1
Bilag 6. Beskrivelser for Digital Almen Praksis
Indholdsfortegnelse
Hurtigt patientoverblik ..………...……..….………. side 2
Bedre forberedelse af konsultationer ………..………... side 4
Den intelligente indbakke ………..……….…. side 7
Prioritering og målretning af epikriser ………. side 12
Kommunikation med kommunal pleje ………. side 17
Lægen i min lomme ………….……….………….……….……. side 20
2
Hurtigt patientoverblik
Formål
Formålet med projektet er at give den enkelte læge mulighed for at få et hurtigt overblik over patientens situation, når patienten kommer i konsultationen eller ringer.
Patientoverblikket skal kunne tilpasses den enkelte læge og den enkelte patients situation (fx diagnosespecifikt).
Overblikket skal gøre det muligt for lægen at udnytte konsultationstiden bedre, når relevante data umiddelbart er tilgængelige.
Kort beskrivelse af projektet
Hvert element i en patientjournal rubriceres (fx årskontrol, lab.svar, epikrise, pårørende). Også
komponenter uden for lægesystemet, fx elementer udviklet i projektet Komplekse Forløb som udstilles på NSP´en, kan inddrages i arbejdet, ligesom opslag i Sundhedsjournalen kan være et element i
patientoverblikket
Der etableres en funktion i hvert lægesystem, der gør det muligt for den enkelte bruger, selv at
sammenstille, hvilke rubrikker der skal vises på en slags forside/dashboard til selve journalen. Formålet er at give lægen et hurtigt overblik.
Der kan opstilles fælles regler (fx diagnosespecifikke regler), som kan gemmes i et fælles repository, som lægesystemet kan gøre brug af.
Patientoverblikket kan være rolle/rettighedsstyret, så forskellige personalegrupper får adgang til forskellige typer af data fra journalen.
Opgavebeskrivelse
Projektet indledes med en analyse af de tilgængelige data i praksissystemerne på basis af bl.a. FNUX- modellen. Også elementer på NSP´en og sundhedsjournalen inddrages i analysen. Data-elementer rubriceres i samarbejde med lægesystemleverandørerne.
Der afholdes en inspirationsdag med repræsentanter for de forskellige brugergrupper og leverandører.
Formålet er at få oplistet ønsker og behov, samt eksempler på løsninger i form af en fælles showcase.
Der opstilles fælles mål og milepæle, men derefter er det op til den enkelte leverandør sammen med sine brugere at etablere de ønskede elementer af showcasen. Projektansvaret ligger hos den enkelte
leverandør, men det er en målsætning, at hvert lægesystem sammen med sin brugergruppe aktivt har forholdt sig til showcasen og har implementeret en funktion, der gør, at den enkelte læge selv kan sammenstille sit patientoverblik og anvende de fælles regler for fx et diagnosespecifikt patientoverblik.
Projektets milepæle kan således være:
• Opstilling af en showcase for patientoverblikket
• Kategorisering af de elementer, patientoverblikket kan bestå af. Opstilling for fælles regler, der kan hentes i et repository
3
• Den enkelte lægesystemleverandørs brugergruppe har godkendt systemleverandørens forslag til patientoverblik
• De enkelte lægesystemer har i samarbejde med brugergruppen implementeret mulighed for, at den enkelte læge selv kan sammenstille sit patientoverblik samt anvende de fælles regler
MedCom faciliterer fælles møder, bl.a. den indledende analyse og inspirationsdagen, samt milepælsstyring og monitorering.
Tidsplan
2017 2018 2019
Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4
Aktivitet
1. Analyse af data-elementer i lægesystemerne
2. Inspirationsdag
3. Opstilling af fælles mål og milepæle
4. Opstilling af kategorier og fælles regler i et repository
5. Lægesystemerne implementerer
Projektet forventes afsluttet i Q2 2019, men tidsplan og milepæle aftales i projektet.
Økonomi/ressourcer
Personaleressourcer fra MedCom: Projektleder ift. analyse, inspirationsdag og monitorering på milepæle, Finansiering af fælles repository for regler for patientoverblik,
Tværsektorielt perspektiv
Projektet omfatter udelukkende journalsystemerne i almen praksis og et bedre overblik for den
praktiserende læge, men praksislægens overblik kan med fordel styrkes med data fra andre sektorer via NSP og Sundhedsjournalen.
4
Bedre forberedelse af konsultationer 1
Formål
Tid spildes i konsultationer ved, at patienterne ikke er tilstrækkelig forberedt. Med afsæt i forudgående information og/eller afklarende spørgsmål til patienten inden konsultationen, vil lægen være i stand til at gennemføre selve konsultationen bedre. Der forventes at være tidsmæssige gevinster ved at færre
konsultationer afbrydes i utide eller forlænges for at give patienten tid til forberedelse eller prøvetagning. I tillæg må det forventes, at muligheden for at målrette særlige konsultationstyper til udvalgt klinikpersonale kan give mere fleksibilitet i adgangen til almen praksis.
