9 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER
9.3 J YSKE B ANK
vil forblive på 1,3 pct., da banken ellers opbygger en unødvendig høj egenkapital. Det forventes derfor, at man i fremtiden vil se en lang række flere aktietilbagekøbs programmer fra Danske Bank.
Overordnet set vil Danske Bank ikke have problemer med, at overholde kapitalkravene ved implementering af gulvkravet. Analysen antyder at Danske Bank faktisk har mere end tilstrækkelig kapital, hvorfor banken bør tilbagekøbe egen aktier. Gulvkravet vil under analysens forudsætning medføre et fald i afkastet på ca. 19 pct., da bankens kapitalkrav stiger selvom aktiverne er de samme.
Beregning af de risikovægtede aktiver for kreditrisiko
Jyske Bank anvender kun de interne metoder til opgørelsen af de risikovægtede aktiver for virksomheder og detail. Antagelserne bag de tildelte risikovægte er de samme som for Danske Bank, og fremgår af afsnit 9.1.1. Det antages fortsat at ingen modparter har en ekstern rating, og at § 60 er opfyldt for detail eksponeringer med sikring i fast ejendom, samt at Jyske Bank har hensat mere end 20 pct. til tab for misligholdte eksponeringer. Data er indhentet for både BRF Kredit og Jyske Bank. Det fremgår deraf hvilke eksponeringer der indeholder realkreditudlån. På baggrund heraf antages det, at 63 pct. af de generelle virksomhedseksponeringer udgør realkreditudlån, og at de resterende realkreditudlån og boliglån består af detail eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom.
ECBS cover pool data er indhentet fra BRFkredit, hvoraf eksponeringerne er fordelt på LTV ratios for både private og kommercielle realkreditlån. Disse fordelinger er anvendt til at estimere risikovægtene for lån med sikkerhed i fast ejendom. Boliglån til private bliver tildelt en risikovægt på 22,4 pct., boliglån til erhverv tillægges en risikovægt på 63,3 pct., og boliglån til SMVer tillægges en risikovægt på 62 pct. De forholdsvis lave risikovægte skyldes at størstedelen af eksponeringerne har en LTV på under 60 pct.
Tabel 14. Opgørelse af de risikovægtede aktiver for kreditrisiko ved implementering af gulvkravet
Eksponeringer der anvendes IRB metoder for, pr. 31.
december 2017
RVA ved IRB metoderne
Ikke-
balanceførte poster i pct. af eksponeringer
Gns. kredit omregningsfaktor
RVA ved standard metoden
Gns.
Risikovæ gt
Virksomheder 285.335 57.520 26% 78% 164.856 80%
Her i blandt: Specialiserede
udlån 959 711 22% 53% 859
90%
Her i blandt: SMVer 77.917 26.088 48% 88% 62.440
80%
Detail 219.647
Med sikkerhed i fast
ejendom 194.917
SMVer 7.570 1.941 23% 78% 4.879 64%
Ikke-SMVer 187.348 32.665 2% 50% 42.273 23%
Øvrig detail 24.730
SMVer 7.205 2.268 21% 82% 5.886 82%
Ikke-SMVer 17.524 4.632 26% 67% 16.039 92%
Total 504.982 125.825 297.232 136%
Kreditrisiko Jyske Bank
anvender Standard metoden for 77.733 15.604
Total kreditrisiko for Jyske Bank
ved Gulvkrav 582.715 226.806 60%
Ved implementering af gulvkravet for kreditrisiko vil Jyske Banks samlede risikovægtede aktiver stige fra 187.998 mio. til 273.375 mio., hvilket svarer til en stigning på 45 pct. Den procentmæssige stigning i de risikovægtede aktiver for kreditrisiko er langt højere for Jyske Bank end for Danske Bank. Dette er der to forklaringer på. Først og fremmest udgør krediteksponeringerne Jyske Bank anvender standard metoden for kun 13 pct., og for Danske Bank udgør krediteksponeringerne banken anvender standard metoden for 27 pct. af bankens eksponeringer overfor kreditrisiko.
