9 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER
9.2 D ANSKE B ANK
Danske Bank er den største af de danske banker, med en aktivsum på ca. 3.500 mia. kr. Det er også den af de danske banker, som får tillagt den højeste nationale SIFI-buffer, grundet bankens høje grad af systemisk risiko i Danmark. SIFI-buffer kravet er på 3 pct. og skal være fuldt ud indfaset i 2019. Når de øvrige bufferkrav er fuldt indfaset i 2019, vil kapitalbevarings bufferen være på 2,5 pct. og den kontracyklisk buffer på 0,6 pct., som både afspejler den systematiske risiko i Danmark, Norge og Sverige. Danske Banks samlede buffer krav ultimo 2019 vil være på 6,1 pct.
Danske Bank er pålagt et ekstra kapitalkrav i henhold til søjle II på 2,5 pct. 1,4 pct. af søjle II kravet skal Danske Bank møde med CET 1 ligesom bufferkravene skal. De resterende 1,1 pct. af søjle II kravet skal mødes med Tier 2 kapitalen. Danske Bank skal altså holde 12 pct. af de risikovægtede aktiver med CET 1, og oprethold en tier 2 ratio på 16,6 pct. i 2019. Danske Banks faktiske CET 1 ratio er på 17,6 pct. og bankens Tier 2 ratio er 22,6 pct. ved udgangen af 2017, hvorfor banken allerede opfylder de fuldt indfasede kapitalkrav. Danske Bank oplyser, at banken har et mål om på kort og mellemlangt sigt, at opretholde en CET 1 ratio på 14-15%. Fra interview processen vides det, at bankernes oplyste målsætninger er blevet godkendt af Finanstilsynet. Målsætningerne skal derfor ikke blot betragtes som et ønske fra bankernes side, men ligledes som et krav stillet af Finanstilsynet. Analysen vil derfor betragte målsætningerne som en del af kapitalkravene.
KR, Std.;;
4%
KR, IRB;;
82%
KVJ;;
0,18
% MR;;
7% OR;;
6%
Nykredit
KR, Std.;;
4%
KR, IRB, 61%
KVJ;;
10%
MR;;
11%
OR;;
14%
Sydbank
KR, Std.;;
8%
KR, IRB;;
67%
KVJ;;
5%
MR;;
11% OR;;
9%
Jyske Bank
KR, Std.;;
16%
KR, IRB;;
65%
KVJ;;
5%
MR;;
4%
OR;;
10%
Danske Bank
Tabel 6. Danske Banks kapitalkrav
2017 2019 (Fuldt indfaset)
CET1 krav (Sølje 1) 4,5% 4,5%
CET1 krav (Søjle 2) 1,4% 1,4%
Bufferkrav: 3,6% 6,1%
Kontracyklisk buffer 0,5% 0,6%
Kapitalbevaringsbuffer 1,25% 2,5%
SIFI buffer 1,8% 3,0%
Total CET1 krav 9,45% 12,00%
Kapital krav (Søjle 1) 8% 8%
Bufferkrav 3,55% 6,10%
Kapitalkrav (Sølje II) 2,50% 2,50%
Samlet kapitalkrav 14,05% 16,60%
Danske Banks Faktiske ratios 2017
CET 1 kapital 17,6%
Total kapital 22,6%
Danske Banks målsætning for CET 1 14-15%
Kilde: Risk Management 2017, Danske Bank Group
Beregning af de risikovægtede aktiver ved implementering af gulvkravet for kreditrisiko Den største implikation i forhold til estimeringen af de risikovægtede aktiver opgjort ved standard metoden for kreditrisiko, er fordelingen af boliglån, herunder realkreditlån. Denne information er som udgangspunkt ikke tilgængelig, men ved at fratrække de oplyste risikovægtede aktiver for realkreditinstituttet fra banken, er det muligt at komme med et approksimativt estimat.
