Danish University Colleges
Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer Oplevede effekter i organisationerne
Petersen, Morten Rask; Nauerby, Tom
Published in:
Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Slutrapport for kortlægning. Oplevede effekter og fremtidsperspektiver
Publication date:
2020
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Petersen, M. R., & Nauerby, T. (2020). Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer: Oplevede effekter i organisationerne. I Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Slutrapport for kortlægning. Oplevede effekter og fremtidsperspektiver (s. 100-152). UCL Erhvervsakademi og
Professionshøjskole.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
Delrapport 2
Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer
Oplevede effekter i organisationerne
Morten Rask Petersen & Tom Naurby
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter i organisationerne
Morten Rask Petersen & Tom Nauerby Udgivelsesår: 2019
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter i organisationerne er udgivet som en delrapport af rapporten: Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Slutrapport for kortlægning. Oplevede effekter og fremtidsperspektiver på baggrund af projekt nr. 17/070401, Professions- og Erhvervsrettede Videregående Uddannelser, Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Layout og udgivelse i samarbejde mellem læreruddannelsen, Odense og Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse er kun tilladt med henvisning til rapporten:
Petersen, M. R. & Nauerby, T. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter i organisationerne, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hovedrapporten er tilgængelig på URL:
https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/evaluering-af-og-
udviklingsmuligheder-i-naturfaglige-profillinjer(d11dfd26-1474-4613-ae49- 0ad26efc8311).html
99
Indholdsfortegnelse
Resume ... 100
1 Introduktion til rapporten ... 101
1.1 Rapportens formål ... 101
1.2 Rapportens struktur ... 101
2 Undersøgelsesområdet ... 102
2.1 Udvælgelse af informanter til interview ... 102
3 Metode ... 104
4 Resultater ... 105
4.1 Perspektiver ... 105
5.2 Organisering ... 108
5.3 Samarbejde ... 111
5.4 Undervisning ... 114
5.5 Uddannelsesveje ... 117
5 Konklusion på delrapporten ... 123
6 Referencer ... 125
7 Bilag ... 126
Bilag 1: Interviewguide til Professionshøjskolen Absalon ... 127
Bilag 2: Interviewguide til Københavns Professionshøjskole (Metropol) ... 131
Bilag 3: Interviewguide til Københavns Professionshøjskole (UCC) ... 136
Bilag 4: Interviewguide til UCN... 140
Bilag 5: Interviewguide til UC Syd ... 144
Bilag 6: Interviewguide til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ... 148
Bilag 7: Temaer til kodning af fokusgruppeinterviews ... 152
100
Resume
I denne delrapport er der fokus på de organisatoriske og strategiske overvejelser, der ligger bag udbuddet af naturfaglige profillinjer på professionshøjskolerne.
Rapporten er bygget på fokusgruppeinterview med deltagelse af både undervisere og ledere på de enkelte profillinjer. Der er således lavet fokusgruppeinterview på de 5 professionshøjskoler6, der på undersøgelsestidspunktet udbød naturfaglige profillinjer. Rapportens resultater viser et stort ønske for at lave naturfaglige profillinjer, hvor der skal opnås en synergieffekt ved at samle naturfagene i en tværfaglige kontekst. Der viser sig dog også nogle udfordringer i implementeringen af sådanne profillinjer, idet den mere lukkede struktur for en læreruddannelse, som kræves af en profillinje, kan give organisatoriske udfordringer. Ligeledes kan det være en udfordring at opnå den tværfaglige og forskningsbaserede undervisning, der som udgangspunkt er ønsket for profillinjerne. Disse udfordringer arbejdes der videre med på de enkelte professionshøjskoler, idet der fra alle sider ses et klart behov for profillinjelærere ude i grundskolen.
6 De 5 professionshøjskoler i denne rapport har været: Københavns Professionshøjskole (KP) repræsenteret gennem Professionshøjskolen Metropol (Metropol) og University College Capital (UCC), Professionshøjskolen Absalon (Absalon), UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL), University College Syd (UC Syd) samt University College Nord (UCN)
101
1 Introduktion til rapporten
Denne rapport er udarbejdet som en delrapport af projektet Evaluering og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer. Rapporten beskriver således et afgrænset område af en større evaluering. Der henvises til slutrapporten for at få et samlet overblik (Petersen, Ahrenkiel & Krossá, 2019).
1.1 Rapportens formål
Formålet med denne delrapport er at informere den samlede evaluering om de intentioner og oplevede effekter af naturfaglige profillinjer, der findes på det strategiske og organisatoriske niveau. Der er således i denne delrapport kun fokus på den strategiske og organisatoriske del af det at udbyde en profillinje på læreruddannelsen med fokus på naturfag. Det er udelukkende denne delrapports mål at fokusere på de oplevede effekter fra institutionernes side. En sammenligning mellem intentioner og organisatoriske tiltag med de studerendes erfaringer vil kunne findes i hovedrapporten (Petersen, Ahrenkiel & Krossá, 2019).
Delrapporten vil søge at besvare spørgsmålene:
Hvilke strategiske overvejelser ligger til grund for at udbyde naturfaglige profillinjer?
Hvilke organisatoriske udfordringer er blevet identificeret undervejs?
Hvordan er disse organisatoriske udfordringer blevet løst?
Hvad er perspektivet for de organisatoriske rammer for en naturfaglig profillinjer fremadrettet?
1.2 Rapportens struktur
Rapporten vil først give en introduktion til undersøgelsesområdet og begrundelser for valg af metode og udvælgelse af informanter. Dette sker i rapportens afsnit 3 og 4. Herefter vil analysen af de indhentede fokusgruppeinterviews blive præsenteret i afsnit 5. Endeligt vil resultater og konklusion på delrapportens undersøgelsesspørgsmål blive præsenteret i afsnit 6.
102
2 Undersøgelsesområdet
Formålet med at lave fokusgruppeinterviews på de enkelte professionshøjskoler har været at se på intentioner og oplevede effekter af arbejdet med naturfaglige profillinjer. Af denne grund er undersøgelsesområdet begrænset til de professionshøjskoler, der på undersøgelsestidspunktet havde erfaringer med udbud og undervisning på naturfaglige profillinjer. Af delrapporten om kortlægning af naturfaglige profillinjer (Petersen & Nauerby, 2018), fremgår det, at det drejer sig om professionshøjskolerne KP (UCC og Metropol) Absalon, UCL, UC SYD og UCN.
2.1 Udvælgelse af informanter til interview
For at få et bredt billede af de organisatoriske og strategiske erfaringer på de enkelte professionshøjskoler, er der til denne undersøgelse blevet inviteret informanter fra alle lag i professionshøjskolernes organisation fra undervisere til ledere af det samlede pædagogiske område.
Invitationerne er blevet sendt dels gennem henvendelse til ledere af læreruddannelsen og dels gennem det identificerede netværk af nøglepersoner, der har bidraget til kortlægningen i delrapport 1 (Petersen & Nauerby, 2018). Idet deltagelsen i fokusgruppeinterviews er foregået på frivillig basis, har det ikke i alle tilfælde været muligt at have deltagere fra alle niveauer. I tabel 1 ses en oversigt over, hvilke organisatoriske niveauer, der har deltaget i fokusgruppeinterviews på de enkelte professionshøjskoler.
103
Tabel 1: Oversigt over hvilke organisatoriske niveauer, der har været repræsenteret ved fokusgruppeinterviews
UCN UC Syd UCL Absalon KP (UCC) KP (Metropol)
Underviser X X X X X X
Koordinatori X X X
Studieleder X X
Leder af
læreruddannelsen
X X X X X
Institutchef el. lign.ii X X X
i Det er ikke alle professionshøjskoler, der har udpeget en specifik koordinator for den naturfaglige profillinje
ii Deltagelse af informanter på dette niveau har været udfordret af den geografiske spredning af campusområder
Som det fremgår af Tabel 1, har der, ved at se samlet på deltagelsen, været informanter fra alle led af de organisatoriske lag på læreruddannelserne. Samlet vurderes det derfor, at der er grundlag for at lave en nuanceret beskrivelse af strategiske og organisatoriske forhold i etableringen og gennemførslen af naturfaglige profillinjer.
