Private klar til at overtage kommunernes aktivering af ledige M m

M m

VELFÆRD

Private klar til at overtage kommunernes aktivering af ledige

Kommunernes de facto-monopol på at aktivere de såkaldt svage ledige står for fald - Private koncerner som ISS og Carl Bro har allerede succes med at løse opgaven i enkelte kommuner - Også frivillige organisationer klar til at spille en større rolle - Men de fleste kommuner tøver - Kritikere peger på faren for, at kommunerne selv mister overblik og kompetence - Ugebrevet har sonderet mulighederne i Marianne Jelveds plan om at udlicitere den kommunale aktivering

En række private virksomheder og foreninger står på spring til at overtage kommunernes opgaver med at aktivere de ledige - hvis de får lov. De erklærer sig parate til at byde på opga- ven, når regeringen gør alvor af sit løfte om at presse kommunerne til at udlicitere aktiverin- gen af de ledige.

To af dansk erhvervslivs sværvægtere, service- og rengøringskoncernen ISS og det internationale rådgivningsfirma Carl Bro, står allerede klar med hele aktiverings-koncepter, de vil sælge til kommunerne. Og frivillige organisationer som Kofoeds Skole, KFUM og Boligselskabernes Landsforening vil gerne overtage flere opgaver mod betaling. Det viser en rundspørge, som Mandag Morgen har foretaget.

Det var økonomiminister Marianne Jelved, der her i Ugebrevet i sidste uge foreslog, at virksomheder, foreninger og private organisationer skal have en større betalt rolle i socialpo- litikken. Ideen fik hurtigt støtte af KLs formand, Anker Boye.

Tanken er, at kommunerne bør udbyde aktiveringsopgaver i licitation. På den måde kan der opstå et nyt marked for sociale entreprenører, der vil lave tilbud til de ledige. Det vil give konkurrence om at lave meningsfulde projekter. Jo flere projekter rettet mod de ledige, der udbydes, jo bedre chance har kommuner og de ledige for at vælge nogle gode tilbud. De får flere valgmuligheder og forhåbentlig også en bedre kvalitet.

Planen går stik mod de ønsker, der er fremsat af SF og CD. Partierne mener, at akti- vering helt skal droppes for gruppen af såkaldt tunge ledige. De skal derimod have tilbudt ansættelse i den offentlige sektor. SF har endda foreslået, at der skal skabes 20.000 nye job på den måde.

Ugebrevet afprøver i denne artikel Jelveds strategi ved at undersøge, om der findes private, der kan og vil gå ind på et nyt marked for aktivering af de svage ledige. Spørgsmålet kommer til at stå på dagsordenen, når regeringens top mødes med KLs ledelse i morgen.

Bedre tilbud til de ledige tegner samtidig til at blive et vigtigt tema under forhandlingerne om finansloven.

Kritikere: Aktivering bliver en vare

Tanken om at udlicitere den kommunale aktivering er kontroversiel. Det vil bringe dansk socialpolitik et skridt nærmere den sydeuropæiske. I lande som f.eks. Holland, Belgien og Italien driver private, religiøse og frivillige organisationer sociale institutioner med et betyde- ligt driftstilskud fra det offentlige.

Foreningen af beskæftigelseskonsulenter i Danmark tog i sidste uge skarpt afstand fra ideen. Kommunerne vil miste overblikket over, hvad der sker med de ledige, hvis opga- ven udliciteres. Samtidig vil kommunerne miste ekspertisen og fagligheden, vurderer fore- ningen.

Flere frivillige organisationer, som Mandag Morgen har været i kontakt med, frygter samtidig, at det sociale arbejde bliver en vare, der skal sælges med størst mulig profit. Der er dermed en risiko for, at de private vil ty til nemme og billige løsninger.

Hverken ISS eller Carl Bro kan se, at der er noget galt med at tjene penge på at aktivere de ledige. De vil måles på kvaliteten af de projekter, de sælger, og de resultater, de opnår:

“Hvis den offentlige aktiveringsmedarbejder ikke får løn, vil de heller ikke lave arbej- det. Der er ingen, der gør det gratis. Alle får betaling et eller andet sted. Så jeg kan ikke se forskellen,” siger koncerndirektør i Carl Bro Jannick B. Pedersen.