Kort beskrivelse af projektet
Grundidéen i projektet er, at udbygge funktionaliteten vedrørende tidsbestilling som i dag findes på lægernes hjemmesideløsninger (der for nogles vedkommende er integreret med lægesystemernes bookingmoduler) jf. trin 1 i figur 1, således at der kan udsendes patientinformation og stilles (simple) spørgsmål til patienten, afhængigt af hvilken type konsultation patienten er ved at bestille:
Spørgsmål: Afhængigt af konsultationstype (trin 3 i figur 1) kan patienten modtage et spørgeskema, der kan lette lægens arbejde omkring konsultationen. Ved eksempelvis rejsevaccinationer, kan patienten modtage et spørgeskema med spørgsmål til rejsens type, længde, destination mv. så lægen kan have den rette vaccine klar ved ankomst.
Patientinformation: Distribution af målrettet information til patienten inden konsultationen kan forberede patienten på, hvad der skal ske i løbet af konsultation og gøre det muligt for patienten at stille mere kvalificerede spørgsmål. Eksempelvis information om symptomer, undersøgelser og behandling fra Patienthåndbogen. I tilfælde af, at patienten har en forløbsplan tilknyttet, skal der linkes til denne. Øvrige aktører skal udstille data til brug for hjemmesiderne i almen praksis (FMK, Det Danske Vaccinationsregister, sundhedsjournalen, mv.) 2.
Figur 1: Illustration af den samlede proces:
1 Beskrevet i Deloittes rapport ”Digital almen praksis” s. 32-34.
2 Se forslag 8, der indeholder aktiviteter omkring udstilling af data fra øvrige aktører til leverandørerne af praksishjemmesider
5
Opgavebeskrivelse
Der oprettes et projekt med det formål, at udvikle, implementere og udbrede en løsning, der giver
patienter mulighed for bedre at kunne forberede en konsultation med lægen. Projektet omfatter følgende aktiviteter:
Aktivitet 1: Invitér interesserede læger til at deltage i 2-4 workshops, hvor omfang af spørgsmål der kan stilles til patienter i bookingsituationen drøftes, samt hvor mulige standardkonsultationstyper, nøgleord og relevante patientforberedelser udvælges.
Eksempler på standardkonsultationstyper kan være; kørekortsattester, rejsevaccinationer, opfølgning på kronisk syge patienter og børneundersøgelser. En faglig gruppe med deltagelse af DSAM opstiller de ønskede spørgeskemaer.
MedComs opgave vil være at koordinere definitionen af de spørgeskemaer, der skal distribueres til
patienterne. Der vil efterfølgende være en driftsopgave med at udstille og ajourføre spørgeskemaerne som en slags national service.
Aktivitet 2: Udarbejd en klikbar prototype med link til spørgeskemaer. Spørgeskemaerne vil blive udstillet via lægernes hjemmesideløsninger. Løsningen testes på lægeworkshops og med patientfokusgrupper.
Aktivitet 3: Evaluér og tilpas prototypen og udarbejd et kommissorium for udvikling af en pilotløsning. Det er vigtigt at sikre, at alle leverandører på området bakker op om den tekniske løsning.
Aktivitet 4: Gennemfør et MedCom-udbud på pilotløsning og tildel opgave til udvalgt leverandør med mulighed for at importere data og eksponere funktionalitet fra vaccinationsregister, Sundhedsjournalen og FMK (aftal adgang til API’er med Sundhedsdatastyrelsen). Dette koordineres i forhold til forslag 8 – Lægen i min lomme. Spørgeskemaerne skal udstilles som en central service på praksissektorens serviceplatform.
Aktivitet 5: Gennemfør pilotimplementering og høst feedback fra deltagende læger og fra patienter og gennem måling i pilotløsningen.
Aktivitet 6: Evaluér pilotforløb. Udarbejd specifikation af mindstekrav der skal stilles til alle LPS’ernes hjemmesideløsninger og behov for integration med deres bookingløsninger i forhold til at kunne levere den ønskede funktionalitet. Stil pilotløsning, systemdokumentation og implementeringsvejledning til rådighed for LPS leverandørerne.
Aktivitet 7: Implementér og udbred løsning til øvrige systemer.
Parter der skal inkluderes i projektet: PLO, Dak-E, DSAM, leverandører af hjemmesideløsninger til almen praksis, LPS-leverandører, systemejer/-leverandør (FMK, DDV, sundhedsjournal), projektleverandørerne (mockup, prototype, mv). MedCom varetager projektledelsen af projektet.
Milepæle:
• Alle leverandører bakker op om den klikbare prototype
• Udbud er gennemført og leverandør er fundet
• Pilotafprøvning er gennemført og implementeringspakke til LPS-leverandørerne er færdig
• Alle LPS-systemers tidsbestillingssystem kan udstille spørgeskemaer til patienterne og modtage data fra spørgeskemaerne elektronisk
6
Tidsplan
Økonomi/ressourcer
Personaleressourcer fra MedCom:
• Projektleder
• Projektmedarbejder
• Standard-konsulent
Tværsektorielt perspektiv
Projektet omfatter udelukkende hjemmesiderne i almen praksis, men projektet har relationer til projektet
”Lægen i min lomme”, som vil kunne drage nytte af resultaterne af dette projekt. Udarbejdelsen af
spørgeskemaer koordineres i relevant omfang med de spørgeskemaer og tekniske koncepter, der udvikles i andre sektorer, herunder ifm. PRO-arbejdet. Samtidig kan projektet inspirere til løsning af tilsvarende behov i kommunerne.
