Stor finanslovsbesparelse rammer de svage ledige M m

M m

Nr. 30 4. september 2000 11

ARBEJDSMARKED

Stor finanslovsbesparelse rammer de svage ledige

For at komme igennem med opstramninger i arbejdsmarkedspolitikken lovede regeringen for et par år siden, at de ledige skal aktiveres mere intensivt og minimum 75 pct. af tiden - Med sit finanslovsforslag er den nu ved at bryde dette løfte - Besparelse på over en halv milliard bringer regeringen på kollisionskurs med dele af fagbevægelsen og kan medføre et internt opgør i LO

Dansk arbejdsmarkedspolitik står over for et større kursskifte. Kronjuvelen i regeringens økonomiske politik - den aktive arbejdsmarkedspolitik med jobtræning og aktivering af de ledige - er blevet alt for dyr, mener regeringen. I forslaget til finansloven for næste år har den lagt op til en besparelse på over en halv milliard kr. Regeringen er dermed i færd med at slække på ambitionerne for arbejdsmarkedspolitikken: Flere ledige skal nu aktiveres for færre midler. Det skaber uro i fagbevægelsen, der mener, at regeringen løber fra sine løfter.

Finansminister Mogens Lykketoft præsenterede i sidste uge regeringens forslag til finanslov under overskriften “Velfærd der holder”. Slagordet klinger hult, mener flere aktører i forbundene og det socialdemokratiske bagland, som Ugebrevet har talt med. De peger på, at finansloven har en skæv social profil: For boligejerne, pensionisterne og børnefamilierne er finanslovsforslaget et blødt, afdæmpet og udramatisk udspil. Men for de svage ledige, der har stået uden for arbejdsmarkedet i flere år, vil der være færre penge til uddannelse, jobtræ- ning og kurser i AF-regi.

Godt gemt af vejen i Finansministeriets oversigtstabeller og oplysningsmateriale til pressen har regeringen indlagt en besparelse på 680 millioner kr. På trods af, at Økonomimi- nisteriet forudsiger en lille stigning i ledigheden og antallet af personer, der skal aktiveres i 2001, kalkulerer Finansministeriet med at spare på aktiveringen. De ledige skal dermed ikke regne med at få de samme tilbud som tidligere, og de formelle krav til de lediges aktivering vil blive svækket.

Aktiveringspolitikken ved en korsvej

Den aktive arbejdsmarkedspolitik har været forudsætningen for det stærke fald i ledigheden, men den har også været dyr. Mens ledigheden er styrtdykket, er udgifterne til aktivering af de ledige steget enormt og udgør nu omkring 16 milliarder kr. Det er den udvikling, regeringen vil vende.

Men nedskæringen kommer på et tidspunkt, hvor det er en stadigt større udfordring at få de sidste 150.000 ledige ud på arbejdsmarkedet. Selvom erhvervslivet nærmest skriger efter arbejdskraft på flere områder, har 10 pct. af de ledige mere end 5 års ledighed bag sig og er dermed ved at falde ud af dagpengesystemet. Deres kompetencer er forældede, og de mangler uddannelse og jobtræning for at kunne besætte de åbne job.

“Regeringens udspil er helt forkert. I denne tid er der ikke behov for færre penge, men flere. De ledige, der har brug for hjælp, har svagere ressourcer end tidligere. Der er brug for mere kvalitet i aktiveringen. Når AF skal lave mere individuelle tilbud og tage den ledige mere ved hånden, bliver det ikke billigere. Der er behov for en forstærket indsats - ikke en ringere,”

siger forbundsformand for SiD, Poul Erik Skov Christensen.

Fra HK lyder meldingen fra forbundsformand John Dahl: “Vi vil gerne deltage i drøftelserne om, hvordan aktiveringen kan blive mere fleksibel, men vi vil aldrig gå med til at rokke ved de lediges rettigheder. Det vil vi slet ikke diskutere. Vi vil holde regeringen ansvarlig, hvis der bare er en eneste ledig, der falder ud af dagpengesystemet på grund af besparelser.”