Af Realkredit Danmarks årsrapport fremgår det, at krediteksponeringer overfor realkredit obligationer udgør 792 mia. Herudover vil Danske Bank koncernen ligeledes have ydet normale banklån til boligfinansiering. Det er ikke muligt, at få helt konkret kendskab til hvordan boliglånene fordeler sig på nedestående eksponeringer. Af koncernens årsrapport fremgår det tilsvarende, at realkreditudlån indenfor de forskellige forretningsområder samlet udgør 792 mia. Under personal banking oplyser Danske Bank i deres årsrapport, at realkreditudlån udgør 409 mia. Det antages at realkreditudlån til detail med sikkerhed i fast ejendom udgør 40,5 mia. De resterende realkreditudlån på 342 mia.
fordeles lige ud på generelle virksomheds eksponeringer og SMVer. For erhvervs eksponeringer gives der ingen oplysninger om boligrelaterede lån i alt, blot at realkreditudlån udgør ca. 383 mia.
Det antages derfor at alle udlån til erhvervsejendomme består af realkreditlån.
Til estimering af risikovægtene under standard metoden er cover pool data indhentet. Heraf fremgår fordelingen af eksponeringer på LTV. Private kunder bliver tildelt en risikovægt på 21,5 pct.
generelle boliglån til erhverv tillægges en risikovægt på 62 pct., og boliglån til SMVer tillægges en
risikovægt på 60,75 pct. De forholdsvis lave risikovægte skyldes at størstedelen af eksponeringerne har en LTV på under 60 pct.
Risikovægtene for eksponeringerne over institutioner afhænger af de oplyste PD værdier.
Institutioner bliver tildelt en gennemsnitlig risikovægt på 17 pct. Den lave risikovægt skyldes at ikke-
balanceførte poster udgør en stor del af eksponeringerne, og at omregningsfaktorerne er lave. Det oplyses at Danske Bank kun er eksponeret overfor senior securitisationer, som tillægges en risikovægt på 15 pct. For andre aktiver antages det, at eksponeringer med en PD på mellem 0 pct.
og 2,5 pct. udgør kontanter under indsamling, og tildeles en risikovægt på 20 pct. For eksponeringer med en PD over 2,5 pct. tildeles en risikovægt på 100 pct.
Tabel 7. Opgørelse af de risikovægtede aktiver (RVA) for kreditrisiko ved implementering af gulvkravet på 72,5 pct.
Eksponeringer der anvendes IRB metoder for,
pr. 31. december 2017
RVA ved IRB metoderne
Ikke-balanceførte poster i pct. af eksponeringer
Gns. kredit omregningsfaktor
RVA ved standard metoden
Gns.
Risikovægt
Institutioner 49.949 9.541 57% 34% 8.324 17%
Virksomheder 1.181.832 284.524 40% 47% 507.926 52%
Her i blandt:
Specialiserede udlån 713 231 1% 52%
694 97%
Her i blandt: SMVer 208.783 29.664 23% 38% 126.345 61%
Detail 987.615
Med sikkerhed i fast
ejendom 795.833
SMVer 40.548 7.662 2% 51% 24.378 60%
Ikke-SMVer 755.285 119.878 2% 51% 160.599 21%
Øvrig detail 191.782
SMVer 18.416 4.062 55% 39% 10.688 58%
Ikke-SMVer 173.366 25.279 55% 39% 118.371 68%
Securitisationer 3.166 573 80% 100% 475 15%
Andre ikke-kredit
forpligtende aktiver 10.742 8.249 0% 2.618
24%
Total 2.233.304 489.663 960.419 96%
Kreditrisiko Danske Bank anvender Standard metoden
for 836.162 118.248
Total kreditrisiko for Danske Bank ved
Gulvkrav 3.069.466
782.033 29%
Tabel 5. illustrerer effekten når gulvkravet på 72,5% er fuldt indfaset. De risikovægtede aktiver for kreditrisiko vil stige fra 607.911 mio. til 782.033 mio., hvilket svarer til en stigning på 29 pct. Denne stigning er primært drevet af stigningen for generelle virksomhedseksponeringer, herunder SMVer og øvrig detail overfor ikke-SMVer. Disse tre eksponeringstyper udgør samlet 61 pct. af de krediteksponeringer Danske Bank anvender de interne metoder for.
