Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.
Sønderjydske Aarbøger
3. Række.
1938
U dgivet
af
Historisk Samfund tor Sønderjylland
ved
II. Lausten-Thomsen Hans Lund Karl N. Bock
Aabenraa.
H e jm d a l’ s B o g try k k e r 1 9 3 8.
/
INDHOLD:
H a n s H e j s e l b j e r g P a u l s e n : O plysningstiden i
H ertugdøm m erne i T iden fra 1777—1817 ... Side 1— 50 A u g u s t F. S c h m i d t : Jørgen B. H oyer ... » 51— 63 G u d m u n d S c h ü t t e : S agnet om Uffe h in Spage » 64— 76 J ø r g e n S w a n e : B allum K irke og Sogn ... » 77—110 H a n s L u n d: Breve fra J. P. Jung g reen (II) ... » 111—151 S t e i n t h o r G u d m u n d s s o n : Jön T horoddsen .. » 152—172 P e t e r S k a u t r u p : S ø n d erjy llan d s S tednavne . . . . » 173—192 A u g u s t F. S c h m i d t: Topografen K nud A agaard .. » 193—207 F r o v i n J ø r g e n s e n : Om det p riv ate E fte rre tn in g s
væsen i 1848 ... » 208—243 G u d m u n d S c h ü t t e : Tyske F re m stillin g er af Søn
d erjy llan d s N atio n alitet efter 1896 ... » 244—305 H a n s L u n d : Breve fra J. P. Ju n g g reen (III) ... r 306—323 A n m e l d e l s e r :
V. P au ls og O. Scheel, »Geschichte Schlesw ig-H ol
steins« ved Frode G ribsvad ... » 324—326 F ran z v. Jessen, H aandbog i det slesvigske Spørgs-
m aals H istorie ved H. L austen-T hom sen ... » 327—330 P e te r Jeppesen, En sø n d erjy d sk D ialekts U dvikling
i de sidste G en eratio n er ved K arl N. Bock ___ » 331—337 K a r l N. B o c k og M. M i c h e l s e n : B eretning og
R egnskab ... » 338—342
Topografen Knud Aagaard.
Af August F. Schmidt B lan d t vore æ ldre lo k alh isto ri
ske S k rib en ter in d tag er K n u d A a g a a r d en a n set Plads, og da han s bedste A rbejder vedrø
re r Sønderjylland, vil det være rim eligt, a t også h an bliver gjort til G enstand for Om tale i en bio
g ra fisk S kildring i Sønderjydske A arbøger.
K n u d A a g a a r d v a r fra K o l d i n g , hvor han blev født den 22. M arts 1769 på S k i n d e l- b o r g L y k k e. Hans Foræ ldre v a r G artn er (tidligere K lejn
sm ed og B lytæ kker) S v e n d M a d s e n A a g a a r d (1715—
95) og H u stru D o r o t h e a L a u r i t s e n (ca. 1729—95).
Ved B ortsalget af R yttergodset, der h ø rte u n d e r K olding
h u s Amt, i 1765 og senere, købte Svend A agaard et Stykke Jord af det til K oldinghus hørende Landeri, beliggende N ord for K olding Slotssø. A realet hed Skindelborg Lykke, og den P a rt, A agaard blev E jer af, gav h a n N avnet S k i n d e l b o r g H a u g e . H erpå byggede h a n et Hus og anlagde en
Have. I den dertil liggende Toft opryddede h a n M ursten af en gam m el Bygning, der m uligvis h a r v æ ret et H us til L adeg år
den. Om dette O prydningsarbejde hørte K nud A agaard n a tu r ligvis ofte Tale i sin Barndom . I de udpræ gede h istoriske Om
givelser, hvori den lille Dreng voksede op, h a r h a n fået San
sen for F ortiden tidlig udviklet, og da b a n i 50-Års A lderen nedskrev sine E rin d rin g er om Skindelborg Lykke,1) kom han i
1) A ntiq v arisk e A n n aler III, 1820, 253—265. Sam m esteds frem kom m e r A agaard m ed flere ikke uefne B em æ rk n in g er om vore S ted n av nes sproglige F orståelse. — En B roder til A agaard, J. A a g a a r d, blev senere en k en d t Købm and i Kolding.
/J
194 A ugust F. Schm idt.
sine B etragtninger, der havde en for Tiden god sted sh isto risk Viden til F orudsæ tning, til det R esultat, a t der her Nord for Slotssøen i læ ngst forsvunden Tid havde ligget en »Borg«>
S k i n d e 1 b o r g, der skulde være en æ ldre Borg end Kolding- hus. Den nyere h istoriske F o rskning h a r dog ikke givet Aa*
g aard nogen Tilslutning. Der h a r ikke ligget nogen Borg N ord for Slotssøen ved K oldinghus.1)
K nud A agaard blev sa t i Kolding Latinskole, og i 1789 blev h a n i T yveårsalderen Student. Fem År senere, den 30. April 1794 blev h a n theologisk K an did at ved Københavns U niversitet.
Den 4. Septem ber sam m e År blev han A lum nus på E lers’ Kol
legium, og endnu inden h a n havde fået Præ steem bede, giftede h an sig. Han blev den 27. Ju li 1796 i K øbenhavn viet til K a r i n e S o p h i e S c h r ø d e r , f. Rossouw, der havde væ ret g ift en Gang før, nem lig m ed Revisor i G eneralpostam tet P e t e r S c h r ø d e r (1736—76). F ru A agaard v a r en Del ældre end sin Mand, idet h u n blev født i K øbenhavn 13. April 1754 som D at
ter af B agerm ester J o a c h i m H i n r i c h R o s s o u w (c. 1712,
—68) og M a r g a r e t h a B r a n d t (c. 1720—68).
To År efter sit G ifterm ål fik A agaard Embede, idet h a n den 27. April 1798 blev u d n æ v n t til residerende K apellan i T h i s t e d . H erfra forflyttedes h a n allerede den 29. Novem
ber 1799 til Sognepræ steem bedet for S k j o 1 d b o r g-K a 11 e- r u p P a s to ra t Syd for Thisted. H er forblev h a n i godt seks År.
I Skjoldborg døde F ru K arine A agaard den 14. Septem ber 1804 efter 3 Ugers Mavesygdom. Hendes Grav er ved den vestre Ende af Skjoldborg Kirkes Våbenhus. En sm uk Sandsten p å en m u re t Sokkel er re jst p å Graven, og på en i S andstenen in d sat Blyplade s tå r hendes Navn og Dødsdag.2) — Godt et Å rstid efter sin H u stru s Døid v ar P a sto r A agaard lykkelig g ift igen, denne Gang m ed en Sønderjyde. Den 12. Oktober 1805 blev h a n i Bøvling K irke viet til I n g e b o r g S c h a c k , født 10.
F e b ru a r 1772 på H a r r i s g å r d i B r e d e Sogn. H un var D at- J) P. E liassen: Kolding fra M iddelalder til N utid (1910), 9.
2) S. C. Sortfeldt: P ræ stern e i Skjoldborg (H istorisk Aarhog fo r T histed A m t 1934, 469—70).
Topografen Knud A agaard. 195 ter af G årdejer, senere Godsejer N i e l s N i e l s e n S c h a c k (1735—1810) og A n c k e C h r i s t i a n s ( B e y e r ) (1749—1801).
Allerede i 1802 kun d e P a sto r A agaard udsende en Bog på 250 Sider om Thy, b e title t »Physisk, oeconomisk og topogra- phisk B e s k r i v e l s e o v e r T h y e«. A rbejdet om fatter k un det egentlige Thy; V. H an H erred og Mors er ikke sk ild re t i den nyttige Bog, der giver et in te ressa n t B illede af Forholdene i Thy i sidste Halvdel af det 18. Å rhundrede. »Beskrivelse over Thye« indeholder en M ængde fortræ ffelige k u ltu rh isto risk e og agronom iske O plysninger og er G rundbogen i U dforskningen af denne forhen så ugæ stm ilde L andsdels H istorie og Folkeliv.1) I T ilslu tnin g til Thybeskrivelsen bør læses Knud A agaards A fhandling: »Et P a r Ord om F attig v æ sen et p a a Landet«, try k t i Iris og Hebe 1804, III, 73—92. Dette B idrag er skrevet i A nled
ning af Loven af 5. Ju li 1803 om F attig væ senet på Landet.
Den socialt interesserede Skjoldborg-Præ st frem d rag er E ksem pler på, hvorledes F attigdom m en p å L and et k unde aftage, hvis Folk udny tted e H u s f l i d e n m ere end tilforn. H an næ vn er som E m ner for H jem m eindustri Løbbinding, Træ skolavning, Solde af Fåre- og K alveskind, F a b rik a tio n af Piberør, S trå h a tte o. s. fr. I direkte T ilslu tn in g til V æ rket om T hyland om
ta le r han Thybo-Ostene, U ldarbejde og S trø m pestrikning og s lu tte r med a t u d tale H åbet om, a t de fattiges K år m å forbed
res, nu da R egeringen m ed sin Lovgivning hlar v ist sine gode H ensigter overfor de sm å i Sam fundet.
