Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

FREDERIKSBORG AMTS SPARE- OG LAANEKASSE

1842 • 18. JANUAR • 1942

FREDERIKSBORG AMTS SPARE- OG LAANEKASSE

1842 • 18. JANUAR • 1842

HILLERØD 1942

Jægerbakken og Hillerød, set fra Slottet 1834.

AF SPAREKASSENS HISTORIE

Den 17. Maj 1841 mødtes en Række Beboere i Frederiksborg Amt hos Amtmanden Grev H. S. Knuth og vedtog at søge oprettet en Spare- og Laanekasse for det samlede Frederiks­

borg Amt.

1 1810var Danmarks første Spare- og Laanekasse bleven op­ rettet paa Holsteinborg Gods, 1816 var Fyens Stifts Sparekasse oprettet i Odense, og Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn stiftedes i 1820. I den følgende Snes Aar bredte Bevægelsen sig ud over Landet, baaren op af Tidens Sans for Almennytte og af den stigende Velstand. Helsingør, der med sine over 7000 Indbyggere var Landets trediestørste By, havde faaet sin Spare-

kasse i 1829, og i 1836 var der oprettet en Sparekasse for det daværende kongelige Gods Frederiksværk.

Det var derfor for Deltagerne i det nævnte Møde den 17. Maj 1841 en naturlig Tanke, at der ogsaa burde oprettes en Spare­

kasse i Hillerød til Betjening af denne By og deDele af Amtet, der ikke blev betjent af Sparekasserne iHelsingørogFrederiks­

værk, d. v. s. foruden Frederikssund det meste af AmtetsLand­ distrikt, omfattende ca. 61,000 Indbyggere. Hillerød Bys dengang eneste Avis, »Frederiksborg Amts Tidende«, hvis førsteNummer udkom 6. Juli 1839, havde gennem redaktionelle og indsendte Artikler vakt Interesse for Sagen.

Den 7. September 1839 meddelte Bladet, at flere Mænd om­ gikkes med Tanken om at oprette en Spare- og Laanekasse i Hillerød. I Numrene 9., 16. og 30. November 1839 skriver en Indsender (Brændevinsbrænder exam, juris. L. Krog?) under Mærke »X« bl. a. følgende:

»Sparekassernes Øjemed er at modtage, bevare og mest muligt frugtbargøre de Smaasummer, som i Mangel af denne Indretning maatte hos hverEnkelt henligge golde og usikre og netop derfor friste til unyttig Anvendelse. Altsaa — alle disse

»Skillinger«, der ellers flyve væk med det første Stykke Stads, en Kræmmer viser, eller ved den klynkende Anmodning af en ødselBekjendter, — for alle disse, og nærmest for disse ere Spa­

rekasserne oprettede, skønt de jo i Almindelighed heller ikke udelukker Indskud af anden Natur og Omfang.«

Angaaende Spørgsmaalet om, hvem der bør rejse Sagen og paatage sig Ulejligheden med at træde ind i den foreslaaede Sparekasse og udføre det daglige Arbejde for den, skriver Ind­

senderen bl. a.:

Hillerød gamle Amtstue.

»Den ..der har lærtSaameget af sin egen og Andres Skjeb­ ne i Verden,at sammensparet Velstandpleier atskabe en ordent­

lig Stue, et tilfredst Ansigt og et redeligt Sind, han vil sagtens nok tage Haand i med, især da det Hele dog kun gjelder ham en Times Ulejlighed hver eller hver anden Maaned.«

Indvendinger mod Tanken var ogsaa fremkomne i Bladet, bl. a. at Amtet ikke var rigt nok til en Sparekasse; men her­

imod anføres det, at Amtet med sine flere kongelige Hoved- gaarde, betydelige Teglværker, Slotte og navnlig dets store Kornarealer kræver saa meget Arbejde, »at det til enkelte Aarstider falder mangen Mand vanskeligt nok i dette ellers folkerige District at faae tilstrækkelig Hjelp til sin Dont.«

»Her mangler ikke Arbejde, altsaa heller ikke Fortjeneste;

men her mangler et sikkert Sted, hvor Manden, der faar sin 7

Hillerød gamle Raadhus.