Ved implementering af gulvkravet vil den gennemsnitlige risikovægt for generelle virksomhedseksponeringer, stige fra 19 pct. til 38 pct. hvilket forklarer 13,77 pct. af stigningen i de risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Dette er primært drevet af, at virksomhedseksponeringer uden ekstern rating tillægges en risikovægt på 100 pct. under standard metoden. Derudover foreskriver Basel IV at risikovægten for udlån til erhvervsejendomme, som minimum er 60 pct. eller modpartens risikovægt, når LTV er på under 60 pct. Den gennemsnitlige risikovægt for generelle virksomheds eksponeringer under standard metoden er dog kun på 52 pct. hvilket skyldes, at ikke-balanceførte poster udgør en stor andel, og at kredit omregningsfaktoren for ikke-balanceførte poster er forholdsvis lav.
Selvom der ved standard metoden for SMVer gives en lempelse, ved en risikovægt på 85 pct. fremfor 100 pct., stiger den gennemsnitlige risikovægt fra 14 pct. til 44 pct. under gulvkravet. Dette forklarer 10,19 pct. af stigningen i de risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Årsagen til at den gennemsnitlige risikovægt ved gulvkravet alligevel er lavere end for generelle virksomheds eksponeringer skyldes, at de ikke-balanceførte poster udgør en lavere andel for SMVer.
Eksponeringer overfor detail SMVer med sikkerhed i fast ejendom stiger også markant, men da denne post udgør en mindre andel af de samlede kreditrisiko eksponeringer, har det ingen stor effekt på stigningen i de risikovægtede aktiver. Risikovægten under standard metoden for ikke-SMVer med sikkerhed i fast ejendom, medfører faktisk mod forventning et fald i de risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Dette skyldes at størstedelen af bankens eksponeringer ligger inden for en LTV på 0-60 pct. hvorfor risikovægtene er forholdsvis lave.
For øvrige detail eksponeringer overfor privatpersoner, ikke-SMVer, stiger risikovægten fra 15 pct.
til 50 pct. under gulvkravet. Dette forklarer 9,96 pct. af stigningen i de risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Stigningen skyldes at øvrige detail eksponeringer overfor personer tildeles en risikovægt på 100 pct. under standard metoden. Ikke-balanceførte poster udgør dog en stor andel af eksponeringerne, hvorfor den gennemsnitlige risikovægt under standard metoden mindskes til 68 pct.
Hvis gulvkravet øjeblikkeligt trådte i kraft ville det medføre en stigning i de totale risikovægtede aktiver på 174.122 mio., hvilket svarer til en stigning på 23 pct. Ifølge Ekspertgruppen vil komitéens ændringer til kreditrisiko og indførelsen af gulvkravet medfører en samlet stigning på 30 pct.
Estimatet for Danske Bank er en anelse lavere end Ekspertgruppens estimat, hvilket bl.a. kan skyldes uigennemsigtigheden i forhold til andelen af boliglån.
Ved øjeblikkelig indførsel af gulvkarvet vil CET 1 ratioen falde fra 17,6 pct. til 14,3 pct. og Tier 2 ratioen fra 22,6 pct. til 18,4 pct. hvilket stadig er indenfor Danske Banks målsætning, om en CET 1 ratio på 14-15 pct. For at opretholde de nuværende kapitalratios vil Danske Bank skulle øge CET 1 kapitalen med 30.679 mio. og den samlede Tier 2 kapital med i alt 39.364 mio. som det fremgår af tabel 6.