Selv om P a sto r A agaard s n a rt v a n d t et a n set Navn i Thy, er det ikke noget a t fortæ nke h am i, a t h a n ønskede a t blive forfly ttet til blidere og m ere c e n tra lt beliggende Egne. Det er m uligt, a t h an med sit topografiske Værk om Thy v a r bleven så bekendt, a t h a n af denne G rund kom i B etragtning, da A g e r s k o v P ræ stek a ld ( N ø r r e R a n g s t r u p Herred) Vest for Åbenrå i 1806 blev ledigt. H an fik i h v e rt F ald dette Em bede (kaldet 28. M arts 1806), som Kongen havde Kaldsr'et til, da det
A) B eskrivelsen over Thye fik en udførlig og anerk en d en d e An
m eldelse af Otto Lem vigh i K jøbenhavnske læ rde E fte rre tn in g er 1804.
Nr. 35—36. Lem vigh v a r Byfoged i T histed 1789—92.
/£»
196 A u g u st F. Schm idt.
lå i T ø r n i n g L e h n . Kongen kaldte herved en P ræ st til H er
tugdøm m et, der v a r fra Kolding, og som v ar u d g å e t fra Køben
h av ns U niversitet. Mange af de slesvigske P ræ s te r v a r ellers i h in Tid u d g ået fra U n iv ersitetet i Kiel.
E fter a t have fly ttet sin Fam ilie og sine fleste Ejendele til Vogns den 33 Mil lange Vej fra Skjoldborg i Thy gennem den jydske Halvø i Løbet af 5 Dage, tiltrå d te K nud A agaard sit nye Em bede (»nu endelig er vi ene og i Rolighed«) og begyndte den stille Leven sig ind med sine Sognebørn, der h e r ligesom i Thy skulde afføde betydningsfulde A rbejder om Bøndernes Liv og Tæ nkem åde.1) I Agerskov fik A agaard sin egentlige M and
dom sgerning, og her øvede h a n sin bedste S kribentvirksom hed, lia n s første store A rbejde hernede fra var B esvarelsen af en agronom isk Prisopgave: »Veiledning ved en G aards D rift i He
deegne«, try k t i L andhusho ldn in g sselskab ets S k rifter Ny Sam ling II (1811), 331—466; også u dkom m et som Bog (København 1811), anerkendende om talt i D ansk L itteratur-T idend e 1814, 54—61; 1816, 184—87, 193—204.
»Veiledning ved en G aards D rift'i Hedeegne« er et fo rtrin ligt a g ra rh isto risk Arbejde. Det er sk rev et ud fra Knud Aa- g aard s egne Iagttagelser, E rfarin g er og Forsøg som P ræ ste gårdsbesidder. En Mængde O plysninger af betydelig lan d b ru g s
histo risk Værdi er a t finde i det om fangsrige Arbejde, d er giver den bedste Frem stilling, vi h ar, om L and b ruget i Jyllands He
deegne ved Begyndelsen af det 19. A arhundrede. P a sto r A agaard, der som L andm an d v ar forud for sin Tid, h a r s ik k e rt g jo rt god Gavn med sin system atisk opbyggede Redegørelse for, hvorle
des en H edegård med m est Fordel k u n de drives. Selv om m an hele Tiden h ø rer F o rfatteren s belæ rende Tale (»det bør være saaledes« o. s. v.), er det n a tu rlig v is en Selvfølge, a t han bygger sin F rem stillin g på direk te L an d b rug siag ttagelser i Agerskov
egnen, (undertiden su p p leret m ed O plysninger fra Thy), hvorfor m an trøstig tø r tage A agaards Arbejde som et alm indeligt U d
try k for den bedste Del af H edeegnens L andbru g i Sønderjyl- J) K nud F ab riciu s i S øn d erjy llan d s H istorie IV, 35.
Topografen Knud Aagaard. 197 land ved 1810. Da det i høj Grad betød noget a t få den k arrig e Jords Ydeevne sa t op, spillede G ø d n i n g s p r o b l e m e t en ikke ubetydelig Rolle for H edebønderne. Derfor h a r A agaard da også indledet sit Arbejde m ed en Række om hyggelige Ka
p itle r om G ødningshjæ lpem idler i Hedeegne. Det er af ikke ringe lan d b ru g sh isto risk Interesse, h vad A agaard m eddeler om Lyng, Mos, Mergel, Ler, Aske og disse Tings Anvendelse som Gød
ning. Om Gødningens Form erelse h a r h a n også et lælrerigt Afsnit. B em æ rkelsesvæ rdigt er det, a t P a sto r A agaard gør så m eget ud af M e r g e l e n og denne Jo rd a rts A nvendelse ved G rundforbedring. Også i sin B eskrivelse af Thy (1802, S. 108) m eddeler A agaard O plysninger om M ergelens B rug i denne Landsdel, h e lt fra o. 1720—30. I Agerskov, hvor Mergel forefin
des hyppig, h a r »man n u læ rt a t giøre B rug af den. Med hv ert A ar tilta g e r Lysten og V irksom heden ved Mergel arbeidet« (S.
356—57), oplyset F o rfatteren , der sik k e rt m ed sit Arbejde i u d s tr a k t Grad h a r o p m u n tre t Folk i denne Egn til a t anvende Mergel, som m an i de fleste Dele af D anm ark først rig tig be
gyndte a t u d n y tte om kring ved 1850 (jfr. m in Bog: Nogle Ar- hejdsgilder i den gam le danske Landsby 1938, 40—41), Også om A g e r d y r k n i n g e n h a r A agaard en Ræ kke sagligt væ rdi
fulde K apitler (om R ugm arkens Inddeling, Sædskifte, S æ dar
ter), h v o refter K r e a t u r h o l d e t sam t F j e r k r æ og B i e r om tales. — E t så in te re ssa n t Em ne som M a r k f r e d og H e g n h a r også h a ft den indsigtsfulde P ræ sts O pm æ rksom hed (se Af
sn itte t I n d h e g n i n g), hv o refter H a v e r , T r æ p l a n t n i n g og H u s f l i d skildres.
A agaards Arbejde v a r en betydelig T ilvæ kst til h in Tids
»L andhusholdningslitteratur«, og det h a r stadig a g ra rh isto risk Værdi. Det læses som et n y ttig t Supplem ent til H. F. F e i 1- b e r g s F o lkelivsskildring: »Fra Heden« (1863), der om handler Folkelivet på H edesletten Vest for Flensborg. Medens Feilberg b ehan d ler døt norm ale Folkeliv i alle dets Faser, er A agaards F rem stillin g en S kild ring af, hvorledes et ideelt L andbrug skulde væ re i Hedeegnene. Da A agaard i Følge sit Em nes Af-
198 A ugust F. Schm idt.
græ n sn in g ikke sk riv er om den. im m aterielle K ultur, er der en ikke ringe Forskel på h an s og Feilbergs Arbejde fra 1863. Feil
berg er i det hele m æ rkelig lid t p å v irk e t af A agaard. Det kunde dog se ud, som Feilberg h a r h a ft A agaards S kildring af en T e g l o v n (»Veiledning«, S. 459) i T ankerne, da han i Dansk B ondeliv I (1889), S. 17 skrev om Teglovne i Sydvestjylland.
A agaard ejer ikke Feilbergs hjertelige Fortæ llem aade, m en h a n er derfor alligevel ingen ringe Skribent. H ans Stil er u nderholdende og flydende, og h a n har, som den gode r a tio n alistisk e P ræ s t h an var, uden Tvivl v irk et højnende paa Befolkningen i Agerskovegnen, der ingenlunde h a r h a ft Behov a t g aa tilbage i K ristenliv, fordi deres P ræ st ogsaa forstod at være dem en p ra k tisk Vejleder, en Mand, der i O verensstem m else med en tiltalen d e T idsaand arbejdede for det »til Bor
gerheld sigtende«. Betegnende for A agaards h um ane In d stillin g er, a t h a n hørte til de P ræ ster, der gik i Spidsen ved Gennem førelsen af F orordningen om V a c c i n a t i o n . H an vaccinerede selv sine M enighedsm edlem m er,1) hvis Ve og Vel laa h am saa s tæ rk t p a a Sinde, og hvis m enneskelige Dyder han forstod a t vurdere. Han u d ta le r sig i varm e og a n e r
kendende Ord om de Hedeboere, han havde sin V irksom hed ib la n d t (»Vejledning«, S. 465), og d e t k a n jo dog være, trods F orskellen i Livssyn, at de g rundtvigske Folkem øder, der fra 1852 holdtes i M a n d b j e r g S k o v i Agerskov Sogn, ikke er uden Forbindelse med den baade verdslige og kristelige Op
lysning, som K nud A agaard søgte a t indpode i Sindene i sin A gerskovtid 1806—1838. Jfr. Sprogf. A lm anak 1899, 13.
K nud A agaards m est bekendte Arbejde er Bogen: »Be
skrivelse over T ø r n i n g L e h n « (1815, 312 Sider), et af de første større egnshistoriske A rbejder fra Sønderjylland, vi be
sidder. Ligesom A agaard h a r h a ft Gavn af a t u d n y tte topo
grafisk e V æ rker som E. P o n t o p p i d a n s »Danske Atlas« VII (1781) og P e d e r R h o d e s »Haderslev Am ts Beskrivelse«
(1775), saaledes h a r ogsaa senere sønderjvdske Topografer og x) K nud F a b riciu s i S ø n d erjy llan d s H istorie IV, 135.
