Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

1999

4. December

Side 257-344

Indhold 1999

Artikler

Tine Damsholt: En national tu rist i det patriotiske landskab ... 3

Peter Fransen: Flagning med fremmedflag i Sønderjylland i mellem­ krigstiden set under en adm inistrationshistorisk synsvinkel ... 259

Jon A.P. Gissel: Den nordiske linie i dansk m usik ... 281

Bjarne Harboe: H andel og pram fart i M idtjylland i 1800-tallet ... 171

E rik H elm er Pedersen: Det grønnes - m en gror det? D ansk landbohistorie og det reform erte landbrug ...27, 116 K arl Peder Pedersen: A m tsarkiverne og deres historie ... 305

Peter Schaff Smith: Ideologi, holocaust og udryddelseskrig. D anskere i Waffen SS og den nazistiske påvirkning ... 198

H enrik Stevnsborg: Folk, regent og r e ts h is t o r ie ... 91

Debat Claus Bryld og A nette Warring: Kollektiv erindring - hvad er det? E t kor­ rektiv til nogle anm eldelser a f B esæ ttelsestiden som kollektiv erindring. Jens Degn: Hvad er h e ls ta te n ? ... 227

Peter Dragsbo: Den vestfynske sulegård - et k ulturspor med et udsagn . . . 142

Debatanmeldelse Mikkel Venborg Pedersen: Tanker om lokalhistorien. Signalem ent a f de lokalhistoriske årbøger anno 1998... 320

Anm eldelser Inge Adriansen: Krig og kæ rlighed i 1864 (Jørgen Kühl) ... 250

Niels Ahlberg: Stadens m önster - de historiska k a rto rn a b e rä tter (H enrik Stissing Jensen) ... 67

Lise Andersen: H adsund Kirke - det første sekel (H enrik Gjøde Nielsen) . . 159

Knud Holch Andersen, O rla Poulsen og Flem m ing Skipper: En by i provin­ sen. Thisted Købstads H istorie 2 (Ulla Tofte) ... 241

Jan n i A ndreassen (red.): 28 m and til Arktis. 90-året for M ylius-Erichsens D anm arks-Ekspedition til Nordøstgrønland 1906-08 (M argit Mogensen) . 160 H ans H enrik Appel: Tinget, m agten og æren. S tudier i sociale processer og m agtrelationer i et jysk bondesam fund i 1600-tallet (Ole D e g n ) ... 327

Else Asm ussen (red.): Ahlgade 15-17, Holbæk (Lene Floris) ... 239

G rethe Banggaard: Til Gavn eller til Skade (Michael Hertz) ... 69

E m anuela Barrellai: H erm an Schubart (Hasse Neerbek) ... 333

H. Arnold Barton: N orthern Arcadia. Foreign Travelers in Scandinavia, 1765-1815 (Michael H a rb s m e ie r)... 330

Claus Bjørn (red.): 1848 - det m ærkelige å r (Michael Bregnsbo) ... 246

Claus Bjørn (udg.): Dorothea C harlotte H erm ine von Rosen. En hoffrøkens erindringer 1844-46 (C hristian Larsen) ... 333

Nielsen) ... 253 Birte Broch (red.): Køge studier 1998 (C hristian Larsen) ... 247 Peter Blum ensaadt, Jens H jort H ansen, Lise Høyrup og P eter K orsgaard

(red.): Af lyst og a f nød. Tolv p o rtræ tter a f kvinder og deres arbejdsliv i

det tyvende århundrede (Grethe Ilsøe) ... 158 Claus Bryld og A nette Warring: B esæ ttelsestiden som kollektiv erindring

(Peter Scharff Sm ith) ... 81 Søren Bitsch C hristensen, Lis N eergaard, Inge Pedersen og M orten R as­

m ussen Fangel (red.): Lars Rasm ussen: Set fra Samsø. En købmands erindringer om øen, handel, politik og åndsliv i 1800-tallet

(Peter Korsgaard) ... 244 Ning de Coninck-Smith, Bengt Sandin og Ellen Schrum pf (red.): Industrious

Children. Work and childhood in the Nordic Countries 1850-1990 (Anette Eklund H ansen) ... 156 Danske klostre 1. Arkæologiske undersøgelser 1972-1996 (Lars Bisgaard) . Ole Degn og E rik Gøbel: Skuder og kom pagnier D ansk søfarts historie 2

(Jørgen M ikkelsen) ... 72 H enrik Detlefsen og H enrik Lundbak (red.): F ra m ellem krigstid til

efterkrigstid. Festskrift til H ans Kirchhoff og H enrik S. Nissen på 65-års dagen oktober 1998 (H enrik Stevnsborg) ... 79 Jørgen Duus: Silhuetter. Skygger på væggen (Susanne Lisewski Svendsen) 76 Holger Dyrbye og Jørgen Thomsen: Spænding i fællesskab: I/S Fynsvæ rket

50 år (Lars Heide) ... 344 K aren Elberg og Jø rn Guldberg (red.): H jem stavn. Studier i det regionales

betydning i k u ltu r og k u n st (Tine Damsholt) ... 166 Lisa Elsbøll: F ra Sundby til København S (Poul Sverrild) ... 242 Søren Federspiel, K arsten S. Jensen og Jørgen Wenzel: Nørrebro -

træ k a f en bydels historie (Poul Sverrild) ... 242 Vivian Etting: F ra fællesskab til blodbad. K alm arunionen 1397-1520

(Lars Bisgaard) ... 67 Søren Federspiel: A rbejdsm ænd - i D anm arks æ ldste industriby

(Johnny Wøllekær) ... 342 Ole Feldbæk: Storhandelens tid, D ansk Søfarts historie 3

(Jørgen M ikkelsen) ... 72 For byens håndværkere. A arhus H aandvæ rkerforening 1848-1998

(Tommy P. Christensen) ... 159 K arl-Erik Frandsen og Claus Bjørn: Roskilde bys historie 1536-1850

(K arsten Skjold Petersen) ... 149 Allan Leth Frandsen: Vi m å følge med. H istorien om fem kommuner, der

blev til »Gedved Storkommune« (H enrik Gjøde Nielsen) ... 86 Claus Friisberg: Den danske vej fra enevælde til dem okrati

(Torben H ansgaard) ... 70 Geschichte Schleswigs. Vom frühen M ittelalter bis 1920. D änisch-deutsche

Historikerkonferenz des In stitu t für Grenzeregionsforschung in Zusam m enarbeit m it der Akademie Sankelm ark vom 28. bis 30.

Septem ber 1997 in Sankelm ark (Jesper Thom assen) ... 329

Forvaltning, Kolding Kommune 1898-1998 (Ulla Tofte) ... 241 S. A. Guldvang: D anm arks sm alsporede in d u strib an er (Steen Ousager) . . . 341 E rik Gøbel (udg.): Glimt fra de Dage, der gik. Troenseskipper C hristian L.

Sørensens E rindringer 1894-1928 (F rank Allan Rasm ussen) ... 161 Jørgen Kjær H ansen: A arhus Glasværk. E t industrieventyr fra årh u n d red ­

skiftet (M argit Mogensen) ... 343 Ole Harsløf: Mondegruppen. Kam pen om ku n sten og socialismen i D anm ark

1928-1932 (John T. Lauridsen) ... 77 H arry Haue, E rik N ørr og Vagn Skovgaard-Petersen: K valitetens vogter.

Statens tilsyn med gym nasieskolerne 1848-1998 (Asger Svane-Knudsen) 339 Mogens Heide-Jørgensen (red.): Indenrigsm inisteriet 1848-1998

(Karl Peder Pedersen) ... 151 Lars H enningsen, M artin K latt og Jørgen Kühl: SSW. D ansksindet politik

i Sydslesvig 1945-1998 (Johan Peter Noack) ... 163 Lars H erlitz (red.): Mellem økonomi og historie (Per H. H ansen) ... 83 Jesper Hjerm ind, M ette Iversen og H ans K rongaard K ristensen (red.):

Viborg Søndersø 1000-1300 (L ennart S. M a d s e n ) ... 237 K aren Hjorth: Tolder og kvinde (M argit Mogensen) ... 251 Poul Holm, Søren Byskov og Søren Toft Hansen: Proteiner fra havet.

Fiskem elsindustrien i Esbjerg 1948-1998 (Finn J.S. H ansen) ... 161 H enrik Horstbøll og John T. Lauridsen: Den trykte kulturarv.

