). MULD-rapporten fra 2006 viser endvidere variationer i unges alko-holforbrug i forhold til forældres uddannelse (59). Blandt drengene er andelen, som overskrider genstandsgrænserne, svagt stigende med forældrenes uddannel-seslængde, mens andelen af piger, som har overskredet genstandsgrænserne er noget højere blandt de piger, hvis forældre har en kort uddannelse (59). PUNA konkluderer omvendt, at forældres stilling og uddannelse er mindre væsentlig i forhold til at kunne forklare unges alkoholforbrug (54).

Betydning af om forældre er skilt

MULD-rapporten fra 2006 ser på, hvorvidt det gør en forskel for unges alkohol-forbrug, at forældrene er skilt, og fi nder, at andelen af unge, som har overskredet genstandsgrænserne i den seneste uge, er næsten ens blandt unge med skilte og ikke-skilte forældre både blandt drenge og piger (59). I den efterfølgende MULD-rapport i 2008 ses det dog, at procentdelen af unge, der har angivet, at de overskred genstandsgrænsen i den sidste uge, er en smule større blandt drenge, hvis forældre er skilt (14,8 %) sammenlignet med drenge, hvis forældre ikke er skilt (9,7 %) (13)¹⁰.

Betydning af unges egen uddannelse

MULD-rapporten fra 2000 viser, at alkoholforbruget generelt er størst blandt unge drenge på erhvervsuddannelserne og utraditionelle ungdomsuddannelser.

Som det ses i fi gur 11, er pigernes forbrug mere jævnt fordelt over henholdsvis gymnasielle uddannelser, erhvervsuddannelser og utraditionelle ungdomsuddan-nelser. Det gælder for alle tre uddannelsesretninger, at de 16-18-årige drenge oftere end de 19-20-årige drenge overskrider genstandsgrænsen (53).

10 Her skal dog tages forbehold for ændret metode i MULD-undersøgelserne fra 2006 til 2008.

Resultaterne fra 2008 er derfor ikke direkte sammenlignelige med resultaterne fra 2006.

5

Figur 11. Andelen af drenge og piger, der har drukket over genstandsgrænsen på forskellige uddannelsesretninger, i aldersgrupper (procent).

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2000 – for-brug af tobak, alkohol og stoffer. MULD nr. 1” (53).

MULD-rapporten fra både 2006 og 2008 viser, ligesom rapporten fra 2000, at der blandt pigerne ikke synes at være tydelige forskelle mellem uddannelsesretninger-ne i forhold til alkoholindtag. Blandt drenge er andelen af unge, som har over-skredet genstandsgrænserne stadig højest på erhvervsuddannelserne (13;59).

Betydningen af venners forbrug

Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen har i 2003-2004 gennemført en spør-geskemaundersøgelse på fi re gymnasier med 4.198 respondenter (60). Fokus var at undersøge sammenhængen mellem socialt samvær med venner og aktuelt alko-holforbrug blandt unge. Gruppen af elever, som er meget sammen med venner i løbet af ugen, er overrepræsenterede i gruppen af elever, der har et stort forbrug af alkohol. Tendensen er særlig klar blandt drenge, der er sammen med venner 4-5 gange om ugen. Dette kan tolkes som om, at alkoholforbrug i høj grad er en social aktivitet, der knytter sig til livet i en vennegruppe (60). MULD-rapporten fra 2000 viser endvidere en sammenhæng mellem de unges alkoholvaner og de-res vurdering af, hvor meget dede-res venner drikker. Som det fremgår i fi gur 12, drikker 74 % af drengene og 46 % af pigerne over alkoholgrænsen, hvis deres nærmeste ven også drikker over alkoholgrænsen. Drikker nærmeste ven derimod under alkoholgrænsen, er der kun 23 % af drengene og 11 % af pigerne, der drikker over alkoholgrænsen (53).

Figur 12. Unge, der drikker over alkoholgrænsen, set i forhold til nærmeste vens forbrug af alkohol (procent).

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse: ”Unges livsstil og dagligdag 2000 – for-brug af tobak, alkohol og stoffer. MULD nr. 1” (53).

I Sundhedsstyrelsens rapport ”Børn, unge og alkohol 1997-2002” (55) ses der også en stærk sammenhæng mellem de unges egne og deres bedste vens alkohol-vaner. Sandsynligheden for, at man har drukket sin første genstand, inden man er fyldt 13 år, er dobbelt så stor, hvis ens bedste ven også drikker alkohol, end hvis han/hun ikke drikker. Ligeledes fi nder undersøgelsen, at de unge, hvis ven-ner drikker alkohol, drikker markant mere end de unge, hvis venven-ner ikke drikker (55).

Gruppepres

PUNA har spurgt ind til de godt 10 % af deres respondenter, som angav, at de ikke havde prøvet at drikke. Den mest hyppige forklaring var, at de ikke følte, at der var grund til at drikke alkohol. Andre svar gik på, at et alkoholforbrug hindrer sportspræstationer, er imod ens religion, eller at det manglende forbrug skyldes et forbud fra forældre. Størstedelen af de unge, som ikke ser nogen grund til at drikke alkohol, mener ikke, at det giver dem nogle nævneværdige problemer i for-hold til deres venner. De angiver ikke, at de er misundelige over ikke at komme med til fester eller være en del af druk-fællesskabet. Gruppepres fi gurerer således ikke som en tydelig årsag til, at unge drikker. PUNA fi nder frem til, at indtagelse af alkohol som ung i høj grad er forbundet med at signalere modenhed overfor venner. Flere unge angiver dog samtidig, at de føler sig mere modne, fordi de er i stand til at have det sjovt uden at drikke (52).

