Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer: Slutrapport for kortlægning, oplevede effekter og fremtidsperspektiver

Danish University Colleges

Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer

Slutrapport for kortlægning, oplevede effekter og fremtidsperspektiver Petersen, Morten Rask; Ahrenkiel, Linda; Krossá, Helle Kruse

Publication date:

2020

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Petersen, M. R., Ahrenkiel, L., & Krossá, H. K. (2020). Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer: Slutrapport for kortlægning, oplevede effekter og fremtidsperspektiver. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 24. Mar. 2022

Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer

Slutrapport for kortlæg-

ning, oplevede effekter og fremtidsperspektiver

Morten Rask Petersen, Linda Ahrenkiel & Helle Krossá

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Slutrapport for kortlægning. Oplevede effekter og fremtidsperspektiver

Morten Rask Petersen, Linda Ahrenkiel & Helle Kruse Krossá Udgivelsesår: 2019

Udgivet af UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole

Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Slutrapport for kortlægning. Oplevede effekter og fremtidsperspektiver er udgivet på baggrund af projekt nr. 17/070401, Professions- og Erhvervsrettede Videregående Uddannelser, Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Layout og udgivelse i samarbejde mellem læreruddannelsen, Odense og Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse er kun tilladt med henvisning til rapporten:

Petersen, M. R., Ahrenkiel, L. & Krossá, H.K. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Slutrapport for kortlægning. Oplevede effekter og fremtidsperspektiver, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole;

Odense

URL: https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/evaluering-af-og- udviklingsmuligheder-i-naturfaglige-profillinjer(d11dfd26-1474-4613- ae49-0ad26efc8311).html

ISBN: 978-87-93067-38-7

Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer

Slutrapport for kortlægning.

Oplevede effekter og fremtidsperspektiver

Morten Rask Petersen, Linda Ahrenkiel & Helle Kruse Krossá UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Indholdsfortegnelse

Resume ... 1

1 Introduktion ... 3

1.1 Rapportens formål ... 3

1.2 Rapportens struktur ... 5

2 Udvikling af forandringsteori ... 6

3 Undersøgelsesområdet ... 8

4 Metode ... 9

4.1 Fase 1: Kortlægning ... 9

4.2 Fase 2: Oplevede effekter ... 10

4.3 Fase 3: Fremtidsværksted ... 11

5 Resultater ... 12

5.1 Rekruttering og branding ... 13

5.2 Udmærkelsesordninger ... 15

5.3 Frafald ... 16

5.4 Samarbejde med universiteter ... 16

5.5 Samarbejde med andre professionshøjskoler ... 17

5.6 Opbygning af profillinjerne ... 18

5.7 Deltagelsesmuligheder ... 20

5.8 Studerendes motivation ... 20

5.9 Undervisningsaktiviteter ... 21

5.10 Tværfaglighed og underviserkompetencer ... 22

5.11 Andre mekanismer ... 23

6 Revidering af forandringsteorien ... 25

7 Udviklingsperspektiver ... 27

7.1 Oplevede udviklinger undervejs i evalueringen ... 27

7.2 UCL som udviklingscase ... 28

8 Sammenfatning og anbefalinger ... 31

8.1 Anbefalinger på strategisk niveau ... 31

8.2 Anbefalinger på organisatorisk niveau ... 33

8.3 Anbefalinger på praktisk niveau ... 34

8.4 Sammenligning med den ordinære læreruddannelse ... 35

9 Udbredelse af projektet ... 38

10 Referencer ... 39

11 Bilag ... 41

Delrapport 1: Petersen, M. R. & Nauerby, T. (2018): Statusrapport for evaluering og udvikling af naturfaglige profillinjer, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ... 42

Delrapport 2: Petersen, M. R. & Nauerby, T. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter i organisationerne, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ... 98

Delrapport 3: Puck, M.R., Pettersson, M. & Petersen, M.R. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer – Studieadministrative data, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ... 153

Delrapport 4: Krossá, H.K. & Petersen, M.R. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter hos de studerende, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ... 195

Delrapport 5: Ahrenkiel. L. & Petersen, M.R. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Fremtidsværksted, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole... 253

1

Resume

Denne rapport er lavet på baggrund af en evaluering af naturfaglige profillinjer på læreruddannelsen i Danmark. Evalueringen er udført som et projekt under Styrelsen for Uddannelse og Forskning ved Forsknings- og Uddannelsesministeriet i perioden april 2018 til december 2019. Projektet er opdelt i tre faser, hvor der først er foretaget en kortlægning, derefter er der undersøgt oplevede effekter på institutionerne og hos de studerende og endeligt er der afholdt et fremtidsværksted med fokus på udvikling af de naturfaglige profillinjer.

Til hver fase er der lavet delrapporter af enkelte undersøgelser således at denne hovedrapport bygger på i alt 5 delrapporter i evalueringen. Rapporten tager udgangspunkt i en forandringsteori, der er formuleret og videreudviklet gennem hele projektet.

Denne hovedrapport tager således udgangspunkt i det tidsmæssige nedslag, som undersøgelsen har givet. Samtidigt præsenteres dog også de oplevede ændringer af naturfaglige profillinjer, som der er oplevet undervejs i undersøgelsen, men som det ikke har været muligt at inddrage i undersøgelsen. Evalueringen har fokuseret på tre forskellige niveauer, et strategisk, et organisatorisk og et praktisk niveau. Til disse niveauer er der i alt fremkommet 10 anbefalinger gennem undersøgelsen.

Disse er:

Strategiske anbefalinger

 Samarbejde med universiteter og erfaringsudveksling på tværs af professionshøjskolerne

 Kontinuerlige opsamlinger af de studerendes erfaringer med naturfaglige profillinjer

 Opfølgninger på om evalueringen i sig selv har fået virkninger Organisatoriske anbefalinger:

 Større inddragelse i forsknings- og udviklingsprojekter

 Praktikorganisering med fokus på science

 Alumneopfølgning på profillinjestuderende

 Specifikke studiemiljøer for naturfaglige profillinjer Praktiske anbefalinger:

 Tydeliggørelse af forskningsbasering

2

 Mere fokus på tværfaglighed

 Mere praksisnær undervisning

Baggrunden for disse anbefalinger er uddybet i rapporten

3

1 Introduktion

Denne rapport er en samlet evaluering af projektet Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer. Evalueringsrapporten er udarbejdet på grundlag af bevilling til projektnummer 17/070401 under Styrelsen for Forskning og Uddannelse, professions- og erhvervsrettede Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Evalueringen og udarbejdelsen af rapporten er sket i perioden april 2018 – december 2019.

Evalueringen er foretaget på samtlige danske professionshøjskoler: Københavns Professionshøjskole (KP) hvor der skelnes mellem Professionshøjskolen Metropol (Metrolpol) og University College Capital (UCC), Professionshøjskolen Absalon (Absalon), UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL), University College Syd (UC Syd), VIA University College (VIA) samt University College Nord (UCN).

Rapporten og de dertil hørende undersøgelser er blevet udført af en række ansatte på UCL.

1.1 Rapportens formål

Formålet med denne rapport er at lave en samlet rapportering af projektets resultater og anbefalinger. Af bevillingsbrevet fra UFM (Delrapport 1, bilag, 1) fremgår det at: ”Ansøgningen er imødekommet med henblik på, at evalueringen af de eksisterende naturfaglige profillinjer på læreruddannelsen kan styrke den faglige kvalitet, styrke optaget til de naturfaglige profiluddannelser samt videndeling på tværs af professionshøjskolerne som afsæt for anbefalinger til udviklingsmuligheder.” Det er således formålet med denne rapport at give et overblik over dels, hvordan den faglige styrke, optaget og de involverede professionshøjskolers erfaringer er blevet evalueret, og dels hvad indholdet af denne evaluering har været. Endvidere vil evalueringen danne grundlag for en række anbefalinger rettet mod videre udvikling af naturfaglige profillinjer på læreruddannelserne. Evalueringen og anbefalinger understøttes i processen gennem en udvikling og løbende revidering af en forandringsteori. Evalueringens overordnede formål og forventede udkomme er beskrevet i tekstboks 1.

