Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Carøe, K.; af K. Carøe.
Titel | Title: Den danske Lægestand : Foredrag i medicinsk
Forening
Udgivet år og sted | Publication time and place: [Kbh.] : [s.n.], 1896 Fysiske størrelse | Physical extent: 14 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
K . C A R / e :
i j?ANSv<c
\ / ( b H . IM G >
... p'-:;"®
Den danske Lægestand
Foredrag i „Medicinsk Forening*
Af
K. C a r ø e i
S æ r t r y k af U g e s k r i f t for Læger.
m
M. H. Der er en Sag, som jeg i Aften gerne vilde slaa til Lyd for og se at faa dem alle til at omfatte med Interesse, men særligt gælder dette dog mine yngste og mine tilkommende Kolleger; thi jeg ved af egen Er
faring, at man paa det Tidspunkt af sit medicinske Liv i Almindelighed kun har forholdsvis liden Interesse for det litterære Arbejde, som kaldes „Den d a n s k e L æ ge
s ta n d " ; og det er aldeles ikke saa underligt; man er jo enten endnu ikke eller lige netop kommen ind i denne Stand, man har endnu ikke faaet Solidaritets
følelsen rigtigt udviklet, man har endnu kun saa grumme lidt al meddele om sig selv, at man ofte af en vis Be
skedenhedsfølelse synes, at det maa være andre ret lige
gyldigt, og man kender overhovedet lidet eller vel som oftest intet til dette Arbejde, der i Aarenes Løb har vokset sig stort og snart kan se 50 Aar tilbage i Tiden.
Det viser sig da ogsaa, at det ofte er forbundet med en Del Vanskelighed at faa de medicinske stude
rende til at udfylde de Skemaer for biografiske Oplys
ninger, der af Redaktionen for D. d. L. tilstilles dem, naar de gaa op til Embedseksamen, og jeg har derfor tænkt mig, at jeg muligvis kunde vække lidt større In-
4
teresse for det kollegiale Samlearbejde, som kaldes for
„Den danske Lægestand", ved i Aften at fortælle dem, hvorledes man skaffer sig Oplysninger om sine danske Kolleger fra de ældste Tider indtil vore Dage, samt ved at meddele dem den historiske Udvikling af „Den danske Lægestand" og vise dem, hvorledes dette Arbejde fra en ringe Begyndelse er vokset til et stort Værk, som det er nødvendigt, at de alle, fra det Øjeblik de blive Læger, maa arbejde med paa, hvis det skal vedblive at være, hvad det hidtil har været, en fuldstændig Forteg
nelse med saa vidt muligt nøjagtige biografiske Oplys
ninger om alle danske Læger.
Naar vi nutildags ville skaffe os Oplysninger om danske Læger, ere vi henviste til at søge dem i fire forskellige Bøger, som nogenlunde holde Kontinuiteten vedlige.
Først og fremmest er der Ingerslev's store Arbejde fra 1873 „Danmarks Læger og Læge væsen fra de ældste Tider indtil Aar 1800". Det indeholder, som Titelen angiver, langt mere end en Fortegnelse over danske Læger fra gamle Dage, og den Fortegnelse, der findes deri, er kronologisk ordnet, men dog let at finde sig til Rette i ved et alfabetisk Navneregister. De vil i dette Værks to Bind finde anført, med til Dels endog meget fyldige Biografier, alle de Læger, som for c. 20 Aar siden vare kendte fra hine Tider, og der er selvfølgeligt ikke kommet mange ny, og saa i alt Fald lidet bekendte, til siden den Tid, hvorimod der vel nok om enkelte — jeg skal i saa Henseende minde om Birket Smith's Ud
gave af Otto Sperling’s Selvbiografi, A. D. Jørgensen;s Skrift om Niels Stensen, Jul. Petersen1 s Artikel i „Histo
risk Tidsskrift" om C. J. Berger, G. Norrie's Skrift om Georg Heuermann — er kommet hidtil ukendte eller glemte Oplysninger frem.
Naar vi fra dette store Arbejde skulle gaa videre for at søge Oplysninger om den danske Lægestand i vort Aarhundrede, ere vi nødte til at søge dem i 4de, 5te og 6te Udgave af „Den danske Lægestand".
Men her er det da nødvendigt først at se, hvor
ledes denne historisk har udviklet sig.
