Der er flere ledige endarbejdsgiverne giverudtryk for

ARBEJDSMARKED

Der er flere ledige end arbejdsgiverne giver udtryk for

Meget tyder på, at de gode tider på arbejdsmarkedet, får flere af de grupper, som har stået helt uden for arbejdsmarkedet, og som ikke har været registreret som ledige, til at prøve lykken på arbejdsmarkedet. Det betyder, at arbejdskraftreserven er væsentligt højere, end den

registrerede bruttoledighed antyder.

ANALYSE

Udarbejdet af

Erik Bjørsted

Kontakt

Kommunikationschef Jesper Kirkbak

50 73 71 34



jk@ae.dk



De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at den registrerede bruttoledighed i december var på 70.900 fuldtidspersoner, svarende til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er den laveste registrerede ledighed, der er målt siden september 2008.

På den baggrund har flere økonomer og erhvervsorganisationer advaret om, at når ledigheden er så lav, vil der snart opstå så stor mangel på arbejdskraft, at økonomien bliver overophedet.

Der er dog flere ledige hænder, end bruttoledigheden umiddelbart giver indtryk af. Bruttoledigheden inkluderer for eksempel ikke arbejdsløse, som ikke modtager understøttelse eller studerende, som er på jagt efter et job.

Ledighedstallet er markant højere, hvis man medregner alle, som ønsker et arbejde og aktivt søger efter et arbejde og kan begynde på et arbejde inden for kort tid. Faktisk er der 156.000arbejdsløse, viser Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Det arbejdsløshedstal er kendt som AKU-ledigheden, og i procent af arbejdsstyrken svarer de 156.000 ledige til en arbejdsløshedsprocent på 5,1.

AKU-ledigheden er opgjort efter de internationale ILO-kriterier og anvendes i Eurostats og OECD’s internationalt sammenlignelige ledighedstal.

Hovedkonklusioner

Den registrerede bruttoledighed var i december på 70.900 fuldtidspersoner, svarende til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Der er dog flere ledige hænder, end bruttoledigheden antyder. Bruttoledigheden inkluderer for eksempel ikke arbejdsløse, som ikke modtager understøttelse eller studerende, som er på jagt efter et job.

Ledighedstallet er markant højere, hvis man medregner alle, som ønsker et arbejde og aktivt søger efter et arbejde og kan begynde på et arbejde inden for kort tid. Faktisk er der 156.000arbejdsløse ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Det svarer til 5,1 pct. af arbejdsstyrken.

Blandt disse er der mange unge, som ikke indgår i den registrerede bruttoledighed. De gode tider får sandsynligvis flere, som hidtil har stået uden for arbejdsmarkedet, til at prøve lykken. Blandt disse kan der også være overførselsmodtagere, som ikke er registreret som ledige samt ikke-vestlige indvandrere.

Arbejdsløsheden er højere end 2,5 pct.

Der er altså markant flere ledige hænder end bruttoledigheden antyder, og arbejdskraftreserven er dermed langt fra udtømt, som arbejdsgiverne ellers giver udtryk for.

De månedlige AKU-tal er forbundet med en vis usikkerhed, men tendensen i tallene er alligevel værd at hæfte sig ved.

Gabet mellem den registrerede bruttoledighed og AKU-ledigheden er nemlig blevet større de seneste måneder. Mens bruttoledigheden er faldet kraftigt de sidste tre måneder, har AKU-ledigheden været stort set uændret.

Den uændrede AKU-ledighed er ikke udtryk for, at de arbejdsløse ikke kommer i arbejde. Der er masser

FIG U R 1

af arbejdsløse, der hver måned kommer i arbejde, men der er også hele tiden nye, som stiller sig op i ledighedskøen og melder sig klar til tjeneste på arbejdsmarkedet.