Tabel 8. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 kapitalen ved øjeblikkelig i indførsel
Ultimo 2017 Fuldt indfaset gulvkrav
Fuldt indfaset gulvkrav ved opretholdelse af kapital ratio
Forskel RVA for kreditrisiko 607.911 782.033 782.033 174.122 Total RVA 753.409 927.531 927.531 23%
CET 1 132.744 132.744 163.423 30.679
17,6% 14,3% 17,6%
Tier 1 151.150,00 151.150,00 186.082,66 34.933
20,1% 16,3% 20,1%
Tier 2 170.324 170.324 209.688 39.364
22,6% 18,4% 22,6%
Basel IV udspillet ligger dog op til, at gulvkravet gradvist skal indfases fra 2022 til 2027. Beregningen ovenfor af derfor foretaget med de årlige gradvise gulvkrav, fra 2022 til 2027, og fremgår af tabel 7.
Den estimerede effekt af gulvkravet overstiger først Danske Banks nuværende risikovægtede aktiver i 2024.
Tabel 9. Illustration af gulvkravets effekt på kreditrisiko over indfasningsperioden fra 2022 til 2027
Kreditrisiko 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Gulvkrav 50% 55% 60% 65% 70% 72,5%
RVA ved gulvkrav på 72,5 pct. 539.333 593.267 647.200 701.133 755.067 782.033 RVA pr. 31 december 2017 607.911 607.911 607.911 607.911 607.911 607.911
Stigning i RVA i Pct. -11% -2% 6% 15% 24% 29%
Som det fremgik af tabel 6. så får Danske Bank ikke problemer med at opretholde kapitalkravene ved implementering af gulvkravet for kreditrisiko. I tabel 8 er gulvkravets effekt på CET 1, Tier 2 og afkastet på egenkapitalen (ROE) alligevel beregnet ved den gradvise indfasning af gulvkravet.
I analysen holdes de risikovægtede aktiver for operationel risiko og markeds risiko konstant for kun, at illustrere gulvkravets effekt på kreditrisikoen. Tallene der indgår i beregningen ovenfor er
estimaterne fra tabel 7, der viser den gradvise indfasning af gulvkravet. Væksten i Danske Banks resultat har været meget markant de seneste par år. Det vurderes derfor ikke som værende retvisende, at anvende de historiske vækstrater. Derfor anvendes de forventede vækstrater fra Market Lines branche rapport for danske banker, til at estimere væksten i Danske Banks resultat.
Af rapporten fremgår det, at vækstraten for de kommende år er stabil på 1,3 pct. (MarketLine, 2018).
Det oplyses i Danske Banks årsrapport fra 2017 at banken vil øge den fastsatte udbyttesats til 40-
60 pct. af årets resultat, mod tidligere 40-50 pct. Der avendes derfor en udbyttesats på 50 pct. i beregningen.
CET 1, Tier 1, Tier 2, Egenkapitalen og aktionærernes andel, som anvendes til estimeringen af ROE, er hentet fra årsrapporten 2017. Det antages at bankens aktiver og passiver holdes konstante. Den eneste bevægelse der påvirker aktiver passiver og egenkapital, er den del af årets resultat som ikke udloddes til udbytte til aktionærerne. CET 1, Tier 1, Tier 2 og egenkapitalen stiger årligt med årets overførte resultat.