Risikovillighed i forhold til alkohol

PUNA spørger endvidere ind til, hvorvidt 15-16-årige opfatter fuldskab som en risiko. Undersøgelsen fi nder, at de unge generelt har et neutraliseret forhold til

5

alkohol. Kun knap en femtedel (19 %) angiver, at de ville være bange eller noget bange for at drikke sig fulde, mens der til sammenligning er hele 59 % af de unge, som angiver, at de er meget eller noget bange for at ryge hash (61). Det at fuldskab i mindre grad anses som en risiko og som noget, man skal være bange for, kan ses som en determinant for, hvorfor unge danskere begynder at drikke, og hvorfor deres forbrug er så omfattende. PUNA viser endvidere, at de unges udsagn i høj grad hænger sammen med deres alkoholerfaringer. Blandt de unge, som har prøvet at drikke en genstand, svarer 54 % at de er meget eller noget bange for at drikke sig fulde. Blandt de unge, som har drukket fl ere genstande, men endnu ikke har prøvet at være fulde, svarer en væsentlig mindre andel, 37 %, at de er meget eller noget bange for at drikke sig fulde. De unge som er mindst bange for at drikke sig fulde fi ndes i gruppen af unge, som allerede har en del erfaringer med at have været fulde. Blandt disse angiver kun 9 %, at de er meget eller noget bange for at drikke sig fuld. PUNA kommer således frem til, at jo fl ere erfaringer den unge har med at have været fuld, jo mindre risiko tillægger de alkohol (61).

Forholdet til skole

Enkelte danske undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem unges alko-holforbrug og deres forhold til skolen samt generelle trivsel. Her ses det blandt andet, at piger, der ikke bryder sig om at gå i skole, og som føler, at de har svag forældrestøtte hjemmefra, statistisk set har større risiko for at have været fulde end de piger, som godt kan lide at gå i skole og føler, at de har stærk forældre-støtte hjemmefra (57). Ligeledes ses det i MULD-rapporten fra 2006, at andelen af unge drenge med højt fravær i skolen er korreleret med alkoholforbruget. I gruppen af drenge, som ikke drikker, har 6,1 % således tre eller fl ere pjækkedage i den seneste måned. Denne andel stiger til 11,5 % for gruppen af drenge, som har drukket over genstandsgrænsen i den seneste uge. For pigerne synes sam-menhængen ikke at være ligeså tydelig (59).

Alkoholpolitik i skolen

PUNA griber også fat i unges og forældres viden om alkoholpolitikker i skolen, hvilket er et emne, som kun er meget spinkelt undersøgt i Danmark. Undersøgel-sen viser, at de unge og deres forældre har meget forskellige opfattelser af, hvor-vidt der fi ndes en alkoholpolitik på deres pågældende skole. Omkring 50 % af de unge mener, at der aldrig er lavet en alkoholopolitik på skolen, mens kun ca. 1/3 af forældrene mener det samme. Kun i 9 % af tilfældene er forældre og elever enige om, at der eksisterer en alkoholpolitik, og at den overholdes. Det interes-sante er, at i 11 % af besvarelserne siger de unge, at der er en alkoholpolitik, men at de ikke mener, at den overholdes, mens forældrene mener, at den overholdes.

Dette tyder altså på, at der er en brist i kommunikationen mellem de unge, deres forældre og skolerne, når det kommer til alkohol. Kun 12 % af de unge mener, at der er en alkoholpolitik i deres klasse. Der fi ndes desværre ikke noget tilgængelig data om effekten af alkoholpolitik i skoleklasser (52).

b. Kvalitative undersøgelser i Danmark Social klasse – forældrekommunikation og alkoholadfærd

Ifølge en kvalitativ undersøgelse foretaget af Kolind, vurderes det, at social klasse kan være determinerende for de unges forhold til alkohol. Kolind anskuer klasse-begrebet i en relativ og sociostrukturel vinkel, herunder med fokus kommunika-tionen omkring alkohol og de unges ’endelige’ alkoholadfærd (62). Med primært udgangspunkt i de unges varierende kulturelle kapital, karakteriserer Kolind så-ledes to overordnede sociale klasser, mainstreamers og mainstream-brydere med forskellige sociale og kulturelle indgangsvinkler til en given alkoholadfærd. Ifølge Kolind, udsættes de unge mainstreamers generelt for fl ere regler fra forældre-nes side, men er samtidig mere refl ekterede og nuancerede i forhold til disse regler. De unge mainstreamers er vant til en bestemt samtalekultur i familien og er således aktive medspillere i produktionen af regler omkring alkohol. Der kan ligeledes defi neres en høj grad af meta-kommunikation mellem de unge og deres forældre, da der ofte ikke er opstillet klare regelsæt, men i stedet mere vagt de-fi nerede regler. Herudfra noterer Kolind, at der opstår et ”working-consensus”,

In document Unge og alkohol - En baggrungsrapport (Sider 52-102)