Danske Bank opnår dermed en relativt større besparelse på de krediteksponeringer, som banken anvender standard metoden for. Den anden årsag er, at Danske Bank er mere eksponeret overfor ikke balanceførte poster, og at banken tildeler de ikke balanceførte poster en lavere kredit omregningsfaktor end Jyske Bank gør.
Årsagen til at de risikovægtede aktiver for kreditrisiko stiger så markant, skyldes den relative store forskel i risikovægtene under de to metoder. Risikovægtene ved de interne metoder er generelt meget lave. I rapporten fra Oesterreichische Nationalbank fremgik det, at Danmark var det land med de laveste risikovægte ved anvendelse af de interne metoder. De lave risikovægte er resultatet af modelleringen af kredit portefølje modellen, som først og fremmest er basseret på bankens egne estimater af PD, EAD og LGD, som estimeres ud fra historiske data. Derudover tager modellen højde for faktorerne løbetid og korrelationen blandt modparter i forhold til den systematiske risikofaktor.
Ved anvendelse af standard metoden er risikovægtene fastlagt og ens for alle EU medlemslande, selvom risikoen i de forskellige lande ikke nødvendigvis er den samme.
Hvis gulvkravet trådte i kraft øjeblikkeligt, ville Jyske Banks CET 1 ratio falde fra 16,4 pct. til 11,2 pct. og Tier 2 ratioen ville falde fra 19,8 pct. til 13,6 pct. Det vil være under Jyske Banks målsætning om en CET 1 ratio på 14 pct. og en Tier 2 ratio på 17,5 pct. For at opretholde kapital ratioerne ville banken skulle forøge CET 1 kapitalen med 13.961 mio. og den samlede Tier 2 kapital med 16.942 mio.
Tabel 15. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 kapitalen ved øjeblikkelig i indførsel
Ultimo 2017 Fuldt indfaset gulvkrav
Fuldt indfaset gulvkrav ved opretholdelse af kapital ratio
Forskel RVA for kreditrisiko 141.429 226.806 226.806 85.377 Total RVA 187.998 273.375 273.375 45%
CET 1 30.741 30.741 44.702 13.961
16,4% 11,2% 16,4%
Tier 1 33.923,00 33.923,00 49.328,68 15.406
18,0% 12,4% 18,0%
Tier 2 37.306 37.306 54.248 16.942
19,8% 13,6% 19,8%
Jyske Bank har frem til 2022, hvor gulvkravet begynder at indfases, til at opbygge kapitalen frem mod 2027. Den gradvise indfasning af gulvkravet fremgår af tabel 16 nedenfor. Den nye opgørelse af de risikovægtede aktiver vil overstige de nuværende risikovægtede aktiver over hele indfasningsperioden.
I tabel 16 beregnes gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 samt ROE. I 2017 har banken udbetalt 5,85 kr. per aktie i udbytte, svarende til ca. 16,5 pct. Ved en fast udbytte sats på 16,5 pct.
fra 2018 til 2027 vil Jyske Bank forøge CET 1 ratioen og Tier 2 ratioen, dog vil ROE falde til 6,35 pct.
ved opbyggelsen af en stærk kapitalbase.