Den første trykte Fortegnelse over levende danske Læger er vistnok Sundhedskollegiets fra 1809, efterfulgt af ny Udgaver i 1815, 25, 37, 48, 54, 71 og 79, indtil fra 1886 disse Fortegnelser ere endte med at udkomme hvert Aar; de indeholde imidlertid kun Navn og Op
holdssted, da de væsentlig ere beregnede som Vejled
ning for Apotekerne.
Det virkelig første Grundlag for en dansk Læge
stand, indeholdende Oplysninger om Fødested, Eksamens
tid, Karakter, Opholdssted, Embedsstilling m. m. blev givet af Overauditør C. C. Birch i 1832x); dette lille, kun 47 Sider store, meget vel udstyrede Arbejde, udkom paa Brummers Forlag, men er senere gaaet over til det Schubotheske Forlag; det blev i 1834 efterfulgt af den første „ Lægestat “ af Wigfus Erich s en, som i Fortalen skarpt kritiserede Birch's Udgave; denne „Lægestat" er kun 34 Sider stor og i Henseende til ydre Udstyrelse den Birch'ske betydeligt underlegen, men med Hensyn til Fuldstændighed og Paalidelighed til Gengæld saa meget bedre i sit Indre; den efterfulgtes i 1839 af 2den Udgave, i større Format og smukkere Udstyr (27 store Sider), og omtrent i samme Udstyr udkom den 3dje Ud
gave i 1843 (40 Sider), der i 1844 fik et kort Tillæg paa 4 Sider. Alle tre Udgaver udkom paa Reitzels Forlag.
Med disse 4 første af Lægmænd udgivne „Læge- stater" er, om jeg saa maa sige, Indledningen givet til det endnu og forhaabentligt endnu i lange Tider be- staaende Arbejde „Den danske Lægestand", hvis Grund
læggelse skyldes afdøde Harald Selmer, den bekendte Overlæge ved Sindssygeanstalten ved Aarhus. Det Værk, som Selmer, der den Gang var Redaktør af „Bibliothek for Læger", grundlagde i 1850, var noget fra de tidligere
„Lægestater" helt forskelligt, idet her fer første Gang tilstræbtes i korte Træk at give et Omrids af hver enkelt Læges Liv. Fortegnelsen omfatter paa 95 to
spaltede Sider dels nulevende dels afdøde danske Læger,
9 „Alphabetisk Fortegnelse over samtlige Oandidaler, som have underkastet sig Examen anatomico-chirurgicum et medico- practicum ved det Kongelige chirurgiske Academie i Kjøben- havn, siden Academiets Oprettelse den 22de Juni 1785."
der havde levet siden Anno 1800, anførte for sig i to Lister, samt desuden en Del andre Oplysninger, som jeg senere skal komme tilbage til.
At dette Arbejde gjorde fortjent Lykke blandt Læ
gerne, ses bedst deraf, at der allerede to Aar efter, i 1852, udkom en ny korrigeret Udgave paa 100 Sider, i hvilken denne Gang baade levende og døde Læger siden 1800 vare anførte i samme Liste, hvilket ubetinget simplificerede Benyttelsen af Bogen; hvad der gav denne Udgave dens særlige Betydning var, at Selmer havde faaet Lejlighed til at benytte v. Deurs's store Samlinger, som jeg senere skal omtale nærmere.
Da der henimod Slutningen af Halvtredserne viste sig Trang til en ny tredje Udgave, havde Selmer imid
lertid tiltraadt. sit Embede som Sindssygelæge og havde derfor ikke Tid til at paatage sig Udgivelsen; tredje Ud
gave fra 1860 blev da besørget af Gand. med. & chir.
C. Bentzien, den nuværende Distriktslæge i Slagelse; den fulgte i alt væsentligt i de to forriges Fodspor, men var vokset til 126 Sider. Alle disse tre Udgaver udkom ligesom Erichsen's Lægestater paa Reitzels Forlag
Der var saaledes i Løbet af 10 Aar udkommet 3 Udgaver, og det synes næsten, som om det har været vel meget; i alt Fald varede det 12 Aar, inden den næste udkom og denne Gang ikke paa Reitzels Forlag.
