9 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER
9.5 S YDBANK
Den samlede analyse af Nykredit viser, at Nykredits risikovægtede aktiver og kapitalkrav vil stige med 37 pct. ved implementering af gulvkravet. Analysen viser, at Nykredit ikke vil have problemer med at opfylde de fuldt indfasede kapitalkrav eller Finanstilsynets krav ved implementering af gulvkravet.
Nykredit er den af bankerne, som blev hårdest ramt under finanskrisen i 2008, dette skyldes, at Nykredit er mere udsat overfor markedsudsving grundet bankens koncentrerede portefølje, der primært består af realkreditudlån til private og erhverv. Stres testen viser alligevel, at Nykredit vil være i stand til at overholde de lovgivningsmæssige kapitalkrav under en lignende krise i fremtiden.
På linje med Danske Bank og Jyske Bank har Nykredit en solid kapitalbase, og bankens kapital ratios er langt højere end bankens målsætning. Dette er hæmmende for forrentningen, hvorfor banken bør mindske egenkapitalen, hvilket vil forbedre afkastet til aktionærerne. Den lave udlånsvækst de seneste par år indikerer ligeledes, at banken ikke har behov for en større egenkapital. Som foreningsejet bank har Nykredit ikke sammen muligheder for at mindske egenkapitalen, som de øvrige banker. Hvilket er en ulempe, som gør det mere kompliceret for banken løbende at justere dens kapitalposition.
ikke i årsrapporten, at banken får tildelt et ekstra solvenskrav ifølge Søjle 2, hvorfor søjle 2 kravet er sat til 0 pct.
De fuldt indfasede kapitalkrav er dermed en CET 1 kapital på 8,5 pct. og en Tier 2 kapital på 12 pct.
hvilket er en del lavere end for de øvrige banker. Sydbank har i samarbejde med Finanstilsynet fremsat en målsætning om en CET 1 ratio på 14 pct. og en tier 2 ratio på 18 pct. hvilket dog tilsvarende er markant højere end de lovgivningsmæssige kapitalkrav. Sydbank opfylder allerede disse krav med en CET 1 ratio på 17,3 pct. og en Tier 2 ratio på 20,8 pct.
Tabel 25. Sydbanks kapitalkrav
2017 2019 (Fuldt indfaset)
CET1 krav (Sølje 1) 4,5% 4,5%
CET1 krav (Søjle 2) 0,0% 0,0%
Bufferkrav: 2,4% 4,0%
Kontracyklisk buffer 0,5% 0,5%
Kapitalbevaringsbuffer 1,25% 2,5%
SIFI buffer 0,6% 1,0%
Total CET1 krav 6,85% 8,50%
Kapital krav (Søjle 1) 8% 8%
Bufferkrav 2,35% 4,00%
Kapitalkrav (Sølje II) 0,00% 0,00%
Samlet kapitalkrav 10,35% 12,00%
Sydbanks målsætning CET 1 14% Tier 2 18%
Sydbanks faktiske ratios 2017
CET 1 kapital 17,3%
Total kapital 20,8%
Kilde: Kreditrisiko 2017, Sydbank-koncernen
Beregning af de risikovægtede aktiver for kreditrisiko
Til opgørelsen af de risikovægtede aktiver ved standard metoden for de eksponeringer, som Sydbank anvender de interne metoder indenfor kreditrisiko, er data og antagelserne de samme som for de øvrige banker. Den største udfordring ved beregning af de risikovægtede aktiver for kreditrisiko ved standard metoden, er fordelingen af boliglån. Det oplyses ikke, hvor stor en andel af hver af eksponeringstyperne der udgør boliglån. Det oplyses blot at formidlede realkreditudlån samlet udgør ca. 48,4 pct. af bankens samlede udlån, hvilket svarer til 72 mia. Heraf antages det, at de 17 mia. udgør detail udlån med sikkerhed i fast ejendom, og at de øvrige 55 mia. fordeler sig ligeligt på generelle virksomheds eksponeringer og SMVer.