“Den private sektor kan komme til at lave dårlig aktivering. Og vi skal ikke helt erstat- te kommunerne. Men udgangspunktet for debatten er, at politikerne synes, at kommunerne ikke gør det tilfredsstillende, og at der er behov for øget kvalitetsstyring. En af fordelene ved at betale private for det er, at der bliver lavet en kontrakt samt opstillet mål og krav, der tæller.

F o r v i v i l v æ r e i l d e s t e d t , h v i s d e l t a g e r n e b a g e f t e r g å r

M m

ud og bagtaler os. Så får vi ikke fornyet vores kontrakt,” bemærker Jannick B. Pedersen.

ISS ser sagen på samme måde. “Vi er parate til at gå i samarbejde med flere kommu- ner. Vi kan skaffe 20.000 mennesker et almindeligt job, hvis kommunerne vil. Der er masser af muligheder. Vi indsluser de langtidsledige på en betydeligt mere relevant måde end mange af de kommunale tiltag. Men det er som om, kommunerne ikke brænder nok for det. Kom- munerne vælger at bruge pengene på projekter, de selv driver for langtidsledige,” siger Sven Ipsen, direktør for ISS Danmark.

“Om det er etisk eller uetisk at tjene penge på langtidsledige, er ikke afgørende. Det afgørende er, at de kommer i arbejde. Og en forudsætning for, at vi kan eksistere, er altså, at vi kan drive en forretning. Det er ikke et spørgsmål om at privatisere indsatsen. Men et privat- offentligt samspil kan gøre det mere effektivt. Ekspertisen udnyttes fra begge typer af organi- sationer. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og,” mener Sven Ipsen.

Private firmaer vil være sociale entreprenører

Der er ingen begrænsninger i loven, der i dag forhindrer kommunerne i at udlicitere aktiveringsprojekter til private, så længe det stadig er socialforvaltningerne, der visiterer de ledige til de enkelte projekter og bestemmer, hvem der skal hvad. Alligevel har kommunerne været tøvende med at bruge private operatører. Angivelig fordi de tvivler på, at private skulle kunne gøre det bedre, eller på, at særlig mange private foreninger og selskaber har lyst til at byde på opgaven. Mange kommuner har dog etableret mere eller mindre selvstændige og

Fra klient til lønmodtager

Carl Bro har udviklet et aktiveringsprojekt, der via et målrettet træningsforløb skal kvalificere klienter, som har mange års dårlige erfaringer med det offentlige aktiveringstilbud, til varige job i private virksomheder. Projektet har 7 faser:

!

! Deltagere udvælges: Kommunen udpeger 18-24 potentielle deltagere, som har nogenlunde den samme profil med hensyn til baggrund, erfaring, uddannelse og motivation, og som frivilligt ønsker at deltage i projektet. I Glostrup ønskede alle deltagere et job inden for HK- området. Carl Bro gennemfører individuelle interview og tester deltagernes motivation. 12 deltagere modtager et brev om, at de er udvalgt og hvorfor. Det skal virke forpligtende på deltagerne og bringe dem langt væk fra opfattelsen af at være et anonymt nummer i systemet.

!

! Udvikling af deltagernes personlighed: Konsulenterne forsøger at skabe sammenhold på holdet og give hver enkelt deltager mere selvtillid. Deltagerne skal snakke om deres ambitioner og udarbejde en jobavis med en kort profil af hver enkelt deltager. Avisen distribueres til potentielle praktiksteder.

!

! Faglig opkvalificering: Deltagerne gennemgår skræddersyede kurser i to uger inden for bl.a. IT i samarbejde med en handelsskole. Niveauet tilpasses den enkelte deltager.

!

! Praktiksøgning: Deltagerne søger selv praktikpladser. Carl Bro underviser i jobsøgning og stiller telefoner, telefaxer, computere og kopimaskiner til rådighed. Deltagerne får hjælp til at skrive CV og forberede sig til ansættelsessamtaler. Deltagerne deler erfaringer med hinanden. Mellem virksomheden og den enkelte underskrives en praktik-kontrakt, som Carl Bro har udarbejdet.