Først i 1872 udkom nemlig paa Jespersens Forlag 4de Udgave ved Gand. med. & chir. F. L. E. Smith (der allerede havde bistaaet Bentzien) og Gand. phil. Curtius B la d t; ogsaa den fulgte med Hensyn til sit biografiske Afsnit ternlig uforandret i samme Fodspor, men var paa visse Omraader saa betydeligt forøget, særligt ved ny Afsnit vedrørende Lægevæsenets Ordning i Danmark, at den var bleven mer end fordoblet i Størrelse, idet den omfattede 294 Sider.
1 disse 4 første Udgaver havde det været Reglen at optage alle baade levende og døde Læger, der havde virket siden 1800; det følger da af sig selv, at den rent biografiske Del stadigt maatte vokse i Omfang, og da 13 Aar senere, i 1885, 5te Udgave udkom, besørget af de samme to Udgivere og paa disses eget Forlag, havde de fundet det nødvendigt at lade den skifte Karakter, idet i denne Udgave alle i de forrige Udgaver som døde
7
anførte Læger vare udeladte, og af afdøde Læger kun de medtagne, der vare døde, siden forrige Udgave udkom, og hvis Biogratier derfor afsluttedes i denne sidst ud
komne.
Herved reduceredes Stofmængden, vel en Del, men samtidigt udvidedes den betydeligt derved, at der i denne 5te Udgave for første Gang optoges en saa vidt mulig fuldstændig Fortegnelse over alle de anførte Lægers Hustruer, og tillige derved, at Navnene paa saavel Lægernes som deres Hustruers Fædre og Mødre an
førtes, i Overensstemmelse med de sædvanlige Principper for genealogiske Meddelelser. Herved og ved et bedre Udstyr voksede denne Udgave til 371 Sider.
Da der atter blev Tale om en ny Udgave, var Bladt død, og Smith, der da var Sygehuslæge i Vejle, mente ikke at turde paatage sig Arbejdet hermed, der da over
toges af afdøde Karantænelæge Henrik Selmer, en Søn af Grundlæggeren af dette Arbejde, og af mig, der be
sørgede 6te Udgave i 1891 paa Wroblewskis Forlag efter de samme Principper, som vare lagte til Grund for 5te Udgave, men med en Del fyldigere Oplysninger, som vi erholdt ved Udsendelse af trykte Skemaer til hver enkelt Læge. Jeg maa dog des værre tilføje, at der af c. 1200 Læger var c. 200, der trods gentagne An
modninger aldeles ikke svarede og derved viste, at de aabenbart mente, at de ikke personligt kunde have nogen Interesse for deres øvrige 1000 Kolleger og heller ikke selv havde det for disse.
I een Henseende skilte 6te Udgave sig dog væsent
ligt fra de forrige, idet der i denne var udeladt en stor Mængde Oplysninger om forskellige Lægeverdenen ved
rørende Forhold, som de vil finde i de forrige Udgaver i stadigt voksende Antal og Omfang; de vare vel alle af en betydelig Interesse, men dels kunde de findes andre Steder, dels burde de helst behandles som et selvstændigt Afsnit, og endelig fordyrede de Bogen ufor
holdsmæssigt stærkt; det var da ogsaa vor Hensigt at se senere at samle et saadant Arbejde som en Slags Haandbog for Læger, og Planen til det blev lagt; men allerede inden Selmer's Sygdom og Død mente vi af Hensyn til den stadigt ventede Medicinalreform, at det var rigtigst foreløbigt at opsætte Udførelsen af denne
Plan; et væsentligt Stykke af den er for øvrigt realiseret ved det af Dr. H. P, Ørum i Fjor udgivne Medicinalkort, der jo bringer en Fortegnelse over Lægerne efter Bopæl, hvorved et af de væsentligste Savn er blevet afhjulpet.
(Jeg vil i øvrigt^ i denne Sammenhæng henlede deres Opmærksomhed paa, at der i 4de Udgave findes en interessant Fortegnelse over alle de Pladser, hvor der i Aarhundredernes Løb efterhaanden har nedsat sig Læger;
det vilde have sin store Interesse at udfylde det Hul, som findes mellem denne Tabel fra 1872 og Medicinal
kortet fra 1895; man vilde herved faa et anskueligt Billede af den rivende Hurtighed, hvormed Antallet af Lægepladser er tiltaget i de sidste 25 Aar.) I rent for
mel Henseende skilte 6te Udgave sig betydeligt fra de 5 foregaaende, idet de tospaltede Sider bleve opgivne, og idet den i det hele fremtraadte i betydeligt smukkere Udstyr end tidligere.