4 Tekstboks 1: Evaluerings formål

Det overordnede formål med evalueringen af de naturfaglige profillinjer på læreruddannelsen er følgende ifølge bevillingsskrivelsen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse (jf. bilag 1):

• Styrke den faglige kvalitet

• Styrke optaget til de naturvidenskabelige profiluddannelser

• Styrke videndeling på tværs af professionshøjskolerne

Med afsæt i disse tre punkter vil der blive udarbejdet en række anbefalinger til udviklingsmuligheder.

Ud over bevillingsskrivelsens fastlagte formål for evalueringen er der desuden udarbejdet en projektbeskrivelse for evalueringsarbejdet, som yderligere indkredser

sigtet med evalueringen (jf. bilag 2).

Projektbeskrivelsen tager afsæt i en række begrundelser for igangsætning af evalueringen:

• Behovet for at styrke deltagerbaner inden for naturfaglige og naturvidenskabelige uddannelser, både i forhold til rekruttering og progression i uddannelsessystemet

• Behov for en sammenlignende evaluering og analyse af de forskellige former for samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne med henblik på at fremme kvaliteten af de naturvidenskabelige profillinjer

• Behovet for en udviklingsorienteret evaluering, der vil kunne medvirke til en udbredelse af naturvidenskabelige profillinjer til de professionshøjskoler, som endnu ikke udbyder dem, gennem en eksplicitering af profillinjernes formål og funktion Med udgangspunkt i de afdækkede behov er det forventningen, at evalueringen kan føre til en række anbefalinger på følgende områder:

• Dokumentere undervisningsaktiviteter, der kan styrke studerendes motivation og deltagelsesmuligheder

• Anvise nye tilgange til rekrutterings- og fastholdelsesstrategier

• Eksplicitere og videreudvikle forandringsteorier bag naturfaglige profillinjer

• Styrkelse af samarbejdet mellem fagdidaktiske, naturfaglige miljøer på professionshøjskolerne og universiteterne i Danmark

Disse formål og fokuspunkter fra såvel bevillingsskrivelsen som projektbeskrivelsen vil være retningsgivende for evalueringsarbejdet.

Fra Petersen & Nauerby, 2018

5

1.2 Rapportens struktur

Rapporten er struktureret ud fra den til projektet udviklede forandringsteori (se afsnit 3). Det er således rapportens mål at undersøge de identificerede mekanismer, der har indflydelse på forandringsteorien. Disse mekanismer undersøges inden for et identificeret undersøgelsesområde, der uddybes i afsnit 4.

I afsnit 5 er en redegørelse af de tre sammenhængende dele af evalueringen. Disse tre dele har bidraget til en række delrapporter, der hver undersøger specifikke dele af forandringsteorien. I afsnit 6 samles sammen på fundene fra de enkelte undersøgelser, og resultaterne sammenholdes på tværs af informanter for således at give et helhedsbillede. På baggrund af resultaterne fra de enkelte undersøgelser og den samlede analyse genbesøges forandringsteorien i afsnit 7. For at vise den stadige progression og udvikling af de naturfaglige profillinjer, beskrives i afsnit 8 de forandringer og udviklinger, der er observeret undervejs i projektet, som ikke er dækket af de indsamlede data. Endeligt vil der i afsnit 9 være en samlet konklusion på evalueringen samt anbefalinger, der er fremkommet på baggrund af evalueringens resultater. Denne rapport vil derfor fremstå som en selvstændig rapport, men vil være informeret fra følgende delrapporter:

Delrapport 1: Petersen, M. R. & Nauerby, T. (2018): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Statusrapport for evaluering og udvikling af naturfaglige profillinjer, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Delrapport 2: Petersen, M. R. & Nauerby, T. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter i organisationerne, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Delrapport 3: Puck, M.R., Pettersson, M. & Petersen, M.R. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer – Studieadministrative data, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Delrapport 4: Krossá, H.K. & Petersen, M.R. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Oplevede effekter hos de studerende, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Delrapport 5: Ahrenkiel. L. & Petersen, M.R. (2019): Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Fremtidsværksted, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Disse rapporter fremstår ligeledes som selvstændige rapporter for de enkelte dele af undersøgelsen, men er i denne hovedrapport også vedlagt som bilag.

6

2 Udvikling af forandringsteori

For at skabe et overblik over hvilke faktorer, der har indflydelse på de naturfaglige profillinjer, samt hvilke faktorer, der kan udvikles på, er der til projektet udviklet en forandringsteori (Delrapport 1, side 12 – 13). I dette afsnit uddybes begrundelsen både for valget af en forandringsteori som evalueringsredskab og for de valg som forandringsteorien bygger på.

En forandringsteori eller programteori har som udgangspunkt til formål at skildre sammenhænge, der kan føre til det ønskede mål (Dahler-Larsen, 2013). Når vi i denne evaluering vælger at bruge termen forandringsteori, skyldes det, at en programteori kan henføre til en ramme for noget, der skal udvikles og afprøves gennem teorien. I dette tilfælde er der tale om at evaluere noget allerede eksisterende og ud fra evalueringen og forandringsteorien giver bud på, hvordan det eksisterende kan forandres til noget bedre.

Udgangspunktet har her været at se på de naturfaglige profillinjer som den indsats der evalueres på (se figur 1). Profillinjerne er således fra start blevet set fra tre forskellige perspektiver, nemlig: i) det strategiske, som omhandler visioner og ideer med at etablere og drive naturfaglige profillinjer, ii) det organisatoriske, som omhandler den institutionelle understøttelse af etableringen og driften af en profillinje samt iii) praksis perspektivet, som omhandler udmøntningen af profillinjerne til reel undervisning og uddannelse. Det er disse tre perspektiver, der er sat ind som aktiviteter i forandringsteorien (figur 1).

Forventningen er, at etableringen og driften af naturfaglige profillinjer vil give udslag i flere naturfaglige lærere med en større faglighed som et resultat (figur 1), og at dette på sigt fører til en undervisning i grundskolen, der giver en større interesse for naturfag og naturvidenskab hos eleverne.

Næste skridt i formuleringen af en forandringsteori var derfor at identificere, hvilke mekanismer der har betydning for resultatet, og i sidste ende virkningen, indfinder sig. I delrapport 1 (Petersen & Nauerby, 2018) fremgår det, hvilke mekanismer der er fundet frem til, men det fremgår ikke, hvordan det netop er disse mekanismer, der er fremkommet.

7

Figur 1: De indledende rammer til formuleringen af en forandringsteori

Arbejdet med forandringsteorien har gennem evalueringsprojektet været en løbende proces. For at identificere mekanismer med mulig indvirkning på resultatet er der derfor taget udgangspunkt dels i projektbeskrivelsen (delrapport 1, bilag 2) og dels i de resultater, der kom frem gennem det indledende dokumentstudie i projektets første fase om kortlægning.

Det er gennem dette arbejde, at det første udkast til en forandringsteori for evaluering af naturfaglige profillinjer er fremkommet. I figur 2 ses det, at der er blevet identificeret en række mekanismer, som kan have et muligt aftryk på udbyttet af naturfaglige profillinjer. Det er disse mekanismer, som resultaterne fra de enkelte undersøgelser holdes op mod i afsnit 6.

Figur 2: Forandringsteori med identificerede mulige mekanismer

8

3 Undersøgelsesområdet

Naturfaglige profillinjer er forholdsvis nye i en dansk læreruddannelseskontekst.

For at finde undersøgelsesområdet for evalueringen blev der derfor, på baggrund af de indledende undersøgelser, lavet en definition af naturfaglige profillinjer som værende:

”En naturvidenskabelig profillinje er en specialiseret professionsbacheloruddannelse til lærer, hvor valget af undervisningsfag er begrænset til de naturvidenskabelige fag, og hvor matematik er obligatorisk som undervisningsfag.” (Petersen & Nauerby, 2018)

I delrapport 1 (Petersen & Nauerby, 2018) er der redegjort yderligere for, hvorledes netop denne definition er fremkommet.

Med udgangspunkt i ovenstående definition på naturfaglige profillinjer har samtlige professionshøjskolers profillinjer med fokus på naturfag kunnet inddrages. Som det fremgår af delrapport 1 (Petersen & Nauerby, 2018), var der på undersøgelsestidspunktet også planer om etablering af naturfaglig profillinje på VIA University College (VIA). Denne profillinje er blevet etableret efter dataindsamlings afslutning, og er således ikke medtaget i denne evalueringsrapport. Undersøgelsesområdet for denne evaluering er derfor samtlige professionshøjskoler i Danmark, undtaget VIA, samt studerende og tidligere studerende på de naturfaglige profillinjer ved professionshøjskolerne.

9

4 Metode

Overordnet er evalueringen blevet inddelt i tre faser omhandlende kortlægning, erfaringer med og fremtidsperspektiver for naturfaglige profillinjer. Disse faser har arbejdet med hver deres fokus på evalueringen, og til hver fase er der udarbejdet delrapporter for de specifikke fokusområder (Delrapport 1-5). For hver af delrapporterne har der været specifikke undersøgelsesspørgsmål. Formålet med disse delrapporter har dermed været at give uddybende svar på enkelte dele af evalueringen, mens formålet med denne afsluttende rapport er at samle svarene fra de enkelte delundersøgelser til et samlet evalueringssvar. Til de enkelte undersøgelser er der anvendt forskellige metoder til dataindsamling og analyse.

Dette er beskrevet i de respektive delrapporter. I dette metodeafsnit vil der redegøres for, hvorledes de enkelte delspørgsmål og svar kan bidrage til et samlet evalueringssvar. Dette gøres ved først at fremhæve hvilke spørgsmål, som delundersøgelser har forsøgt at svare på og dernæst redegøre for, hvorledes disse svar anvendes i en samlende kontekst.

4.1 Fase 1: Kortlægning

Den første fase i projektet var en kortlægning af eksisterende naturfaglige profillinjer og deres struktur (Petersen & Nauerby, 2018). Målet med denne fase var at give et grundlag for en egentlig evaluering af naturfaglige profillinjer. For at kunne gøre dette var det i første omgang nødvendigt at se på, hvad der faktisk menes med en naturfaglig profillinje, for herefter at undersøge, hvor de var til stede og i hvilken form. Dette arbejde skulle yderligere bidrage til at kvalificere evalueringsrammen gennem en identifikation af potentielle mekanismer i forandringsteorien. Spørgsmålene som fase 1 søger at besvare er derfor:

 Hvad er en naturfaglig profillinje?

 Hvor findes der naturfaglige profillinjer?

 Hvorledes er de naturfaglige profillinjer struktureret?

 Hvilke mekanismer anvendes på naturfaglige profillinjer for at få flere naturfaglige lærere med højere faglighed?

10

4.2 Fase 2: Oplevede effekter

I fase 2 blev der undersøgt, hvilke oplevede effekter af naturfaglige profillinjer, der var til stede på undersøgelsestidspunktet. For at anskue oplevede effekter fra så mange vinkler som muligt, blev der foretaget en række delunderundersøgelser i denne fase. Der er derfor undersøgt oplevede effekter både i organisationerne, blandt underviserne og blandt studerende på de naturfaglige profillinjer.

I delrapport 2 (Petersen & Nauerby, 2019) undersøges de oplevede effekter hos ledelse og administration samt hos underviserne på de naturfaglige profillinjer. I den delrapport blev følgende spørgsmål undersøgt:

 Hvilke strategiske overvejelser ligger der til grund for at udbyde naturfaglige profillinjer?

 Hvilke organisatoriske udfordringer er der blevet identificeret undervejs?

 Hvordan er disse organisatoriske udfordringer blevet løst?

 Hvad er perspektivet for de organisatoriske rammer for en naturfaglig profillinjer fremadrettet?

I delrapport 3 (Puck, Pettersson, & Petersen, 2019) undersøges de optagne studerende på naturfaglige profillinjer gennem analyser af baggrundsdata fra det studieadministrative system SIS. I den rapport blev følgende spørgsmål undersøgt:

 Er der forskel på studerende, der optages på en naturfaglig profillinje i forhold til studerende, der optages på den ordinære læreruddannelse?

 Er der forskel på studerendes frafald i forhold til om man optages på en naturfaglig profillinje eller på den ordinære læreruddannelse?

Endelig blev de studerendes oplevelser af at gå på naturfaglige profillinjer kortlagt gennem undersøgelsen i delrapport 4 (Krossá & Petersen, 2019). Her blev der undersøgt oplevelser fra både aktive og ikke længere aktive studerende. I denne rapport blev følgende spørgsmål undersøgt:

 Hvilken motivation ligger til grund for at starte på en naturfaglig profillinje?

 Hvilke forventninger har de studerende, der starter på en naturfaglig profillinje?

 Bliver disse forventninger indfriet gennem studiet på en naturfaglig profillinje?

Samlet set bidrog disse tre delrapporter til at tegne et overordnet billede af de oplevede effekter på naturfaglige profillinjer. Resultaterne herfra indgår afsnit 6.

11

4.3 Fase 3: Fremtidsværksted

For at undersøge fremtidsperspektiver og mulige synergieffekter mellem forskellige professionshøjskoler med naturfaglige profillinjer blev der, som beskrevet i delrapport 5 (Ahrenkiel & Petersen, 2019) i fase tre, gennemført et fremtidsværksted. Her bidrog både undervisere og aktive studerende på de naturfaglige profillinjer med at undersøge følgende spørgsmål:

 Hvilke fremme og hæmme faktorer oplever undervisere og studerende på de naturfaglige profillinjer?

 Hvad mener undervisere og studerende bør kendetegne dimitterede fra de naturfaglige profillinjer?

 Hvilke tiltag kan identificeres for at nå dette fremtidsbillede?

Der er dermed, gennem de tre faser, blevet tegnet et billede af både baggrund, aktuel status samt fremtidige perspektiver for naturfaglige profillinjer på læreruddannelserne.

12

5 Resultater

De samlede resultater af evalueringen er fundet som de enkelte undersøgelsers bidrag til forandringsteorien. I tabel 1 ses et overblik over, hvilke mekanismer de enkelte undersøgelser har bidraget til at belyse. Det er således ikke alle rapporter, der bidrager til alle mekanismer.

I det følgende præsenteres de fundne resultater for de enkelte mekanismer.

Resultaterne er en kondensering af de fund, der er gjort i de enkelte delrapporter.

Samtidig er denne kondensering blevet hævet til et generelt perspektiv med bidrag fra de forskellige vinkler til et samlet billede af hver enkelt mekanisme. Der vil undervejs i gennemgangen blive refereret til de forskellige delrapporter. Dette vil gøres uden forfatterhenvisning og kun med delrapportnummer, idet det kan forstyrre læsningen. Når der henvises til nummererede delrapporter, er der dermed tale om de delrapporter, der er fremkommet gennem evalueringen og som findes som bilag til denne rapport.