Tabel 10. Illustration af effekten på CET 1, Tier 1 og Tier 2 samt ROE ved den gradvise indfasning af gulvkravet
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko 607.911 607.911 607.911 607.911 647.200 701.133 755.067 782.033 Total RVA 753.409 753.409 753.409 753.409 792.698 846.631 900.565 927.531 Årets resultat
fratrukket
minoritetsinteresser 20.114 83.105 21.456 21.735 22.017 22.304 22.593 22.887 Udbytte (50%) -9.051 -41.553 -10.728 -10.867 -11.009 -11.152 -11.297 -11.444 CET 1 132.744 174.297 185.024 195.892 206.900 218.052 229.349 240.793
17,6% 23,1% 24,6% 26,0% 26,1% 25,8% 25,5% 26,0%
A-Tier 1 151.150 192.703 203.430 214.298 225.306 236.458 247.755 259.199
20,1% 25,6% 27,0% 28,4% 28,4% 27,9% 27,5% 27,9%
Tier 2 170.324 211.877 222.604 233.472 244.480 255.632 266.929 278.373
22,6% 28,1% 29,5% 31,0% 30,8% 30,2% 29,6% 30,0%
Egenkapital 168.256 209.809 220.536 231.404 242.412 253.564 264.861 276.305 Aktionærernes
andel 153.916 191.927 201.741 211.682 221.752 231.954 242.288 252.756
ROE 13,15% 13,50% 11,18% 10,77% 10,40% 10,06% 9,74% 9,45%
Som det fremgår af CET 1 og Tier 2, så vil Danske Bank ligge langt over de påkrævede kapitalkrav når gulvkravet implementeres. Dette skyldes bl.a. at Danske Bank har helt frem til 2027 til, at opbygge en tilstrækkelig kapitalbase, og at banken udlodder 50 pct. i udbytte. Stigningen i de risikovægtede aktiver har ikke nogen direkte effekt på ROE. I scenariet ovenfor falder ROE fordi den
årlige vækst i resultatet på 1,3 pct. er lavere end den årlige stigning i egenkapitalen ved det overførte resultat.
Hvis Danske Bank skal opretholde den langsigtet målsætning om en CET 1 ratio på 14-15 pct.
kræver det, at banken tilbagekøber egne aktier, hvorved egenkapitalen mindskes. Dette vil have en positiv effekt på afkastet, som ifølge M&Ms stiger proportionalt med gearingen. Ifølge den statiske afvejningsteori skal virksomheden tage højde for konkursomkostninger, ved fastlæggelsen af gearingen. For banksektoren kan man påstå at der allerede er lavet et estimat for, hvor meget en bank må geare sig, i form af de kapitalkrav bankerne er underlagt.
Tabel 11. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 ratios ved årligt tilbagekøb af egne aktier for svarende til 47 pct. af det årlige resultat
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko 607.911 607.911 607.911 607.911 647.200 701.133 755.067 782.033 Total RVA 753.409 753.409 753.409 753.409 792.698 846.631 900.565 927.531 Årets resultat
fratrukket
minoritetsinteresser 20.114 83.105 21.456 21.735 22.017 22.304 22.593 22.887 Udbytte (50%) -9.051 -41.553 -10.728 -10.867 -11.009 -11.152 -11.297 -11.444 Tilbagekøb af egne
aktier (47 pct. af res.) -39.059 -10.084 -10.215 -10.348 -10.483 -10.619 -10.757 CET 1 132.744 135.237 135.881 136.533 137.193 137.862 138.540 139.227
17,6% 18,0% 18,0% 18,1% 17,3% 16,3% 15,4% 15,0%
A-Tier 1 151.150 153.643 154.287 154.939 155.599 156.268 156.946 157.633
20,1% 20,4% 20,5% 20,6% 19,6% 18,5% 17,4% 17,0%
Tier 2 170.324 172.817 173.461 174.113 174.773 175.442 176.120 176.807
22,6% 22,9% 23,0% 23,1% 22,0% 20,7% 19,6% 19,1%
Egenkapital 168.256 170.749 171.393 172.045 172.705 173.374 174.052 174.739 Aktionærernes andel 153.916 156.197 156.785 157.382 157.986 158.598 159.218 159.846
ROE 13,15% 13,50% 13,74% 13,86% 13,99% 14,12% 14,25% 14,37%
I scenariet ovenfor, er der foretaget en genberegning af gulvkravets effekt på CET 1, Tier 2 og ROE, hvor det antages at Danske Bank årligt tilbagekøber aktier svarende til 47 pct. af resultatet. Ved en udbytte sats på 50 pct. og tilbagekøb svarende til 47 pct. af resultatet, så vil CET 1 ratioen ligge på 15 pct. i 2027. Dermed vil banken også maksimere afkastet, som vil stige til 14,4 pct. i 2027, hvilket er højt i forhold til bankens langsigtede målsætning om et afkast på minimum 12,5 pct.
