EVALUERING AF 6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

(1)

Rapport

Dato

September 2011

EVALUERING AF

6 UGERS SELVVALGT

UDDANNELSE

(2)

EVALUERING AF

6 UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

Rambøll

Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001

www.ramboll-management.dk

Dato 2011-09-23

Udarbejdet af JOAB, DVHA, MAHR

Kontrolleret af JOAB

Godkendt af NEJ

Ref. 70222200

(3)

INDHOLD

1. Introduktion 1

1.1 Introduktion til ordningen 1

1.2 Formålet med evalueringen 2

1.3 Evalueringens datagrundlag 3

1.4 Læsevejledning 3

2. Sammenfatning og anbefalinger 4

2.1 Anbefalinger til justering af ordningen 7

3. Hvem benytter selvvalgt uddannelse og i hvilket

omfang? 10

3.1 Fordeling på a-kasser 10

3.2 Fordeling på køn, alder, beskæftigelsesregion, dimittend og

branche 12

3.3 Frafald på uddannelser/kurser 12

3.4 Administration af ordningen 13

3.5 Ledighedsydelsesmodtageres brug af ordningen 13

4. Hvilke uddannelser tages? 14

4.1 Volumen i uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet 14 4.1.1 Typer af uddannelser og kurser på

erhvervsuddannelsesniveauet 15

4.2 Typer af uddannelser på det videregående niveau 17 4.2.1 Udbydere af uddannelser under selvvalgt uddannelse 17 4.3 Uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet 18 5. Hvad driver udviklingen og udgiftsstigningerne i

ordningen? 19

5.1 Hvad betyder stigende ledighed for ordningen? 19 5.2 Efterspørgsel fra de ledige selv, a-kasser, jobcentre og

virksomheder 20

5.3 Prisloft 22

6. Forbedres de lediges jobmuligheder? 24

6.1 Forskelle mellem a-kassegrupper 25

6.2 Analysens følsomhed for forudgående ledighedslængde 27 6.3 Deltagernes oplevelse af ordningens betydning for egne

jobmuligheder 28

7. Ordningens målrettethed og oplevede udbytte 31

7.1 Målretning af selvvalgt uddannelse 31

7.2 Deltagernes primære årsag til at deltage i selvvalgt

uddannelse 33

7.3 Deltagernes oplevede udbytte af ordningen 33

7.4 Målgruppebetinget udbytte 34

(4)

BILAG

Bilag 1 – De 24 største Kurser på erhvervsuddannelsesniveauet i 2010

Bilag 2 – Afholdte uddannelser på det videregående niveau i 2010

Bilag 3 – Fordeling på køn, alder, beskæftigelsesregioner, dimittend ogbranche

Bilag 4 – Oplevet udbytte af selvvalgt uddannelse

Bilag 4 – Metodebeskrivelse – Deltagersurvey og interview Bilag 5 – Metodebeskrivelse – Registeranalyse

Bilag 6 – Oversigt over afgang til selvforsørgelse og

karakteristika for alle a-kassegrupper, samt analysens følsomhed for varighedsafgrænsning

(5)

1. INTRODUKTION

I denne rapport præsenteres en evaluering af ordningen 6 ugers selvvalgt uddannelse. Evalue- ringen er gennemført af Rambøll for Arbejdsmarkedsstyrelsen i første halvår 2011.

1.1 Introduktion til ordningen

Ledige på dagpenge kan efter eget valg deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse (herfra vil ordningen benævnes som selvvalgt uddannelse) med uddannelsesydelse i 1. ledighedsperiode¹. Deltagelsen i ordningen skal finde sted inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er under 25 år. De 6 ugers uddannelse opgøres i timer og kan tages i sammenhæng eller op- deles i flere perioder.

Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse var indtil 1. august 2009 fastsat i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som hører under Undervisningsministeriet. Pr. 1. august 2009 blev reglerne flyttet til beskæftigelseslovgivningen.

For de ledige er deres uddannelsesniveau afgørende for, hvilke uddannelsesmuligheder de har under selvvalgt uddannelse²:

1. Folkeskole- og gymnasieniveau Målgruppe:

a. 7-8 års skolegang + erhvervsrettet uddannelse uanset varighed eller

b. 9-10 års skolegang + højst 2-årig erhvervsrettet uddannelse eller forældet uddannelse

Typer af mulige selvvalgte uddannelser:

Forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), studieforberedende enkeltfag til hf og stx mv.

2. Erhvervsuddannelsesniveau Målgruppe:

a. Uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau

b. Højere uddannede, der ikke har haft beskæftigelse inden for deres uddannelses- område i de sidste 5 år

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) mv.

3. Det videregående niveau Målgruppe:

a. Opfylde de krav, som den enkelte uddannelsesinstitution stiller b. Ledige under 25 år kan ikke deltage i disse uddannelser

Åben uddannelse, universitetsuddannelser, fagspecifikke kurser, andre uddannelses- områder.

Under selvvalgt uddannelse anvendes kun meget begrænset folkeskole- og gymnasieniveauet (under 1 pct. af driftsudgifterne i 2010). Erhvervsuddannelsesniveauet anvendes derimod i meget høj grad (70 pct. af driftsudgifterne i 2010), og det videregående niveau anvendes i høj grad (30 pct. af driftsudgifterne i 2010)³.

1 Se VEJ nr. 9399 af 01/07/2010 og BEK nr. 631 af 26/06/2009 (retsinfo.dk).

2 Se bilag 1 i BEK nr. 678 af 01/07/2009 for udtømmende liste af uddannelser.

3 Se afsnit 4. Hvilke uddannelser tages?

(6)

Under selvvalgt uddannelse modtager forsikrede ledige uddannelsesydelse efter reglerne i be- kendtgørelse om uddannelsesydelse⁴.

Administrationen af selvvalgt uddannelse er delt mellem a-kasserne og jobcentrene. A-kasserne behandler den lediges ansøgning om deltagelse i uddannelse og sikrer, at den ledige opfylder be- tingelserne for deltagelse. Endvidere træffer a-kasserne afgørelse om og udbetaler befordrings- godtgørelse. Jobcenteret administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om at udbetale beløb til kost og logi for ledige. Jobcenteret har ikke ret til at nægte den ledige den selvvalgte uddannelse, medmindre jobcenteret allerede har igangsat et andet aktiveringsforløb.

Den 1. januar 2011 blev der indført et prisloft på 140.000 kr. eksklusive moms pr. årselev ved køb af selvvalgt uddannelse⁵. Hvor der før prisloftet ikke var en maksimal pris for kurser udbudt under ordningen, betød prisloftet, at kurserne i 2011 maksimalt må koste 3.500 kr. pr. fuldtidsu- ge (37 timer).

Fra 1. januar 2011 blev der indført nye refusionsregler mellem staten og kommunerne i beskæf- tigelsesindsatsen⁶. Før januar refunderede staten 100 pct. af driftsudgifterne til selvvalgt uddannelse til jobcentrene, men med indførelsen af det fælles driftsloft blev refusionen af driftsudgifterne til selvvalgt uddannelse ændret til (op til) 50 pct. og derudover medfinansierer kommunerne nu uddannelsesydelsen

1.2 Formålet med evalueringen

Evalueringen har til formål at belyse udviklingen i brugen af selvvalgt uddannelse, årsagerne til denne udvikling, samt graden af overensstemmelse mellem ordningens intentioner og den nuvæ- rende brug af selvvalgt uddannelse.

En del af baggrunden for en evaluering af ordningen er at undersøge, i hvilket omfang selvvalgt uddannelse understøtter den generelle beskæftigelsespolitiske målsætning om at få de ledige hurtigst muligt i job eller ordinær uddannelse. Overordnet set kan en bred, frivillig ordning, der ligger tidligt i ledighedsforløbet, som selvvalgt uddannelse have en række væsentligt forskellige bagvedliggende motiver:

a) Umiddelbart jobmatch. Den ledige gennemfører kurser med henblik på at kvalificere sig til konkrete ledige jobs eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder

b) Generel humankapitalopbyggende. Den ledige opnår generelle eller faglige kompetencer som ikke direkte retter sig mod ledige jobs eller mangelområder, men som må forventes at øge den lediges employability generelt

c) Personlig udvikling. Den ledige opnår kompetencer, som kan være nyttige for den enkel- te, men som ikke har nogen umiddelbar værdi på arbejdsmarkedet.

Hvis det ses som ordningens formål at understøtte målsætningen om at få de ledige hurtigst muligt i arbejde, skal selvvalgt uddannelse gerne i størst muligt omfang ligge inden for motiv a), og sekundært motiv b). Evalueringen vil således vurdere, i hvilket omfang selvvalgt uddannelse er direkte beskæftigelsesrettet, og i hvilket omfang ordningen også opfattes at understøtte et bre- dere kompetenceopbyggende formål.