Pligtaflevering gennem 300 år (Erik Gøbel) ... 64 H enrik M. Jansen: Hugo M atthiessens M arstal og Æ røskøbing 1921

(Peter B lu m e n s a a d t)... 245 Jørgen Jensen: M anden i Kisten. Hvad bronzealderens gravhøje gemte

(Stine Wiell) ... 324 Stig Jensen (red.): M arsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 å r

(Lennert S. M adsen) ... 236 H ans Chr. Johansen og Per Boje: En dansk nicheproduktion. H istorien om

Lactosan-Sanovo Holding A/S (Erik Helm er Pedersen) ... 84 Per Karlsson, Jørgen Vogelius og Eva Tønnesen: Roskilde bys historie

1850-1970 (K arsten Skjold Pedersen) ... 149 Michael Kræmmer: Den hvide klan. Om Absalon og hans slæ gt og om

m agtspillet og m agtens m æ nd i det 12. århundrede (Lars Bisgaard) . . . . 326 H enning R inggaard L auridsen og Lars Munkøe (red.): Viborgs H istorie 1,

Oldtid-1726 (Anders S o d e -P ed e rsen )... 238 Mads Lidegaard: Danske høje i sagn og tro (C harlotte S.H. Jensen) ... 148 Anne Løkke: Døden i barndom m en. Spædbørnsdødelighed og moder­

niseringsprocesser i D anm ark 1800 til 1920 (Lene Otto) ... 154 Bjarne Lønborg: Vikingetidens m etalbearbejdning (Iben Skibsted Klæsøe) 325 Signe Mellemgaard. Kroppens natur. Sundhedsoplysning og n atu rid ealer i

250 å r (Signild Vallgårda) ... 248 Anders Monrad Møller: Med korn og kul 1814-1870, D ansk søfarts historie 4

(Peter H enningsen) ... 74 H enry Nielsen (red.), Kjeld Nielsen, Flem m ing Petersen og H ans Siggaard

(Michael Hertz) ... 254 H enrik Gjøde-Nielsen: Hugo M atthiessens Hals (Peter B lum ensaadt) . . . . 245 E rik N ørr (udg.): Breve mellem Otto Møller og Thomas S k at Rørdam

1854-1909 I-IV (C hristian Larsen) ... 333 Odsherred. Turism e i 100 år. O dsherreds Turistforening 1899-1999

(C hristian Larsen) ... 246 E rik Pedersen: Med sejl, dam p og motor. Bornholmske skibe ca. 1850 til

1998 (Erik Gøbel) ... 160 Jens Age S. Petersen og B irgitte Dedenroth-Schou: Social- og Sundheds­

forvaltningen, Kolding kommune 1899-1999 (Tommy P. C hristensen) . . . 341 M arianne Poulsen, Torben Weinreich og K arl-Johann Hemmersam:

H istorien fortalt - historiebøger i folkeskole og gym nasium (Ulrik

Langen) ... 80 Sascha Qvortrup: Kroppens kulturhistorie. Synd og sundhed i det 20.

århundrede (Signe M ellemgaard) ... 338 Alan H jorth Rasmussen: Tand for tunge. M odstandskam p i Gundsø

1940-45 (Peter Birkelund) ... 252 Bodil B undgaard Rasm ussen, Jørgen Steen Jensen og John Lund (red.),

lay-out Freddy Pedersen: C hristian VIII & N ationalm useet. Antikker,

mønter, m edaljer (Ida H augsted) ... 332 H anne R asm ussen (red.): Folketingets Bibliotek i 150 år (Poul Olsen) . . . . 66 H anne Raabyemagle og Claus M. Sm idt (red.): Klassicisme i København.

A rkitekturen på C.F. H ansens tid (Niels Peter Stilling) ... 150 Johs. Bredmose Simonsen: Fiskerne og byen. Fiskeriet fra Esbjerg indtil

1940 (Alan H jorth Rasm ussen) ... 85 M ette Skougaard og Jesper H erbert Nielsen (red.): Bondegård og museum .

Frilandsm useernes teori og praksis (B rita B renna) ... 335 Niels Peter Stilling: Politikens bog om danske slotte og herregårde (Karen

Hjorth) ... 68 Bjarne Stoklund (red.): K ulturens nationalisering. E t etnologisk perspektiv

på det nationale (Helga Mohr) ... 336 Thomas Söderqvist, Ja n Faye, Helge K ragh og F ran k Allan Rasm ussen

(red.): V idenskabernes København (Sigurd Rambusch) ... 338 Kenn Tarbensen: Å rhus og Junigrundloven (C hristian Larsen) ... 247 Niels Thomsen: H ovedstrøm ninger 1870-1914. Idélandskabet under dansk

kultur, politik og hverdagsliv (Ning de C o n in ck -S m ith )... 153 Anders Thornvig Sørensen: E t spørgsmål om suveræ nitet? D anm ark,

landbruget og Europa, 1950-53 (Erik Helm er Pedersen) ... 162 Lisbet Torp og M ette Müller: M usikkens Tjenere (Anders M onrad Møller) . 75 A rnt Jeru p Wiis: Kanoner, k ru d t og kugler - og m ange andre forhold ved

Læsøs Forsvarsvæsen 1807-1814 (H enrik Gjøde Nielsen) ... 329 H enrik H. Ø stergaard: At tjene og forme den nye tid. F inansm inisteriet

1848-1998 (Karl Peder Pedersen) ... 151

Flagning med fremmedflag i Sønderjylland i mellemkrigstiden set under en

administrationshistorisk synsvinkel

Peter Fransen

Fortid og Nutid december 1999, s. 259-280

I mellemkrigsårene blev flagning med tyske flag og bannere et påtrængen­

de problem for de danske myndigheder i det hjemvendte Sønderjylland. I artiklen dokumenteres det, hvorledes spørgsmålet om flag og faner i sam­

menhæng med det tyske mindretals voksende politiske selvtillid gav de danske myndigheder problemer. Vanskelighederne blev ikke mindre af, at de danske myndigheder var uenige om, hvilken strategi, der skulle følges over for mindretallets stadig mere udfordrende brug af det tyske flag og foreningsfaner med symbolsammenfald med tyske højhedstegn.

Peter Fransen, f. 1962, ph.d., arkivar ved Landsarkivet for Fyn. Har i 1998 udarbejdet afhandlingen Politiet i Sønderjylland. De politimæssige foran­

staltninger i Sønderjylland fra tiden omkring Genforeningen set i lyset a f udviklingen inden for det danske ordens- og kriminalpoliti frem til en­

hedspolitiordningen i 1938.

I forbindelse med frem væ ksten a f n a ­ tionalstaten - og den kollektive be­

vidsthed om begreber som nation og folk, blev flaget uden sidestykke det stæ rkeste nationale symbol. F ra mid­

ten a f 1800-tallet om gærdet a f en n æ r­

m est m ytisk tilbedelse og under alle om stændigheder med en symbolkraft, der var så stæ rk, a t alle er k lar over, hvorledes det a t vise flaget skulle tol­

kes - nemlig som udtryk for nationalt tilhørsforhold. Derfor blev det a t vise flaget naturligvis anvendt både af dansk- og tysksindede i forbindelse med afstem ningerne i 1. og 2. zone i 1920. Billederne af gaderne i de sles­

vigske byer i rødt, hvidt, sort og blåt (dvs. Dannebrog, kejsertidens tyske rigsflag og den slesvig-holstenske fane) h a r alle, der blot perifert h a r be­

skæftiget sig med Sønderjyllands h i­

storie, set i hobevis. Mest dram atisk blev det i 2. zone, hvor Den in tern atio ­ nale kommission, der stod for styret i afstem ningsom rådet, ville forbyde

flagkrigen i de sidste dage før afstem ­ ningen i 2. zone 14. m arts 1920. Tyske protester førte dog til, at flagforbudet blev indskræ nket til offentlige bygnin­

ger og andre huses stueetager. Vel­

kendt er ligeledes brugen a f flaget på afstem ningsplakaterne i 1920. Efter Sønderjyllands genforening med D an­

m ark rejste der sig en skov af flag­

stæ nger i landsdelen. Hvis der ikke blev rejst en flagstang på en gård, så var der nok tale om en tysksindet, og det blev husket. Alt dette skulle være kendt stof, men det skal nævnes her for a t understrege, a t spørgsm ålet om­

kring flaget - isæ r i Sønderjylland - havde stor følelsesmæssig betydning for befolkningen.

Jeg vil i artiklen væ sentligst kon­

centrere mig om den sidste del a f mel­

lem krigstiden - ikke fordi der ikke var konflikter omkring flagning i forbin­

delse med afstem ningen i 1. og 2. zone i 1920, m en fordi problem atikken fra slutningen af 1920 "erne er m indre

kendt og lægger op til a t anvende en adm inistrationshistorisk synsvinkel.

