Danish University Colleges
Min Ryg Arbejdspakke 2a - Kortlægning af kommunal praksis for borgere med langvarigt rygbesvær_resumé af rapport
Junge, Tina; Dahler, Anne Marie
Publication date:
2021
Document Version Andet version Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Junge, T., & Dahler, A. M. (2021). Min Ryg Arbejdspakke 2a - Kortlægning af kommunal praksis for borgere med langvarigt rygbesvær_resumé af rapport.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 04. Jul. 2022
Arbejdspakke 2a - Kortlægning af kommunal praksis for borgere med langvarigt rygbesvær Resumé
1.5.2021
2
Min Ryg – Kortlægning af Svendborg Kommunes rehabiliteringspraksis for borgere med langvarigt rygbesvær
Programleder, Ph.d. Anne Marie Dahler, Anvendt Velfærdsforskning, UCL
Projektleder, Docent Tina Junge, Anvendt Sundhedsforskning, UCL
Odense, d.1.5.2021
3 Resumé
Genoptræningstilbud og organisering varierer mellem kommunerne, også i forhold til, hvordan de kommunale genoptræningsenheder samarbejder og koordinerer indsatser med den beskæftigelsesrettede indsats for ex. sygedagpengemodtagere, hvorfor en kortlægning af den lokale praksis er ønskelig med henblik på videreudvikling af rehabiliteringsindsatsen i Svendborg Kommune.
Formålet med nærværende kortlægning er at skabe viden om omfang af og karakteristika for målgruppen af borgere, der er henvist til genoptræning ift. rygproblematik i Svendborg Kommune, samt at beskrive nuværende praksis i forhold til omfang og karakter af tilbud, udfoldelse, forløb samt kvalitetsarbejdet ift. de sundheds- og beskæftigelsesfaglige indsatser for målgruppen i Svendborg Kommune.
På årsbasis henvises ca. 210 borgere med rygproblematik fra hhv. Rygcenter Syddanmark, Middelfart og OUH, kirurgisk afsnit til genoptræning i Træningsafdelingen i Svendborg Kommune. Cirka 40% af de henviste borgere er i samtidige forløb i Jobcentret, overvejende i målgruppen ´sygedagpenge´. Ud af sidstnævnte gruppe er 35% af borgerne i et samtidigt, beskæftigelsesrettet forløb hos ´Quick Care´.
Træningsafdelingens tilbud er overordnet i tråd med viden om ´best practice´ på rygområdet. Ergoterapeut og udviklingsfysioterapeut indgår i det medarbejderteam, der primært er tilknyttet gruppen af borgere med langvarigt rygbesvær. Træningsafdelingen arbejder efter Sundhedsloven, har primært fokus på funktionsevne og på, at borgeren skal lære at håndtere smerte.
Jobcentret arbejder efter forvaltningsretlige grundprincipper og specifikt ift. dette projekts målgruppe efter Sygedagpengeloven, hvor formålet er at yde økonomisk støtte under sygdom, samt understøtte at borgeren hurtigst muligt genvinder arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet. Ift. afgørelser om ex. tildeling af og forlængelse af sygedagpenge er kriteriet om uarbejdsdygtighed pga. sygdom centralt. Jobcentret har tæt samarbejde med anden aktør; ´Quick Care´.
I Svendborg Kommunes Sundhedspolitik samt Beskæftigelsesplan er den rehabiliterende tilgang beskrevet som værende central; med helhedsorienterede, individuelt tilpassede indsatser, og med et stærkt samarbejde på tværs af fagområder og aktører.
I praksis er de kommunale opgaveløsninger på henholdsvis sundheds- og beskæftigelsesområdet i Svendborg Kommune imidlertid præget af siloopdelt praksis med udgangspunkt i forskellige lovgivninger, fagligheder, logikker og målfokus, som set i andre danske kommuner.
Det tværgående samarbejde mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet i Svendborg Kommune er således sparsomt på såvel medarbejder- som ledelsesniveau, men der udtrykkes velvilje og nysgerrighed blandt medarbejdere og ledere for at udvikle dette område. I målsætningsbeskrivelsen for såvel sundheds- som beskæftigelsesområdet indgår aspekter og fokus på arbejdslivet, men med forskellig tilgang, vægtning og fagligt fokus i praksis - og hvor der ikke findes en fælles plan og ét mål for og med borgeren.
Det er derfor ofte den sygemeldte borger, der fungerer som bindeled mellem Jobcenter og Træningsafdelingen, ex ved overførsel af information, og på denne måde fungerer borger som koordinator i eget forløb. Arbejdsgiver, praktiserende læge og Quick Care nævnes som væsentlige aktører i kommunale forløb, men er ikke det primære fokusområde i nærværende rapport.
De lovgivningsmæssige begrænsninger for datadeling udgør en potentiel organisatorisk barriere for denne form for samarbejde og videndeling på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet.
De to områder arbejder med forskellige datamoduler og -organiseringer, og data er i udgangspunktet ikke struktureret ud fra et kvalitetsudviklingsperspektiv. Det er derfor ikke muligt, med nuværende dataopsætning, at aggregere data, så det kan anvendes til kvalitetsudvikling i systemisk forstand.
4
Ud fra de ovenfor angivne opmærksomhedspunkter peges der fra UCL på følgende:
➢ Med forskellige lovgivninger, kulturer, fagligheder og logikker er det vigtigt, at borgeren oplever, at forløbet er tænkt sammen på tværs af kommunale aktører, og at alle, inklusive borgeren, arbejder - måske ikke med samme mål - men i samme retning
➢ At skabe relationer samt kendskab til hinanden og hinandens praksis på sundheds- og beskæftigelsesområdet kan være med til at danne en fælles forståelsesramme, hvor man ex. kan arbejde med at se opgaven sammen, da få har hele billedet
➢ Samarbejde på tværs kræver ledelse på tværs, ledelse i mellemrummene, og at nytænke indsatser ift. at maksimere synergien og de fælles resultater
➢ Et bæredygtigt udgangspunkt for kvalitetsudvikling i kommunalt regi kan være samskabelse og samarbejdsdrevet innovation, hvor man udvikler kvalitet gennem det daglige arbejde med de, der kender organisationen og arbejdsprocedurerne bedst
➢ Udvikling af dataunderstøttet praksis i Svendborg Kommune rummer muligheder (og udfordringer) for fremadrettet planlægning, koordination og løbende kvalitetsudvikling ift. evaluering af organisatorisk, faglig og borgeroplevet kvalitet, tilfredshed og effekt af tilbud og forløb
➢ Fremadrettet kan yderligere undersøgelser kvalificere samarbejdet med andre aktører, ex.
arbejdsgiver, praktiserende læge og Quick Care