Regning eller Dagløn betalt, kan gaae hen og gjemme den Mark eller de Smaaeskillinger, somellers let drukne i Kaffe, Brænde­

vin eller Lotterispiritus, eller, godt og vel regnet, blive gjemte i en usikker og ufrugtbar Bordskuffe.«

Ogsaa Amtets Sognefogedforening havde beskæftiget sig ipçd Sagen, idet et af Forhandlingspunkterne paa Foreningens Møde i Hillerød den 16. November 1840 var, hvorledes For- éningen kunde virke til, at Amtet erholdt sin egen Spare- og Laanebank.

Om Forhandlingerne paa det stiftende Møde existerer der ingen Optegnelser.

En af de virksomste for Sagens Fremme har sikkert været Amtmand Grev H. S. Knuth, om hvis Samfundssind og For­

domsfrihed der haves mange Vidnesbyrd. Mødet holdtes jo

Hotel »Kjobcnhavn«.

hos ham, og i de Erklæringer, han senere afgav til Kongen

•over Andragender om forskellige Begunstigelser for Sparekas­ sen, talte han varmt dens Sag. Han traadte dog ikke ind i Sparekassens Bestyrelse og kan vel derfor næppe regnes for Hovedmanden for Sparekassens Oprettelse.

Ingen Enkeltmand kan overhovedet udpeges som »Sparekas;

sens Stifter«. Frederiksborg Amts Spare- og Laanekåsse kom forst og fremmest til Existens, fordi Tiden krævede det, og fordi der ovenpaa de trange Tider siden Statsbankerotten i 1813 i Befolkningens forskellige Lag var opstaaet en begyn­ dende Velstand, der betingede Arbejdet for Kapitalopsparing.

Blandt Deltagerne i Mødet den 17. Maj 1841 var der dog en Mand, som vel maa dele Æren for Sparekassens Oprettelse med andre, men som i saa Henseende kan betragtes som den første

£

Abels Gæstgiveri.

blandt Ligemænd. Det var Amtsforvalter i Frederiksborg C. L.

Paulsen. Han var i 1840 bleven forflyttet hertil fra Stege, hvor han havde indlagt sig stor Fortjeneste af sit Arbejde paa Møen for Almenvellet, og hvor han selvfjerde havde stiftet »Møens Spare- og Laanekasse« i 1829 og i 11 Aar havde været en af ,^^‘-l)irektører. Han har sikkert med sit Kendskab til Spare- Jtassévæsen været den, der i særlig Grad satte Fart i Arbejdet for Oprettelsen af Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse.

Han indtraadte i dens første Direktion, og det var ham, der var Sjælen i dens første Arbejde. Han anlagde Bogholderiet og fungerede som Sparekassens ledende Administrator i den første Tid, ligesom det var ham, der forfattede Sparekassens første Vedtægter. Desværre døde han allerede i Oktober 1842, 7 Maa- neder efter Sparekassens Oprettelse.

Abels Have.

Sammen med Amtsforvalter C. L. Paulsen var følgende Med­ lemmer af Sparekassens første Direktion:

Proprietær, Folketingsmand A. A. David, Rungstedlund.

Amtsforvalter H. Fasting, Esrum.

Stutmester Hornemann, Frederiksborg.

Forpagter, Kammerraad C. Madsen, Trollesminde.

Købmand Borregaard, Hillerød.

exam, juris, Kæmner Krog, Hillerød.

Disse Mænd maa sammen med Amtmand Knuth og Amts­

forvalter Paulsen regnes for Sparekassens Stiftere.