Sydbank dækker ikke længere hele lånets tab men giver kun sikkerhed for den andel af lånet der har en LTV på mellem 60-80 pct. ved realkreditformidling gennem Totalkredit. Dette har medført et
fald i bankens aktiver. Sikkerhedsstillelserne fremgår i stedet for som ikke-balanceførte poster, og bliver tildelt en risikovægt på 30 pct. for boliglån til private og modpartens risikovægt for boliglån til erhverv, som er 100 pct. for generelle virksomheds eksponeringer og 75 pct. for SMVer.
Sydbank oplyser ikke fordelingen af eksponeringer ud på LTV for den del af boliglånene, som banken står til at skulle dække eventuelle tab for. Derfor anvendes gennemsnittet for de øvrige banker, da de gennemsnitlige risikovægte for både generelle virksomhedseksponeringer, SMVer og ikke-
SMVer for de øvrige banker er på nogenlunde samme niveau. Virksomhedseksponeringer tildeles på baggrund heraf en risikovægt på 62,6 pct., SMVer en risikovægt på 61,2 pct. og ikke-SMVer en risikovægt på 22,1 pct., jf. Tabel 26.
Tabel 26. Gennemsnitlige LTV ratio for Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit for generelle virksomhedseksponeringer, SMVer og ikke-SMVer
LTV ratio Generelle virk. SMVer Ikke-SMVer
Danske Bank 62,0% 60,8% 21,5%
Jyske Bank 63,3% 62,0% 22,4%
Nykredit 62,4% 60,9% 22,4%
Gennemsnitlig risikovægt 62,6% 61,2% 22,1%
Tabel 27 viser effekten ved implementering af gulvkravet for kreditrisiko. De risikovægtede aktiver for kreditrisiko vil stige fra 42.738 mio. til 51.889 mio. hvilket svarer til en stigning på 21 pct. Sydbank er dermed den af de fire banker, hvis risikovægtede aktiver relativt set stiger mindst. Det skyldes, at de gennemsnitlige risikovægte, som Sydbank tildeler under de interne metoder, er markant højere.
Det kan muligvis forklares ved, at Sydbank har en målsætning om, at have en diversificeret kundeportefølje spredt på brancher, der afspejler den danske erhvervsstruktur (Sydbank, 2017). Vi så tidligere, at Nykredit som omvendt primært er eksponeret overfor for realkredit, havde de gennemsnitlige laveste risikovægte under de interne metoder. Der er derfor en sammenhængen mellem portefølje koncentration og risikovægtene under de interne metoder.
Risikovægten hos Sydbank er særlig høj for detail udlån med sikkerhed i fast ejendom til privat personer. Her er risikovægten 30,5 pct. hvor samme risikovægt hos Nykredit kun er 12,7 pct.
Sydbank bliver derfor ikke i samme grad påvirket af gulvkravets effekt på realkreditudlån til privatpersoner. De to eksponerings typer der forklarer størstedelen af stigningen i de risikovægtede aktiver for Sydbank er generelle virksomhedseksponeringer og øvrig detail eksponeringer overfor SMVer. Gulvkravets effekt på generelle virksomheds eksponeringer forklarer 10,7 pct., og gulvkravets effekt på øvrige detail eksponeringer overfor privatpersoner forklarer 10,6 pct.
Tabel 27. Opgørelse af de risikovægtede aktiver for kreditrisiko ved implementering af gulvkravet
Eksponeringer der anvendes IRB metoder for, pr. 31.
december 2017
RVA ved IRB metoderne
Ikke-balanceførte poster i pct. af eksponeringer
Gns. kredit omregningsfaktor
RVA ved standard metoden
Gns.