!

! Praktikperiode: Praktikperioden strækker sig over 25 uger, der kan afbrydes af tre ugers faglige kurser, der opkvalificerer deltagerne. Virksomhederne betaler ikke løn til praktikan- terne i projektperioden. Men det kræves, at de anvender tid på at gøre praktikopholdet reelt kvalificerende for praktikanten. Carl Bro afholder halvdagsmøder ca. hver anden uge.

Deltagerne får her mulighed for at dele erfaringer, og Carl Bro giver gode råd. Deltagerne modtager en skriftlig udtalelse fra praktikstedet som dokumentation for deres arbejdsevne.

!

! Jobsøgning: Deltagerne får genopfrisket deres færdigheder til at søge job. Carl Bro sparrer individuelt med deltagerne og stiller faciliteter til rådighed.

!

! Evaluering: Tre måneder efter projektets afslutning kontakter Carl Bro hver enkelt deltager

M m

selvejende beskæftigelsesenheder, som står for indsatsen.

Herlev og Glostrup kommuner - begge socialdemokratisk ledede - har dog taget skridtet fuldt ud og ladet private virksomheder aktivere nogle af kommunens ledige.

Carl Bro har lige afsluttet et aktiveringsprojekt for Glostrup Kommune. Rådgivnings- firmaet har tilrettelagt et syv måneders træningsforløb for 12 langtidsledige kvinder mellem 21 og 52 år. De modtog alle tidligere kontanthjælp eller sygedagpenge.

Kurset koster kommunen 83.000 kr. per kursist. Det svarer til ca. 12.000 kr. om måne- den per deltager. Det er et beløb, der ligger inden for de økonomiske rammer, mange kom- muner har til at aktivere de ledige.

En ny evaluering viser, at kurset har været en succes. De 12 personer har alle været igennem en slags privat jobtræning eller praktik-forløb på en virksomhed. 5 af de 12 har i dag faste job. Og langt de fleste deltagere er positivt stemte over for forløbet.

Carl Bro har via erfaringerne i Glostrup udviklet sin egen aktiveringsprojekt-pakke og sit eget uddannelseskoncept under sloganet Fra klient til lønmodtager. Det skræddersys hver gang til en bestemt kursistprofil. Det vigtigste element er at give de ledige selvværd ved, at de kommer ud på “rigtige” virksomheder. Se boks. Carl Bro håber nu, at de kan sælge produktet til flere danske kommuner. Firmaet mener, at de i nogle tilfælde kan gøre en bedre indsats end kommunerne.

“Vi er en virksomhed. Vi er erhvervslivet! Vi er med andre ord den verden, de ledige skal ud og arbejde i. Det er en virkelighedsnær uddannelse, vi tilrettelægger og udfører. Det har allerede nu vist sig at være en stor faktor for kursisterne. Og når de søger om praktik- pladser, er der stor forskel på, om der ringer en sagsbehandler fra kommunen eller en direktør fra en virksomhed, der står inde for personen. Vi sætter vores egen troværdighed på spil, når jeg f.eks. ringer rundt for at skaffe pladser,” siger Jannick B. Pedersen.

ISS ringer de ledige op - hver morgen

ISS-Danmark har tidligere gennemført aktiveringsprojekter i Gladsaxe og Birkerød kom- muner. Det projekt, der har kørt længst og givet de bedste resultater, er projekt Grøn Ejendoms- drift i Herlev Kommune.

ISS’ samarbejde med Herlev går helt tilbage til starten af 90’erne. Herlev mødte dengang hård kritik for at lade en privat mastodont løse problemer af social karakter. Men projektet er fortsat og har langsomt udviklet sig til ISS’ nuværende grønne projekt. Det har tre formål:

! Det skal kvalificere og indsluse ledige på arbejdsmarkedet og give deltagerne selvtilliden og selvværdet tilbage. Målsætningen er, at deltagerne skal være selvforsørgende.

! Kommunens pensionister skal have mulighed for at blive længst muligt i egen bolig, ved at ISS tilbyder serviceydelser.