Efter at Bevillinger var opnaaet til, at en Del af Indskuds­

midlerne maatte blive modtagne til Forrentning i Statskassen (et Forhold, der ophørte en Snes Aar senere), til at indskudte Summer ikke maatte kunne belægges med Arrest eller Beslag,

Hillerød gamle Tinghus.

og til at Sparekassens Kontrabøger (Sparekassebøger) m. m.

maatte være stempelfri, kunde Sparekassen aabne sit Kontor

— paa Frederiksborg Amtstue — den 18. Januar 1842.

De samfundsinteresserede Mænd, der stiftede Sparekassen, og som uegennyttigt arbejdede for den i dens første Aar, har Selvfølgelig.haftstærk Tro til dens Nytteog densLivskraft; men

lidet har“ dé kunnet ane den Vækst, Sparekassen vilde opnaa, eller den Betydning, den skulde faa for Amtets Befolkning.

Stifternes Værkblev gennem de forløbne 100 Aarført videre af en Række ansete Mænd, der med Dygtighed og Forsigtig­ her sørgede for Sparekassens Trivsel i gode og onde Tider, Krige og Kriser skiftede med gode Tider; men Sparekas­ sen voksede sig stærk og stor. Det er disse Mænds gode Arbejde, som Sparekassen nu nyder godt af og lever vi- 12

Den gamle Sparekasse.

dere paa; Mindet om dem holdes højt i Ære i Sparekassen.

Det lader sig ikke gøre i dette lille Skrift at nævne dem alle, og det vilde være uretfærdigt at fremhæve enkelte med Til­

sidesættelse af andre. Formændenes Navne skal dog her an­

føres: Formandstid

Amtsforvalter C. L. Paulsen... 1842—1842 Kammerraad C. Madsen, Trollesminde, ... 1843—1848 Brænderiejer A. Petersen, Hillerød, ... 1848—1854 Købmand, Landstingsmand Carl L. Møller,

Hillerød, ... 1854—1863 Proprietær, Folketingsmand J. Gammeltoft,

Herløvgaard, ... 1863—1867 Proprietær, Landstingsmand M. Philipsen,

Højagergaard, ... 1867—1877

Sparekassen 1900.

Sognefoged P. Petersen, Uvelse, ... 1877—1879 Gaardejer Jens Andersen, Sigerslevvester, ... 1879—1890 Mølleejer Chr. Andersen, Hillerød, ... 1890—1897 Amtsraadsmedlem, Gaardejer Anders Christensen,

Ørby, ... 1897—1916 Amtsraadsmedlem J. Bjellekjær, Søsum, (fortsatte

“• som adm.Direktørtil sin Død 1928)... 1916—1919 Amtmand, Grev V. Schulin, Frederiksborg, ... 1919—1922 Stiftamtmand, KammerherreR. Howard Grøn,

Frederiksborg... 1922—1934 Stiftamtmand, Kammerherre W. Oxholm, Smid-

strupgaard, ... fra 1934 Sparekassens første Bogholder var Amtstuefuldmægtig, se­ nere Amtsforvalter, From, derefter virkede bl. a. Amtsfuldmæg-

Sparekassens Bygninger 1942.

tig Albrechtsen og Landstingsmand, Købmand Carl L. Møller;

mange nulevende erindrer af de senere Bogholdere J. B. Gjern (oprindelig Amtsfuldmægtig), død 1897, og Kancelliraad L. Lar­

sen (oprindelig Birkefuldmægtig), død 1926. Deres Arbejde sva­

rede i mange Henseender til det, der nu udføres af den admi­ nistrerende Direktør.

Efter at Sparekassen havde haft Kontor i lejede Lokaler — paa Amtstuen, Raadhuset, Hotel København (»Stadt Kopen­ hagen«), Abels Gæstgivergaard m. fl. Steder — flyttede den i 1872 ind i egen Ejendom, nuværende Slotsgade 48, Hillerød.