7
Den intelligente indbakke 3
Formål
Praksissystemernes indbakke er et af de vigtigste omdrejningspunkter i klinikken, hvor mange forskellige digitale beskeder ankommer uprioriteret. Indbakken er ofte underopdelt i foldere baseret på beskedtype (epikriser, korrespondancer, henvisninger, administrativ korrespondance, e-konsultationer osv.). Et
grundlæggende problem ved den nuværende model er, at afsenderen ikke kan tildele sine henvendelser en prioritet og en kategorisering, som modtageren kan benytte, samt at lægepraksissystemernes indbakker ikke er designet til at håndtere den volumen og de afledte arbejdsopgaver, som beskederne/
kommunikationen afføder.
Den intelligente indbakke kan autosortere, prioritere og distribuere digital indkommen post og dermed nedbringe den tid, som praktiserende læger og praksispersonale bruger på disse opgaver samt understøtte, at vigtige beskeder ikke bliver overset i indbakken. Den intelligente indbakke vil sammen med
patientoverblikket give den praktiserende læge og praksispersonalet en mere effektiv hverdag.
Kort beskrivelse af projektet
Som det ses i figur 1 nedenfor, lægges der op til en løsning, bestående af tre spor:
1) Et internt spor, hvor eksisterende funktionalitet i lægesystemernes indbakke udnyttes - løsningen kobles til brug af eksisterende data til prioritering, autotagging, filtrering, sortering og distribution med fokus på at udnytte de muligheder for opgavestyring, der eksisterer i lægepraksissystemerne, men som ikke er udnyttet.
2) Et eksternt spor, der er afhængigt af, at der implementeres standarder for metadata hos eksterne samarbejdspartnere, som muliggør forbedret prioritering, tagging, filtrering, sortering og distribution som lægepraksissystemerne skal sættes op til at kunne håndtere.
3) Et spor der omfatter UUID på meddelelserne og som omfatter både eksterne parter og
lægesystemerne. Kommunikation der kan knyttes til et specifikt patientforløb (dvs. sammenkædning af forløb) vises i sammenhæng med andre relaterede ind- og udgående beskeder, så lægen og
praksispersonalet kan få overblik over den samlede kommunikationstråd (rød tråd) der vedrører patientens forløb. Sporet har en afhængighed til fase 2 i forslag 5, der er en ændring af
epikrisestandarden.
Projektets spor 2 og 3 er afhængigt af MedCom11-projektet vedr. modernisering af standarder og kommunikationsformer. Her vil de funktioner, som skal anvendes af lægesystemerne for at automatisere behandlingen af den del af den indgående post, der kan automatiseres, blive specificeret, aftalt og implementeret i de relevante systemer.
3 Beskrevet i Deloittes rapport ”Digital almen praksis” s. 35-38
8 Figur 1: Illustration af de tre spor:
Eksempler på områder der kan inddrages i spor 1:
• Kopisvar (hvor lægen er sat cc på en meddelelse) – kan autogemmes i en mappe dedikeret til formålet
• Udvalgte laboratoriesvar
• Tarmkræftscreening4 - kan autogemmes i en mappe dedikeret til formålet
• Genoptræningsplaner5 - kan autogemmes i en mappe dedikeret til formålet
• Henvendelser fra patienter – kan distribueres til relevant praksis læge
• Beskeder som kan flyttes direkte til papirkurv (skal defineres af praksislæger og praksispersonale)
• Post fra en udvalgt afsender distribueres til en særlig medarbejder (autodistribution)
• Post vedrørende en sårbar patient, som lægen ønsker at prioritere, distribueres til en særlig medarbejder (abonnement)
• Bedre understøttelse af en tidsmæssig prioritering af opgaver (haster, forfaldsdato, rykker osv.) Eksempler på områder der kan inddrages i spor 2:
• Post, der indeholder et bestemt begreb, markeres af løsningen (autotagging)
• Post, som afsenderen har markeret til orientering, placeres under et dertil oprettet faneblad
• Epikriser – Indbakken skal kunne understøtte en prioritering af indkomne epikriser. En mulig tredelt kategorisering af epikriser kan være: akut, almindelig handling og orientering. Området har en afhængighed til forslag 5 - forbedring af epikriser, der omhandler prioritering og målretning af epikriser, så modtager allerede i ”indbakken” kan få det hurtige overblik og handle på det der er vigtigt, fremfor at skulle lede efter opgaver i en lang tekst, som ofte blot er kopi af
sygehusjournaler.
4 I 2015 blev der modtaget 330.000 tarmkræftscreening svar i almen praksis
5 I 2015 blev der modtaget 130.000 genoptræningsplaner i almen praksis
9 Bedre mulighed for sortering, prioritering og distribution af den indgående post vil kunne sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet både internt i klinikken og vil som perspektiv også gøre det muligt at kunne samarbejde om henvendelser på tværs af klinikker.
