Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
OM
FOR
UNDERVISNINGSAARET 1891—1892
VED
FORSTANDEREN.
KJØBENHAVN.
Trykthos Nielsen & Lydiche. 1892.
JONSTRUP STATSSEMINARIUM
Forstanderen Provst Odin Wolf f Tidemand har undervist i Religion og Bibelforklaring i alle Klasser, Jesu Levned og Apostel historien i 2den og 3die Kl., den ældste Kirkes Historie og af den nyere Kirkes Historie gennemgaaet de afvigende Læreretninger og det nittende Hundredaar, bibelsk Oldkundskab, Religionsundervisningens Metodik og ledet de kateketiske Øvelser i 3die Kl. 1.8 Timer ugentligt. -
Lærer Niels Carl Vilhelm Mortensen, tillige Inspektør, har undervist alle Klasser i Skrivning, Tegning, Sang, Violin-, Orgel- og Klaver-Spil, ledet de praktiske fifelser i Skrivning og Sang i 3die Kl., 28 Timer ugentligt, og^tillige haft det specielle daglige Tilsyn med Eleverne.
Lærer Hans Mortensen har undervist i dansk Stil i 1ste Kl., Geografi, Naturhistorie og Naturlære i 1ste og 2den Kl., i Pædagogik i 3die Kl. og ledet de praktiske Øvelser i Geografi, Naturhistorie, Naturlære, Retskrivning og Anskuelsesundervisning i 3die Kl. 25 Timer ugentligt.
Lærer Jørgen Beyerholm har undervist i Mate
matik og Regning i alle Klasser, samt Tysk, og ledet 3die Klasses praktiske Øvelser i Regning samt i Bibelhistorie og Dansk med Skolens nederste Afdeling. 30 Timer ugentligt.
Lærer Cand, theol. Eggert Christoffer Tryde Lunddahl har undervist i 3die Kl. i Midalderens, Re
formationens og en Del af den nyere Tids Kirkehistorie samt i 1ste Kl. i det gi. Test.s Bibelhistorie med tilhørende Bi- og Hjælpefag (undt. bib. Oldk.), i Dansk i 1ste Kl., Dansk med dansk Stil og Litteraturhistorie i 2den og 3die Kl. og Historie i alle Klasser, samt ledet de praktiske Øvelser i Dansk og Historie i 3die Kl. 29 Timer ugentligt.
1*
Gymnastiklærer, Sergent af Inge ni ørkorpset Victor Hj almar Kristian Frederiksen har undervist i Gymnastik, teoretisk og praktisk, i alle Klasser og ledet de praktiske Øvelser i 3die Kl. samt Elevernes Skydeøvelser.
Siden 1ste Mai 1892 har Sergent af 15de Bataillon Jørgen Rasmus Henrik Pedersen overtaget Under
visningen.
*) Karaktererne i 1ste Dels Fagene og Historie ere fra »almindelig Forbere
Eksamens Iste Afdeling. Eksamens
Eksaminandernes
Navne. cdcd bJBSu ”S S
S-g • d 'S ® lrlæ
re.
’S»6
Praktisk Færdighed. . 1 0) bfi : cn ,
m a l?5 g g Jol
3O 'S s
£.2 'S tf
5 w IX) Ä Q“ =
® l-o — tf O
1.*) Christensen, Chri-1
sten... ( ug.? mg. Ug.? ug. mg. ? mg. g. ? mg.
2. Christiansen, Rolf I Eli Avgust Christen?
Varhus...1 mg. mg. ? Ug.? Ug. ? mg.? g- tg. mg. ? 3. Hansen, Hans Peter ug.? g- ug ? mg. mg.? mg. mg. ? g.
4.*) Holm, Peter... ug.? g- ug.? mg. g? mg.? mg. g.
5. Jensen, Sigurd .... mg. mg. Ug.? ug. g- ug. ug. ? g, 6. Larsen, Kristian Al-1
berti... J ug. ug. mg. ug.? ug. ? mg. mg. mg.
7. Lyngby, Søren Jo-|
han Heiberg Chri- >
stiansen... J mg. mg. mg. ? ug. g.? mg> mg. ? g. ? 8. Nielsen, Georg Al-1
bert... J mg.? ug. g? ug. mg.? mg.? mg. mg.
9. Nielsen, Niels... mg.? ug. ug.? ug. mg.? mg.? g. mg. ? 10. Nielsen, Niels Peterl
Henrik...f mg. ug.? ug. ? ug.? mg. g- mg. , mg.?
11. Pedersen, Carl Georg)
Bjelke...j mg. ug. mg. mg. mg.? mg. ug. ? g.
12. Pedersen, Kristian!
William... | ug. ug. mg. ? mg. ug. ? mg. mg. ; mg.
j 13. Tandrup, Søren.... ug.? ug.? ug- ug.? mg. ug.? ug. ? mg. ?
Af de 16 Elever, som vare indmeldte herfra til Skolelærereksamens 2den Del i Kjøbenhavn i 1891, be
stode 13 hele Eksamen med følgende Udfald: 8 er
holdt Hovedkarakteren »Meget duelig», 5 »Duelig«; 1 for
lod Eksamen, 2 bestode ikke. Gennemsnitskarakteren bliver 173,0;i8.
Nedenstaaende Oversigt viser Udfaldet i de enkelte Fag.
^den Afdeling i 1891.
äG)
cd Skrivning.| Historie. Opdragelses- ogUndervis ningslære. Tegning. Hoved karakter. Points.
Sang. Musik.