Risikovægt
Virksomheder 95.789 12.691 39% 15% 26.235 54%
Her i blandt:
Specialiserede udlån
-
Her i blandt: SMVer 47.209 14.718 47% 14% 20.513 43%
Detail 30.185
Med sikkerhed i fast
ejendom 16.807
SMVer 731 223 35% 100% 483 66%
Ikke-SMVer 16.076 4.897 35% 100% 4.003 25%
Øvrig detail 13.378
SMVer 673 158 61% 100% 572 85%
Ikke-SMVer 12.705 2.992 61% 100% 12.705 100%
Total 125.974 35.679 64.511 81%
Kreditrisiko Sydbank anvender Standard metoden
for 23.702 7.059
Total kreditrisiko for
Sydbank ved Gulvkrav
51.889 21%
Ved øjeblikkelig indførsel af gulvkravet vil de risikovægtede aktiver for kreditrisiko stige med 8.300 mio. Sydbanks CET 1 ratio vil dermed falde fra 17,3 pct. til 15,1 pct. og Tier 2 ratioen vil falde fra 20,8 pct. til 18,2 pct., Hvilket stadig er indenfor Finanstilsynets kapitalkrav på en CET1 ratio på 14 pct. og en Tier 2 ratio på 18 pct. For at opretholde de nuværende kapitalratios ved implementering af gulvkravet, ville banken skulle øge CET 1 kapitalen med 1.433 og den samlede kapital med 1.735 mio.
Tabel 28. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 kapitalen ved øjeblikkelig i indførsel
Ultimo 2017 Fuldt indfaset
gulvkrav Fuldt indfaset gulvkrav ved opretholdelse af kapital ratio
Forskel
RVA for kreditrisiko 42.738 51.038 51.038 8.300 Total RVA 58.889 67.189 67.189 14%
CET 1 10.167 10.167 11.600 1.433
17,3% 15,1% 17,3%
Tier 1 10.446,00 10.446,00 11.918,37 1.472
17,7% 15,5% 17,7%
Tier 2 12.240 12.240 13.965 1.725
20,8% 18,2% 20,8%
Af tabel 29 fremgår den gradvise indfasning af gulvkravet. Gulvkravet vil først træde i kraft i 2024, hvor de risikovægtede aktiver beregnet ved standard metoden gange 72,5 pct. overstiger de nuværende risikovægtede aktiver. Sydbank har de seneste år udbetalt ca. 50 pct. i udbytte. Ved en årlig udbyttesats på 50 pct., vil Sydbank frem til 2027 gradvist styrke kapitalbasen. Afkastet til aktionærerne vil derimod falde, fra en ROE på 13 pct. til 9 pct.
Tabel 29. Illustration af effekten på CET 1, Tier 1 og Tier 2 samt ROE ved den gradvise indfasning af gulvkravet
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko 42.738 42.738 42.738 42.738 42.942 46.521 50.099 51.889 Total RVA 58.889 58.889 58.889 58.889 59.093 62.672 66.250 68.040 Årets resultat
fratrukket
minoritetsinteresser 1.531 6.326 1.633 1.654 1.676 1.698 1.720 1.742 Udbytte (50%) -766 -3.163 -817 -827 -838 -849 -860 -871 CET 1 10.167 13.330 14.146 14.974 15.812 16.660 17.520 18.391
17,3% 22,6% 24,0% 25,4% 26,8% 26,6% 26,4% 27,0%
A-Tier 1 10.446 13.609 14.425 15.253 16.091 16.939 17.799 18.670
17,7% 23,1% 24,5% 25,9% 27,2% 27,0% 26,9% 27,4%
Tier 2 12.240 15.403 16.219 17.047 17.885 18.733 19.593 20.464
20,8% 26,2% 27,5% 28,9% 30,3% 29,9% 29,6% 30,1%
Egenkapital 11.926 15.089 15.905 16.733 17.571 18.419 19.279 20.150
ROE 13,02% 53,04% 10,82% 10,40% 10,02% 9,66% 9,34% 9,04%
Sydbank vil ligesom de øvrige banker også opbygge en solid kapitalbase, der er højere end målsætningerne, ved kun at udbetale 50 pct. i udbytte over de næste 10 år. Hvis Sydbank vil opretholde bankens langsigtede målsætning om en CET 1 kapital på 14 pct. og en Tier 2 kapital på 18 pct. vil banken skulle tilbagekøbe egne aktier. Hvis Sydbank årligt tilbagekøber egne aktier, for 47 pct. af resultatet, så vil Sydbank nærme sig sin langsigtede målsætning om en CET 1 ratio på 14 pct. og en Tier 2 ratio på 18 pct., Bankens afkast vil ligeledes forbedres, og ROE vil stige til 14,6 pct.
