Antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrdykket i første kvartal af 2007

(1)

P:\GS\juni 2007\Aktivering-jv.doc

STYRTDYK I AKTIVERINGEN

Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen af de nye jobcentre. Den manglende indsats overfor de forsikrede ledige kommer oveni, at aktive- ringsomfanget i forvejen var skåret kraftigt ned som følge af reformen ”Fle- re i arbejde” fra 2003. Den kraftigt reducerede aktiveringsindsats har især ramt de langvarigt ledige.

Antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrdykket i første kvartal af 2007. I forhold til samme kvartal de foregående år er antallet af påbegyndte aktiveringsforløb mere end halveret. Og i forhold til samme kvartal sidste år er antallet reduceret med knap 60 pct. Den forholdsvis lave produktion i form af påbegyndte aktiveringsforløb betyder, at mange ledige ikke får indsatsen rettidigt og i værste fald slet ikke kommer i aktivering.

Den manglende indsats overfor de forsikrede ledige kommer oveni, at aktiveringsindsatsen i forvejen var skåret kraftigt ned som følge af reformen

”Flere i arbejde” fra 2003. For de længerevarende ledige, der har været ledige i mere end ét år, er aktiveringsgraden faldet fra omkring 50 pct. i 1. kvartal 2002 til i omegnen af 30 pct. i 1. kvartal 2007. Dvs., at de ledige, der netop har behov for en opkvalificerende indsats for at komme tilbage i be- skæftigelse, svigtes i det nuværende system.

Analysen viser endvidere, at unge ledige i gennemsnit aktiveres mere og tidligere i ledighedsforløbet, hvorimod de over 50-årige i gennemsnit aktiveres langt mindre. Endelig viser analysen, at mange ledige ikke får deres første aktiveringstilbud til tiden.

For den enkelte ledige har det stor betydning, om indsatsen gives rettidigt, og om det faglige indhold i tilstrækkelig grad er målrettet beskæftigelse.

Den megen fokus på, om hvorvidt jobcentrene fungerer tilfredsstillende, skal derfor også ses i denne sammenhæng. Dertil kommer, at jobcentrene skal være klar til at implementere dele af Velfærdsaftalen i løbet af 2007, hvor der blandt andet vil ske et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Resumé:

(2)

STYRTDYK I AKTIVERINGEN

Styrtdyk i antallet af påbegyndte forløb

Antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrdykket i første kvartal af 2007. I forhold til samme kvartal de foregående år er antallet af påbegyndte aktiveringsforløb mere end halveret. Og i forhold til samme kvartal sidste år er antallet reduceret med knap 60 pct., jf. figur 1.

Den forholdsvis lave produktion i form af påbegyndte aktiveringsforløb betyder, at mange ledige ikke får indsatsen rettidigt og i værste fald slet ikke kommer i aktivering. På trods af, at tallene ikke er korrigeret for det kraftige fald i ledigheden, kan det med sikkerhed fastslås, at der er sket et stort pro- duktionsfald i forbindelse med etableringen af de nye jobcentre.

For den enkelte ledige har det stor betydning, om indsatsen gives rettidigt, og om det faglige indhold i tilstrækkelig grad er målrettet beskæftigelse.

Den megen fokus på, om hvorvidt jobcentrene fungerer tilfredsstillende, skal derfor også ses i denne sammenhæng. Dertil kommer, at jobcentrene i løbet af 2007 skal implementere dele af Velfærdsaftalen, hvor der blandt andet vil ske et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Figur 1. Antal påbegyndte aktiveringsforløb, 1. kvartal 2002 – 1. kvartal 2007

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000

1. kv. 2002 1. kv. 2003 1. kv. 2004 1. kv. 2005 1. kv. 2006 1. kv. 2007

Antal

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000

Antal

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.

(3)

Ledige aktiveres mindre

Aktiveringsgraden, der måler, hvor stor en andel af de bruttoledige, der er i aktivering, er siden årsskiftet faldet markant. Antallet af ledige dagpenge- modtagere, der aktiveres, er faldet med mere end 5.000 de tre første måne- der af 2007.

Det er problematisk, at ledige ikke får den opkvalificering, som de har behov for. Og det er særligt uheldigt, at det sker på et tidspunkt, hvor virk- somhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at der siden reformen ”Flere i arbejde” i 2003 er skåret kraftigt ned i aktiveringsindsatsen, jf. figur 2.

I 2002 lå aktiveringsgraden i omegnen af 26 pct., men stabiliserede sig efter

”Flere i arbejde” på omkring 20 pct. Med det seneste fald i aktiveringsindsatsen ligger aktiveringsgraden på kun 16,5 pct. og er således samlet faldet med omkring 10 pct. point siden 2002.

Figur 2. Udviklingen i aktiveringsgraden, januar 1996 – marts 2007 (sæson- korrigeret)

0 5 10 15 20 25 30 35

19960 1 199607

199701 199707

199801 199807

199901 19990

7 200001

200007 200101

200107 200201

200207 20030

1 200307

200401 200407

200501 200507

200601 20060

7 200701

Pct.

