I dette kapitel ser vi nærmere på, hvad der driver udviklingen i brugen af selvvalgt uddannelse.
En række mulige forklarende faktorer analyseres med henblik på at kortlægge, hvorvidt og i hvil-ket omfang de kan siges at have bidraget til udviklingen i brugen af ordningen: Stigende ledig-hed, efterspørgsel fra henholdsvis de ledige selv, a-kasser, jobcentre og virksomheder, udbyder-nes markedsføring og ordningens prisloft indført pr. 1. januar 2011. Indledningsvist opsummeres hovedpointer fra de enkelte afsnit i kapitlet.
Fra 2007 til 2010 er aktiviteten på selvvalgt uddannelse steget med ca. 1.800 fuldtidspersoner.
På baggrund af en model, der tager hensyn til udviklingen i antallet i målgruppen fordelt på a-kasser, kan der fra 2007 til 2010 forklares en stigning på ca. 800 fuldtidspersoner, mens de re-sterende ca. 1.000 fuldtidspersoner ikke kan forklares med den relativt simple model.
Efterspørgslen på ordningen blandt aktørerne på området er stor – med undtagelse af virksom-hederne – hvilket bidrager til at forklare ordningens popularitet. A-kasser og jobcentre (sidst-nævnte dog primært forud for de ændrede refusionsregler) anbefaler ordningen meget aktivt til deres medlemmer, fordi ordningen giver de ledige mulighed for: 1) opkvalificering i første ledig-hedsperiode, og 2) selv at vælge hvad de vil deltage i. Dette har ifølge a-kasser og jobcentre den positive effekt, at det styrker de lediges selvværd og motiverer dem i den videre jobsøgning. Så-ledes er de lediges efterspørgsel på ordningen også stor, og i takt med at a-kasser og jobcentre har gjort deres information om ordningen til de ledige mere systematisk, og udbydernes mar-kedsføring af uddannelser og kurser er blevet mere effektiv, er kendskabet til og interessen for ordningen steget blandt de ledige. Dette må antages at være medvirkende faktorer bag aktivi-tets- og udgiftsstigningen i ordningen. Omvendt er der hverken kendskab til eller interesse for selvvalgt uddannelse blandt de interviewede virksomheder, som således ikke kan siges at have bidraget til stigningen i brugen af ordningen.
Prisloftet har ændret udbuddet af uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, således at en række af de dyrere – og særlig efterspurgte – kurser som fx stort kørekort og svejsecertifikater ikke længere er tilgængelige. Udbuddet af uddannelser under det videregående niveau er kun i mindre grad reduceret. Derimod har indholdet af uddannelserne under det videregående niveau (særligt under åben uddannelse) ændret sig – fx i form af færre undervisningstimer og flere kur-sister – således at det stadig er muligt at udbyde dem inden for den nye og lavere sats. Der er dog ingen af de interviewede aktører, som beretter, at kvaliteten af uddannelserne er forringet som følge heraf.
5.1 Hvad betyder stigende ledighed for ordningen?
Aktiviteten på selvvalgt uddannelse er steget markant fra 2007 til 2010. En del af stigningen i brugen af selvvalgt uddannelse kan forklares af ledighedsudviklingen, men en relativt stor andel kan ikke forklares – heller ikke selvom der tages hensyn til, at målgruppen er steget kraftigere end den gennemsnitlige ledighed (ledige med kortere ledighed, navnlig faglærte og ufaglærte).
Fra 2007 til 2010 er aktiviteten på selvvalgt uddannelse steget med ca. 1.800 fuldtidspersoner, jf. Tabel 5-1. På baggrund af en model, der tager hensyn til udviklingen i antallet i målgruppen fordelt på a-kasser, kan der fra 2007 til 2010 forklares en stigning på ca. 800 fuldtidspersoner, mens de resterende ca. 1.000 fuldtidspersoner ikke kan forklares med den relativt simple model.