13

Tabel 1: Overblik over de enkelte undersøgelsers bidrag til belysning af forandringsteoriens mekanismer

Delrapport 1 Delrapport 2 Delrapport 3 Delrapport 4 Delrapport 5

Identifikation af mulige

mekanismer x

Rekruttering og branding x x x x

Udmærkelsesordninger x x x

Frafald x x (x)ⁱ

Samarbejde med

universiteter x x x

Samarbejde med andre

professionshøjskoler x x

Opbygning af profillinjen x x x x

Deltagelsesmuligheder x x x

Studerendes motivation x x

Undervisningsaktiviteter x x x

Tværfaglighed og

underviserkompetencer x x x

Andre mekanismer x x

i Det var intentionen at delrapporten skulle bidrage med informationer om fraflad, men som det fremgår af rapporten, var det ikke muligt at finde respondenter til denne del.

5.1 Rekruttering og branding

I forhold til rekruttering og branding af de naturfaglige profillinjer, findes der i delrapport 2 en tendens til at professionshøjskolerne godt er klar over, at man som organisation kunne blive bedre til at brande profillinjerne med henblik på rekruttering. Der er fra professionshøjskolerne et udtalt ønske om, at profillinjerne netop har potentiale til at tiltrække andre typer af studerende end de, som traditionelt vælger en læreruddannelse. I delrapport 3 fremgår det også af de studieadministrative data, at netop profillinjerne tiltrækker en større andel af studerende med baggrund fra HTX og HF.

Naturfaglige profillinjer tiltrækker hyppigere studerende med en HTX eller en HF baggrund sammenlignet med referencegruppen. Dette medfører at

14

studerende på naturfaglige profillinjer hyppigere har naturfaglige fag (Fysik og Kemi) på et højere niveau end studerende i referencegruppen. (Delrapport 3)

Der har, på enkelte professionshøjskoler, været et direkte tiltag i forhold til at tiltrække studerende især fra HTX. Det har dog mere båret præg af enkeltstående tiltag båret af personer frem for af organisationer. Dette er sket på trods af en erkendelse af netop HTX typisk ikke er en retning, hvor der er fokus på at fortsætte som lærerstuderende. Det større fokus på de naturfaglige fag gør dog, for professionshøjskolerne, at det netop er en sådan type studerende, der vil være attraktive at rekruttere til de naturfaglige profillinjer.

Samlet set tegner der sig et billede af, at der er en vision om at skabe en naturfaglig profillinje, der kan tiltrække andre typer af studerende end de, der traditionelt starter på en læreruddannelse. Netop den naturfaglige toning ses som et middel til eksempelvis flere studerende med en baggrund fra HTX.

Samtidig er der dog også en erkendelse af, at det er en opgave, der kræver en langvarig indsats. (Delrapport 2)

Der er således brug for en mere strategisk og langvarig indsats for at indløse det potentiale, der ligger på HTX-uddannelserne.

Rekruttering af nye typer af studerende gøres ikke mindre besværlig ved, at flere professionshøjskoler først starter op med specifikke profillinjer efter første semester. Dermed foregår rekruttering til profillinjerne disse steder udelukkende blandt studerende, der allerede har valgt en læreruddannelse og dermed blandt studerende med en traditionel profil for at vælge læreruddannelse.

I de tilfælde, hvor der er foregået en branding af profillinjen, er der også tegn på, at det faktisk lykkes at fremhæve det som noget anderledes end den traditionelle læreruddannelse. I delrapport 4 og 5 fremhæves det, at netop brandingen af profillinjerne er med til at skabe nogle forventninger hos de studerende som noget ekstraordinært både som studie og i forhold til efterfølgende jobmuligheder. Som en studerende sagde i et telefoninterview:

”Ja, det var nærmest også derfor jeg valgte læreruddannelsen, fordi jeg så den og den virkede som om, der var noget der var lidt ekstraordinært og det var jo helt nyt. Det var jo første gang det blev oprettet, så man kunne ligesom være med til at starte noget helt nyt op. Den primære grund var selvfølgelig interesse for at blive lærer og undervise i naturfag, men også at den var sådan ny og den var noget ekstra også fordi der var det der samarbejde med SDU.

Det virkede som om der var noget mere - ja, det var så specielt og jeg tænkte

15

det ville jeg gerne være en del af og så stod der også noget med jobgaranti bagefter og sådan noget.” (Delrapport 4)

I forhold til rekruttering og branding tegner der sig et billede af, at de naturfaglige profillinjer tiltrækker studerende med en anden og mere naturfagligprofil end traditionelle studerende på læreruddannelsen. Der tegner sig dog også et billede af, at der ligger et uforløst potentiale i netop branding af profillinjerne over for andre typer af studerende.

Figur 3: Grafik af studerende på den ordinære læreruddannelse og de naturfaglige profillinjer. Det ses bl.a., at der generelt er flere mandig studerende på profillinjerne (blå) end kvindelige studerende (rød).

5.2 Udmærkelsesordninger

Udmærkelsesordninger er ikke et stort tema i forhold til de naturfaglige profillinjer. Det gælder både institutionerne og de studerende (se delrapport 2, 4

& 5). Der er en tydelig tendens til, at det ikke betyder meget at få et særligt mærkat på sit uddannelsesbevis. Der er ingen af profillinjerne, der giver individuelle udmærkelsesordninger. Flere steder bliver der på eksamensbeviset gjort opmærksom på, at de studerende har gået på en profillinje. For de studerende er det dog tydeligvis de 4 undervisningsfag¹, der betyder mest.

1 På Professionshøjskolen Absalon er det den ekstra talentvejlederuddannelse, der betyder noget.

Ordinær lærerudddannelse (reference-gruppe) Naturfaglig profillinjer (interesse-gruppe)

Adgangskvotient: 7,1 Adgangskvotient: 7,34

Ansøgninger, Kvote 1: 46% Ansøgninger, Kvote 1: 52%

Gennemsnitsalder: 23,88 år Gennemsnitsalder: 24,97 år

16

Det må konkluderes, at udmærkelsesordninger ikke har en betydning for valget eller gennemførslen af en profillinjeuddannelse. Både institutioner og studerende har et større fokus på indholdet end på en udmærkelsesordning.

5.3 Frafald

En del af undersøgelsen i delrapport 3 gik på at se hvorvidt der var forskel på frafaldet af studerende i henholdsvis interessegruppen, som er gruppen af studerende på naturfaglige profillinjer, og på referencegruppen, som er gruppen af studerende på den ordinære læreruddannelse med undervisningsfag Matematik 4. – 10. klasse (se delrapport 3 for en uddybende begrundelse for dette valg).

Ved de statistiske undersøgelser viste det sig at der ikke var nogen signifikant forskel på frafaldet (se figur 4).

Figur 4: Antal studerende frafaldet studiet for hhv. interessegruppe og referencegruppe (fra delrapport 3)

Fra delrapport 2 fremgår det, at en del af de studerende, der frafalder de naturfaglige profillinjer vælger at studere videre på den ordinære læreruddannelse, mens strukturerne på de naturfaglige profillinjer oftest hindrer et valg den anden vej. Der er således formodentlig en forskel i baggrunden for fraflad, men det har ikke været muligt at undersøge i denne evaluering, da de enkelte professionshøjskoler registrerer frafald på deres egen måde.

5.4 Samarbejde med universiteter

Fra delrapport 1 fremgår det, at der har været stor forskel på, hvor meget samarbejde, der har været med universiteter angående etablering og drift af en

23% 20%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Interessegruppe Frafald Referencegruppe

17

naturfaglig profillinje. ASTE-linjen (Advanced Science Teacher Education) på UCC og Metropol er blevet konstrueret i samarbejde med Københavns og Aarhus Universitet, hvor universiteterne har bidraget til struktur og forslag til indhold, men ikke været aktiv i afviklingen af den daglige drift. På UC Syd og UCL har der været et samarbejde både om udvikling og drift af uddannelsen mellem professionshøjskolerne og Syddansk Universitet gennem samarbejdet om Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, mens der på Absalon og UCN ikke har været samarbejde med universiteter, hverken i organisering eller drift af profillinjen. Erfaringer er således meget forskellige.

Som det er beskrevet i både delrapport 1 og delrapport 2, har der været en række organisatoriske udfordringer med at få et samarbejde til at fungere mellem to forskellige former for institutioner. Dette er specielt kommet til udtryk i samarbejdet mellem UC SYD, UCL og Syddansk Universitet, men kommer også til dels frem i samarbejdet om ASTE uddannelsen. Intentionerne har været gode, men det har været yderst vanskeligt at føre ud i livet:

”Vi kan stort set sætte flueben alle steder i de tanker, der er tænkt i LSUL.

Konstruktionen i hvert fald på papiret, men der er noget langt fra papir til virkelighed. Det kan vi også få lov til at sige højt.” (Delrapport 2)

Det er dog også et samarbejde, som de studerende på profillinjerne forventer en del af. For nogle er det netop dette samarbejde, der har gjort udslaget for, at de har valgt en profillinje. I delrapport 4 giver en del af de studerende også udtryk for, at det er på universitetet, de møder forskningsbaseret undervisning. Det skal i denne sammenhæng dog bemærkes, at respondenterne i delrapport 4 ikke blev repræsentative for en samlet kohorte af studerende på naturfaglige profillinjer. Det er dog tydeligt, at de studerende, der har oplevet et samarbejde med universitet, værdsætter det som et fagligt højt niveau og netop ofte knytter universitetsundervisning sammen med forskningsbasering. Dette uddybes i afsnit 5.11.

Samlet set viser samarbejdet med universiteterne sig som en rigtig god idé, der har nogle praktiske udfordringer i at blive realiseret på en god måde både for organisationer og for studerende. En helt konkret udfordring har eksempelvis været afstanden fra UC Syd i Haderslev til Syddansk Universitet i Odense.

5.5 Samarbejde med andre professionshøjskoler

Undersøgelserne i forbindelse med evalueringen viser i delrapport 1 og 2, at der har været et samarbejde mellem UCC og Metropol i forhold til udbud af ASTE

18

uddannelsen samt et samarbejde mellem UC Syd og UCL i forhold til udbud af Den naturvidenskabelige læreruddannelse. Delrapport 2 viser dog også, at især samarbejdet omkring Den naturvidenskabelige læreruddannelse mere har været et samarbejde mellem de enkelte professionshøjskoler og Syddansk Universitet, end det har været et samarbejde mellem professionshøjskolerne. Fra delrapport 1 fremgår det, at de øvrige professionshøjskoler har skelet til eksisterende profillinjer for naturfag, men ikke haft noget specifikt samarbejde med andre professionshøjskoler, hverken i organiseringen eller implementeringen af profillinjerne. I delrapport 2 formuleres dette som:

I forhold til at samarbejde om udviklingen af de naturfaglige profillinjer er der meget forskellige erfaringer. UCC og PH Metropol startede ASTE (Advanced Science Teacher Education) profillinjen op som et eksternt finansieret projekt og har på denne vis haft et udviklingssamarbejde som ligger forud for den fusion de to institutioner efterfølgende har indgået. Ud over dette har der professionshøjskolerne imellem ikke været et særligt samarbejde om naturfaglige profillinjer. Der er dog flere steder et ønske om et mere struktureret og organiseret samarbejde. (Delrapport 2)

Ligeledes fremhæves det i Fremtidsværkstedet (delrapport 5), at underviserne gerne ser et forum for erfaringsudveksling og udviklingsmuligheder for profillinjerne. Dette ønske gør sig dog kun gældende for professionshøjskolerne som institutioner. Der er således i undersøgelserne ikke fundet tegn på, at studerende ønsker et samarbejde på tværs af professionshøjskolerne om naturfaglige profillinjer. Det skal dog også fremhæves, at det ikke er et område, som de studerende eksplicit er blevet spurgt ind til.

5.6 Opbygning af profillinjerne

Den specifikke opbygning af naturfaglige profillinjer på hver enkelt professionshøjskole er gennemgået i delrapport 1. I dette afsnit samles der op på, hvorledes disse opbygninger er strukturerede, og hvordan de opleves af både institutionerne og de studerende. For alle profillinjerne bortset fra Sci-Tek-linjen på Absalon, er der tale om, at de studerende på profillinjerne har fire undervisningsfag frem for tre på den ordinære læreruddannelse. Som det fremgår af delrapport 1 og 2 giver det nogle administrative udfordringer. Strukturen, der skal være på profillinjen, nævnes som en hæmmefaktor i forhold til fleksibilitet.

For at få samkørt fagdidaktiske dele af undervisningen, kan de studerende ikke vælge frit mellem specialiseringsmoduler. Ligeledes er der på profillinjerne ikke mulighed for at deltage i andre undervisningsfag end de for profillinjen fastlagte.

19

Dette har på flere professionshøjskoler givet udfordringer i forhold til, om de studerende har selvstændige hold, eller om de samlæses med studerende på den ordinære læreruddannelse. I delrapport 4 og 5 fremhæves det af de studerende, at denne logistik kan betyde, at nogle hold oplever sig glemt i administrationen, og ikke får de beskeder, de skal have. Ligeledes opleves det af nogen studerende som en meget fastlåst struktur uden mulighed for selvstændige valg.

Netop opbygningen af de naturfaglige profillinjer er også noget, der gør sig gældende i forhold til de studerendes oplevelse af at deltage på uddannelsen. En del studerende har på forhånd en forventning om et mere intenst naturfagligt studiemiljø (delrapport 4). Det var dog ikke altid en forventning der blev indfriet.

Generelt kan det siges, at det faglige niveau blandt de studerende inden for naturfagene er højere, end den er på den ordinære læreruddannelse. Dette skyldes primært et højere optag af studerende med baggrund fra HTX, hvor der er flere med A-niveau i naturfagene (delrapport 3). I delrapport 3 er dette beskrevet som interessefag. En betydning for deltagelsen i studiet kan netop være det højere faglige niveau. Delrapport 3 viser således, at jo højere niveau af naturfag de studerende starter uddannelsen med, jo lavere er frafaldet undervejs i studiet. Vi kan dog med data fra denne undersøgelse, ikke sige om der er en sammenhæng mellem faglige niveauer og ønsker til studiemiljø.

Der synes dog ikke fra professionshøjskolerne at være et specielt fokus på at lave specifikke studiemiljøer for de studerende på naturfaglige profillinjer. Det tætteste på noget sådant findes på Sci-Tek-linjen på Absalon, hvor de studerende har adgang til lokaler, hvor de kan lave længerevarende projekter. Dette giver ifølge underviserne et særligt studiemiljø, hvor studerende ofte deltager langt ud over den normale undervisning. De studerende opfatter det som oftest som noget særligt at gå på en profillinje, og forventer derfor også noget særligt af studiet.

Dette uddybes i de følgende afsnit om motivation (afsnit 5.8) og undervisningsaktiviteter (afsnit 5.9).

På flere af profillinjerne er der blevet oprettet en koordinatorrolle, som varetages af en underviser. Koordinatorerne varetager kommunikation mellem organisation, undervisere og studerende. Dette ses om en fremmefaktor fra undervisernes side (se delrapport 2).

I delrapport 1 og 2 bliver der berørt mulighederne for at have udvalgte praktikskoler til de studerende på naturfaglige profillinjer. Dette ses som en attraktiv mulighed, men på undersøgelsestidspunktet var det ikke noget, der var effektueret.

20

5.7 Deltagelsesmuligheder

De individuelle løsninger, der er fundet i forhold til at strukturere de naturfaglige profillinjer på de enkelte professionshøjskoler giver en væsentlig begrænsning i forhold til overflytning fra én professionshøjskole til en anden. De meget strukturerede profillinjer betyder, at hvis en studerende ønsker at fortsætte sit profillinje studie på en anden professionshøjskole, skal der oftest laves nogle individuelle forløb og tilpasninger. Det kan således være op til de enkelte professionshøjskoler, om man ønsker at gøre den indsats for studerende.

En anden mulighed for deltagelse i naturfaglige profillinjer kunne være som fjernstuderende gennem e-læring. Dette har været afprøvet ved den naturfaglige profillinje på UC Syd, men uden stor succes (Se delrapport 1 og 2). Ligeledes er det ikke generelt en form, som tiltaler de studerende, da der gennem e-læring ikke er tale om noget særligt studiemiljø (se delrapport 4). Endvidere kan naturfagenes grundlæggende eksperimentelle tilgang være en udfordring i forhold til e-læring, idet en del af undervisningen vil gå tabt, hvis den udføres udelukkende virtuelt (STIL, 2018).

Professionshøjskolerne er selv klar over problematikken med det eksperimentelle arbejde i naturfagene, men er dog åbne over for at afprøve de mere teoretiske dele gennem et udbud af e-læring og derigennem øge deltagelsesmulighederne (se delrapport 2).

5.8 Studerendes motivation

Evalueringens resultater viser, at de studerende på naturfaglige profillinjer motiveres både af rammer og af indhold. I delrapport 4 nævnes faktorer som at være på et fast hold og at opnå en følelse af samhørighed. Netop samhørighed er betegnet som et basalt behov inden for nogle motivationsteorier (se eksempelvis Deci & Ryan, 2002), og det giver derfor god mening, at de studerende vægter dette.

Underviseren og undervisningsaktiviteterne har også en indflydelse på de studerendes motivation. I delrapport 4 findes der en: ”… bred enighed om at læringsudbyttet afhænger af underviser.” (Delrapport 4).

Muligheden for at lave længerevarende projekter med justeringer og flere afprøvninger undervejs er også en motiverende faktor, ligesom varierende undervisningsformer også øger motivationen. Her nævnes eksempelvis forskningsbaseret undervisning og tværfaglig undervisning (se delrapport 4). Den

21

tværfaglige undervisning uddybes i afsnit 5.9, mens den forskningsbaserede undervisning uddybes i afsnit 5.11.

På baggrund af de udførte telefoninterview i delrapport 4 konkluderes der:

”Generelt udtaler de studerende, at de er startet på profillinjen med en høj motivation. Særligt peger de studerende på at det gode studiemiljø og sammenholdet på profillinjen motiverer dem og også indfries for mange.”

(Delrapport 4)

Der er altså tale om, at de studerende starter på profillinjerne med en stor motivation og opgaven i forhold til motivation mere er at fastholde end at skabe motivationen.

5.9 Undervisningsaktiviteter

Som med den ordinære læreruddannelse, er der naturligvis en række krav, der skal opfyldes gennem undervisningen på de naturfaglige profillinjer. Profillinjerne byder dog også på muligheder for andre undervisningsaktiviteter, end de som normalt forekommer på læreruddannelserne. Fra delrapport 2 fremgår det, at der fra institutionernes side er et fokus på andeledes undervisningsaktiviteter, der kan være med til at styrke sammenholdet på profillinjerne. Dette kan være ekskursioner, deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter f.eks. som lektionsstudier (Metropol og UCC) eller konferencedeltagelse som eksempelvis Big Bang (UC Syd og UCL). Fra delrapport 4 fremgår det, at det er aktiviteter, som de studerende sætter stor pris på. Dette fremhæves også i delrapport 5, hvor eksterne læringsmiljøer og autentiske problemstillinger italesættes som fremfaktorer for de studerende.

I delrapport 5 fremkommer der også et ønske om, at profillinjen bliver endnu mere praksisnær, end det er tilfældet på undersøgelsestidspunktet. Der skal være muligheder for at udvikle og afprøve undervisning i et større omfang, end det ellers er tilfældet. Endelig er der i delrapport 2 et ønske fra institutionerne om at forskningsbasering bliver endnu tydeligere på de naturfaglige profillinjer, og kommer til er være i en større grad, end de er tilfældet på den ordinære læreruddannelse. Netop forskningsbasering uddybes i afsnit 5.11.

22

5.10 Tværfaglighed og underviserkompetencer

Tværfagligheden er noget, der vægtes højt blandt de studerende. Dette ses både i delrapport 4 og 5. Det er også et væsentligt fokuspunkt i strukturen af uddannelsen, som det ses i delrapport 1 og 2. Det er derfor påfaldende, at de studerende ikke oplever den samme tværfaglighed, som underviserne mener at levere. Tværfagligheden nævnes, af de studerende, som det bærende i forhold til deres egen identitet som kommende lærere.

I delrapport 2 fremhæves at:

”I forhold til organiseringen af profillinjerne fremkommer der et tydeligt billede af at tværfagligheden og samspillet mellem naturfagene og matematikken er et væsentligt fokuspunkt i profillinjernes struktur. Der er et klart ønske om at udnytte en synergieffekt ved at arbejde med didaktikker, der er nært beslægtede og med et væsentligt overlap.” (Delrapport 2)

Dette står i kontrast til udsagn fremkommet ved Fremtidsseminaret (delrapport 5), hvor:

”De studerende som deltog i Fremtidsværkstedet var på tværs af professionshøjskoler enige om, at der ikke er nok fokus på tværfaglige elementer på profillinjerne. Flere informanter oplevede at have fire selvstændige undervisningsfag, hvor det var op til dem selv at se samspillene mellem fagene.” (Delrapport 5)

Dette går også igen i delrapport 4, hvor studerende ikke oplever at blive bedre naturfagslærere med fire undervisningsfag netop på grund af den manglende tværfaglighed. Samtidig fremgår det af delrapport 4, at nogle studerende oplever deres undervisere som mere optaget af det monofaglige frem for det tværfaglige.

På fremtidsseminaret drøftede undervisere, hvordan de kunne sikre, at studerende oplevede en større sammenhæng mellem fagene. Dette ses som et ønske om at tage skridtet fra arbejdsdeling (delrapport 5) mod en fælles konstruktion (Albrechtsen et al., 2013).

Dette spiller også ind i forhold til underviserkompetencer på de naturfaglige profillinjer. Fra professionshøjskolernes side er der ikke tvivl om, at man har kvalificerede undervisere til profillinjerne. Samtidig findes der i delrapport 2 en åbenhed overfor at se på om, det er andre kompetencer end de sædvanlige, der skal til at drive en naturfaglig profillinje. Her kan professionelle læringsfælleskaber og en fælles konstruktion af undervisning være en måde at opkvalificere underviserkompetencer. En fælles konstruktion og et større fokus på tværfaglighed kunne også være i forhold til at fokusere på den naturfaglige

23

profillinje i lærernes grundfaglighed, som udgør 60-80 ECTS af de studerendes uddannelse (se delrapport 1 for et overblik).

Endvidere ønsker de studerende, at underviserne bruger mere varierede undervisningsformer. I delrapport 4 fremgår, at en del af de studerende oplever meget tavleundervisning og ikke undervisning, som de mener det skal bedrives i deres kommende lærerprofession.

5.11 Andre mekanismer

Gennem undersøgelsen af, de i fase 1 fundne mekanismer for forandring (delrapport 1 og afsnit 3 i denne rapport), har et tilbagevendende punkt været forskningstilknytning til profillinjeuddannelsen. Det er et fokuspunkt både for professionshøjskolerne (delrapport 2 og 5) og for de studerende (delrapport 4 og 5). Det er dog gennem denne evaluering vanskeligt at opnå et tydeligt billede af, hvad der faktisk menes med forskningsbasering. Det italesættes forskelligt fra både ledelse, undervisere og studerende. For nogle betyder forskningsbasering, at de studerende deltager i forsknings- og udviklingsprojekter og opnår praktisk viden om, hvorledes man bedriver naturfagsdidaktisk forskning. For andre betyder det, at underviseren har en forskningsmæssig baggrund, og kan inddrage denne baggrund i undervisningen. Endelig kan det også betyde inddragelse af primærlitteratur som en del af undervisningen, hvor primærlitteratur både kan være af fagdidaktisk og fag-faglig karakter.

Der er fra professionshøjskolerne et ønske om, at profillinjerne skal være mere forskningsbaserede end den ordinære læreruddannelse. Samtidig er der fra de studerendes side et ønske, og en forventning om at de naturfaglige profillinjer er noget særligt, og at dette også indebærer forskningstilknytning. Udfordringen opstår, når der ikke er en fælles konsensus om, hvad der skal lægges i begrebet forskningsbasering.

En anden mekanisme, der er blevet tydeliggjort gennem evalueringen, er studiemiljøet omkring de naturfaglige profillinjer. I delrapport 4 fremgår det, at de studerende ser de naturfaglige profillinjer som noget særligt. Dette understøttes også af institutionernes oplevede effekter fra delrapport 2. Fra undersøgelserne fremgår det, at der findes studerende, der er så ambitiøse med deres profillinje studie, at hverken uddannelsen eller de medstuderende kan leve op til forventningerne (delrapport 4). Manglen på et specifikt studiemiljø for de studerende på profillinjen kan afspejle sig i demotivation for de studerende – også selv om deres forventninger er rimelige. De steder, hvor der er specielle rammer

24

for studiemiljøet er det noget, de studerende finder meget attraktivt. Dette ses eksempelvis på Sci-Tek-linjen, hvor de studerende har specielle lokaler til rådighed for længerevarende projekter (delrapport 1 og 2).

25

6 Revidering af

forandringsteorien

I afsnit 3 blev der præsenteret en forandringsteori for evalueringsprojektet. Denne forandringsteori har været styrende for de undersøgelser, der er lavet og for analysen af de indsamlede data. På bagrund af disse fund er forandringsteorien blevet genbesøgt med henblik på at vurdere særligt mekanismernes betydning for resultater og virkning.

Figur 5 Forandringsteori revideret på baggrund af evalueringens fund.

Af Figur 5 ses det, at de studerendes motivation er blevet flyttet i forandringsteorien fra at være en mekanisme, til at være et delresultat betinget af de øvrige mekanismer. Dette er gjort på baggrund af de fundne resultater, der viser at de studerendes motivation er meget påvirkelig af de øvrige mekanismer. Vi har i denne undersøgelser ikke haft mulighed for at undersøge årsagerne til frafald fra studiet til bunds. Men ud fra de fundne resultater, er der en formodning om, at netop manglende positiv forstærkning fra de beskrevne mekanismer kan lede til et fald i motivation og i sidste ende et frafald fra studiet.

I forhold til de enkelte mekanismer ses det af Figur 5, at mekanismerne

”Udmærkelsesordning”, ”Frafald” og ”Samarbejde med andre professionshøjskoler” er bortfaldet ved revidering af forandringsteorien. Dette skyldes, at der ikke er fundet nogen effekter eller ønsker om en individuel udmærkelsesordning. Ligeledes er samarbejdet mellem forskellige professionshøjskoler ikke en direkte mekanisme til mere motiverede studerende. I forhold til udviklingen af de naturfaglige profillinjer vil et samarbejde på tværs af professionshøjskolerne dog være anbefalelsesværdigt (se afsnit 9). Endelig er der i

26

undersøgelsen ikke fundet nogen statistiske forskelle på frafald blandt profillinjestuderende og studerende på den ordinære læreruddannelse. Frafald er derfor også bortfaldet som mekanisme.

Til gengæld har analysen af de indsamlede data ført til at mekanismerne

”Studiemiljø”, ”Forskningsbasering” og ”Praksisnær undervisning”. Alle tre mekanismer er fremkommet som motivationsfaktorer for de studerende på profillinjerne som beskrevet i afsnit 6.

Der er således, med revideringen af forandringsteorien, lagt et empirisk baseret analytisk grundlag for fremtidige evalueringer naturfaglige profillinjer.

27

7 Udviklingsperspektiver

På trods af en forholdsvis kort projektperiode på 20 måneder er der gennem evalueringen blevet observeret en række forandringer på de naturfaglige profillinjer. I dette afsnit vil der kort blive samlet op på nogle af disse samt blive præsenteret en udviklingscase for en specifik naturfaglig profillinje.

7.1 Oplevede udviklinger undervejs i evalueringen

Som det er nævnt i delrapport 1, er der sket en fusion mellem UCC og Metropol.

Dette har betydet, at administrationen og driften af ASTE profillinjen fremadrettet er samlet et sted. Samtidig er udviklingsprojektet som startede ASTE uddannelsen afsluttet, og profillinjeuddannelsen er derfor gået over til almindelig drift på Københavns Professionshøjskole. Dette har ikke medført store ændringer, men der har været en sammenlægning af specialiseringsmodulerne på uddannelsen, som betyder at ikke alle specialiseringsmoduler er tilgængelige længere.

På professionshøjskolen Absalon er der ændret på Sci-Tek-profillinjen således, at de studerende skal have Matematik 4. – 10. klasse som undervisningsfag sammen med et naturfag mod tidligere to. Dette blev nævnt som en overvejelse i delrapport 2, men er under projektperioden blevet effektueret.

På UC Syd er fjernundervisning i form af e-læring ikke længere en mulighed for studerende på profillinjen. Ligeledes er de ekstracurriculære aktiviteter på Syddansk Universitet blevet erstattet af en tilknytning til UC Syds eget program Universitetsskoler (Albrechtsen et al., 2017).

Ved VIA UC er den annoncerede profillinje blev oprettet og 24 lærerstuderende er blevet indskrevet på første årgang.

Så vidt vides, er der ikke sket ændringer i strukturen for profillinjen på UC Nord.

Endelig har den naturfaglige profillinje på UCL undergået en omstrukturering som i det følgende afsnit beskrives gennem en udviklingscase.

28

7.2 UCL som udviklingscase

I dette afsnit beskrives, hvorledes den naturfaglige profillinje ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole er blevet udviklet, og hvorledes denne udvikling har været informeret af de identificerede mekanismer projektet løbende af affødt.

2015-2019: Den naturvidenskabelig profillinje - LSUL

I delrapport 1 - Evaluering af og udviklingsmuligheder i naturfaglige profillinjer - Statusrapport for evaluering og udvikling af naturfaglige profillinjer, (Petersen &

Naurby, 2018) beskrives, hvorledes den naturvidenskabelige læreruddannelse ved UCL startede i 2015 som et samarbejde mellem UC SYD og SDU. Et samarbejde som resulterede i udviklingen af to profillinjer – en på UCL og en på UC SYD, som havde det til fælles, at begge profillinjer tilbød de studerende undervisningskompetence i fire naturvidenskabelige fag: matematik, biologi, fysik/kemi og geografi. Derudover tilbød profillinjerne de studerende ekstracurriculære aktiviteter på SDU. Den naturvidenskabelige profillinje blev, af studerende, undervisere og uddannelsesledere, omtalt som LSUL-uddannelsen i flere sammenhænge. For en nærmere beskrivelse af profillinjen henvises til delrapport 2 (Petersen og Naurby, 2018). Erfaringerne fra den naturvidenskabelige læreruddannelse på UCL viste bl.a., at samarbejdet med SDU inden for LSUL bød på udfordringer for de studerende på det praktiske niveau. De studerende oplevede f.eks., at noget undervisning på SDU og UCL blev placeret samtidig, hvilket førte til, at de studerende i disse tilfælde fravalgte de ekstracurriculære aktiviteter.

2020 - Den tværfaglige profillinje – STEM-lærer

I foråret 2019 besluttede organisationen, at den naturvidenskabelige profillinje skulle videreudvikles. Udviklingen skulle bl.a. informeres af de identificerede mekanismer i Petersen & Nauby (2018). Ambitionen for udviklingen af profillinjen var, at de studerende stadig skulle opnå undervisningskompetence i de fire naturvidenskabelige fag, og at de studerende ville opleve tværfagligt undervisning og en stor sammenhængskraft i profillinjen. For at understøtte udviklingsarbejdet blev der udpeget en koordinator for den naturvidenskabelige profiluddannelse med reference til uddannelseslederen. Samtidig fik profillinjen navnet STEM-lærer (Science Technology, Engineering and Mathematics), for at markere, at der er tale om en væsentlig anden uddannelse end den føromtalte LSUL-uddannelse.

29

Arbejdet med videreudviklingen af profillinjen på UCL blev kvalificeret på et lokalt fremtidsværksted med deltagelse af medarbejdere ved forskningsafdelingen inden for det naturvidenskabelige område, uddannelses- chef og leder, undervisere i de naturvidenskabelige fag og matematik samt studerende. Foruden Fremtidsværkstedet blev alle studerende på LSUL skemalagt til et dialogmøde, hvor de kom med input til udviklingen af profillinjen.

Profillinjen er forsat opbygget således, at de studerende får undervisningskompetence i de fire naturvidenskabelige fag. Studerende påbegynder fremadrettet den ordinære læreruddannelse og vælger i løbet af første semester STEM-lærer profilen, som begynder på 2. semester. Hermed eksperimenterer UCL ligesom PH Metropol med, hvorledes de har mulighed for at rekruttere og brande uddannelsen efter de studerende er påbegyndt lærerstudiet (Petersen og Naurby, 2018). Faget Matematik Udskoling samt et naturvidenskabeligt fag på B-niveau er fremadrettet en forudsætning for at vælge STEM-lærer profilen på UCL. I efteråret blev alle studerende med faget Matematik Udskoling inviteret til rekrutteringsarrangementet Smag på STEM. Smag på STEM havde til hensigt at vise de deltagende studerende, hvorledes STEM spiller sammen i madlavningen. Der er på UCL kommet et tydeligt fokus på at brande profillinjen til de studerende gennem professionel og tydelig kommunikation. Der arbejdes ydermere sideløbende med at lave rekrutteringsarrangementer på de omkringliggende HTX-skoler Dette er informeret af delrapport 2 (Petersen &

Naurby, 2018), hvor det af flere informanter konstateres, at der er et uforløst potentiale i HTX-uddannelserne.

Undervisningen på STEM-lærer profillinjen vil være kendetegnet ved at de studerende engageres i tværfaglige STEM forløb gennem uddannelsen.

Undervisningen er tilrettelagt således, at der ikke er planlagt anden undervisning en fast dag i ugen. Her afvikles et såkaldt tværfag, som for hvert semester har et tema. I det første semester i foråret 2020 hedder temaet mad og drikke. Temaet skal bringe fagene sammen, og de studerende skal herigennem gerne opleve den tværfaglighed som efterlyses i både delrapport 4 og 5 (Ahrenkiel & Petersen, 2019;

Krossá & Petersen, 2019). Disse forløb tilvejebringes af ECTS-point fra de naturvidenskabelige fag, hvor der både didaktisk og indholdsmæssigt er overlap mellem de naturvidenskabelige fag, som bliver omdrejningspunkt for de tværfaglige forløb.

De studerende på STEM-lærer profillinjen vil fremadrettet være på deres egne hold i naturfagene. Dette er bl.a. informeret af, at de logistiske aspekter af at være på samlæste hold, blev identificeret som en hæmmefaktor (Ahrenkiel & Petersen, 2019), idet studerende generelt oplevede det som en hæmmende faktor at være på

30

blandende hold med studerende på den ordinære læreruddannelse. Samtidig skal tilknytningen af en koordinator til STEM-lærer uddannelsen på UCL være et forsøg på at hjælpe med til at de studerende ikke kommer til at føle sig ”glemte”, fordi de er på en særlig profillinje, f.eks. i forhold til eksamen, intro, beskeder, struktur osv.

Det er et mål, at de studerende undervises i tæt samarbejde med forskningsafdelinger på UCL og SDU, skoler, og erhvervsliv. Men de studerende tilbydes ikke længere ekstracurriculære aktiviteter på SDU til de studerende på profillinjen og STEM-lærer profillinjen er ikke udviklet i samarbejde med universitetet. Men det er intentionen, at de såkaldte tværfaglige dage, som er blevet central på profillinjen kan laves i samarbejde med SDU. Således er der en udviklingsgruppe, der er i dialog med Det Tekniske Fakultet ved SDU omkring mulige samarbejder på de tværfaglige dage. Der er ikke umiddelbar tanke om samarbejde med andre professionshøjskoler. Derimod er der et stort fokus på, at inddrage lokalmiljøet i bredeste forstand. Således samarbejdes der med Kold College og projektet Smag for livet omkring det første tværfaglige tema, de studerende møder i forårssemesteret 2020. Overordnet har de studerende en forventning om at studere på en profillinje giver noget ekstraordinært (Krossá &

Petersen, 2019) som hidtil på UCL bl.a. kom til udtryk i samarbejdet med SDU, mens det særlige fremadrettet vil komme til udtryk på nye måder, f.eks. gennem brug af eksterne læringsmiljøer.

Som det ses ovenfor, har UCL gjort en række informeret tiltag på baggrund af de data, der er genereret i projektet, som skal være med til at udvikle deres naturfaglige profillinje til det bedre. UCL har især arbejdet bevist med mekanismen rekruttering og branding, opbygning af uddannelsen og tværfaglighed.

De første studerende begynder på STEM-lærer uddannelsen fra januar 2020 og der arbejdes lokalt med, hvorledes disse studerende løbende kan bidrage til videreudviklingen og evalueringen af profillinjen.

31

8 Sammenfatning og anbefalinger

Arbejdet med evaluering og udviklingsmuligheder for de naturfaglige profillinjer har vist, at det at have en speciel profil på læreruddannelsen som udgangspunkt er et ønske både fra institutioner og fra studerende. Institutionerne ser det som en mulighed for både at tiltrække andre typer af studerende, til at profilere institutionen samt at komme tættere på den eksisterende praksis i folkeskolen. Der er således en række gode tiltag ved etableringen af naturfaglige profillinjer ved læreruddannelserne, som gør at i et overordnet perspektiv skal de naturfaglige profillinjer ses som et positivt tiltag på læreruddannelserne. Med nye tiltag er der naturligvis også udfordringer at tage hånd om. Denne evaluering fokuserer netop på de udfordringer og mulige handletiltag, men i dette perspektiv skal det positive tiltag ikke glemmes.

De anbefalinger, der er fremkommet gennem evalueringen vil i det følgende blive inddelt i tre kategorier svarende til forandringsteoriens ”Aktiviteter”.

Anbefalingerne vil således komme inden for det strategiske, det organisatoriske og det praktiske niveau.

8.1 Anbefalinger på strategisk niveau

På det strategiske niveau er der gennem evalueringen fremkommet tre anbefalinger til videre arbejde med naturfaglige profillinjer, nemlig:

 Samarbejde med universiteter og erfaringsudveksling på tværs af professionshøjskolerne

 Kontinuerlige opsamlinger af de studerendes erfaringer med naturfaglige profillinjer

 Opfølgninger på om evalueringen i sig selv har fået virkninger

Samarbejde med universiteter og erfaringsudveksling på tværs af professionshøjskoler er et punkt, der fra institutionernes side har været et uforløst fokuspunkt.

Samarbejdet med universiteter har været meget forskelligt fra intet samarbejde og et samarbejde om strukturering af profillinjen til en fælles afvikling af undervisningen på profillinjen. Erfaringerne har været meget blandede og i nogen