Af hvad jeg her har meddelt, vil det altsaa være dem indlysende, at man for at finde Oplysninger om danske Læger er nødt til at søge dem hos Inger slev før 1800 og i „Den danske Lægestand“s 4de, 5te og 6te Udgave efter 1800, medens de 4 „Lægestater" og de 3 første Udgaver af „Lægestanden" nu kun have historisk Interesse.
Den Form, som „Lægestanden“s biografiske Del nu i henved 50 Aar har haft, er saaledes i alt væsentligt den samme, men indenfor den givne Ramme er der, som de vil have set, sket de Forandringer og Udvidelser, som Tidernes stadigt voksende Krav til flere og fyldigere Oplysninger har stillet; i nogen væsentlig Grad at for
andre denne Form i kommende Udgaver tror jeg, at man skal være meget forsigtig med, hvor fristende det end kunde være at medtage adskilligt mere; thi herved vil Arbejdet svulme op til en Størrelse, der baade ved sit rent ydre Format og ved sin Kostbarhed vil lægge dets Benyttelse og Udbredelse store Hindringer i Vejen.
I saa Henseende afgive Norge og Sverig efter min Me
ning advarende Eksempler; K iær’s „Norges Læger i det nittende Aarhundrede", der afsluttedes 1890, er vel et ganske anderledes fyldigt og monumentalt Værk i to store Bind end vor „Lægestand", men det brugte over to Aar om at udkomme, har for Udgiver som Forlægger
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ i
sikkert været et med store Ofre forbundet Arbejde og koster c. 25 Kr.; og Bruzelius's „Svensk låkare-matrikel", der begyndte at udkomme i 1886, er endnu ikke af
sluttet; den lovedes færdig i 4 å 5 Hæfter; endnu mangle 7de Hæfte og et Supplementhæfte, og i alt vil ogsaa den koste c. 25 Kr. Jeg tror da, at den Form, som „Læge
standen" hos os altid har haft, er den for vore Forhold mest passende, og at der med c. 10 Aars Mellemrum vil vise sig Trang til en ny Udgave; men med den stærkt forøgede Tilgang af Læger have vi ment, at det vilde være praktisk at komme med et Tillæg c. hvert 5te Aar; det er i alt Fald Hensigten at gøre Forsøget nu i Aar og i et Tillæg at samle Kandidaterne fra 1891 til 1896, der udgøre et samlet Antal af over 400; og det er derfor, at det netop i Øjeblikket mere end nogen
sinde er mig magtpaaliggende at vække mine unge Kol
legers Interesse for „Den danske Lægestand", i hvis Redaktion Korpslæge Norrie er indtraadt efter Selmer’s Død.
9
Naar et Arbejde har saa lang og saa god en T ra
dition som „Den danske Lægestand", er det forholdsvis let at fortsætte det i samme Aand, selv om Arbejdet med det saa hurtigt og stærkt voksende Antal Læger selvfølgeligt bliver ikke alene stadigt større, men ogsaa vanskeligere, fordi det er forbundet med stort Besvær at opspore særligt de yngre Lægers ofte hurtigt skiftende Opholdssteder. Men til at grundlægge et saadant Ar
bejde kræves der store og betydelige Forarbejder, og har de Lyst til at skaffe dem et Begreb om disses Størrelse, vil de kunne gøre det ved at efterse Selmer’s Samlinger, der nu findes i Det kgl. Bibliotek, en lang Række indbundne, haandskrevne og stadigt fortsatte Bind; men allerede forud for Selmer havde C. v. Deurs, der døde som Militærlæge i Helsingør 1862, foretaget store Samlinger, der gik langt længere tilbage end Sel- mer’s, og det var disse, som han velvilligt stillede til Selm.eSs Raadighed ti! 2den Udgave af Lægestanden;
ogsaa disse findes som en anselig Række indbundne Bind i Det kgl. Bibliotek, og dét er ligeledes Tilfældet med F. Smith's store Samlinger, løse Blade, et for hver
enkelt Læge, samlede i et stort Antal Kapsler. (Jeg skal her indskyde den Bemærkning, at Smith ogsaa havde samlet en fuldstændig Fortegnelse over al dansk medicinsk Litteratur fra 1800 indtil hans Død for tre Aar siden, og at denne Samling ogsaa findes i Det kgl.
Bibliotek.)
Foruden disse offentlige Samlinger findes der flere Privatsamlinger, af hvilke Dr. C. Mynster’s vistnok er den største, i alt Fald den mest bekendte, da Dr. Mynster med aldrig svigtende Liberalitet stiller den til Raadigbed for enhver, der har Brug for Oplysninger hentede fra dem.
Vil de nu spørge mig, hvorledes slige Samlinger dannes, er det mig vanskeligt at svare bestemt herpaa;
der skal hertil som til alt muligt andet, hvad der i vore Dage samles paa, Udholdenhed og Sporsands; de maa plukkes sammen fra spredte Bemærkninger i alle mulige Bøger og Aviser, alle Slags Avertissementer og biogra
fiske Arbejder af enhver Art, ved direkte Henvendelse til nulevende, ved mundtlige Meddelelser o. s. v.; men som Grundlag maa man naturligvis søge til de officielle Fortegnelser og Kilder, som altid ville findes i ethvert
ordnet Samfund med faste Institutioner.
For de ældre Tiders Vedkommende ere imidlertid de officielle Kilder meget spredte og ufuldstændige. Vort eget Universitet bød ikke videre gode Forhold for Ud
dannelsen af Læger; vilde man drive det til noget, søgte man udenlands og tog som oftest Doktorgraden der; thi at have denne var en Betingelse for at udøve Læge
virksomhed. Det var derfor forholdsvis faa videnskabe
ligt uddannede Læger, der fandtes her i Landet Aar
hus fik saaledes allerede Apotek i 1596, men først fast Læge c. 1600 — og selvfølgeligt trivedes der da en rig empirisk Lægevirksomhed, eller om de vil Kvaksalveri, særligt fra Barberernes Side, der først blev legaliseret, da det lykkedes den energiske og administrativt dygtige Simon Criiger i 1736 at faa oprettet Theatrum ana- tomico-chirurgicum til Uddannelse af Kirurger; om dettes Skabelseshistorie maa jeg henvise Dem til Prof. Jul.
Petersen's overordentlig interessante Arbejde „Den danske Lægevidenskab 1700— 1750“ ; hvad der har Interesse for den Sag, jeg i Aften taler til dem om, er, at to af Tea-
«
trets Eksamensprotokoller findes i Konsistorinms Arkiv i Universitetsbiblioteket, dog kun til 1773; Protokollen for de følgende Aar indtil 1785 synes des værre at være gaaet tabt, den har i alt Fald hidtil ikke været til at finde. I disse to Protokoller have vi da en Fortegnelse over de Kandidater, der bleve eksaminerede ved Teatret i de første 37 af de c. 50 Aar, det bestod; i Reglen findes deres Fødested anført — det var sjældent Dan
mark, mest Nordtyskland — men andre og nærmere Oplysninger mangle i øvrigt. Det samlede Antal eks
aminerede i disse 37 Aar er c. 360; fra de følgende 13 Aar indtil 1785 er det hidtil kun lykkedes mig at samle Oplysninger om c. 65, men Antallet er sikkert en Del større, og eftermanden vil der vel nok findes flere.
Først med kirurgisk Akademi, om hvis Stiftelse i 1785 de vil finde Underretning i Dr. Norrie’s nyligt udkomne Arbejde „Chirurgisk Academis Historie", antage Oplys
ningerne en virkelig fyldig K arakter; i Universitetsbibli
oteket findes kirurgisk Akademis Arkiv i temlig fuldstændig Stand, indeholdende endog meget vidtløftige Livsskil
dringer at Kandidaterne i deres egenhændige saakaldte Petita, af hvilke de vil kunne finde Prøver i en lille Artikel: „Fra de tyske Barberers Tid", som jeg i 1892 har meddelt i „Bibi. f. Læger". Foruden disse egen
hændige Oplysninger, der enkelte Steder ere ukomplette, findes Akademiets Eksamensprotokoller, der give os Rækkefølgen af Kandidaterne og deres Eksamenskarakter.
(Jeg kan ikke undlade her at indskyde den Bemærkning, at det er karakteristisk for vor Tids Ligegyldighed for Form og Præcision, at de nuværende ret formløse Eks
amensansøgninger saa godt som intet indeholde om An
søgeren selv, og at de derved paa en for vort medicinske Fakultet lidet smigrende Maade skille sig fra det gamle kirurgiske Akademis Fordringer i saa Henseende: fyldige Oplysninger paa ensartet, stort Foliopapir.)
Ganske kort efter Akademiets Oprettelse fandt der desuden en grundig Omdannelse af Universitetet Sted i 1788, hvorved de nuværende Embedseksaminer indførtes, og hermed bortfaldt Nødvendigheden af at være Dr. med.
for at kunne praktisere. Det medicinske Fakultets Arkiv før 1808 er imidlertid gaaet til Grunde, saa vidt vides derved, at det beroede hos Lægen, Prof. F. L . Bang,
11
12
hvis Bolig nedbrændte under Bombardementet i 1807, og hvad der findes efter den Tid er som sagt i alt Fald i Sammenligning med Akademiets velordnede Arkiv kun ufuldkomment, men dog tilstrækkeligt til at kunne give en fuldstændig Rækkefølge for de egentlige Lægers Ved
kommende indtil 1838, da Sammenslutningen mellem Medicin og Kirurgi til den nuværende Ordning fandt Sted. I denne medicinsk-kirurgiske Periode paa c. 50 Aar har i alt 212 taget medicinsk Eksamen ved Fakul
tetet og 848 kirurgisk Eksamen ved Akademiet, men en Del af disse have taget begge disse Eksaminer; naar hertil føjes c. 80, der uden at have taget afsluttende Eksamen herhjemme, eller, indkomne som fremmede med Eksamen fra et udenlandsk Universitet eller Lære
anstalt, fik Licens til at praktisere, omfatter dette Af
snit af „ Lægestanden “ i alt c. 1050 anerkendte Læger;
men ved Siden af disse drev sikkert adskillige af dem, der havde taget den saakaldte Tentamen som Over
mester i Flaaden eller Kirurg i Hæren, en ikke ringe Praksis.
Det er særligt denne Periode, den medicinsk-kirur
giske, 1785 — 1838, som det har interesseret mig person
ligt at arbejde med i de sidste Aar, og jeg har gjort det med et bestemt Formaal for Øje; jeg gaar ud Ira, at det Arbejde, som Ingerslev har givet os for ældre Tider, endnu længe Hl være tilstrækkeligt fyldigt som Kilde for dem, der ville søge Oplysning om Lægestanden før 1800; hvis det kunde lykkes at finde alle Eksamens
protokollerne fraTheatrum anatomico-chirurgicum, kunde det have sin Interesse at føje en Fortegnelse over Nav
nene paa Kirurgerne fra 173b—1785 som et Supplement til Ingerslev's Arbejde, men nogen væsentlig Betydning vil en saadan Fortegnelse ikke have; derimod vilde et Arbejde omfattende Tiden 1785— 1838 have den Betyd
ning, at naar det forelaa, vilde det danne en naturlig Fortsættelse af Ingerslev's Arbejde for Lægestandens Vedkommende, og der vilde da foreligge en samlet dansk Lægestand fra de ældste Tider indtil det Tidspunkt, da den ny Tid, der ikke anerkender nogen Forskel i Ud
dannelse for Medicinere og Kirurger, tager sin Begyn
delse. Materialet til et saadant Arbejde har jeg allerede i et Par Aar haft liggende færdigt, for saa vidt som
1■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
13
Arbejder af den Art nogensinde kunne siges at blive færdige; ny Oplysninger fremkomme jo stadigt; men at vente paa at faa et saadant Arbejde fuldstændigt, vilde være det samme som aldrig at faa det frem; der er imidlertid Grunde, som gøre, at jeg kunde ønske at ud
skyde Udgivelsen lidt endnu, men inden Aarhundredets Udgang haaber jeg, at det skal kunne foreligge.