Tabel 5-1: Antal fuldtidspersoner i selvvalgt uddannelse i 2007 og 2010
20071 2010
Aktivitet i selvvalgt uddannelse 1.000 2.800
Skønnet aktivitet 1.000 1.800
Noter: 1Antallet i 2007 er opregnet fra en aktivitet på ca. 700 personer i uddannelse på erhvervsuddannelsesniveauet i 2007. Erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU) skønnes at udgøre ca. 70 pct. af aktiviteten.
Kilde: Egne beregninger pba. oplysninger om aktivitet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det er vurderingen, at en mere forfinet model kan give et lidt anderledes forklaringsbidrag, men det vurderes ikke at være sandsynligt, at hele aktivitetsstigningen på nogen måde kan forklares ved den stigende ledighed eller ledighedens sammensætning.
5.2 Efterspørgsel fra de ledige selv, a-kasser, jobcentre og virksomheder
Udviklingen i ledigheden kan således kun forklare en del af aktivitetsstigningen på selvvalgt ud-dannelse. Det er derfor interessant at analysere efterspørgslen på ordningen blandt de involvere-de aktører for at fininvolvere-de ud af, hvilke drivkræfter involvere-der især er medvirkeninvolvere-de til stigningen. Følgeninvolvere-de spørgsmål besvares i dette afsnit:
I hvilket omfang anbefaler a-kasser og jobcentre ordningen aktivt til de ledige?
Hvorfra har de ledige kendskab til ordningen?
Er der virksomheder, som specifikt efterspørger ledige med kompetencer fra en selvvalgt ud-dannelse?
Er der sket en udvikling i uddannelsesudbydernes markedsføring af ordningen?
I surveyen med tidligere kursister på selvvalgt uddannelse (deltagersurveyen) er de ledige blevet bedt om at angive, hvorfra de har kendskab til selvvalgt uddannelse, hvorfra de har kendskab til det konkrete kursus eller uddannelse de valgte, og hvem der tog initiativ til at de tog uddannel-sen eller kurset13.
Over halvdelen af deltagerne har fået kendskab til ordningen via deres a-kasse (57 pct.), jf. Ta-bel 5-2. 14 pct. angiver, at det er jobcentret, der har informeret dem, 10 pct. har fået kendskab til ordningen via medierne, mens 10 pct. har kendskab til ordningen via familie, kollega eller ven.
Tabel 5-2: Hvor fik deltageren kendskab til retten til selvvalgt uddannelse
Andel
A-kassen informerede mig om ordningen 57 %
Jobcenteret informerede mig om ordningen 14 %
Jeg fik kendskab til ordningen via medierne (internet, aviser, blade mv.) 10 % Et familiemedlem, en ven eller en kollega fortalte mig om ordningen 10 %
Vidste det selv på forhånd 4 %
En virksomhed/arbejdsgiver informerede mig om ordningen 3 % En udbyder af et kursus informerede mig om ordningen 2 %
Total 100 %
Noter: n=1.419
Spørgsmål: ” Hvordan fik du første gang kendskab til din ret til at tage en 6 ugers selvvalgt uddannelse?”
Kilde: Rambøll deltagersurvey 2011.
Deltagersurveyen peger således på, at særligt a-kasserne er aktive i at informere deres med-lemmer om selvvalgt uddannelse. Dette understøttes af interviewmaterialet, hvor de interviewe-de medarbejinterviewe-dere i a-kasserne fortæller, at interviewe-de anser selvvalgt uddannelse som en eneståeninterviewe-de mulighed for at få deres ledige medlemmer tidligt i gang med opkvalificering. A-kassernes op-bakning til ordningen skyldes ifølge de interviewede medarbejdere desuden, at der ikke findes gode alternative tilbud om opkvalificering tidligt i et ledighedsforløb. Også jobcentrene har, indtil de ændrede refusionsregler pr. 1. januar 2011, anset ordningen som meget attraktiv og har ak-tivt anbefalet den til de ledige. Med de ændrede refusionsregler er refusionen for, at ledige kom-mer på selvvalgt uddannelse, blevet reduceret markant, hvorfor jobcentrene angiver, at de i mindre grad end tidligere aktivt anbefaler ordningen.