Topografen K nud A agaard. 199 L o k alh isto rikere som J. N. S c h m i d t (»Slesvigs L and og Folk« 1852), J. P. T r a p (»H ertugdøm m erne Slesvig-Holsten«
I—II 1864), C. C. L o r e n z e n (»Rejseskildringer« 1877), J.
F a u s b ø 1 (»Minder fra Agerskov« 1910), A. J. M a r c u s s e n (»Optegnelser fra R ødding By og Sogn« 1912), T h o r v a l d M ø l l e r (»Paa Strejftog i Amtet« 19131 m. fl. m ed U dbytte k u n n e t u d n y tte Knud A agaards indholdsrige og vel dispone
rede Bog. Heri gi vies stra k s til Indled n ing en alm indelig O versigt over de Begivenheder, der h a r v irk e t til a t løsne eller- k n y tte B aan det miellem K ongeriget D an m ark og H ertugdøm m et Slesvig. D erefter følger en Redegørelse foir de m angeartede Retsforhold i borgerlige Sagier i Sønderjylland, hvor slesvigsk og dansk Ju risd ictio n i A å rh u n d red ern es Løb er bevet lovlig m eget in d filtre t i hinanden, h v ilk et ogsaa gæ lder slesvigsk og d a n sk A uto ritet i kirk elig e Sager.1)
O gsaa den uhensigtsm æ ssige B landing af slesvigske D istrik te r m ellem h in an d en giver A agaard læ rerige O plysninger om.
D erefter k om m er vi til det A fsnit i Bogen, der er m est alm en k e n d t: »Det danske Sprogs Skjebne og Grændser« (S. 46—63, ogsaa try k t i det af C h r i s t i a n M o 1 b e c h redigerede T id ssk rift »Athene« IV, 1815, S. 435—49), hvori h a n sk ild rer sin Forbavselse over, a t Folk, der er dansktalende, udviser s to rt Snobberi overfor Tysk. »Det er la tte rlig t a t erfare, hvor
ledes Stym pere, som dog m aaske kunde skrive nogenledes for- sta a e lig t i deres d anske M odersm aal, uden N ødvendighed hellere vilde sam m enflikke et rav g a lt Brev, som de indbilde sig a t være tydsk, fordi det ikke er dansk, og a t forhutle tv end e Sprog p aa een Gang« (S. 61). Meget væ rdifulde er de O plysninger, A agaard frem kom m er med om det danske Sprogs Gîrænser og Sprogblandingen i Egnene, hvor Dansk, T ysk og F risisk mødes. P ræ sten s ivrige A rtikel om det dan
ske Sprogs N edvæ rdigelse gjorde in te t In d try k Syd for Konge-
■aaen, m en Nord for den faldt h an s Ord i m odtagelig Jord-
*) Disse E m n er optog ogsaa J. N. S chm idt stæ rk t, da h a n skrev
»Slesvigs L and og Folk« (jfr. S ønderjydske A arbøger 1937, 210).
200 A ugust F. Schm idt.
bund. Her v a r der i K øbenhavn allerede fra det 18. A arh un - drede af begyndt en n atio n al Vækkelse, der ganske v ist hidtil i det væ sentlige havde h oldt sig til Kongeriget. En af R epræ sen tan tern e h erfo r v a r Professor L a u r i d s E n g e l s t o f t . H an fik sik k e rt u n d er P aa v irk n in g af A agaards S k rift — hvis S progafsnit blev try k t i M ajheftet af »Athene« 1815 — i S lutn ing en af 1815 E ta ts ra a d J a c o b B r ø n n u m S c a v e - n i u s til Gjorslev (1749—1820) til a t u d sæ tte en P risopgave om det danske Sprogs tidligere U dstræ k n in g i Sønderjylland, om G rundene til dets Tilbagegang og om de Midler, hvorved det
»som L andets æ ldste alm indelige Tungem aal, tillige k u n d e blive det alm indelige offentlige U ndervisnings-, F orhandlings-, og R ettergangs-Sprog, og Sønderjylland saaledes i H enseende til Sproget blive, hvad det forhen h a r været, en dansk P ro vinds«.
Der indkom tre B esvarelser, en p a a D ansk af Professor E.
C. W e r l a u f f (1781—1871) og to p a a Tysk, af Sognepræ st i B reklum N i c o l a u s O u t z e n (1752—1826) og af P ræ sten , Dr. El. C. K r u s e (1764—1846). B'^gge de to første blev p ris
belønnet og udkom sam m en i 1819. K ruses blev try k t i Kiel.
Den betydeligste er W erlauffs; ingen af dem gav nøjere be
tra g te t nye O plysninger om Sprogspørgsm aalet.1)
I Forbindelse med A agaards inciterende sproggeografiske A fsnit bør nævnes hans K apitel: »Provinsielle Ord og T alem aa- der« (S. 220—231), hvori h a n h a r sam let en Ræ kke sæ rlige søn- derjydske D ialektord og U dtryk, ligesom h a n i »Beskrivelse over Thye« (S. 240—250) m eddeler en Række »tybonitiske Ord og Talem aader«. Til C. M o l b e c h s Dialect-Lexikon (1841) in d sendte A agaard en O rdsam ling fra A gerskov Sogn, (se Lexi-
‘) M arius K ristensen i S ø n d erjy llan d s H istorie I, 84. D ansk biografisk L eksikon I (1933), 8 f. K nud F ab riciu s i S ø n d erjy llan d s H istorie IV, 118—121, 125, 132.’ P. K. T horsen: A fh an d lin g er og Breve (udgivne ved J. Byskov og M arius K ristensen) I (1927), 70.
Kari N ielsen Bock: N iederdeutsch auf dänischem S u b stra t (1933), 266 f. Th. Erslew : Forfatter-L exicon I (1843), 2 f. S upplem ent I, 1. — Jfr.
»Dagen« 1834, Nr. 276, hvor A ag aard h a r sk rev et en A rtikel om »den fo runderlige S am m enblanding af det ty d sk e og dan sk e Sprog i det Slesvigske«.
T opografen K nud A agaard. 201 k o n ’et S. XXVIII), m en det er dog først i H. F. F e i l b e r g s
»Ordbog over jydske A lm uesm ål« I—IV (1886—1914), a t Aa
gaard s D ialektsam ling fra Agerskov og T hyland bliver fu ld t udny ttet. H vergang der i en af denne vældige Ordbogs m ange A rtik ler stå r Agersk. eller Thy, gæ lder det en H envisning til A agaards sproglige Optegnelser, d er også ved deres forholds
vise A lder er af ikke ringe Værdi.
E fter det betydningsfulde S progafsnit følger et K apitel om T ørninglehns Beliggenhed, Størrelse og Folketal. H eri frem kom m er A agaard med gode O plysninger om det gam le T ørning Slot, om Lehnets og det senere H aderslev Am ts ad m in istrativ e Historie, hvorefter anføres O plysninger om F ladeindhold,1) Fol
ketal, P lo v ta k ster etc. E t sto rt og in d ho ld srigt A fsnit indeholder m angeartede B idrag til K undskab om den b o r g e r l i g e F o r f a t n i n g , og ikke m indre er F rem stillin gen om den k i r k e l i g e F o r f a t n i n g . I førstnæ vnte K apitel findes således Op
lysning er om den alm indelige Retspleje, Skattevæ sen, H a rtk o rn og P lovtakst, Landgildepenge, Toldvæsen, B ræ ndevinsbræ nden, Arveforhold, U d skiftning og P arcellering, F attigvæ sen, B ran d hjæ lp, Mål og Mønt, de vanskelige P engeår o. 1813 m. v. U n der kirk elig F o rfatn in g om tales R escripter og Recesser vedrørende gejstlige Forhold (også om den gejstlige A dm inistration), P ræ sternes In d k o m ster og R ettigheder i T ørninglehn (heri m ango lokale D etailler), Provsteem bedet i T ørninglehn, Degne og Skole
holdere, P ræ steen kers Forsørgelse, K irkernes In d k om ster og Vedligeholdelse m. m.
H erefter stifte r m an B ekendtskab m ed A agaards nøgterne S kildring af F o l k e t s L e v e m å d e o g K u l t u r . H an er i dette K apitel Feilbergs Forgænger, og m an læ ser selv n u med Interesse den A gerskovpræ sts rig tige og nyttige F rem stilling a f Folkelivet i H edelandet Vest for Åbenrå. H an b e re tte r om D rik
nin g af Kaffepunche, B ry llu p p er og Begravelser, Fødem idler, x) Om T ø rninglehns O m fang se Afh. af Jenssen i M ichelsens og A sm ussens A rchiv fü r S taats- u n d K irchengeschichte III, 373 ff, jfr.
F alck s S taatsb. Mag. VII. 1—53 o. 369—410.
202 August F. Schmidt.
K læ dedragt, Huse og deres Indretning, religiøse Forhold (Aa- g a a rd er imod Pietism en) og Skolevæsen.
