Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

GENEALOGI 06 PERSONALHISTORIE

PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT

SYVENDE RÆKKE

5. BINDS 4. HÆFTE (41DE A ARGANG)

1920

UDGIVET AF

SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE

VED

PAUL

I KOMMISSION HOS

H. HAGERUP

KJØBENHAVN

EINAR DANCKE

CHRISTIANIA APRIL 1921

Samfundets Medlemnier erholde optaget i Tidsskriftet. Disse sendes til Tidsskriftets Redaktor : Overretssagfører Paul Hennings, Raadhuspladsen 35, København B.; eller, for Norges Vedkom­

mende, til Arkivamanuensis A. W

Rigsarkivet, Christiania.

A

INDHOLD

Side

Skuespiller Knudsens patriotiske Rejse i Aaret 1801. Ved Bibli-

olekssekretær C. Behrend... 213

Lemfortske Famliegaader. II. Af Arkivar E. A. Thomle...222

En udenlandsk Adelsslægt i Danmark og Norge: de Cicignon. Af O. v. Manthe af Morgenstierne...230

Nogle Bemærkninger om Generalmajor v. Cicignons Hustru. Af Fru Anna Levin... 240

Slægterne Beyer og Prahl’s Vaabener. Tegnede af Fr. Britze.... 241

Et mecklenborgsk Signet. Af Poul Bredo Grandjean...243

Boganmeldelser... 245

Fortegnelse over den dansk-norske Stamtavle-Litteratur i 1918.. 249

Fortegnelse over den dansk-norske Stamtavle-Litteratur i 1919.. 250

Spørgsmaal og Svar... 251

Forskelligt fra Genealogiens og Personalhistoriens Verden... 258

Samfundets Anliggender...261

Rettelse til S. 8...262

Navneregister. Ved Underarkivar, cand. jur. H. C. Roede... 263 Tillæg.

Dødsfald i Danmark 1919. Af Postekspedient H. HjorthSielsen.

Dødsfald i Norge 1919. Af Arkivamanuensis A. W. Rasch.

Særtryk

af Dr. phil. Louis

’s Afhandling i Tids­

skriftets 3. Hefte „Ophelia Drewsen, Bakkehusets Datter“

kan faas ved Henvendelse til Sekretæren, Nybrogade 32 (Tlf. Byen 6742). Prisen er 3 Kr. pr. Eksemplar.

P ^{aa Grund af} de høje Priser paa Bogtrykarbejde ser Bestyrelsen sig ikke i Stand til at tilstille vedkom ­ mende Bidragyder Særtryk. Ønskes saadanne, maa Af ­ tale træffes direkte med Trykkeriet (J. H. S chultz A/S, Universitetsbogtrykkeri, Niels Juels Gade 12, Kbhvn.K.)

inden 14 Dage efter Heftets Modtagelse.

Skuespiller Knudsens patriotiske Rejse i Aaret 1801.

Ved Bibliotekssekretær C. Behrend.

Medens mange af vore betydeligste Skuespillere har maattet vente længe, førend de opnaaede at gøre sig gældende paa Scenen, lykkedes det hurtigt Hans Chr. Knudsen at vinde Publikum for sig, efterat han havde debuteret i Dec. 1786, 23 Aar gammel. Hans naturlige Livlighed og hurtige Opfattelsesevne satte ham ikke blot i Stand til med Lethed at udføre unge lystige Roller, men ogsaa i ældre komiske Roller ydede han noget fortrinligt (Jøde­

roller var en af hans Forcer), særlig hvor det komiske skulde have et Anstrøg af det rørende; desuden gjorde hans smukke Stemme ham anvendelig i Syngestykker. Dertil kom endelig, at han ogsaa udenfor Scenen skabte sig en stor Vennekreds bl. a. i Klubberne ved sit godmodige Væsen og sin kønne Sang.

Men en hel ny Popularitet vandt han, da Danmarks lange Fredsperiode afbrødes af Englændernes pludselige Angreb i 1801.

Knudsen opnaaede Theaterchefen Waltersdorffs Tilladelse til, at der under eller efter Forestillingen maatte afsynges patriotiske Sange, og selv foredrog han nu fra Scenen med Inderlighed og Begejstring Sange som »Kong Christian«, Abrahamsons »Vi alle dig elske, livsalige Fred«, Falsens »Til Vaaben! se Fjenderne komme«

o. lign. Publikum sang med, udbragte Leveraab for Fædrelandet, Kongen og Krigerne og Begejstringen forplantede sig fra Teatret til hele Byens Befolkning. Om Dagen færdedes han blandt Sol­

daterne, Matroserne og Arbejderne — under selve Kampen skal han have opholdt sig paa Batteriet Kvintus — og opflammede dem ved Taler og Sange til at værge Fædrelandet imod den mægtige Fjende.

Men hans Virksomhed endtes ikke med Freden. Den energiske Mand begyndte nu et stort Arbejde for at hjælpe de saarede og de faldnes Efterladte; og for at indsamle Pengemidler til deres Støtte foretog han en stor Agitationsrejse gennem næsten hele Danmark.

Hans Repertoire var her de før nævnte Sange samt »Saa stride de

Helte af anden April« af G. H. Olsen, Taksigelsessang af Frankenau

(»Det er en sød og himmelsk Fryd«) og Gravsang efter anden April

af Abrahamson (»Være Fred med Eder Alle«), hvoraf den første

var komponeret af Kunzen, de 2 andre af Zinck; men for Resten

formede Sammenkomsterne sig forskelligt i de forskellige Byer.

I Odense, den første Provinsby, hvor han optraadte (d. 28. Maj), mødtes man paa Raadhussalen; Stiftsprovst Clod holdt en patriotisk Tale og Knudsen sang sine Sange; der indlededes og sluttedes med et Musikstykke. Indtægten her var 147 Rdlr. Ved Koncerten i Vejle d. 1. Juni, hvortil Garnisonen og alle Borgervæbningens Afdelinger indfandt sig og formerede Grupper ligeoverfor Orkestret, var Indtægten 60 Rdlr. 5 Mark. Koncerten i Aarhus Domkirke d. 7. Juni havde en særlig højtidelig Karakter: Paa Alteret brændte 4 Lys; alle Stole var prydede med Blomster; Magistraten var mødt ligesom samtlige Borgerofficerer i fuld Uniform, og alle Borgerne med Kaarder og Bandolerer. Paa begge Sider af Gangen para ­ derede Byens frivillige Jægerkorps med Officererne i fuld Parade­

uniform samt den i Aarhus indkvarterede Eskadron lette Dragoner i fuld Uniform. 12 unge Damer i hvide Dragter med Rosenkranse paa Hovedet og Guirlander af Myrtheblade dannede sammen med Latinskolens bedste Sangere og andre et Kor paa 30 Personer.

Efter et Orkesterstykke udførte Koret en Sang af Fr. Høegh Guld- berg »Landeværnet« med Musik af Kunzen, Knudsen sang og Stiftsprovst Jansen holdt en patriotisk Tale. Koncerten var be­

søgt af 14—1500 Mennesker og indbragte 228 Rdlr. Den 9. gav han i Randers en Koncert, der indbragte 280 Rdlr., d. 15. og 16.

sang han i Budolfi Kirke i Aalborg; derpaa fortsatte han til Viborg og syd paa helt ned til Christiansfeld. I Middelfart var han efter Koncerten indbudt til Kammerherre Adeler paa Hindsgavl, hvor der blev afsunget en Sang af P. H. Haste til hans Ære, 3 unge Damer bekrandsede ham og medens 9 Kanonskud affyredes, blev hans Skaal drukket. D. 16. Juli gav han igen en Koncert i Odense, hvor Orkesteret var forstærket med Grev Ahlefeldt Laurvigs og Kammerherre Juels Musikere fra Tranekær og Taasinge Slotte.

Efter Koncerten gav Officerer en Souper til Ære for Knudsen, der hædredes med Sange og fik overrakt et Guldur med Indskriften

»Erindring af 16. Juli i Odense i Anledning af 2den April 1801«, og den 22. lod han paa Teatret i Odense efter »Dyveke« opføre et

»Fædrelands Trofæ«: da Tæppet gik op, fremtraadte Knudsen som en Olding, Ossian, og sang »Vi alle dig elske«, og deklamerede der­

paa et Digt af Svenskeren Wallmark om den 2den April; derpaa fremkom 8 hvidklædte Piger, som overrakte ham en Stridshammer og en Laurbærkrans; nu hævede Bagtæppet sig og man saa et smukt grupperet Mindesmærke om Slaget omgivet af Bautastene og forskellige Genier samt Thalia og Melpomene desuden Soldater af de forskellige Vaabenarter, Matroser og Bønder med afbrudt Le og Fork. Knudsen foredrog nu sine Sange og Danserinden Mad. Schall fra det kgl. Teater dansede og bekransede Mindes­

mærket. Indbyggerne i Ribe, som Knudsen ikke tidligere havde

besøgt, anmodede om ogsaa at maatte faa ham at høre og d. 28.

Juli gav han Koncert i den smukt prydede Domkirke; særlig Op ­ mærksomhed vakte her en ung Karl fra Byen, Thor, som havde udmærket sig i Slaget d. 2. April og skønt saaret ikke havde forladt sin Plads, før Slaget var endt; han førtes af Stiftamtmand Moltke og Borgmesteren ind i Kirken, stod under Koncerten ved Minde­

runen og hædredes med en kort Tale. Om Aftenen var der Bal i Gæstgiver P. Ramsings Gaard.

Rejsen gik derfra til Haderslev, Lyksborg, Aabenraa, Tønder, Flensborg og tilbage til Fyen; her holdt han i Nyborg d. 4. Sept.

en Koncert, der efterfulgtes af Bal i Gæstgivergaarden hos Mad.

Rye. Ved Afrejsen fra Fyen rettede Knudsen en offentlig Tak til alle — Øvrighedspersoner, Medvirkende og Bidragydere — , der havde bidraget til det gunstige Resultat. I Korsør efterfulgtes Koncerten som sædvanligt af et Bal, og næste Morgen, da Knudsen rejste, mødte bl. a. 17 Mænd, der havde deltaget i Slaget, og man hædrede den bortdragende ved at bekranse Vognen med Egeløv.

Nu gik Rejsen videre over Lolland, Falster og gennem Sjælland, hvor de sidste Koncerter gaves i Nykøbing S. — her var blandt de tilstedeværende 100 Krigere, der havde deltaget i Slaget — og Frederiksværk d. 19. Dec. Ialt fik han indsamlet den betydelige Sum 14.650 Rdlr. 1 ).

»For dette mit pattriotiske Foretagende«, skriver Knudsen selv, »skiænkede Höysalig Kong Christian den Syvende mig Guld- medalien Promeritis og en Beneficeforestilling paa det kongelige Theater til Erstatning for mine Reiseomkostninger. Medalien modtog jeg af H. K. H. Kronprinds Frederiks egen Haand med de Ord: »Den har De fortient«. Jeg takkede allerunderdanigst og svarede »leg skal stræbe at fortiæne denne höye Naade«. Denne Naade fant ieg, at ieg burde stræbe at fortienne; thi ieg viste, at den vilde opvække megen Misundelse. leg greb derfor enhver Leilighed for at giøre mig værdig til at bære dette Hæders Tegn, som H. K. H. tillod mig at bære. Ved min Benefice [d. 6. Febr.

1802] i »Erik Eiegod« havde ieg den paa og fremviste den i min Epilog for Publicum. Denne Reise giorde ieg med Glæde, og priste mig lykkelig, at ieg var Skuespiller og at ieg paa denne hædrende Maade kunde viise min Taknemmelighed mod Hans Majestæts brave Söe- og Landkrigere og derved glæde min Konge, gavne mine Medmennesker, hvorved ieg vandt min Konges Naade og mine retskafne Medborgeres Agtelse og min egen Tilfredshed«.

x) Efter 1807 foretog Ku. atter Rejser for at samle ind til de saarede og de faldnes Efterladte, dennegang helt op til Norge, hvorved han endog ind­

samlede over 250.000 Rdlr.

Det følger af sig selv, at Knudsen ved denne Rejse skaffede sig en uhyre Popularitet blandt den store Befolkning i hele Landet.

Man kunde ikke andet end beundre det smukke Formaal, for hvilket han ofrede sig, den store Energi, hvormed han gennemførte denne Agitationsrejse, hvortil der aldrig før var set Magen her i Landet, og den store Elskværdighed, hvormed han kom høje og lave imøde.

Men paa den anden Side har han uden Tvivl ogsaa skabt sig Mis- undere, og de mere kritiske har vel nok trukket paa Smilebaandet ad denne »Fædrelandets frivillige Sanger«, (som han selv kaldte sig), der i fulde Drag nød den Virak, der ofredes ham, og den gode Mad og Drikke, og hvad andet godt der faldt af under Rejsen.

Fra saadanne Kredse stammer sagtens nedenstaaende Vise, der paa en humoristisk eller ironisk Maade beretter om hans Færd.

1.

Hr. Knudsen han reyser al Verden omkring Al Verden, som Dansk monne være,

Saa qvad han i Norden, saa qvad han i Ring De blødende Helte til Ære.

Al Verden nu lover Hr. Knudsen.

2.

Og der han var kommen til Jydernes Bye For dennem heel liflig at siunge,

Da vandrer fra Norden til Sønden et Rye Om skiøn og velyndede Tunge.

De Jyder de love Hr. Knudsen.

3.

Lad brede de Duge, lad rede den Disk, Den Hædersmand skylde vi Ære, Ey skaanes den fedede Kalv eller Fisk, At Gildet anstændigt kan være.

Hr. Knudsen ey skaaner det Feede.

4.

Og Øllet og Miödet vel 2 Snese Aar For ungt endda synes tilhobe;

Af Jyden Hr. Knudsen Undskyldninger faaer Og nødes at nyde den Draabe.

Hr. Knudsen den Miöd monne smage.

5.

De Fynboer mældte et Ord udi Tugt:

Kom, yndede Sanger, tilbage,

Saa skal vi dig vise, hvor herligt og smukt I gyldene Karm du skal age.

De Fynboer love Hr. Knudsen.

6.

Kanonerne tordne 3 gange nie Skal buldre, naar Begret omvanker;

Og dertil skal lyde i skiön Harmonie Af Told-Inspecteurenes Tanker1 ).

Den Toldbetient lover Hr. Knudsen.

7.

Og trende udvalgte uskyldige Noer

Med [Paa?] Knudsen den Tinding skal klæde;

I Fyen du skal lære, at Skiönsomhed boer, Saa Øyne du derved skal væde.

Uskyldighed lover Hr. Knudsen.

8.

Men tænk ey det bliver ved denne Konfect, Som mætter kuns Øret og Bugen:

Ney let Servieten, og da med Respekt Det Seierværk ligger paa Dugen 2 ).

Hr. Knudsen det Seyerværk snapper.

9.

Den Siælender vandrer af Længsel og Qval, Aldeeles han snart taber Veyret,

At ogsaa hans Skiærv blant Velgierningers Tal Man tæller og han vorde‘æret.

Den Sjællender lover Hr. Knudsen.

10.

Nu heyses, nu spændes det hvideste Seyl, Fra Fyen Hr. Knudsen lod stande;

Paa Havet saa stille, saa jevnt som et Speil Han glider mod Siællandske Strande.

De Bølger de føre Hr. Knudsen.

x) Forfatteren P. H. Haste var Toldinspektør i Middelfart.

a) Se foran om Gulduret, der overraktes ham i Odense d. 16. Juli.

11.

»Velkommen Aprilens og Heltenes Ven«, Saa mælder strax Byens Borgmester,

»Naar herfra at age Du agter igien Dig venter Karosser og Bæster«.

Hr. Knudsen saa ziirligen takker.

12.

Og der han nu drog fra Korsöerske Strand, Da samledes Halte og Skiæve,

De omvunde Vognen og giorde ham glad1) JMed Krantse og Hurra! og Leve!

De lamme de love Hr. Knudsen.

13.

Men see nu et Slag for den syngende Ven:

Han Slagelse neppe mon öyne, Saa vender Kudsken og nedriver igien De Tegn paa Korsöerske Lögne.

Hr. Knudsen af Vognen udkikker.

14.

Og derpaa han mælder de harmfulde Ord:

»For denne Tant jeg dig skal ramme«.

»Saa Gud skal han ikke«, den Kiöresvend svoer

»Det Fias ikkun giör os til skamme«.

Den Kiöresvend leer af Hr. Knudsen.

15.

Nu hiemsøges Siælland fra Vest og til Øst Fra Nord og til Syden hver Flække.

Man hører og lover og ynder den Røst Og Almisse villig udrækker.

Hver Flække nu lover Hr. Knudsen.

16.

Med Nestved han var ey ret synderlig glad:

Dens syngende Damer, han meldte,

Som Brægen af Vædre saa skurrende qvad (Hvor tung denne Skose ey gieldte).

Dog lovsang de Damer Hr. Knudsen.

x) Se foran om Afrejsen fra Korsør d. 8. Sept.

17.

Indstrømme her Voxlys fra Egn og fra Bye Man saa paa Oplysningens Gaade

Om 4 Pund Tællelys gaar dog stort Rye

(fra Fru Bielke1) i Steden for Voxlys.)

Som sendes (ih fuy!) fra en Naade.

Hr. Knudsen sig skynder fra Nestved.

(Han reyste virkelig misfomöyet fra Nestved.)

18.

Paa Falster han var i den største Labet 2 ), Da Landet ey qvæstede eyer,

Thi sendes til Møen med Fart en Staffet, Kareten for Penge man leyer.

Hr. Knudsen han slap af sin Vaande.

19.

Og vil I ey hore, saa kan I dog see Pretiose og Meerskum medføres;

Hvis I det vil eye, paa Timen det skeer, Naar dybt udi Pungen der røres.

Det Skum man betaler saa dyre!

20.

Paa Reysen den Qvædemand møder et Bud.

Som rykker ham stærkt i hans Ærme:

»Fordi du i Regn, i Solskin og Slud Saa troeligen monne omsværme Jeg herved dig Hæderen rækker«.

(En Medaille blev sendt ham fra Kiöge.)

21.

Hurra Kamerati lyde Begheltens Ord, See hist kommer Orlogets Sanger;

I Kampen han viiste sig altfor stoer At trækkes af fiirbenet Ganger.

De Beghelte love Hr. Knudsen.

x) Benedictine Bielke f. Numsen f 24. Maj 1809 g. m. Joh. Rud. Bielke, Amtmand i Præsto 1803—1808.

2) Hvad nu kaldes Beet i L’hombre.

22.

Thi spændes af Aaget den vrinskende Hæst Matrosen sig paalegger Seeler,

Nu sleber, nu skyder man som man kan bedst.

See! Avind ad Knudsen han skeeler.

Den Avindsmand leer af Hr. Knudsen.

23.

Gaae Avindsmand, indtil du bliver saa sort Som Begheltenes daglige Tröye.

I Velstand Hr. Knudsen han lever nu fort Og sover saa trygt i sin Köye.

Hr. Knudsen han lover sit Paafund.

Knudsen opnaaede for sin patriotiske Virksomhed baade at blive Dannebrogsmand og flere Gange at faa tilstaaet Beneficer (fra 1815 en hvert Aar). Imidlertid er nedenstaaende versificerede Ansøgning om Ridderrang og Beneficer aabenbart ikke skrevet af Knudsen selv, men ligesom den forrige Vise lavet for at gøre sig lystig over ham:

Allerunderdanigst Ansøgning!

For Deres Majerstæt jeg, Knudsen, Drammatisk Kunstner, Virtuos, taer allerydmygst af Kabudsen og melder uden egen Roes foruden det, at jeg har spillet, som heele viide Verden veed naar man mig ellers ej har drillet1 ) Hvers Rolle til Fuldkommenhed, saa har jeg sjunget ind i Kassen, Ja lad mig see, en Tønde Guld, og stemte jeg Discant som Bassen var Millionen bleven fuld.

Fremdeles binn ich auch ein Meister inn Phejphenkopphenmacherie2 ), So das so gar die Höllengeister sie [sich?] ärgern über mein Genie.

x) Om nogle af hans Stridigheder med Direktionen, der skaffede ham 4 Dage i Blaataarn, og andre af Teatrets Personale, se Breve fra danske Skue­

spillere I. S. 115 og 242 .

2) 1809 havde K. paa et Maskebal overrakt Kong Frederik VI et Pibe­

hoved af egen Fabrikation.

Was dieses schönes Kunst dem Lande für schweres Gelt innbringen kan, de jydske Herremænd kan sande, som greb sig ret derover an.

Og endelig til Kongens Glæde til Landets Tarv i Landets Trang Jeg gjør, (Guds Engle selv maae græde af Fryd derover) Salt af Tang 1 ).

Thi beeder jeg paa disse Grunde, at Majestæten dennegang

mig allernaadigst vil forunde en Benefic’ og Ridderrang.

Saa vil jeg eene vie Staten det Pund, jeg frem for andre fik,

und da wirst ein [w T erd* einst?] auf meine Thaten stoltz sage[nl: so ein Mann binn ich.

De to Digte og en kortfattet egenhændig Beretning af Knudsen om Rejsen findes i det kgl. Bibliotek.

x) Knudsen havde for at gavne Landet gjort Forsøg med at udvinde Salt af Havtang.

Lemfortske Familiegaader.

il.

Af Arkivar E. A. Thomle.

Hr. Eiler Nystrøm har i dette Tidsskrift 5 R. V. S. 108 ff. med­

delt en Del Oplysninger om Familien Lemfort og de mange Gaa- der, som denne Slægts Genealogi frembyder, og navnlig har han be­

handlet Spørgsmaalet om, hvorvidt den adelige Gren af Slægten ikke endnu muligens kunde existere. Dette Spørgsmaal har dog hidtil ikke kunnet løses og det er vel ogsaa overhovedet lidet sand­

synligt, at det skulde lade sig gjøre ved Undersøgelser i norske eller danske Arkiver. Hvad der derfor nedenfor meddeles om Slægten Lemfort er alene et Forsøg paa at klargjøre enkelte Punkter, hvorom der tidligere har hersket nogen Usikkerhed.

Ifølge den af Paul Werner i 1804 meddelte Forklaring skulde hans Farfader Jacob Werner være af dansk Herkomst og ikke hede Werner, men L e m f o r t. Han skulde være ældste Søn af den i 1688 adlede Etatsraad Zacharias v. Lemfort og MariaRebekkav. Pristed e 1). Jacob Lemfort skulde hem ­ meligt have forladt Norge og sin Familie, reist til Maintz, hvor han vilde gaa i Churfyrstens Tjeneste, men da han kun fik en liden Pen ­ sion, drog han til Thüringen, hvor han forandrede sit Navn til W e r n e r og giftede sig med en » F r e y i n von Scheben.«

Hr. Nystrøm oplyser i denne Anledning, at der vistnok i den norske Arme stod en Jacob Lemfort, der 10. Decb. 1687 blev Capt. Vagtmester ved Bergenhus og senere [23. Novbr. 1689]

ligesaa ved Kongsvinger Fæstning. Men da han døde allerede 14.

Sept. 1694 [af Slag], kan han ikke være Fader til J o h a n v. Wer ­ ner, der efter Sønnens Opgivende først skulde være født 1697 — efter Examensprotokollen i Wetzlar endogsaa først i 1699 — , Capt.

*) Hun skjænkecle 1684 Nordby Kirke i Aas et Døbefad af Messing med Vaaben og Bogstaverne A. J. N. Den 1. Marts 1690 klagede hun til Statholderen over, at Sønnen Oberst Johan v. Lemfort vilde fordrive hende fra det af For­

ældrene beboede Hus i Christiania, uagtet hun ifølge Contract af 7. Marts 1689, som Statholder GUldenløve havde faæt istand, havde Ret til at bo i Huset Aaret ud og siden saalænge hun forblev bosat i Christiania mod at betale 60—70 Rdl. om Aaret.

Vagtmesteren kan imidlertid af andre Grunde heller ikke godt være den Jacob Lemfort, som Werner hentyder til. Thi han kan ikke være nogen Søn af Etatsraad Zacharias v. Lemfort. Ifølge Vingers Kirkebog blev nemlig Capt. Vagtmester Jacob Lemfort begravet der 27. Sept. 1694, »62 Aar gi.« og han maa saaledes være født c. 1632. Men nu kan Etatsraad Zacharias v. Lemfort neppe heller være født synderligt tidligere — sandsynligvis i Aarene 1625

—-30 — og det er da aldeles udelukket, at denne Jacob Lemfort kan have været nogen S ø n af Etatsraaden. Sandsynligvis har han været Etatsraadens B r o d e r og det har vel i alt Fald til dels været ved dennes Hjælp, at han har faaet Ansættelse i Norge.

Capt. Vagtmester Jacob Lemfort kan derfor ikke være den Jacob Lemfort, der rømte til Tyskland og blev Stamfader til Familien Werner. Men det er desuagtet meget muligt, at Direk- teur Werners Opgave kan have sin fulde Rigtighed. Thi der findes i den norske Arme en anden Jacob Lemfort, der stod som Sergeant ved 10. Comp. af Throndhjems Regiment, da han 9. Juni 1699 blev »dimitteret« af Tjenesten og denne Jacob Lem­

fort kan vistnok meget godt have været en Søn af Etatsraad Zacharias v. Lemfort og saaledes, ogsaa den Jacob, som af Paul v. Werner angives at have rømt til Tyskland. Af hvilken Grund han blev »dimitteret«, kan vistnok ikke oplyses. Men det kan jo derfor godt være, at han—som Werner paastaar— hemmelig har forsladt Landet og sine Forældre og at dette netop har været Grunden til, at han er blevet fjernet fra sin Stilling. Da Johan v. Werner er født c. 1699, er det vel heller intet til Hinder for, at den omhandlede Jacob Lemfort kan have været hans Fader og det er saaledes — saa- vidt skjønnes — intet egentlig til Hinder for, at Direkteur Werners Oplysninger forsaavidt kan være fuldstændigt rigtige.

Capt. Vagtmester Jacob Lemfort var gift med Regina

»R u h m e 1 i n g« [o: R ö m e 1 i n g.], der døde i Vinger nogle Aar før Manden. Hun blev nemlig begravet der 28. April 1692, »38 Aar gi.« og skulde saaledes være født c. 1654. Hun kan saaledes næppe være bleven gift med Lemfort før 1672 og Egteskabet maa være in- gaaet i Tyskland [Holsten eller Friesland, hvor Slægten Römeling synes at have haft hjemme], da Jacob Lemfort først 2. Novbr 1680 blev ansat som Fændrik i Norge. Han maa saaledes have været omtrent 20 Aar ældre end Konen og først ble ven gift i en Alder af over 40 Aar. Dette er saa lidet stemmende med de ordinære For­

hold i dette Tidsrum, at det er meget sandsynligt, at Regina Ruh- meling har været Capt.-Vagtmesterens 2. Hustru. Herom vides imidlertid intet. Men i ethvert Fald maa det vel anttages, at den Anna Regina »Jacobsdatter« Lemfort, der var

»Pige« hos Etatsraad Zacharias v. Lemforts Enke, har været hans

Datter. Da der nemlig efter Fru Etatsraadinde Lemforts Død i Juni 1700 1) blev anstillet Undersøgelse i hendes Bo efter hendes Juveler, Sølv og Guld etc., som man synes at nære Mistanke om paa en ulovlig Maade var bleven bortført [— af Sønnen Johan v.

Lemforts Hustru? —], forklarede denne »Pige« 10. Juni 1700, at hun havde været i Afdødes Tjeneste« i 12 Aars Tid« (c: fra 1688) og kom fra hende 14 Dage eller 3 Uger før Paaske s. A., og at hun siden havde været hos Fru Oberstinde v. Lemfort. Med hende maa hun derefter være kommen til Trondhjem, hvor hun — som af Hr. Nystrøm oplyst — træffes som Fadder 16. Novbr. 1706. Hvor hun siden er bleven af, vides ikke. Men hun er vel forbleven hos Oberstinden til dennes Død, der maa have indtruffet i Trondhjem omkring Aa­

rene 1718 — 20, siden hun sendte sine Optegnelser, der formentlig har været dateret 1716 (ikke 1710), et Par Aar for sin Død til Svo ­ geren i Tyskland. Naar Anna Regina Lemfort kaldes »Pige«

hos Etatsraadinde v. Lemfort, behøver vel dette ikke med Nød­

vendighed at betegne, at hun kun har været et rent underordnet Tyende hos hende. Hun har øiensynlig indtaget en mere betroet og høiere Stilling hos Fru v. Lemfort, der — som det maa antages

— kort før Mandens Død har taget hende til sig sandsynligvis netop fordi hun har været en nær Slægtning af ham.

Om Capt.-Vagtmester Jacob Lemfort ogsaa har havt flere Børn, vides ikke, Men det er vel ikke usandsynligt, at nogle af de Personer af Navnet Lemfort, der nævnes i Norge og som ikke lader sig henføre til Etatsraad Zacharias v. Lemforts Descendents, maa skrive sig fra ham 2 ). Der er nemlig ingen Antydning til, at der

J) Hun blev 2) gift i Christiania i Juni 1690 med Secretær i det danske Cancelli, senere Assessor i O verhof retten i Norge Lorents Roil (jfr. dette Tids­

skrift 2 R. IV. S. 201), der i 1696 begik Leiemaal med Anna Jensdatter, en Datter af Sorenskriver paa Folio Jens Hansen. Ved Overhofrettens Dom af 30. Marts 1698 blev han fradømt sin Boeslod paa 200 RdL nær, som Anna Jensdatter fik til hendes gjenlevende Datters Opdragelse. Roil rømte til Holland, men kom maaske senere tilbage. I alle Fald klagede han i 1713 over, at han ved Ko­

nens Død under hans Fravær var bleven berøvet alle sine rede Midler, Juveler, Gulv, Sølv, Penge, Obligationer og Bohave til over 20,000 Rdl. Værdi. Han fik derfor 19. Aug. 1713 Etatsraad H. Blixencrone og Kammerraad Johan Drøge beskikket til som Commissærer paa hans Side at tage Sagen for sig, afhøre Vidner og afsige Dom. Hvorvidt det hele førte til noget, vides ikke. Naar Etatsraad­

inde v. Lemfort siges død 29. Juni 1700, kan det ikke være rigtigt. Thi ifølge Thingsvidnet var hun død før 10. Juni s. A., da Oberstinde v. Lemfort, ikke kunde møde, fordi Svigermoderen laa Lig. Af et Vidnes Forklaring synes hun at være død »forleden Mandag« c: 7. Juni 1700. Den 29. Juni er vel derfor Begravel­

sesdagen.

2) Et Lægdslem Maren Henriksdatter Lemfort blev begravet i Hurum.

1 Sønd. ef. Tref. (c: 6. Juni) 1763,80 A. gi. Hun kan næppe have hørt til Slægten.

i det 17. Aarhundredes Midte findes flere eller andre end de 2 for­

mentlige Brødre i Norge og det maa derfor antages, at senere Per­

soner af dette Navn paa en eller anden Maade stammer fra dem.

At bringe dette paa det rene, har imidlertid sine store Vanskelig ­ heder, fordi de gjennemgaaende har levet i saa smaa og ringe Kaar, at man ikke let i de bevarede Kilder vil finde synderlig til Belysning af deres Familieforhold. Det kommer derfor en stor Del til at bero paa mere eller mindre sikre Slutninger.

En Søn af Capt.-Vagtmesteren maa det dog antages, at ogsaa den Johan Frederik Lemfort har været, der findes nævnt i Christiania 30. Marts 1731, da han levede i Piperviken med Kone og D a 11 e r. Om han ogsaa er den Johan Frederik Lem ­ fort, der med Kone gik til Alters i Vor Frelsers Kirke 22. April 1734, er maaske tvivlsomt. Men i ethvert Fald maa han være den Johan Frederik Lemfort, der i 1733 havde 2 D ø t r e nemlig Margrethe Lemfort, der 21. Januar 1733 var [i Tjeneste] hos Regimentskvartermester Falch og 23. Januar 1734 hos Werner Soelgaard, begge i Christiania, og Ingeborg Chri ­ stine Lem fort, der paa samme Tid var hos Hans Hansen Hechmann, hvilke begge nemlig 9. Sept. 1734 siges at være hos deres »Fader« Johan Frederik Le m fort. Denne Johan Frederik Lemfort maa vistnok være død før 13. Oktbr. 1736.

Thi da gik en Johan Frederik Lemfort med Kone og »gamle Moder« til Alters i Vor Frelsers Kirke i Christiania. Og denne Johan Frederik Lemfort maa utvilsomt være den senere Toldrøiert i Christiania, der blev gift 1. Gang 1729. At der nemlig samtidig maa have levet to forskjellige Personer af Navnet Johan Fre­

derik Lemforti Christiania er efter det forud oplyste for­

mentlig klart. Thi da Toldroierten først blev gift i 1729, kan han umulig være den Johan Frederik Lemfort, der i 1731 og 1734 havde voksne Døtre i Live. Den senere Toldrøiret maa derfor formentlig have været en Søn af den ældre Johan Frede ­ rik Lemfort, der altsaa foruden de foran nævnte Døtre maa have havt en Søn Johan Frederik Lemfort, hvis Moder øjensynlig maa være Maren Christensdatter »Lem fortes Enke«, der blev begravet i Akers Slotsmenighed »fra Hovedtangen«

5. April 1749, 80 A. gi. Hendes Søn maa sandsynligvis ogsaa den

Christian Lemfort have været, der nævnes som Fadder i

Christiania 9. December 1729. Efter dette skulde altsaa Capt.-

Vagtmester Jacob Lemforts Søn Johan Frederik Lem,

fort have havt følgende Børn: 1) Margrethe Lemfort,

2) Ingeborg Christine Lem fort, 3) Christian

Lemfort og 4) Johan Frederik Lemfort. Kun

om den sidste haves nogen Oplysning. Han tog 19. Sept. 1738

Borgerskab som Høker og Øltapper i Christiania, blev senere Röiert ved Toldboden og døde i Christiania 27. April 1755 (begr. paa Vater ­ lands Kirkegaard 2. Mai s. A.), 53 A. gi. Han skulde saaledes være født 1702 og der kan vel derfor heller intet være til Hinder for, at han har været Sønnesøn af Capt.-Vagtmesteren paa Kongsvinger Jacob Lemfort i hans Egteskab med Regina Ruhmeling. Told- røiert Johan Frederik Lemfort var gift 3 Gange 1) i Vor Frelsers Kirke i Christiania 14. Januar 1729 (trol. der 5. Decbr.

1728) med Marthe Jørgensdatter, begravet paa Vater­

lands Kirkegaard i Christiania 20. October 1739, »60 å 61 A. gi.«.

Hun var da Enke efter Jens Christensen, med hvem hun bl. a.

havde en Datter Ingeborg Christine Jensdatter. 2) i Christiania 8. Sept. 1740 (viet i Huset uden Trol. og Lysning ifølge kgl. Bevil ­ ling) med Elen Jensdatter, begravet paa Vaterlands Kirke ­ gaard 18. Marts 1745. Ogsaa hun var Enke, da Lemfort egtede hende, idet hun var gift i Christiania 13. Mai 1739 (viet uden Trol.

og Lysning i Huset ifølge kgl. Bevilling) med Frederik An­

de r s e n,1) begravet paa Vaterlands Kirkegaard 1. April 1740, »52 å 53 A. gi.« og 3) i Vor Frelsers Kirke 27. October 1747 (trol. 10.

Aug. s. A.) med Inger Margrethe Johannesdatter Breglie, der døde i Christiania (?) 1749, da Skifte efter hende holdtes der 16. April s. A. Hun findes ikke begravet i Christiania, saa hun muligens er død et andet Sted, og var Datter af Johan Frederik Breglie (død i Christiania 12. Sept. 1740 (begr. paa Vaterlands- Kirkegaard 16. s. M.), 58 A. gi. og hans 1ste Hustru Guri Peders- datter (begr. paa Vaterlands-Kirkegaard 24. Febr. 1735). Breglie blev efter sin 1. Hustrues Død 2) i Christiania 28. Juli 1735 gift med den forannævnte Ingeborg Christine Jensdatter, som igjen efter Mandens Død 2) blev gift i Christiania 7. Novbr. 1741 med Abraham Petersen Ploug, en Søn af Muremester i Christania Peter Ploug og Ingeborg Hansdatter. Denne Ingeborg Christine Jensdatter er vel den Ingeborg Ploug, der blev begravet paa Oslo Kirkegaard 13. April 1781, 66 A. gl. 2). I sine 3 Egetskaber havde Johan Frede ­ rik Lemfort følgende 3 Børn: 1) M ar th e Marie, døbt i Vor Frelsers Kirke 16. Juni 1741, begr. som Lem af Sagbankens Fattig­

hus paa Vaterlands Kirkegaard 16. October 1810, 70 A. gi. Hun blev 10. Mai 1776 gift i Vor Frelsers Kirke (trol. der 17. April s. A.) med »Soldat« Halvor Andersen. 2) Johan Frederik,

x) Han. havde før været gift 2 Gange: 1) med Maren Elisabeth Hansdatter og 2) 1729 med Elisabeth Christensdatter, begr. paa Vaterlands Kirkegaard 11. Decbr. 1738, 45 A. gi.

2) Det er derfor ikke rigtigt, naar det siges at Ploug var gift med hans

»Steddatter«. Paa Skiftet efter Konen hedder det ogsaa at Ploug var gift med Barnets »Sted-Bedstemoder.«

døbt i Vor Frelsers Kirke 1. Mai 1743, begr. paa Vaterlands Kirke- gaard 18. Juni s. A., 6 Uger gi. og 3) E 1 e n Johanne, døbt i Akers Slotskirke 22. Decbr. 1747.

Ligbærer Lemfort har forklaret, at hans Fader Za­

charias Lemfort først var ansat i Militæretaten og senere ved Toldvæsenet i Trondhjem. Dette er formentlig og ­ saa rigtigt. I alle Fald var Ligbæreren en Son af den Capt. des Armes Zacharias Lemfort, der var gift med Anne Doro ­ thea Joensdatter, som maa være den »Zacharias Lemfor­

tes Kone«, der døde af »Flod« i Trondhjem 1760, da hun 8. Aug.

s. A. blev begravet paa Domkirkegaarden. Med hende havde han følgende Børn døbte i Rissens Kirke i Stadsbygdens Præstegjeld, nemlig: 1) Johanne Dorothea, døbt 7. Juni 1739. 2) J o- h an , døbt 7. April 1743, Mesterskomager i Trondhjem. 3) J o en, døbt 27. Aug. 1747, Ligbærer i Kjøbenhavn. 4) Zacharias, døbt 30. Marts 1750, Sømand. 5) Gert Henrik, døbt 2. Juli 1752, øiensynlig opkaldt efter Gert Henrik Wolmar. Desuden maa der efter Ligbærerens Opgave have været en Datter Anne Ca­

thrine, men hendes Daab har man hidtil ikke kunnet finde.

Sandsynligvis er vel Zacharias Lemfort c. 1752 bleven ansat i Told ­ væsenet og fraflyttet Rissen. Hvor han er født har man ingen Op ­ lysning om og heller ikke vides det, naar og hvor han er død. Han var i 1746 34 Aar g.l og havde da tjent i 19 Aar. Han stod som Capt. des Armes i Oberstlieut. Brodtkorbs Comp. af 3. Trondhj emske nat. Inf. Reg. I 1748 opgives han at være 39 A. gi., født i Norge, gift og tjent i 25 Aar. Han stod da i Capt Schrøders Comp. I 1752 nævnes han ikke. Han maa være bleven gift før 1739 og være født c. 1710. Ligbærerens Faster SybillaCatharina Lemfort var, da hun blev begravet i Værdalen 24. Mai 1773,67 A. gi. og skulde saaledes være født c. 1706 og hendes Søster Agnes »Johannes- datter« Lemfort, der blev begravet paa Frue Kirkegaard i Trondhjem 3. Juni 1785, angiver at være 86 A. gi. og skulde saa­

ledes være født allerede i 1699. Mellem 1699 og 1710 har der vist ­ nok været flere Børn og det er vel derfor meget sandsynligt, at der ogsaa kan have været en Broder af Navnet Johan Frederik L e m f o r t. Dette Fornavn, der saaledes forekommer i Familien Lemfort baade sønden og nordenfjelds, maa vistnok oprindelig være kommen ind i Familien fra den Johan Frederik v.

Winther, der skal have været gift med en Datter af Etatsraad Zacharias v. Lemfort og hvis Enke senere egtede Sønnen Johan v. Lemfort.

Hvem der har været Fader af de forannævnte 4 Sødskende

er det ikke med Sikkerhed muligt at afgjøre, men det kan dog neppe

betvivles at Hr. Nystrøm har Ret, naar han antager, at de ere Børn

af den Johan Lemfort der 7. Aug. 1710 var Fadder i Trond- hjems Domkirke. Denne Johan Lemfort maa utvivl­

somt være den Corporal Johan »Johansen« Lemfort, der i et Bryllup paa Gaarden Gjesnes i Tiller, Anneks til Klebu Prestegjeld ved Trondhjem, under et Klammeri dræbte Capt. des Armes Simen Rasmussen. Han synes forresten at være nok saa uskyldig, da han blev overfaldt af Simen Rasmussen, der slog Hatten af ham. Da der 22. Juli 1720 blev optaget Thingsvidne i Sagens Anledning mødte paa Corporal Lemforts Vegne Capt. W o 1- m e r og Lieutenant Zacharias Lemfort, der baade her og ved andre Leiligheder kaldes Corporalens »Paarørende«. I Dom ­ kirkens Regnskabsbog er der under 5. Novbr. 1720 anført, at »D e- tinqventen« Johan Lemfort efter Stiftamtmandens Ordre havde faaet fri Jord til Begravelsen. Men om han døde en naturlig Død eller maaske er bleven henrettet, kan man ikke se

Hvis Søn den nævnte Corporal Johan »Johansen«

L e m f o r t har været, er det ikke muligt at afgjøre. Nogen ægte Søn af Oberst Johan v. Lemfort kan han selvfølgelig ikke være.

Og det synes heller ikke som om han kan have været Oberstens uægte Barn — skjønt dette neppe er ganske udelukket. At han imidlertid maa have staaet i et Slægtskabsforhold til Oberst Johan v. Lemfort, er paatageligt. Som foran nævnt siges Lieut. Zacha­

rias Johansen Lemfort at være hans »Paarørende« og at ogsaa Major Gert Henrik Wolmar har været i Slægt med ham synes klart, da denne ogsaa optræder paa Corporalens Vegne ved det nævnte Thingsvidne. Gert Henrik v. Wolmars Hustru har utvivlsomt været Catharina Sibylla v. S e h- lighs Datter af 1. Egteskab med Winther1 ) Da han blev gift i Trondhjem i 1700 vil Fru v. Lemforts Datter af 1. Egteskab jo netop være i en Alder af 18 Aar, hvad Winthers Datter maatte være. At hun i Stiftsrelationerne kaldes »Datter« af Oberst Johan v. Lemfort, er da ogsaa meget naturligt, da hun vel overhovedet ikke godt kan have kjendt nogen anden Fader end ham. Gert

»Henriksen« W o 1 m a r blev 12. Juli 1718 at General Lützow beskikket og 15. Aug. s. A. af Kongen udnævnt til Capt. med Premier- lieut. ’s Gage og Chef for 5. Comp. af det da af 1. og 2. Trondhjemske nat. Inf. Reg. oprettede 3. Trondhjemske Inf. Reg. Han stod før som reformé Captlieut. ved Oberst Myhlenphorts 2. Trondhjemske Reg., udnævnt 23. Marts 1716. At Major Wolmar ogsaa — paa Kön ­ nens Vegne — maa have været en nær Slægtning af den af Hr. Ny ­ strøm nævnte Lieutenant Zacharias Johansen Lemfort,

forts Enke og 2 Børn gik fra Arv o g Gjæld efter ham, er selvfølgelig ikke rigtigt.

Thi Konens Datter af 1. Egteskab havde ingen Arv at fordre efter Stedfaderen.

der døde 14. Juli 1731, synes ogsaa at fremgaa deraf, at han kvit ­ terer for den Enken Kirsten Henriksdatter ved kgl. Resol. af 10.

Aug. 1732 tillagte Pension af Kvæsthuskassen, hvad der i alle Fald tyder paa et nærmere Bekjendtskab og Venskab.

Skulde der efter de anførte Oplysninger voves en Conjectur, hvorved de Gaader, som tilsyneladende existerer med Hensyn til de heromhandlede Familieforhold, kunde forklares turde det være muligt, at Sagen kunde forholde sig saaledes, at det i Virkeligheden ogsaa er rigtigt, at Johan Frederik v. Winther har været gift med en Datter af Etatsraad Zacharias v. Lemfort, at der i dette Egteskab har været en Søn opkaldt Zacharias L e m f o r t efter Morfaderen, at saa Winther i 1679 er bleven gift

med Anna Catharina von Sehligh, at der i dette

Egteskab har været en Datter gift med Major W o 1 m a r, og at

begge disse Børn senere med Moderen (Stedmoderen) er kommen til

Oberst Johan v. Lemfort, der før sit Egteskab har havt en

uægteSøn Johan Johansen Lemfort, der er den i

1720 afdøde Corporal. Herved vilde det kunde forklares, at Major

Wolmar kvitterer for den Pension, som efter Kirsten Henriksdatters

Død tilkom hende af Kvæsthuskassen, da han jo vilde være hendes

afdøde Mands Svoger som gift med hans Halvsøster og baade Z a-

charias Johansen Lemfort og Major Wolmar vilde da med rette

kunde kaldes Johan Johansen Lemforts »Paarørende«.

En udenlandsk Adelsslægt i Danmark og Norge:

de Cicignon.

Af O. v. Munthe af Morgenstierne.

Slægten de Cicignon er en gammel Adelsslægt fra Luxemborg, hvor den ejede Lensgodserne Ober Wampach og Mechern; den førte i sit Vaaben 3 hvide Svanehoveder med Halse i blaat Felt, og paa Hjelmen et hvidt Svanehoved med Hals. Om Slægtens ældre Historie, saa vidt den erbekjendt, saavel som om dens Stamfader her i Landet, Johan Caspar de Cicignon, der indkom hertil i 1657 og døde som Generalmajor og hvid Ridder 12 / 12 1696 paa Trosvig ved Frederiksstad i Norge, en Ejendom, han havde kjøbt, — foruden at han havde arvet ovennævnte Lensgodser —, kan henvises til Person. Tidsskr. nærværende Bind, 1 —2 Hf., S. 49

—92. Han fik 6' 6 1662 Bevilling til atindgaa Ægteskab uden Trolo ­ velse og Lysning med AnnaSophie, Enke efter Niels Nielsen Rølde.

I Ægteskabet var der 2 Sønner, der sandsynligvis begge var fødte i Bergen, hvilket dog ikke kan konstateres, da vedkommende Kirkebøger ældre end Aar 1719 ere brændte. Den ældste begravedes som lille 25 / 5 1669 i Vor Frue Kirke i Bergen 1 ).

Den yngste, Frederik Christoph, fødtes ca. 1667.

Han foretog i 1687 en længere Rejse »for at lære krigerske Kundskaber«

til Venedig, Wien, Budapest o. fl. St. og deltog i Krigen mod Tyr ­ kerne2), blev 5 /12 1688 Captejn og Chef for 8. Comp. af Marschalls gew. Reg. Dragoner i det søndenfjeldske 3 ), byttede ifølge Res. 10 /x

1691 sit Compagni med Captejn Pultz’ s og faar derved 10. Comp. 4).

7 / 4 s. A. faar han Rejsepas til Flandern »for at gjøre et Felttog med under en fremmed Monarch i denne Sommer over« 6 ). 4/ 9 1694 Major og Chef for 1. Comp. i s. Reg.6 ). 2/4 1695 Generaladjudant ved Generalstaben7 ), x /12 1696 Oberstløjtnant og Chef for 2. Comp.

af Vesterlenske Reg.,6) 16/10 1700 Kommandant i Christianssand

x) Brevetil Overkrigs>ekret^ x«/7, Vxo. ls/io> ^/lo» Vip 10/12 1687.

3) Copiboger over Cancelliets udf. Exp. til Norge, Stiftsarkivet i Christiania.

4) Registratur over Norske indk. Sager 1691.

5) Copiboger over udf. Exp. til Norge 1691 Nr. 44.

•) Anciennitetsliste for Officerer i den danske og norske Arme 1696.

7) Registratur over udf. Sager 1695.

i Nostitz ’s Fraværelse1 ), 16 /a 1701 som Generaladjudant ved General­

staben ansat ved det Hjælpekorps, som Kong Frederik IV udlejede til Kejseren som Hjælp i den østrigske Arvefølgekrig, og deltog med dette i Felttoget i Italien, indtil han af gik fra Korpset ved dettes Reduktion 13 /4 17032 ), hvorefter han vendte tilbage til Norge, 12 /i2 1^02 kar. Oberst, 16/ 9 1703 virk. Oberst og Chef for 2. gew.

Infanteri Reg. 3), 25 / 7 1710 Brigader i 1. gew. Infanteri Reg., kom ­ manderede i August 1711 Expeditionen paa en Galej flotille til Uddevalla, afrejste i Februar 1713 med sit Regiment paa 1200 Mand til Danmark og deltog i Belejringen af Tønningen; han var her mel­

lem de Officerer, der undertegnede Stenbocks Kapitulation den 16/ 6 s. A.4 * 6 ). Den 28/a 1713 blev han Generalmajor, deltog i de 2 følgende Aar i Erobringerne af Rygen og Stralsund, kom 17 / 4 1716 med Regimentet tilbage til Frederiksstad og deltog i Overfaldet paa Svenskerne ved Moss 23 / 4 s. A. under Vincents Budde5 ), afgik 27/n 1717 fra Regimentet og fra s. D. Kommandant i Frederiksstad, hvor han fortsatte og udvidede de allerede under hans Fader anlagte Befæstningsarbejder, hvilke for en stor Del endnu staa den Dag i Dag. 21/3 1718 afgav han Kommandantskabet til General Vind6), og beordredes s. D. i Commission sammen med General Arnold »til Undersøgelse af Armeens og Kassens Tilstand« og blev endvidere s. D. Medlem af Landetatens General-Commissariat 7 * ). Død 15 /6 1719 i Kjøbenhavn8 ), begravet den 16. s. M. om Aftenen i Kjælder- hvælvingen i Garnisons Kirke.9 ).

Den øverstkommanderende i Norge, Baron Woldemar Løvendal, omtaler ham i en Rapport af 27/n 1711 til Kongen, at han »er af den Slags, som man altid ønsker at have under sin Kommando«10). Han trolovedes i August 1696 paa Laurvig »med begge deres høje Ex­

cellencer« Ulrich Frederik og Christian Giildenløve som Forlovere, med Karen v. Hausmann, ældste Datter af Gehejmeraad, Generalløjtnant Caspar Herman v.H.og Karen Toller 11 ). Brylluppet fandt Sted (n /2?) 1697; hun født ( u/ 2?) 1682, død 1744, begravet

x) Hirsch: Officerer.

2) do., Rockstroh: Et dansk Korps’s Historie 1701—1709.

8) Stiftsarkivet i Christiania.

♦) Stiftsark. i Chr-a., Hirsch: Officerer, Biogr. Lex., Suhms nye Saml. II, 1.

S. 22.

6) Hirsch: Officerer, Biogr. Lex.

8) Fortegnelse over Officerer ved danske og norske Reg., Norske Rigs­

arkiv: Embedskalender: Fæstningskommandanter.

7) Krigskancelliet: VI: Kommissioner.

®) Refererede Sager i9/9 1719 Nr. 5.

•) Kirkebøger.

10) Ancker: Norske Generalspersoner.

n) Brev til Overkrigssekretæren tt/8 1696.

20/4 s.

A. i Vor Frelsers Kirke i Christiania »i egen Begravelse i Kir­

kens Kiælder«, men angives rigtignok da at have været 60 Aar gam ­ mel 1 ).

4 Børn, I—IV.

I. Et Barn begravet i Vor Frelsers Kirke i Christiania 26 / 3 17012).

IL U 1 r i c h F r i e d e r i c h , f. ca. 1698. Han studerede i sin Ungdom ved det kgl. Franske Ridder-Akademi i Strassborg og ved det hertugelig Lothringske Akademi i Nancy, blev 81 /3 1718 Premierløjtnant ved 6. Comp. (v. Printzen) af 1. gew.

Infanteri Reg. (Patroklos Rømeling), % 1720 Captein og Chef for 5te Comp. i samme Regiment. 18 /12 1720 forflyttedes Com- pagniet til Oberst Poulsens gew. Dragon-Reg., (der var oprettet 27 /3 1719), i hvilket Regiment Cicignon altsaa nu traadte ind, i 1732 var han Chef for 6. Comp. i Regimentet, og Aaret efter, 4/ 7 1733 forflyttedes Regimentet til Christiania under Navn af

»gew. Inf.-Reg.«, 16 / 4 1734 kar. Major, 17/ 3 1738 virk. Major ved 2. Smaalenske (Frøhlichs) Regiment, 26 / 6 1744 Oberstløjt­

nant ved Regimentet (nu Ulrichsdals) i Oberst Harboes Sted 3), 14/3 1746 Oberst og Chef for 2. Vesterlenske nat. Inf. Reg., i hvis Lister han stod til 21/x 17504 * ), 18 /n 1749 udnævnt til Stiftsbefalingsmand i Bergen, 21/3 1754 hvid Ridder med SymbobMiddelvej fejler ej« 6 ), 22 / e 1764 Geheimeraad 6 ).

Under sin Virksomhed i Bergen tilvejebragte Stiftsbefalings ­ manden et Fond til Forbedring af Havnen, bevægede Kongen til af sin private Kasse at gjenopbygge den nedbrændte Ny­

kirke, ligesom han til Domkirken skænkede 2 Klokker; hele Godgj ørenheden i Byen satte han i System og understøttede de brandlidte efter den store Ildsvaade23 / 7 1756. Han omtales som

»denne roesværdige Mand, som i saa mange Ting haver gjort sig saa højt fortjent for Bergens By«. Men til Trods for alt, hvad han havde gjort for Byen, blev han dog af Pøbelen slemt mis­

handlet ved det store Opløb, der fandt Sted i Anledning af Extraskattens Indførelse den 18 / 4 17657 ). Cicignon synes at have arvet noget af sin Bedstefader, Generalens, Forretnings- talent. Han interesserede sig navnlig for Bjærgværksdrift og var saaledes tillige med sin nedenfor nævnte Broder og en

Kirkebøger.

*) Personalh. Tidsskr. II R., 3. B., Stamtavlen S. 26.

3) Fortegnelse over Officerer ved danske og norske Regimenter 1670—1720.

4) Stiftsarkivet i Christiania.

6) Wolfram: Dannebrogsriddere.

•) Norske Tegneiser 1764 Nr. 43.

’) Meiers Saml, til Bergens Beskrivelse i Norske Magasin 3. B. S. 483 ff, Nicolajsen: Norske Stiftelser IIIB. S. 575, 582, Yngv. Nielsen: Bergen, S. 453 ff.

Del andre fremragende danske og norske Medinteressent i Malmværkerne i Jarlsberg, Konnerud Kollen o. fl. (se nær ­ mere nedenfor).

I 1766 (Datoen ubekjendt) tog han sin Afsked som Stifts­

befalingsmand og flyttede til Sønderborg. Han skrev herfra i et Brev af 23 / 4 1770 til Kongen: » .... Jeg kom vel til Bergen skikkelig bemidlet, men mine Omstændigheder forringedes desto værre Aar efter Aar, saa at jeg befandt mig fordybet i Gjæld, da jeg forlod Stedet igjen« 1 ) . Han døde i Sønderborg 8/ 3 1772 og blev begravet 26. s. M. paa Kirkegaarden dersteds2).

Hans Regimentchef, Generalmajor Ulrichsdal, skrev i sin Konduiteliste af 12/j 1746 om ham: »Middelmaadig Statur, dog af en smuk Exterieur. Aldeles ikke til Laster hengiven, men til det, som roesværdigt og dydigt være kan. Er af en meget hurtig og god Begreb, applicerer sig med al optænkelig Flid paa Tjenesten, hvorfor han og kan vente fuldkommen Fremgang og Progress ....«, og en anden af hans Chefer, Generalmajor v. Øtken, siger om ham i sin Conduiteliste af 12 /r 1731: »joli homme, har rejst meget, gode Studia, overflødig Ambition« 3).

Han blev gift i Kj ølstrup Kirke paa Fyen 14/8 1733 efter at have indhentet kgl. Bevilling af 3/ 7 s. A. til Ægteskabet, uanset at de vare Sødskendebørn 4 ), med Nicoline Antonette von Bryggeman n, døbt i Kjølstrup Kirke 14 / 7 1717, død i Bergen, begravet i Domkirken dersteds 14/ 4 1759 6 ).

Børn: 1 —14.

1. Catherine Margrethe f. 16 / 10 1735, formentlig i Christiania, død /s 1761 i Barselseng i Kjøbenhavn, nedsat 12. s. M. i Kapellet Nr. 6 i Holmens Kirke ), g.

20/ 6 ( 20 / fl ?) 1760 m. Kammerherre, Geheimeraad, Amt ­ mand i Skive, hvid Ridder Christian Carl Gabel til Ringstedkloster, f. 20/ e 1724 j* 1800 i Aalborg som Slægtens sidste Mand.

5

6

2. Søn, død spæd og begravet 22 / 8 1736 i Vor Frelsers Kirke i Christiania.

3. Friderich Gustaf, døbt i Akershus Slotsmenighed i Christiania 14 / a 1737, begravet 17 /8 1743 i Vor Frelsers Kirke sammesteds.

2) Norske Rigsarkiv: Personalia: Cicignon.

2) I Sønderborg Kirkes Bøger opgives hans Alder til 74 Aar.

3) Anker: Norske Generalspersoner.

*) Bispearkivet i Odense.

*) Stiftsarkivet i Christiania: Delgobes Stamtavler.

•) I Holmens Kirkes Begravelsesprotokol angives hendes Alder til 24 Aar.

4» Kirstine Catherine, f. 14 / 7 1739 i Christiania, døbt i Akershus Slotsmenighed 17/ 7 1739, død 8 / 4 1800 i Rendsborg, begravet 25. s. M. i Garnisonskirken dersteds,

% 1757 Hoffrøken hos Dronning Juliane Marie, afgaaet som saadan

), g. 1759 i Slotskirken i Kjøben- havn m. General af Kavalleriet og Inspektør over Ka­

valleriet i Danmark og Hertugdømmerne, Gouverneur i Rendsborg, Kammerherre, hvid Ridder Caspar Herman G o 1 1 o b Greve Moltke til Muggesfeide ved Segeberg, f. 16 / 10 1738 i Stege, død 17/4 1800 i Rendsborg, begravet samme Dag og Sted som sin Hustru.

5. Uldriche Heleene, døbt i Akershus Slotsmenig­

hed i Christiania 18 / 4 1741, død 18 /u 1781 i Sønderborg, begravet 26. s. M. paa Sønderborg Kirkegaard ),

m.

Kammerherre, Ritmester, hvid Ridder Conrad Wil ­ helm Baron Adeler til Dragsholm, ophøjet i friherre- lig Stand 24/ 3 1784, f. 1739, død 28/4 1785 i sin Vogn paa Vej til Lundbæk.

2

6. Hedwig Fridericha, døbt i Akershus Slotsme ­ nighed 8/4 1742; det er antagelig hende, der menes med den

»liden Jomfru Dotter«, som nedsættes i Vor Frelsers Kir ­ kes Kjælders Begravelse i Christiania den 16. s. M.

7. Friderich Ferdinand, døbt i Akershus Slots ­ menighed 29 / 6 1 743, begravet e/4 1744 i Vor Frelsers Kirke sammesteds.

8. Juliane Ernestina, f. 80/ 10 1744 i Christiania ), døbt / n s. A. i Akershus Slotsmenighed, g. /10 1762 i Christianssand ) m. Kammerherre, Stiftamtmand i Chri- stianssand, hvid Ridder Frederik Georg Adeler til Gemsø Kloster i Norge (Broder til fornævnte Conrad Wilhelm), f. 28/ 8 1736 paa Gundetved (Selchausdal) paa Sjælland, hjemmedøbt, Daaben konfirmeret i Sæby Kirke u /9 s. A., død / 11 1810 paa Gjerpen ved Skien i Norge som Følge af, at hans Karet væltede i den mørke Nat, bisat i Solum Kirke, senere nedgravet paa Kirkegaarden ).

Efter et ulykkeligt Ægteskab, i hvilket Ægtefællerne

»vare saa godt som uenige i alt undtagen i at tyrannisere 3

6 6

45

1

6

x) Afregningsbøgerne for Hof- og Civil Etaten 1757 Nr, 314, 1759 Nr. 706.

a) I Sønderborg Kirkes Begravelsesprotokoller angives hendes Alder til 46 Aar.

*) GI. Enkekasse Sag Nr. 2665.

4) Rigsarkivet i Christiania: Wilh. Lassen: personalh. og genealog. Saml.

5) Dagbogsoptegnelser af Svigerdatteren, Mogensine f. Hall, meddelt af Kmh. Løvenskiold til Fossum.

deres eneste Søn, Anton«1 ), bleve de separerede ved Kon­

trakt, oprettet 1785, konfirmeret 26/ 3 s. A. Hun flyt­

tede til Kjøbenhavn, hvor Ægteskabet endelig opløstes ved kgl. Res. 20/ 3 1795, hvorpaa hun det følgende Aar fik kgl. Bevilling til fremtidig at antage sit Pigenavn.

Hun færdedes endel ved Enkedronning Juliane Maries Hof, af hvem hun i Gave bl. a. modtog en Guldring med Dronningens Navnetræk. Paa det sidste gik det mere og mere tilbage for hende, saa hun endog maatte udleje de fleste af sine Værelser i sin Lejlighed, Klosterstræde 39 (Hj. af Skindergade), og pantsatte Klæder og en Mængde Pretiosa, deriblandt ovennævnte Ring 2 ). Hun døde 22 / e 1799 og blev begravet fra Helligaands Kirke 26.

s. M. paa Assistents Kirkegaard.

9. Christiana Fridericha døbt i Akershus Slots ­ menighed °/4 1746, indskrevet i Estvadgaard Kloster 10 /u 1755, død 17 / n 1783 paa Estvadgaard 3), nedsat i Begravelsen i Estvad Kirke 28. s. M., ugift.

10. Friderich Gottske, døbt 28 /9 1 748 i Christians- sand i Norge, 21/ n 1759 Cornet ved holstenske Kyrasser Regiment, 26 / 2 1766 Sekondløjtnant ved samme Reg., som fra 31 / 6 1767 kaldes »holstenske gew. Dragon Reg.«, 1/ 6 1769 forsat som virk. Sekondløjtnant til Bornholmske gew. Infanteri-Reg., ®/51772 kar. Premierløjtnant, 8/e 1774 forsat som virk. Premierløjtnant til Jydske gew. Inf. Reg., 10/2 1777 Kammerjunker, 4/91780 Kammerherre 4 ), 2 /71784 kar. Kaptajn af Infanteriet med Anciennitet fra 13 /u 1782, 28/ 7 1786 Afsked med Pension af Hæren. I de sidste 14 Aar af sin Levetid boede han i Nyborg hos sin Cousine, Frøken Benedicte Dorothea Scheele (f. 28 / 7 1747 i Chri ­ stiania, død ugift 8/ 2 1820 i Nyborg), Datter af hans Moster Catharina Christine Bryggemann og Kammerherre, Gene ­ ralmajor, hvid Ridder, Hans Jacob v. Scheele. — Hans Cou ­ sine paa fædrene Side, nedenfor nævnte Geheimeraadinde Catharine Elisabeth Skeel havde testamenteret ham Ren ­ terne af en Kapital paa 10.000 Rdl. at nyde for Livstid, men da hun først døde 3 Maaneder før ham, fik han ikke megen Glæde heraf 5 ). Han døde i Nyborg 22 / 3 1815, ugift, som sidste Mand af Slægten, og blev

’) Skifteakter efter hende i Provinsarkivet.

3) »Viborgsamleren« Nr. 48 af 2*/ii 1783.

4) Rentekammerets Bestallingsprotokoller for 1777 og 1780.

•) Geneal. herald. Saml., Fol. Nr. 76: Bertouch: Dødsfald m. m. 1800—1815.

begravet paa Kirkegaarden dersteds den 28. s. M. Paa Skiftet efter ham blev der kun 1.269 Rdl. 88 Sk. til Deling mellem Arvingerne1 ).

11. Datter, begravet 10 /8 1750 i Domkirken i Bergen, faa Dage gammel.

12. Erica S o p h i e, f. ca. 1753 (i Bergen?)2 ), død 21 / 9 1818 i Vellinge Præstegaard ved Ringkøbing, ugift, som den sidste af Slægten, og begravedes 26. s. M. paa Kirkegaarden dersteds. I Avertissementet i Berlingske Tidende for det paagjældende Aar, Nr. 79, angives hun at være død i sit 64. Aar, ifølge Vellinge Kirkebog var hun 65^4 Aar.

13. Søn, f. mellem 17. og 25. August 1754 i Bergen2 ), begravet 12 /10 s. A. i Domkirken dersteds.

14. Johanne Caspare, f. 175., (i Bergen?) 2 ) død hos Baronesse Brockdorff, hos hvem hun boede i Odense, før 12/4 1804, begravet fra Set. Knuds Kirke sammesteds-

16. s. M. 3 )

III. Johan Frederik, f, x/12 1701 i Christiania, døbt 8. s. KL i Vor Frelsers Kirke dersteds*), 13 /2 1719 Fændrik ved 2. danske gew. Inf.-Reg. (Arnold), 22 /7 1720 Sekondløjtnant, reduceret, men atter 27/4 1722 ansat som Premierløjtnant ved 5. Comp.

af Oberst Poulsens, senere Øtkens gew. Dragon Reg., 8 / 3 1723 Kaptajn og Chef for 12. Comp. af samme Reg., i 1732 er han Chef for 8. Comp. af samme Reg., der fra 4 / 7 1733 forflyttes til Christiania og kaldes »gew. Inf. Reg.«; han tjente saaledes i samme Regiment som sin ældre Broder, Ulrich Frederik. 16 /4 1734 faar han Rejsepas til at »gjøre en Kampagne i Nederlande ­ ne« 4 ).

Foruden sin militære Tjeneste fandt han Tid til ogsaa at pleje sine økonomiske Interesser og kastede sig over Bjergværks ­ drift. I 1726 begyndte han sammen med Broderen at bearbejde de Jarlsbergske Malmværker. 4 Aar senere dannede han sam ­ men med Broderen og en Række formaaende Mænd et Inter ­ essentskab til Udnyttelse af Malmgruberne i Konnerud Kollen ved Drammen og flere andre Gruber i Egers Præstegæld, og erholdt 15 /6 1731 kgl. Bevilling paa, at disse Gruber maatte

2) Domkirken i Bergens Kirkebøger mangle for Aarene 1750—58.

3) Fyens Aviser for 1804, Nr. 45, Odense Skifteprotokol XLVI.

*) Epitaphiet over ham i Aastrup Kirke udsiger fejlagtigt, at han er født Via 1700.

4) Hirsch: Officerer, Fortegnelse over Officerer ved danske og norske Re­

gimenter 1670—1720, Stiftsarkivet i Christiania.

fortenes ham med deres Bly- og Kobberindhold i hans Egen­

skab af første Finder. 1 1735 blev han Overdirektør ved Værket^

men allerede 9 Maaneder efter maatte han atter frasige sig denne Stilling, da han beordredes i Garnison til Christianssand (1736) 1).

7 /3 1740 blev han »i Naade dimitteret« fra Regimentet og Hæren (Regimentet kaldtes da »2. Smaalenske Regiment«). Samme Aar kjøbte han Nakkebølle Gaard og Gods paa Fyen, 250 Tdr.

Hartkorn, af Johan Lehn til Hvidkilde, og tog nu fast Ophold paa denne gamle Herregaard, hvor han med megen Iver lagde sig efter Godsets Drift. Han udvidede og afrundede Godset ved forstandige Kjøb og Salg, men varetog i lige saa fuld Grad sine Undergivnes Interesser; han var en god Husbond for sine Bønder og hjalp dem i Driften af deres Gaarde, saa at der fra hans Tid spores en kjendelig Fremgang i deres Kaar; han vaa- gede over Orden og Ædruelighed, og udstedte meget strænge Forbud imod Brændevinsbrænding 2 ). Et endnu bevaret Minde om hans Ejertid haves i en med hans Vaaben og Aarstallet 1741 smykket Smedejerns Altan, som i sin Tid prydede Husets 2.

Stokværk, men som senere blev nedtaget og nu opbevares paa Langesø. 19/4 1747 blev han kar. Oberstløjtnant af Infanteriet og døde 15/12 1765 af Sten paa Nakkebølle; han blev bisat 28. s. M. i Aastrup Kirke, hvor han alt i 1756 havde paabegyndt Indretningen af et Begravelseskapel under Taarnhvælvingen.

Sognepræsten indfører Begravelsen i Kirkebogen med Udraabet

»Min Ven! Min Ven!« Obersten hviler nu her med begge sine Hustruer i 3 smukke Stensarkofager. Han blev gift 1. Gang 29 / 3 1743 med Erica Kirstina Baronesse H o 1 c k, født 18 /4 1724 paa Holckenhavn, hjemmedøbt, introduceret i Vindinge Kirke 18 / 6 s. A., død 16/ 3 1744 i Barselseng paa Skov- gaarde i Fyen, bisat 23. s. M. i Søby Kirke, senere hensat i Ka ­ pellet i Aastrup Kirke; 2. Gang i 1745 med Sophie Amalie Seheste d, f. 17 / 8 1721, død x /6 1793 paa Nakkebølle, bisat 13. s. M. i Kapellet i Aastrup Kirke. Sognepræsten indfører hendes Begravelse i Kirkebogen med Udraabet »Min Velgjøre- inde«. Som Enke fortsatte hun Bestyrelsen af Nakkebølle Gods med Kraft og Bestemthed, men var lige som sin afdøde Mand meget godgjørende overfor de fattige og taalte navnlig ikke, at der blev begaaet Uretfærdigheder imod nogen af dem2 ).

Børn:

a. Af første Ægteskab: Erica Kirstina f. n / 3 1744

a) Rasmussen: Holstenshus og Nakkebølle, S. 261 ff.

paa Skovgaarde, døbt 17. s. M. i Søby Kirke, død 18/e 1792 paa Hvidkilde, bisat 30. s. M. i Egense Kirke, gift 22/6 1761 paa Nakkebølle1) om Aftenen med Kammerherre, Kon- ferentsraad Poul Abraham Lehn til Hvidkilde, født 9 / 10 (9 /4 ?) 1732, død 2 </io 1804 paa Hvidkilde, bisat Vjæ s. A. i Egense Kirke 2). I 1811 overflyttedes hans og Hustruens Kister til Sørup Kirke, i hvis Kapel de nu hvile sammen med andre Medlemmer af Slægten Lehn. Han ophøjedes 2^! 1780 i friherrelig Stand, oprettede Fri- herskabet Lehn 7/2 1781, Friherskabet Guldborgland 17/ 2 1784 og Stamhuset Højbygaard x / 7 1803.

b. Af andet Ægteskab: Catharina Elisabeth, født paa Nakkebølle, døbt 17/e 1746 i Aastrup Kirke, trolovet i 1766 og gift 21 / 8 1767 i Aastrup Kirke med sin Moders Fætter, Kammerherre, Geheimeraad, Major, hvid Ridder Frederik Christian Skeel tilMullerupog til Stamhuset Birkelse, f. 26 /n 1735 paa Nordborg Slot, døbt 27. s. M. og opkaldt efter Kong Frederik IV, død 1114 1798 paa Mullerup, begravet 23. s. M. paa Gudbjerg Kirkegaard. Da Ægteskabet var barnløst, oprettede Ægtefællerne — dels i Fællesskab ved testamentarisk Bestemmelse af 26 / a 1797 Det Skeelske Majorat og Det Skeelske Fideicommis, — dels Geheimeraadinden som Enke 2 betydelige Legater til Fordel for trængende paa Fyen, det ene »Nakkebølle-Legatet« paa 10.000 Rdl., det andet paa 12.500 Rdl. Geheimeraadinden var i det hele ligesom sine Forældre overmaade godgjørende; hun bestemte saaledes, at Bøndernes Restancer efter hendes Død skulde eftergives dem og ikke maatte inddrives;

men ved Siden af hendes store filantropiske Virksomhed styrede hun som Enke sine og sin afdøde Mands udstrakte Ejendomme, Nakkebølle, Birkelse og Mullerup med megen Dygtighed. Hun førte et stort Hus paa Mullerup, som hun til Stadighed beboede, og var over hele Fyen en højt anset Dame, der almindelig, ja selv spøgende af Kong Frederik VI, benævnedes som »Dronningen i Fyen«3). Hun døde paa Mullerup 12 / x 1815 og blev begravet 4. Februar s. A. paa Gudbjerg Kirkegaard. Degnen ved Kirken, der gjerne giver de afdøde Karakterer i Kirkebogen — i Reglen sær­

deles slette — skriver dog om hende »i høj Grad godgjørende vil hun savnes af mange«.

x) Aastrup Kirkebog.

2) Om ham se Hist. Tidsskr. II B. S. 89 ff.

*) Om hende se: Samlinger til Fyens Historie og Topografi VIII, S. 43, Optegnelser over Familien Skeel ved Wilh. S. Skeel S. 309, ff.

IV. Caspar Herman, f. 170. i ?, studerede i sin Ungdom i 2 Aar ved Akademiet i Strassborg og derefter — i 1716 — i Paris. Faderen foreslaar ham til Sekondløjtnant ved Pies ­ sens Compagni i sit eget Regiment (1. gew. Inf. Reg.) 1), 20/8 1716 ansat som Sekondløjtnant ved det 10. Compagni som fore- slaaet2 ), 6/8 1718 Sekondløjtnant i Livgarden tilfods 3 ), død i Oktober 1719, begravet den 10. s. M. i Garnisons Kirke i Kjøben- havn (altsaa ikke fuldt 4 Maaneder efter sin Fader).

Oberstløjtnant Johan Frederik de Cicignon til Nakkebølle havde foruden de to foran nævnte Døttre i Ægteskabet ogsaa før sit Giftermaal et uægte Barn, Frederikke Charlotte, døbt i Bragernæs Kirke i Norge 7/6 1733; hun angives senere at have erholdt Faderens Slægtsnavn. Moderen var Helene Marie Thron eller Tronen, og hun blev senere gift med Jens Nielsen Turi og døde i Bragernæs26 /4 17514 )

— Men det er sikkert ogsaa Oberstløjtnanten, der menes, naar

»Frederik Cicignon« udlægges som Fader til Anna Cathrine Knoph ’ s uægte Søn, Caspar, der bringes til Daaben i Thoten Kirke 1734, 21. Søndag efter Trefoldighed. Thi andre i Slægten med Navnet Frederik findes ikke paa det angivne Tidspunkt undtagen hans Broder Ulrich Frederik, men denne var jo ganske kort i Forvejen nemlig 14 / 8 1733, selv indtraadt i Ægtestanden — uden Tvivl et Inklinationsparti. Nævnte Anna Cathrine Knoph blev døbt paa Thoten 29 / 7 1711 og var iøvrigt af god Familie, Datter af Major i Oplandske nationale Infanteri Reg. Wilhelm Philip Knoph og Hu­

stru, Elisabeth Sophie f. Reichwein5).

x) Refererede Sager 13/3 1716 § 2.

2) Fortegnelse over Officerer ved danske og norske Regimenter 1670—1720.

3) Hirsch: Officerer.

4) Christiania Skifteprotokol 1751, Bragernæs Kirkebog 1733.

•) Norske Rigsarkiv: Wilh. Lassen: personalh. og geneal. Saml., Personalh.

Tidsskr. 3. R. 2. B. S. 260.