Da Pladsen dér blev for trang, byggedes den nuværende Byg­ ning, Slotsgade 46, Hillerød, der toges i Brug Aar 1900. Spare­

kassen ejer nu begge disse Bygninger, idet den første gen­ erhvervedes i 1940 med Udvidelser for Øje.

Sparekassens Have.

Siden 1872 har Sparekassens Hovedkontor i Hillerød holdt daglig Aabningstid.

Sparekassens Indskud, der omsat i Kroner det første Aar var ca. 49,000 Kr., var 1860 steget til ca. 1 Mill. Kr., 1870 ca.

2 Mill. Kr., 1880 ca. 4,3 Mill. Kr, 1890 ca. 8 Mill. Kr, 1900 ca.

10,6 Mill. Kr, 1910 ca. 18,3 Mill. Kr, 1920 ca. 35 Mill. Kr, 1930 ca. 45,7 Mill. Kr. og derefter næsten uforandret ca. 45 Mill. Kr.

Medens Indskudenes Størrelseer bestemmende for Sparekas­ sens Virkemuligheder, er dens Reserver — Egenkapital — af­

gørende for dens Styrke. Reserverne var 1880 naaet til ca.

£23,000 Kr. eller 5,15 % af de samlede Forpligtelser.

1890---362,000 --- 4,47% 1910 643,000 3,45%

1900--- 406,000 --- 3,74% 1920 — 1,4 Mill. Kr. — 4,04%

Filialen i Frederikssund.

1925 — 2,6 Mill. Kr. — 5,74% 1935 — 5,6 Mill. Kr. —11,94%

1930 — 4,2 Mill. Kr. — 8,99% 1940 — 6,3 Mill. Kr.—14,05%

1941 — 6,7 Mill. Kr. —15,14%

SPAREKASSEN IDAG

LEDELSEN

Tilsynsraadet og Direktionen udgør tilsammen Sparekas­ sens Ledelse. Tilsynsraadet bestaar af 7 Medlemmer: Stiftamt­

mand, Kammerherre W. Oxholm, S. K. af D., Dbm. (Formand), Forligskommissær Karl Hansen, Lillerød (Næstformand), Red­ aktør Rich. Børgesen, Hillerød, (Statens Repræsentant), Land­ inspektør Kaj Sørensen, Hillerød, Gaardejer H. P. Jensen, Sø­ borg, Gaardejer Rasmus Christensen, Ørby, Købmand Alfred

Filialen i Helsinge.

Warrcr, Hundested, Gaardejer Hans Hansen, Danstrup, Gaard- ejer, Sogneraadsformand Jens Chr. Jensen, Freerslev.

Direktionen bestaar af den administrerende Direktør G. F.

Andersen og den landbrugskyndige Direktør O. Mortensen.

Saa godt som alle vigtigere Sager afgøres af Tilsynsraadet og Direktionen i Fællesskab (den samlede Ledelse) i maaned- lige Møder.

Tilsynsraadet alene afgør dog — efter Indstilling fra Direk­

tionen — alle Spørgsmaal om Gaver, Aarsregnskabets Vedta­

gelse og Overskudets Anvendelse. Det foretager periodiske Eftersyn af Sparekassens Aktiver og fører i det hele Tilsyn med Lovens og Vedtægternes Overholdelse.

Direktionen leder Sparekassens daglige Virksomhed og træffer Afgørelse om alle Laan under 20,000 Kr. — for Priori-

Filialen i Græsted.

tetslaans Vedkommende over 6000 Kr. —. Den aflægger Beret­ ning om sin Virksomhed i den samlede Ledelses Maaneds- møder.

PERSONALET

Af Personalet nævnes Kontorchef Blangsted-Jensen, der gør Tjeneste i Frederikssundafdelingen, Bogholder H. Hansen, der leder Hovedkontoret, og Kasserer A. Christensen. Alle disse tre er Prokurister. Endvidere findes 5 Fuldmægtige, 6 Assistenter, 7 Kontorister og Elever samt Portneren.