Aktiveringspolitikken er dermed ved en korsvej. Faldet i antallet af ledige giver mulig- hed for, at staten høster besparelser. Men arbejdsformidlingernes opgave er måske endnu vanskeligere end tidligere. Og arbejdsmængden er ikke blevet mindre: AF aktiverer lige så mange personer som for 4 år siden. Se også figur 1. Spørgsmålet er, om begge hensyn kan tilgodeses ved, at AF-regionerne får mere råderum til selv at afgøre, hvilke typer af ledige, de vil satse mest på at hjælpe, og om formidlingerne skal aktivere langt flere, så snart de mister deres job. I kulissen står private firmaer og A-kasser parat til at løse flere af AFs opgaver.

Arbejdsminister Ove Hygum har i øjeblikket uformelle drøftelser med arbejdsmarke-

M m

2 Nr. 30 4. september 2000

Ledighedskurven knækker...

Note*: Budgetoverslag

Kilde: Økonomiministeriet: "Økonomisk Oversigt", august 2000; Danmarks Statistik: "Statistiske efterretninger" 2000:34; Forslag til finanslov 2001.

1996 1997 1998 1999 2000 2001 0

140.000 160.000 180.000 200.000 220.000 240.000 260.000

1997 1998 1999 2000

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000

60.000 ...AF aktiverer flere...

...men regeringen vil spare

2000 999,2 15.388,0

2001 950,4 14.756,2

2002* 934,7 14.264,2

2004* 906,4 14.013,1 2003* 917,0 14.155,0

AF og virks.service

Aktiv arb.- markedspolitik Arbejdsløse

Personer

Aktiverede i AF-regi

Mio. kr.

Figur 1: De ledige kommer ikke til at mærke meget til det, pressen i sidste uge døbte et blødt og afdæmpet forslag til finanslov. Regeringen agter at spare over en halv milliard kr. på aktiveringen af de ledige. Den er dermed på vej mod en konflikt med store dele af fagbevægelsen.

dets parter om, hvordan besparelserne kan udmøntes. Han har også orienteret partierne bag den aktive arbejdsmarkedspolitik om regeringens planer.

Hygums kovending

Regeringen fremlægger forslaget til be- sparelser under en overskrift, ingen kan være imod: Fleksibilitet. Planen er, at de regionale arbejdsmarkedsråd, der er en slags bestyrelse for arbejdsformidlingerne, skal have friere rammer for selv at tilrette- lægge, hvordan de forskellige typer af ledi- ge skal aktiveres.

Udspillet er et svar på den heftige kritik af arbejdsformidlingernes indsats, der har stået på gennem længere tid. Det er bl.a. fagbevægelsen, der har kaldt tilbu- dene meningsløse og alt for lidt tilpasset den enkelte lediges behov. Se også Uge- brevet Mandag Morgen nr. 19, 1999, og nr. 10, 2000.

Reglerne er i dag sådan, at arbejds- formidlingerne skal aktivere de ledige i 75 pct. af tiden efter det første års ledighed.

Det skal sikre, at de arbejdsløse kommer på så mange og lange tilbud som muligt.

Men AF-regionerne har haft svært ved at leve op til det mål. Og den megen fokus på kvantitet er gået ud over kvaliteten i ak- tiveringen. Der er derfor mange regioner, der ønsker sig mere fleksible regler.

Spørgsmålet er, om de skal gå hånd i hånd med besparelser.

Arbejdsministeriet vil fremlægge et forslag, bl.a. på grundlag af erfaringerne fra 2 AF-forsøgsregioner. AF-regionerne Århus og Ringkøbing har siden 15. januar haft status som “friregioner”, hvilket inde- bærer, at de har haft større mulighed for selv at vælge, hvilke tilbud de vil give de ledige.

For blot nogle måneder siden var planen, at forsøget skulle løbe i to år, hvor- efter det skulle evalueres. Herefter ville arbejdsministeren overveje den fremtidige styring af arbejdsmarkedspolitikken. Over sommeren er han vendt på en tallerken: Nu er det meningen, at erfaringerne skal omsættes til ny arbejdsmarkedspolitik, stort set før forsøget er kommet i gang.