Tabel 16. Illustration af effekten på CET 1, Tier 1 og Tier 2 samt ROE ved den gradvise indfasning af gulvkravet
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko 141.429 141.429 156.418 172.060 187.701 203.343 218.985 226.806 Total RVA 187.998 187.998 202.987 218.629 234.270 249.912 265.554 273.375 Årets resultat fratrukket
minoritetsinteresser og indehavere af hybrid
kernekapital 3.051 12.606 3.255 3.297 3.340 3.383 3.427 3.472 Udbytte (16,5%) -503 -2.080 -537 -544 -551 -558 -565 -573 CET 1 30.741 41.267 43.984 46.737 49.526 52.351 55.212 58.111
16,4% 22,0% 21,7% 21,4% 21,1% 20,9% 20,8% 21,3%
Tier 1 33.923 44.449 47.166 49.919 52.708 55.533 58.394 61.293
18,0% 23,6% 23,2% 22,8% 22,5% 22,2% 22,0% 22,4%
Tier 2 37.306 47.832 50.549 53.302 56.091 58.916 61.777 64.676
19,8% 25,4% 24,9% 24,4% 23,9% 23,6% 23,3% 23,7%
Egenkapital 34.604 45.130 47.847 50.600 53.389 56.214 59.075 61.974 Aktionærernes andel 32.023 41.764 44.279 46.826 49.407 52.021 54.669 57.352
ROE 9,83% 9,84% 7,79% 7,45% 7,13% 6,85% 6,59% 6,35%
For at maksimere afkastet vil Jyske Bank skulle restrukturere kapitalstrukturen ved tilbagekøb af egne aktier. Af tabel 17 fremgår det, at hvis Jyske Bank vil opretholde målsætningen om en Tier 2 kapital på 17,5 pct. i 2027, så skal banken årligt anvende svarende til 51 pct. af årets resultat på tilbagekøb af egen aktier. Dette vil have en positiv effekt på afkastet, som vil stige til fra 6,4 pct. i forrige scenarie til 8,5 pct. i 2027. Dette er inde for Jyske Banks langsigtede målsætning om et årligt afkast på 8-12 pct. Jyske Bank har allerede foretaget denne form for kapital strukturering. Senest i 2016 hvor koncernen annoncerede et aktietilbagekøbsprogram for 500 mio. som skulle løbe fra marts til december 2017 (Euroinvestor, 2017).
Tabel 17. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 ratios ved årligt tilbagekøb af egne aktier svarende til 51 pct. af det årlige resultat
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko 141.429 141.429 156.418 172.060 187.701 203.343 218.985 226.806 Total RVA 187.998 187.998 202.987 218.629 234.270 249.912 265.554 273.375 Årets resultat fratrukket
minoritetsinteresser og indehavere af hybrid
kernekapital 3.051 12.606 3.255 3.297 3.340 3.383 3.427 3.472 Udbytte (50%) -503 -2.080 -537 -544 -551 -558 -565 -573 Tilbagekøb af egne
aktier (51 pct.) -6.475 -1.672 -1.693 -1.715 -1.738 -1.760 -1.783 CET 1 30.741 34.792 35.838 36.898 37.971 39.058 40.160 41.276
16,4% 18,5% 17,7% 16,9% 16,2% 15,6% 15,1% 15,1%
Tier 1 33.923 37.974 39.020 40.080 41.153 42.240 43.342 44.458
18,0% 20,2% 19,2% 18,3% 17,6% 16,9% 16,3% 16,3%
Tier 2 37.306 41.357 42.403 43.463 44.536 45.623 46.725 47.841
19,8% 22,0% 20,9% 19,9% 19,0% 18,3% 17,6% 17,5%
Egenkapital 34.604 38.655 39.701 40.761 41.834 42.921 44.023 45.139 Aktionærernes andel 32.023 35.772 36.740 37.721 38.714 39.720 40.739 41.772
ROE 9,83% 9,84% 9,10% 8,97% 8,85% 8,74% 8,63% 8,52%
Kapitalkravet til CET 1 ratioen på 14 pct. er ikke overtrådt ved dette scenarie. Jyske Bank vil derfor have mulighed for, at tilbagekøbe en større andel af aktiekapitalen, til det niveau hvor CET 1 ratioen falder til 14 pct. Banken skal så sikre, at Tier 2 ratioen forbliver på 17 pct. ved at udstede kapitalinstrumenter, der kan indgå i enten den supplerende Tier 1 kapital eller Tier 2 kapitalen. Tier 1 kapitalen kan bestå af gæld med uendelig løbetid, som vil kunne konverteres til egenkapital, og dermed indgår i opgørelsen af solvensbehovet. Tier 2 kapitalen derimod skal blot have en løbetid på over 5 år.