For at indgå i AKU-ledigheden skal man nemlig svare "ja" til at man søger aktivt, og de gode

jobmuligheder kan have fået flere, som hidtil ikke har søgt og væretuden forarbejdsstyrken til at prøve lykken på arbejdsmarkedet. Flere, som før ikke søgte arbejde, er måske begyndt at søge arbejde, fordi jobmulighederne nu er gode. Derfor falder AKU-ledigheden ikke. Det er altså udtryk at den reelle arbejdsstyrke stiger. Noget som ikke måles i den registrerede ledighed.

Det kan f.eks. være unge. Ifølge arbejdskraftundersøgelsen er der således 49.000 unge mellem 15 og 24 år, som indgår i AKU-ledigheden. Den registrerede bruttoledighed for de 16-24-årige er derimod kun på 3.900. Der er med andre ord altså væsentligt flere unge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, end bruttoledigheden giver indtryk af. Mange af disse er studerende, men studerende er for

oplevelsesindustrien en vigtig arbejdskraftreserve, og mange unge har under pandemien også fundet arbejde i testcentrene.

Udover de unge kan der også være grupper på kanten af arbejdsmarkedet, som før troede, de ikke havde en chance for at komme i arbejde, men som nu er begyndt at tro på, at de kan komme i arbejde, og derfor nu søger aktivt efter arbejde.

Dårlige tider kan få arbejdsløse til at miste modet og få dem til at trække sig ud af arbejdsstyrken. Det kaldes af økonomer fordiscouraged worker effect. Omvendt kan gode tider også lokke flere ud på arbejdsmarkedet, og måske det er det, vi i øjeblikket ser.

Det passer i hvert fald med, at vi over de seneste måneder har set flere langtidsledige,

kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere komme i arbejde, som ofte befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet.

Marginaliserede grupper deltager i jobfesten

Antallet af kontanthjælpsmodtagere, som umiddelbart er kategoriseret som ikke-jobparate, og som typisk har problemer ved siden af ledighed, er kraftigt på vej ned. Det fremgår af Figur 2.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er også vokset kraftigt. Det fremgår af Figur 3.

Det går den rette vej for

kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere

FIG U R 2

Arbejdskraftreserven er langtfra udtømt, og opsvinget giver os en historisk mulighed for at få endnu flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde. Der er fortsat rigtig mange ikke-vestlige indvandrere, som vi kan få i arbejde.

Det er vigtigt, at vi stiller forventninger til ikke-vestlige indvandrere, og at de ikke ender nederst i bunken hos sagsbehandlerne. Lave forventninger til ikke-vestlige indvandrere kan let blive selvforstærkende.

FIG U R 3

Opsvinget kan åbne endnu flere døre til

mennesker på kanten af arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere skal hurtigt i aktivering – gerne i en virksomhed fulgt op af danskundervisning og opkvalificering, som er relevant for arbejdsmarkedet.

Nogle kommuner arbejder også med særlige teams med speciale i at få indvandrere i arbejde.

Medarbejderne i disse teams kan hjælpe indvandrerne med de udfordringer, de måske har ved siden af arbejdsløshed. Udfordringer som for eksempel krigstraumer eller ikke-vestlige kvinder, som er udsat for social kontrol. På den måde kan vi få endnu flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Endelig har vi også 76.600 unge mellem 15 og 29 år uden uddannelse, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Det er ikke holdbart på et arbejdsmarked med stadigt færre ufaglærte job. Mange børn af ufaglærte står uden uddannelse, og mange har dårlige karakterer med sig fra folkeskolen.

Det er en svær nød at knække. En del af løsningen er en bedre og tidligere indsats. Derudover har nogle brug for andre veje ind i ungdomsuddannelserne. Det kan være HF-enkeltfag, ordblindeundervisning eller anden almen voksenuddannelse.

Samtidig kan vi se, at mange unge uden en ungdomsuddannelse faktisk har været i gang, men er faldet fra, så indsatser mod frafald virker oplagt. Endelig har man gode erfaringer med

voksenlærlingeordningen, som kan udbredes.