104
3 Metode
Som nævnt i afsnit 3 har udgangspunktet for den empiriske undersøgelse været et modereret fokusgruppeinterview med deltagelse fra flere forskellige organisatoriske niveauer. Fokusgruppeinterview har netop til hensigt at skabe en ikke-styret debat med mulighed for at udtrykke modstridende synspunkter (Kvale
& Brinkmann, 2009, s. 170). Når fokusgruppeinterviewet er modereret skyldes det, at interviewene har været forholdsvist stramt styret gennem udarbejdelsen af detaljerede interviewguides. For at skabe det bedst mulige indblik i de enkelte profillinjeuddannelser, er der som udgangspunkt lavet en standardskabelon til interviewguiden (se bilag 1-6). Udarbejdelsen af disse interviewguides er sket dels på baggrund af projektets forandringsteori (se Petersen, Ahrenkiel & Krossá, 2019) og dels på baggrund af kortlægningen fra projektets første del (Petersen &
Nauerby, 2018).
Alle interviews er blevet udført på de respektive professionshøjskoler med deltagelse af to forskere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Interviewene har alle været berammet til 1,5 time. Alle interviewene er blevet optaget både med video og lyd, og er efterfølgende blevet transskriberet for videre analyse.
Selve analysen af interviewene er foregået ud fra en målrettet kvalitativ indholdsanalyse (Hsieh & Shannon, 2005), hvor koder og kategorier er fastlagt på forhånd ud fra undersøgelsesspørgsmål og forandringsteori (se bilag 7). Det har i alt givet fem kategorier for analyse nemlig i) Perspektiver, ii) Organisering, iii) Samarbejde, iv) Undervisning og v) Uddannelsesveje. For hver kategori har der på forhånd været fastlagt en række undertemaer (Undertema niveau 1, se bilag 7), mens der gennem kodningen i flere tilfælde induktivt er opstået andre undertemaer (Undertema niveau 2, se bilag 7). Herudover er der tilføjet en kategori vedrørende kandidatuddannelse i naturfagsundervisning, idet der samtidig med dette projekt er blevet foretaget en forundersøgelse desangående.
Det er i denne forbindelse skønnet relevant at høre profillinjernes kommentarer til et sådant perspektiv. Kodningen af interviewene er foretaget i det kvalitative databehandlingsprogram Nvivo.
105
4 Resultater
I dette afsnit vil resultaterne for de fem hovedtemaer blive gennemgået enkeltvis.
For hvert tema vil de enkelte undertemaer ikke ekspliciteres, men der vil være et sammenhængende fokus på det enkelte hovedtema. Derefter vil der i afsnit 6 blive lavet en samlet opsummering på disse resultater.
4.1 Perspektiver
Med kategorien Perspektiver var det ønsket at udfolde det strategiske lag omkring visioner og baggrunde for etableringen af en naturfaglig profillinje. Fra interviewene fremgår det, at der her var tre forskellige perspektiver på inspiration og afsæt for at etablere en naturfaglig profillinje. Der var således både politiske ønsker, egne mål og behov samt en inspiration fra andre.
De politiske perspektiver lægger sig i tråd med den udvikling, der er sket med naturfagene i praksis, hvor der er kommet mere fokus på en fællesfaglig tilgang til naturfagene. Det udmønter sig i betragtninger som:
”Den næste begrundelse er politisk, fordi der er så meget fokus på de naturvidenskabelige fag i øjeblikket… hele den der naturvidenskabsstrategi, som der jo også… altså strategien omkring naturvidenskabelige fag fra børnehave og helt op til Ph.d. niveau. Tanker om det. Vi synes, at det ligger godt i tråd med hele den opmærksomhed, der er på de naturvidenskabelige fag, at vi laver en naturfaglig profil.” UCN
Der er altså tale om en profillinje, som spiller ind i en større samfundstendens samtidig med, at den retter sig mod den aktuelle praksis for grundskolen:
”Enhver læreruddannelse skal jo forholde sig til vores praksisled. Hvad er det, vi skal uddanne til? Og hvad er det for nogle behov, der findes i praksisleddet?
Og der har vi jo fået en folkeskolereform næsten på samme tid som læreruddannelsesreformen, men læreruddannelsesreformen tog bare ikke rigtig højde for det, der skete i folkeskolereformen, så med folkeskolereformen fik vi jo indført et mere systematisk samarbejde mellem naturfagene i overbygningen, og som så også har resulteret i, at vi har fået en fælles prøve nu her i 9. klasse. Det vil sige, at vi jo skal kunne forberede vores lærerstuderende, som følger naturfagene til et øget samarbejde – både formelt og mere uformelt.” UCN
106
Dette kan dog også ske i et samspil med et lokalt udviklingsperspektiv, hvor den enkelte professionshøjskole ser muligheder i at udbyde naturfaglige profillinjer til de lærerstuderende:
”Vi startede faktisk… for lige at rulle tilbage til, hvordan idéen opstod. Inden vi startede, havde vi f.eks. et specialiseringsmodul, der handlede om matematik og robotteknologi. Det var også en af grundstenene til samarbejdet mellem naturfag og matematik og med det her teknologi inde over. Så vi prøver noget af, og så lander vi et sted og tænker ”okay, det her kunne vi faktisk godt udvikle noget mere på”. ” Absalon
Dette kan også ske gennem inspiration fra andre steder som eksempelvis litteraturen:
”Der, hvor jeg så ret hurtigt begyndte at få inspiration, er faktisk i litteraturen for mit vedkommende. Det var det tværfaglige, der optog mig. Samspillet mellem primært matematik og naturfag. Så min inspirationskilde har været primært… dem, jeg husker bedst, er nogen amerikanske artikler fra deres læreruddannelsessteder, hvor de har prøvet at lave alle de forskellige former for… om de nu kalder det integrated eller interdisciplinary eller hvad de gør…
hvordan de har prøvet at stykke det sammen.” Metropol
Samtidig kan der også være nogle strategiske tilgange til at udbyde naturfag netop som profillinje:
”Den tredje grund er rekruttering, fordi vi har set, at når vi har lavet… f.eks.
har vi lavet en musikprofil. Det første år var der ikke så mange, men nu har vi faktisk efterhånden fået en ret god tilslutning til musikprofilen. Det vil sige, at nogen, som ellers ikke synes, at læreruddannelse var en mulighed, hvis man vil dygtiggøre sig inden for musik, de kommer nu. På samme måde…
læreruddannelsen er i bund og grund en humanistisk uddannelse, også når man har med naturfag at gøre, og det at man nu kan få en hel profil med naturfag, det tiltaler nogen potentielle studerende, som vi ikke ville have fået fat i før.” UCN
”Interviewer: Så visionen var at styrke naturvidenskab og få et samarbejde med universitetet?
Informant: Ja, den var dobbelt.” UC SYD
Endelig er der også eksempler på at profillinjernes strategiske udspring er blevet skabt højt oppe i organisationen:
107
”Der var jo forskellige møder også på højere niveau mellem Lundbeckfonden
… og [rektor], og jeg husker… det er jo en historie… de har været en tur på Grønland sammen, og der er de så kommet til at snakke om, om de ikke skulle lave sådan en uddannelse eller smide nogle penge efter på en eller anden måde og lave noget, hvor fagene spillede mere sammen. For… og hvorfor det så er…
men så det er sådan set udefra, at der er nogen i et højere lag, som på en eller anden måde har snakket sammen om at lave et udbud og så spørge nogen ad
”kunne I så ikke formulere, hvad det skulle være?”. Det oprindelige er jo startet som et ønske, tror jeg, hos nogle højere lag end… nede i maskinrummet.” Metropol
”Men selve udviklingsfasen var meget topstyret. Det var [ledelsen] fra UCL på det tidspunkt, der sammen med [Syddansk Universitet (SDU)] så, at der var et interessant felt, og at der var en mulighed for at afsøge et samarbejde med universitetet inden for et relevant område. Jeg tror egentlig, at der til at begynde med var en dobbelthed. Vi skulle finde et eller andet at samarbejde med SDU om, fordi det kunne være relevant i et eller andet perspektiv. Og så var naturfag også på det tidspunkt begyndt at blive talt om som sådan en udfordring, vi kunne have lyst til at gøre bedre. Men konkret blev det … det var en meget lille gruppe af folk.” UC SYD
Inspirationen til de naturfaglige profillinjer ser dermed ud til at udspringe af samarbejdsønsker fra toppen af organisationerne. Samtidig er det faldet ind under et udviklingsperspektiv på underviserniveau og et sammenfald med de politiske tendenser omkring grundskolens naturfagsundervisning.