Foruden fornævnte Personale har Sparekassen formaaet følgende til at yde Filialerne Assistance som stedlige Tillids- mænd: Sagfører, cand. jur. Manicus Hansen, Hørsholm, Gaard- ejer HansOlsen, Haagendrup, Revisor Tvermose,Frederiksværk, Murermester Carl Poulsen, Hornbæk, Sognefoged B. Mølgaard,

Filialen i Birkerød.

Vixø, Gaardejer Søren Hansen, Slagslunde, Snedkermester A.

Nielsen, Ganløse, Boghandler Rosin, Farum, Købmand Glad Jensen, Frederikssund, Fru KjærMadsen, Frederikssund, Fru E.

Knudsen, Birkerød, og Stationsforstander Bang, Holte (forLille- rød-Filialen).

REVISIONEN

besørges af den valgte Revision bestaaende af statsaut. Revisor Steen Hansen, København, og Overretssagfører Raaschou, Hil­

lerød. Deres Hovedopgaver er at foretage Kasseeftersyn og at revidere Aarsregnskabet. Den kontrollerer, at Loven og Ved­ tægterne overholdes.

Den statsautoriserede Revisor alene kontrollerer den dag­ lige Bogførings Paalidelighed og fører Tilsyn med den interne Revision.

Filialen i Gilleleje.

Den interne Revision bestaaende af 3 Dagrevisorer og et Kohirolkontor reviderer daglig alle Bevægelser paa Kapital og Renter i Indlaansafdelingen.

aabne 2 Gange ugentlig, har alle Filialer daglig Aabningstid.

FILIALER findes oprettet i:

Frederikssund 1863 Frederiksværk 1924

Helsinge 1889 Slangerup 1924

Græsted 1889 Viksø 1926

Birkerød 1902 Ganløse 1929

Gilleleje 1904 Hørsholm 1929

Fredensborg 1909 Farum 1937

Lillerød 1922 Hornbæk 1938

Med Undtagelse af Filialerne i Ganløse og Vixø, der er

21

Filialen i Fredensborg.

Næsten alle Filialer har Lokaler i Bygninger, der ejes af Sparekassen, og som er opførte og indrettede af Arkitekt Pul- lich, Birkerød.

INDSKYDERNE

Fundamentet for hele Sparekassens Virksomhed er den tro­ faste stadigt stigende Kreds af Indskydere, hvis Tal pr. 31.

Marts 1941 var 36,384 (30,02 af hele Amtets Befolkning) med et samlet Indskud paa 43,5 Mill. Kr. Det er Sparernes brogede Skare, der præger Livet i Sparekassen og dens Filialer. Mange ihærdige og ufortrødne Sparere— ikke mindst blandt de aller- yngste — har deres Gang her og føler sig blandt Venner, naar de expederes af Sparekassens Funktionærer.

Checkafdelingen, der blev oprettet for ca. 15 Aar siden, har et Indskud paa ca. 3 Mill. Kr. fordelt paa ca. 650 Konti.

Filialen i Lillerod.

Gennem »Egne Hjem«s Sammenslutningerne for Hillerød og Fredensborg har unge Mænd og Kvinder opsparet et Indskud pr. 31. Marts 1941 paa over 100,000 Kr. til Erhvervelse af egne Hjem.

Sparekassen har Forbindelse med en stor Del af Amtets Skoler, hvis Lærere yder et stort og uegennyttigt Arbejde ved sammen med Sparekassen at virke for Sparetankens Udbredel­ se blandt Skolebørnene.

I en særlig Indskudsafdeling »Hver Mand Ejer af Hus og Jord« er der gennem en kontraktmæssig Opsparing paa mindst 5 Aar paa gunstige Rentebetingelser aabnet Adgang for Op­

sparing af 25 %’s Udbetaling og 75 %’s Belaaning her ved Erhvervelse af fast Ejendom. Denne Afdeling, der først blev aabnet ved Krigsudbruddet, har dog kun haft ringe Tilgang.