En væsentlig del af baggrunden for en analyse af selvvalgt uddannelse er endvidere den meget betydelige stigning, der er sket i brugen af ordningen og i driftsudgifterne til ordningen fra ca.

250 mio. i 2007 til ca. 640 mio. i 2010⁷. Evalueringen vil derfor belyse de årsager, der ligger bag aktivitetsstigningen frem til 2011, og betydningen af de efterfølgende ændringer i form af prisloft og refusionsregler.

4 Se BEK nr. 678 af 01/07/2009 (retsinfo.dk)

5 Se BEK nr. 1645 af 22/12/2010 (retsinfo.dk) og http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L69/index.htm#dok

6 Se LOV nr. 1602 af 22/12/2010 (retsinfo.dk)

7 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens årsrapport 2010.

(7)

1.3 Evalueringens datagrundlag

Evalueringen bygger på et bredt datagrundlag, således at den inddrager såvel kvantitative som kvalitative vurderinger af ordningen, og information fra en bred vifte af ordningens interessenter.

Følgende kilder udgør evalueringens datagrundlag (udførlig metodebeskrivelsen findes i Bilag 4 og Bilag 5 samt i noterne til rapportens tabeller og figurer):

 Deltagersurvey blandt dagpengemodtagere som har deltaget i selvvalgt uddannelse i 1. kv.

2011

 Registerbaseret effektanalyse på baggrund af DREAM-registret

 Særkørsler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens registre vedr. baggrundskarakteristika for deltagere, aktivitetsstigning og ledighedsudvikling samt målretning af selvvalgt uddannelse

 Særkørsler fra Undervisningsministeriet om kurser og uddannelser udbudt under selvvalgt uddannelse

 Fokusgruppeinterview med jobcenterchefer/afdelingsledere/fagkonsulenter

 Kvalitative interview med medarbejdere i a-kasser

 Kvalitative interview med udbydere af uddannelser

 Telefoninterview med økonomimedarbejdere i jobcentre.

1.4 Læsevejledning

Efter dette indledende kapitel, følger evalueringens konklusion i kapitel 2. Her præsenteres evalueringens resultater og hovedkonklusioner, samt anbefalinger til eventuelle justeringer af ordningen. I kapitel 3 ser vi nærmere på, hvad der karakteriserer de ledige, som har anvendt selvvalgt uddannelse, samt i hvilket omfang ordningen anvendes. I kapitel 4 præsenteres en beskri- velse af de kurser og uddannelser, som har været anvendt under ordningen. Kapitel 5 indeholder en analyse af, hvad der driver udviklingen og udgiftsstigningen i ordningen. I kapitel 6 præ- senteres en registerbaseret analyse af ordningens effekt i forhold til at få ledige i job. I forlæn- gelse heraf ser vi i kapitel 7 nærmere på, i hvilken grad og hvordan selvvalgt uddannelse under- støtter den beskæftigelsespolitiske målsætning om målretning mod områder med gode beskæfti- gelsesmuligheder. Kapitlet indeholder også en analyse af de lediges motivation for at deltage i selvvalgt uddannelse, samt deltagernes oplevede udbytte af ordningen.

(8)

2. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

I det følgende præsenteres evalueringens hovedresultater samt en diskussion af mulige scenarier for ændringer af selvvalgt uddannelse, herunder en række konkrete anbefalinger til mulige tilpasninger.

a. Hvem benytter selvvalgt uddannelse og i hvilket omfang?

I 2010 var der 42.903 registrerede personer, som deltog i selvvalgt uddannelse. Af den samlede andel af dagpengemodtagere svarer det til, at ca. 13 pct. af alle ledighedsberørte har været i selvvalgt uddannelse i 2010.

Når man ser på antal deltagere i forhold til samlet antal dagpengemodtagere, er det Metals a- kasse, som repræsenterer den største brug af ordningen i 2010. Dernæst kommer El og byggefagene efterfulgt af 3F/NNF samt akademikere.

Ser vi imidlertid på 1. halvår 2011, sker der en ændring i forhold til, hvilke a-kasser der anvender selvvalgt uddannelse. I forhold til 2010 går 3F/NNF kraftigt tilbage med 10 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse, Metal går tilbage med 6 procentpoint og akademikere går frem med 7 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse. Der ses derfor fremgang i tilgangen til selvvalgt uddannelse fra de højtuddannede og tilbagegang fra de ufaglærte og faglærte.

Ordningen benyttes i betydelig højere grad af mænd end af kvinder. Dimittender udgør ca. 10 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse i 2010.

Ser vi på 1. halvår 2011 danner der sig et andet billede end i 2010. Nu er der således lige mange mænd og kvinder, som anvender selvvalgt uddannelse. Dimittenders andel i forhold til antallet af ledighedsberørte er steget med 5 procentpoint fra 10 til 15 pct. Derudover er der sket et fald i brugen af selvvalgt uddannelse for brancherne Energi, Bygge og Fremstilling, mens Offentlige tjenesteydelser er steget med 10 procentpoint.

Der er stort set ikke frafald på de kurser og uddannelser, der tages i ordningen. Deltagersur- veyen viser, at 94 pct. af deltagerne har gennemført hele uddannelsesperioden. Af de seks pct.

som ikke gennemførte, skyldes de 3 pct. point, at deltageren kom i job i uddannelsesperioden.

b. Hvilke uddannelser tages som selvvalgt uddannelse?

Uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet anvendes kun i meget begrænset omfang.

På erhvervsuddannelsesniveauet er det hovedsagligt Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) inden for ”Teknisk-faglige og merkantile fag”, som tages under selvvalgt uddannelse. Tre kurser modtog tilsammen 39 pct. af det samlede tilskud til erhvervsuddannelsesniveauet i 2010. Det drejer sig om ”Godstransport med lastbil”, ”Personbefordring med bus” og ”Gaffeltruck certifikatkursus B”. I 1. halvår 2011 er der sket en markant reduktion i udgifterne til ordningen. Særligt de Teknisk-faglige og merkantile fag er blevet beskåret siden 2010. De tre største kurser fra 2010 fylder i 1. kvartal 2011 ca. 10 pct. af de samlede tilskud, som alt i alt er faldet til en tredjedel af omkostningsniveauet i 2010.

På det videregående niveau (særligt uddannelser under åben uddannelse) dominerer akademi- uddannelser. Derudover finder man meritlærer-ordningen og forskellige videregående fagspecifikke fag. En stor del af kurserne på åben uddannelse udbydes af forskellige private udbydere, men disse private kurser er dog altid udbudt i samarbejde med en offentlig uddannelsesinstitution, da kurser under 6 ugers selvvalgt skal ligge i regi af en offentlig uddannelsesinstitution.

c. Hvad driver udviklingen og udgiftsstigningen i ordningen?

Der har været en meget stor aktivitetsstigning i selvvalgt uddannelse frem til og med 2010. Sti- gende ledighed i sig selv kan forklare lidt under halvdelen af aktivitetsstigningen i brugen af ordningen. Således er brugen af ordningen steget med 1800 fuldtidspersoner i perioden 2007-2010.

Ledighedsudviklingen kan forklare en stigning på ca. 800 fuldtidspersoner, når der er taget højde

(9)

for stigende nyledighed og a-kasseforskydninger. Der resterer således en aktivitetsstigning på ca.

1.000 fuldtidspersoner, som ikke kan forklares i stigende ledighed.

Der har været en stigende efterspørgsel på ordningen blandt de ledige, a-kasserne og jobcentre.

Evalueringen peger på, at efterspørgslen især skyldes fraværet af alternative muligheder for uddannelse og opkvalificering i første ledighedsperiode. A-kasserne påpeger selv, at de har intensi- veret deres vejledning om ordningen og aktivt anbefaler, at de ledige bruger selvvalgt uddannelse. Størstedelen af deltagerne angiver da også, at de kender til ordningen fra deres a-kasse. Den stigende efterspørgsel på selvvalgt uddannelse afspejles i markedet for udbydere af uddannelser under ordningen. Ifølge de interviewede a-kasser og jobcentre er der dels blevet mange flere udbydere af selvvalgt uddannelse, dels er udbyderne blevet mere effektive og opsøgende i deres markedsføring af ordningen.

Prisloftet over ordningen har betydet en opbremsning i udgifterne til ordningen siden 1. januar 2011, mens søgningen til ordningen ifølge de interviewede a-kasser og jobcentre er uændret.

Hvad angår AMU-kurserne på erhvervsuddannelsesniveauet under selvvalgt uddannelse har prisloftet medført, at flere af de populære kurser inden for transportbranchen ikke længere kan be- vilges, da de er for dyre. For uddannelser på det videregående niveau (åben uddannelse) peger evalueringen på, at udbuddet er nogenlunde uændret efter prisloftet, men at der er sket en tilpasning af priser og kursusindhold på en del af kurserne. Især de private udbydere anfører, at de har været nødt til at ændre i uddannelsesindholdet, fx større hold og billigere undervisere, for at kunne få uddannelsens pris ned under prisloftet.

d. Forbedrer selvvalgt uddannelse lediges jobmuligheder?