Endvidere springer inspirationen også ud af en vision om at skabe noget andet end den ordinære læreruddannelse. Et specifikt fokuspunkt for flere uddannelsessteder har været at få flere studerende med baggrund fra HTX, om end det ikke er en let opgave:
”HTX institutionen har mange gode intentioner, men det er rigtigt, at det ikke er noget, der udleves i stor stil. Igen kan man sige, at jeg tror… de mangler også kritisk masse af deres studerende, der rent faktisk ser sig selv på læreruddannelsen efterfølgende. Men det er rigtigt, at de studerende, vi får derfra, har selvfølgelig en mere oplagt profil end mange af dem, vi får fra STX, så vi er selvfølgelig opmærksomme på at forbinde… men den er svær at vende.” UC SYD
108
”Og så slå det op ude på HTX og sige, at det er en mulighed… jeg tror, at vi kunne få studerende, som slet ikke havde overvejet læreruddannelsen… Det kunne være bedre, at vi fik nogen, der slet ikke egentlig havde tænkt på læreruddannelsen. Der er et potentiale der.” UCL
Der er altså et uforløst potentiale på HTX uddannelserne. Særligt i kraft af det større fokus på naturvidenskab på HTX, vil studerende med denne baggrund kunne bidrage med et nyt og stærkere fokus på netop naturfagene. Dette ses også i den gennerelle sammensætning af de studerende, der starter på en naturfaglig profillinje:
”Det er selvfølgelig længere og sejere træk, men det er lidt sådan en fødekæde.
De lærere, vi typisk uddanner, er humanistiske, og så er det også en bestemt type lærer, der kommer ud. Det vil sige, at de lærere, der er ude i folkeskolen ikke rigtig afspejler samfundet. De afspejler jo faktisk ikke engang ungdomsuddannelserne. 6 % af vore studerende havde en HTX baggrund.”
Absalon
Samlet set tegner der sig et billede af, at der er en vision om at skabe en naturfaglig profillinje, der kan tiltrække andre typer af studerende end de, der traditionelt starter på en læreruddannelse. Netop den naturfaglige toning ses som et middel til eksempelvis at få flere studerende med en baggrund fra HTX. Samtidig er der dog også en erkendelse af, at det er en opgave, der kræver en langvarig indsats.
5.2 Organisering
I forhold til organiseringen af profillinjerne, fremkommer der et tydeligt billede af, at tværfagligheden og samspillet mellem naturfagene og matematikken er et væsentligt fokuspunkt i profillinjernes struktur. Der er et klart ønske om at udnytte en synergieffekt ved at arbejde med didaktikker, der er nært beslægtede og med et væsentligt overlap.
”Det er mig bekendt helt særligt for den her… idéen var netop at det skulle være blandt de her fag, som på mange måder kunne støtte hinanden rigtig godt. En af de ting, som blev diskuteret meget, var om det samfundsfaglige på en eller anden måde skulle være med… altså særligt fordi matematik spiller lige så godt ind i det samfundsfaglige. Det har vi diskuteret mange gange.
Men det var simpelthen fordi… det er selvfølgelig særligt, de tre/fire naturfag, som har med skolen at gøre, på eller anden måde… også fordi mange andre lande jo har sciencefag i lang højere grad, end de er opsplittede fag på
109
udskolingsdelen. Så det, synes jeg bestemt, er et særkende ved ASTE… at der er den her idé om synergi.” Metropol
Det er netop dette ønske om synergi og overlap, som også kommer til udtryk hos de læreruddannelser, der har nået at skabe erfaringer med denne struktur:
”Informant 1: … kerneprocesser. Og der arbejder vi simpelthen… og det, der er det sjove… flerfagligt. Og vi arbejder projektorganiseret. Der har vi så erfaret, at det tager lang tid at lære det, og det tager lang tid at lære det for os.
De studerende siger stadigvæk til os at ”I arbejder altså ikke fællesfagligt”. ”I kommer og giver tre faglige oplæg” og det, der så er det interessante – vi siger bare ”ja, vi skal også blive bedre” – det er, at de lærer. Det gør de faktisk.
Informant 2: De laver nogle tværfaglige opgaver.
Informant 1: ja, de skal lave… og så eksaminerer vi dem jo monofagligt. Det er vi jo bundet af. Men så når vi eksaminerer dem monofagligt, så afleverer de fællesfaglige opgaver. De kan slet ikke tænke… de tænker naturligt og inddrager det, der er naturligt i opgaven.” UCC
Der er i det hele taget et stort fokus på at organisere profillinjerne på en måde, så det giver mening for de studerende at fokusere fuldt ud på naturfagene. Ud over det specifikke fokus på det tværfaglige element, opstår der ofte også et andet sammenhold for de profillinjestuderende, hvor eksempelvis ekskursioner og andre aktiviteter kommer til at bringe de studerende sammen som gruppe (Se Ahrenkiel & Petersen, 2019). De forskellige profillinjer har forskellige tilbud, som kun er rettet mod de studerende på profillinjerne. Det kan være studieture til eksempelvis Island (UCL) eller CERN (Absalon), deltagelse i lokale arrangementer (Science på Frederiksberg, UCC) eller deltagelse i naturfagsdidaktiske konferencer som eksempelvis Big Bang (UC SYD og UCL). Der er tilsyneladende en tendens til, at sådanne tiltag og ekskursioner opstår mere på profillinjer. På UCN kan dette ses ved at sammenligne med erfaringer fra andre etablerede profillinjer:
”De er oftere på ekskursion eller hvad det nu kan hedde… ude og se noget. Det er noget, der er karakteristisk for profilerne. Det opstår. Og det er ikke sådan, at man ikke tager af sted på det almindelige hold, men jeg synes bare, at jeg kan se, at der er mere af den slags.” UCN
For at understøtte profillinjerne og de særlige strukturer, der opstår i forbindelse med disse, er der ofte en koordinator for profillinjen. I nogle tilfælde er det dog ikke en organisatorisk nødvendighed, da uddannelsesstedet er af en størrelse hvor en formel koordinatorrolle ikke er en nødvendighed. Der ser således ud til at være et større behov for en organiseret struktur på de store uddannelsessteder, mens de
110
mindre uddannelsessteder mere er berammet på daglig kommunikation og flad struktur.
”Ja, ikke formel koordinator, men han har været den, der har været mest på som talerør. Men jeg synes, at det har fungeret fint. Det var også en dejlig opgave at få… at lave sådan en og ”kom med jeres vådeste drømme” og så må vi se, hvad vi støder på. Vi er stødt på noget strukturmæssigt men ikke noget holdningsmæssigt. Vi har været glade for det.” UCN
Det er også undersøgt hvorvidt, der i forhold til de studerende findes specielle mentorordninger for naturfagsprofilerne. Fra flere steder tilkendegives det, at det kunne være en god idé, men der er ikke nogen uddannelsessteder, der konkret har oprettet sådanne tiltag.