Et følgende A fsnit: »Vindskibelighed« h a n d le r om K nip
lin g sin d u strien , S trikning, K ulbræ nding i Miler, Teglbræ nde
rie r (Teglovne), K alkbræ nderi, H åndvæ rk og Handel. Side 166 næ v n er A agaard, a t en Del H usm æ nd fra A gerskovegnen om E fte råre t drog til M arsken for a t tæ rsk e Korn i nogle Uger.
Herved kunde de tjene gode Penge. Isæ r drog de over til P e l v o r m . H er u d sa tte de sig dog for denne Ø’s farlige Koldfebre, som. kostede adskillige S undhed og Liv. Det kan m åske være af Interesse hertil at føje, at i 1931 fo rtalte en gam m el M and i L a d e 1 u n d (Kær Herred) Syd for den nuvæ rende Statsgræ nse, a t i h an s D rengetid (o. 1869—70), drog A rbejdsm æ nd fra Lade- lundegnen til Pelvorm for a t tæ rske, m en de kom tit tilbage m ed den pelvorm ske Sygen (egen Opt.).
A agaard fortæ ller endvidere om T ørninglehns N aturforhold, B ræ ndsel, Tørv og Skov, A gerdyrkning og H øbjærgning, Have- d yrkning, H usdyr, Ja g t og Fiskeri. Til disse A fsnits U darbejdel
se såvel som til S kildringen af de ind u strielle T alenter i K apit
let »Vindskibelighed« h a r A agaard i det væsentlige k u n n e t b ru ge, h vad h an havde frem sat i A rbejdet: »Veiledning ved en G aards D rift i Hedeegne« (1811). I A rbejdet fra 1811 er de be
træ ffende A fsnit n atu rlig v is m eget udførligere end i B eskrivel
sen af T ørning L ehn (jfr. »Veiledning«, S. 343—44, »Tørning Lehn«, S. 199, »Vejledning«, S. 350—368, »Tørning Lehn«, S. 172, 200—201; »Veiledning«, S. 455—465, »Tørning Lehn«, S. 157—168).
Af gam le D okum enter, A agaard h a r offentliggjort i sin Lehnsbeskrivelse, skal næ vnes A g e r s k o v G r a n d e b r e v fra 1592, der senere er blevet o p try k t i Danske Vider og Vedtæg
te r III, 9—12. A ndet H ovedafsnit af A agaards Bog indeholder k o rtfatted e S kildrin g er af Sognene i H errederne Frøs, K alslund, Gram, N ørre-R angstrup og H vidding (S. 256—312). I disse for deres Tid m eget nyttige Sognebeskrivelser er der fortrinsv is givet A realoplysninger, S ta tistik og E n k eltheder om Jo rd b u n dens Beskaffenhed. Lokal historikere, der agter at skrive grun-
Topografen K nud A agaard. 203 dige Sognebøger fra de næ vnte H erreder, bør ikke u n dlade at se, h vad AJagaard h a r tilvejeb rag t fra Tørninglehns Sogne. H ans M eddelere h a r antagelig væ ret P ræ sterne. F ra R ø d d i n g Sogn er der således O plysninger om P a sto r T ø x e n s O pdyrknings
arbejde og M ergelforsøg (S. 264), og således kan der frem drages flere E ksem pler fra de sm å Sognebeskrivelser i A agaards Bog, d er gør dem berettigede til a t blive o m talt sam m en m ed Vær
kets øvrige P a rtie r af m ere alm en Art.
Bogen om Tørning Lehn fik n atu rlig v is en sm uk M odtagel
se i Pressen. Den blev således g jo rt til G enstand for en længere Anm eldelse — næ rm est et rosende R eferat — i D ansk L itte ra tu r- Tidende 1820, Nr. 34—35, S. 529—544, 551—53.1) Den 28. Oktober 1817 blev P a sto r A agaard u d n æ v n t til R idder af Danebroge, en yder’st v elfortjen t Orden til, den P ræ s t i Sønderjylland, der i F rederik den Sjettes Tid gav os de bedste stedshisto riske A rbej
d er vedrørende L andet Syd for Kongeåen.
E n dn u et sto rt Arbejde er der a t næ vne fra A agaards H ånd. H an u dgav i 1827 en »Christelig H aandbog for Quinde- kø n n et af alle Stænder« (236 Sideir), hvori h a n i en R æ kke Ka
p itle r m eddeler m o ralsk belæ rende V ejledning for K vindekøn
n e t i alle L ivsstillinger og i m ange af Livets Forhold. H er er A fsnit om D atterens Forhold til Foræ ldrene, om Tjenestepigen, Kydskhed, O pskrifter til Pigens Morgen- og Aftenbøn, K apitler om H ustru en s Forhold til sin Miand, huslig Lyksalighed, uh el
digt Æ gteskab, B ørneopdragelse, M odgang og huslige Sorger, den frugtsom m eliges Bøn, Konens Morgen- og Aftenbøn, Enkens Bøn o. m. m. Bogen er ratio n alistisk præ get og synes ufolkelig.
Den stille r ofte ret stæ rk e K rav til Kvindfolkene (se således A fsnittet »Kydskheden«); Stilen er udførlig og vel gejstlig, Mo
rale n præ get for m eget af en spidsborgerlig-banal Tankegang, og da Bogen er en belæ st og tæ nksom M ands Arbejde, er den b lo ttet for H um or, det, som ofte forsoner os med de gam le reli
giøse S k rib en ter fra det 17.—18. Å rhundrede, der i deres naive
*) Jfr. Allg. geogr. E phem eriden 1816, April, S. 457—61; Erg. Bl. z.
Allg. H. Z. 1822, S. 713 ff.
204 A ugust F. Schm idt.
Snaksom hed k an virke både underholdende og fornøjelige, som f. Eks. K irk ehistorik eren T h s. L i 11 e 1 u n d (1712—1781).
M indre A rbejder af m oralsk religiøs A rt h a r A agaard leve
re t i A fhandlingerne: »Kan Krig have Sted i en Verden, som s ta a r u n d er et guddom m eligt Forsyn? Og hvad Haab tø r vi gjøre os om en evig Fred?« (Athene IV, 49 Z—530). »Et P a r Ord til M ægling im ellem F o rn u ft og Tro« (i Møllers Nyt theologisk B ibliotek XVIII, 1—54).1) »Om det Onde i Verden« (Smsts. XX, 171—98).“) »Om Sygehuse i M iddelalderen« (A penrader W ochen
b la tt 1831, Nr. 754). — A fhandlingen »Kan Krig have S t e d ..«
k a n m an godt læse med Udbytte. Den indeholder gode, begavede B etrag tn ing er og m ange S am m enligninger m ellem M enneskene cg den øvrige N a tu r (navnlig Dyre- og P lanteriget). A agaard tro r næppe på Krigenes Afskaffelse, m en han fordøm m er dem.
— I Recensionen i D ansk L itteratu r-T id en d e 1832, Nr. 45, S. 712
—13 om det onde i Verden om tales P a sto r A agaard som »den k u n dsk absrig e og agtvæ rdige Forfatter«, der vel ikke i sit A r
bejde h a r frem stillet nogen ny Synsm åde, men dog h a r leveret m ange in teressan te B em æ rkninger, der v idner om en u a lm in delig Iagttagelsesevne cg ud b red t B ekendtskab til N aturens V irkninger. A agaard bliver »dog også k ritiseret. H an h a r efter A nm elderens M ening ikke o p fattet B egreberne F o rn u ft og Tro rigtigt.
Det er rim eligt, a t en så fordelagtig k en d t L andsbypræ st som K nud A ag aard kund e kom m e i B etragtning ved højere Em bedstildelinger, og det ku n de jo ikke være m ere passende, end a t F o rfatteren til T ørninglehns Beskrivelse, da H erreds- provsteem bedet over Tørning Lehn blev ledigt, udnæ vn tes til P ro v st for dette D istrik t (den 28. J a n u a r 1829). H ans P rov sti kom til a t ræ k k e over Frøs, K alslund, Gram, Nr. R an gstrup og Ilvid in g H erreder i Ribe Stift, så h e r blev noget a t tage fa t p å for den virksom m e Mand.
Af dét Billede, der findes af Knud A agaard i S ø nderjyllands H istorie IV, S. 35, ses det, a t h a n h a r væ ret en sm u k Skikkelse
J) R ecenseret i L itteratur-T idencle 1832, Nr. 42, S. 657—60.
2) R ecenseret sm sts. 1832, Nr. 45, S. 712—13.
Topografen K nud A agaard. 205 m ed et tin t og klogt Ansigt. J ø r g e n F a u s b ø l , der h a r k end t Folk, som v a r sam tidige m ed P ro v st A agaard, fortæ ller i sin Bog: »Minder f!ra Agerskov Sogn« (1910), 58 ff, a t Provsten, der i m an g t og m eget v a r forud for sin Tid, v a r en høj M and med et alvo rlig t og stren g t Væsen. »Hans Omdømme er vel en Del forskelligt, m en h a n m indes endnu af alle med sto r Æ refrygt.