Der er gennemført en registerbaseret analyse af deltagernes overgang til selvforsørgelse sam- menlignet med en sammenlignelig kontrolgruppe. Den registerbaserede analyse viser ikke nogen samlet positiv beskæftigelseseffekt af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Tværtimod tyder analysen på, at der er en samlet negativ effekt, når man sammenligner deltager- og kontrolgruppe over hele den observerede periode på godt et år. Denne manglende positive effekt er særlig iøjnefal- dende, i og med at 6 ugers selvvalgt uddannelse er en ordning, som er meget brugt blandt de ledige og forbundet med meget betydelige driftsomkostninger for staten og kommunerne. Analysen giver således, særligt sammen med oplysningerne fra deltagersurveyen, anledning til nogle vigti- ge opmærksomhedspunkter i forhold til betydningen for deltagernes selvforsørgelse:

 Der er en stor naturlig afgang fra ledighed i de første 9 mdr. af ledighedsforløbene og særligt i den helt tidlige del af ledigheden. Analysen tyder på, at der er et element af fastholdelse på baggrund af selvvalgt uddannelse, hvor deltagergruppen i mindre grad end kontrolgruppen afgår til selvforsørgelse. Dog er der stadig en betydelig selvrapporteret jobsøgningsaktivitet i kursusperioden, men undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, om denne jobsøg- ningsaktivitet er større eller mindre end blandt ikke-deltagere.

 Der er betydelige a-kasse-forskelle i effekten af selvvalgt uddannelse. For gruppen af 3F/NNF, Metal, El og byggefagene indhenter deltagergruppen den lavere selvforsørgelse de har tidligt i ledighedsperioden, og ligger efter den undersøgte periode på 56 uger med en hø- jere gennemsnitlig selvforsørgelsesgrad end den opstillede kontrolgruppe, hvilket tyder på en opkvalificeringseffekt. For andre a-kassegrupper, primært akademikere, de mellemlange uddannelser, funktionærer og HK sker dette ikke. I disse a-kasser har deltagergruppen en lavere selvforsørgelsesgrad end kontrolgruppen igennem hele den undersøgte periode.

6 ugers selvvalgt uddannelse adskiller sig fra de fleste andre former for aktivering ved dels at være frivilligt, og dels ved at ligge forholdsvis tidligt i ledighedsforløbet. Disse forhold påvirker sandsynligvis effekterne. For det første ligger uddannelsen i starten af ledighedsforløbene, hvor der er en generel stor afgang til selvforsørgelse blandt de ledige, hvilket betyder, at fastlåsnings- effekten kan bidrage betydeligt til en samlet negativ effekt. Analysen viser, at der er en lavere afgang til beskæftigelse blandt deltagerne i kursusperioden, end blandt andre ledige i samme ledighedsperiode. For det andet betyder det frivillige element, at motivationseffekten kan tænkes at være negativ, da den ledige gerne vil deltage i uddannelse og derfor er mindre tilbøjelig til at finde job umiddelbart forud for kurset. Den negative effekt der kan observeres tidligt i forløbene, passer således godt sammen med ordningens karakteristika og den eksisterende viden om effek-

(10)

ter af aktivering⁸. Samtidig kan det konstateres at det kun er de ikke-faglærte og en del af de faglærte deltagere, som realiserer en opkvalificeringseffekt af kurset i form af bedre beskæftigel- seschancer på sigt.

Når man spørger de ledige selv, har de ikke nogen markant positiv vurdering af ordningens betydning for job. Blandt de ledige, der er kommet i beskæftigelse siden de tog selvvalgt uddannelse, vurderer blot 8 pct., at de ikke kunne have fået deres nuværende job uden kurset, mens 12 pct. vurderer, at kurset i væsentlig grad bidrog til, at de fik deres job.

I evalueringen peger en del jobcentre og a-kasser på, at ordningens primære styrke består i, at de ledige har ret til selv at vælge en uddannelse eller et kursus, tidligt i deres ledighedsforløb.

Det fremhæves at ordningen har en myndiggørende effekt på de ledige, idet de selv er med til at definere og forme en del af deres ledighedsforløb. Tilsvarende viser evalueringen, at selvvalgt uddannelse understøtter den beskæftigelsespolitiske indsats ved at give større mulighed for opkvalificering og uddannelse allerede i første ledighedsperiode. De interviewede aktører fremhæ- ver, at der i praksis ikke findes andre lignende muligheder for uddannelse, hvilket i sig selv betyder, at ordningen er meget populær og efterspurgt – både blandt de ledige selv og a-kasserne.

e. I hvilket omfang er selvvalgt uddannelse målrettet arbejdsmarkedets behov?

Samlet set vurderes mindst en fjerdedel af uddannelserne at være direkte målrettet områder med mindre gode jobmuligheder. Såfremt der udelukkende tages udgangspunkt i den del af aktiviteten, der kan kategoriseres på graden af målretning, er det ca. 39 pct., der er målrettet områ- der med mindre gode jobmuligheder. Ca. 37 pct. af den samlede aktivitet kan ikke umiddelbart kategoriseres.

Analysen viser, at uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU) i højere grad end uddannelserne på det videregående niveau (primært åben uddannelse) er målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er der en stor del af uddannelsesaktiviteten, der ikke kan kategoriseres i henhold til Arbejdsmarkedsbalancen.

De interviewede a-kasser og jobcentre fremhæver i tråd hermed, at de ikke anser ordningen for relevant i forhold til den beskæftigelsespolitiske målsætning om målretning. Det skyldes primært, at der ikke stilles krav om målretning mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder for de kurser som gives under ordningen, samt at de ledige har ret til selv at vælge deres uddannelse.

Ikke desto mindre er det ud fra et ønske om job, eller styrkede jobmuligheder, at langt største- delen af de ledige har deltaget i selvvalgt uddannelse. Knap halvdelen af deltagerne angiver, at deres primære årsag til at deltage i selvvalgt uddannelse er at øge deres generelle faglige kompetencer og overordnede beskæftigelsesmuligheder. Ledige på erhvervsuddannelsesniveauet, der har taget AMU-kurser, har i højere grad end ledige på det videregående niveau, der har taget uddannelser under åben uddannelse, valgt selvvalgt uddannelse for at opkvalificere sig til et eller flere konkrete ledige jobs.

Seks ud af ti deltagere i deltagersurveyen vurderer, at selvvalgt uddannelse har øget viften af jobs, de kan søge. En fjerdedel af deltagerne er imidlertid uenig i dette udsagn. Godt halvdelen af deltagerne mener, at selvvalgt uddannelse har styrket deres muligheder for at komme hurtigere i job samt har betydet, at de er blevet bedre kvalificeret til job med gode beskæftigelsesmulighe- der. Disse to udsagn er en fjerdedel af deltagerne uenig eller helt uenig i. Selvom deltagertil- fredsheden og det oplevede udbytte er overvejende positivt, er det bemærkelsesværdigt, at en fjerdedel ikke vurderer, at uddannelsen har styrket deres jobmuligheder.

Evalueringen peger på, at uddannelser der udbydes under ordningen, alle har et reelt uddannelses- og opkvalificeringsindhold. Der er naturligvis forskel på uddannelsernes indhold, fokus og kvalitet, hvilket kan bidrage til at forklare deltagernes forskellige oplevelser af udbytte af uddannelserne.

8 Se fx P. Jensen & M. Rosholm: "Arbejdsmarkedet – hvad virker og hvad virker ikke?" Samfundsøkonomen nr. 1, marts 2011

(11)

Mere entydigt tegner billedet sig af deltagernes oplevelse af personligt udbytte af selvvalgt uddannelse, idet mere end otte ud af ti deltagere er enig eller helt enig i, at kurset gav et personligt udbytte, fx øget selvtillid, engagement, nye interesser, tro på egne evner mv.

f. Ordningens administrative tilrettelæggelse

På tværs af både jobcentre, a-kasser og udbydere peger flere på, at ordningen er uhensigtsmæs- sig tung at administrere. Udfordringen består primært i, at tre aktører skal involveres i hver an- søgning i forhold til at udfylde og godkende de påkrævede blanketter. Særligt jobcentrene finder deres administrative arbejde omkring ordningen uhensigtsmæssig, idet de ingen formel indflydelse har på de lediges valg af selvvalgt uddannelse. A-kasserne derimod vejleder de ledige om uddannelsesvalg og spiller på den måde en mere aktiv rolle i administration af ordningen.