0 5 10 15 20 25 30 35

Pct.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og egen sæsonkorrektion.

Langvarigt ledige aktiveres mindre

Som det fremgår af figur 3, er den kraftigt reducerede aktiveringsindsats især gået ud over de længerevarende ledige med mere end 52 ugers ledighed. Altså ledige, der netop har behov for en opkvalificerende indsats for at komme tilbage i beskæftigelse.

(4)

I 1. kvartal 2007 lå aktiveringsgraden for ledige med mere end 52 ugers ledighed på knap 30 pct., hvor den til sammenligning lå i omegnen af 50 pct. i 2002. Faldet i aktiveringsgraden på omkring 20 pct. point skal især ses i sammenhæng med skiftet i aktiveringsindsatsen i forbindelse med ”Flere i arbejde” i 2003. Løst anslået kan etableringen af jobcentrene forklare omkring 5 pct. point af det samlede fald i aktiveringsgraden for de længereva- rende ledige.

Velfærdsaftalen vil medføre et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik. F.eks. fremrykkes aktiveringsindsatsen for de over 30-årige til efter ni måneders ledighed og personer, der har været ledige i mere end 2,5 år, skal så vidt muligt fuldtidsaktiveres. De nævnte tiltag, der blandt andet vil med- føre et tiltrængt løft i aktiveringsindsatsen overfor de langvarigt ledige, im- plementeres i løbet af efteråret 2007.

Figur 3. Aktiveringsgrader fordelt på ledighedsanciennitet, 1. kvartal 2002, 1. kvartal 2005 samt 1. kvartal 2007

0 10 20 30 40 50 60

1 10 19 28 37 46 55 64 73 82 91 100 109 118 127 136 145 154 163 172 181 190 199 208 Antal uger i bruttoledighed

Pct.

0 10 20 30 40 50 60

Pct.

1. kv. 2007 1. kv. 2005 1. kv. 2002

Kilde: AErådets beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Mindst aktivering til ældre ledige

Som det fremgår af figur 4, er der en helt klar sammenhæng mellem aktiveringsgrad og alder. Unge under 30 år aktiveres tidligere og i gennemsnit langt mere end de øvrige aldersgrupper og de over 50-årige aktiveres relativt mindre.

(5)

Den forholdsvis lave aktiveringsgrad for de 55-59-årige skal ses i sammen- hæng med, at det tidligere har været muligt at fritage de 58-59-årige for aktivering¹.

Figur 4. Aktiveringsgrader fordelt på ledighedsanciennitet og alder, 1. kvartal 2007

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

0-13 uger 14-26 uger

27-52 uger

1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år Uger i bruttoledighed

Pct.

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Pct.

Under 30-årige

30-49 årige 50-54 årige

55-59 årige

I april måned offentliggjorde SFI en evaluering af forsøget ”Hurtigt i gang”². Evalueringen viste, at en tidlig intensiv indsats har en positiv be- skæftigelseseffekt. Med andre ord betyder det noget hvor i ledighedsforlø- bet, den aktive indsats iværksættes.

Ikke alle får aktivering til tiden

Selvom en tidlig målrettet indsats har stor betydning for den lediges beskæf- tigelsesmuligheder, er det langt fra alle ledige, der får deres første aktiveringstilbud til tiden.

Figur 5 viser tidspunktet for, hvornår ledige starter på deres første aktiveringstilbud. Som det fremgår af figuren, er der mange ledige, der får deres første aktiveringstilbud, inden de har været ledige i 52 uger. Men figuren viser også, at mange ledige først får deres første aktiveringstilbud efter den 52. uge.

1 I forbindelse med Velfærdsaftalen er denne særregel ophævet.

2 ”Hurtigt i gang”, Graversen med flere, SFI, april 2007.

(6)

Forklaringen på dette kan være, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i egne målinger opgør rettidigheden af første aktiveringstilbud som værende rettidigt, hvis det igangsættes inden den 60. ledighedsuge – altså i omegnen af to måneder senere end tidspunktet, hvor den ledige har ret til første tilbud³. Hvis jobcentrene også følger dette princip, medfører det, at mange forløb først gives efter den 52. ledighedsuge.

Figur 5. Nylediges overgangsrate til første aktiveringstilbud, 30-55-årige

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 Tid i bruttoledighed i uger

Pct.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Pct.

Anm.: Nyledige er defineret som personer, der overgik til enten ledighed eller aktivering i perioden uge 35 i 2004 til uge 33 i 2005 og ikke havde modtaget dagpenge i de 52 foregå- ende uger. De nyledige er derefter fulgt i op til 78 uger og observationen er blevet censure- ret ved overgang til fire sammenhængende uger med andre ydelser end bruttoledighed.

Overgangsraten er beregnet som en simpel Kaplan Meier hazardrate.

3 Jf. Jobindsats.dk