Flere a-kasser beretter desuden om et efteruddannelses- og opkvalificeringsefterslæb blandt især ufaglærte ældre medlemmer, som derfor har god gavn af muligheden for selvvalgt uddannelse, hvis de bliver ledige. For de højere uddannede ledige er uddannelserne ifølge de interviewede a-kasser med til at bevare deres motivation, holde dem i gang og give dem en social kontakt, mens de er ledige. På den baggrund har såvel a-kasser for højt- som lavtuddannede valgt en meget
13 Der er ikke signifikante variationer mellem svar fra tidligere deltagere, som har fulgt uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet eller på det videregående niveau, medmindre andet er angivet i teksten.
aktiv promovering af ordningen over for deres medlemmer. Således informerer a-kasserne deres medlemmer om ordningen ved første CV-vejledningsmøde samt ved fælles informationsmøder og anbefaler de ledige at gøre brug af muligheden.
Over de seneste år er kendskabet til ordningen ifølge de interviewede a-kasser og jobcentre vok-set blandt de ledige. Det skyldes både øget information og vejledning om ordningen, men også at det internt blandt de ledige, fx på uddannelsessteder, er rygtedes, at man som ledig har ret til selvvalgt uddannelse.
Desuden kan udbydernes markedsføring af ordningen fremhæves som medvirkende årsag til ord-ningens popularitet. Ifølge a-kasser og jobcentre er der dels blevet langt flere uddannelser og kurser at vælge mellem i perioden 2007-2010, dels er markedsføringen af uddannelser langt me-re synlig og intensiv. Det betyder, at fleme-re ledige kender til ordningen, og at der er mange me- rele-vante uddannelser at vælge mellem. A-kasserne beretter ligeledes, at udbyderne af selvvalgt ud-dannelse er blevet mere aktive og effektive i deres markedsføring af ordningen, hvilket er med til at understøtte a-kassernes informationsindsats over for deres medlemmer. Der uddeles således fysisk informationsmateriale fra udbyderne til a-kasser, jobcentre og uddannelsessteder, ligesom information og materiale om udbyderne og deres uddannelser er tilgængeligt på internettet (fx hjemmesiden www.kurserforledige.com). Over det seneste år har flere a-kasser indledt et tætte-re samarbejde med udbyderne for at siktætte-re bedtætte-re information til detætte-res medlemmer om udbuddet af uddannelser. Således afholder nogle a-kasser informationsmøder eller messer, hvor et antal udbydere inviteres til at fortælle om deres uddannelser til a-kassens medlemmer, som dermed får mulighed for at træffe et informeret og kvalificeret uddannelsesvalg.
Flere a-kasser fortæller, at de ikke anbefaler konkrete uddannelser frem for andre, hvis der ud-bydes flere uddannelser inden for samme område eller fag. De vejleder deres medlemmer om faglig retning og jobmuligheder i forhold til valget af en selvvalgt uddannelse, men hvad angår valg af et konkret uddannelse eller kursus, anbefaler de fleste a-kasser deres medlemmer selv at søge information om udbyder, uddannelsessted, undervisningsform mv. og på den baggrund selv vælge uddannelsen. At a-kasserne nødigt vil anbefale en uddannelse frem for en anden (hvor indholdet er nogenlunde sammenfaldende) skyldes bl.a., at uddannelsesudbuddet er så omfat-tende, at a-kasserne ikke har tilstrækkeligt kendskab til de konkrete uddannelser til at kunne an-befale dem. A-kassernes opsamling af tilbagemeldinger fra deres medlemmer angående tilfreds-hed og udbytte af uddannelserne foregår mere eller mindre tilfældigt og kan således heller ikke på den baggrund anbefale konkrete uddannelser til deres medlemmer.