Eksempler på områder der kan inddrages i spor 3:
• Korrespondancer6 – mulighed for at markere korrespondancemeddelelser med en række unikke kvalifikatorer samt sikre, at disse altid sendes med tilbage ved besvarelser på meddelelser
• Kommunikation der kan knyttes til et specifikt patientforløb skal markeres og skabe overblik for lægen
Option: Der kan, eventuelt som foranalyse, gennemføres en proof-of-concept med tekstanalyse, hvor løsningen automatisk opmærker og strukturerer indkomne beskeder og indlægger dem i en struktureret og overskuelig skabelon – dvs. uddrager eventuelle handlinger og information om medicinering fra fritekst.
Opgavebeskrivelse
Aktiviteter i forbindelse med spor 1:
Aktivitet 1: Invitér interesserede læger til at deltage i en række workshops, hvor filtrerings- og sorteringsmuligheder og behov for delegering udvælges. Afprøv eksempler på regelsprog til brug ved sortering og distribution.
Aktivitet 2: Afklar hvilke eksisterende muligheder der er for tidsmæssig prioritering af opgaver i
lægepraksissystemerne. Definer i samarbejde med inviterede læger, hvilke kategorier der er relevante at kunne benytte såsom; haster, forfaldsdato, rykker osv. Det forslås at lave en tekstanalyse proof-of-concept af autostrukturering af indholdet i ustrukturerede henvendelser/beskeder.
Aktivitet 3: Udarbejd en klikbar prototype baseret på resultaterne af aktivitet 1 og 2 og test denne på 1-2 workshops med inviterede læger
Aktivitet 4: Udvikl en pilotløsning og gennemfør pilotimplementering på udvalgte pilotområder.
Aktivitet 5: Evaluér pilot med involverede læger og klinikpersonale og vurdér, om løsningen kan implementeres, inden MedCom har ændret deres dataudvekslingsstandarder.
Aktivitet 6: Udarbejd specifikation af funktionelle krav og stil pilotløsning til rådighed for lægesystemleverandørerne.
Aktivitet 7: Implementér løsningen i praksissystemerne og tilpas det enkelte systems it-arkitektur.
Systemerne vil skulle tilbyde et brugervenligt interface til opstilling af regler til sortering og distribution af digital kommunikation.
I forbindelse med komponent 1 kan der laves et proof-of-concept på en tekstanalyse med fokus på kategorisering af kommunikation.
Aktiviteter i forbindelse med spor 2:
Aktivitet 8: Aftal retningslinjer og standarder for afsendelse af digital kommunikation, herunder brug af metadata. Det skal afklares, om en besked beriget med eksempelvis deadline eller en indlejret opgave,
6 I 2015 blev der modtaget over 1.500.000 korrespondancer i almen praksis i 2015
10 ændrer på ansvaret mellem afsender og almen praksis. Herefter implementeres standarder for metadata i relevante systemer hos de eksterne aktører, som almen praksis kommunikerer med.
Aktiviteter i forbindelse med spor 3:
Aktivitet 9: Analysér i samarbejde med MedCom konsekvenserne ved at indføre unik identifikationsnøgle, GUID7 og udvælg pilotområder.
Aktivitet 10: MedCom skal tilpasse deres dataudvekslingsstandarder til at indeholde en GUID for hver tråd, der inkluderes, når beskeden besvares. Systemer på SDN skal modificeres for at inkludere denne
datastreng. Den fuldt udviklede version af løsningen indebærer desuden udvikling af nye standarder for digital kommunikation med eksterne aktører.
Aktivitet 11: Strukturér i samarbejde med MedCom de digitale kommunikationsformer, der tilgår almen praksis, og fastslå hvilke muligheder dataudvekslingsstandarderne giver for berigelse og prioritering såvel som valgfri felter.
Aktivitet 13: Specificér ændringer til dataudvekslingsstandarder og indarbejd ændringer i MedComs køreplan.
Milepæle:
• Specifikation af funktionelle krav til sortering, prioritering og distribution af indgående post er udarbejdet
• Alle lægesystemer har gennemført spor 1: Den indgående post kan sorteres, prioriteres og distribueres på baggrund af nuværende standarder
• Nye standarder med GUID og metadata er specificeret og godkendt
• Alle relevante systemer (herunder EPJ, EOJ, Lægesystemer) har implementeret de nye standarder
• Alle lægesystemer kan anvende GUID og metadata til sortering, prioritering og distribution af deres indgående post
Tidsplan
7 GUID: Globally Unique Identifier er en identifikator, der kan fungere som en del af den universelle, unikke og vedvarende identifikator for et digitalt objekt)
11
Økonomi/ressourcer
Projektleder ift. projektgennemførelse og opfølgning på milepæle mv.
Test og certificering ift. implementering af nye standarder
Finansiering af implementering af nye standarder i alle relevante systemer, herunder sygehussystemer, kommunale systemer og lægesystemer.
Tværsektorielt perspektiv
Bedre og mere moderne standarder med GUID og metadata vil forbedre de tværsektorielle patientforløb og give mulighed for bedre overblik over forløb samtidig med, at systemerne i højere grad vil kunne
automatisere behandlingen af modtagne meddelelser. Dette gælder ikke bare lægesystemerne, men alle de systemer, som anvender de nye standarder.
12
Prioritering og målretning af epikriser 8
Formål
Efterhånden som patientforløb accelereres og går på tværs af primær- og sekundærsektor, er det afgørende for patientsikkerheden og den oplevede behandlingskvalitet, at sygehuse og almen praksis kommunikerer nemt og entydigt, særligt hvor ansvar for handlinger overdrages fra en aktør til en anden.
Det vigtigste værktøj i kommunikationen mellem sygehuse og almen praksis er epikrisen og en høj kvalitet i epikriser er således central for at sikre patienten et sikkert og optimalt behandlingsforløb.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for epikriser, der bl.a. omfatter epikriser ved udskrivelse af patienter fra sygehus samt ved ambulant behandling. Dertil findes MedCom standarden for ”Den gode epikrise”, der overordnet set er implementeret i hele landet og bruges korrekt i henhold til krav og dokumentation, for så vidt angår de strukturerede datafelter. Vejledningen, standarden og andre lokale tiltag betyder, at mange epikriser er velstrukturerede og nemt forståelige, men mange er også
uoverskuelige og indeholder ikke de relevante oplysninger for det videre patientforløb. Den nuværende epikrise er karakteriseret ved meget fritekst og der skelnes ikke tydeligt mellem epikriser til orientering og epikriser, der kræver handling. Epikriser, der kræver handling, fremhæver ikke altid tydeligt den
nødvendige handling, og handlingen kan være gemt midt i den øvrige tekst. Således kræver det meget arbejde for lægen at skelne mellem epikriser til orientering og epikriser med krav om handling, og i tillæg kan der være flere nødvendige handlinger i en enkelt epikrise.
Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med UTH (utilsigtede hændelser) indeholder b.la. en analyse af indberettede UTH ved sektorovergange, hvilket viser, at forkerte og mangelfulde oplysninger øger risikoen for fejl i behandlingen af patienten. Information, koordination af behandling og kommunikation i
samarbejde mellem sekundær og primær sundhedssektor kan forebygge UTH i sektorovergang og øge patientsikkerheden. Der er således en udbredt erkendelse af, at niveauet for epikriser skal højnes, men det specifikke ambitionsniveau kan variere fra, at indføre struktur på fritekstfeltet, til at indføre en helt ny standard med bl.a. et separat felt til informering om ’til orientering’ eller ’til handling’.
Projektet deles således op i to spor (se figur 1 nedenfor)):
• Spor 1: Formålet med spor 1 er, at sikre standardisering og optimering af epikrise-fritekstfeltet, ved hjælp af en række nationale overskrifter, konfigureret i samme rækkefølge i alle EPJ/PAS-systemer.
Samtidig gennemføres proof-of-concept af tekstanalyse af epikriser i praksislægens indbakke.
• Spor 2: Formålet med spor 2 er, at lave en række tekniske ændringer af standarden (fx opdeling af tekstfeltet i strukturerede felter). Prioritering og separat felt til ’til handling’ / ’til orientering’ kunne indgå.
Tekstanalyse af epikriser (proof-of-concept) i spor 1 gennemføres i et forsøg på at imødekomme de praktiserende lægers behov for en nemmere tilgang til handlingen i den fremsendte epikrise. Det testes i hvilket omfang tekstanalyse kan bruges til at kondensere eller fremhæve den krævede handling for lægen.
Løsningen vil dermed skulle udlede det relevante indhold af friteksten og bringe denne videre i udledt eller markeret form.
8 Beskrevet i Deloittes rapport ”Digital almen praksis” s. 47-49 og i MedCom’s notat vedr. forbedringsmuligheder ift. til brug af standarden for ”Den gode epikrise" DIS01.
13 For at kunne træne en sprogmodel til at kunne udlede handlinger kræves en række historiske sager
(epikriser), hvor handlingen er fremhævet, således at modellen kan trænes til at forstå og kende
rette syntaks i teksten, der er relateret til modellen. Fordelen ved at anvende en sprogmodel er, at den ikke alene trænes til at genkende nøgleord, men derimod syntaksen i teksten og dermed bliver uafhængig af forekomsten af specifikke nøgleord.
For ikke at skulle håndtere alle epikriser ens fra starten kan man potentielt benytte diagnose eller lignende til segmentering. Således vil nogle epikriser kunne fremstå i sin originale form, mens epikriser,
der omfatter de valgte segmenteringskriterier, hvor modellen er trænet, vil fremstå kondenseret eller med fremhævet handling. Ligeledes vil det fx være muligt at segmentere på baggrund af patientlister, så epikriser for udvalgte patienter vil fremstå i sin fulde form uanset diagnose.
Beskrivelse af denne del af projektet ligger i særskilt projektoplæg.
Figur 1: Illustration af opgaverne i henholdsvis spor 1 og 2.
En teknisk ændring af standarden er ressourcekrævende og strækker sig over en lang tidshorisont. Spor 1 kan gennemføres i første halvdel af MedCom11 og der kan således opnås en række ’hurtige’ gevinster, blot ved at gennemføre spor 1. Det er spor 1, der er er i fokus i dette forslag, idet MedCom vurderer det mest hensigtsmæssigt, ud fra et ressourceperspektiv.
Kort beskrivelse af projektet
Projektet målrettes mod at bevare den nuværende epikrise-standard (”Den gode epikrise” DIS01), og fokuserer på implementering af en række fikserede overskrifter i fritekstfeltet, der skal sikre
sygehuslægerne til at afgive information i en prædefineret rækkefølge. Dette skal sikre, at modtageren af epikrisen får en gentagen læsevenlig inddeling af epikriseteksten, uanset hvilket system epikrisen er afsendt fra.
I dag er der i alle EPJ-systemer indsat overskrifter/emner i fritekstfeltet som hjælp til udfyldelse.
Overskrifterne er stort set ens for de respektive EPJ-systemer, men der er ingen standard for hvilken rækkefølge overskrifterne oprettes i, lige så vel som det står den enkelte læge frit for, hvilke
afsnit/overskrifter der udfyldes og hvilke der ikke vurderes relevante.
14 Følgende udfordringer er identificeret omkring epikrise-fritekstfeltet:
A. Epikriseteksten er lang og indeholder unødvendige eller ukorrekte oplysninger
B. Epikriseteksten mangler struktur. Oplysninger om patienten kommer i forskellig rækkefølge, hvis man fx modtager epikriser fra flere forskellige EPJ/PAS-systemer
C. Der er uklarheder om overdragelsen af ansvar fra sygehus til almen praksis
D. Copy/paste og autogeneret tekst fra EPJ/PAS-systemer skaber informations-overload i epikrisen E. Mangel på vigtige oplysninger i epikrisen fx begrundelse for medicinændring
Projektet vil således udarbejde et konkret forslag til nationale standarder for struktur og
overskrifter/emner i epikrise-fritekstfeltet samt facilitere implementeringen af disse i EPJ/PAS-systemerne.
Opgavebeskrivelse
Gennemfør 1-2 lægeworkshopper, i forlængelse af arbejdet med epikriser i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. På lægeworkshopperne drøftes og fastlægges en struktur for epikrise-fritekstfeltet, herunder med særligt fokus på at adressere de fem ovenstående udfordringer:
Fokus på at adressere - punkt A og B: Fastlæg en struktur på epikrise-fritekstfeltet, der gør det muligt at skelne mellem epikriser til orientering og epikriser med behov for handling fra den praktiserende læges side, dvs. at den afsendende læge skal, via teksten i fritekstfeltet, kategorisere epikrisen som til orientering eller til handling.9 Lægeworkshopperne skal desuden fastlægge en struktur (overskrifter/emner) for resten af fritekstfeltets 31.500 tegn, der gør det let for praktiserende læge at få et hurtigt overblik.
Konfigurering af rækkefølgen på standardoverskrifter i epikrise-fritekstfeltet skal afdækkes i lægeworkshopperne, men kunne eksempelvis være:
1. Opfølgning hos egen læge
2. Sagt og aftalt med patienten/pårørende
3. Resumé af behandlingsforløb / Relevante undersøgelser og fund 4. Medicineringsplan
5. Plan for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Ikke afsluttede undersøgelser
Det er muligt for alle EPJ-systemleverandører, at strukturere epikrise-fritekstfeltet ved hjælp af overskrifter eller skabeloner. Det vil sige, at de nuværende EPJ-systemer konfigureres med de seks overskrifter nævnt ovenfor– og at der via aftalestof sikres, at punkterne udfyldes kort og præcist, så det står klart, hvad det videre forløb skal indeholde.
Fokus på at adressere - punkt C: Analysér muligheder for ændring og ensretning af eksisterende skabeloner, retningslinjer og vejledninger, så det sikres, at overdragelsen af ansvar mellem sygehus og almen praksis klart fremgår under punkt 1: Opfølgning hos egen læge.
Udarbejd en skabelon i epikrise-fritekstfeltet i EPJ-systemerne, med plads til de oplysninger som lægen umiddelbart har brug for, i forhold til at vurdere det videre forløb. Således kan notater og resuméer indsættes under punkt 3: Resumé af behandlingsforløb / Relevante undersøgelser og fund
9 I forhold til opbygning af epikriser kan der trækkes på erfaringer fra både Region Nordjylland og Region Hovedstaden.
15 Fokus på at adressere - punkt D: Afdæk at skabelonerne er bygget op således, at det er de mest nødvendige og anvendelige oplysninger, som hentes ind i epikriseteksten og medsendes til egen eller henvisende læge.
Epikrisen skal være målrettet modtageren.
Fokus på at adressere punkt E: Stil krav om at lægen inkluderer sin begrundelse for medicinændring i epikriseteksten. Det skal sikres, at praktiserende læge modtager information om patientens aktuelle medicinkort på udskrivningstidspunktet, idet der kan være foretaget ændringer på FMK efter udskrivelsen.
Teknisk kan det løses ved, at det ikke er muligt at hente medicinoplysninger fra FMK, hvis FMK ikke er ajourført. Det vil desuden være en brugbar oplysning for modtagende læge, hvis det fremgår om patienten er tilknyttet medicinadministration i kommunalt regi og/eller om patienten får dosisdispenseret medicin.
Arbejd parallelt med den organisatoriske del og diverse samarbejdsaftaler, aftalestof generelt, vejledninger og revidering af bekendtgørelse.
Udarbejd implementeringsvejledning til regioner og EPJ/PAS-systemleverandører og fastlæg deadline for at skabelon-ændringerne er udrullet.
Milepæle for spor 1:
• Overskrifter for epikriseteksten er fastlagt og vedtaget
• Alle EPJ-systemerne har implementeret overskrifterne i epikriseteksten
• Alle lægesystemerne modtager epikriser med de vedtagne overskrifter i epikrisen
Tidsplan
Projektet har en tæt sammenhæng til moderniseringen af MedComs standarder og forslag 3 – Den
intelligente indbakke, hvori der kigges nærmere på en fælles løsning på flere af MedComs standarder for så vidt angår prioritering og markering af, om kommunikationen er til handling eller orientering. F.eks.
markering/prioritering af standarden ”Den gode korrespondance” DIS91, med henblik på at arbejde hen imod en ”intelligent indbakke” – ikke kun for almen praksis, men for alle parter i sundhedsvæsenet, som anvender digital kommunikation.
Økonomi/ressourcer
Personaleressourcer fra MedCom:
• Projektleder
• Projektmedarbejder
• Standardkonsulent
16
Tværsektorielt perspektiv
Ved at strukturere indholdet i epikrisen, optimeres kommunikationen og opgavefordelingen mellem de enkelte sygehuse og almen praksis. Projektet er afhængigt af, om regionerne implementerer den nationale konfiguration af epikriseteksten.
17
Kommunikation med kommunal pleje (hjemmepleje og plejecentre) 10
Formål
Den generelle udvikling i sundhedsvæsnet presser i stigende grad afhængigheden mellem kommunerne og almen praksis herunder behovet for kommunikation. Der sendes årligt cirka 1,5 mio. korrespondance- meddelelser mellem kommuner og almen praksis. Kommunikationen her ud over er primært baseret på telefoniske kontakter. Deloitte konstaterede i deres designanalyse, at der er behov for, at forbedre den digitale understøttelse af patientsamarbejdet mellem praktiserende læger og den kommunale
sundhedssektor og dermed nedbringe antallet af kald og misforståelser mellem parterne. Det er dog et komplekst område, hvor geografi, patientgrupper og praksistyper kan have stor betydning for mulige forbedringspotentialer. Det anbefales, at der igangsætte et indsatsspor på området, der giver mulighed for at afdække og afprøve forskellige muligheder for forbedret kommunikation og videndeling. De fleste klinikker stiller bagomnumre (direkte numre) til rådighed, men på trods af det, oplever
hjemmesygeplejerskerne frustration over svær adgang til klinikken, mens de praktiserende læger oplever unødvendige henvendelser fra særligt SOSU-assistenter. Særligt i større byer, hvor der er mange
hjemmesygeplejersker og mange klinikker, har hjemmesygeplejerskerne ikke bagomnumrene nemt tilgængelige. Klinikken må derfor ofte kontaktes via de kanaler, patienterne bruger, eller ved
korrespondancemeddelelser der ikke er brugbare ved akutte spørgsmål. Følgende eksempler kan være årsag til henvendelser fra kommunale sygeplejersker: afklaring af behandling i hjemmet, medicinering, bestilling af patienttransport, ændringer i patientens tilstand mv.
Som konsekvens af de nye sygehusbyggerier, øget specialisering med færre sengepladser og lavere
ambulant kapacitet på landets sygehuse er det nødvendigt med en strategisk indsats i de to øvrige sektorer, der påvirkes af denne forandring. En endnu større del af patientforløbene end i dag skal alene varetages i et samarbejde mellem egen læge og kommunerne – relevant og rettidig kommunikation bliver afgørende for patienten og det samlede sundhedsvæsen. Gevinsterne ved optimering af kommunikationen - en digital løsning med et sådant fokus - ligger primært blandt de kommunale hjemmesygeplejersker, der ikke skal vente i telefonkø for at komme i kontakt med klinikken. I tillæg kan hjemmesygeplejerskerne undgå at foretage nogle opkald, fordi de kan finde information i de behandlerdata og diagnosekort, som den praktiserende læge har valgt at dele. Der tilfalder desuden den praktiserende læge og klinikpersonalet nogle tidsmæssige gevinster, da de undgår en række unødvendige henvendelser og tilbageløb.
Kort beskrivelse af projektet
Der igangsættes en foranalyse, hvor problemer, behov, ønsker og muligheder gennemgås. Det kan danne udgangspunkt for at igangsætte egentlige initiativer på området.