Gymnastik Orgelspil.| i
mg.? mg. ug- g* mg.? 1. Kar. 173
1 tg* tg- 1
mg. —
g- ug.? g- g.? mg. 2. Kar. 148 { Kan ikke 1 Kirke
mg.
forestaa >
sang J mg. i
mg.?
tg- ug.? mg. mg.? mg.? 2. Kar. 168 < Kan
l Kirkeforestaa >
sang J mg. — mg. mg. ? ug. g.? mg. ? 2. Kar. 154 — — g.? — ug- mg. mg.? mg. mg. 1. Kar. 184 - - mg. ? i “ ug. mg. ug.? mg. mg. 1. Kar. 195
( ug.? g. ] g.
I Kan g- mg.? g- g. g- 2. Kar. 153 Kan
1 Kirke 1 tø
forestaa >
sang 1 tø 1
mg.? { forest.
1 Orgel mg. mg. ug.? tg- g. 2. Kar. 168 < Kan ikke
1 Kirkeforestaa >
sang J mg. — mg. ug. ? ug.? mg. mg. 1. Kar. 176 — — mg.
1 Kan ug. ? mg. mg. ? g. mg.? 1. Kar. 170
f mg. g.? I
mg. < forest.
1 Orgel ug. ? mg. ug.?
« mg. ug. 1. Kar. 189 { Kan ( Kirke
g-?
forestaa >
sang J g«?
mg.?
ug. ? mg. ? mg. ? mg. ? g- 1. Kar. 187 {Kan ikke 1 Kirke I ug.?
forestaa J sang J
mg.? i mg.
ug.? mg. ug.
1
tg. mg. 1. Kar. 194 { Kan
1 Kirke forestaa >
sang J mg.
Følgende Elever, som vare indmeldte herfra til Skole
lærereksamens Iste Del i Kjøbenhavn 1891, bestode denne Del af Eksamen med nedenstaaende Udfald.
Eksaminandernes Navne
Geografi. Matematik. Natur historie. » Naturlære.
1. V. J. Ahrenst... mg. ? ug. mg. ug.?
2. 0. A. Andersen... mg. mg. mg. ? mg.
3. R. Christensen... ug.? g* ug.? mg.
4. K. V. Fich... mg. ? mg. ? mg. mg.
5. H. Th. Hansen... ... ug. ug. ug.? ug.?
6. N. Hansen... mg. ? ug. mg. ? ug?
7. R. P. Hansen... g-? mg. mg. mg.
8. F. K. Larsen... mg. ? mg. mg. ug*.
9. J. P. Larsen... ug.? ug. mg. ug- 10. H. Olsen... ug.? ug. ug. ug.
11. D. E. Petersen... ug- ug. ug. ug.?
12. H. C. Petersen... mg tg. mg. mg.
13 R. G. L. Rasmussen... mg. ? ug.? mg. ? mg.
14. K. F. K. Wamberg... mg. mg. ug. ug. ?
Til Optagelsesprøven i 1891 havde 20 Aspiranter meldt sig, af hvilke 16 bleve optagne, 2 i anden og 14 i første Klasse; senere optoges 1 i anden og 1 i første Klasse.
Ved Undervisningsaarets Begyndelse talte Seminariet 54, senere 56 Elever, fordelte i tre Klasser saaledes:
III. Klasse.
1. Vilhelm Joakim Ahrenst, Øster Akers Sogn (Norge). *)
2. Ole Anton Andersen, Aaker (Bornh. A.).
3. Rasmus Christensen, Knudstrup (Holb A.).
4. Karl Vilhelm F ich, Skrodsbjerg (Præstø A.).
5. Marius Frederik Emanuel Grund tman n, Usserød (Fredb. A.).
•) Det tilføjede Stednavn er Fødestedet.
6. Henning Theodor Hansen, Neksø.
7. Niels Hansen, Soesmark (Loll. Falst. St.).
8. Rasmus Peter Hansen, Underup (Loli. Falst. S.).
9. Frederik Kristian Larsen, Draaby (Frdbg. A.).
10. Jens Peter Larsen, Stenløse (Frdbg. A.).
11. Hans Olsen, Kildebrønde (Kbhvn. A.).
12. Daniel Emil Petersen, Kallehave (Præstø A.).
13. Hans Kristian Petersen, Førsløv (Sorø A.).
14. Jens Kristian Petersen, Raabymagle (Præstø A.).
15. Rasmus Gustav Laurits Rasmussen, Kallehave (Præstø A.).
16. Karelius Frederik Karl Wamberg, Tostrup (Holb. A.).
II. Klasse.
1. Rudolph Benzon, Kbhvn.
2. Ferdinand Benedikt Kristiansen Biands, Bjerreby (Loli. Falst. St.).
3. Anders Peter Christoffersen, Kimmerslev (Sorø A.).
4. Hans Edvard Hansen, Isby (Loli. Falst. St.).
5. Hans Peter Hansen, Musse (Loli. Falst. St.).
6. Karl Kri stian Joaki m Hansen, Vallore (Præstø A.).
7. Niels Hansen, Tranegilde, (Kbhvn. A.).
8. Theodor Abildgaard Hansen, Kværkeby (Sorø A.).
9. Oluf Alfred Jakobsen, Holmegaard (Præstø A.).
10. Anton Jensen, Tebbestrup (Randers A.).
11. Jens Jensen, Torslunde (Holb. A.).
12. Viggo Johannes Ludvig Jochumsen, Maribo.
13. Gunnar Jørgensen, Frejlev (Loll. Falst. St.).
14. Niels Hansen Kroman, Bandholm (Loll. Falst. St.).
15. Karl Jørgen Larsen, Taagerød (Fyns St.).
16. tlørgen Nielsen, Karlebo (Frdbg. A.).
17. Karl Cilius Nyholm, Grinderslev (Vibg. A.).
18. Morten Pedersen, Balderup, (Kbhvn. A.).
19. Valdemar Rørbech, Bjerre (Holb. A.).
20. Valdemar Georg Skjoldager, Lyngby (Kbhvn. A.)
21. Peter Frellesen Skov, Vraa (S. Jylland).
22. Herluf Trolle, Kbhvn.
I. Klasse.
1. Jørgen Valdemar Andersen, Knardrup (Frdb. A.).
2. Peter Andersen, Magleby (Præstø A.).
3. Viggo Jørgen Kristian Andersen, Sørup (Kbhvn. A.).
4. Hans Peter Christensen, Enderslev Høstmark (Præstø A.).
5. Viktor Ferdinand Christensen, Lumbsaas (Holb. A.).
6. Villiam Torvald Christensen, Vindeby (Loll.
Falst. St.).
7. Henrik Andreas E ils chou, Nykjøbing S.
8. Hans Jørgen Hansen, Bidsinge (Præstø A.).
9. Hans Kristian Vilhelm Hansen, Mielse (Loll.
Falst. St.).
10. Kristian Henriksen, Hillestolpe (Loll. Falst. St).
11. Frits Georg Johansen, Sæby (Jylland).
12. Niels Peter Larsen, Vigersted (Sorø A.).
13. Hans Frederik Lo rent sen, Østerby (Loll. Falst. St).
14. Niels Nielsen, Uggerløse (Holb. A.).
15. Julius Petersen, Kbhvn.
16. ’ Karl Frederik Johannes Petersen, Karlebo (Frbg. A.).
17. Lars Olsen Poulsen, S. Jernløse (Holb. A.).
18. Oluf Viktor Emanuel Skiander, Vindeby (Loll.
Falst. St.).
I Aarets Løb have 1 Elev af 3die, 4 Elever af 2den og 3 af 1ste Klasse udmeldt sig.
4 Elever havde før Optagelsen paa Seminariet under
kastet sig den aim. Forberedelseseksamen, 3 Skolelærer
eksamens 1ste Del.
Af Eleverne vare 40 fra Sjællands Stift, deraf 6 fra Kjøbenhavn,
3 fra Købstæderne, 31 fra Landet,
1 fra Fyns Stift (Landet), 13 fra Lolland-Falsters Stift,
1 fra Købstæderne, 12 fra Landet,
1 fra Jylland (Landet), 1 fra Sønderjylland (Landet).
Efter Forældrenes Stilling i Samfundet tilhørte af Eleverne : 12 Lærer- og Bestillingsmandsstanden,
12 Haandværkerstanden, 8 Handelsstanden, 9 Gaardejerklassen, 15 Husejerklassen.
Ved Undervisningsaarets Begyndelse havde af Eleverne i 3die Kl. 1
4 4 6 1
fyldt 28 Aar,
»
»
»
»
»
»
»
»
20 19 18 17 i 2den Kl. 2 » 21 »
% 1 > 20 » 3 » 19 » 7 » 18 » 5 » 17 » 4 » 16 » i 1ste Klasse 3 > 22 » 2 » 21 » 1 » 19 » 2 » 18 » 3 » 17 » 6 » 16 » 1 » 15 »
Paa Seminariet boede den 1ste Maj 1892 44 Elever, uden for Seminariet 4.
De paa Seminariet boende have i Tidsrummet 1ste Juni 1891 —1ste Maj 1892 haft 180 Sygedage, eller i Gennemsnit hver 4,09, og desuden have 2 Elever ligget syge hjemme (af Influenza), hver 7 Dage.
3die Klasse har i Gennemsnit haft 5,33, 2den Klasse 3,29 og 1ste Klasse 3,67 Sygedage for hver Elev. Der er ikke optraadt nogen Epidemi paa Seminariet i Aarets Løb;
men i December Maaned var der dog flere lettere Influenza- Tilfælde. December Maaned har det største Antal Sygedage (37); derefter komme Januar, Marts, Februar, Oktober og November, med henholdsvis 26, 23, 17, 16 og 14 Dage.
De øvrige Maaneder have kun faa Sygedage. 5 Elever have slet ikke været sygemeldte, 14 over 5 Dage, men kun 1 over 10 Dage. Af de Elever, der bo uden for Seminariet have 2 ingen Sygedage og 2 henholdsvis 4 og 3 Dage.
II. Undervisningen.
1. Religion.
1ste Klasse har i 2 Timer ugentligt læst al »Dr. Rør
dams den kristelige Lære« § 1-33; i Bibelhistorie (ligeledes 2 Timer ugentligt) det gamle Testamentes Tid efter L. C. Müllers »den bibelske Historie« samt en Oversigt over det gamle Testamentes Bøger efter T. S. Rørdams »Histo
risk Oplysning om den hellige Skrift«, og Palæstinas Geo
grafi efter Krarup Vilstrups »Lærebog i Palæstinas Geografi*.
2den Klasse har i 2 Timer ugentligt læst af Dr. Rør
dams »den kristelige Lære« fra § 32—66; i Bibelhistorie er ligeledes i 2 Timer ugentligt læst efter L. G. Müllers
»den bibelske Historie«, det ny Testamente til »den apo-
stoliske Menighed«; af N. T. er Matthæus’s Evangelium gennemgaaet og forklaret.
3die Klasse har i 4 Timer ugentligt læst af Dr. Rørdams
»den kristelige Lære« fra § 66 - 85 inkl. ; i 3 Timer ugentligt er efter L. C. Müller »Den bibelske Historie« læst Apostlenes Ger
ninger og af N. T. læst og forklaret Joh. Evangelium og Apostlenes Gerninger; i 1 Time ugentligt er læst 1 Mosebog K. I—III, Salme 22 og nogle andre messianske Salmer, Jesajas K.
I—XII og gennemgaaet det vigtigste af den bibelske Oldtids
kundskab samt det, der efter Bestemmelserne af 6te April 1889 fordres af Kirkens Historie, og Religionsundervisningens Metodik. Desuden ere Eleverne gjorte bekendte med den augs- burske Trosbekendelse og Kirke-Ritualet. 1 Gang maaned- ligt have Eleverne som Hjemmearbejde haft skriftlige Arbej
der, dels som Behandling og Udvikling af det gennemgaaede, dels som Bibelforklaring, dels som kateketiske Dispositioner.
2. Dansk.
1ste Kl. I 3 Timer ugentligt er efter »Dansk Sprog
lære til Skolebrug« af K. A. Schneekloth gennemgaaet Form
læren til Smaaordene og Sætningsopløsning indøvet ved Brug af Ghr. Flors »Haandbog i den danske Litteratur«, 9ende Udgave ved P. Hansen. 2 Timer ugentligt ere anvendte til Oplæsning ved Eleverne. Stil en Gang ugentligt; stundum anvendes Timen i Klassen til Oplæsning af udvalgte Stykker, der kunne tjene som Stilmønstre.
2den Kl. I afvekslende 2 og 3 Timer ugentligt er i Sproglæren gennemgaaet nærmest efter » Bondesens Ledetraad ved den grammatiske Undervisning i Modersmaalet« Lyd
læren og Orddannelseslæren, og efter Schneekloths Sprog
lære Smaaordene og Sætningslæren.
2 Timer ugentligt ere anvendte dels til at gennemgaa Stilene, dels til Oplæsning ved Eleverne.
I en Time ugentligt er den danske Litteraturs Historie fra den ældste Tid til Holberg foredraget og eksamineret med Benyttelse af Sigurd Müllers Litteraturhistorie.
14 Stile ere skrevne, afvekslende som Hjemme- og Timearbejde, desuden Diktat.
3die Kl. I 21/« Time ugentligt ere Ordstillingen og Orddannelsen gennemgaaede, hele Sproglæren repeteret, Sæt
ningsopløsning indøvet, og Stilene ere gennemgaaede.
I 3 Timer ugentligt er den danske Litteraturs Historie i Opløsningstiden og i dette Hundredaar foredragen og eksamineret med Benyttelse af T. Strøms »Dansk Litteratur
historie«.
16 Stile ere skrevne afvekslende som Hjemme- og som Timearbejde.
Følgende Stileopgaver ere givne:
1ste Klasse:
1. Mit Barndomshjem. (En kort Beskrivelse.) 2. Om Havedyrkning.
3. Eksemplets Magt.
4. Frode paa Vifils 0 (Diktat.) 5. En Fiskers Liv.
6. Hvorfor holde vi Husdyr?
7. Kristi Nedfart til Helvede. (Diktat) 8. Paa hvilke Maader anvende vi Planterne?
9. Hvilke Mineralier anvende vi mest? (Eksamensstil.) 10. En Ildebrand. (Skildring.)
11. Sjælland. (Diktat.)
12. En Lærers Glæde og Sorger.
13. Hvorledes kan et Lands .Naturforhold faa Indflydelse paa dets Beboeres Næringsveje?
14. Paa Møens Klint. (Diktat.)
15. Foraaret som Sindbillede paa Opstandelsen.
16. Skovens Betydning for vort ’Fædreland. (Eksamensstil.) 2den Klasse.
1. Norges Næringsveje.
2. Den græske Oldtids Kultur.
3. Island betragtet geografisk og historisk.
4. Er en stor Hovedstad, en lille Provinsby eller Landet at foretrække som Opholdssted?
5. Personerne i Aladdin.
6. Vore midalderlige Visers historiske Betydning.
7. Bevæggrundene til Udvandring til Amerika.
8. Sibérien.
9. Vort Fædrelands Fugleliv.
10. Gustav Adolf.
11. Hvilke Forhold betegne Overgangen til den nyere Tid?
12. Et Besøg paa et Udvandrerskib.
13. Om Brugen af fremmede Ord.
14. Hvad kan et ungt Menneske opnaa ved forstandigt Valg af sin Læsning?
3die Klasse.
1. En hjemkommen Udvandrers Fortælling.
2. En af Holbergs Komedier.
3. Saakaldte gode og daarlige Tiders Virkninger.
4. Ad hvilke Veje kan en dansk Husmand forbedre sin Stilling ? 5. Ewalds »Fiskerne«.
6. Grønland.
7. Hvilke gode Betingelser for et ungt Menneskes Udvikling kan et Ophold i en lidt afsides Egn indeholde, og hvad vil der være at vogte sig for?
8. Kæmper falde gerne sejerløse.
9. Hvad forstaar man ved Moden, paa hvilke Forhold gør den sin Indflydelse gældende, og hvor vidt bør man tage Hensyn til den ?
10. Om de forskellige Arter af Mod.
11. Hvorfor holde vi Mindefester for vore store Mænd ? 12. Menneskets Indvirkning paa Naturen i vort Fædreland.
13. Hvilken fremmed Nation har du mest Interesse for?
14. De fire Temperamenter.
15. Kunne de skønne Kunster bringe den fattige Almuesmand Glæde og have virkelig Betydning for ham?
16. En af vore Digtere (Eget Valg)., 3. Regning.
1ste Kl. I 3 Timer ugentligt er gennemgaaet Beyer
holms »Regneøvelser for Begyndere«, sammes »Regnebog for Borger- og Almueskoler« I, II og III Del og af Bertel- sens »Regnebog for Seminarier og Realskoler« de forberedende Opgaver,, enkelt og sammensat Forhold, Delingsregning, Blan
dingsregning, simpel Rente, Rente af Rente og lidt Handels
regning.
2den Kl. I 2 Timer ugentligt er gennemgaaet efter
Beweisens ovennævnte Regnebog Handelsregning, blandede Opgaver I, Regning med Decimalbrøker, Roduddragning, Ligninger af 1ste og 2den Grad med en og flere ubekendte plane Flader og Linier og Logaritmers Anvendelse paa al
mindelige Renteberegninger samt enkelte Annuitetsopgaver.
3die Kl. I 3 Timer ugentligt er efter samme Regnebog gennemgaaet Liniers, Fladers og Legemers Beregning, Annui
teter og Amortisering samt blandede Opgaver II. Desuden er gennemgaaet Regnekunstens specielle Didaktik.
4. Skrivning.
1ste Kl. I 2 Timer ugentligt er skrevet det latinske Alfabet og Cifrene.
2den Kl. I 1 Time ugentligt er fortsat hermed.
3die Kl. I 1 Time ugentligt er der dels skrevet paa Vægtavlen, dels repeteret den latinske Skrift, navnlig Alfabetet.
5* Historie.
1ste Kl. I 1 Time ugentligt er der af Thriges »Mindre Lærebog i Danmarks, Norges og Sverriges Historie til Brug for de lærde Skoler« læst om Danmark til Dronning Mar- grete.
I Verdenshistorien er i 2 Timer ugentligt efter Blochs
»Lærebog i Verdenshistorien til Brug for Realskoler« læst til Karl den Stores Død.
2den Kl. I afvekslende 1 og 2 Timer ugentligt er der læst af Nordens Historie efter Thriges Lærebog fra Ud
gangen af det 14de Aarhundrede til Kristian den 5tes Død for Danmarks Vedkommende, fra Sverre til Kristian d. 5tes Død for Norges og fra de ældste Tider til 1679 for Sverrigs.
Af Verdenshistorien er der læst i 1 Time ugentligt Mid
alderens Historie ud og den nyere Historie til c. 1648.
3die Kl. I 1 Time ugentligt er Danmarks Historie læst efter Allen fra Kristian den 6te ; Verdenshistorien i 2 Timer ugentligt fra 1648.
6. Geografi.
Iste Kl. I 2 Timer ugentligt er af P. Dahlbergs »Større Lærebog i Geografi « læst indtil Frankrig. NB. Danmark efter H. Weitemeyers »Danmarks Geografi«.
2den Kl. I 2 Timer ugentligt er af P. Dahlbergs oven
nævnte Lærebog læst fra Frankrig til Slutningen og desuden foredraget et kortfattet Uddrag af Astronomien.
«
7. Matematik.
I. Aritmetik og Algebra.
Iste Kl. I 3 Timer ugentligt er gennemgaaet: A.
Steens »Elementær Aritmetik« og sammes Opgaver i det indledende Kursus med Undtagelse af de fleste blandede, desuden af sammes »Elementær Algebra« de 6 første Numre.
2den Kl. 13 Timer ugentligt er gennemgaaet af A.
Steens »Blandede Opgaver« : det indledende Kursus og sammes: »Elementær Algebra« fra Nr. 7 til Enden.
II. Plangeometri.
1ste Kl. I 1 Time ugentligt er af Julius Petersens
»Lærebog i den elementære Plangeometri« gennemgaaet de første 64 Numre med • dertil hørende Opgaver.
2den Kl. I 2 Timer ugentligt er gennemgaaet efter samme Lærebog fra Nr. 59 til Enden, hvorhos Sætningerne ere indøvede ved Opgaver.
III. Stereometri.
3die Klasse. I Læseaarets Begyndelse er i 1 Time ugentligt gennemgaaet: Hjørner, Polyedre i Aim., specielt Prismer, Pyramider, regulære Polyedre, Cylindre, Kegler, Kugler, derefter Beviser for Beregning af den rette Cylin
ders, den fuldstændige og den afkortede rette Kegles samt Kuglens og dens vigtigste Deles Overflade og endelig Beviser for Prismers, Cylindres, Pyramiders, .fuldstændige og afkor
tede Keglers, Kuglens og dens vigtigste Deles samt de for
skellige Kilers Indhold.
8. Naturlære.
Iste Kl. I 3 Timer ugentligt er gennemgaaet af C.
Holtens: »Læren om Naturens almindelige Love« forfra ind
til Lyslæren og Foredraget stadig belyst ved Eksperimenter.
2den Kl. I 3 Timer ugentligt er af samme Lærebog gennemgaaet fra Lyslæren og til Slutningen, og derefter ei
der holdt et kortfattet Foredrag (uden Eksamination) om Meteorologien og et endnu kortere om Kemiens vig
tigste Grundsætninger og Resultater ; alt oplyst ved saa mange Forsøg, som Seminariets Samling af Apparater og Instru
menter have tilladt.
9. Naturhistorie.
Iste Kl. I 3 Timer ugentligt er C. F. Lütkens Lære
bog i Zoologien Nr. 2 gennemgaaet og Foredraget stadig be
lyst ved Forevisning af levende og præparerede Dyr.
2den Kl. I 3 Timer ugentligt ' er C. Vaupell og C.
Grønlunds »Planterigets Naturhistorie til Skolebrug« 6te Opl.
gennemgaaet og Foredraget ledsaget af Forevisning af tørrede og levende Planter; desuden er foredraget et Udtog af Mi
neralogien.
Med hver af Klasserne ere botaniske Ekskursioner fore
tagne, i Reglen 1 i hver Uge i Sommermaanederne.
10. Opdragelses- og Undervisningslære.
3die Kl. I 4 Timer ugentligt er S. Heegaards »Om Opdragelse« tillige med sammes »Opdragelsens Historie«
gennemgaaet. Sjælelæren er gennemgaaet efter K. Kromans
»Grundtræk af Sjælelæren med et Omrids af Tænkelæren«.
For de enkelte Fags Vedkommende foredrager og gennem- gaar hver Faglærer sit Fags specielle Metodik.
r 11. Sang og Musik.
A; Sang.
1ste Kl. Før Sommerferien er gennemgaaet Begyn
delsesgrundene af Musiklæren, efter Sommerferien Synge- og
Træffeøvelser, hvortil er benyttet Sanginspektør Sannes Synge- tavler 1 og 2. Der er desuden gennemgaaet og eksamineret i de 40 Salmemelodier og 30 Sange, som nævnes i Sang- regulativet for Almueskolerne paa Landet. Ogsaa nogle Kanons og enkelte tostemmige Sange ere indøvede. Af 15 Elever have ved Aarets Slutning kun 9 kunnet deltage i Undervisningen.
2den Kl. Der er gennemgaaet og eksamineret i samtlige Melodier i Berggreens Koralbog ; ligeledes Messesvarene.
Sannes Syngetavler ere repeterede, og der er gennemgaaet noget af sammes Træffeøvelser. Af 18 Elever have 15 del
taget i Undervisningen. t
3die Kl. Salmemelodierne ere repeterede; der er lagt særlig Vægt paa Foredraget, og Eleverne ere vænnede til at begynde i Melodiens Toneart ved Hjælp af Stemmegaffelen.
Alle de Sange, der findes i begge Regulativerne, ere gennem- gaaede, og der er eksamineret i dem; ligeledes ere Sannes Træffeøvelser gennemgaaede, og Musiklærens Begyndelses
grunde ere repeterede. Af 15 Elever have 10 deltaget i Undervisningen.
I Korsangtimerne (3die, 2den og nogle af 1ste Kl.) er der sunget en Del 2-, 3- og 4-stemmige Sange.
Til Sangundervisningen er der anvendt ugentligt 5 Timer, nemlig i 1ste Kl. l’/g, i 2den Kl. 1, i 3die Kl. 1 Time og til Korsang 1l/2 Time.
B. Violinspil.
Alle Eleverne, delte i 5 Afdelinger efter deres Færdig
heder, ere underviste samtidigt i 2 ugentlige Timer. De flinkeste Elever have skiftevis fungeret som Hjælpelærere. De øverste Afdelinger ere øvede i at spille lettere Melodier fra Bladet. Ved Undervisningen er benyttet Mortensens Violinskole, Berggreens Koralbog, flere Sangsamlinger og nogle Duetter.
Ved Aarets Slutning deltoge 33 Elever i Undervisningen.
C. Orgelspil. f
Hver Klasse har haft 2 Timer ugentligt. Der er spillet paa Pianoforte, Harmonium og Orgel med og uden Pedal. Ved Undervisningen er i 1ste Klasse væsentligt be-
9
nyttet Mortensens Orgelskole, i de andre Klasser Berggreens og Bamekows Koralbøger, Præludier af Attrup, Gebauer, Weyse, Matthison-Hansen o. fl. samt forskjellige Modulations
hefter. Ved Aarets Slutning deltoge 29 Elever i Undervis
ningen.
12. Tegning.
1ste Kl. har i 2 ugentlige Timer tegnet efter Andersens og Dahlerups Vægtavler; alle 24 Blade ere benyttede.
2den Kl. har i 3 ugentlige Timer tegnet efter nogle af Helsteds Gibsornamenter, men fornemmelig efter store Gibs- modeller, desuden en Del elementære, geometriske Konstruk
tioner og nogle sammensatte Opgaver.
3die Kl. har i 2 ugentlige Timer fortsat Konturtegning efter store Gibsmodeller og efter Staaltraads- eller Træmo
deller samt tegnet en stor Del geometriske Opgaver (tildels Eksamensopgaver).
13. Gymnastik.
Hver Klasse er undervist i 3 Timer ugentligt, saavel i Teori som Praksis, og Undervisningen har omfattet samtlige foreskrevne Øvelser. Øverste Klasse har tillige haft Lejlig
hed til at uddanne sig ved at overvære og deltage i .Under
visningen i Øvelsesskolen. Paa Grund af Seminariets Be
liggenhed kan Svømning ikke finde Sted. Om Sommeren øves Eleverne i Skydning. Øvelserne sluttes med en Præmie
skydning.
14. De praktiske Øvelser.
Efter Omgang have 2 Elever af øverste Klasse, en Uge ad Gangen, under vedkommende Faglærers Tilsyn og Ledelse undervist som Lærere i de forskellige Fag i hver af den med Seminariet forbundne Øvelsesskoles Klasser. Seks Timer om Ugen har den samlede øverste Klasse overværet og til Dels taget Del i denne Undervisning og haft Lejlighed til at benytte den Vejledning og de Vink, der bleve givne af ved
kommende Lærere med Hensyn til Skolegerningen. Til
Undervisningen i Religion er der altid i Forvejen afleveret en skriftlig Disposition, som er gennemgaaet og rettet. I enkelte Fag have ogsaa Eleverne af 2den Kl. taget Del.
I Undervisningen i Tysk have 4 Elever af 2den og 2 af 1ste Klasse deltaget i 2 ugentlige Timer; der er benyttet Kapers og Simonsens »Tyske Læsebog for de højere Klasser«, hvorved Sproglæren stadigt er indøvet, og P.
Hjorts kortfattede tyske Sproglære.
Samtlige Elever have ugentligt leveret 2 tyske Stile.
Undervisningen har været fortsat Undervisningsåret igennem uden anden Afbrydelse end ved de sædvanlige Eksamener og Ferier.
I Henhold til Skrivelse fra Min. f. K. og U. af 24de Okt. 1891 indtraadte Forstanderen i den af Ministeriet under 6te Okt. s. A. nedsatte Kommission til at revidere Bestem
melserne angaaende Retskrivningen i Ministeriets Bekendt
gørelse af 7de Juni 1889.
Ved Skr. af 22de Marts d. A. har Ministeriet f. K. og U. underrettet Seminariet om, at Kassererforretningerne af Regnskabsførelsen for Seminariefonden og Seminarierne fra 1ste April d. A. ville blive henlagte direkte under Mini
steriet, hvilket fra samme Tid alle Rekvisitioner om Anvis
ning af Penge til Seminariet ligesom i sin Tid det aarlige Regnskab over Seminariets Indtægter og Udgifter vil være at tilstille.
Gymnastikinspektion tillige med Sang- og Musikinspek
tion er holdt den 2den April d. A.
Den 28de April d. A. kunde Seminariet glæde sig ved Besøg af Direktionens gejstlige Medlemmer, som overværede 2den Klasses Eksamen. Stiftamtmanden havde anmeldt Forfald.
Den 28de og 29de April samt 7de Maj d. A. havde Seminariet Besøg af Seminarielærer F. Daldorf fra Asker Seminarium i Norge og den 29de April d. A. af Seminarie- direktør O. Hyncn fra Sortavala Seminarium i Finland.
2*
Seminariets Regnskab for 1891—92 udviste en samlet Udgift af 25,276 Kr. 29 Øre.
Til Bibliotheket og det fysiske Kabinet er anvendt 669 Kr. 94 Øre. Fra Ministeriet for Kirke- og Undervisnings
væsenet har Seminariet modtaget flere Skrifter til Indlem
melse i Seminariets Bibliotek.
Til Elevernes Understøttelse har været tilstaaet af den paa Finansloven opførte Sum til Hjælp for trængende Seminarielever 1650 Kr. Disse ere fordelte saaledes, at der tilstodes 3 Elever hver 90 Kr., 5 hver 75 Kr., 5 hver 55 Kr., 7 hver 45 Kr., 1 40 Kr., 7 hver 30 Kr., 1 25 Kr., 7 hver 20 Kr. 36 Elever er der tilstaaet Nedsættelse af Undervisningspengene til det halve.
Til dette Aars Skolelærereksamens 2den Del i København ere følgende Elever af 3die Klasse indmeldte:
1. V. J. Ahrenst.
2. O. A. Andersen.
3. R. Christensen.
4. K. V. Fich.
5. M. F. E. Grundtmann.
6. H. T. Hansen.
7. N. Hansen.
8. R. P. Hansen.
9. F. K. Larsen.
10. J. P. Larsen.
11. H. Olsen.
12. D. E. Petersen.
13. H. K. Petersen.
14. R. G. L. Rasmussen.
15. K. F. K. Wamberg.
Til samme Eksamens 1ste Del i København ere ind
meldte følgende Elever af 2den Klasse:
1. F. B. K. Biands.
2. H. Ë. Hansen.
3. T. A. Hansen.
4. 0. A. Jacobsen.
5. A. Jensen.
6. J. Jensen.
7. V. J. L. Jochumsen.
8. G. Jørgensen.
9. N. H. Kroman.
10. K. J. Larsen.
11. J. Nielsen.
12. K. G. Nyholm.
13. M. Pedersen.
14. V. Rørbech.
15. V. G. Skjoldager.
16. P. F. Skov.
17. H. Trolle.
R. Benzon har Skolelærereksamens første Del.
Den skriftlige Prøve af Skolelærereksamens anden Del afholdtes den 2den, 3die, 4de og 5te Maj d. A. Optagelses
prøven er sat til den 1ste og 2den Juni d. A. Det nye Undervisningsaar begynder Tirsdag d. 14de Juni.
Til Oplysning og Vejledning for de unge Mennesker, der maatte ønske i sin Tid at optages som Elever paa Se
minariet, og deres Forældre, Værger og Lærere meddeles følgende af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under Ilte Juni 1879 approberede Oversigt over det, som fordres for at optages i Statsseminariernes yngste Klasse.
Den, der for at uddannes til Lærer, vil optages som Elev paa et af Statsseminarierne, maa forevise:
1. DaabsattCSt som Bevis for, at han er fyldt sit 17de Aar. Seminariets Direktion kan dog paa Indstilling af vedkommende Seminarieforstander meddele Aldersbevil
ling, naar den paagældende ikke mangler over 2 Aar i den angivne Alder.
2. Koppeattest 3. Konfirmationsattest.
Skudsmaalsbog kan, hvis denne haves, benyttes i Stedet for særlige Attester.
4. Legeattest for. at han ikke lider af nogen Syg
dom, der gør ham uskikket til at udføre Lærergerning.
5. Attest*) fra en Lærer om, at han i mindst 1 Aar som Hjælper har deltaget i Undervisningen i en Skole, og at han har vist Anlæg til Skolegerning samt i øvrigt ud
vist godt sædeligt Forhold. Dette Vidnesbyrd bekræftes til
lige af Sognepræsten paa det Sted, hvor Aspiranten har del
taget i Skolegerning; hvis han har bestyret en Skole paa egen Haand, f. Ex. under Vakance, en Biskole, Vinterskole ell. lign., er det nok, at Præsten som vedkommende Skole
kommissions Formand udsteder Attesten. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet kan, naar særlige Omstæn
digheder taler derfor, tilstaa en Nedsættelse af Tiden til kun at omfatte et halvt Aar. (Denne Attest kræves ikke af de enkelte, som optages uden at ville uddannes til Lærere).
6. Om det af vedkommende Seminarieforstander for
langes, Kautionsbevis for, at Undervisningspengene ville blive betalte i rette Tid (Skolelærersønner ere fritagne for at be
tale Undervisningspenge).
Han maa endvidere underkaste sig en Optagelses
prøve, og dersom han ønsker at indtræde i yngste Klasse kræves der:
1. I Religionskundskab, at han med egne Ord skal kunne fortælle de vigtigste bibelske Historier og gøre Rede for de kristelige Hovedlærdomme samt være nøje bekendt med Skriftstederne i Balslevs Lærebog og kunne Luthers lille Katekismus. (Det anbefales at læse en mindre Bibel
historie i det hele og desuden et særligt Afsnit efter en større Bog.).
2. I Dansk, at han skal kunne læse rent og flydende
*) Jvfr. Bestemmelser om Skolelærer- og Skolelærerinde-Eks
amen af ®/4 89 I, 2, 4: Vidnesbyrd fra en Lærer og en Præst i Forening om, at Vedk. mindst et Aar flittig og stadig har ledet eller deltaget som Hjælper i Undervisningen i en Skole osv.
og uden betydelige Sprogfejl kunne skrive efter Diktat. Det anbefales, at han beflitter sig paa en ren, kraftig og smuk Udtale af Sproget med rigtig Betoning, gennem praktisk Indøvelse lærer at kende de forskellige Ordklasser, Sæt
ninger og Hovedtrækkene af Sprogets Formlære, samt har Øvelse i Fremstillingen af noget nøje bekendt.
3. i Historie, at han har Kendskab til Fædrelandets Historie efter en kortfattet Lærebog, og det er ønskeligt, at han desuden er godt hjemme i et eller andet særligt Af
snit (det behøver ikke at være den ældre Historie).
4. 1 Jordbeskrivelse, at han har almindeligt Begreb om Jordklodens geografiske Forhold med Brug af Landkort, om de naturlige og politiske Forhold i de evropæiske Lande samt Asien og Afrika (særlig de Lande, der udgjorde Skue
pladsen for Oldtidens Verdenshistorie) efter en mindre Lære
bog og har nøjere Kendskab til Fædrelandets Geografi.
5. I Skrivning, at han skal kunne skrive en god og tydelig Haand.
6* I Regning, at han foruden at være fuldstændig sikker i den store Tabel har Færdighed i de fire Regnings
arter med hele og brudne Tal, i Reguladetri eller Forholds
regning samt de simplere Procentforhold, alt anvendt paa lettere indklædte Opgaver.
7. At han har Anlæg for Sang og Musik. Det er ønskeligt, at han alt ved Optagelsen paa Seminariet kan synge Skalaer, nogle lette Koraler og Folkesange samt har Kendskab til Begyndelsesgrundene i Violin- og Orgelspil.
Den, der mangler al musikalsk Begavelse, skal dog kunne optages, naar der enten er Plads ledig eller hans Fortrin i andre Retninger skønnes at opveje denne Mangel.
Af de enkelte, der, uden at ville uddannes til Lærere, kunne optages for at gennemgaa Seminariets to yngste Klasser, kræves den samme Optagelsesprøve undtagen i Sang og Musik.
I det hele bemærkes, at der ved Optagelsen i yngste Klasse ses mere paa Modenhed og paa den Maade, hvorpaa vedkommende formaar at. gøre Rede for, hvad han har
søgt at tilegne sig, samt paa, om han skønnes under sin Forberedelse at være bleven undervist paa en forstandig Maade, end paa, om han har lært disse eller hine Bøger i dette eller hint Omfang. Det betragtes som meget ønskeligt, at Aspiranten har noget Kendskab til Verdenshistoriens mest fremtrædende Personer og Begivenheder efter en frag
mentarisk Fremstilling, og at han, hvad det matematiske angaar, har Begreb om negative Talværdier, om Bogstav
regning inden for de fire Regningsarter samt et saadant fore
løbigt Kendskab til Geometri, som ad Anskuelsens Vej kan opnaas ved Bøger som Steens »Hovedformerne i Rummet«
eller Møllers »Læren om Rumstørrelser«. Dog kræves der ikke aflagt Prøve i disse Fag, med mindre vedkommende selv ønsker det.
Paa Seminariet nyde Eleverne ikke blot Undervisning, der er beregnet paa 3 Aar og betales med 40 Kr. aarligt af dem, der ikke ere Skolelæreres Sønner, mén have tillige Bolig og Forplejning, for hvilken der erlægges 300 Kr. aarligt, som betales hvert Fjerdingaar forud og ikke betales til
bage, naar en Elev i Løbet af Fjerdingaaret forlader Semi
nariet uden anden Grund end Sygdom.