ved tilpasning af egenkapitalen.
Tabel 30. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 ratios ved årligt tilbagekøb af egne aktier for et beløb svarende til 47 pct. af det årlige resultat
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko 42.738 42.738 42.738 42.738 42.942 46.521 50.099 51.889 Total RVA 58.889 58.889 58.889 58.889 59.093 62.672 66.250 68.040 Årets resultat
fratrukket
minoritetsinteresser 1.531 6.326 1.633 1.654 1.676 1.698 1.720 1.742 Udbytte (50%) -766 -3.163 -817 -827 -838 -849 -860 -871 Tilbagekøb af egne
aktier (47 pct.) -3.160 -816 -826 -837 -848 -859 -870 CET 1 10.167 10.170 10.170 10.171 10.172 10.173 10.173 10.174
17,3% 17,3% 17,3% 17,3% 17,2% 16,2% 15,4% 15,0%
A-Tier 1 10.446 10.449 10.449 10.450 10.451 10.452 10.452 10.453
17,7% 17,7% 17,7% 17,7% 17,7% 16,7% 15,8% 15,4%
Tier 2 12.240 12.243 12.243 12.244 12.245 12.246 12.246 12.247
20,8% 20,8% 20,8% 20,8% 20,7% 19,5% 18,5% 18,0%
Egenkapital 11.926 11.929 11.929 11.930 11.931 11.932 11.932 11.933
ROE 13,02% 53,04% 13,69% 13,87% 14,05% 14,23% 14,41% 14,60%
I begge beregninger foretaget ovenfor er det antaget, at Sydbank vil have en årlig vækst på 1,3 pct.
I graf 8 nedenfor udfordres denne antagelse, for at teste om Sydbank vil være i stand til at oprethold kapitalkravene under en fremtidig krise.
Fra 2007 til 2008 faldt Sydbanks resultat med ca. – 65 pct. tilsvarende steg de risikovægtede aktiver med 18 pct. Det fremgår af Sydbanks årsrapport at størstedelen af stigningen kan henføres til bankens opkøb af bankTrelleborg. Da det ikke oplyses hvor stor en andel af stigningen der kan henføres til opkøbet af bankTrelleborg, vil det antages at opkøbet kun forklarer 10 pct. og at den resterende andel af stigningen skyldes en forøget risiko på bankens udlån.
I stres testen nedenfor er der opstillet en række scenarier, der illustrere effekten på CET 1, Tier 2 og ROE i 2027, når vækstraten fra 2022 til 2027 ændres og udbytte stasen fortsat er på 50 pct. I scenarierne antages det, at banken frem til 2022 årligt tilbagekøber aktier, svarende til 47 pct. af resultatet. Derudover er de risikovægtede aktiver sat til at stige med 8 pct. i 2022.
Stres testen viser, at hvis vækstraten falder til -70 pct. fra 2022-2027, så vil Sydbanks CET 1 ratio falde til 14,4 pct. og Tier 2 ratioen til 17,3 pct. Dette er langt over søjle 1 kapitalkravene til en CET 1 og Tier 2 kapital på henholdsvis 8,5 pct. og 12 pct. Sydbank vil altså være i stand til at overholde kapitalkravene under en periode med stres.