Det vurderes, at Jyske Bank vil være i stand til at påtage sig mere gæld og stadig opretholde en gearingsgrad på over 3 pct., da Jyske Bank på nuværende tidspunkt har en høj gearingsgrad på 5,4 pct. Supplerende Tier 1 kapital indgår som egenkapital ved beregning af gearingsgraden, hvorfor udstedelse heraf faktisk vil forbedre gearingsgraden. Omvendt vil dette ikke hjælpe til forbedring af afkastet. Kapitalsammensætningen af Tier 1 og Tier 2 skal afbalanceres i en sådan grad, at afkastet maksimeres samtidig med at kapitalkravene og gearingsgraden overholdes. Banken skal selvfølgelig tage højde for, at det ikke er omkostningsfrit at påtage sig mere gæld. Ved udstedelse af kapitalinstrumenter forpligter banken sig til at skulle betale renter, hvilket også påvirker resultatet.
Af simplificerede årsager, er det antaget at optagelsen af gæld ikke påvirker resultatet i beregningerne i analysen.
Jyske Bank har allerede foretaget denne form for kapitalstrukturering i 2016 og 2017 (Jyske Bank, IR). I 2016 udstedte banken to former for supplerende Tier 1 kapital for en samlet værdi af ca. 1.500 mio. kr., og to former for Tier 2 obligationer for ca. 800 mio. kr. I 2017 udstedte banken supplerende tier 1 kapital for ca. 1.100 mio. kr. og tier 2 obligationer for ca. 2,200 mio. kr. Denne form for kapitalstrukturering vil man højst sandsynligt se mere af i fremtiden ved implementering af gulvkravet.
I analysen blev det antaget, at den årlige vækst konstant vil være 1,3 pct. hvilket er usandsynligt, da der historisk set altid indtræffer perioder med lavkonjunktur og lav vækst. Vækst faktoren vil derfor blive stres testet for, at teste om Jyske Bank vil være i stand til at opretholde kapitalkravene under en krise. Af graf 6 er CET 1 ratio, Tier 2 ratio og ROE illustreret for 2027 ved forskellige vækstrater fra 2022 til 2027, og ved en fast udbytte sats på 16,5 pct. Derudover antages det, at banken årligt tilbagekøber aktier for et beløb svarende til 51 pct. af resultatet fra perioden 2018-2022.
Fra 2006 til 2009 var den årlige vækst i omsætningen mellem -19 pct. og -52 pct. Hvis væksten fra 2022 til 2027 årligt faldt med 50 pct. ville bankens CET 1 ratio falde til 13,7 pct. og Tier 2 ratio falde til 16,1 pct. i 2027. Dette er over de lovgivningsmæssige kapitalkrav til en CET 1 kapital på 10,2 pct.
og Tier 2 kapital på 14,7 pct. Jyske Bank opfylder dermed de fuldt indfasede kapitalkrav, hvilket Finanstilsynet forlanger.