Godt halvdelen af deltagerne har fundet den konkrete uddannelse eller kursus de valgte, ved at søge på internettet (53 pct.), mens knap en femtedel af de ledige har fået kendskab til det kon-krete kursus via information fra deres a-kasse, jf. Tabel 5-3.
Tabel 5-3: Deltagernes kendskab til det konkrete kursus de valgte
Andel
Jeg fandt kurset ved at søge på internettet 53 %
A-kassen informerede mig om kurset 18 %
Et familiemedlem, en ven eller en kollega fortalte mig om kurset 9 %
Jobcenteret informerede mig om kurset 7 %
Udbyderen af kurset informerede mig om kurset 7 %
En virksomhed/arbejdsgiver informerede mig om kurset 5 %
Kendte selv kurset på forhånd 1 %
Total 100 %
Noter: n=1.444
Spørgsmål: ”Hvor fik du første gang kendskab til det konkrete kursus, du valgte?”
Kilde: Rambøll deltagersurvey 2011.
Langt størstedelen af deltagerne angiver, at de selv har taget initiativ til at deltage i det valgte kursus (86 pct.), jf. Tabel 5-4. Således er der ganske få kursister, der angiver, at de har deltaget
på opfordring fra a-kassen (5 pct.), jobcentret (3 pct.), en virksomhed/arbejdsgiver (3 pct.) eller familie og venner (3 pct.). Det bemærkes, at andelen af tidligere kursister, som svarer, at de del-tog i det valgte kursus på eget initiativ, er lidt større blandt de ledige, som har fulgt kurser på det videregående niveau (særligt åben uddannelse) (91 %) sammenlignet med andelen af ledige på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsageligt AMU) (82 %).
Tabel 5-4: Initiativtager til brug af selvvalgt uddannelse
Andel Jeg deltog uden at der var nogen der havde opfordret mig 86 %
Jeg deltog på opfordring af a-kassen 5 %
Jeg deltog på opfordring af jobcenteret 3 %
Jeg deltog på opfordring af en virksomhed/arbejdsgiver 3 %
Jeg deltog på opfordring af familie og venner 3 %
Jeg deltog på opfordring af udbyderen af kurset 1 %
Total 100 %
Noter: n=1.446
Spørgsmål: ”Hvem tog initiativ til, at du skulle deltage i det valgte kursus?”
Kilde: Rambøll deltagersurvey 2011.
Samtidig med, at a-kasserne aktivt informerer deres medlemmer om retten til at tage selvvalgt uddannelse, angiver de ledige, at de selv har taget initiativ til at følge det valgte kursus, ligesom de selv har fundet frem til det valgte kursus, bl.a. ved at søge på internettet. Dette peger på, at ordningen også i praksis fungerer som selvvalgt – de ledige tager selv initiativ og træffer et ak-tivt uddannelsesvalg. Netop det, at ordningen er selvvalgt, tillægges stor betydning af de inter-viewede a-kassemedarbejdere og jobcenterledere. Jobcentre og a-kasser oplever, at selvvalgt uddannelse har en myndiggørende effekt på de ledige, idet de – i modsætning til den øvrige akti-ve beskæftigelsesindsats – selv har ret til at definere og vælge deres opkvalificering gennem selvvalgt uddannelse.
Samtidig med at den største styrke ved selvvalgt uddannelse ifølge de interviewede jobcentre netop er, at den er selvvalgt, påpeger de også, at det selvvalgte element kan være et problem, når de ledige vælger kurser, som ikke gavner deres beskæftigelsesmuligheder. Denne pointe ud-dybes i kapitel 7 om målretning og udbytte af ordningen.
Både deltagersurveyen og interviewmaterialet peger på, at virksomheder kun i meget begrænset omfang efterspørger ledige kursister til konkrete jobåbninger. Således er det kun ganske få del-tagere, som har deltaget i det valgte kursus på opfordring fra en virksomhed eller arbejdsgiver.