Graf 8. Scenarier af CET 1, Tier 2 og ROE i 2027 ved forskellige vækstrater fra 2022 til 2027 og ved en fast udbyttesats på 50 pct. fra 2018-2027, årligt tilbagekøb af aktier for 47 pct. af resultatet fra 2018-2022, og en stigning i de risikovægtede aktiver på 8 pct. i 2022
Tabel 31 viser at det samlede kapitalkrav til Tier 2 på 12 pct. vil stige fra 7.067 til 8.165 mio. svarende til en stigning på 16 pct. Dette er markant lavere end Ekspertgruppens estimat på 30 pct. Det lave estimat for Sydbank kan forklares ved, at Sydbank i forvejen anvender forholdsvist høje risikovægte ved de interne metoder, hvorfor gulvkravet ikke får den samme effekt for Sydbank som for de øvrige banker. Sydbank er ligeledes den af de fire banker, hvor de risikovægtede aktiver for kreditrisiko udgør den mindste andel.
Ser man på resultatet i forhold til kapitalkravene til Tier 2 og CET 1 kapitalen fremgår det, at forrentningen af kapitalen vil falde med 13 pct. Dette er tilsvarende mindre markant end for de øvrige banker. Siden 2014 er de samlede udlån i Sydbank faldet, en af årsagerne hertil er at banken har indgået en aftale med Totalkredit om fundede prioritetslån. Derudover antyder det ligeledes, at væksten ikke er markant, hvorfor Sydbank i mindre grad har behov for at investere kapital. Sydbank bør derfor reducere egenkapitalen og dermed maksimere afkastet ved at udlodde en større andel af resultatet.
Tabel 31. Illustration af gulvkravets effekt på kapitalkravet og afkastet i forhold til kapitalkravene
RVA uden gulvkrav RVA ved gulvkrav Forskel (i pct.)
Tier 2 (12%) 7.067 8.165 16%
CET 1 krav (14%) 8.244 9.526 16%
Resultat i pct. af Tier 2 24,7% 21,3% -13%
Resultat i pct. af CET 1 21,1% 18% -13%
Årsagen til at Tier 2 er lavere end CET 1 skylde, at Tier 2 kravet på 12 pct. er det fuldt indfasede kapitalkrav, hvor CET 1 på 14 pct. er det påskønnede niveau fremsat af Finanstilsynet. Det fuldt indfasede CET 1 krav er reelt set på 8,5 pct. Ekspertgruppen tager udgangspunkt i det samlede kapitalkrav, nemlig de 14 pct. for Sydbank, i deres beregning af effekten på kapitalkravet.
17,30% 18,40% 20,10% 23,50%
30,00%
0,01% 0,58% 3,00%
10,10%
25,17%
14,40% 15,60% 17,20% 20,60%
27,20%
0,00%
5,00%
10,00%
15,00%
20,00%
25,00%
30,00%
35,00%
-80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30%
Årlig vækst fra 2022-2027
Tier 2 ROE CET 1
Den samlede analyse af gulvkravets effekt på kreditrisikoen i Sydbank har vist, at Sydbanks kapitalkrav vil stige med 16 pct. Dette er markant levere end effekten beregnet for de øvrige banker og Ekspertgruppens estimat. Det skyldes til dels at Sydbank har en meget diversificeret portefølje af udlån, og at banken i forvejen tillægger dens eksponeringer en relativt højere risikovægt under de interne metoder. Analysen indikerer, at Sydbank ikke vil få problemer med at opretholde kapitalkravene, men at gulvkravet vil få en negativ effekt på afkastet i forhold til den investerede kapital. Denne effekt vil ligeledes være mindre markant for Sydbank end for de øvrige banker, der i højere grad bliver ramt af kapitalkravet.