Graf 6. Scenarier af CET 1, Tier 2 og ROE i 2027 ved forskellige vækstrater fra 2022 til 2027 og ved en fast udbyttesats på 16,5 pct. fra 2018-2027 og årligt tilbagekøb af aktier for 51 pct. af resultatet fra 2018-2022
13,20% 13,70% 14,10% 15,60%
18,60%
24,40%
15,60% 16,10% 16,50% 18,00%
21,00%
26,80%
0,01% 0,13% 0,38% 1,98%
6,66%
16,54%
0,00%
5,00%
10,00%
15,00%
20,00%
25,00%
30,00%
-80% -60% -40% -20% 0% 20% 40%
Vækstrate fra 2022-2027
CET 1 Tier 2 ROE
Stres testen ovenfor illustrerer, at Jyske Bank vil være i stand til at opfylde kapitalkravene i en periode med negative vækstrater. Gulvkravet vil alligevel få en negativ effekt på Jyske Banks afkast, der falder til 8,5 pct., hvis banken skal overholde kapitalkravene fra Finanstilsynet. Dette vil være indenfor bankens målsætning om en ROE på 8-12 pct., men det vil være i den lave ende af intervallet. Dette vil muligvis medføre en negativ påvirkning på investorernes investeringslyst. På den anden side, kan man argumentere for, at investorerne blot vil betragte banken som en mindre risikofyldt investering, hvorfor det accepteres at afkastet er tilsvarende lavere. Dette understøttes teoretisk af M&M som siger at afkastkravet til egenkapitalen stiger med gearingen. Hvis aktiverne og driften i Jyske Bank er den samme, men egenkapitalen stiger, så vil Jyske Bank alt andet lige blive en mindre risikofyldt investering.
Tabel 18 viser at CET 1 kravet på 14 pct. vil stige fra 26.320 mio. til 38.272 mio., og at det samlede kapitalkrav til Tier 2 på 17,5 pct. vil stige fra 32.900 til 47.841 mio. svarende til en stigning på 45 pct.
Som tidligere nævnt er dette markant højere end Ekspertgruppens estimat på 30 pct. i kapitalkravet.
Ser man på resultatet i forhold til kapitalkravene til Tier 2 og CET 1 kapitalen fremgår det, at forrentningen af kapitalen vil falde med 31 pct. Dette er tilsvarende et markant fald, som vil have en negativ indvirkning på væksten i Jyske Bank. Jyske Bank har de seneste år oplevet en markant vækst, særligt indenfor boligudlån efter opkøbet af BRFKredit. Fra bare 2016 til 2017 er udlånsvæksten til boliglån steget med 11 pct. og banklån med 8 pct. Gulvkravet kan derfor få en hæmmende effekt på væksten i Jyske Bank hvis det medfører, at banken ikke vil kunne finansiere vækstmulighederne.
Tabel 18. Illustration af gulvkravets effekt på kapitalkravet og afkastet i forhold til kapitalkravene
RVA uden gulvkrav RVA ved gulvkrav Forskel (i pct.)
Tier 2 (17,5%) 32.900 47.841 45%
CET 1 krav (14%) 26.320 38.272 45%
Resultat i pct. af Tier 2 10,6% 7,3% -31%
Resultat i pct. af CET 1 13,2% 9% -31%
Jyske Bank har ligesom Danske Bank løbende justeret kapitalpositionen ved tilbagekøb af egne aktier og udstedelse af seniorgæld samt supplerende Tier 2 kapital. Ultimo 2017 har Jyske Bank ca.
tilbagekøbt 5.314.000 stk. af egne aktier og annulleret disse. Banken har udestående usikret seniorgæld for 15,8 mia., udestående supplerende Tier 2 kapital for 3,3 mia. og udestående hybrid kernekapital for 0,99 mia. Bankens gearingsgrad er på 5,4 pct. hvilket er langt over kravet på 3 pct.
Banken er derfor mindre begrænset i forhold til tilbagekøb af egne aktier, da gearingsraden ser fornuftig ud.
Overordnet set antyder analysen samt kapitalpositionen, at Jyske Bank har en solid kapital og at banken ikke vil få problemer med, at overholde de fuldt indfasede kapitalkrav ved implementering af gulvkravet. Gulvkravet vil alligevel få nogle negative konsekvenser for bankens afkast, som vil falde, hvilket kan få en hæmmende effekt på væksten. Jyske Bank vil relativt set blive hårdere ramt end Danske Bank, da Jyske Bank i højere grad anvender de interne metoder til opgørelsen af kreditrisiko, og at Jyske Bank ikke har så stor en andel af ikke-balanceførte eksponeringer, som vægtes lavt.