Af en Statistik, der blev optagen i 2 Aars Perioden 1/4 1937 til 31/3 1939 over nye Indskyderes Livsstillinger og over den Kapital, hvormed de har aabnet deres Indskud, fremgaar føl­

gende Oplysninger:

Direktører o. 1. overordnede Tjenestemænd ved Stat og Kommune ...

Detailhandlere, Restauratører og andre Næringsdrivende . Faglærte Arbejdere, Arbejds- mænd og Søfolk ...

Fruer (Byer) ...

Fruer (Landet) ...

Frøkener (Byer) ...

Frøkener (Landet)...

Funktionærer i offentlig og privat Tjeneste ...

Gartnere (selvstændige) ...

Gravstedslegater ...

Grosserere, Fabrikanter, En­ treprenører ...

Haandværkere (selvstændige) Handelsfolk (Kreaturhandlere, Kartoffelhandlere o.1.)...

Husejere ...

Kommuner, Foreninger og

% Konti % Beløb

0,54 29 0,65 36.769,97

2,42 129 3,08 173.478,79

9,94 530 5,37 302.870,44 3,35 179 4,94 278.550,68 8,10 432 10,37 584.813,48 2,14 114 1,63 91.677,94 7,09 378 6,18 348.334,11

3,75 200 3,39 191.455,04 0,90 48 1,05 59.204,27 1,91 102 2,59 146.043,97

0,34 18 0,99 55.845,12 0,86 46 0,80 45.352,54

0,64 34 0,57 32.352,46 0,90 48 2,26 127.274,62

Sammenslutninger af for-

skellig Art ... ^{3,22 172} 29,80 1.680.636,73 Landbrugere (selvstændige) ..

Liberale Erhverv (Sagførere,

4,84 258 10,83 610.679,62

Læger, Tandlæger, Apothe-

kere o. 1.) ... 0,53 28 1,39 78.328,65 Andre frie Erhverv (Tjenere,

Musikere, Repræsentanter

m. fi.) ... 0,53 28 0,43 24.471,24 Partikuliers ... ^1,03 55 5,24 295.261,90 Tjenestefolk (Byer) ... 1,87 100 0,44 24.961,38 Tjenestefolk (Landet) ... 12,64 674 4,21 237.251,64 Under Uddannelse (Lærlinge

o. 1.)... 2,23 119 0,47 26.702,89 Børn ... 30,23 1612 3,32 187.376,05 Ialt .... 100,00 ⁵³³³ 100,00 5.639.693,53

Endvidere optoges pr.31. Marts 1939 en fuldstændig Statistik bl. a. ouer Indlaanskapitalens Fordeling paa:

Købstæder, bymæssige Bebyggelser, Land og Landsbyer med følgendesamlede Resultat:

Antal Konti Beløb

Købstæder med Opland .. 25,2% 8,799 9.940.230,12 22,2 % Bymæssig Bebyggelse paa

Landet ... 23,1% 7.996 9.315.299,54 20,9 % Land og Landsbyer... ^{47,1 %} 16.441 20.910.738,28 46,8% Udenfor Amtet ... 4,6% 1.669 4.517.908,03 10,1% Ialt pr. 31/3 1939 ... 100,0 % 34.905 44.684.175,98 100,0 % 25

Filialen i Frederiksværk.