Spørgsm ålet om og problem er vedrø­

rende flagning med fremmed natio n a­

litetsflag og foreningsbannere med symbolsammenfald med, hvad der kunne udlægges som tysk højheds­

tegn, blev i Sønderjylland særdeles spræ ngfarligt i 1930'erne. V ægten vil blive lagt på det adm inistrationshisto­

riske aspekt fo rstået som hvilke m yn­

digheder, der v ar involveret, og hvorle­

des de forsøgte a t hån d tere problemet.

Spørgsm ålet om flagning med frem- medflag belyser nogle af de vanskelig­

heder, som det tyske m indretals øgede selvtillid og aktivitetsniveau afsted­

kom for de danske m yndigheder igen­

nem 1930'erne, m en jeg vil også doku­

m entere, a t problem stillingen havde rødder længere tilbage i tiden. Kon­

krete historiske eksem pler på flagning vil også blive inddraget - m en m ålet med artiklen er p rim æ rt a t få placeret flagspørgsm ålet i den re tte sønder­

jyske adm inistrationshistoriske kon­

tekst, hvor krum tappen fra 1934 v ar politiadj u d a n ten .

Flagspørgsmålet i Tønder politikreds i 1927

Kort tid efter Genforeningen indskæ r­

pede departem entschefen i ju stitsm i­

nisteriet over for de sønderjyske politi­

m estre, a t der ikke m åtte skrides ind mod flagning med tysk rigsflag i de indlemmede distrikter, uden a t der for­

ud var konfereret med og opnået enig­

hed med am tm anden.1 R etningslinier­

ne v ar afstukket for a t forsøge a t m indske eventuelle konflikter med det nye tyske m indretal i Sønderjylland.

De første år efter Genforeningen forløb uden de store episoder, og spørgsm ålet var om den m undtlige instruks, der var udstedt i lyset a f den um iddelbare Genforening, stadig var gældende.

I åre t 1927 dukkede flagspørgsm ålet for alvor op igen og skabte i de kom­

mende år adskillige adm inistrative forviklinger. Det nationale klim a i Søn­

derjylland blev fra m idten a f 1920 "erne tilspidset. Landbrugskrisen kradsede, og herm ed fulgte øget tilslutning til det tyske m indretal, - m indretallet gik så­

ledes kraftigt frem ved folketingsval­

get i 1926, og sam m e år v ar K reditan­

stalt Vogelgesang blevet oprettet, som bl.a. ved hjælp a f tysk kapital støttede hjem m etyskerne i jordkam pen i Nord­

slesvig og med lån bejlede til de natio­

n a lt blakkede. H ertil kom den nord­

slesvigske selvstyrebevægelse under ledelse a f Cornelius Petersen og senere sam lingsbevægelsen under ledelse af H.C. Lei. Disse bevægelsers fiasko var i m idten og slutningen a f 1920" erne ikke givet på forhånd.

Politim esteren i Tønder, Aage Sei­

denfaden - den senere form and for po­

litim esterforeningen og endnu senere politidirektør i København, henvendte sig i 1927 flere gange til ju stitsm in i­

steriet, da h an havde m odtaget klager fra dansksindede i Tinglev og i Tønder over hjem m etyskernes brug a f det ty ­ ske flag og den slesvig-holstenske fa­

ne. De danske Forsvarsbrødre i Ting­

lev havde f.eks. på vegne a f de danske beboere i Tinglev anm odet om, at poli­

tiet ville gribe ind over for brugen af det tyske flag. Den konkrete anledning var, a t der i Tinglev skulle indvies en privat tysk realskole, og til denne begi­

venhed ventedes stort rykind sydfra bl.a. skoleautoriteter fra Flensborg, Slesvig og Berlin. I den forbindelse var der blevet rejst en stor flagstang uden for den ny skolebygning, og planen var utvivlsomt, a t der skulle flages med det såkaldte slesvig-holstenske eller det tyske flag. En sådan m anifestation ville ifølge Forsvarsbrødrene skabe forbitrelse blandt den dansksindede befolkning, så der blev tru e t med sk ri­

verier og protester i den danske presse i Sønderjylland. Det skal tilføjes, at

Figur 1. Storegade i Åbenrå på afstemningsdagen den 10. februar 1920. Som overalt i afstemningsom­

rådet blev de nationale standpunkter markeret med flag. Dannebrog, det sort-hvid-røde kejserflag og Weimarrepublikkens sort-rød-gule samt den slesvig-holstenske fanes blå-hvid-røde farver (Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, Åbenrå).

festen og den tyske flaghejsning ikke gav anledning til nogen uorden, og po­

litiet foretog sig ikke noget i anledning a f flagningen. Dog skabte begivenhe­

den, som Seidenfaden udtrykte det, en del m isstem ning b lan d t Tinglevs dan­

ske flertal.

Seidenfaden satte forstandigt sagen ind i en større sam m enhæ ng ved sin henvendelse til ju stitsm in isteriet. H an anførte, a t det ikke v a r første gang, a t flagspørgsm ålet v a r rejst i h an s em­

bedstid i Tønder (siden 1922). For Tøn­

ders vedkommende havde der ingen vanskeligheder væ ret, idet h an på henvendelser konsekvent havde fulgt den linie, a t h an ikke ville finde sig i anvendelsen af tysk flag ved processio­

n er o.l., og h an v a r ikke vidende om, a t nogen beboer eller institution i byen havde hejst det tyske flag fra hus eller

plads. P å landet havde h an accepteret, a t der fra enkeltliggende gårde v ar fla­

get med tyske flag (ved fam iliefester og begravelser), m en det forekom sjæl­

dent. I Tinglev v ar der foruden episo­

den, der v ar ved a t tilspidse sig om­

kring skoleindvielsen, endnu et pro­

blem med den tyske højskole, som om søndagen og ved enkelte andre lejlig­

heder flagede med det slesvig-holsten­

ske flag. Seidenfaden havde på trods a f henvendelser fra danske tinglevboeres side ikke m ent a t have hjemmel til a t skride ind imod flagning med dette flag. Der v ar jo i dette tilfælde ikke tale om noget egentligt n atio n alitets­

flag.

Det, der i 1927 for alvor bekymrede Seidenfaden, v ar den tyske agitation, der v ar begyndt a t blive stadig mere pågående med m uligheden for natio-

nal uro til følge. Seidenfaden var a f den formening, a t flagspørgsm ålet var ved a t blive brændende, og det ville være m eget ønskeligt, om der sn arest kunne gennemføres samme flagord­

ning som i det øvrige land. Seidenfa­

dens profeti skulle med nogle års for­

sinkelse komme til a t holde stik, men derimod skulle det knibe voldsomt med a t få den samme flagordning i Sønderjylland som i resten af landet.

Faktisk var de eksisterende regler ganske klare. I ju stitsm in isteriets be­

kendtgørelse af 10. april 1915 blev det fastslået, at der som regel ikke m åtte flages med fremmed nationalitetsflag.

Det blev præ ciseret, a t det med at hej­

se flaget og flage med udenlandsk n a ­ tionalitetsflag v ar et anliggende for ju ­ stitsm inisteriet - og at politim yndig­

hederne er den myndighed, der på veg­

ne a f m inisteriet udøvede kontrollen.

Med Sønderjyllands Genforening med resten a f landet i 1920 blev spørgsm å­

let om a t flage med udenlandsk natio­

nalitetsflag et reelt problem. 1915-be- kendtgørelsen v ar aldrig udtrykkeligt blevet indført i de sønderjyske lands­

dele, og blev a f bl.a. Seidenfaden ikke anset for gældende re t syd for Kon- geåen.2

De om talte enkeltsager vedrørende flagning i Sønderjylland ligger n a tu r­

ligvis i justitsm in isteriets arkiv, men også i statspolitiets arkiv, fordi Valde­

m ar Mensen, der var chef for statspoli­

tiet - reelt krim inalpolitiet - også var chef for det sønderjyske ordenspoliti.3 I Sønderjylland blev ordenspolitiet statslig t fra 1920, mens det i resten af landet v ar kom m unalt frem til 1938.

Årsagen til, a t ordenspolitiet i Sønder­

jylland v ar statslig t fra Genforeningen, var bl.a., at m an ikke ønskede kom­

m unal indflydelse på korpset. Man frygtede, a t i de kommuner, hvor tysk­

heden stod stæ rkt, kunne det give an ­ ledning til a t an sæ tte betjente, der m åske ikke var 100 % loyale over for den danske stat.

Nuvel, M ensen fik nys om flagsagen og gav Seidenfaden en påtale om, at han skulle orienteres om denne type af sager, da det var ham , der skulle frem ­ lægge slige spørgsmål for m inisteriet.

Men hvilket m inisterium ? Ju stitsm i­

n isteriet konfererede med statsm in i­

steriet, og statsm in isteriet meddelte telefonisk Mensen, a t der i næ rm este frem tid ville blive nedsat en kom m issi­

on til a t overveje hele flagspørgsmålet.

For ikke a t præjudicere den kom m en­

de ordning havde statsm in isteriet ind­

til videre stillet sagerne fra Tønder i bero. Seidenfaden kunne således ikke um iddelbart hente hjælp til at løse spørgsm ålet om flagningen.

Den fortrolige sønderjyske flaginstruks af 1928

Statsm inisteriet nedsatte i juli 1928 en flaglovskommission, som to år sene­

re afgav betæ nkning.4 Der v ar tidligere gjort forsøg på a t få en m ere en sartet lov om flaget og flagføring. Allerede i 1854 havde m an følt behovet, men sa­

gen var blevet henlagt, da m an ikke kunne enes om, hvilket m inisterium sagen skulle henhøre under. I 1904 og 1907 havde der væ ret nedsat kommis­

sioner, men ingen af disse førte til no­

gen lovordning. Således skulle det også komme til at gå for kommissionen af

1927. På trods af a t flertallet anbefa­

lede en lovgivning, og statsm in ister Stauning både i 1930/31, 1931/32 og 1933/34 frem satte lovforslag med for­

ankring i kom m issionsbetænkningen, blev der ikke vedtaget nogen ny flag­

lovgivning. Om ju stitsm in isteriet hav­

de forudset dette udfald, kan ikke af­

gøres, men m inisteriet fandt det trods statsm ininisteriets arbejde påkræ vet at få præ ciseret, hvorledes spørgsm ålet skulle tackles i Sønderjylland.

Den 11. ju n i 1928 udsendte ju s tits ­ m inisteriet en fortrolig in stru k s an-

Figur 2. Denne nødpengeseddel fremstår umiddelbart som neutral ved at gengive både tyske og danske symboler. Tegneren har dog ikke været kendt med dansk flagtradition, for Dannebrog ses hejst på en flagstang, der er tofarvet. De stribede flagstænger i hvidt og sort var en tysk tradition. Falsk nødpen­

geseddel fra Varnæs (Museet på Sønderborg Slot).

gående flagning i de sønderjyske landsdele.5 I forhold til bekendtgørel­

sen a f 1915 var der tale om en lempel­

se af reglerne. Den fortrolige instruks til politim estrene i Sønderjylland var i relation hertil en lempelse af de alm in­

delige forbud mod brugen a f fremmed flag ved i en lang ræ kke tilfælde at påbyde politim estrene ikke a t skride ind. Fortolkningen lød på, a t der kun skulle skrides ind, hvis en udpræ get dem onstration skønnedes tilsigtet. I praksis blev instruksen fortolket for­

skelligt - m est lem peligt i Tønder amt, hvor hjem m etyskerne stod stæ rkt. Her blev der fulgt en mild kurs fra adm ini­

strationens side. Over for privatperso­

ners flagning med tysk flag blev der f.eks. udvist stor tolerance. Det blev understreget, a t politim estrene skulle forhandle med am tm anden, inden der blev skredet ind imod flagning med fremmed flag. Der skulle typisk skri­

des ind, n å r flagningen v ar re tte t imod staten, eller hvis flagningen var af kræ nkende k a ra k ter i forhold til den øvrige befolkning, i særdeleshed hvis flagningen med fremmed flag fandt sted på danske eller tyske festdage.

Ved processioner, hvor der ikke var tale om internationale møder eller stævner, var det heller ikke tillad t at føre eller bære udfoldede faner. I til­

fælde a f privates flagning på en en­

keltdag, ved højtidelige lejligheder, f.eks. indvielse af tyske bygninger til officielt brug (privatskoler, forsam ­ lingshuse o.lign.) på festpladser og ved sportsstævner, skulle der alm indelig­

vis ikke skrides ind.

In stru k sen var dog ikke mere klar end, a t resu ltatet blev, at de lokale po­

litim estre fulgte en u en sartet procedu­

re, der til dels v ar betinget af, hvilken politik am tm anden over det pågælden­

de område ønskede ført.

Dele a f in stru k sen kan siges at være blevet stram m et i 1931, hvor ju s tits ­ m inisteriet i en fortrolig in stru k s for Sønderjylland a f 18. november pointe­

rede, a t der skulle skrides ind imod udlændinge, der under dem onstratio­

ner m arkerede udenlandske korpora­

tioner eller organisationer, b ar frem ­ mede uniform er eller e n sartet påklæ d­

ning, der kunne sidestilles med u n i­

form, medførte udenlandske flag eller bannere eller medførte m usikkorps, der spillede udenlandske m usikstyk­

ker, eller hvis der blev sunget uden­

landske sange. In stru k sen v ar nu ikke udelukkende re tte t imod udlændinge.

Det blev også fremført, a t hvis der var tale om a t tillade eller næ gte tilladelse til foranstaltninger, der havde natio­

nalpolitisk karakter, ville det også være på sin plads a t gribe ind.6 Kom- petancem æ ssigt blev der h enstillet til politim estrene, a t en konkret afgørelse angående foranstaltninger, der havde nationalpolitisk karakter, skulle træ f­

fes efter konsultation med am tm an­

den. A m tm ændene skulle sørge for en en sartet praksis i de forskellige amter.

Men praksis blev trods dette ikke ens fra am t til amt.

Nazismen skaber øgede spændinger

Problem et vedrørende flagning og frem visning a f tyske højhedstegn i Sønderjylland blev for alvor et pro­

blem efter nazisternes m agtovertagel­

se i Tyskland i 1933 - hvor hagekors­

flaget og det tyske sort, hvid, røde flag begge blev officielle tyske rigsflag. Me­

get kort fortalt så den generelle situ a ­ tion i Sønderjylland således ud: I m arts 1933 rettede Schleswig-Holstei­

ner Bund et voldsomt angreb imod græ nsedragningen, bl.a. ved møder på Knivsbjerg, og det blev startsk u d d et til »Påskeblæsten« i 1933. Det politi­

ske uvejr drev ind over Sønderjylland fra syd. Regeringen følte, a t situatio­

nen ved græ nsen var ved a t udvikle sig truende, ikke m indst fordi der ver­

serede rygter om sam ling a f bevæbne­

de grupper nord og syd for græ nsen, og den 8. april blev det besluttet at træ k ­ ke mere statspoliti til Sønderjylland.

R esultatet blev oprettelsen af 100- m andsholdet, et uniform eret statslig t krim inalpoliti. Korpset blev først etab ­ leret med base i Sønderjylland, men kunne sæ ttes ind over det ganske land ved lejligheder, hvor det stedlige or­

denspoliti ikke slog til. Begivenheder­

ne i Tyskland med nazisternes m agt­

overtagelse 30. ja n u a r 1933 gav anled­

ning til bekym ring i den danske rege­

ring, specielt efter a t H itler fuldstæ n­

dig havde sikret sig diktatorisk m agt efter pseudovalget i m arts. Omkring påske 1933 rejste der sig i Slesvig-Hol- sten og blandt de yderliggående grup­

per a f det tyske m indretal et politisk stormløb imod grænsen. De danske myndigheder frygtede i perioder direk­

te aktioner. O prettelsen a f 100-mands- holdet i Sønderjylland ses som en di­

rekte følge a f urolighederne i græ nse­

landet, og loven om forbud mod at bæ re uniform m.v. a f 12. april 1933 m å ligeledes ses som en udløber h e ra f sam t de senere urolove. »Påskeblæ­

sten« v ar ikke et organiseret oprør sty­

re t fra Berlin, og fra m idten af året drev den um iddelbare fare over.

Derimod voksede de danske myndig­

heders bekym ring over, a t den tyske nazistbevægelse befæstede sin stilling inden for de hjem m etyske kredse. Spe­

cielt i Tønder Amt blev situationen an ­ spæ ndt pga. hjem m etyskernes relative styrke i området. H ertil kom, a t politi­

m ester Aage Seidenfaden og am tm and O.D. Schack ikke v ar enige om hvilken linie, der skulle følges - og det gjaldt ikke blot i spørgsm ålet om flagning. J u ­ stitsm inisteriet v ar generelt mere til sinds a t følge am tm andens m ere efter­

givende politik end den linie, politime-

Figur 3. Foto fra Sønderborg sandsynligvis fra Hindenburgs bisættelse den 7. august 1934. Fra de danske myndigheder var der givet tilladelse til, at tyske institutioner i Sønderjylland kunne udtrykke sorg ved flagning på halv stang. Dette hus var ejet a f en privatmand, den tidligere re­

daktør for Sonderburger Zeitung, så der var her tale om en overtrædelse a f flagtilladelsen (Lokal­

historisk Arkiv for Dybbøl, Ulkebøl og Sønder­

borg).

steren ønskede. Følgende eksempel kan illustrere forholdene. Da D anm arks N ationale Socialistiske Arbejder P arti (DNSAP) i slutningen af august 1933 anm eldte et dem onstrationstog gen­

nem Tønder by til den 17. september, anbefalede Seidenfaden, a t dem onstra­

tionen skulle forbydes. H an henviste til, a t nationalsocialisterne i hv ert fald i Sønderjylland v ar et parti a f urostifte­

re. Anm elderen a f dem onstrationen, bagerm ester Kretzing i Bylderup-Bov, der for tiden optrådte som dansksindet natinalsocialist, havde også væ ret med til a t stifte N ationalsocialistische A rbeitsgenm einschaft Nordschleswig (NSAN) på et møde i april på Saksborg Kro i B urkal sogn. De hjem m etyske kredse havde en tradition for ikke at op­

træ de partipolitisk, men forholdene var ved at æ ndre sig. Seidenfaden slog der­

for fast, a t i »Grænseegnene, specielt i Tønder, maa jeg formene, at Optog a f Nationalsocialister, være sig danske el­

ler tyske, paa offentlig Gade ikke bør

taales«.1 Schack v ar a f en anden overbe­

visning, så sagen blev forelagt ju s tits ­ m inisteriet. Den 9. septem ber 1933 m eddelte ju stitsm in ister Zahle, at m i­

n isteriet v ar enig med am tet i, at der ikke forelå tilstræ kkelig grund til at for­

byde den om talte dem onstration.

Ved selve dem onstrationen i Tønder by deltog ca. 140 personer, som med­

bragte 10 faner med hagekors - dog ikke det »tyske« hagekors, m en fanen med det hvide hagekors i den røde fane, som var de danske nazisters fore­

ningsfane. Ikke desto m indre samlede dem onstrationen både dansk- og tysk­

sindede. U nder m archen gennem Ves­

tergade spillede m usikkorpset melodi­

en til H orst Wessel-sangen, og de tyske tilskuere, der stod på fortovet, istem te strak s »Die Fahne hoch, die Reihen fest geschlossen« og hilste med Heil Hitler.8 Byens tyske nazistgruppe optrådte som Tordenskjolds soldater, idet de skiftede fra gadehjørne til gadehjørne for at komme til a t gentage nazist-hil­

senen og deltage i sangen. Der var ad­

skillige a f de danske tilskuere, der fandt optoget så latterligt, a t de m åtte le, og det medførte dagens eneste vol­

delige episode. En tysk statsborger, der deltog i optoget, så sig gal på en tilsk u ­ er, som h an m ente lo af ham , hvilket gav ham anledning til at give tilskue­

ren et slag i ansigtet. Politiet greb strak s ind og anholdt m anden, som blev idømt en bøde og som subsistens­

løs udvist a f landet med tilhold i hen­

hold til fremmedloven. Politiet havde ved denne lejlighed en heldig hånd og på trods af, at optoget k la rt blev opfat­

te t som en provokation, kom det ikke til alvorlige udskejelser.

Med til den nazistiske ideologi, hvor den enkelte er in tet og fælles­

skabet alt, hører store suggestive masseopbud med propagandam arch, faner, pomp og pragt - vel bedst illu­

stre re t ved de årlige partidage i Nürnberg. Hjem m etyskerne i Sønder­

jylland ville gerne efterligne dette

masseopbud, m en generelt m å det si­

ges, a t de propagandam archer og flag- og fanedem onstrationer, de kunne frembyde, end ikke kunne siges at have en svag afglans a f det 3. riges propagandaopbud. Set fra en dansk synsvinkel var det tyske m indretals talm æ ssige styrke ikke foruroligende.

Dets k raft bestod i den faste organi­

sation og den store støtte sydfra. Bag det tyske m indretal stod Slesvig-Hol- sten, og bag Slesvig-Holsten stod Det tyske Rige. E t mønster, der kunne føl­

ges både før og efter 1933. Hvis ikke det havde væ ret pga. den nationalso­

cialistiske sejrsgang i Tyskland og det faktum , a t det tyske m indretal i D an­

m ark sluttede så m assivt op om nazism en, ville hjem m etyskernes pro­

pagandam archer kun have påkaldt sig de danske m yndigheders hovedry­

sten.

Politiadjudantstillingen

Det tyske m indretals nazificering fik i 1934 den danske regering til a t oprette en særlig politistilling i Sønderjylland.

De særdeles spegede forhold omkring genoprettelsen a f politiadjudantstil- lingen skal jeg ikke komme næ rm ere ind på her,9 og hvad angik flagning med fremmedflag, v ar spørgsm ålet, om det overhovedet faldt ind under politi­

adjudantens ressort. Udviklingen kan følges i de nedenstående tre uddrag fra henholdsvis politiadjudantens a n ­ sættelsesbrev og de efterfølgende in ­ stru k ser for stillingen.

Med beskikkelsen af Fritz Jacobsen fulgte den 20. april 1934, hvad der kunne opfattes som en foreløbig in ­ struks for arbejdet. Heri hedder det bl.a.: »Som Politiadjudant i de sønder­

jyske Landsdele er De direkte under­

lagt Justitsm inisteriet som Raadgiver i Sager angaaende grænse-polititiske Spørgsmaal. Det vil navnlig paahvile Dem gennem Politimestrene og i S a m ­

arbejde med Statsadvokaten, A m t- mændene og Centraladministrationen at samle alle Oplysninger om de særli­

ge sønderjydske Forhold og skabe en hurtigt virkende Oplysningscentral for Landsdelen under Anvendelse a f Per­

son- og Sagskartoteker Til Fremme heraf kan De, i det Omfang De skønner det nødvendigt, sætte en udvidet Efter­

retningstjeneste i System i de enkelte Politikredse i Samarbejde med den stedlige Politimester.

De vil derhos, saafremt der i Tilfælde a f uroligheder, Demonstrationer o.lign.

bliver Spørgsmaal om Anvendelse a f større Politistyrker, have Dispositions­

ret over det i Sønderjylland stationere­

de Politi, ligesom De bør være tilstede ved Uroligheder a f denne A rt og even­

tuel lede Politiets Bevægelser i Marken.

A f de a f Dem til Justitsm inisteriet a f­

givne Indberetninger og Indstillinger vil De sam tidig have at sende Genpart til Chefen for Statspolitiet«.

I politiadjudanturens in stru k s a f 12.

ja n u a r 1935 v ar ordlyden: »For at op- naa ensartede Afgørelser i Sager a f grænsepolitisk Art, saasom Flagning, Processioner eller Optræden a f uden­

landske Talere her i Landet, har J u ­ stitsm inisteriet paalagt Politimestrene i de sønderjydske Landsdele at indsen­

de Indstillinger i saadanne Sager til Politiadjudanten, der derefter forelæg­

ger Sagerne for Amtet. K un i Tilfælde af, at Sagen er a f særdeles hastende Karakter, kan Politimesteren indsende Sagen direkte til Am tm anden, men den skal da, saafremt m undtlig Forhand­

ling med Politiadjudanten har fundet sted, indeholde Oplysninger om dennes Standpunkt, en Genpart a f In d stillin ­ gen skal derhos tilstilles Politiad­

judanten. Saafrem t A m tet ikke kan til­

træde Politiadjudantens Indstilling, bør Sagen forelægges Justitsm inisteri­

et til Afgørelse«.

I den ændrede in stru k s a f 11. decem­

ber 1935 v ar der sket æ ndringer i kom­

petencespørgsm ålet. De sønderjyske

Figur 4. Et stemningsmættet billede a f Kresten Refslund Thomsen sammen med sin kone Ingeborg og sandsynligvis en a f familiens døtre, muligvis på terrassen i amtmandsboligen Brøndlund slot engang i 1920'erne. Refslund Thomsen blev i 1920 landråd over Åbenrå Amt, 1920-1954 amtmand og 1935-1944 tillige politiadjudant. I mellemkrigstiden blev Refslund Thomsen den mest centrale politisk / admini­

strative skikkelse i Sønderjylland (Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, Åbenrå).

politim estre skulle nu »indsende In d ­ stillinger i saadanne Sager til Politiad­

judanten, der derefter træffer Afgørel­

sen i Sagerne eventuelt efter forhand­

ling med vedkommende am tm and. I Tvivlstilfælde forelægges Sagen for J u ­ stitsministeriet«. 10

Ud over de forhold, der blev næ vnt i ansæ ttelsesbrevet, hvilke retningslini­

er havde politiadjudanten ellers at holde sig til? Her m å specielt henvises til ju stitsm in isteriets tidligere om talte fortrolige in stru k s af 11. ju n i 1928 a n ­ gående flagning i de sønderjyske landsdele og in struksen af 18. novem­

ber 1931 angående foranstaltninger til a t forebygge dem onstrationer a f ud ­ lændinge på dansk statsom råde og til a t sikre opretholdelse a f den lovlige or­

den ved grænsen.

Disse to tjenestebefalinger viser sam m en med retningslinierne for poli­

tiadjudanten den kontinuerlige udvik­

ling fra, a t myndighederne fokuserede på problemerne i Sønderjylland som et n ationalt m indretalsproblem til, at der skete en forskydning i retning af, at det centrale v ar tiltag, der afspejler den frygt, som radikaliseringen/nazifice- ringen a f det tyske m indretal forår­

sagede.

Kresten Refslund Thomsen - amtmand og politiadjudant

Fritz Jacobsen kom kun til a t virke i stillingen som politiadjudant i godt 1 år. Den 4. august 1935 døde h an af

hjertelam m else i en alder a f 43 år. Stil­

lingen som politiadjudant blev den 19.

november 1935 overtaget a f am tm an­

den over Å benrå og Sønderborg Amter, K resten Refslund Thomsen, uden a t h an i øvrigt havde søgt stillingen. Alle­

rede i 1933 havde dommeren i Åbenrå, Chr. Andersen, peget på Refslund Thomsen som en mulig lokal »overle­

der« a f politiet og frem hæ vet følgende fortrin: Refslund Thomsen v ar sønder­

jyde, havde et indgående kendskab til græ nselandets mange aspekter og sine landsm ænds m entalitet, h an var for­

sigtig og tilbageholdende, vovede nø­

digt pelsen, men v ar ikke bange for at tage sit ansvar, n å r det skulle væ re.111 1935 fandt den nyudnæ vnte ju stitsm i­

n ister K.K. Steincke, at tiden var inde til a t forlade den mere udfarende stil, som Fritz Jacobsen havde væ ret eks­

ponent for. I stedet blev det prioriteret at udnævne en mere tilbagetrukken og reflekterende em bedsm and, der um id­

delbart havde bedre forudsæ tninger for a t handle fra kulissen. Steincke gik med andre ord i gang med a t p ræ p are­

re Refslund Thomsen. Set på baggrund af, a t Refslund Thomsen selv i 1933 havde afvist tan k en om, a t en am t­

m and kunne beklæde stillingen som politiadjudant, virker det ganske sandsynligt, a t udnæ vnelsen først ske­

te efter et m assivt pres fra regeringens nye justitsm inister, statsm in ister Th.

Stauning, sam t svigerfaderen H.P.

H anssen.12

Politiadjudant Fritz Jacobsens plud­

selige død i august 1935 faldt sam m en med, a t hjem m etyskerne havde m a r­

k eret sig med fornyet selvtillid og sty r­

ke. Det kunne frygtes, a t der ville ske en sam ling af de hjem m etyske nazi­

ster under dyrlæge Jens Møller. Natio- nalsocialistische D eutcher A rbeiter­

partei Nordschleswig (NSDAPN) var blevet dannet juli 1935, og i selve den nazistiske bevægelse var der sket en yderligere radikalisering. Situationen m åtte betegnes som kritisk.

Også spørgsm ålet om flagning med fremmedflag (med det tyske rigsflag, Slesvig-holstens flag, hagekorset og foreningsbannere med symbolsam­

menfald) voldte svære problemer. De lokale politim estre fulgte en u en sartet procedure, der til dels v ar betinget af, hvilken »linie« am tm anden over det pågældende område ønskede lagt. E t forhold som kunne give den førte poli­

tik over for m indretallet i Sønderjyl­

land et skæ r a f vilkårlighed, som in ­ gen af p artern e kunne være tjen t med.

Med oprettelsen a f politiadjudantstil- lingen i 1934 og denne stillings gradvi­

se »indhug« i am tm andens kom peten­

ce i grænsepolitiske problem stillinger blev spørgsm ålet om flagning ikke kun et spørgsm ål om de danske m yndighe­

ders forsøg på a t dæmme op for de s ta ­ dig mere nazificerede hjem m etyskere, men også en slagm ark for forskellige adm inistrative instansers interesser.

Problem stillingen involverede således de lokale politim estre, politiadjudan­

ten, de sønderjyske am tm æ nd, ju s tits ­ m inisteriet og statsm inisteriet. Spæ n­

dingen mellem politiadjudantstillin- gen og am tm andsfunktionen er nok det m est centrale, men for a t forstå hvorfor det faktisk ikke lykkedes Refs­

lund Thomsen a t få indført en ny flag­

instruks, er det nødvendigt også at inddrage centraladm inistrationens ov­

ervejelser. F ra ju stitsm in isteriet og frem for alt fra statsm in isteriet var holdningen fra m idten af 1930 "erne generelt afvisende over for en stram ­ ning a f flaglovgivningen. Det skal ses i lyset a f den førte sm åstatspolitik, hvor det gjaldt om ikke a t komme til at stø­

de mere m agtfulde naboer. H ertil kom, at der skulle tages hensyn til det d an­

ske m indretal syd for græ nsen. Rege­

ringen frygtede, a t en stram ning over for det tyske m indretal kunne føre til repressalier over for det danske m ind­

retal.

Eksempler på hvorledes flagkampen blev ført

Hvorledes og hvornår blev flagkam pen faktisk ført af det tyske m indretal?

O ptræ k til konfrontation v ar der ved Knivsbjergfesterne, H indenburgs be­

gravelse, Heldengedenktag, Volkstrau­

ertag, de tyske nazisters partidage og særbegivenheder som 30. ja n u a r til æ re for Die Machtergreifung for a t nævne de vigtigste.

Uden sam m enligning var den stør­

ste hjem m etyske begivenhed den (næs­

ten) årlige sam m enkom st ved Knivs­

bjergfesten. I 1933 havde stæ vnet væ ­ re t en nazistisk propagandaopvisning med k lar brod imod den danske stat.

Festen i 1934, der skulle afholdes søn­

dag den 24. juni, var nr. 40 i ræ kken og v ar lagt am bitiøst an med pomp og pragt. Indholdet a f arrangem enter­

ne var sædvanligvis sportskam pe og idrætsøvelser, gudstjeneste, fællessang og opildnende taler.

Da ansøgningen om at afholde mø­

det i 1934 indløb, afkrævede Fritz J a ­ cobsen festkom itéen et tilsagn om, a t den ville modvirke enhver imod den danske s ta t re tte t dem onstrativ op­

træ den fra udlændinges side, hindre udlændinge i at optræde som politiske talere sam t sørge for, a t flagning med udenlandsk flag blev indskræ nket til enkelte flag på selve festpladsen. E t ønske fra nazisterne om a t lade en gruppe gå i slu tte t optog med m usik og faner gennem Åbenrås gader blev ikke imødekommet. Der kunne forventes et tusindtalligt fremmøde, så Fritz J a ­ cobsen udarbejdede en detaljeret for­

trolig in stru k s for politiets virke. Det gjaldt om a t kunne foregribe eventuel­

le overtræ delser a f den indgåede afta­

le. Nok så væ sentligt v ar politiad­

ju d an ten s konkrete anvisninger af, at der skulle skrides ind imod afsyngning a f Deutschland, Deutschland über a l­

les, Schleswig-Holstein M eerum ­ schlungen og den tyske H orst Wessel­

sang. H an var dog fuldt ud k la r over, a t specielt politiet i Sønderjylland ikke opnåede de bedste re su ltater ved blindt a t følge en instruks. Der skulle indføling til, for a t alt skulle forløbe så gnidningsfrit som muligt, hvilket var årsagen til, a t sam tlige tjenestegøren­

de betjente v ar lokale. Ud på de sm å ti­

m er kunne h an med baggrund i sine betjentes rapporter og sin egen delta­

gelse tilfreds indberette til ju stitsm in i­

steriet, a t arrangem entet havde haft ca. 7.000 deltagere, hvoraf halvdelen v ar børn og unge. Andelen, der kom til­

rejsende fra Tyskland, havde væ ret væ sentlig større end tidligere og blev anslået til ca. 50%. P å festpladsen sås blot 3 tyske flag, og den 40. i ræ kken af Knivsbjergfester forløb roligt uden de­

m onstrationer. Der v ar ingen episoder, hvor politiet havde væ ret nødt til at skride ind. Jacobsens måde a t h ån d te­

re Knivsbjergfesten i 1934 på kom til a t fungere som model gennem resten a f 1930"erne. Selvom Knivsbjergfe­

sterne frem mod 1940 blev stadig mere udfordrende, og det lejlighedsvis kom til sm å b ataljer - isæ r med ulovlig flagning og processioner ledsaget af hagekorsfaner - lå det helt k la rt for m indretallet, a t der var græ nser for, hvad politiet ville tillade ved disse fe­

ster. Fritz Jacobsen v ar en handlekraf­

tig herre - der selv uden a t have nogen egentlig hjemmel hertil - prøvede at inddæm m e det tyske m indretals mere radikale bestræ belser.13

En m indre heldig hånd havde ju s tits ­ m inisteriet i spørgsm ålet om flagning i forbindelse med rigspræ sident H inden­

burgs begravelse. Da H indenburg døde den 2. august 1934, rettede Johannes Schmidt, Vodder, lederen af det tyske m indretal - eller i hvert fald m indretal­

lets folketingsm and - en henvendelse til ju stitsm in ister Zahle angående tysk flagning i Nordslesvig ved H inden­

burgs jordefærd. Ø nsket gik på, a t der fra bygninger, som på en eller anden måde v ar samlings- eller arbejdssteder

for det tyske folkelige arbejde som f.eks.

tyske skoler, forsam lingshuse, aviskon­

torer o.lign., m åtte flages på halv stang med tyske farver. Zahle gav sit sam tyk­

ke, m en herm ed var problem et ikke løst. Pastor Schmidt blev af de m ere r a ­ biate hjem m etyskere voldsomt k ritise­

ret for ikke a t have sikret sig m indre­

tallets generelle re t til privat flagning på bisættelsesdagen. H.B. Jepsen u d ­ sendte på vegne a f NS AN en pro forma bekendtgørelse, hvori h an kundgjorde,

at »Vi ønsker ikke at se den tyske Sørge­

stund benyttet til at vække Anstød ved ulovlig Flagning. Vi beder derfor om at se bort fra privat Flagning«. Hvor

»dybtfølt« denne fordring var, frem går af, a t H.B. Jepsen selv hejste det tyske flag ved sin private bopæl i Tinglev.

De danske myndigheder blev kraftigt angrebet i H.P. H anssens avis H ejm d a f hvor beslutningen i visse danske kredse havde frem kaldt harm e og sorg. J u s tits ­ m inisteriet havde nok ikke forestillet

Figur 5. Ved Knivsbjergfes­

ten den 23. juni 1935 var den centrale plads prydet med den slesvig-holstenske fane og det tyske hagekors­

flag. Med radikaliserin­

gen / nazificeringen a f det ty­

ske mindretal blev Knivs­

bjergfesterne også en del a f den nationalsocialistiske propagandavirksomhed. Po­

litiadjudanten holdt her skarpt øje med begivenhe­

derne, og det viste foto er op­

taget afen a f de civilklædte betjente. Knivsbjergfesterne holdtes første gang i 1894, og granittårnet blev indviet i 1901 med en 7 meter høj Bismarck-statue placeret i den store niche. 1 1919 blev statuen flyttet til Aschberg ved Eckernförde i Sydsles­

vig. Knivsbjergmonumentet blev i august 1945 sprængt i luften a f ukendte gernings- mænd (Politiadjudanten 1935/1354, Landsarkivet for Sønderjylland).

sig de forviklinger, som deres ikke særlig klare tilladelse afstedkom. Såle­

des flagede f.eks. tyske frim enighed­

spræ ster og formænd for tyske forenin­

ger fra deres bolig - var det i overens­

stem m else med tilladelsen? H elt ab­

surd blev situationen omkring den dan­

ske kommuneskole i Rens i grænsesog­

n et Burkal. Den danske kommuneskole havde en tysk afdeling, og lederen af denne havde hejst det tyske flag fra den danske institutions flagstang. Flaget blev på skolekommissionens formands foranledning fjernet, men røret afsted­

kom protester fra det tyske m indretal.

Sognerådet og skolekommissionen for­

søgte sig herefter med en salomisk løsning, der gik ud på, a t hvis ju stitsm i­

nisteriet i frem tiden ville give en lig­

nende tilladelse til flagning, kunne der rejses en flagstang uden for den tyske afdeling af den danske skole, og h erfra ville der kunne flages med tysk flag!

H erefter var det B urkal sogns danske samfund, der klagede. Det v ar faldet foreningen for brystet, at skoledirektio­

nen for Tønder Amt havde udsendt en erklæ ring om, a t sagen var ordnet til alle p arters tilfredshed. Holdningen i B urkal sogns danske forening var, at en offentlig dansk institution under alle om stændigheder kun skal flage med Dannebrog. Episoden viser, hvor grote­

sk flagspørgsm ålet kunne udvikle sig, og det m å siges a t være ju stitsm in isteri­

ets held, a t hele situationen v ar sæ rde­

les speciel, forstået således, a t der i de efterfølgende å r ikke opstod en lignen­

de lejlighed, hvor et tysk dødsfald k u n ­ ne give anledning til nye ønsker om ge­

nerel flagning.14 Ved andre enkeltståen­

de lejligheder som f.eks. den tyske af- stem m ingssejr i S aar flagede prom i­

nente skikkelser inden for m indretallet også. Det blev k la rt opfattet som en pro­

vokation - som et ønske om, a t Nord­

slesvig også skulle vende »Heim ins R ei­

ch«. I sådanne tilfælde frem kaldte flag­

ningen en strafferetssag.

E t tilbagevendende problem var,

hvorledes de danske m yndigheder skulle forholde sig til hjem m etyskernes ønske om a t m arkere den tyske Volks- trauertag, hvor det officielle Tyskland mindedes de faldne i 1. verdenskrig. I Sønderjylland ønskede det tyske m ind­

retal også a t nedlægge kranse og m ar­

kere dagen med flag og faner ved k ri­

gergrave på flere a f landsdelens kirke­

gårde. I slutningen a f 1920 "erne og be­

gyndelsen a f 1930 "erne gav det ikke an ­ ledning til de helt store konflikter, men efter 1933 blev situationen en anden.

Nu blev der f.eks. i H aderslev nedlagt kranse og flag med hagekors, som efter­

følgende fjernedes a f dansksindede el­

ler hjem m etyskere, der ikke sym pati­

serede med nazism en. Som m odtræk mod dette ønskede de nazistiske hjem ­ metyskere, at der skulle opstilles vag­

ter, hvilket de kirkelige myndigheder afviste. Biskop Valdemar Am m undsen havde ellers i 1934 indgået en aftale med Kampgenossen und Kriegerverein om, a t foreningen kunne anbringe sin ensfarvede gule fane og kranse med sort-hvid-røde bånd ved det tyske mo­

num ent på kirkegården. Am m undsen anførte, a t det v ar under de sort-hvid- røde farver, at de faldne havde kæm pet, og at der blandt de faldnes efterkom ­ mere f.eks. også v ar socialdemokrater, som ikke ønskede a t se deres sønner m indet med hagekors.15

De h er næ vnte episoder er kun en­

kelte eksem pler på en lang række, hvor flag og faner skabte spændinger, så alt i alt var der god grund til at få klare regler for flagning. E t ønske som også kraftig t blev fremført a f politiad­

judanten.

Ønsket om en ny flaginstruks for Sønderjylland

Efter udarbejdelsen af den nye in ­ stru k s for politiadjudanten i december 1935 ønskede Refslund Thomsen i

Figur 6.1 forbindelse med NSDAP-N's partidag i Ha­

derslev 1938 gav politiet til­

ladelse til march gennem byen med sammenfoldede fa­

ner. Billedet er taget kort før fanerne på trods a f politifor­

bud blev udrullet. Politiet fulgte, som det ses, begiven­

hederne tæt, men greb ikke direkte ind over for overskri­

delse. Episoden gav dog an­

ledning til, at der senere blev rejst sigtelse imod de ansvar­

lige ledere fra mindretallet.

Langs med nazisternes marchrute havde Haderslevs dansksindede i protest smyk­

ket deres private hjem med Dannebrog. Som det fremgår a f billedet, blev optoget også mødt med sympatitilkende­

givelser (Institut for Sønder­

jysk Lokalhistorie, Åbenrå).

sam arbejde med de sønderjyske politi­

m estre, a t der skulle udarbejdes et for­

slag til et egentligt regulativ. Dette skulle stadfæ stes a f m inisteriet som rettesnor for behandling af sager ved­

rørende flagning, dem onstrationer, op­

træ den a f udenlandske talere m.m.

Refslund Thomsen ønskede en revi­

sion a f de om talte in stru k ser fra 1928 og 1931.