Naar vi om faa Aar gaa ind i et nyt Aarhundrede, vil Tiden rimeligvis ogsaa være kommen for en ny Ud
gave af „Lægestanden", men indtil da maa vi nøjes med Udgaven fra 1891, forøget med det Tillæg, indeholdende Kandidaterne fra 1891 til 1896, som nu er under Udarbej
delse. Hvorledes denne ny Udgave i sin Tid skal ordnes, vil afhænge af Forholdene, og af hvem der bliver dens Ud
giver. Efter min foreløbige Plan skulde den helst omfatte hele Lægestanden efter 1838, men om det vilde være prak
tisk at samle denne store Mængde Læger i eet Værk, anser jeg for meget tvivlsomt; det vilde næppe kunde ske i mindre end to Bind; Værket vilde derfor blive kostbart og lidet haandterligt som praktisk Haandbog; thi det er jo dog for de flestes Vedkommende de levende Læger, om hvem man vil søge Oplysninger. Muligvis kunde det gøres paa den Maade, at der i Aaret 1900 udkom en syvende Udgave af „Lægestanden" omfattende alle den 1ste Ja
nuar levende danske Læger, hvis Antal i Fjor var c. 1350, medens alle de Læger, der havde taget Eksamen efter 1838 og vare døde inden 1900 — tilsammen allerede nu c. 450 — samledes i et Bind for sig, som det da muligvis kunde være en Opgave for „Alm. dansk Læge
forening", der beredvilligt har støttet tidligere Udgaver, at hjælpe til at faa udgivet; thi uden Understøttelse vil man vist ikke kunde faa et saadant Arbejde, der ikke kan gøre Regning paa en saa stor Udbredelse som den egentlige „Lægestand", frem.
Realiseres denne Plan, vilde vi da have en virkelig smuk og fyldig Samling af Biografier af den danske Lægestand fra dens ældste Dage indtil nu; det vilde ganske vist ikke blive et saa ensartet gennemført Arbejde som Wiberg's bekendte Præstehistorie, men paa den anden Side indeholde langt bedre Oplysninger til Karak-
>6
14
teristik af den enkelte Personlighed og være langt lettere læseligt end Præstehistorien med dens Utal af Forkort
ninger. Det vilde da komme til at omfatte c. 1300 hos lngerslev opførte, c. 1050 i den paatænkte Udgave for Tiden 1785—1838, vel sagtens c. 600 mellem 1838 og 1900 døde og sandsynligvis c. 1500 i Aaret 1900 levende;
tilsammen c. 5450; og selv om dette Tal skulde vise sig lidt mindre nøjagtigt enten opad eller nedad, vil de dog indrømme, at en Række Arbejder, omfattende dette Antal Læger, er betydelig og har Krav paa Respekt.
Men hvordan det end gaar, m. H., bliver i hvert Fald den syvende Udgave et Værk, som de forhaabentlig alle komme til at arbejde med paa, og som jeg derfor allerede nu gerne vilde faa dem til at have Interesse for. Naar de da nu i de nærmest følgende Aar ind
stiller dem til Eksamen, vil de altsaa faa tilstillet det tidligere omtalte Skema med Anmodning om at udfylde det, og naar den ny Udgave en Gang skal forberedes, vil de faa et andet fyldigere Skema sendt med fornyet Anmodning om nøjagtig Udfyldning. Og skulde det nu være lykkedes mig i Aften at vække nogen Interesse hos dem for det nu snart 50 Aar gamle Arbejde „Den danske Lægestand" eller i alt Fald bibringe dem Over
bevisningen om, at det vidner om Mangel paa sand kollegial Følelse at undslaa sig for at give sit lille Ri
drag til at gøre dette Arbejde saa fuldkomment som muligt, har jeg naaet mit Maal, og naar de da alle ville bygge med paa dette Mindesmærke for godt kol
legialt Sammenhold, vil hver enkelt af dem kunne sige med Horats: „Exegi monumentum aere perennius".
B A G G E S B O G T R Y K K E R I
m s m
• v . ■
v V ■ • • • ■• . ,i
! •
* Sj
' ; ■ .
• .* ,
y . • -
<
>
* ■
' S
:
1
MWmmm . *
' ■ > ■ i ■■ . .
. .
■-■■•.^ 7
■
■, , |
'
> ,
' •
1. ■'
l > . • ' . ■
» \
m . .
_ ' .
* • '
I • - *
V . ' " £ ;> ' / V V>. ■
; '
*•'S iM B rå*:' . ^
-i
*
■ ■ ■
• • ■;
■ .
* * 1
■ , 1 ’ ■ /
.
. ' ■
*. a
. " , . y