SPAREKASSENS ANBRINGELSER (AKTIVER)

Ved Anbringelsen af Sparekassens Midler — Indskudene, for Tiden ca. 45 Mill. Kr., og egne Midler, for Tiden ca. 7 Mill. Kr., ialt ca. 53 Mill. Kr. — har det stedse været et fast Princip, at bortset fra at en passende Del— helst ikke under en Femtedel

— af Likviditetshensyn skal anbringes i Kontantbeholdning, Banktilgodehavender og let realisable Fonds (børsnoterede Obligationer — i Almindelighed ikke Aktier), bør alle Anbrin­

gelser finde Sted i det Opland, hvorfra de indskudte Midler stammer, d. v. s. hele Frederiksborg Amt.

Med Hensyn til Forholdene mellem de enkelte Arter af An­ bringelser har det stedse været en Forudsætning, at der til en Sparekasse af den givne Størrelse maatte stilles ret store Krav til Likviditeten, en Forudsætning, som Erfaringer fra de sidste 26

Filialen i Slangerup.

urolige Aar i høj Grad harbekræftet. Anbringelserne fordeler sig pr. 31/3 1941 saaledes:

Kasse- og Bankbeholdning ... ca. 6,69 % Obligationer ... 17,26 %

Udlaan:

Prioritet i fastEjendom ... 49,60 % mod Haandpant... 0,61 % mod Kaution... 2,99 '%

til Kommuner og Foreninger ... 18,47 % Kassekredit ... 1,26 % Faste Ejendomme ... 1,70 % Forskellige Tilgodehavender... 1.42

100,00 % Den anførte Fordeling svarer nogenlunde til alle danske

Filialen i Veksø.

Sparekassers samlet opgjorte Gennemsnitsfordeling, der rundt regnet er

Kassebeholdninger, Banktilgodehavender og Obliga­

tioner tilsammen ca. 25 %

Prioritetslaan (langfristede)... ca. 50 % mere kortfristede Anbringelser ... ca. 25 % 100 % Prioritetslaan ydes for Tiden paa ca. 45 Aar mod en aarlig Ydelse af 5 %, hvoraf 41/* % er Rente, Resten Afdrag. Mindre Tillægslaan afdrages i Løbet af 30 Aar. Prioritetslaan ydes efter Vurdering indenfor 1. Prioritets Grænse (60 % af Ejendoms­ skyldvurderingen — for Landejendomme med Besætning og Tilbehør: 75 %). Andenprioritetslaan ydes ikke.

Filialen i Ganlese.

Kommune- og Foreningslaan ydes med Afdragstider i Reg­ len 5, 10 eller 20 Aar, Rente 4^4 %.

Andre Laan i Reglen paa 5 Aars Afdragstid ydes til en Rente af 4^2 %.

Udover Renten svares ved alle Laans Stiftelse en Provision, der varierer efter Laanets Afdragstid, f. T. ikke over 2 %.

ForUdfærdigelse af Laanedokumenter til Sparekassen tages ikke Betaling.

RENTEN Indlaansrenten erfor Tiden

4 % for Indlaan paa 3 Maaneders Opsigelse.

3 % » » » Anfordring.

2V2 % » » » Checkvilkaar.

For Beløb, der gennem Skolerne og »Egne Hjem«s For-

eningerne indsættes i Sparekassen, ydes en Tillægsrente paa V2 %. Det samme gælder Indskud paa Afdelingen »Hver Mand Ejer af Hus og Jord«.

Alle Udlaan er næsten undtagelsesfrit ydede med Ret for Sparekassen til i Laanets Løbetid at forhøje eller nedsætte U dlaansreulen, hvorved det har været nogenlunde let for Spa­ rekassen at holde en passende Margin mellem Indlaans- og Ud- laansrenten. Gennem de sidste 15 Aar har Udlaansrenten gen­

nemsnitlig været ... 4,63 % Indlaansrenten gennemsnitlig... 4,08 % Rentemarginen gennemsnitlig ... 0,55 % Rentemarginen for de danske Sparekasser under eet har i det anførte Tidsrum ligget fra 0,62 % til 0,85 %. Frederiksborg Amts Sparekasses Rentemargin har altsaa trods de store Ud­

gifter til Opretholdelse af 14 Filialer kunnet holdes væsentlig under Gennemsnittet, samtidig med at Egenkapitalen i det an­ førte Tidsrum er forøget med ca. 3*/2 Mill. Kr..