2.1 Anbefalinger til justering af ordningen

Evalueringen af selvvalgt uddannelse giver anledning til en række overvejelser om, hvorledes ordningen evt. kan tilpasses eller udvikles for bedre at understøtte de lediges behov. Evaluerin- gen peger på nogle generelle anbefalinger til tilpasning af ordningen, samt en række mulige scenarier for ændringer, afhængigt af hvor omfattende ændringer der ønskes gennemført, og hvilken rolle ordningen skal spille i den fremtidige beskæftigelsesindsats:

1. Et scenarie med udgangspunkt i status quo, hvor der evt. sker mindre tilpasninger i form af en tilbagerykning af tidspunktet for selvvalgt uddannelse og administrative forenklinger af ordningen

2. Et fokuseret scenarie, hvor muligheden for at deltage i ordningen begrænses i forhold til uddannelser og/eller målgrupper, hvilket evt. kan ses sammen med en afskaffelse af det nuværende prisloft

3. Et scenarie hvor ordningen justeres/afskaffes, og midlerne overføres til den ordi- nære aktive indsats i jobcentrene.

Ad 1. Et scenarie med udgangspunkt i status quo Tilbagerykning af ordningen til senere i ledighedsforløbet

Der er en meget høj naturlig afgang fra ledighed til selvforsørgelse i de første måneder af dag- pengeforløb. Da analysen tyder på, at der er en vis fastlåsningseffekt i selvvalgt uddannelse, kunne det være hensigtsmæssigt at placere tilbuddet om selvvalgt uddannelse senere i ledig- hedsforløbet, fx efter 3, 6 eller 9 mdr., hvor afgangen fra ledighed begynder at blive mindre.

En tilbagerykning vil endvidere give de ledige lidt bedre tid til at overveje den relevante uddannelse eller kursus. Særligt for de unge skal uddannelsesvalget i dag gå meget hurtigt for at nå det før 1. aktivperiode, hvilket ifølge nogle interviewede aktører betyder, at kursusvalget bliver forhastet og ikke altid det mest relevante.

Administrative forenklinger

Set i forhold til ordningens forholdsvis simple opbygning forekommer den at være implementeret administrativt komplekst. Det bør overvejes, om det er muligt at forenkle den administrative sagsgang i ordningen. Ordningens administration er i dag delt mellem jobcentre og a-kasser, hvilket giver administrative omkostninger på grund af sagsgangen mellem de involverede instan- ser. Endvidere oplever jobcentrene det som uhensigtsmæssigt, at de har en rolle i ordningens administration, når de ikke har nogen indflydelse på de lediges brug af ordningen.

Det er evaluators vurdering, at man i første omgang bør overveje, om sagsgangen omkring fremsendelse og underskrift af skemaer mellem a-kasser, jobcentre og uddannelsesudbydere kan forenkles og digitaliseres. Ved en digitaliseret sagsgang er det muligt, at det betydelige administrative ressourceforbrug der i dag peges på fra jobcentre og a-kasser, kan nedbringes betydeligt. Herunder bør det indtænkes om en digitaliseret løsning også kan støtte jobcentrene i forhold til betaling og budgettering af udgifter til ordningen, og således nedbringe jobcentrenes ressourceforbrug på den økonomiske administration af ordningen.

I det omfang det ikke skønnes, at der kan opnås tilstrækkelige gevinster ved en digitalisering af ordningens administration, bør man overveje en organisatorisk omlægning af ordningen, fx at

(12)

lægge afholdelsen af ordningens driftsudgifter over på a-kasserne, eller at lægge betalingen centralt. Alternativt kunne det overvejes at lægge hele administrationen hos jobcentret.

Ad 2. Et fokuseret scenarie

Indførelsen af prisloftet har ført til en betydelig omkostningsreduktion til ordningen. Det kan imidlertid diskuteres, om prisloftet er den mest hensigtsmæssige metode til at opnå en sådan omkostningsreduktion. Givet den lave grad af målrettethed, der er påpeget i evalueringen, er det oplagt at tænke i retning af at fokusere ordningens midler på målgrupper og uddannelser, der sigter mere direkte på job.

En sådan fokusering af ordningen kan ske enten som en horisontal eller en vertikal skæring jf. figuren nedenfor. Figuren illustrerer mulighederne for opkvalificering fordelt efter, om de er generelt målrettet arbejdsmarkedets behov (fx uddannelser inden for specifikke mangelområder eller over for specifikke grupper af ledige med opkvalificeringsbehov), hhv. om der er tale om en individuel relevansvurdering (fx jobcentrets vurdering af, om en specifik ledig vil få sine jobmuligheder forbedret væsentligt ved at deltage). I dag er selvvalgt uddannelse uden noget krav om mål- retning, og uden krav om, at der foretages en relevansvurdering, mens aktivering inden for rammerne af jobplanerne indebærer krav om målretning, såvel som individuel vurdering.

Figur 2-1: Horisontal eller vertikal skæring af ordningen

I evalueringens datamateriale påpeges det, særligt fra jobcentrene, at det vil være uhensigts- mæssigt at indføre et element af individuel vurdering i selvvalgt uddannelse, da ordningen dermed vil komme til at ligge for tæt op ad de øvrige aktiveringsmuligheder, og midlerne i så fald med fordel i stedet kan overføres til at kunne bruges på aktivering under jobplanen.

Fokus retter sig dermed naturligt mod muligheden for at foretage en generel tilskæring af den vifte af kurser, der kan tages under ordningen, og/eller de målgrupper af ledige der kan benytte ordningen.

Målretning af uddannelser, der kan tages under ordningen

En mulighed for at etablere en mere målrettet og hensigtsmæssig brug af ordningen kunne være at foretage en tilskæring af de uddannelser, der er tilgængelige under ordningen. Det er dog vanskeligt at se hvorledes en sådan generel tilskæring af uddannelser under ordningen i praksis kan etableres uden at skulle etablere og vedligeholde specifikke lister over enkeltuddannelser på regionalt eller centralt niveau. En sådan model med lister over tilgængelige uddannelser vil både være vanskelig at foretage på et veldokumenteret grundlag, ligesom det vil være forbundet med et betydeligt løbende ressourceforbrug. Det er derfor evaluators vurdering at det umiddelbart forekommer mere hensigtsmæssigt at foretage en målretning af ordningen på baggrund af deltagernes uddannelsesniveau.

Målretning i forhold til deltagernes uddannelsesniveau

En anden oplagt tilskæring af ordningen kan gå i retning af at begrænse muligheden for at benytte ordningen for personer med kompetencegivende uddannelser over et givent niveau. Dermed vil adgangen til uddannelse blive koncentreret blandt ufaglærte og lavtuddannede, som har en

Individuel vurdering

Rettighed for alle

Målretning Frit valg

Jobplan

6 ugers

(13)

større grænsenytte af ekstra uddannelse. Der ligger allerede i dag et element af uddannelsesdif- ferentiering i ordningen, i og med at personer med videregående uddannelser ikke kan tage uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet. Men denne begrænsning kunne formentlig med fordel omlægges til en mere generel fokusering af ordningen mod lavtuddannede.

I forbindelse med en tilskæring af ordningen i forhold til deltagernes uddannelsesniveau opstår der naturligvis et spørgsmål om, ved hvilket uddannelsesniveau grænsen skal lægges. Evaluerin- gen tyder på, at akademikere og personer med mellemlange uddannelser (FTF, lærere, pædago- ger, DSA), generelt ikke har nogen beskæftigelseseffekt af ordningen. Til gengæld viser analysen også, at de ikke-faglærte grupper har et udbytte på langt sigt. Blandt de faglærte grupper er billedet mere blandet. Hvor ledige i a-kasserne inden for metal og byggefag ser ud til at have en vis positiv effekt på sigt, er dette fx ikke tilfældet for ledige i HK's a-kasse.

Overvejelser om tilskæring af ordningen vil således i nogen grad være en afvejning af hvad der er praktisk muligt at gennemføre som en simpel regel, der tager hensyn til ovenstående viden om forskellige gruppers udbytte af ordningen, men også med et vist element af politisk priorite- ring i forhold til, hvilke grupper der skal have adgang til ordningen.

Justering af prisloft

Det nuværende prisloft er et meget groft instrument i forhold til at begrænse omkostningerne ved ordningen. Selv om prisloftet formentlig har ramt en række uforholdsmæssigt dyre uddannelser, og har ført til en prisnedsættelse på andre uddannelser, rammer prisloftet også en række AMU-kurser, der blandt flere aktører i systemet beskrives som gode og målrettede i forhold til at hjælpe de ledige i job. Samtidig har prisloftet formentlig medført en utilsigtet og uhensigtsmæs- sig forskydning i brugen af ordningen over mod personer med videregående uddannelser (idet disse primært benytter uddannelser under åben uddannelse, der ikke i samme omfang som AMU- kurser er påvirket af prisloftet). I forbindelse med en tilskæring i ordningen til kun at dække vis- se uddannelser eller deltagere, bør det derfor overvejes, om prisloftet kan hæves eller helt afskaffes for at genåbne for brugen af dyrere, men relevante kurser, såfremt disse er målrettet mod arbejdsmarkedets behov.