Vurderingen i foråret 1936 var, a t den linie, der v ar ført i årene siden Genforeningen, v ar et re su ltat af vek­

slende strøm ninger inden for det tyske m indretal. De midler, som m indretallet havde til rådighed, blev skaffet både

Figur 7. NSDAP-N's march gennem Haderslev ved par­

tidagen 1938 førte skaren til Bürgervereins lokaler i Slotsgade. Ved mindesmær­

ket for de faldne i 1. ver­

denskrig præsenteredes fa­

ner. Bemærk det hejste Dan­

nebrog i baggården til ven­

stre i billedet - utvivlsomt hejst i protest imod NSDAP- N 's manifestation (Institut for Sønderjysk Lokalhisto­

rie, Åbenrå).

inden for egne rækker, men frem for alt via støtte, der var k analiseret fra k red­

se syd for grænsen. Investeringerne i m indretallets kulturelle arbejde havde dog i hele perioden væ ret tiltagende.

Det samm e gjaldt på det økonomiske område i jordkam pen og i arbejdet for skabelsen a f tyske økonomiske organi­

sationer. På det polititske felt v ar der derimod tale om en stæ rk skiftende indstilling. Efter en i hvert fald på overfladen afspænding i den Strese- m anske periode i 1920 "erne var natio­

nalitetskam pen a tte r blevet skæ rpet efter nazisternes m agtovertagelse. De tyske bestræ belser gik så vidt, a t de danske myndigheder m åtte få det ind­

tryk, a t de tyske nazister nord og syd for græ nsen troede ved en kraftig pro­

paganda a t kunne frem kalde forhold, som kunne retfærdiggøre kravet om en grænseflytning. Frygt for m ilitæ r op­

stand og uroligheder gjorde sig også gældende.

H jem m etyskernes politiske stilling blev i slutningen a f 1935 svækket. År­

sagen var isæ r den fornyede splid, der opstod i de hjem m etyske rækker, sam t a t regeringen i Berlin lagde stadig større afstand til kravet om en revi­

sion a f den dansk-tyske grænse. For H itler var m indretalsproblem atikken i Nordslesvig sekundæ r i forhold til de udenrigspolitiske mål, h an forfulgte.

Tvunget af disse forhold blev nationa­

litetskam pen fra de nu så godt som fuldt ud nazificerede hjem m etyske kredse i slutningen a f 1935 præ get af indadvendthed i m odsætning til den offensive fremtoning, der havde p ræ ­ get årene lige efter H itlers m agtover­

tagelse. Politiadjudantens m ål var at benytte en i det ydre roligere periode til at klargøre de danske myndighe­

ders synspunkter. Reelt v ar det, han bad om, a t få stadfæ stet den procedu­

re, h an og hans forgænger havde u d a r­

bejdet. Proceduren, der havde udviklet sig, var i korthed følgende:

N år der til politim esteren eller til

politiadjudanten indløb en anmeldelse om et optog, sam m enkom st med uden­

landsk deltagelse el.lign., blev anm el­

deren, eller den der stod som ansvarlig for arrangem entet, kaldt til en sam ta­

le med politim esteren. U nder sam ta­

len skulle det klarlægges, hvilken k a ­ ra k te r arrangem entet ville have, hvem der skulle deltage, om der ville blive spillet musik, sam t hvilke melodier der blev p åtæ n k t spillet, om der ville blive medført flag og bannere og i be­

kræ ftende fald hvilke. Tilladelse til a r­

rangem entet kunne tildeles under for­

udsæ tning af, at:

1) Der ikke deltog udlændinge i større tal.

2) De udlændinge, der deltog, ikke op­

trå d te i sæ rskilte grupper, m arkere­

de korporationer og organisationer.

3) Ingen udenlandske musikkorps.

4) Indenlandske m usikkorps ikke spil­

lede udenlandske national- og kam p­

melodier.

5) Flag eller bannere ikke blev med­

ført, hvis der v ar tale om udenland­

ske nationalflag eller påfaldende m inder om udenlandske flag eller højhedstegn. Tilladt var forenings­

flag og -bannere, som havde væ ret i vedkommende forenings eje fra før Genforeningen.

6) Ingen fællessang i gader inden for den bymæssige bebyggelse .

Lempelige regler blev p rak tiseret ved sportsstæ vner og ved ligtog.16 Refslund Thomsen v ar i og for sig til­

freds med den ovenfor refererede pro­

cedure. Sigtet med det nye initiativ v ar ikke en skærpelse af re tstilsta n ­ den, m en alene a t skabe klarhed og ac­

cept a f den praksis, der havde udviklet sig.

Hvad angik sagerne af grænsepoli­

tisk a rt så som processioner sam t udenlandske talere i landet, lykkedes det i vid udstræ kning Refslund Thom­

sen a t komme igennem med de ønske­

de præciseringer, hvorimod det ikke lykkedes a t skabe yderligere klarhed

vedr. brugen af fremmede flag, faner og bannere.

Allerede den 30. ju n i 1936 forelå der en ny instruks for foranstaltninger an ­ gående forebyggelse af dem onstratio­

ner a f udlændinge på dansk statsom ­ råde. H eri hedder det bl.a.: »I alle Tilfælde, hvor der herefter er Spørgs­

m ål om at tillade eller nægte Tilladelse til Foranstaltninger, der har en natio­

nalpolitisk Karakter, eller hvori der paatænkes Deltagelse a f Udlændinge, bør Politimestrene forelægge Sagen for Politiadjudanten, der derefter træffer Afgørelse i Sagen, eventuelt efter For­

handling med vedkommende A m t­

mand. Der bør saa vidt m uligt ikke uden Politiadjudantens Sam tykke skrides ind overfor Demonstrationer a f saadan art.

Med hensyn til Flagning henvises til Justitsm inisteriets fortrolige instruks a f 11. ju n i 1928.

Saasnart noget a f de i denne In ­ struks omhandlende Forhold maatte indtræde, skal Politiadjudanten straks sætte sig i Forbindelse med J u stitsm i­

nisteriet«.17

Bem ærkelsesvæ rdigt er spørgsm å­

let om, hvad der skulle stilles op ved­

rørende generelle dem onstrationer af nationalpolitisk karakter. Det vil reelt sige dem onstrationer foretaget af det tyske m indretal i Sønderjylland med eller uden udenlandsk deltagelse. H er gjaldt forsam lingsfriheden heller ikke som hovedregel, men hvert enkelt til­

fælde skulle forelægges politiadjudan­

ten til afgørelse. Mere præcise regler var ikke givet, men dem forventede Refslund Thomsen at kunne få på plads, n å r flaginstruksen skulle revi­

deres - et ønske h an ligeledes havde frem sat over for m inisteriet.

Vigtigt er det ligeledes a t påpege, at politiadjudantens kompetence i disse nationalpolitiske anliggender var su­

veræ n også set i forhold til am tm an­

den. Passagen i politiadjudantens in ­ struks, som omhandlede hans rolle

som ju stitsm in isteriets sæ rligt kyndi­

ge og ansvarlige i grænsepolitiske spørgsmål, blev stadfæ stet med denne instruks. 1928-instruksen angående flag v ar dog stadig gældende, men reelt ikke forenelig med politiadjudan­

tens virke. Misforholdet gav anledning til en fornyet konflikt mellem Refs­

lund Thomsen og grev Schack. I forbin­

delse med Refslund Thomsens forsøg på i 1936 at styrke politiadjudantstil- lingen og skabe større klarhed i for­

bindelse med ansvarsom rådet, kom Schacks utilfredshed/bekym ring end­

nu engang tydeligt frem. Meget sigen­

de titulerede h an Refslund Thomsen som kollega og ikke som politiadju­

d ant i et brev vedrørende politiadju­

dantens politimæssige rolle. Schack fastslog i brevet på en sprogligt noget snørklet måde, a t »det, jeg før opfattede som de sønderjyske A m tm æ nds Opgave paa dette Område, - en opgave, som det nu er tilfaldet Dem at varetage. - er det­

te: ud fra et nærmere Kendskab til For­

holdene her, men også ud fra de E rfa­

ringer, vi tidligere har gjort, da vi selv tilhørte det daværende danske M indre­

tal, politim æ ssigt at behandle det tyske M indretal saa imødekommende, som Forholdene til enhver Tid under H en­

syn til Statens Interesser og til Opret­

holdelse a fO ffen tlig R o og Orden, tilla ­ der det, og derved bidrage til at skabe et Tillidsforhold mellem M indretallet og den danske Stat«. Schacks skepsis er ikke til at tage fejl af. H ans betæ n­

keligheder skal ses ud fra hans grund­

opfattelse af, a t m indretallet ikke skulle betragtes som et fremmedlege­

me uden eksistensberettigelse. Det voksede og svandt efter egne love, og indgreb udefra kunne ikke hæm m e væ ksten kun fremme dets vækst. U nd­

tagelseslovgivning, politiregim ente og navnlig en sn art mild, sn art streng kurs er fejlgreb, der absolut burde undgås.18 Denne politik kunne m ulig­

vis føres med succes, inden den natio­

nalsocialistiske bevægelse blev føren-