Det er ikke kun på selve uddannelsesinstitutionen, at der er fokus på det særegne ved en naturfagsprofil. I forhold til de studerendes praktikophold, er der flere steder også specifikke overvejelser i forhold til skoler og praktikvejledere. Hos både Metropol, UCC, Absalon og UCN, er der et ønske om at tilknytte specifikke naturfaglige praktikskoler, mens det hos eksempelvis UCL er et område for udviklingspotentiale:
”Det kunne vel egentlig godt være et udviklingsområde, hvis det var, at man vil skabe en profil og sige, hvordan samarbejdet er med praktikskolen… i forhold til at man siger, at det ikke bare er skolens ansvar, men at man siger…
hvis vi ønsker en profil, så er der også noget med, at vi har en eller anden form for ansvar for et samarbejde. Hvordan det så skal gribes an, det ved jeg ikke.
Men det kunne man jo godt forestille sig. Man skal kigge på, hvad man kunne gøre for at skærpe det. Så kunne det være samarbejdet omkring.” UCL
Trods de mange gode tiltag har der dog også været udfordringer i forhold til at etablere en naturfaglig profillinje. Det betyder, at der til tider er blevet oplevet en stor afstand mellem vision og praksis. Eksempelvis siger UCL:
”Informant 1: Ja, og jeg tror også, at en af fejlene var, at den skulle have været etableret et år senere, end den faktisk blev. Den sejlede for tidligt. Vi var pludselig ”hold da op, kommer der en nu?”.
Informant 2: Vi bygger, mens vi går.
Informant 3: Jeg kender det ikke i detaljer, men vi kan i hvert fald bare konstatere, at vi har nogle studerende, som har et retskrav på nogle ting, som vi har brug for at få styr på. Det… ellers lover vi noget, vi ikke kan holde. Og vi overholder ikke de ting, vi skal, og det er altså bare et problem. Så der er
111
noget der. Om det så er, fordi vi startede for tidligt eller hvad vi gjorde, det ved jeg ikke… Min erfaring er, at vi bruger voldsomt meget tid på at få det til at fungere. For at sige det som det er. Det er ikke lykkedes os endnu. Vi er på vej, men det er ikke lykkedes os helt. ” UCL
Ligeledes kan netop den ovenfor nævnte koordinatorfunktion virke som en lidt udefineret rolle af oprydder:
”Jeg står for det der koordinator-halløj. Det har vi så fået anerkendt som en opgave, og som bliver sat ind i mit portefølje. I starten var det bare en del af udviklingsmidlerne. Nu er det så her… og nu skifter det, når vi har fusioneret… først havde vi styregruppemøder, hvor jeg mødte dem fra universitetet og sad og snakkede. Nu er det mere… nu er det os… nu må vi selv drifte det. Jeg har så den der koordinator-rolle, som jeg har prøvet at definere. Det er jo et uendeligt papir. I andre må hellere sige, om det fungerer, men på en eller anden måde refererer man hele tiden til mig, når der er noget – både fra administrationen og internt i vores pædagogisk-didaktiske udvikling er jeg også inde over tit. Det er ikke mig, der finder på det, men på en eller anden måde er jeg inde og koordinere det. Jeg har det jo som mit hjertebarn, så det vil jeg godt.” UCC
Der er således en række gode organisatoriske tiltag i de naturfaglige profillinjer samtidig med, at der er et videre stykke arbejde med at koble de strategiske lag, det organisatoriske lag og det praktiske lag sammen.
5.3 Samarbejde
I forhold til at samarbejde om udviklingen af de naturfaglige profillinjer, er der meget forskellige erfaringer. UCC og Metropol startede ASTE (Advanced Science Teacher Education) profillinjen op som et eksternt finansieret projekt, og har på denne vis haft et udviklingssamarbejde, som ligger forud for den fusion de to institutioner efterfølgende har indgået. Ud over dette har der professionshøjskolerne imellem ikke været et særligt samarbejde om naturfaglige profillinjer. Der er dog flere steder et ønske om et mere struktureret og organiseret samarbejde:
”Jamen vi har jo en UC-nedsat samarbejdsgruppe, hvor […] har defineret vores kommissorium, og alle UC rektorer har skrevet under på... på ledelsesniveau har man skrevet under på det her kommissorium, som handler om at samarbejde omkring bl.a. sådan noget som grunduddannelser. Det har så ligget stille siden… det lå stille, mens vi ventede på det her strategiudspil,
112
og da de så kom, var et af hovedmålene, at der skulle laves en national indsats for efter- og videreuddannelse, og fondene skulle ind og støtte. Der var det […], der sad for bordenden og sammen med […] og […] har holdt møder med de her fonde. Det har de gjort i lang tid efterhånden. Der er stadig ikke kommet noget konkret ud af det. Så sådan en forum som det der samarbejde på tværs af alle UC-er. Vil da være oplagt at bruge til at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med at få de profiler til at fungere. Så det kan jeg kun opfordre til, og skriv det endelig i jeres rapport. Når nu det er sådan, at vi har det forum, så lad os da bruge det for pokker. Og alle UC-er har skrevet under på det.”
UCN
En særlig konstruktion, i arbejdet med at udvikle naturfaglige profillinjer, har været det strategiske samarbejde Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring (LSUL) mellem Syddansk Universitet, UC SYD og UCL.
Her har oplevelsen været at mange gode intentioner er strandet på det organisatoriske samarbejde og omsætningen til praksis:
”Vi kan stort set sætte flueben alle steder i de tanker, der er tænkt i LSUL.
Konstruktionen i hvert fald på papiret, men der er noget langt fra papir til virkelighed. Det kan vi også få lov til at sige højt.” UC SYD
Samarbejdet har været det mest specifikke samarbejde mellem professionshøjskoler og universitet, og har dermed været strategisk foregangssamarbejde. Det fremgår, at dette samararbejde har været højt vægtet fra de respektive organisationer, men i praksis været meget svære at få til at fungere gnidningsfrit. Der kan således være en del at lære af et sådant samarbejde:
”Informant 1: Det kan være lidt vanskeligt for os, tror jeg. Det er jo virkelig et koordineringsarbejde mellem to institutioner. Og jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at det ikke har været helt let at få de der til… og man kan sige, at det nu igen bliver kastet op pga. noget personale, som gør at vi nu igen skal prøve at finde en eller anden vej i det. Det sker sådan med jævne mellemrum, og jeg tror heller ikke, at det er forkert at sige, at hvis vi skal kigge indad, så kan det godt være, at vi kunne have taget mere ansvar i perioden.
Det tænker jeg måske, at vi kunne.
Interviewer: For hvad?
Informant 1: For at få samarbejdet med SDU og for den sags skyld UC SYD til at fungere. Jeg tænker, at vi har forsøgt forskellige veje, og det har ikke været nogen nem konstruktion. Hvis man skal gå fra at konstatere, at det måske kunne have taget mere ansvar for sådan set bagud, så tror jeg, at det er
113
afgørende for, at vi overhovedet kan få det til at fungere… det er at vi får lavet en ordentlig konstruktion, som vi tror på kan fungere. Det er simpelthen…
det kræver for meget af os, hvis ikke vi får det. Og det betyder, at vi skal lave alle mulige lappeløsninger, som hele tiden skal justeres og er personafhængige.
Det er det, der bliver vanskeligt.” UCL
For andre profillinjer har samarbejdet med universiteter ikke været på et så praktisk plan, eller det har været helt fraværende (UCN og Absalon). I forbindelse med etableringen af ASTE uddannelsen (Metropol og UCC), har der været et samarbejde om struktur og indhold på uddannelsen, men ikke om den konkrete implementering af uddannelsen. En sådan samarbejdskonstruktion har tilsyneladende i praksis fungeret omend, der også her har været udfordringer:
”Informant 1: Der, hvor vi har haft mest glæde af det, er egentlig, når vi har lavet nogle lektionsstudier… og så hele tiden invitere en med fra universitetet, som er med ude og give det der andet perspektiv på, hvad det så er, der er foregået i undervisningen med nogle børn i den undervisningsplan, der er lavet.