Forinden Afsnittet om Rente forlades, skal det oplyses, at Renteydernes — Laantagernes — Antal er ca. 7500. De er mest glade den Dag, da de modtager Laanet, og den Dag, da de indbetaler det sidste Afdrag. Mellem disse to Dage har Laantagerne deres Gang i Sparekassen 2 Gange aarlig, og det tør siges, at Laantagerne, der forøvrigt ofte tillige er Indsky­

dere, føler sig hjemme hos os, og at de trygt søger Raad og Bistandhos Sparekassen. Ikke sjældent ydes Henstand og Læm- pelser i Vilkaarene. Mangfoldige Laanere har gennem Laanet hos Sparekassen, f. Ex. til Køb af Hus eller egen Bedrift, faaet Grundlag for en tryggere Tilværelse.

Laanerne er Forvaltere af Samfundskapital, og deres ofte

Filialen i Hørsholm.

ved haardt Afsavn præsterede Nedbringelse af Gælden giver tilsvarende Kapital fri til nye Udlaan, altsaa til Nytte for andre og for Samfundet i sin Helhed.

Laaneren, der nedbringer sin Gæld, gør derfor tilsvarende Samfundsnytte som Spareren, der kommer med sine Indskud.

SPAREKASSENS VELGØRENHEDSFOND Sparekassen var ved sin Stiftelse en næsten udelukkende filantropisk Institution, og gennem hele sin Udvikling til et moderne Pengeinstitut har den fastholdt den filantropiskeLinie.

Dette gælder overfor Kunder og tillige overfor de større eller mindre Kredse, der paakalder Velgørenhed.

I Løbet af de sidste 15 Aar er der af Frederiksborg Amts Sparekasse til velgørende Formaal anvendt ca. 278,000 Kr.,

Filialen i Farum.

Hvortil kommer de i Anledning af Jubilæet anvendte ca.

200,000 Kr.

Som Legater til værdige trængende Enker m. fl. uddeles nu aarlig over 10,000 Kr.

En Mængde her i Landet og særlig her i Amtet existe- rende filantropiske Foreninger modtager aarlige Tilskud fra Sparekassen, der ogsaa i mangfoldige Tilfælde yder Tilskud til specielle Formaal.

Herom anføres exempelvis:

I Februar 1929 uddeltes 10,000 Kr. i Brændselshjælp til vanskeligt stille^ i Amtet.

Fra 1930 1(500 Kr. aarligt til en Student fra Frederiksborg Statsskole.

1930: 1000 Kr. til Restaurering af Tiendeladen i Strø.

Filialen i Hornbæk.

1932: 2000 Kr. til dansk Skole i Slesvig.

1935: 2000 Kr. til Kræftens Bekæmpelse.

1935: 16,000 Kr. i Anledning af Kong Christian den X’s Rege­ ringsjubilæum til Ungdomsskoler m. m. i Amtet.

1937: 3500 Kr. til Nr. Herløv Kirkes Istandsættelse.

1938: 4000 Kr. til sandflugtslidte.

StørreTilskud erendvidere ydet til NordsjællandsMusæums- forening, Nationalmusæet med Hensyn til Æbelholt Kloster samttil finske og norske krigsramte.

Her ender denne lille Bog, hvis Tekst er samlet af Sparekassedirektør C. F. Andersen og forsynet

med Tegninger af Hakon Spliid.

Reproduktionerne er udført i Clichecentralen.

Det hele trykt paa Papir fra De forenede Papirfabrikker i C. Nordlundes Bogtrykkeri, Oswald Terkelsen, Hillerød.

Udsendt af Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse i Anledning af 100 Aars Jubilæet

den 18. Januar 1942.