D er er paas’taaet, a t h a n vajr A m tm and Johansens højre H aand, og der skete ikke noget i V esteram tet, uden a t Aiagaards Me
n ing først v ar hørt. H an v a r i det hele Omegnens Orakel og blev sp u rg t til B aads i alle vanskelige Tilfælde. A agaard v ar m eget sparsom m elig,1) Folk m indes endnu [o. 1910], a t til Hans R efslunds B ryllup i B ovlund bestod h an s D atters P y n t k u n af b laa K ornblom ster.2) Som enhver k raftig P ersonlighed blev han beskyldt for a t være herskesyg; og den Uvilje, h a n p aadrog sig ved sa a egenm æ gtigt og hensy n slø st a t indføre den »Evange
liske Salmebog«, er fu ld tu d b erettig et og k a s te r 'en m ørk Skygge p a a den foretagsom m e Mands Minde«.
Disse sidste Ord af Jørgen Fausbøl synes lovlig hårde, n å r m an tag er Tidsforholdene i B etragtning. P a sto r A agaard var en lovlydig og loyal Præ st, der ikke k unde tæ nke sig a t sæ tte sig imod Indførelsen af en Salmebog, som der fra oven af var u d ste d t Lovbestem m else om frem tidig B rug af ved det officielle k ristelig e Arbejde i vort Land. — En sto r Del af Sognefolkene i Agerskov k u n d e ikke tæ nke sig a t bytte Kingos Salmebog m ed den evangelisk-kristelige; de sendte derfor en Klage h e r
over til Kongen. Den 13. April 1813 lod djet danske K ancelli til
kendegive, a t der ikke kunde agtes på Klagen, og den nye Sal
mebog blev a ltså h er — som an dre Steder — inidført ved den offentlige G udsdyrkelse, h v ilk et h a r p asset A agaard godt, idet h a n den 29. Novbr. 1812 på P ræ dik esto len sagde, a t h a n a n så det for sin P lig t a t burde bidrage sit 'til a t bringe den evange-
x) Jfr. hermeel h an s stæ rk e O pm untring til Selvhjæ lp p å alle m ulige O m råder, n av n lig til S parsom m elighed, H usflid, Indførelse af R odfrugter, B rugen af Mergel og T ørvejord til Strøelse.
2) Dette T ræ k behøver ikke a t tyde p å S parsom m elighed, da B lo m sterp y n tn in g p å den Vis v a r en Mode i R om an tik k en s T idsalder.
206 August F. Schmidt.
lisk-kristelige Salm ebog i B rug i sit Sogn. Trods M odstand blev h a n sin første Bestem m else tro.1) Befolkningens Kamp mod den nye Salmebog m å ses i Sam m enhæ ng med den r e l i g i ø s e V æ k k e l s e , der i Årene o. 1813 havde b red t sig op i Sønder
jylland. I B ondestanden havde R ationalism en aldrig fået fast Rod. D erfor v a r m an imod en Salmebog m ed ra tio n a listisk Præg. I Agerskov, som andetsted s i Sønderjylland, hvor Befolk
ningen viste en lignende Stem ning mod den nye Salmebog, drev m an — som lovlydige Borgere — ikke M odstanden til Yderligheder, m en den jæ vne Mand lagde dog i P ro testern e for Dagen, a t det for ham h e r drejede sig om en H jertesag, som h a n ikke godvillig vilde slippe.1)
P a sto r A agaard førte i Agerskov D a g b o g over sine Ople
velser og Iagttagelser. Bogen ejes af F uldm æ gtig Jak. G rauer og er u d n y tte t af P rofessor K n u d F a b r i c i u s i han s store og præ gtige F rem stillin g af Sønderjyllands H istorie i Tiden 1805—
1864 (»Sønderjyllands Historie«, B ind IV). Heri vil m an finde u d n y tte t O ptegnelser af m ere alm en Interesse, m en derfor vil der alligevel væ re G rund til a t udgive dens H ovedindhold, h v ilk et antag elig vil ske i Sønderjydske A arbøger 1939. I de Omgivelser, Dagbogen er citeret i S ønderjyllands H istorie IV, kom m er dens Indhold rig tig til sin Ret. Den indeholder m eget om K rigen 1807—14 (se Sdj. Hist. IV, S. 63, 68, 72, 82, 86, 87, 88) og b rin g er gode E n k elth eder om L andbrugsforhold og H andel i de vanskelige År om kring 1810 (se Sdj. Hist. IV., S. 74, 76, 82 Pengesager, 94, 517 Rugpriser). Om L an dbru gs
krisen, der slog ind 1818, sk riv er A agaard i sin Dagbog så tidlig som i 1819: »Mangel p aa Penge, N æ ring og H andel føles i alle Lande. Denne Egn og hele D anm ark forarm es A ar efter Aar«; 1821: »Velstand aftager, F attigdom tilta g e r næ sten i alle Stænder« (Sdj. Hist, IV, 141). I 1833 k u nde P a s to r A agaard opgive sine In d tæ g ter for 1832 til:
J) J. Fausbøl: M inder fra Agerskov Sogn (1910), S. 60—63, hvor S alm ebogsstriden er om talt. Jfr. S ønderjydske A arbøger 1909, 67.
2) Knud F ab riciu s i S ø n d erjy llan d s Historie. IV, 115, 519.
Topografen K nud A agaard. 207 P ræ ste k a ld og Avling
P rovsteem bedet ...
m ens U dgifterne v a r
.WU IV ivll IV. J.'* OJV.J 194 Rdl. 2 Mrk. 2 Sk., 725 Rdl. 0 Mrk. 14 Sk.
... 1006 Rdl. 2 Mrk. 14 Sk.;
Det v a r m ange År siden, h a n havde sid d et så godt i det (Sdj. Hist. IV, 180) så n u v a r efter K risetiden begyndt den Op
gang for det danske L andbrug, d e r skulde vare ved gennem lange Tider.
I April 1816, da A agaard v ar fyldt 47 År, skrev h a n en Skil
dring af sig selv, der ved sit tidsty piske P ræ g h a r gjo rt sig for
tje n t til a t blive try k t i S ønderjyllands H istorie IV, 35—36. H er stifte r m an vel ikke B ekendtskab m ed nogen høj og fribåren Ånd, m en med en æ rlig Mand, der i sine B etragtninger, som Prof. F abricius med Rette frem hæ ver, giver U d tryk for, hv ad m ange P ræ ste r m ente. H an s tå r i så Fald som et godt U dtryk for den Ånd, som B efolkningen i Sønderjylland i F rederik den Sjettes Dage m ødte hos sine åndelige Vejledere.
P ro v st A agaard døde i Agerskov den 27. F e b ru a r 1838.
H ans H u stru overlevede h am til den 19. Septem ber sam m e År.
De hviler begge p å A gerskov K irkegård.
Den 10. 6. 1938. August F. Schmidt.
Om det private Efterretningsvæsen i 1848.
Et lille Bidrag til Laurids Skaus Historie.
Da M eddelelsen om O prøret spredtes u d over Landet, sk ab te den en dyb cg m æ gtig H arm e, m en tillige ogsaa et O ffersind og en F o rsvarsvilje som ald rig før i D anm arks H istorie. Mange m eldte sig frivilligt, and re oprettede F ri
korps, og ru n d t i L andet strøm m ede Gaverne ind i Form af Penge, Heste, N aturalier, A rbejdsvdelser af forskellig A rt o. m. m. Kam pen, d er forestod, v ar Folkets K am p for
»vor Konge« og nationale Æ re, det v ar A rvefjenden, m an stred imod, og hver b rav dansk M and og Kvinde følte sig som Deltager, der havde baade Ret og P lig t til a t yde sit til K am pens heldige Gennemførelse.
De Steder, hvor F orsv arsv iljen viste sig k raftigst, v a r i H ertugdøm m et. Og en af de m est frem træ dende P ersonlighe
der h er h a r uden Tvivl L aurid s S kau været.
— U nder m it A rbejde m ed A rtiklen »A arøsund i 1848«1) m æ rkede jeg den store Interesse, Fjenden næ rede for L au rid s Skau. Man vilde gerne have h am fanget og udlovedie en B elønning til den, der greb ham . Og da h an en Dag havde væ ret i A arøsund og heldigt v a r slu p pet b o rt igen, gav en F riskare- m and følgende K a ra k te ristik af ham :
Dehne m æ rkvæ rdige F ø rer af det danske P a rti i N ord
slesvig h a r sik k e rt sk a d et T yskerne m ere end en hel Hær.
H an er Digter, Im provisator, helt igennem en Bonde, m en begavet med en glødende F antasi, ualm in d elig d an n et og med en u m aad elig M agt — i K raft af sin P ersonlighed — over sine Medborgere. Hvor h an taler, vover ingen a t tale imod, hvor h a n k ald er til Vaaben (form odentlig den nordsi. Landst.), der b lu sser F an atism en som Ild i V ejret.2)
Selv om denne K a ra k te ristik er overdreven, og det er den, L aurid s Skau havde ikke saaidan M agt over sine L andsm æ nd, sæ rlig ikke i Tiden ind til 1848, saa fo rtjener den dog a t ken-
Om det p riv ate E fterretn in g sv æ sen i 1848. 209 des, fordi den viser, h vilken R espekt F jenden havde for ham . S andsynligvis m aa tte der ligge en sæ rlig A ktivitet fra L aurids S kau s Side til G rund for denne In teresse og Respekt, m en hvilken?