! Forbedre ISS Ejendomsservices muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere til ordinære job.

Herlev kommune visiterer løbende ledige til projektet. De har typisk ingen uddannelse, 3-5 års ledighed bag sig og er over 25 år. De deltager i 27 ugers forløb under en tæt, personlig opdækning fra ansatte i både kommunen og ISS. Projektet ledes af en tidligere folkeskole- lærer ansat af ISS. Han holder sig ikke tilbage for at ringe deltagerne op om morgenen og vække dem - eller hente dem privat, indtil de er kommet ind i en ordentlig gænge.

Deltagerne arbejder i tre forskellige funktioner. De arbejder i kommunens gartneri, Klausdal, med økologiske krydderurter, sommerblomster, væksthusteknik, naturpleje o.s.v.

De er også i praktik i ISS Hus og Have. Her indgår de i arbejdssjak, der hjælper pensionister med f.eks. hækklipning, græsslåning og træfældning. Deltagerne arbejder også i en vicevært- vogn i ISS Ejendomsservice. Den servicerer forskellige boligkomplekser og firmaer med bl.a.

ukrudtsbrænding, vedligeholdelse, tilsyn ned varmecentral o.s.v. Deltagerne får også under- visning i førstehjælp, kundeservice, håndtering af motorsav og affald.

M m

Effekt af ISS-aktivering i Herlev *

Læreplads Er p.t. projektdeltager Stoppet p.g.a. sygdom o.a.

Fast ansættelse i ISS Ansættelse uden for ISS Ustabile og udeblivelser

0 5 10 15 20 25 22

7 5 1

9 9

Personer

Note*: Aktiverede i perioden januar 1998 - juni 1999.

Kilde: ISS Danmark.

Figur 1: ISS’ tjener ikke penge på at aktivere de ledige. Men ordningen bidrager til ISS’ egen rekruttering af nye medarbejdere. I første halvår af 1999 fik 9 ud af 53 aktiverede fast job i koncernen

Når deltagerne har afsluttet projektet, bliver en del tilbudt fast ansættelse i ISS. Fra 1. januar 1998 til 1 juni 1999 deltog over 50 personer. 9 har fået fast job i ISS. 9 andre har fået job uden for ISS. Se også figur 1.

“Filosofien er noget for noget. ISS vil gerne hjælpe kommunen med en samfundsop- gave, men så må den også hjælpe os. Vi hjælper Herlev Kommune med deres langtidsledige under forudsætning af, at vi kan udvide vores forretningsmæssige grundlag med kommunen. De faktiske omkostninger til vores aktiveringsforløb dækker kommunen krone for krone. Men vi tjener ikke penge på det,” siger direktør Sven Ipsen fra ISS.

Frivillige organisationer vil spille en større rolle i socialpolitikken

Kommunerne har spredte erfaringer med at bruge frivillige organisationer til at aktivere de ledige. Kommunerne indgår aftaler med den frivillige sektor om jobtræningspladser. Og de fleste kommuner lader de ledige deltage enkeltvis i frivillige og ulønnede aktiviteter som led i aktivering. Det gælder lige fra idrætsforeninger, kulturelle foreninger og beboerhuse til de kirkelige organisationer.

Esbjerg Kommune har f.eks. en målsætning om at få hele 200 personer placeret på den måde. Det skal ske ved at skabe kontakter til hele viften af frivillige organisationer.

Organisationerne har pligt til at tilrettelægge og lede arbejdet for de ledige og fortælle kom- munen, hvis kontanthjælpsmodtagerne ikke dukker op.

Der er imidlertid ingen kommuner, der har erfaringer med at udlicitere aktiveringsop- gaven af hele hold af kontanthjælpsmodtagere til en frivillig organisation. Flere foreninger, som Mandag Morgen har været i kontakt, med er skeptiske over for at indgå i et egentligt kontraktforhold med kommunerne. Problemerne opstår, fordi de frivillige organisationer har tradition for ikke at sælge deres ydelser på markedsvilkår. De plejer at tilbyde deres hjælp gratis.