Mangel på arbejdskraft truer

“Jamen, forsøgene er slet ikke kommet op at køre endnu,” siger en noget overrasket Christian Aagaard, da Ugebrevet forelægger ham hovedlinjerne i finanslovsforslaget. Aagaard er formand for det regionale arbejdsmarkedsråd i Århus og repræsenterer SiD i Randers.

“Vi skrev først kontrakten under med arbejdsministeren den 20. marts. Så brød Amanda sammen. Det har givet et gevaldigt fald i produktiviteten, og vi er ikke kommet i gang med at øge den tidlige indsats, som det var planen. Regeringen kan ikke komme og sige, at vi har resultater at vise frem, for det har vi ikke,” siger Aagaard. Han er glad for de forsøgsbetingelser, hans AF-amt har fået. Men han advarer mod de besparelser, som regerin- gen nu lægger op til:

“De ufaglærte job forsvinder i hurtigere og hurtigere tempo. Hvis vi ikke laver gedi-

M m

Nr. 30 4. september 2000 33

gen opkvalificering, får løst indvandrernes sprogproblemer og hjulpet den store gruppe med læse- og staveproblemer, har vi en tikkende bombe liggende foran os: Der kommer til at mangle arbejdskraft, selvom der er en masse ledige. Udfordringerne er ikke blevet mindre af, at ledigheden er faldet. Flaskehalsene er lige rundt om hjørnet. Derfor er det en dum idé at spare nu,” siger han.

Flere kilder peger på, at regeringen trækker friregionerne på banen for at få den bitre besparelsespille til at glide ned. Langt de fleste regionale arbejdsmarkedsråd er nemlig inter- esseret i at blive herre i eget hus. Jo mere liberale reglerne er, jo mere kan de selv bestemme.

Christian Aagaard advarer politikerne mod at tro, at den øgede fleksibilitet i aktiveringsind- satsen er et guldæg, der både kan give bedre aktivering og spare penge.

Andre er mere tiltalt af ideen: “75 pct.-reglen bør bevares. Men den forudsætter, at der er midler nok til at aktivere de ledige efter ånden i arbejdsmarkedsreformen, dvs. individuelt og målrettet. Det er der ikke. De stive regler tvinger os til at se bort fra de lediges individuelle behov. Vi aktiverer dem i klumper, f.eks. 16-20 stykker ad gangen, selvom vi udmærket ved, at måske kun 5 får noget ud af det. Hvis effekten af aktiveringen skal være højere, skal der nogle helt andre penge og kurser på bordet. I øjeblikket kan vi prale af, at vi aktiverer folk, uden at de får et arbejde af det,” siger næstformand i arbejdsmarkedsrådet i Viborg Amt, Ole Eriksen.

For to uger siden stoppede rådet al aktivering af ledige, der har været ledige i mindre end 12 måneder, med øjeblikkelig virkning året ud. Der er ikke flere penge i kassen. Under disse triste omstændigheder mener Ole Eriksen, at der er behov for at ophæve reglerne for, hvem der kan aktiveres hvornår og hvor længe.

Samfundsøkonomien og de svage bliver taberne

“Besparelserne kan se slemme ud. For vi kan ikke forvente, at ledigheden falder i samme takt som tidligere. Men vi vil kunne få meget mere ud af det, hvis vi får større frihed. Med større beslutningskompetence kan vi skrue de rigtige forløb sammen. I dag er der alt for meget pligtaktivering og parkering. Ifølge reglerne må vi f.eks. kun bruge 182.300 kr. per ledig. Det vil sige, at der er 75.000 kr. til kurser og aktivering i løbet af et helt år. Men skal vi aktivere ledige inden for IT-området, så de kommer i job, koster det 300.000 kr. Det hænger ikke sammen,” siger Peter Kaj Mortensen, der er formand for LO i Storkøbenhavn og det regio- nale arbejdsmarkedsråd samme sted.