L au rids S kau h a r in te t fo rta lt om sin Gøren og Laden u n d e r Krigen i 1848. H ans H istorikere ikke heller. Alle sta n d se r ved h an s F lu g t den 25. April og begynder først igen med h a n s politiske V irksom hed efter V aaben stilstandens In d træ den.
Men det gør derim od H æ rens A tkiv. I et try k t Bind, der h æ rer B enæ vnelsen: B eretningen om Fjenden fra p rivate findes V idnesbyrd om, h vad der for en Tid v a r L au rids Skaus Hovedbeskæftigelse. Im ellem en broget B landing af Miel
d in g er fr?a forskellige Folk, ikke alle vidnende om Genier, hverk en hvad O rtografi <eller m ilitæ r S agkundskab angaar, m en til Gengæld om den jæ vne M and og Kvinde, der i K æ r
lighed til Fæ drelandet, frivilligt satte Livet ind for a t skaffe H æ ren M eddelelser, der k u nde sæ tte den i S tand til at be
kæ m pe Fjenden, dér findes en hel Del Breve fra L aurids S k au til K ap tajn Læssøe. Disse Breve d a n n e r G rundlaget for efterfølgende sup p leret m ed O plysninger and etsteds fra.
Den Læser, der tidligene h a r beskæ ftiget sig m ed L aurids Skau, vil let genkende ham : Det frodige Sprog m ed de m ange Ord — de fleste vilde s ik k e rt have sagt det sam m e p a a den halve P lads — han s frejdige B rug af: jeg, »hvad jeg ag ter a t gøre«, »vi blev enige om«, fra en Sam tale m ellem L an
dets højeste M ilitæ rem bedsm and og ham , den fuldkom m en civile, om et m ilitæ rt Anliggende, h an s F ortale for sig selv, h an s Overbevisning om sit eget Værd, m en absolut ikke om sin B egræ nsning. Forskellige F ak to rer, der tilsam m en bevirker, a t m an ikke u b etin g et tro r paa, a t h an h a r eller faa r den Be
tydning, h a n allerede ved S ta rte n tillæ gger sig.
Det v a r van sk elig t for L au rid s Skau blot a t referere Med
delelser, h an s egne M eninger og Form odninger skulde ogsaa med. Saaledes sendte h an f. Eks. et Brev til K aptajn Læssøe,
14
210 Fro v in Jørgensen.
scm u delukkende om handlede »en Idee, som i længere Tid h a r gjæ ret i m it Hoved«, og som h an derfor ikke kunde lade væ re med a t fortæ lle Stabschefen. P la n en g a a r i sin N aivitet ud p a a a t faa F jenden til a t »løbe April« ved A abenraa, eller »fuld
stæ ndig a t fixere ham« ved Snoghøj. »Saaledes vilde s ik k e rt Napoleon have b a a re t sig ad«. Ja, L au rid s Skau og Napoleon!
Det ses dog ikke, a t L aurids Skaus Strategi i sæ rlig Grad h a r in teresseret Stabschefen, det gør den h eller ikke os, og derfor vil L aurids Skaus p riv ate M eninger ogsaa saa vidt gør
ligt blive udeladt. (Men de giver u n æ g teligt et lille Indblik L h vad H æ rens Officerer m aatte tage af p atrio tisk e Borgere). L an g t m ere in teresserer det, a t L au rids S kau kastede sig ud i A rbej
det som Leder af et E fterretnin g sv æ sen m ed Liv og Sjæl og, saa vidt det k an skønnes, til H æ rledelsens Tilfredshed. D erfor skal der heller ikke gøres mjere ud af, hvad ovenfor er frem ført. L aurid s S kau er baade hæ vet til Skyerne og »sat p aa Plads«, begge Dele e ftertry k k elig t — for eftertrykkeligt, fore
kom m er det mig. Men det vilde være a t give et u sa n d t B illede ganske a t udelade denne frem træ dende Side af L aurids S k a u s K arakter.
— Den 25. April kom L au rids Skau og P a sto r H ertel til Kol
ding — denne Gang i Følge m ed en S kare fortum lede og sk ræ k slagne M ennesker, der alene v ar flygtet for R aabet: P reu ssern e kom m er.3)
Rejsen v a r efter Ludvig H erteis F rem stilling gaaet m eget roligt for sig,4) antagelig fordi hans F ad er v a r med. Der er jo ogsaa noget beskæ m m ende i a t flygte, isæ r n a a r det viser sigr at det v a r Lygtem ænd, m an flygtede for.
O b erstleu tnant Baggesens R apport til K rigsm inisteren for
tæ ller noget an det:
E fter a t endnu en Del v a r kom m et og bestyrkede U dtalel
serne (at H æ ren v a r tilin te tg jo rt — A abenraa taget o. s. v.)r satte jeg mig m ed A djudanten, P rem ieri. v. Lundbye tilh e st og red sydpaa. — S traks uden for Byen m ødte jeg Oberst v_
Juel af Livgarden til Fods m ed L e u tn an t v. Holten, noget se-
Om det p riv ate E fterretn in g sv æ sen i 1848. 211 nere Oberst v. Slagem eyer og K ap tajn v. Benzon sen., d ern æ st de slesvigske Régerings-M edlem m er: Konfeirentsraad K irstein og Ju s tits ra a d Lassen, der m er eller m indre bekræ fted de tid ligere Udsagn. Da jeg dernæ st kom til Vonsild Kroe, tra f jieg tilh est L au rid s S kau og P a sto r Hertel, der begge i en no
get ex alteret Stem ning berettede, a t a lt v a r tabt, og da jeg mis- tvivlede herom , da ingen endnu havde k u n n e t berette person
lig a t have set nogen Fjende, forsikrede de, a t jeg s n a rt vilde mø!de A rtilleriets Heste, der v ar sen dt tilbage, efter a t K ano
nerne m aatte lades i Stikken. E n h alv Fjerdingvej læ ngere frem m ødte jeg d erp aa i fuld K arriere en Del tilbagesendte tryk ked e H este sam t henim od 200 friv illigt stillede K avalleri- heste, der v ar fra Kolding afsendte sy d p aa til A rm ekorpsets Rem ontering. De v ar af P lad sk o m m an d an ten i A penrade sendt tilbage. Det vjar dem, L au rid s Skau og P a sto r H ertel havde a n set for A rtilleriets Heste. Medens A djudanten red over C hristiansfeld til H aderslev, vendte jeg tilbage for a t berolige Indv aanern e i Kolding.«5)
O berstleutn antens Skepsis havde dog ikke beroliget de to H errer. De fo rtsatte til Kolding og alarm erede sam m en med de øvrige Flygtninge Indbyggerne der.
F uldm æ gtig Saxild i Kolding er ikke sæ rlig venlig mod L aurids Skau i sin Indb eretnin g til A m tshuset i Vejle. Han skriver, a t »...denne Skræ k tra f ikke alene Soldaterne, men ogsaa Folk, om hvem m an ikke sk ulde have tæ n k t sligt, saale- des v a r L au rids Skau som en af de første, som kom hertil Kolding for a t udbrede de fabelagtigste Rygter, istedetfor at indfinde sig for a t sæ tte Mod i den Landstorm , som h a n roser sig af a t have væ ret med til a t organisere i det nordlige Sles
vig. S tem ningen v ar h er i G aar m eget ned try k t, og ikke faa Fam ilier, dog m est den quindelige Del a f sam m e, flygtede til Fyn, idag er der kom m et m ere Rolighed i Gem ytterne, og jeg antager, a t de fleste Flygtninge er ven dt tilb a g e ...«.6)
F ra K olding rejste L au rids S kau til København, og igen-
74* •
212 Fro vin Jørgensen.
nem S am taler m ed K rigsm inisteren i B egyndelsen af Maj blev h an s frem tidige Arbejde bestem t.
Da K rigen i 1848 udbrød, v a r det danske H æ rvæ sen i høj G rad u fuldstæ ndigt, og m eget m aatte bygges op h e lt fra G run
den. E fterretn ing sv æ senet dannede ingen U ndtagelse herfra, det tilfred sstilled e end ikke de tarveligste F ordringer.7) Gan
ske v ist havde K rigsm inisteren den 28. M arts anm odet J u s tits m in isteren om a t organisere et Spionagevæ sen og træ ffe F o r
a n sta ltn in g e r mod fjendtlige Spioner, dog uden a t dette førte til noget virkeligt. M inisteren fik opgivet Navnene p aa en Del Mænd, som mian fan d t egnede til dette Hverv; m en in tet ty der paa, a t der ad den Vej udrettedes noget.8)
Spørgsm aal om Spioner eller Spejdere, som m an yndede at kalde dem, hvis det v a r ens egne — det v ar k u n Fjendens Spej
dere, m an k ald te Spioner, en sæ rlig nedsæ ttende B etydning fik Ordet, hvis det g jald t en L andsm and, der gik Fjendens Æ rin d e — ordnede m an, efterh aan d en som der var B rug for dem, eller nøjedes med de O plysninger, Folk selv fan d t p a a at bringe. L au rid s Skau h a r ogsaa b rag t M eldinger til H æ ren i den Tid. Den 5. April foreligger saaledes en Melding fra ham til K om m andanten i H aderslev om F risk a re m e .0) Det v a r lieh 1er ikke v anskeligt a t faa Folk, K rigen v ar populæ r; m en Føl
gen af System et v a r dog, a t Hæ ren u n d e r sin første F re m ry k ning i S ønderjylland fak tisk v ar uden noget p aalid elig t K end
skab til Fjenden og derfor afsk a a re t fra enhver nogenlunde sik k e r B eregning.10) Derom v id n er i høj Grad de Meldinger, der foreligger.
Nu i Maj M aaned v a r S tillingen en anden. Den danske H æ r v a r tru k k e t tilbage til Als og Fyn, og F jenden havde be
sa t S ønderjylland og Vejle Amt. Nogen direkte Fare trued e a lts a a ikke de danske S ty rk er; m en det v ar selvsagt alligevel af aller største Vigtighed, a t H æ rledelsen form aaede a t holde
Om det p riv ate E fterretn in g sv æ sen i 1848. 213 sig u n d e rre tte t om B egivenheder i det af F jenden besatte Om- raade.
Det ordnede E fterretningsvæ sen m anglede.
Da v ar det, L aurids Skau kom til København. Som den Mand, han var, og m ed det rige L okalkendskab, han sad inde med, k u n d e h a n u n d er saadan n e Forhold u m u lig t holde sig uden for Spillet; og h a n er sik k e rt kom m et, som v ar h an kaldet.
E t Brev til K ap tajn Læssøe fortæ ller:
Odense P ræ steg aard , d. 12. Maj 1848.
H err Capt. v. Læssøe!
F o r ikke a t falde Dem besvæ rlig m ere end høist nødvendig, tilla d e r jeg m ig a t m eddele Dem skriftlig, hvad der h a r bevæget m ig til a t rejse her til Byen.
K rigsm inisteren beklagede, at, m edens Fjenden havde Spio
n er overalt, syntes vi enten ganske eller tildeels a t m angle disse, og foreslog m ig derfor a t organisere Spioneriet p lanm æ s
sig, deels fordi jeg havde personligt B ekjendtskab, deels fordi jeg kendte K ysten og Egnen. — I flere læ ngere S am taler des- angaaende, i hvilke jeg søgte a t oplyse, hvorledes jeg vilde be
gynde, gennem gik h an m ed mig Alt, hvad dör havde væ sentligt Værd for Høistkom m andertende a t vide, og læ rte m ig sluttelig et hem m eligt Skriftsprog, som jeg med største Lethed kunde lære de enkelte Fortrolige, der kun d e stoles p a a ...t
Frem deles m ente K rigsm inisteren, at, m edens I n g e n burde vide h v e m jeg brugte til a t sende til de forskellige af F jenden besatte Egne, v a r det ikke nødvendigt a t holde m ig selv skjult, for a t den eller de, som vilde og kunde m eddele Noget, k unde finde mig. Endelig billigede h an fuldkom m en, a t jeg erklæ rede ikke a t ville have med A ndre end m ed Dem, H err C aptajn! a t bestille, og a t a ltsa a Alt, hvad jeg kun de faae a t vide, skulde m eddeles Dem ganske privat. — Hvad der n æ r
m ere k u nde være a t aftale i dette Anliggende, tilføiede. K rigsm i
nisteren, b u rd e være med Dem, og navnlig a n s a a h an det for gavnligt, a t jeg h e rfra fik et Leidebrev, der m aaske skulde paa-
214 Fro vin Jørgensen.
tegnes af Com m and ø r P a lu d an , for a t vore egne K rydsere ikke skulde optage mig, n a a r jeg om N atten seilede ud i en Baad, for a t indhente E fterretn in g er o. s. v.
Vi bleve enige om, a t Assens ku n de være et hensigtsm æ s
sigt Sted at boe, eller hiave til H ovedkvarter, fordi Forbindelsen d erfra k u nde vedligeholdes til alle Sider, n avn lig ogsaa sø
væ rts ... For a t realisere et sligt Foretagende, der in genlunde er let, m aatte jeg selvfølgelig tage Folk i Tjeneste, og de fornødne Penge, form eente K rigsm inisteren, burde anvises fra H o vedkvarteret eller af Dem, som i denne H enseende havde fuld Bem yndigelse, da det laae i Sagens N atur, a t jeg ikke selv k un de eller sk ulde betale sligt. Endelig ytrede han, a t De vente
lig k unde rekv irere Q varteer til m ig i Assens eller m eddele m ig F u ld m ag t til a t gøre det se lv ...
Jeg tilføjer, a t jeg foreløbig h a r sik k ret m ig en fuldkom m en paalidelig ung Mand, som er født og opdragen i R ends
borg, og som vil lade sig lan dsæ tte i Egnen ved A penrade og gaae lige ti'l R endsborg eller længere, hvis jeg vil have det; li
gesom. jeg allerede h a r Øie p a a flere Andre, der ku n d e bruges i an dre Egne.
I foranføirte L inier h a r jeg nedskreven det V æsentligste af det, som jeg ellers skulde have sag t H err Cap tai nen m undtlig.
I Morgen skal jeg tillade m ig a t kom m e til Dem for a t udbede m ig Deres M ening tilkjendegivet. Synes Deres V elbaarenhed om m in P lan, sa a skal den inden i Morgen Aften være p aab e
g yn dt; synes De ikke om den, — nu ja, saa g aaer jeg til Kjbhvn.
igjen, og fører den O verbevisning m ed mig, a t jeg h a r gjort miin Pligt, idet jeg h a r tilb u d t m ig a t forsøge det, som jeg m aa- skee kunde gavne noget med, — som fast er det eneste, jeg for Ø ieblikket kan gjøre, — og — tillad a t jeg siger det selv — som m aask e k u n fa a vilde ind lad e sig paa.
Skulde Deres V elbaarenhed k u nde bruge m ig til noget Andet, eller form ene a t have noget gavnligere a t anvende m ine K ræ fter til, sa a følger det af sig selv, a t jeg er til Disposi
tion. Da De im idlertid k u n h a r k jen d t mig saa k o rt Tid, være
Om det priv ate E fterretn in g sv æ sen i 1848. 215 det mig tilladt, at anføre, a t jeg h a r re ist overm aade meget, levet med alle K lasser i Sam fundet, fra de høieste til de lave
ste, og erhvervet m ig en tem m elig Øvelse i a t tale m ed for
skjellige M ennesker. Desuden er jeg af en seig og k raftig N atur, der er h æ rd et ved S trabadser, og hvis a ltsa a en eller a n d en voldsom og anstren g en d e T our skulde gjøres, enten med Depeche eller noget lignende, hvo r der ikke kunde undvæ res nogen af Deres Omgivelser, — d a er jeg altid til Deres Tjeneste.
D et latterlige i, a t jeg skriv er m in egen Anbefaling, beder jeg undskyldt, form edelst O m stæ ndighederne.
Med u d m æ rk et Høiagtelse, hair jeg den Æ re a t kalde mig Deres V elbaarenheds
ærbødige L aurids S kau.11) Dagen efter talte de to Mænd sam m en, og R esu ltatet blev, a t K aptain Læssøe g ik ind p a a P la n en og u d stedte følgende Pas til L aurids Skau:
Foreviseren heraf, Hr. L au rids Skau skal passere u h in d re t a f alle til det nørrejydske Korps henhørende Troppeafdelinger, s a a v id t s a a d a n t kan skee u d en Skade for den kongelige Tje
neste, og anm odes alle an dre A u to riteter og navnlig den kon
gelige M arine om a t give Hr. S kau den A ssistance, som han m a a tte behøve, og som O m stæ ndighederne tillade.
H ovedkvarteret i Odense E fter Befaling d. 13de Maj 1848. W. H. F. A. Læssøe,
C aptain og Stabschef ved det nørrejydsk e Korps.12) Nu v a r L au rid s Skau Spejder. H an afrejste stra k s til As
sens og virkede u n d e r B esæ ttelsen af Jy llan d herfra, senere fra H aderslev og forskellige landre Steder. Med sto r E nergi u d viklede h a n sam m en m ed Mænd som H ans Krüger, de to
216 F rovin Jørgensen.
S tu d en ter H. C. R efslund og Adolf K røyer1), P e ter Lund fra Skæ rbæ k, Chr. R einholdt, A. S. Sørensen og an dre et Net af Spejdere, der spæ ndte over hele Nordslesvig.
I det sk ju lte arbejdede disse gode P atrio ter. De kæm pede for deres F æ d relan d saavel som Soldaten, og deres Fæ rd v a r ikke m indre farefuld; m en efter K rigen gled de igen ud i Glemselen, for, som der blev sagt: »Paa den V alplads vindes der jo ald rig Laurbær.« S aad an er Spionens Lod, m ens Soldaten fa a r V irakken. Derfor er det ogsaa k u n lykkedes a t finde en
keltes Navne, de skal næ vnes og æres sam m en med de m ange navnløse K am m eraters : B issekræ m m erens, H aandvæ rkssven- dens, Fiskerens og m ange andres.