Ad 3. Et scenarie med justering/afskaffelse af ordningen og overførsel af midler til job- centrenes generelle aktive indsats

Hvis tilpasningen af ordningen skal ske gennem indførelsen af et element af individuel vurdering i hver enkelt sag, bør det overvejes i stedet helt at afskaffe ordningen og overføre midlerne til den aktive indsats i jobcentrene. Det påpeges fra såvel a-kasser som jobcentre, at ordningen netop har sin relevans som selvstændig ordning i kraft af det selvvalgte element. Hvis dette afskaffes eller begrænses væsentligt, er det evaluators vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at bevare en selvstændig ordning, som medfører administrative omkostninger og øget kompleksitet i det be- skæftigelsespolitiske system.

(14)

3. HVEM BENYTTER SELVVALGT UDDANNELSE OG I HVIL- KET OMFANG?

I det følgende ser vi nærmere på, hvad der karakteriserer de ledige, som har anvendt selvvalgt uddannelse. Indledningsvist opsummeres hovedpointer fra de enkelte afsnit i kapitlet.

I 2010 var der ca. 42.903 berørte personer i selvvalgt uddannelse. Af den samlede andel af dagpengemodtagere svarer det til i alt 13 pct., som har været i selvvalgt uddannelse i 2010 (ud af i alt 338.565 dagpengemodtagere i 2010).

Når man ser på antal deltagere i forhold til samlet antal dagpengemodtagere, er det Metals a- kasse, som repræsenterer den største brug af ordningen i 2010. Dernæst kommer El og byggefagene efterfulgt af 3F/NNF samt akademikere.

I 2010 var det i langt højere grad mænd og i lidt højere grad personer mellem 40-59 år, der an- vendte selvvalgt uddannelse. Geografisk fordeler det sig meget jævnt ud fra befolkningssammen- sætningen i de enkelte beskæftigelsesregioner. Dimittender udgør ca. 10 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse i 2010. Set på branche viser det sig, at Fremstilling, Bygge og Energi har stået for 60 pct. Transportbranchen har kun stået for 3 pct. på trods af, at transportkurser har stået for langt størsteparten af udgifterne til AMU-kurser i 2010. Dette vidner om, at der i meget høj grad har været personer fra andre brancher, som benyttede sig af muligheden for at tage transportkurser og kørekort igennem ordningen. Ser vi på 1. halvår 2011 danner der sig et andet billede end i 2010. Nu er der således lige mange mænd og kvinder, som anvender selvvalgt uddannelse. Der er sket en stigning i antallet af dimittender, der anvender ordningen.

Derudover er der sket et fald i brugen af selvvalgt uddannelse for brancherne Energi, Bygge og Fremstilling til fordel for Offentlige tjenesteydelser, som er steget 10 procentpoint fra 2010.

Der er stort set ikke frafald på selvvalgt uddannelse. Deltagersurveyen viser, at 94 pct. af deltagerne har gennemført hele kurset. Af de seks pct. som ikke gennemførte, skyldes tre procentpoint ifølge deltagerne, at de kom i job.

Når man ser på administrationen af ordningen påpeger flere af de interviewede a-kasser, jobcentre og udbydere, at selvvalgt uddannelse er bureaukratisk og besværlig at administrere. For hver ansøgning skal tre aktører involveres, og det er den lediges ansvar at henvende sig for at få blanketterne udfyldt og stemplet. Blot 10 pct. af de ledige mener derimod, at det i høj grad er bureaukratisk og besværligt at komme i selvvalgt uddannelse. At der ikke er flere utilfredse ledige kan skyldes, at de i forvejen er vant til sagsgange, som medfører krav om dokumentation, ud- fyldelse af blanketter mv.

3.1 Fordeling på a-kasser

Når man ser på, hvilke a-kasser, der anvender ordningen, står 3F/NNF for langt den største brug af selvvalgt uddannelse med 13.819 personer i 2010 (jf. Tabel 3-1). Sammenholder man imidlertid personer i selvvalgt uddannelse med det samlede antal personer på dagpenge, er brugen af ordningen for 3F/NNFs medlemmer dog kun lidt større end deres andel af de samlede dagpengemodtagere (med en faktor på 0,1). Det samme gør sig gældende for akademikere samt el- og byggefag, som også er svagt overrepræsenteret (med en faktor på hhv. 0,1 og 0,3). Metal er den a-kasse som er mest overrepræsenteret i brugen af selvvalgt uddannelse (med en faktor på 0,7).

Herimod er HK, øvrige og offentlige a-kasser underrepræsenteret i brugen af ordningen (med en faktor på hhv. -0,2 og -0,6).

(15)

Tabel 3-1: Antal berørte personer i selvvalgt uddannelse ift. samlet antal personer på dagpenge i 2010 fordelt på a-kasser.

Personer i selvvalgt ud-

dannelse⁷

Andel

Total antal personer på

dagpenge⁸

Andel Faktor⁹

3F/NNF¹ 13.819 32% 101.812 30% 0,1

Tværfaglige² 8.687 20% 66.344 20% 0,0

Akademiske³ 4.829 11% 34.855 10% 0,1

Øvrige (selvstændige,

tekniske mv. FOA)⁴ 4.638 11% 42.691 13% -0,2

Metal 4.133 10% 19.742 6% 0,7

HK 3.574 8% 32.586 10% -0,2

El og byggefag⁵ 1.676 4% 10.606 3% 0,3

Offentlige⁶ 1.547 4% 29.929 9% -0,6

I alt 42.903 100% 338.565 100% -

Noter: ¹ Faglig Fælles (3F) A-kasse; Fødevareforbundet NNF’s A-kasse.

2 Det Faglige Hus – A-kasse; Frie Funktionærers A-kasse; Kristelig A-Kasse; ASE.

3 A-kasse-Journalistik, Kommunikation & Sprog; Akademikernes A-Kasse; CA, A-kasse; Ingeniørernes A-Kasse; Magistrenes A-Kasse.

4 Business Danmarks A-Kasse; Dana, A-Kasse For Selvstændige; FOA – Fag og Arbejdes A-kasse; Funktionærernes og Ser- vicefagenes A-kasse; Ledernes A-kasse; Min A-kasse; Teknikernes A-Kasse; A-kasse uoplyst.

5 Byggefagenes A-Kasse; El-Fagets A-Kasse.

6 Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse; Lærernes A-kasse; FTF- A-kasse; Danske Sundhedsorganisationers A-kasse;

BUPL, A-kasse.

7 Der er tale om en fuld tælling af berørte personer.

8 Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den vi- ste periode. Perioder med ferie fra beskæftigelse indgår ikke i målingen (Kilde: jobindsats.dk).

9 Faktoren er udregnet ved at trække andelen af totale personer på dagpenge i procentpoint fra andelen af personer i selvvalgt uddannelse i procentpoint og derefter dividere med andelen af totale personer på dagpenge i procentpoint (fx Metal:

(10-6)/6 = 0,7 i faktor). En positiv faktor viser en relativ stor brug af ordningen, mens en negativ faktor viser en relativ lille brug af ordningen.

Kilde: E-indkomst. Egne beregninger.

Ser vi imidlertid på 1. halvår 2011 sker der en ændring ift., hvilke a-kasser der anvender selvvalgt uddannelse (se Tabel 3-2). I forhold til 2010 går 3F/NNF kraftigt tilbage med 10 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse, Metal går tilbage med 6 procentpoint og akademikere går frem med 7 procentpoint i brugen af selvvalgt uddannelse. Der ses derfor fremgang i tilgangen til selvvalgt uddannelse fra de højtuddannede og tilbagegang fra de ikke-faglærte og faglærte.

Tabel 3-2: Antal berørte personer i selvvalgt uddannelse ift. samlet antal personer på dagpenge i 2010 og 1. halvår 2011 fordelt på a-kasser.

2010 1. halvår 2011²

Antal Andel Antal Andel

3F/NNF¹ 13.819 32 % 3.321 22 %

Tværfaglige 8.687 20 % 3.247 21 %

Akademiske 4.829 11 % 2.778 18 %

Øvrige (selvstændige, tek-

niske mv. FOA) 4.638 11 % 2.194 14 %

Metal 4.133 10 % 679 4 %

HK 3.574 8 % 1.585 10 %

El og byggefag 1.676 4 % 423 3 %

Offentlige 1.547 4 % 1.051 7 %

I alt 42.903 100 % 15.278 100 %

Noter: ¹For A-kasser i de enkelte kategorier se ovenstående figurs noter.