De to analyser ovenfor viser, at gulvkravet som udgangspunkt ikke vil føre til problemer for Danske Bank, hvis markedet fortsat vil vækste med 1,3 pct. Danske Bank vil faktisk skulle tilbagekøbe aktier for at holde CET 1 på 15 pct. I realiteten er det usandsynligt at markedet fortsat vil vækste med 1,3 pct., da markedet historisk set gennemgår perioder med lavkonjunktur. Derfor foretages en stres test af Danske Banks evne til, at opretholde de påkrævede kapitalkrav under en periode med negativ
vækst. Fra 2007 til 2008 faldt Danske Banks resultat med 93 pct. primært drevet af nedskrivninger på goodwill og udlån, og de risikovægtede aktiver steg med 8 pct. opgjort efter de daværende Basel I regler (Danske Banks årsrapport, 2008). Stres testen vil tage udgangspunkt i de historiske begivenheder.
I graf 1. er der opstillet en række scenarier, der illustrerer effekten på CET 1, Tier 2 og ROE i 2027 når vækstraten fra 2022 til 2027 ændres og udbytte satsen fortsat er på 50 pct. I scenarierne antages det, at banken frem til 2022 årligt tilbagekøber aktier, svarende til 47 pct. af resultatet. Derudover er de risikovægtede aktiver sat til at stige med 8 pct. i 2022.
Graf 5. Scenarier af CET 1, Tier 2 og ROE i 2027 ved forskellige vækstrater fra 2022 til 2027 og ved en fast udbyttesats på 50 pct. fra 2018-2027, årligt tilbagekøb af aktier for 47 pct. af resultatet fra 2018-2022, og en stigning i de risikovægtede aktiver (RVA) på 8 pct. i 2022
Som det fremgår af grafen, så vil CET 1 falde til 13,6 pct. og Tier 2 vil falde til 17,4 pct., ved en negativ vækstrate på -90 pct. under de anførte antagelser. Ved dette scenarie opretholder Danske Bank fortsat kapitalkraven til en CET 1 ratio på 12 pct. og en Tier 2 ratio på 16 pct. Dette er mere end hvad der forventes, da det accepteres at bankerne i krisetider anvender kapitalbevaringsbufferen på 2,5 pct. og den kontracykliske buffer vil ligeledes sænkes til 0 pct. under en krise. Det vides fra interview processen, at Finanstilsynet har den holdning, at de ikke ønsker at bankerne anvender kapitalbevarings bufferen i krisetider. Dette er en af årsagerne til, at Finanstilsynet påskønner, at bankernes målsætninger er tilpas over de lovgivningsmæssige kapitalkrav, så de fuldt indfasede kapitalkrav aldrig vil blive overskredet.
Stres testen viser at Danske Bank ikke vil overskride de lovgivningsmæssige kapitalkrav under en fremtidig krise. I stres testen antages det ligefrem, at Danske Bank opretholder en udbyttesats på 50 pct. I en presset krisesituation vil banken højst sandsynligt tilbageholde udbytter for at styrke egenkapitalen. Hvilket teoretisk set understøttes, ved at det er billigere at finansiere sig med egenkapital end gæld i perioder under stres.