Foranalysen omfatter desuden en tekstanalyse af korrespondancer, som kan give indsigt i, hvilke emner, der kommunikeres om, hvem der kommunikerer, hvor meget osv. Analysen har til formål at sikre et godt
10 Beskrevet i Deloittes rapport ”Digital almen praksis” s. 52-55.
18 fundament for en videreudvikling og modernisering af det digitale samarbejde mellem den kommunale omsorgssektor og de praktiserende læger, samt en optimering af organiseringen af samme
Nogle af de områder, der kan indgå i foranalysen, kan være
1. Analyse af kommunikationsflow´et og -emner herunder kritikalitet.
2. Analyse og identifikation af faglige områder, hvor samarbejdet kan forbedres ved
kompetenceindsatser og afklaring af roller og ansvar både mellem AP og kommunen og internt i de enkelte organisationer – læge/lægesekretær og kommunal sygepleje/SOSU-hjælper
3. Behov for adgang til klinikkernes bagomnumre for hjemmesygeplejersker inklusive stedfortræder i tilfælde af ferie mv.
4. Mulige scenarier for adgang til udvalgte dele af patientens data/journal fra LPS for hjemmesygeplejerskerne på baggrund af fund under pkt. 1
5. Mulige scenarier for adgang til udvalgte dele af patientens/borgerens data fra de elektroniske omsorgsjournaler (EOJ’er) for praksislægen på baggrund af fund under pkt. 1
6. Indsigt i hvilke aftaler patienten har hos henholdsvis den praktiserende læge og i kommunen Andre områder der kan indgå i foranalysen kan være behov for oplysninger på den tablet eller smartphone, som de fleste hjemmesygeplejersker i dag medbringer ved patientbesøg, behov for overblik over
kontaktmuligheder til patientens praktiserende læge, overblik over lægens træffetid og klinikkens åbningstid samt mulighed for enkel viderestilling til en vikarierende læge. I forbindelse med release 1 af forslag 8 (Lægen i min lomme), vil der blive udviklet en såkaldt ’stedfortræderkomponent’, der kan fungere som en intelligent vikar, der ved hvem, der skal viderestilles til. Denne komponent kan evt. benyttes til løsningen i nærværende forslag. Yderligere kunne løsningen give adgang til relevante informationer relateret til den enkelte patient, så hjemmesygeplejersken kunne få adgang til visse behandlerdata for patientens diagnoser og aktuel behandling, med det formål at skabe et bedre informationsniveau for hjemmesygeplejen og dermed formindske behovet for lægekontakt. Ligeledes vil lægen evt. kunne tilgå information om, hvad patienten er visiteret til fra kommunens side. Løsningen til hjemmesygeplejersker kan suppleres med en løsning målrettet SOSU-assistenter med begrænset funktionalitet, og eventuelt visitering af spørgsmål, via en kommunal hjemmesygeplejerske.
Opgavebeskrivelse
Det er centralt, at projektet starter med en omfattende foranalyse, hvor problemområder, behov, ønsker og muligheder klarlægges. Derefter prioriteres og fastlægges de elementer, der skal indgå i et
udviklingsprojekt og de efterfølgende projektfaser.
Tidsplan
19
Økonomi/ressourcer
• Evt. ekstern konsulentbistand til analyse af korrespondancemeddelelser gennem avanceret automatiseret tekstanalyse.
• Projektledelse
Intern forankring i MedCom: Projektforankring i både praksisteam og kommuneteam, med inddragelse af standardiseringsteam ifm. tekniske anbefalinger.
Geografisk område: Københavns Kommune: Columna Cura/Systematic, et antal praktiserende læger/PL- Forum.
Tværsektorielt perspektiv
Optimering og effektivisering af kommunikationen mellem hjemmesygeplejen/kommunen og almen praksis gavner samarbejdet til gevinst for både SOSU-assistenter, læger, sygeplejersker og patienter.
20
Lægen i min lomme 11
Under udarbejdelse
I dag kan patienter foretage enkelte handlinger (tidsbestilling, receptfornyelse og e-konsultationer) på klinikkernes hjemmesider, hvis layout og funktionalitet varierer afhængigt af klinikkens lægepraksissystem og klinikkens specifikke konfigurationsvalg. Der logges på de enkelte løsninger med hjemmesidespecifikke passwords og der benyttes således ikke NemID. For en del hjemmesider gælder det desuden, at login er personafhængigt, hvilket medfører, at forældre skal oprette og administrere særskilte login og passwords for deres børn.
Nærværende løsning, kaldet ’Lægen i min lomme’, tager udgangspunkt i patientens behov og supplerer den eksisterende funktionalitet på klinikkernes hjemmesider (tilgængelig i enkeltstående løsninger) med en række nye funktioner, samlet i én borgerrettet app.
Adgang til øget funktionalitet, via mobile løsninger, kan muliggøre selvbetjening for de patienter der kan og vil, hvilket potentielt kan frigøre tid i klinikken, til de patienter der har behov. Lægen i min lomme er primært rettet mod patienter, der er digitalt parate og således er gevinsterne ved denne løsning primært for de patienter, der kan og vil betjene sig selv. De får en mere fleksibel adgang til almen praksis og egne sundhedsdata.
11 Beskrevet i Deloittes rapport ”Digital almen praksis” s. 56-66