2 Det er ikke muligt at sammenligne med ”Total antal personer på dagpenge” i 2011, da disse ikke opgøres halvårligt i jobindsats.dk

Der er tale om en fuld tælling af berørte personer.

Kilde: E-indkomst. Egne beregninger.

(16)

3.2 Fordeling på køn, alder, beskæftigelsesregion, dimittend og branche

I det følgende ser vi nærmere på en række baggrundskarakteristika for personer, som har benyttet sig af selvvalgt uddannelse. Alle resultaterne refererer til tabeller, som kan findes i Bilag 3.

Når vi ser på brugen af ordningen fordelt på køn, viser det sig, at mænd udgjorde 65 pct. af det samlede antal berørte i 2010. Sammenholder vi med det samlede antal personer på dagpenge, viser det sig, at mænd i høj grad er overrepræsenteret i brugen af ordningen (9 procentpoint flere mænd end kvinder). Dette svarer godt overens med, at 70 pct. af ordningen foregår på erhvervsuddannelsesniveauet (primært AMU-kurser), hvoraf størsteparten er mænd. Ser vi på 1.

halvår 2011 viser det sig, at kønsforskellene er udlignet, og at kvinder nu i lige så høj grad benytter ordningen som mænd.

Ser vi på fordelingen på alder viser det sig, at gruppen af 40-49-årige og 50-59-årige i lidt højere grad anvender ordningen (overrepræsenteret med hhv. 2 og 3 procentpoint), hvorimod gruppen under 30 år, 30-39 år og over 60 år i mindre grad anvender ordningen i forhold til det samlede antal personer på dagpenge (underrepræsenteret med hhv. 2, 1 og 1 procentpoint). Ser vi på 1.

halvår 2011 ser fordelingen stort set ud på samme måde som i 2010.

Ser vi på fordelingen på beskæftigelsesregionerne viser det sig, at der i Beskæftigelsesregion Ho- vedstaden-Sjælland var 16.228 personer i selvvalgt uddannelse i 2010 (38 pct.). Syddanmark og Midtjylland havde begge ca. 25 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse. Be- skæftigelsesregion Nordjylland havde 12 pct. af det samlede antal personer i selvvalgt uddannelse. I 1. halvår 2011 var det en forskydning over mod, at flere personer bruger ordningen i Be- skæftigelsesregion Hovedstaden-Sjælland, hvorimod der er færre som anvender ordningen i Be- skæftigelsesregion Syddanmark ift. 2010.

Dimittender udgør ca. 10 pct. af antallet af ledighedsberørte i selvvalgt uddannelse i 2010. I 1.

halvår 2011 udgør dimittender 15 pct. af antallet af ledighedsberørte i selvvalgt uddannelse. Di- mittenders andel i forhold til antallet af ledighedsberørte er således steget med 5 procentpoint fra 10 til 15 pct.

Hvis vi ser på, hvilken branche personer der har benyttet ordningen i 2010 kommer fra, viser det sig, at Fremstilling, Bygge og Energi har stået for 60 pct., hvilket ikke er så overraskende, da det er her, arbejdsløsheden er steget mest. Derudover viser det sig, at offentlige tjenesteydelser har stået for 18 pct. Transportbranchen havde et meget lavt antal berørte personer i 2010 (3 pct.).

På trods af det lave antal berørte personer i selvvalgt uddannelse, har transportkurser på erhvervsuddannelsesniveauet modtaget langt størstedelen af tilskud i 2010. (jf. Tabel 4-3). Dette vidner om, at der i meget høj grad er personer fra andre brancher, som benytter sig af muligheden for at tage transportkurser og kørekort igennem ordningen. Dette er dog ikke muligt, efter at prisloftet blev indført, da kurserne i udgangspunktet er dyrere end det tilladte maksimum (se nærmere om prisloftet i afsnit 5.3). I 1. halvår 2011 har branchefordelingen ændret sig markant.

Offentlige tjenesteydelser er således steget med 10 procentpoint siden 2010, hvorimod Energi og Fremstilling er faldet med hhv. 6 og 8 procentpoint.

3.3 Frafald på uddannelser/kurser

Frafald på selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere er meget begrænset. Deltagersurveyen viser, at 94 pct. af deltagerne har gennemført hele uddannelsen eller kurset. Af de seks pct. som ikke gennemførte, angiver tre pct., at det skyldes, de kom i job. Kun én pct. af deltagerne angiver, at de stoppede, fordi kurset ikke levede op til deres forventninger. Derudover angiver enkelte deltagere sygdom, start i uddannelse, økonomiske årsager, og at kurset ikke er slut endnu, som forklaring på, at de ikke har gennemført. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at kun 0,7 pct. af deltagerne ikke har bestået deres selvvalgte uddannelse.

Interviews med a-kasser og udbydere peger ligeledes på, at frafald kun foregår i meget begræn- set omfang. Flere udbydere fortæller, at de har kursister, som får job undervejs i uddannelsen, men som efter aftale med den nye arbejdsgiver vælger at færdiggøre kurset.

Udbyderne fremhæver visitations- og screeningsprocessen forud for deltagernes uddannelsesvalg og -start som en væsentlig medvirkende faktor til det lave frafald. Forventningsafstemning omkring indhold, undervisningsform, forberedelses- og arbejdsbyrde under uddannelsen samt for-

(17)

ventet udbytte er blandt de emner, som udbyderne gerne drøfter med potentielle kursister, der henvender sig forud for tilmelding. A-kasserne bidrager ligeledes i denne proces gennem vejledning af de ledige i forhold til forventet udbytte af uddannelsen i forhold til, hvilke kompetencer og jobmuligheder den ledige har brug for og ønsker at opnå.

3.4 Administration af ordningen

Flere af de interviewede a-kasser, jobcentre og udbydere fremhæver, at selvvalgt uddannelse er bureaukratisk at administrere. For hver ansøgning skal tre aktører involveres, og det er den lediges ansvar at henvende sig for at få blanketterne⁹ udfyldt og stemplet. Særligt a-kasser og jobcentre fortæller, at de anvender uhensigtsmæssigt mange administrative ressourcer på ordningen. A-kasserne ser administration af ordningen som en del af deres medlemsservice, hvilket på sin vis mindsker utilfredsheden over det bureaukratiske papirarbejde. Flere jobcentre derimod, anser deres administrative rolle ved ordningen som særlig uhensigtsmæssig, idet de formelt ikke har nogen indflydelse på de lediges brug af ordningen. Flere udbydere fremhæver ligeledes ordningens bureaukrati som uhensigtsmæssigt. De lægger især vægt på, at de ledige ikke bør bela- stes med det omfattende papirarbejde og ansvar for at involvere tre institutioner.

Mens de involverede institutioner og myndigheder finder ordningen administrativt tung, tegner der sig et lidt andet billede blandt tidligere kursister i selvvalgt uddannelse, som har besvaret deltagersurveyen. Over halvdelen af de tidligere deltagere mener ikke, at det var bureaukratisk og besværligt at komme i selvvalgt uddannelse. Således angiver 55 pct. af deltagerne, at det slet ikke var bureaukratisk. 21 pct. mener, at det i mindre grad var bureaukratisk, 15 pct. at det i nogen grad var bureaukratisk og 10 pct. mener, at det i høj grad var bureaukratisk. Om end størstedelen af deltagerne mener, at det ikke – eller kun i mindre grad – har været bureaukratisk og besværligt at benytte ordningen, er der dog også en væsentlig andel, som har oplevet det modsatte. At der ikke er flere utilfredse ledige kan skyldes, at de i forvejen er vant til sagsgange, som medfører dokumentation og blanketudfyldelse.

3.5 Ledighedsydelsesmodtageres brug af ordningen

I en landsdækkende fleksjobanalyse¹⁰ udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2010, angiver 20 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne i en spørgeskemaundersøgelse, at de har benyttet selvvalgt uddannelse. Der er ikke spurgt ind til det specifikke årstal for deltagelse i selvvalgt uddannelse, hvilket betyder, at der kan være tale om påbegyndt selvvalgt uddannelse i en periode over flere år. I 2010 var 28.000 personer berørte af ledighedsydelse, hvilket såfremt alle ledighedsydelsesmodtagere havde taget deres selvvalgte uddannelse i 2010 ville betyde, at ca. 5.600 modta- gere af ledighedsydelse havde deltaget i selvvalgt uddannelse. Dette syntes dog ikke at stemme overens med interview lavet med økonomimedarbejdere i jobcentrene og fokusgruppeinterview med jobcentermedarbejdere. Disse interview peger på, at ledighedsydelsesmodtageres brug af selvvalgt uddannelse fylder meget lidt. Derudover kan det forventes, at selvvalgt uddannelse bliver forvekslet med andre uddannelsesinitiativer, som ledighedsydelsesmodtagere har mulighed for at tage. At ca. 5.600 ledighedsydelsesmodtagere skulle have været på selvvalgt uddannelse i 2010 er derfor meget usandsynligt. Udfordringen i forhold til en mere præcis opgørelse er imidlertid, at flere af jobcentrene ikke registrerer ledighedsydelsesmodtageres andel i brugen af ordningen særskilt, men som en samlet konto for alle aktiviteter for målgruppen¹¹.