Peter Kaj Mortensen peger på, at besparelserne ikke fylder så meget i det samlede budget, og at det ikke er alle regioner, der bruger deres aktiveringskroner op.

De regionale råd klager over, at de aktiverer de ledige bagfra, fordi de ikke har penge nok til en tidlig indsats til folk, der lige er kommet ind i ledighedskøen. Hidtil har regionerne måttet vente halvandet år på at kunne komme med aktiveringstilbud. Det har mange lokale repræsentanter været utilfredse med.

For personer, der lige er blevet ledige, kan et enkelt kursus være det, der skal til, for at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. De regionale arbejdsmarkedsråd er per tradition meget optaget af at gøre noget med det samme, fordi de kan gøre en stor forskel for den ledige og samtidig løse nogle af de lokale virksomheders problemer.

Det er imidlertid ikke uden problemer at øge de regionale råds råderum. Forsøgsre- gionerne Århus og Ringkøbing har afsat henholdsvis tre gange og dobbelt så mange penge som sidste år til at styrke den tidlige indsats. Det er en forsmag på, hvad de andre regioner vil gøre, hvis de får de samme frihedsgrader.

Når den tidlige og fleksible indsats opprioriteres, er der en risiko for, at de stærke ledige tilgodeses på bekostning af dem med de færreste ressourcer. Det er socialpolitisk betænkeligt.

Og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det en risikabel kurs. Arbejdsministeriets egen effektanalyse viser nemlig, at det godt kan betale sig at vente med at aktivere de ledige, fordi mange selv finder et job inden for det første år.

Fagbevægelsen: Regeringen begår løftebrud

Finanslovsforslaget markerer et skifte i regeringens politik. Under sloganet rettigheder og pligter gennemførte den for nogle år siden 3. fase af den aktive arbejdsmarkedspolitik efter en forhandling med arbejdsmarkedets parter. For at komme igennem med gevaldige opstram- ninger - pligterne - forsikrede regeringen fagbevægelsen om, at aktiveringen skulle blive mere målrettet og intensiv.

Stramningerne er efterhånden fuldt gennemført: Dagpengeperioden er forkortet til

M m

4 Nr. 30 4. september 2000

4 år. AF skal godkende de lediges uddannelsesorlov. Og reglerne for, hvordan den ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, er blevet skærpet. Men det med rettighederne har regerin- gen svært ved at holde. Regeringen lovede, at de ledige skulle have nye tilbud som bl.a.:

! At aktiveringen som minimum skulle foregå i 75 pct. af tiden efter et års ledighed.

! At der skulle skabes 10.900 private jobtræningspladser.

! At Arbejdsministeriet skulle udvikle et nyt jobrotationsredskab.

De to sidste målsætninger kan fagbevægelsen stadig spejde langt efter. Og nu har regeringen altså planer om tillige at sløjfe 75 pct.-kravet.

En mulighed er, at den langtidslediges minimumsret til aktivering de sidste tre år i dagpengesystemet spredes ud over hele den fireårige ydelsesperiode. En anden mulighed er, at kravet sænkes eller blødgøres.

“En aftale er vel en aftale. 75 pct.-kravet er en sikring af de enkelte ledige. På den måde kan de stærke ledige, der er gode til at efterspørge tilbud, ikke løbe med de aktiverings- kroner, der skal være til de ufaglærte. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at LO går med til forringelser på dette område, uden at det modsvares af væsentlige forbedringer,” siger Poul Erik Skov Christensen. Han vil dog ikke udelukke, at der kan findes nye modeller til at aktivere de ledige efter.

Flere forbund betegner uden for citat regeringens spareplan som det rene løftebrud.

Hvis LO under forhandlingerne om nye aktiveringsregler skal acceptere regeringens forslag, vil det være en stor kamel at sluge.

Problemet med den ringe kvalitet i aktiveringen er efterhånden anerkendt af alle aktører. Spørgsmålet er, om løsningen er at fire på de lediges rettigheder, eller om regeringen skal være endnu mere ambitiøs med at udvikle gode tilbud til de ledige. Kun den første løsning går godt i spænd med en spareøvelse.

Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk