Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Damgaard, A.
Titel | Title: Ved Fru Jenny Marie Jensen født Koch's
Bisættelse i Frue Kirke den 3. Juni 1884.
Udgivet år og sted | Publication time and place: [Odense] : Fyens Stiftsbogtrykkeri, [1884]
Fysiske størrelse | Physical extent: 8 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
J % -U ~ sd/eJfajb.
/s s t.
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
llllllll 130021277811
n
Ved
f ™ Jenny Marie lensen
født Koch’s
B i s æ t t e l s e
i Frue Kirke den 3. Juni 1884.
FycnS Stiftsbogtrykkeri.
1 3 et er en Y en fra d it B arndom s-H jem , der i denne A fskedens og S orgens Tim e træ d er til d in K iste, du hensovede, elskelige, unge K v in d e! je g m øder h er for at sige dig et F a rv e l fra de S teder, hvor dine B arndom s B age h e n ra n d t saa lyse, saa lykkelige, saa velsignede. J e g b rin g e r en A fskeds-H ilsen fra de Mange, som der h av d e faaet d ig kjæ r, og a f h v ilk e ikke faa have sam let sig om
k rin g din K iste. D et er H je rte ts T ran g , der h ar sam let os alle h e r; vi b rin g e V id n esb y rd om den D eeltagelse, som Sorgen over din B o rtg a n g h a r v a k t i din F ødeby. K u slu tte K aadens G ud din Sjæl i sin H im m el in d u n d er F o rso n in g en s evige F red , for den F re l
sers Skyld, paa hvem din u n g e Sjæl h a r tro e t saa fast fra dine B arndom s D age. C hristne!
— 4 —
jeg veed det, je g tø r ta le derom ; hendes H je rte g jem te dybe F ølelser, der ik k e kom __
tils y n e ved e n h v e r L ejlig h ed , m en m eget m ere tr a k sig tilb ag e, n a a r M enneskenes Øjne h v iled e p aa hende. J e g veed ogsaa, h v ilk e n rig S k a t a f A andens b edste E v n e r vor H erre h a v d e la g t i hendes S jæ l; G ud F a d e r i H im len h a v d e ik k e v æ re t k a r r ig m od d ette sit B arn, h a n v id ste bedst, h v ilk e n P rø v elsen s T id der v en ted e hen d e, i h v ilk e n S jæ len v ild e træ n g e saa h a a rd t til at øse a f L iv e ts og Troens in d re V æld. D et blev m ig fo ru n d t i tvende a f hendes L iv s h e llig ste Ø jeblikke a t u d tale K irk e n s V elsignelse over hende, og bede B ønnen m ed h en d e til d en A lm æ gtige Gud, der ra a d e r for v o rt L iv s S kjæ bne h er paa Jo rd e n . D a v a r d er G læ de i hendes H jerte, T roens og H a a b e ts salige Glæde, og hvor k u n d e d et ogsaa h av e v æ re t andet. Saa la n g t et M enneskes Øje k u n d e ræ kke, saa laa F re m tid e n lys og skjøn fo ran hende. Og der v a r G læ de i hendes F o ræ ld res H je rte r; og i fuld F o rtrø s tn in g til den A lm æ g tig e G ud, der saa n a a d ig e n h av d e v a a g e t over hendes L iv in d til den D ag, skuede de u d over en F re m tid , der lovede saa m egen G læde baade to r dem og
— 5 —
og for liende. Og H a a b e t sv ig ted e ikke.
Som h n n h av d e v æ ret en ly k k e lig D a tte r, saa blev h u n en ly k k e lig H u s tru og en g la d Moder. N u er det altsam m en fo ra n d re t. N u staae v i h er ved den sorte Iviste. P ro p h e te n h a r faaet K et, d er siger u d over de L y k k elig es og de G lades J u b e l: „E ders G læde skal om- vendes til S org og E d e rs E ry d e sa n g e til K lag e m aa P . (Amos 8,10). Og n a a r saa ved denne G rav, som ved saa m ange, d et S pørgs- m aal træ n g e r sig frem : H erre, h v o rfo r g jo rd e du dette, saa sv a re r F re lse re n os, som h an svarede den A postel, der h eller ik k e forstod sin H erres G je rn in g : „H v ad je g g jø r nu, det veed du ikke, m en siden skal du forstaae d e tu.
H er paa Jo rd e n ta le r v o r F re lse r k u n til os gjennem L ig n elser om de him m elske T in g , men ogsaa saaledes aab n er h a n det tro en d e Øje for det evige L iv s H erlig h ed . V i tale ogsaa i L ig n elser om de him m elske T in g , n a a r vi sige: M enneskets H e rlig h e d er som M ar
kens Blom st, den v isn e r og fald er af; m en L ig nelsen er ikke a t søge deri, a t ligesom Storm en farer hen og k n u se r B lom stens S tengel, der bøjer sit H oved m od Jo rd e n , saaledes er det med den U nge, d er tid lig bøjer sit H oved
m od Gir aven. N ej, den U n g es D ød h a r sin L ig n else i P la n te n , d er ry k k e s op for a t p la n tes om i en an d e n Jo rd b u n d , u n d e r en m ild ere H im m elegn, bedre h e g n e t m od S to r
m ens A nfald. Saa p la n te s d et u n g e L iv om i E v ig h e d e n s H ave, h v o r Jo rd e n s N ød og S m erte ik k e træ n g e r ind. Men h an , som p la n te r om, er den sam m e N aadens G ud, hvis F ad er-Ø je h a r v a a g e t over den B o rtk a ld te fra hendes L iv s M orgenstund. T h i lovet væ re G ud, form edelst Je su m C hristum , a t v i vide, a t D øden er ik k e en M agt, der selv reiser sig fra de m ørke G rave, for hvem M enneskens B ø rn m aae skjæ lve, m en D ødens E n g e l kom m er som S endebud fra L iv ets og D ødens evige H erre, og k a ld e r in d til de B oliger, hvor S m ertern e tie og S orgerne ik k e kjendes, fordi der følger S y n d en ik k e med. Men d erfor k a n Sorgen, h v o r dyb den end er i de E fterlev en d es H je rte r, væ re m ildere ved den U nges G rav, fordi der g aaer Sjælen saa fri og let in d til F ad eren s F a v n ; d er v ar in te t som ty n g e r, in te t som sk iller fra F ad er- H je rte t, V erd en h av d e en d n u ik k e m ed sin fristen d e og d rag en d e M agt stille t sig m ellem Sjæ len og dens F relser. Ak, hvor
— 7 —
m eget sam ler det gam le M enneske ik k e paa, som k an ty n g e saa h a a rd t i k an s D ødsstund.
Og n u F a rv e l i J e s u N avn, du saa tid lig b o rtk ald te, du saa d y b t savnede! E t kjæ r- lig t F a rv e l fra din B arndom s B y, v i ville m ange der bevare d ig i v en lig E rin d rin g . T ag m ed et F a rv e l fra d it eget H jem . livor du sti ed den lan g e S trid u n d er Sygdom og Smerte, m en h v o r du ogsaa fa n d t d it L iv s L y st og Glæde, in d til dine svage K ræ fte r bukkede u n d e r for D ødens Komme. D in M and ta k k er dig ved din G ra v for h an s L iv s bedste
°g ly k k e lig ste A ar, som du skjæ nkede ham . H an v il i m a n g en stille Tim e føre dine B ø rn ud til d in G rav, og saa v il h a n sige dem, n a a r de faae F o rs ta n d p aa S org og Glæde, h v ilk e t Tab de lede, da d it v arm e M oder-H jerte bristede. Og sidst, m en d y b est følt, et F arv el fra dine F o ræ ld re. D u h a r v æ ret deres L ivs G læde i alle dine A a r; de b eg rav e med d ig m ange a f deres H je rte rs bedste og gladeste F o rh a a b n in g e r; m en i d in G rav takke de dig for al den b arn lig e K jæ rlig h ed , uied h v ilk en du h a r g je n g jæ ld t deres tro faste Omsorg.
Og i d it N av n — højlovede F relser, ville
— 4 —
jeg' veed det, je g tø r ta le derom ; hendes H je rte g je m te dybe F ølelser, d er ik k e kom tils y n e v ed e n h v e r L ejlig h ed , m en m eget m ere tr a k sig tilb ag e , n a a r M enneskenes Øjne h v iled e p aa hende. J e g veed ogsaa, h v ilk e n rig S k a t a f A andens b edste E v n e r vor H erre h a v d e la g t i hendes Sjæ l; G u d F a d e r i H im len h a v d e ik k e v æ re t k a r r ig m od d e tte sit B arn, h a n v id ste bedst, h v ilk e n P rø v elsen s T id der ven ted e h ende, i h v ilk e n S jæ len v ild e træ n g e saa h a a rd t til a t øse a f L iv e ts og Troens in d re V æ ld. D et blev m ig fo ru n d t i tvende a f hendes L iv s h e llig ste Ø jeblikke a t udtale K irk e n s V elsignelse over hende, og bede B ø nnen m ed h en d e til d en A lm æ gtige Gud, der ra a d e r for v o rt L iv s S kjæ bne h e r paa Jo rd e n . D a v a r der G læ de i hendes H jerte, T roens og H a a b e ts salige Glæde, og hvor k u n d e d et ogsaa h a ^ e v æ re t andet. Saa la n g t et M enneskes Øje k u n d e ræ kke, saa laa F re m tid e n lys og skjøn fo ran hende. Og der v ar G læ de i hendes F o ræ ld res H je rte r; og i fuld F o rtrø s tn in g til den A lm æ g tig e Gud, der saa n a a d ig e n h av d e v a a g e t over hendes L iv in d til den D ag, skuede de ud over en F re m tid , dei lovede saa m egen G læde baade for dem og
— 5 —
og for liende. Og H a a b e t sv ig ted e ikke.
Som h u n h av d e v æ ret en ly k k e lig D a tte r, saa blev h u n en ly k k e lig H u s tru og en g la d Moder. H u er d et altsam m en fo ra n d re t. H u staae v i h er ved den sorte K iste . P ro p h e te n h a r faaet R e t, d er siger u d over de L y k k elig es og de G lades J u b e l: „E ders G læde skal om- vendes til S org og E d e rs F ry d e sa n g e til K lag em aaP . (Amos 8,10). Og n a a r saa ved denne G rav, som ved saa m ange, det S pørgs- maal træ n g e r sig frem : H erre, h v o rfo r gjorde
du dette, saa sv a re r F re lse re n os, som h a n svarede den A postel, der h eller ik k e forstod sin H erres G je rn in g : „H v ad je g g jø r nu, det veed du ikke, m en siden skal d u forstaae d e tu.
H er paa Jo rd e n ta le r v o r F re lse r k u n til os gjennem L ig n elser om de him m elske T in g , men ogsaa saaledes aab n er h a n det tro en d e Øje for det evige L iv s H erlig h ed . V i tale ogsaa i L ig n elser om de him m elske T in g , n a a r vi sige: M enneskets H e rlig h e d er som M ar
kens Blom st, den v isn er og fald er af; m en L ig nelsen er ikke a t søge deri, a t ligesom Storm en farer hen og k n u se r B lom stens S tengel, der bøjer sit H oved m od Jo rd e n , saaledes er det med den U nge, d er tid lig bøjer sit H oved
— 6 —
m od G raven. Nej, den U n g es D ød h a r sin L ig n else i P la n te n , der ry k k e s op for a t p la n tes om i en an d e n J o rd b n n d , u n d e r en m ild ere H im m elegn, bedre h e g n e t m od S to r
m ens A nfald. Saa p la n tes d et u n g e L iv om i E v ig h e d e n s H ave, h v o r J o rd e n s N ød og S m erte ik k e træ n g e r ind. Men h an , som p la n te r om, er den sam m e N aadens G ud, hvis F ad er-Ø je h a r v a a g e t over den B o rtk a ld te fra hendes L iv s M orgenstund. T h i lovet væ re G ud, form edelst Je su m C h ristu m , a t v i vide, a t D øden er ik k e en M agt, der selv reiser sig fra de m ørke G rave, for hvem M enneskens B ø rn rnaae skjæ lve, m en D ødens E n g e l kom m er som S endebud fra L iv ets og D ødens evige H erre, og k a ld e r in d til de B oliger, hvor S m ertern e tie og S orgerne ik k e kj endes, fordi der følger S y n d en ik k e med. Men d erfo r k a n Sorgen, h v o r dyb den end er i de E fterlev en d es H je rte r, væ re m ildere ved den U nges G rav, fordi der g aaer Sjæ len saa fri og let in d til F ad eren s F a v n ; der v a r in te t som ty n g e r, in te t som skiller fra F a d e r- H je rte t, V erden h av d e en d n u ik k e m ed sin fristen d e og dragende M agt stille t sig m ellem Sjæ len og dens F relser. Ak, hvor
- 7 —
m eget sam ler det gam le M enneske ik k e paa, som k an ty n g e saa h a a rd t i lians D ødsstund.
Og n u F a rv e l i J e s u N avn, du saa tid lig bortkaldte, du saa d y b t savnede! E t kjæ r- lig t F a rv e l fra din B arndom s B y, vi ville m ange der bevare d ig i v en lig E rin d rin g . T ag m ed et F a rv e l fra d it eget H jem , h v o r du stred den lan g e S trid u n d er S ygdom og Smerte, m en livor du ogsaa fa n d t d it L iv s L y st og Glæde, in d til dine svage K ræ fte r bukkede u n d e r for D ødens Kom m e. D in M and tak k er dig ved din G ra v for h an s L iv s bedste
°g ly k k e lig ste A ar, som du skjæ nkede ham . H an v il i m a n g en stille Tim e føre dine B ø rn ud til din G rav, og saa vil h a n sige dem, n a a r de faae F o rs ta n d p aa S org og Glæde, h v ilk e t Tab de lede, da d it v arm e M oder-H jerte bristede. Og sidst, m en dy b est følt, et F arv el fra dine F oræ ld re. D u h a r væ ret deres L ivs G læde i alle dine A a r; de b eg rav e uied dig m ange a f deres H je rte rs bedste og gladeste F o rh a a b n in g e r; m en i d in G rav takke de d ig for al den b arn lig e K jæ rlig h ed , med hv ilk en du h a r g je n g jæ ld t deres tro -
y i sige til dem, som sørge v ed G ravene, h v a d du sagde til dine D isciple n æ r A fskedstim en:
om en lid en S tu n d skal je g see E d e r igjen, og saa skulle E d e rs H je rte r glæ des og In g en sk al ta g e E d e rs G læ de fra E d er. — A m en i J e s u N avn.
A. Damgaard.