9 Blanket AR238, blanket AR245 samt ansøgningsskema til udbyder.

10 Arbejdsmarkedsstyrelsen: ”Delrapporter vedr. de landsdækkende fleksjobanalyser”, 2010.

11 Et enkelt jobcenter oplyser, at de i 2010 konterede udgifter i ordningen til ledighedsydelsesmodtagere på funktion 5.81 og udgifter vedr. 2011 konteres på 5.90 under gruppering 09 (aktiviteter vedr. ledighedsydelsesmodtagere).

(18)

4. HVILKE UDDANNELSER TAGES?

I det følgende ser vi nærmere på, hvilke kurser og uddannelser der har været anvendt under selvvalgt uddannelse. Vi ser først på uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, dernæst på uddannelser på det videregående niveau og sidst uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet¹². Indledningsvist opsummeres hovedpointer fra de enkelte afsnit i kapitlet.

Fra 2007 til 2010 tredobledes det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU-kurser). Det er hovedsagligt kurser inden for ”Teknisk-faglige og merkantile fag”, som har været taget. Tre kurser modtog tilsammen 39 pct. af det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet i 2010. Det drejer sig om ”Godstransport med lastbil”, ”Personbefordring med bus” og ”Gaffeltruck certifikatkursus B”. De tre største kurser fra 2010 fylder i 1. kvartal 2011 ca. 10 pct. af de samlede tilskud, som alt i alt er faldet til en tredjedel af omkostningsniveauet i 2010.

Ser vi på uddannelser på det videregående niveau (primært åben uddannelse), er det særligt akademi-uddannelser, der dominerer. Derudover finder man meritlærer-ordningen og forskellige videregående fagspecifikke fag.

Hvem der reelt udbyder selvvalgt uddannelse under åben uddannelse kan være lidt uklart, da private udbydere samarbejder med offentlige uddannelsesinstitutioner, da det er påkrævet i lov- givningen.

Ser vi på uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet udgjorde tilskuddet under 1 pct. af de samlede tilskud i 2010, og uddannelser herfra fylder derfor meget lidt i ordningen. Det samme er tilfældet i 1. halvår 2011.

4.1 Volumen i uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet

Fra 2007 til 2010 tredobledes det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU-kurser) fra 116.191.103 DKK i 2007 til 388.884.253 DKK i 2010. Ser vi nærmere på de enkelte Eve-grupper, dvs. Undervisningsministeriets begreb for kategorisering af uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, viser det sig, at en markant stigning i samlet tilskud har fundet sted på stort set alle Eve-grupper i alle år (jf. Tabel 4-1). Det er kun ”Organisa- toriske fag”, hvis samlet tilskud er faldet en smule fra 2009 til 2010. Hvis vi dog ser på 1. halvår 2011 viser det sig, at prisloftet har haft en markant effekt i forhold til at reducere i udgifterne til ordningen. Særligt udgifter til de teknisk-faglige og merkantile fag er faldet markant.

Den Eve-gruppe, som i årene 2007-2010 har fået størst tilskud, er de ”Teknisk-faglige og merkantile fag”. I alle årene fra 2007-2010 udgjorde ”Teknisk-faglige og merkantile fag” ca. 80 pct.

og IT-fag ca. 10 pct. af det samlede tilskud givet til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet.

12 Aktiviteten har institutionerne opgjort og indberettet i henhold til bestemmelserne i tilskudsinstrukserne:

http://uvm.dk/For%20institutioner/Finanslov%20og%20tilskud/Tilskud/Tilskudsregler.aspx. På aktiviteten er påført finansårets tak- ster, som er ganget svarende til tilskudsinstruksernes (finanslovens) bestemmelser.

(19)

Tabel 4-1: Oversigt over samlet tilskud til påbegyndte uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet for- delt på Eve-grupper i årene 2007-2010 (og 1. halvår 2011). I DKK.

2007 2008 2009 2010² 1. halvår

2011 Teknisk-faglige og

merkantile fag 94.570.197 125.734.291 208.473.942 327.634.061 54.536.634 IT-fag 12.375.842 15.275.150 27.478.754 46.329.561 15.329.453 Organisatoriske fag 9.150.504 9.813.845 11.895.575 9.617.542 3.008.912 SOSU og PAU (FKB)¹ 94.560 137.353 384.965 4.155.480 1.618.730

IKV - - - 840.281 236.108

Almene fag - 16.175 153.050 307.328 169.668

I alt (DKK) 116.191.103 150.976.814 248.386.286 388.884.253 74.899.506 Noter: Uddannelser afviklet under Videnskabsministeriets, Kulturministeriets, og Søfartsstyrelsens områder er ikke registre- ret i UVM’s database. Dette betyder, at de samlede totale omkostninger er større end beskrevet i tabellen.

Uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet står for ca. 70 pct. af de samlede udgifter i ordningen, hvilket estimeret vil svare til ca. 448 mio. DKK for 2010.

1 Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) og Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) – Fælles kompetencebeskrivelser (FKB).

2 Der er ca. 10 pct. af de samlede udgifter til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, der ikke er inkluderet i opgørel- sen. Dette skyldes en ændret opgørelsesmetode til UVM for 2010 og 2011.

Kilde: Egne beregninger pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet.

4.1.1 Typer af uddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesniveauet

I det følgende ser vi nærmere på, hvilke uddannelser og kurser der har været anvendt under de enkelte Eve-grupper (jf. Tabel 4-2), og dernæst går vi tættere på den største gruppe ”Teknisk- faglige og merkantile fag” (jf. Tabel 4-3).

Tabel 4-2: Eksempler på uddannelser og kurser under de enkelte Eve-grupper Kurser eller uddannelser

Teknisk-faglige og merkantile fag Fx forskellige kørekort, gaffeltruckcertifikat, svejse- kurser, grundlæggende vagtkurser mv.

IT-fag Fx billedfremstilling, billedredigering, brug af pc, da- tabaser, dataanlæg, netteknik, hjemmesider og for- skelligt software, CNC-programmering mv.

Organisatoriske fag

Fx samarbejde i grupper, samarbejde om dokumen- ter, personlig udvikling til arbejde og uddannelse, mødeledelse, ledelse af forandringsprocesser, kommunikation som ledelsesværktøj, konflikthåndtering som ledelsesværktøj, coaching som ledelsesværktøj mv.

Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) og Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) – Fæl- les kompetencebeskrivelser (FKB).

Fx kurser om at arbejde med mennesker (særligt børn, handicappede, ældre), forebyggelse og sund- hedsfremme, hygiejne, omsorg, konflikthåndtering mv.

IKV

IKV er AMU's program til realkompetencevurdering.

Realkompetencer er alt det en person kan og ved, uanset hvor og hvordan det er lært. I IKV i AMU kan en deltager få vurderet den del af sine realkompetencer, der svarer til alt det, som den pågældende kunne have lært ved at gennemføre AMU-kurser.

Almene fag Fx almene fag om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, er- gonomi, nøgletal i it-systemer mv.

Noter: Uddannelser afviklet under Videnskabsministeriets, Kulturministeriets, og Søfartsstyrelsens områder er ikke registre- ret i UVM’s database.

Kilde: Beskrivelser pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet.

(20)

Ser vi specifikt på de ”Teknisk-faglige og merkantile fag” (jf. Tabel 4-3), viser det sig, at tre kurser tilsammen modtog 39 pct. af det samlede tilskud til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet i 2010. Det drejer sig om ”Godstransport med lastbil”, ”Personbefordring med bus” og

”Gaffeltruck certifikatkursus B”. Ser vi samlet på de 10 største kurser, stod de for 56 pct. af det samlede tilskud til erhvervsuddannelsesniveauet i 2010. Ser vi på de 10 største kurser fra 2010 i 1. halvår 2011 efter prisloftet er indført, viser det sig, at der er sket en markant reduktion i udgifterne til kurserne (se nærmere om prisloftet i afsnit 5.3). De tre største kurser fra 2010 fylder i 1. kvartal 2011 ca. 10 pct. af de samlede tilskud, som alt i alt er faldet til en tredjedel af omkostningsniveauet i 2010.

Tabel 4-3: Oversigt over de 10 typer påbegyndte kurser under Eve-gruppen ”Teknisk-faglige og merkan- tile fag”, som modtog de største samlede tilskud i 2010 og 1. halvår 2011. I DKK.