De v a r i høj Grad A m atører, hv ad selvfølgelig prægede A rbejdet, saa deres M eddelelser ofte v a r tilfæ ldige og m angel
fulde og ogsaa værdiløse. En Sam m enligning af deres M eldinger med de forskellige A fdelingschefers R ap porter og med den officielle B eretning om K rigen vil ogsaa vise, a t nogle var vild
ledende, i S trid m ed de fak tisk e Forhold og sik kert h a r voldt de M ennesker m ange B ekym ringer, som skulde benytte dem.
E t m orsom t Eksem pel af den Slags — det er fra Som m eren
— skal næ vnes:
--- Den Mand, der bragte mig B udsk abet (om en p reu s
sisk F rem rykning), er Ludvig, der havde h ø rt det af Rebslage
ren i S trand elh jørn, hvem h a n erklæ rede for en paalidelig Mand, og som v ar kom m en i G aar M iddags fra Apenrade, hv o r det v ar bleven h am fortalt, a t P rø jsern e fra B au om N atten vare ankom m en til en Mølle, hvis Navn Ludvig havde glem t,
x) E fter Sam raacl med R egeringen rejste P rofessor F lo r til N ord
slesvig for at forsøge a t rejse en F o lk eh æ r mod Slesvigholstenerne.
Med h am fulgte en Del slesvigske S tudenter, som ønskede a t drage hjem for a t hjæ lpe p a a Stem ningen. (Th. R oust: Chr. Flor).
A dskillige af dem gik i E fterretn in g sv æ sn ets T jeneste, bl. a. H.
C. R efslund og Adolf Krøyer, der gjorde den danske H æ r store T je
n ester u n d e r Krigen. n
Senere blev H. C. R efslund K oginspektør i T ønder (1852) til 1901.
H an døde 1902. — V ar gift m ed M aren K nudsen, en Søster til H. A.
K nudsen p a a Trøjborg.
Om det p riv ate E fterretn in g sv æ sen i 1848. 217 ca. Va Mil Syd for A penrade. H an troede det saa m eget mere, som 13 B agerkjellinger droge derud med Hvedebrød. Idag m aae vi vel have et M enneske derned for a t see det rigtig efter; men Gud m aa vide, hvem vi k u n n e faae? Der blive vel R aad derfor, im id lertid er det vel bedst a t oppebie Carolines H jem kom st?«13) M an m aa indrøm m e, a t det ikke h a r væ ret let a t lægge en P la n efter den Melding, og det kun d e være m eget rig tig t a t faa et M enneske d erud for a t faa Sagerne set efter. E ksem plet anføres for a t vise en Type, der nødvendigvis m aatte kom m e u n d e r saadan ne Forhold.
Vejene v a r h eller ikke altid de slagne. En københavnsk Sme
desvend havde forsøgt a t g aa gennem Fjendens Linier, m en blev fæ ngslet i A abenraa. H an kom til a t sidde i A rresten sam m en m ed »Mathies Skræ dders Søn, Christian«. Til ham fo rtalte han, hvad h an vidste, og da C hristian blev løsladt, gik h a n til General H edem anus Stab og foirtalte det.14)
G eneralstabens Værk om Krigen 184815) fortæ ller, a t Beboer
ne v a r i højeste Grad interesserede i a t holde O verkom m andoen u n d e rre tte t om Fjenden, og a t Ledelsen ved disse E fte rre tn in g e r vaär i S tand til tem m elig nøje a t følge, e n h v er Bevægelse a f denne. — For Iveren v a r der. K rigsførelsen v a r jo heller ikke den Gang saa u d v ik let cg fuld af uhyggelige O verraskelser som nu, og som Følge heraf betød E fterretn in g sv æ sn et heller ik k e det, det betyder nu, hvor speciel U ddannelse kræves. Den eneste Egenskab, en Spion nødvendigvis m aa tte være i Besid
delse af, v ar Frygtløshed i Forbindelse med Snuhed; m en den
ne Egenskab forekom ogsaa, i rig t Maal og opvejede derm ed det m anglende Kendskab til Faget.
I denne Forbindelse skal nævnes, a t k unde m an ikke for
lade H jem m et for a t tjene H æ ren som Spejder, saa v a r m an dog ikke derfor a fsk a a re t fra a t yde, sin Tjeneste. Man kunde altid sta a i Forbindelse m ed Spejderne som Bagm æ nd og skaf
fe dem Oplysninger, de selv v ar ude af S tand til a t opsnuse.
Og det gjorde m ange, skø n t E fterretn in g stjen esten ab so lut ikke v a r nogen u farlig Beskæftigelse, hvad ogsaa efterfølgende
218 Fro vin Jørgensen.
Breve vil vise. En TuV til Riendsborg kunde m an let opnaa, F jenden havde jo ogsaa sine Spejdere ude, og med Tiden op- snusede de som Regel, hvem det var, der skaffede D anskerne Nyt. »Det v a r en gruso m Scene«, sk riv er H ans K rüger om en T ilfangetagelse, han sk ju lt v ar Vidne til.
Om F aren ved Spejdernes F æ rd v idner følgende B ru d sty k k e :
... I forgaars fik jeg fra S tu d en t K. i B. en Meddelelse, hvori h a n fuldkom m en indser, a t vi m aa holde op m ed de d a g l i g e M eldinger ... dette kom os sæ rdeles belejligt, th i F a ren ved den daglige Afsendelse af M eldinger er m ed hver Dag bleven m er og m er truende. Alle ved af det a t sige, og ei Alle ere paapasselige, end sige forsigtige; til Tønder vil Ingen, hv'erken for gode Ord eller Betaling, gaae for a t udspejde Til
stand en , og de idelige P a tru ille r (paa 1 eller 2 Mand), der gen- nem strejfe Egnen, gjør ved deres A arvaagenhed Sagen end m ere v a n sk elig ...
Æ rbødigst H ans Cl em inensens
C ontubernal.10)
Men nu sidder ailtsaa L aurid s S kau i Assens og sender sine M edhjælpere ud, m odtager R app o rter og sender disse videre til K aptain Læ ssøe i Odense.
For a t fo rsta a de Forhold, de arb ejd er under, og B etydnin
gen af, hvad de udrettede, skal den m ilitæ re S ituatio n i korte T ræ k opridses.
Den danske H æ r v a r efter Slaget ved Slesvig den 23. April tru k k e t bort fra H ertugdøm m ets F astlan d . En Del stod p aa Als, overfor den de tyske F orbundstropper, en anden Del var sam let p a a Fyn.
Den forenede preussisk-slesvighol stenske H æ r u n d e r Gene
ra l W rangel personlig havde gennem ført F rem ry kn ing en op gennem H ertugdøm m et og havde nu b esat det sydøstlige H jør
ne af Jy llan d (Vejle Amt) som Repressalie for den danske Flaa-
Om det p riv ate E fterretn in g sv æ sen i 1848. 219 des Blokade af de n o rdtyske Havne, Resten af Halvøen laa aaben. Dette sidste S k rid t havde m ødt nogen M odstand fra Slesvigholstenerne; m en det brød General W rangel sig ikke om.
Nu haabede han, a t en gennem ført h a a rd B esættelse m ed store T vangsudskrivninger, In d k v arterin g e r o. 1. skulde gøre den danske R egering tjenlig til a t slu tte Fred p a a de opstillede Vil- k a a r.
Efter en ren overfladisk B etragtning skulde General W ra n gel k u n have G rund til a t være tilfreds og bare vente og se Tiden an.
Det v a r im idlertid ingenlunde Tilfældet, tvæ rtim od var G eneralen h ø jst utilfreds. For det følrste af ren t personlige Grunde.
R u nd t i E uropa var der n u i A arets første Maianeder op- sta a e t Revolutioner, som alle drejede sig om Spørgsm aalene:
F olkefrihed og Folkeuafhæ ngighed, og T yskland havde faaet sin P art. H æ ren havde bekæ m pet dem — ikke alle Steder med lige sto rt Held, og forskellige T ro n er havde vaklet, dog v a r der n u nogenlunde Ro.
En af de ivrigste p a a »Lovlighedens Side« havde General W rangel været. H ans politiske Trosbekendelse v ar det u in d skræ nkede Kongedømme, i h an s Øjne v ar derfor enhver F ri
hedsm and en form astelig Oprører, der vovede at sæ tte sig op mod den af Gud in d satte Øvrigh'ed.
Men nu vilde Skæbnen, a t den sam m e General W rangel k o rt efter skulde blive sen d t op i de danske H ertugdøm m er for a t give Slesvigholstenerne P reu ssens Støtte u n d e r et Oprør m od den d anske Konge, hvor det g jald t de sam m e Spørgs- m aal, endda p a a Trods af Forbundsbestem m elserne, der sagde, a t h an i et sa a d a n t Tilfælde tv æ rtim o d skulde støtte den dan ske Konge.17)
Det v a r u n d e r den aldrende H erres Værdighed, og h a n og hans preussiske Garde, der u n d e r Revolutionen lige v a r jaget u d af Berlin, befandt sig rig tig d a a rlig t i Selskabet m ed Sles
vigholstenerne og de tyske F risk arer. L angt hellere end at