Informant 2: Men det er den didaktiske del af universitetet og ikke inden for naturfagsdidaktik og de egentlige faglige miljøer.
Informant 1: Nej, der har afstanden nok været for lang.
Informant 2: Der er afstanden for stor, ja.
Informant 1: Men det er også derfor, jeg tror, at det ligesom… eller der, jeg synes, jeg kan se den største… det er netop, at man måske har i højere grad forsøgt at omsætte noget af det fagfaglige viden, der har været fra den universitære vinkel til noget, der kunne indgå i læreruddannelsen. Men igen, det har ikke været nemt. Det har været op ad bakke.” Metropol
For professionshøjskolernes vedkommende har det altså ikke været uproblematisk at samarbejde, hverken professionshøjskolerne imellem eller i forhold til at samarbejde med et universitet om naturfaglige profillinjer. På trods af dette, lader det ikke til, at det fremadrettet vil afholde nogen fra at prøve at udvikle et konstruktivt samarbejde.
114
5.4 Undervisning
I forhold til undervisningen på de naturfaglige profillinjer er der to perspektiver, der gør sig gældende. Dels er der et perspektiv på forskningsbaseret uddannelse, og dels er der et perspektiv på underviserkompetencer.
I forhold til den forskningsbaserede undervisning kan man se, at der findes forskellige fortolkninger af, hvad forskningsbasering faktisk indebærer. Det er naturligvis ikke kun de naturfaglige profillinjer, der skal være forskningsbaserede, men der er bred konsensus på profillinjerne om at de studerende gerne må møde en større grad af forskningsbasering. Spørgsmålet bliver så hvad der skal lægges i det.
På UCN foregår samtalen om forskningsbasering udelukkende med henvisning til forskningslitteratur og de udfordringer der måtte være med det:
”Vi har det krav, om at vores uddannelse skal være forskningsbaseret, og vi sidder i de nationale faggrupper og river os lidt i det sparsomme hår, vi har, om hvordan pokker vi kan bruge forskningsartikler i naturfagene. For vores studerende er ikke gearet til at læse videnskabelige artikler. Det er de simpelthen ikke fagligt klædt på til. Så hvis man med forskningslitteratur mener fagfaglig litteratur, så har vi et problem. Det er ikke uløseligt.
Fagdidaktisk litteratur kan de sagtens klare på både dansk og engelsk, men fagfaglig litteratur… som er udgivet i et eller andet amerikansk eller engelsk tidsskrift… den har de svært ved. Det kan lade sig gøre at stilladsere dem igennem artiklen, men det kræver meget arbejde både fra underviserens side og de studerendes, men det kan lade sig gøre.” UCN
Andre steder, som eksempelvis UCL, henvises der til oplæg fra forskere, som tilbydes specifikt de studerende på naturfaglige profillinjer:
”Men det er et af de områder, hvor jeg tænker, at der kunne jeg godt tænke mig, at der var en anden form for samarbejde. Man kan blive helt misundelig på de studerende en gang i mellem, fordi de får lov til at komme ud og høre om alt det spændende forskning på universitetet. Der hvor det kunne være interessant, er at se, hvordan vi kan få det forskning ind i det undervisning, vi ellers har og gøre det til noget.” UCL
Ydermere kan der være tale om at de studerende skal opleve og deltage i forskning eller forskningslignende situationer for at opnå viden om hvad forskning faktisk er:
115
”Vi har kørt noget, der hed ”studie- og forskningsforløb” i forbindelse med vores moduler. Det er sådan en særlig didaktik, som er tænkt til at tage hånd om det her meget åbne og undersøgende undervisning. En slags kan man sige.
En model eller måde at bedrive åben og undersøgende undervisning på, hvor det på mange måder er et stort startspørgsmål, som styrer de studerendes egne undersøgelser. Det som naturligt går ud i grene af både matematikken og i det her tilfælde biologi.” Metropol
Forskningsbaseringen kan endeligt også tilskrives en værdi ud fra om underviserne på profillinjen har gennemført ph.d.-forløb. Siden professionshøjskolerne i 2014 blev underlagt lovkrav om forskning er antallet af forskningsmedarbejdere steget (EVA, 2017). Det at have et tema af medarbejdere med forskningskompetence tilknyttet de naturfaglige profillinjer ses som en klar styrke af uddannelsen. Det rejser også naturligt det andet perspektiv på undervisningen, nemlig og der er de rette kompetencer i spil i forhold til at udbyde og drive en naturfaglig profillinje.
Alle læreruddannelser er fuldt ud tilfredse med den indsats, der ydes fra underviserne på profillinjerne. Men som strategisk fokuspunkt kommer der også overvejelser om hvorvidt der skal andre kompetencer til at drive en naturfaglig profillinje. Her lyder det eksempelvis fra UCL:
”Nu er det jo ikke fordi, at vi har været ude og søge folk, fordi de var i huset, men altså afhængig af ambitionen for sådan en profil, så kan man jo diskutere, hvad det er for et niveau, der skal være. Du taler også om kompetenceudvikling… man kan jo godt diskutere det. Hvis man ønsker at højne den faglige standard… om niveauet så på undervisersiden også skal højnes på en eller anden måde. Og det er ikke for at pege fingre af dem, der er.
Det er for at sige, hvad det er for et spørgsmål, vi stiller. Der er noget her omkring niveau, som når man går ud og brander sig på, at man har en naturvidenskabelig læreruddannelse, og den kan noget i en eller anden retning, og vi siger, at vi får en hel del fra SDU… så skal den undervisning også give noget til… som bliver lagt ovenpå. Og det tror jeg da, at vi har brug for at interessere os for. Måske i samarbejde med SDU. Og jeg ved ikke nok om niveauet.” UCL
Andre steder er profillinjerne geografisk udfordret idet, der kan opstå et rekrutteringsproblem. Her siger UC SYD eksempelvis:
”Ja, det er jo også en intention med LSUL konstruktionen, at vi skulle have nemmere ved at rekruttere kvalificeret personale, fordi vi har nogle spændende samarbejdsflader inde for UCL og især med SDU,
116
når det kommer til rekruttering. Det er også en del af den Ph.d. strategi, der også er underlæggende i det… at vi hele tiden skal have folk i gang – naturfagsfolk – i gang med en Ph.d., men det har bare vist sig, at vi ikke har kunnet rekruttere i det omfang, vi kunne ønske os.” UC SYD Desuden er der flere steder overvejelser om hvilke former for kompetencer, som underviserne på de naturfaglige profillinjer skal mestre. Det viser sig især i forhold til det tværfaglige element af naturfagsundervisningen:
”Hvis det er tværfagligheden, vi gerne vil fokusere på, så er vi alle sammen en lille smule handikappede, fordi vi er monofaglige alle sammen. Der er lige [en underviser], der er lidt tværfaglig. Så vi skal tænke os lidt bedre om i planlægningen og gennemførelse af undervisningen, når vi laver tværfaglige forløb.” UCN
”Hvis vi vender lidt tilbage til det der… har vi kompetencerne til det, så vil det måske være ideelt, hvis de undervisere, der var på moduler, selv havde en tværfaglig kompetence. Det er jo ikke nødvendigvis givet, at det er dem, der har det, eller de findes.” Metropol
En måde at håndtere dette ønske om tværfaglighed kan eksempelvis opnås gennem sidemandsoplæring og fælles undervisning:
” [En underviser] og jeg skal have det samme modul, som vi har haft før nu her igen lige om lidt, og det glæder jeg mig utroligt meget til, fordi vi netop har haft det før, og vi ved nogenlunde, hvor hinanden er.” Metropol
”Informant 1: Organisatorisk vil vi gerne have, at – ikke alle – men mange i naturfagsgruppen er inde over. Og så er der simpelthen en oplæring. Jeg har været oplærer på det overordnede plan. Når der kommer nye ind og underviser hos os, så snakker jeg med dem om, hvad meningen er med… ”hvis ikke du vil det her, så skal du ikke ind undervise i ASTE”. Det er virkelig [?] det her. Det vil de godt. Det er ikke noget problem. Men det er ikke nemt. Det er en helt anden tænkning.
Informant 2: F.eks. er vi nødt til at have noget teamsamarbejde. Det har vi.
F.eks. snakker vi tværfaglighed. Et er, at du siger fællesfaglighed og flerfaglighed og bruger alle mulige begreber, men jeg kalder det noget andet.
Jeg kalder det formelt tværfaglighed og funktionel faglighed, og der er vi nødt til at begynde at have et fælles sprog, for hvad det egentlig er, vi gør. Der holdt vi så et tværfaglighedsmøde, for det er vigtigt, at vi ved, hvad vi snakker om.”
UCC
117
Samlet set er der et opmærksomhedspunkt fra professionshøjskolernes side på at lave en god forskningsbasering af de naturfaglige profillinjer og skabe undervisere med de rette kompetencer. Undersøgelsen viser dog også at der er udviklingspotentialer på dette område.
5.5 Uddannelsesveje
I forhold til uddannelsesveje er der i evalueringen blevet spurgt ind til temaer vedrørende rekruttering, fastholdelse og dimittendernes muligheder.
Her tegner der sig et billede af at professionshøjskolerne nok er klar over, at der i de naturfaglige profillinjer er muligheden for at tiltrække en anden type af studerende end de, der normalt søger ind på læreruddannelsen. Der er dog ikke lavet en så mange tiltag for specifikt at brande de naturfaglige profillinjer.
Tiltagene består primært i brobygningsaktiviteter, som har kørt før profillinjerne også. Det synes at være udtalt, at der er svært at komme ind på nye målgrupper i forhold til læreruddannelsen:
”Man kan gøre nok så meget med at lave reklamer og spots og artikler, men hvis ens mindset slet ikke er, at man skal ind på en læreruddannelse, så vil man slet ikke begynde at læse alt det der. De skal ned og prøve det, og de skal finde ud af, hvad det er. Så jeg tror i hvert fald rigtig meget på brobygning og forskellige former for aktiviteter, hvor man får elever – måske allerede i folkeskolen.” Absalon
”Men vi kan også bare se, og det er ikke for noget, men det, vi har vidst et stykke tid, er, at vi sådan helt uden sammenligning, og også når man evaluerer nationalt, ligger Danmarks to bedste læreruddannelser i Esbjerg og Haderslev. … Men når vi så skal optage studerende, så har vi til gengæld landets største tilbagegang på læreruddannelsen i Haderslev… Så det er jo der, hvor man får lyst til at gå op på fjerde sal og kaste sig ud af vinduet. For hvad kan man gøre mere udover at udbyde Danmarks bedste læreruddannelse? På et overordnet plan handler det jo om alt muligt andet, når man vælger studie. Det handler om at komme til en stor by, hvor ens kæreste kan læse på medicin, og det handler om alt muligt, vi ikke er herre over.” UC SYD
En stor del af brandingen og rekruttering til de naturfaglige profillinjer er derfor foregået blandt de studerende, der allerede har valgt en læreruddannelse. Dette kan også skyldes nogle af de strukturer, der findes på en del af profillinjerne, hvor
118
profillinjen først skal tilvælges efter 1. semester af studiet (Petersen & Nauerby, 2018).
”Jeg tror sagtens, man kunne have kapitaliseret mere på dem. Men der har vel også været lidt. ASTE har haft sine egne stande på de her dage, hvor man har kunnet vælge linje… på linjefagsdag. Så har man kunne gå rundt og besøge de forskellige fag, før man skulle vælge linjefag, og der har ASTE også haft sin egen stand, så på den måde har der også været en lille smule intern reklame og forsøg på at kapre folk til den. Men det har altid været u-udset på en eller anden måde.” Metropol
Der har dog også været eksempler på specifik branding af de naturfaglige profiler, idet man fra institutionernes side gerne vil bruge profillinjerne til at brande sig.
Evalueringen efterlader dog et indtryk af et område, der kunne have en mere strategiskmålrettet indsats.
På trods af dette er der dog en opfattelse af at det er en anden type studerende, der vælger de naturfaglige profillinjer. Dette gælder både i forhold til alder og hvilke kompetencer, som de studerende på de naturfaglige profillinjer besidder:
” Jeg har spurgt … så sent som i formiddags, fordi jeg skulle være forberedt til det her – ”kan I mæske på de her profilstuderende, at de kan noget mere?”.
Og det kan de. Deres fysikkompetencer er noget højere end ordinære også fysik/kemi lærerstuderende. Det kunne være spændende at gå mere i dybden med det… hvad har de af baggrund? Hvad har de af niveau fra gymnasiet?”
UCN
”Informant 1:Jamen det er nogen, der mere kaster sig ud i at gå i gang med noget teknik og sidder og går i dybden med mere specielle ting … Jeg tænker, at de er mere kvalificerede end mange andre til at gå i gang med det her.
Informant 2: Det er de, og det er også det, man hører, når man har dem. De kan bedre drage de andre fagligheder ind. Jeg synes, at det er tydeligt.
Informant 1: Vi har også mange med HTX baggrund. Halvdelen har nok HTX baggrund.
Informant 2: Og så er der nok også nogen, der har gået på universitetet.
Informant 1: Ja, det er der også.
Informant 2: Som tænker, at de stadig er interesseret i naturfagene. Vi ved det jo ikke rigtig.” UCL
119
Som det fremgår af ovenstående er der altså en opfattelse blandt undervisere, at der er tale om en anden type studerende, men det beror kun på opfattelser. Der er ikke lokalt nogle systematiske undersøgelser af de studerendes baggrund kompetencer når de starter på de naturfaglige profillinjer. Dette er et fokuspunkt i denne evaluerings delrapport 3 (Puck, Pettersson & Petersen, 2019).
Når først de studerende er startet på en naturfaglig profillinje opleves det ikke som et stort tema med frafald. Det vurderes at frafaldet er af samme størrelse som på den ordinære læreruddannelse. Der er dog en opmærksomhed på, at netop fordi, der i den naturfaglige profillinje er nogle lukkede rammer for uddannelsesforløbet og for manges vedkommende også en implicit forventning om større engagement, så er der studerende på de naturfaglige profillinjer, der skifter til den ordinære læreruddannelse. Dette kan ske som følge af at de studerende erfarer, at deres valg af undervisningsfag er begrænset:
”Interviewer: Men det frafald, der sker, er det over til den almindelige læreruddannelse eller?
Informant 1: Det er begge dele. Vi har også haft nogen… der var en f.eks., der ville have tysk, som så koblede fra.
Informant 2: Ja, der er nogen, der netop har meldt sig fra starten, og så til introen finder de ud af, at de ikke kan få idræt. Så vil de hellere på det andet hold.
Informant 3: Det er helt vildt svært at kommunikere.
Informant 4: Ja, det er enkelt stykker. Der er en, der skal op til matematik…
han holdt op sidste år, fordi han skulle have idræt, men det er meget få, der skifter.” UCC
Det synes dog ikke som et større fokusområde at fastholde de studerende på de naturfaglige profillinjer. Som det udtrykkes fra UC SYD:
”Det er ikke gennemførelsesdelen, der er udfordringen. Det er optagedelen.”
UC SYD
Om end det ikke et er et problem, der sker i stort omfang er der dog en erkendelse af, at den kan være yderst vanskeligt at være overflytter fra én profillinje til en anden. Profillinjerne er struktureret meget forskelligt på de enkelte professionshøjskoler (Petersen & Nauerby, 2018). De forskellige, men faste rammer giver noget strukturelle udfordringer, som kan tilgås forskelligt lokalt:
120
”Informant 1: … man kan ikke bare lige overflytte, for der skal laves en individuel plan, der skal tilpasses.
Informant 2: Det har intet med profillinjen at gøre. Det har noget med udbudsstedets struktur.
Informant 3: For at svare konkret på spørgsmålet. Der reagerer professionshøjskoler forskelligt, når vi bliver spurgt, om vi vil tage imod en overflytter. Det vil vi gerne. Vi strækker os meget langt, men der er også store professionshøjskoler, der siger nej, fordi de ikke vil have besværet. At prøve som studerende herfra at blive overflyttet til VIA i Århus… jeg kender ikke nogen, der er lykkedes med det. Der bliver man afvist ved døren, fordi de simpelthen er… det er meget besværligt.
Informant 1: Det er lettere at sige nej. De har studerende nok.” UC SYD
Et fremadrettet fokuspunkt kunne derfor være hvorledes man kan gøre det mere strømlinet at være overflytter på en profillinje.
I forhold til sidste fokuspunkt om de studerendes uddannelsesveje, nemlig dimittendernes muligheder efter færdiggjort profillinje, er der en udpræget optimisme. Siden ASTE uddannelsen blev startet som den første profillinje, er praksis i den danske folkeskoles naturfagsundervisning blevet kraftigt drejet i retning af tværfaglighed med indførelsen af den fællesfaglige naturfagsprøve og de dertil hørende 6 fællesfaglige naturfagsprojekter i udskolingen. Netop det store fokus på tværfaglighed i uddannelsen gør at man alle steder ser de studerende fra naturfaglige profillinjer som meget eftertragtede i den danske skoleverden:
”De er også meget efterspurgte, kan man sige. Det rygtes i praksis blandt skoleledere, at de kan det der. Nu netop også på grund af den nye prøveform.
Så at de er gode at have lige præcis i forhold til at varetage undervisningen op mod den der fælles prøve.” Metropol
Erfaringerne med dimittender er naturligvis begrænset, da det ved undersøgelsens udførelse udelukkende var ASTE lærere, der var blevet færdige med læreruddannelsen. Der er dog også en klar optimisme at spore hos de professionshøjskoler, hvor der endnu ikke har været studerende gennem en fuld profillinjeuddannelse:
”Informant 1: Og det kan vi næsten allerede se, for skolerne vil jo modtage dem med kyshånd af to grunde. Alt det med at få naturfagene til at arbejde sammen i den daglige undervisning og til prøven – der sparer de simpelthen
121
nogle timer. Til prøven skal der jo være en fra hvert fag, og når de så kun kan have én lærer…
Informant 2: Men det kan man jo så stille sig selv det spørgsmål. Hvis det er et økonomisk spørgsmål for dem, der skal ansætte.
Informant 1: Men det er det heller ikke… for den anden er teknologien.
Skolerne… de har svært ved at få lærere, der kan teknologi nok. Det tager de simpelthen efter. De ansætter efter, om det er noget, de kan.” UCL
Samtidig er der også en klar opfattelse af at de dimittender, der kommer ud fra en naturfaglig profillinje kan noget andet end ordinært uddannede lærere. Det gælder både de tværfaglige kompetencer og den måde de kan agere og tænke på inden for naturfagene:
”Vi tænkte fra starten, at ”hvad er det, vi lukker ud?”. Det skulle også være nogen, der gik ud og var organisatorer i fagteamene. Hvis man nu har et fagteam omkring fire 7. klasser, så er de driveren der, men de underviser ikke nødvendigvis de samme børn. Det er lige meget. De går ud i en teambaseret skole, og der skulle vi så have lagt ind i uddannelsen… teamarbejde… de bliver dem, der er lidt bedre end de andre.” UCC
”Det bliver jo spændende at se, hvordan deres bachelorprojekter ser ud. Der kan vi jo se noget. For jeg spekulerer også over, at det at de har tre moduler på universitetet… hvad gør det ved deres måde at reflektere på? Et er sådan en professionsrettet refleksion. Noget andet er en mere universitets… mindset.
Hvad den store forskel lige er… det er jo svært at sige. Man må jo have en antagelse om, at man kan komme dybere… universitetet går jo dybere ind i refleksionerne, tænker jeg. Der må… jeg ser en mere udfoldet refleksionsrække for mig, når jeg tænker på et universitetsstudie end et professionsstudie. Så det er jeg da spændt på, om der kommer nogle tegn på det, og som er en særlig analyse værd.” UCL
Samtidig med denne opfattelse af, at de studerende opnår nogle, for praksis attraktive kompetencer. Der er dog også en bekymring for om disse kompetencer ikke kommer praksis til gode i det omfang som de kunne. Dette kunne ske ved at ende i andre funktioner:
”I en dansk kontekst oplever man derover, at hvis man kommer ud som dygtig naturfagsunderviser, så er der en, der tænker, at så er man nok i et talent, der [?] involveret i vikardækning og skemalægning, og så bliver man pædagogisk afdelingsleder, og så går der halvandet år, og så sætter man ikke sit ben i et
122
klasselokale for andet end at skælde ud eller fortælle, hvad de skal dagen efter til morgensamling.” UC SYD
Samlet set er der dog en optimisme for at naturfagsprofilerne tilfører noget nyt og bedre til undervisningen i naturfag på skolerne.
123
5 Konklusion på delrapporten
Som en opsummering over professionshøjskolernes oplevede effekter af at lave naturfaglige profillinjer kan det siges at det i overvejende grad er positivt.
Professionshøjskolerne vil gerne have profillinjerne og oplever at de studerende kommer med en lidt anden profil end andre studerende på læreruddannelsen. Der er således både en styrkelse af et område og en mulighed for rekruttering af andre typer studerende som en klar fordel for professionshøjskolerne.
Samtidig er der dog også en række udfordringer, som der skal tages hånd ved at køre en naturfaglig profillinje. I kraft af at profillinjen er meget mere styret end den ordinære læreruddannelse kræver det et organisatorisk blik og en opmærksomhed netop på strukturen omkring en profillinje. Dette har ikke været tilfældet på alle profillinjer og oftest ikke i det omfang det har været ønsket.
Det er for alle professionshøjskolerne et udtalt ønske om et større og bedre samarbejde med andre. Det være sig andre professionshøjskoler eller universiteter.
De steder hvor der har været et direkte universitetssamarbejde har det dog ofte vist sig at være vanskeligt at få to meget forskellige organisationsformer til at fungere sammen. Dette har dog ikke fjernet ønsket om et samarbejde hos de professionshøjskoler med erfaringer på dette område.
I forbindelse med undervisningen på profillinjerne har der været en stor bevågenhed på at få tværfagligheden mellem de enkelte naturfag i spil. Dette er primært sket gennem tværfaglige specialiseringsmoduler, hvor synergien mellem de enkelte fags fagdidaktikker bringes fremhæves. Det er netop gennem den tværfaglige fagdidaktiske synergi, at profillinjerne fremhæves både i forhold til de opgaver som de studerende skal løse, når de er færdige med deres uddannelse og i forhold til en struktur på læreruddannelsen, der giver plads til et ekstra undervisningsfag.
Et andet fokuspunkt i undervisningen på læreruddannelsen generelt, men i særdeleshed på profillinjerne er spørgsmålet om forskningsbaseret undervisning.
Her bliver det gennem fokusgruppeinterviewene klart, at det ikke er en klar konsensus om hvordan begrebet forskningsbaseret undervisning skal tolkes. Her findes diverse tilgange fra anvendelse af primær litteratur både fra fagdidaktiske og fagfaglige forskningsområder til undervisning i forskningsmetoder og deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter under studiet.
124
Endelig viser undersøgelsen, at der er en opmærksomhed på at få andre grupper af studerende til at søge de naturfaglige profillinjer, men at denne opmærksomhed også kan øges og målrettes bedre. Erfaringerne viser at når først de studerende er startet på en naturfaglig profillinje, så er de vedholdende og kommer i sidste ende gennem en profillinjeuddannelse, der gør dem særdeles attraktive for praksis.
125
6 Referencer
Ahrenkiel, L. & Petersen, M.R. (2019) Evaluering og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Delrapport: Fremtidsværksteder. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
EVA. (2017). Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet. Danmarks Evalueringsinstitut.
Hsieh, H., & Shannon, S. E. (2005). Three approaches to qualitative content analysis. Qualitative Health Research, 15(9), 1277-1288.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk Hans Reitzels Forlag.
Petersen, M. R., & Nauerby, T. (2018). Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer. (Statusrapport ).UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
https://www.ucviden.dk/portal/files/60882324/Evaluering_af_og_udviklingsm uligheder_i_naturfaglige_profillinjer_Rapport_1_Statusrapport.pdf
Petersen, M.R., Ahrenkiel, L. & Krossá, H.K. (2019) Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer. Slutrapport, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Puck, M.R, Pettersson, M & Petersen, M.R. (2019) Evaluering af naturfaglige profillinjer: Delrapport 3 - Studieadministrative data, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
126
7 Bilag
127
Bilag 1: Interviewguide til Professionshøjskolen Absalon
Professionshøjskole: Professionshøjskolen Absalon.
Kuskevej 1B, Vordingborg
Generel intro
Hvor fik I inspirationen fra til profillinjen?
Hvad ville I gerne opnå med profillinjen?
Hvordan er det så gået med at opfylde visionen?
Organisering
Hvad vil I fremhæve som særkende for profillinjen sammenlignet med den almindelige læreruddannelse? (Hvordan tilgodeses dette gennem organiseringen?)
Hvordan tilgodeser I tværfagligheden eller samspillet mellem de naturvidenskabelige fag?
Hvordan er jeres erfaring med kun 3 undervisningsfag på Sci-Tek læreruddannelsen?
Hvordan er jeres erfaring med talentvejlederuddannelsen som supplement til profillinjen?
Hvordan er jeres erfaring med samlæsning mellem profillinjen og den almindelige læreruddannelse?
Hvordan er jeres erfaring med organisering af praktikken?
Har I nogle bestemte undervisningsaktiviteter kun for profillinjen?
Hvis Ja: Hvordan er jeres erfaringer med dem?
Har I erfaring med koordinatorer eller mentorer på profillinjen?
Hvordan fungerer samarbejdet mellem leder, koordinator og undervisere?
Har I de fornødne underviserkompetencer på profillinjen?
Hvad gør I for at holde / hæve kompetenceniveauet?
Har I haft overvejelser om en ordning med udmærkelse på eksamensbeviset for særligt talentfulde studerende?
128
Hvilke overvejelser har I gjort jer om e-læring eller MOOCs på profillinjen?
Er der planer om at indføre e-læring?
Hvordan fungerer det med ledelsesinformation og data specifikt om profillinjen?
Rekruttering til profillinjen
Hvordan går det med rekruttering til profillinjen?
Har I en smertetærskel for holdstørrelse?
Har I iværksat særlige tiltag for at øge tilstrømningen?
Bliver profillinjen branded godt nok?
Hvordan er jeres erfaring med optagelseskrav og optagelsesprøve?
Hvad tror I, der virker tiltrækkende ved profillinjen for de studerende?
Hvad er det for en type studerende, der tiltrækkes af profillinjen?
Kunne en udmærkelsesordning for særligt talentfulde studerende have nogen betydning for rekruttering?
Gennemførelse og frafald
Hvordan er frafaldet på profillinjen?
Hvad tror i, der er de primære årsager til frafaldet?
Har I iværksat særlige tiltag for at øge gennemførelsen?
Har I nogen ide om, hvor de studerende søger hen efter uddannelsen? (både frafaldne og gennemførte)
Kunne en udmærkelsesordning for særligt talentfulde studerende have nogen betydning for gennemførelse?
Samarbejde eller videndeling med andre professionshøjskoler Har I haft samarbejde / videndeling med andre professionshøjskoler?
Hvis Ja:
129
Hvori består samarbejdet / videndelingen med de andre professionshøjskoler?
Hvad har I fået ud af samarbejdet / videndelingen?
Har I planer om at udbygge dette samarbejde / videndeling?
Hvis Nej:
Hvad er grunden til, at I ikke har haft noget samarbejde / videndeling med andre?
Er der brug for et samarbejde / videndeling med andre professionshøjskoler?
Har I planer om at indlede et samarbejde / videndeling med andre professionshøjskoler?
Samarbejde med universitet og forskningstilknytning
Hvad er grunden til, at I ikke har haft samarbejde med et universitet?
Har I planer om, at indlede et samarbejde med et universitet?
Forskningstilknytning:
Hvad tænker I om forskningstilknytningen i forbindelse med profillinjen?
Hvordan tilgodeser i forskningstilknytningen i organisering af uddannelsen?
Er forskningstilknytningen med til at hæve det faglige niveau eller styrke uddannelsen på anden vis?
Er forskningstilknytningen et trækplaster for de studerende?
Har I planer om at ændre noget i forbindelse med forskningstilknytningen?
Erfaringer og perspektiver
Hvordan kan profillinjen være med til at øge interessen for naturvidenskab i folkeskolen?
Hvad er målet med den naturfaglige profillinje?
Hvordan er jeres foreløbige erfaringer med profillinjen?
130
Hvordan er jeres erfaring med afsmittende effekt fra profillinjen til den almindelige læreruddannelse?
Er der forhold, som I allerede nu har ændret, eller overvejer at ændre?
Hvilke tanker gør I jer om fremtiden for profillinjen?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I på STEM-området?
131
Bilag 2: Interviewguide til Københavns Professionshøjskole (Metropol)
Professionshøjskole: Professionshøjskolen København, tidligere Metropol. Nyelandsvej 27
Generel intro
Hvor fik I inspirationen fra til profillinjen?
Hvad ville I gerne opnå med profillinjen?
Hvordan er det så gået med at opfylde visionen?
Organisering
Hvad vil I fremhæve som særkende for profillinjen sammenlignet med den almindelige læreruddannelse? (Hvordan tilgodeses dette gennem organiseringen?)
Hvordan tilgodeser I tværfagligheden eller samspillet mellem de naturvidenskabelige fag?
Har I erfaring med samlæsning mellem profillinjen og den almindelige læreruddannelse?
Hvordan er jeres erfaring med organisering af praktikken?
Har I nogle bestemte undervisningsaktiviteter kun for profillinjen?
Hvis Ja: Hvordan er jeres erfaringer med dem?
Hvordan er jeres erfaringer med lektionsstudier?
Har I de fornødne underviserkompetencer på profillinjen?
Hvad gør I for at holde / hæve kompetenceniveauet?
Hvordan er jeres erfaring med en ASTE-koordinator og en ASTE- mentor?
Hvordan fungerer samarbejdet mellem leder, koordinator og undervisere?
132
Har I haft overvejelser om en ordning med udmærkelse på eksamensbeviset for særligt talentfulde studerende?
Har I haft overvejelser om e-læring på profillinjen?
Er der planer om at indføre e-læring?
Hvad kommer overgangen fra udviklingsfasen (med midler fra Lundbeckfonden) til at betyde for jer?
Får fusionen med tidligere UCC betydning for organiseringen af profillinjen?
Hvordan fungerer det med ledelsesinformation og data specifikt om profillinjen?
Rekruttering til profillinjen
Hvordan går det med rekruttering til profillinjen?
Har I en smertetærskel for holdstørrelse?
Har I iværksat særlige tiltag for at øge tilstrømningen?
Bliver profillinjen branded godt nok?
Hvad tror i, der virker tiltrækkende ved profillinjen for de studerende?
Hvad er det for en type studerende, der tiltrækkes af profillinjen?
Ville en udmærkelsesordning for særligt talentfulde studerende have nogen betydning for rekruttering?
Hvordan fungerer det med overgang til ASTE i slutningen af 2.
semester?
Gennemførelse og frafald
Hvordan er frafaldet på profillinjen?
Hvad tror i, der er de primære årsager til frafaldet?