13,60% 13,9% 15,0% 16,6%
19,9%
26,2%
17,36% 17,7% 18,8% 20,4%
23,6%
30,0%
0% 0,0% 0,6% 3,1%
10,5%
26,3%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
-100% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40%
Årlig vækstrate fra 2022-2027
CET 1 Tier 2 ROE
Samlet set viser analysen, at Danske Bank har en solid kapitalbase, og at banken ikke vil komme i kapital problemer ved implementeringen af gulvkravet. Gulvkravet vil dog ikke være helt uden konsekvenser. Tabel 9 viser at CET 1 kravet på 15 pct. vil stige fra 113.011 mio. til 139.130 mio. og at det samlede kapitalkrav til Tier 2 på 16,6 pct. vil stige fra 125.066 til 153.970 mio. svarende til en stigning på 23 pct. Dette er en anelse lavere end Ekspertgruppens estimat, der vurderer at kreditrisiko vil medfører en stigning på 30 pct. i kapitalkravet. I forhold til afkastet, vil det nye gulvkrav få konsekvenser. Ser man på resultatet i forhold til kapitalkravene til Tier 2 og CET 1 kapitalen fremgår det, at forrentningen af kapitalen vil falde med 19 pct. Da det er billigere for Danske Bank, at finansiere sig med gæld fremfor egenkapital, vil stigningen i kapitalkravet få en negativ effekt på væksten. Danske Bank har fra 2013 til 2017 haft en årlig udlånsvækst på ca. 3 pct. Gulvkravet kan derfor få konsekvenser for bankens evne til at opretholde denne vækstrate.
Effekten på afkastet er vist i forhold til kapitalkravene, fremfor effekten på egenkapitalen, da Danske Bank har en meget høj egenkapital, som vil skulle reduceres gennem tilbagekøb af egne aktier, hvorfor det er lettere at forholde sig til de faktiske kapitalkrav. Egenkapitalen vil være en anelse højere end CET 1 kapitalen, som udelukkende består af egenkapital fratrukket immaterielle aktive og visse investeringsaktiver. Tier 2 kapitalen kan også bestå af gæld, og vil som regel være højere end egenkapitalen.
Tabel 12. Illustration af gulvkravets effekt på kapitalkravet og afkastet i forhold til kapitalkravene RVA uden gulvkrav RVA ved gulvkrav Forskel (i pct.)
Tier 2 krav (16,6%) 125.066 153.970 23%
CET 1 krav (15%) 113.011 139.130 23%
Resultat i pct. af Tier 2 18,3% 14,9% -19%
Resultat i pct. af CET 1 20,3% 16% -19%
Egen beregning af stigning i de risikovægtede aktiver (RVA) ved implementering af gulvkravet. Resultatet fra 2027 ved antagelse om en årlig vækstrate på 1,3 pct.
Danske Bank har haft en stærk kapitalstruktur i de seneste par år, med en CET 1 kapital på 17,6 pct., langt over målsætningen på 14-15 pct. Banken her derfor siden 2014 årligt annonceret aktietilbagekøbs programmer. Pr. 31. december 2017 besidder banken ca. 42,78 mio. stk. af bankens egne aktier svarende til 10.336 mio. kr. Banken har samtidig foretaget udstedelse af særligt dækkende obligationer, seniorgæld og hybrid kernekapital for samlet 67 mia. kr. Ved denne kapitalposition har Danske Bank en gearingsgrad på 4,4 pct. ultimo 2017, hvilket overholder kravet til gearingsgraden på 3 pct.
Den 5. februar 2018 igangsatte Danske Bank endnu et aktietilbagekøbs program for 10 mia. Kr.
Analysen viser, at Danske Bank fortsat skal tilbagekøbe egne aktier hvis væksten i resultatet fortsat
vil forblive på 1,3 pct., da banken ellers opbygger en unødvendig høj egenkapital. Det forventes derfor, at man i fremtiden vil se en lang række flere aktietilbagekøbs programmer fra Danske Bank.
Overordnet set vil Danske Bank ikke have problemer med, at overholde kapitalkravene ved implementering af gulvkravet. Analysen antyder at Danske Bank faktisk har mere end tilstrækkelig kapital, hvorfor banken bør tilbagekøbe egen aktier. Gulvkravet vil under analysens forudsætning medføre et fald i afkastet på ca. 19 pct., da bankens kapitalkrav stiger selvom aktiverne er de samme.