De frivillige organisationer vil nødig have et kontrol- og overvågningsforhold til de personer, de giver behandling og omsorg. Det er nemlig afgørende, at brugerne har tillid til de ansatte på de sociale væresteder og cafeer. De er bange for at skubbe de socialt hårdest ramte personer væk. Problemerne er kortlagt i betænkning 1332 fra Socialministeriet fra 1997.

En række frivillige organisationer, som Mandag Morgen har været i kontakt med, erklærer sig imidlertid nu parate til at indgå i tættere samarbejder med kommunen om at aktivere et større antal ledige mod en økonomisk kompensation.

Kofoeds Skole breder sig

En af de institutioner, der har stor succes med at aktivere de ledige, er Kofoeds Skole. Skolen tager udgangspunkt i, at alle mennesker kan et eller andet, og arbejder så videre med dét.

Skolen forsøger at finde ind til de ressourcer hos hver enkelt af de 650 personer, der kommer hver dag, vise tillid og skabe motivation. De ansatte forsøger at gå ind i alle de hjørner, hvor der er problemer, og arbejde helhedsorienteret.

“Kommunerne skal prøve at lade andre lege med. Jeg kan sagtens forestille mig, at Kofoeds Skole åbner andre afdelinger og går i samarbejde med kommunerne om at aktivere de ledige. Vi kan ikke knalde fem skoler op i løbet af et år. Så mister skolen sin unikke kultur.

Men vi regner med, at vi kan etablere én ny skole hvert andet år. Det er ligesom friskoleloven.

Vi skal have et alternativt system og udbud, der presser hovedsystemet til lave bedre kvalitet,”

mener skolens rektor, Jens Bjørkøe.

M m

vis give økonomisk støtte til, at skolen kan blive mere landsdækkende. I første omgang er der planer om at etablere en afdeling i Aalborg. Og det skal være muligt for beskæftigelseskonsu- lenter at komme på studietur til skolen i København, siger kontorchef i Socialministeriet Eva Pedersen.

KFUM vil tættere på erhvervslivet

KFUM har også en lang tradition for at hjælpe den svage gruppe af ledige. I 1998 havde KFUMs afdelinger for socialt arbejde 156 personer i aktivering. I modsætning til i mange af de kommunale projekter oplever de ledige, at de laver noget meningsfuldt. De arbejder f.eks.

på et center, hvor man syr genbrugstøj om til udklædningstøj til børn. Indtjeningen går til KFUMs sociale arbejde. De ledige går op og ned ad ganske ressoucestærke personer, som deltager i KFUMs frivillige arbejde, og de ledige får på den måde selvtillid og kompetencer.

Men der er grænser for, hvor meget KFUM kan udvide sin indsats. Der må ikke blive ubalance mellem antallet af frivillige og aktiverede. KFUM er imidlertid indstillet på at påtage sig en større rolle:

“Vi vil gerne udvikle et samarbejde med kommunerne om at bringe disse mennesker videre i systemet. Vi vil være en social trædesten og har en række ideer til, hvordan KFUM kan lave flere aktiveringssteder. Det betyder, at vi skal i tættere dialog med virksomhederne, og det ser vi meget gerne,” siger generalsekretær Lars Rahbek fra KFUMs Sociale Arbejde.

KFUM har f.eks. etableret en social café i samarbejde med Struer Kommune. Her kan alle komme og knytte kontakter og få hjælp. Nogle af dem, der yder omsorg, er selv ledige og aktiverede af kommunen.

Også boligselskaberne er interesserede i at løse sociale opgaver for kommunen: “Der er brug for flere hænder til miljøarbejde, til at lave legepladser og til opretning af friarealer. Vi er interesserede, fordi det tit er personer i vores ejendomme, der skal aktiveres. Og det er helt indlysende at få dem aktiveret i det nærmiljø, de ellers befinder sig i. Jo flere man kan få i meningsfyldt beskæftigelse, jo bedre - alene af hensyn til boligområdets trivsel. Og vi kan derudover få udført nyttige funktioner, der ligger ud over den service, som bl.a. viceværter leverer i dag,” siger direktør i Boligselskabernes Landsforening Gert Nielsen.