2010 1. halvår 2011

Samlet tilskud Andel Samlet tilskud Andel Godstransport med lastbil 65.023.266 19,8 % 3.603.960 6,6 % Personbefordring med bus 36.858.053 11,2 % 1.429.500 2,6 % Gaffeltruck certifikatkursus B 27.639.175 8,4 % 221.423 0,4 % Personbefordring med taxi 13.253.038 4,0 % 6.743.085 12,4 % TIG-svejsning (diverse kurser inden

for TIG-svejsning) 8.429.150 2,6 % 177.417 0,3 %

Kørsel med vogntog, kategori CE/DE 9.665.813 3,0 % 261.144 0,5 %

Grundlæggende vagt 6.979.281 2,1 % 3.323.454 6,1 %

Lastbilmonteret kran, certifikat D 5.738.530 1,8 % 67.164 0,1 % Teleskoplæsser med gafler – betje-

ning 4.821.900 1,5 % 35.089 0,1 %

EU-efteruddannelse for godschauf-

fører (herunder obligatorisk del) 4.715.449 1,4 % 30.287 0,1 % I alt for de 10 typer kurser¹ 182.242.646 55,8 % 17.416.791 31,9 %

I alt (DKK) 327.634.061 100 % 54.536.634 100 %

Noter: Der er ca. 10 pct. af de samlede udgifter til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, der ikke er inkluderet i op- gørelsen. Dette skyldes en ændret opgørelsesmetode til UVM for 2010.

1 For en oversigt over de 24 typer påbegyndte kurser, som modtog de største samlede tilskud, se Bilag 1.

(21)

4.2 Typer af uddannelser på det videregående niveau

De uddannelser på det videregående niveau (kun uddannelser under Undervisningsministeriet), som har været brugt, er særligt akademi-uddannelser, meritlærer-ordningen og forskellige vide- regående fagspecifikke fag, jf. Tabel 4-4.

Tabel 4-4: Oversigt over de 10 overordnede uddannelser under Åben Uddannelse, der har modtaget mest taxameterstøtte under selvvalgt uddannelse i 2010.

Uddannelser Moduler

AU Akademiuddannelse i Ledelse

Coaching i organisationer, Forandringsledelse, Human ressource, LEAN-ledelse i praksis, Ledelse i praksis, Lederskab, Organisation, Personalejura, Projektsty- ring, Specialeforløb for ledelse og Afgangsprojekt for ledelse.

Meritlærer Almen didaktik, Dansk som 2. sprog, Engelsk, Praktik – meritlæreruddannelsen, Pædagogik mv.

Designteknolog, enkeltfag Designprocessen, Kommunikation og Bundne valgom- råder.

AU Akademiuddannelse i kommunikation og

formidling IT og kommunikation, Kommunikation i praksis og Virksomhedskommunikation.

Journalist, Danmarks Medie og Journalisthøj- skole

Webdesign og usability, Visuel identitet og branding, Skriv journalistisk, Kommunikation i praksis, Formid- ling på nettet, Projektledelse i mediebranchen.

Fagspecifikke kurser, Kontor for videregående uddannelser, UVM (DVU)

Dele af videregående uddannelser, som udbydes som et særligt tilrettelagt forløb under lov om Åben Ud- dannelse. Kurserne kan bestå af flere forskellige ele- menter fra én eller flere uddannelser.

Diplomuddannelse i ledelse Personligt lederskab 1 og 2, Ledelse og medarbejdere 1 og 2, Ledelse og organisation 1 og 2¹

AU Akademiuddannelse i international handel og markedsføring

Afsætning, Indkøb, Kundeforståelse og salgsplanlæg- ning, Markedsføring, Salgspsykologi, Salgsteknik, Specialeforløb for international handel og markedsfø- ring og Afgangsprojekt for international handel og markedsføring.

Fagspecifikke kurser – akademi Introduktion til det private erhvervsliv, Innovation i praksis¹

AU Akademiuddannelse i økonomi- og ressour-

cestyring Erhvervsøkonomi, Global økonomi, Logistik og Øko-

nomistyring.

Noter: Udgifter til deltagerbetaling (betalt af jobcenteret, men refunderet af AMS) er ikke registreret i UVM’s database. Ud- dannelser afviklet under Videnskabsministeriets, Kulturministeriets, og Søfartsstyrelsens områder er heller ikke registreret i UVM’s database.

Ca. 30 pct. af udgifterne til ordningen stammer reelt fra uddannelser på det videregående niveau, hvilket betyder at et mere korrekt estimeret tal for de samlede udgifter er på ca. 192 mio. DKK for 2010.

Samtlige overordnede uddannelser afholdt under åben uddannelse som 6 ugers selvvalgt uddannelse i 2010 kan ses i Bilag 2.

1 Ikke registreret ved UVM, men fremfundet via forskellige udbyderes hjemmesider.

Kilde: Beskrivelser pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet.

4.2.1 Udbydere af uddannelser under selvvalgt uddannelse

Når vi ser på, hvilke uddannelsessteder Undervisningsministeriet har registreret som udbydere af selvvalgt uddannelse under det videregående niveau, snydes man lidt. Her viser det sig, at der kun er tale om offentlige uddannelsesinstitutioner, dvs. erhvervsakademier, professionshøjskoler, social- og sundhedsskoler og erhvervsskoler. Det reelle billede er imidlertid, at de offentlige uddannelsesinstitutioner ganske rigtigt udbyder en stor del af de selvvalgte uddannelser, men at der også er en lang række private udbydere, som udbyder selvvalgte uddannelser i samarbejde med de offentlige uddannelsesinstitutioner. De private udbydere er nødt til at indgå i et strate- gisk samarbejde, da de ellers ikke kan godkendes til at tilbyde undervisning på det videregående niveau, da det kræver en offentlig institutionskode. I praksis står de private udbydere ofte selv for tilrettelæggelsen af undervisningen, hvorimod de offentlige uddannelsesinstitutioner kan have ansvar for administration og lokaler til brug ved undervisningen. Udfordringen med en sådan model er, at der kan være økonomiske incitamenter for offentlige uddannelsesinstitutioner til at ind- gå samarbejdsaftaler. Flere udbydere har i interview udtrykt frustration over for denne model, da den ifølge dem medfører en uhensigtsmæssig fordeling af fortjenesten, idet de offentlige uddannelsesinstitutioner får en væsentlig del af indtægterne uden at tage aktivt del i indhold og afvik- ling af uddannelserne. Ifølge udbyderne betyder det, at det er mindre profitabelt at udbyde selvvalgt uddannelse, og flere peger på, at konsekvensen heraf enten er forringet kvalitet i kurserne – for at sikre overskud – eller dårlig forretning for udbyderne, hvilket på længere sigt vil betyde, at færre private udbydere byder ind på ordningen. Ligeledes finder flere udbydere modellen ad-

(22)

ministrativt tung, da det forsinker papirarbejdet ved deltagertilmelding, at der både er en udbyder og en offentlig uddannelsesinstitution, som skal involveres.

Samtlige udbydere og uddannelser, som kan tages på det videregående niveau under selvvalgt uddannelse, er beskrevet på hjemmesiden www.kurserforledige.com.

4.3 Uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet

Det samlede tilskud til uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet udgjorde under 1 pct. af det samlede tilskud på ca. 640 mio. i ordningen. Uddannelser herfra fylder derfor i meget be- grænset omfang i ordningen. I 2010 var det samlede tilskud på 321.112 DKK til folkeskole- og gymnasieniveauet. 63 pct. af det samlede tilskud gik til studieforberedende enkeltfag til hf og stx, og 34 pct. gik til almen voksenuddannelse. De sidste 3 pct. i samlet tilskud gik til forberedende voksenundervisning (jf. Tabel 4-5). Ser vi på 1. halvår 2011, så er det samlede tilskud faldet til en tredjedel af udgiftsniveauet fra 2010.

Tabel 4-5: Oversigt over påbegyndte uddannelser på folkeskole- og gymnasieniveauet i 2010 og 1. halv- år 2011.

2010 1. halvår 2011

Samlet tilskud Andel Samlet tilskud Andel Studieforberedende enkeltfag til hf og stx¹ 201.598 63 % 19.591 41 %

Almen voksenuddannelse (AVU)² 107.827 34 % 4.893 10 %

Forberedende voksenundervisning (FVU)³ 11.686 3 % 23.475 49 %

I alt (DKK) 321.112 100 % 47.959 100 %

Noter: De tre uddannelsestyper er blevet udbudt på VUC Fyn, KVUC, VUC Nordjylland, VUC Holstebro og VUC Roskilde.

1 Afholdte moduler: ”Dansk”, ”Matematik”, ”Engelsk” mv. G- til D-niveau.

2 Afholdte moduler: ”Screening FVU”, ”Matematik”, ”Læsning”. Trin 1-3.

3 Afholdte moduler: ”Samfundsfag”, ”Matematik”, Engelsk” mv. C- til A-niveau.