De virksomheder, som Rambøll har haft kontakt til som led i nærværende evaluering, kender en-ten ikke til selvvalgt uddannelse eller har ingen holdning til ordningen. Der er ikke noget, som tyder på, at selvvalgt uddannelse tænkes ind i virksomhedernes rekrutteringsstrategi. Ifølge DI er selvvalgt uddannelse et uhensigtsmæssigt redskab i beskæftigelsesindsatsen, fordi der er tale om en 'ret' til selv at vælge uddannelse, uafhængigt af hvad der efterspørges fra erhvervslivet.
Ordningen burde ifølge DI hellere tage udgangspunkt i, hvad det fra jobcentrets eller sagsbe-handlerens side vurderes vil være det mest effektive forløb for at få den ledige i job.
5.3 Prisloft
Der blev pr. 1. januar 2011 indført et prisloft på 3500 kr. pr. uge for uddannelser og kurser un-der selvvalgt uddannelse. Prisloftet har indtil viun-dere medført et stort fald i udgifterne til ordningen i 2011. Derudover har prisloftet haft betydning for, hvilke uddannelser der kan udbydes. Her er der fx mange uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, som ikke længere kan tages14, og uddannelser på det videregående niveau, hvis indhold er blevet ændret.
Hvad angår uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet, er der en række kurser og certificerin-ger, som ikke længere kan udbydes under selvvalgt uddannelse, da prisen langt overstiger
14 800 af de tidligere i alt ca. 3.700 AMU-kurser er bortfaldet (22 pct.) jf. beskæftigelsesministerens svar ved L 69. Svar på spørgsmål 18. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11: http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l69/spm/18/svar/765706/933758.pdf.
loftet15. Det har ifølge de interviewede a-kasser og jobcentre betydet, at efterspørgslen blandt målgruppen for uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet har ændret sig, så flere nu tager selvvalgt uddannelse inden for en anden branche end deres nuværende. Denne udvikling er sær-ligt a-kasserne utilfreds med. Hvad angår uddannelser på det videregående niveau, er der sket prisjusteringer på en del uddannelser. De interviewede private udbydere fortæller, at det er ble-vet mindre profitabelt for dem at udbyde selvvalgt uddannelse som følge af prisloftet, samt at de også har foretaget ændringer i kursusindholdet for fortsat at kunne udbyde uddannelser. Det gælder fx færre konfrontationsundervisningstimer og flere selvstudietimer, flere kursister pr. hold og hyring af billigere undervisere. Desuden nævner flere repræsentanter for jobcentrene, at de har hørt om uddannelser, hvor forplejning og anden service er blevet beskåret. De interviewede offentlige udbydere oplever ikke problemer med prisloftet, da deres priser er under prisloftet.
Hverken de interviewede a-kasser eller jobcentre har fået tilbagemeldinger fra kursister, som be-retter om forringet kvalitet på uddannelserne, hvilket kunne have været en utilsigtet virkning af prisloftet. Utilfredsheden med prisloftet kommer således til udtryk, dels blandt de ledige og a-kasser (samt til dels jobcentre) i forhold til et snævrere udbud af relevante uddannelser og kur-ser, og dels blandt private udbydere som i større eller mindre omfang oplever, at det er blevet svært at få forretningen til at løbe rundt som udbyder af selvvalgt uddannelse.
Flere af de interviewede jobcentre fortæller, at de efter prisloftet har oplevet, at a-kasserne for-søger at få tilføjet elementer af uddannelse, som ikke længere kan bevilliges under selvvalgt ud-dannelse, i jobplanen for den ledige, som jobcentrene så skal betale for. Dette bekræftes ligele-des af enkelte a-kasser, som argumenterer for, at de ledige på den måde kommer hurtigere i job.
15 For en samlet oversigt over de uddannelser på erhvervsuddannelsesniveauet (hovedsagligt AMU), som bortfaldt grundet prisloftet, henvises til svar til L 69 spørgsmål 18 2010-2011 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
(http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l69/spm/18/svar/765706/933757.pdf).