9 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER
9.6 O PSAMLING PÅ ANALYSEN
Den samlede analyse af gulvkravets effekt på kreditrisikoen i Sydbank har vist, at Sydbanks kapitalkrav vil stige med 16 pct. Dette er markant levere end effekten beregnet for de øvrige banker og Ekspertgruppens estimat. Det skyldes til dels at Sydbank har en meget diversificeret portefølje af udlån, og at banken i forvejen tillægger dens eksponeringer en relativt højere risikovægt under de interne metoder. Analysen indikerer, at Sydbank ikke vil få problemer med at opretholde kapitalkravene, men at gulvkravet vil få en negativ effekt på afkastet i forhold til den investerede kapital. Denne effekt vil ligeledes være mindre markant for Sydbank end for de øvrige banker, der i højere grad bliver ramt af kapitalkravet.
risikovægte overfor både SMVer og ikke-SMVer er 30,5 pct. Hvor de gennemsnitlige risikovægte for de øvrige banker er 21 pct. for SMVer og 15 pct. for ikke SMVer.
Jyske Bank er den af bankerne, som vil opleve den største stigning i de risikovægtede aktiver ved implementering af gulvkravet. I analysen blev det estimeret at implementeringen af gulvkravet for kreditrisiko vil medføre en stigning på 46,6 pct. Årsagen til, at Jyske Banks kapitalkrav stiger mere end hos Nykredit kan forklares ved bankernes porteføljesammensætning. Jyske Bank er i højere grad eksponeret overfor virksomheds eksponeringer, som udgør 57 pct. af de eksponeringer Jyske Bank anvender de interne metoder til for kreditrisiko. For Nykredit udgør virksomhedseksponeringer kun 37 pct. Nykredits virksomheds eksponeringer består også i langt højere grad af realkreditudlån, som får en mere lempelig behandling afhængig af LTV, end generelle virksomheds eksponeringer der tildeles en risikovægt på 100 pct. og SMVer en risikovægt på 85 pct. gør.
Graf 9. Illustration af de fire bankers eksponeringer fordelt på de 5 største eksponeringstyper
Jyske Banks porteføljesammensætning minder reelt set meget om Danske Banks, hvis man ser på Graf 9. Danske Bank bliver alligevel i langt mindre grad påvirket af gulvkravet, hvilket skyldes bankens store andel af ikke-balanceførte poster, og den forholdsvis lave kredit omregningsfaktor de bliver tildelt, hvilket medfører at stigningen ved gulvkarvet ikke er så markant.
Nykredit vil opleve en stigning på 38 pct. ved implementering af gulvkravet for kreditrisiko. Grunden til at stigningen for Nykredit er mindre markant end for Jyske Bank skyldes, at en større andel af Nykredits virksomhedseksponeringer udgør boliglån, som bliver tildelt en mere lempelig risikovægt under standard metoden. Derudover så udgør detail lån med sikkerhed i fast ejendom for ikke-
SMVer langt størstedelen af Nykredits eksponeringer, som er den type eksponering hvis risikovægte undre standard metoden er de laveste.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Danske Bank Jyske Bank Nykredit Sydbank
Øvrige eksponeringer
Øvrige detail eksponeringer (Ikke-SMVer)
Detail med sikkerhed i fast ejendom (Ikke-SMVer) Detail med sikkerhed i fast ejendom (SMVer)
Virksomheds eksponeringer overfor SMVer
Generelle virkosmheds eksponeringer
Overordnet set, er effekten af gulvkravet meget individuel for de fire banker, på trods for sammenlignelige porteføljer. Det skyldes at omregningsfaktoren for de ikke-balanceførte poster har en stor betydning. Derudover viser analysen også at de gennemsnitlige risikovægte under de interne metoder varierer en del blandt bankerne.
Ekspertgruppen estimerer at det samlede kapitalkrav til de fem største danske SIFIer vil stige med 70 mia. ved implementering af Basel IV for kreditrisiko. De fem største SIFIer, som Ekspertgruppens estimat er baseret på, er Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit, Nordea Kredit og Sydbank. Den samlede stigning i kapitalkravet, beregnet i analysen for Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank er ca. 62,5 mia. taget i betragtning at Nordea Kredit ikke er medregnet heri, er estimatet fra analysen nogenlunde på niveau med Ekspertgruppens estimat.
Ifølge ekspertgruppen så vil stigningen på de 70 mia. svarer til en stigning på 30 pct. Heraf vil store erhverv medføre 14 pct. af stigningen, SMVer vil medføre 4 pct. af stigningen og boliglån vil medføre 11 pct. af stigningen. Det er ikke muligt at sammenligne opgavens estimater direkte med ekspertgruppens grundet overlap i fordelingen af eksponeringstyper. Generelle virksomhedseksponeringer udgør eksempelvis også boligudlån mm. Der tages derfor udgangspunkt i skemaet fra pillar III disclusores, når der kommenteres på hvilke eksponeringstyper der vil stige mest under Basel IV.
Af graf 9 blev det illustreret, at langt størstedelen af bankernes porteføljer består af generelle virksomhedseksponeringer, detail med sikkerhed i fast ejendom overfor ikke-SMVer og virksomheds eksponeringer overfor ikke-SMVer.
Ser vi på hvilke risikoeksponeringer, der vil stige mest under Basel IV for de forskellige banker, i forhold til bankernes samlede stigning i risikovægtede aktiver. Så fremgår det tydeligt af graf 10, at generelle virksomhedseksponeringer og eksponeringer overfor SMVer forklarer langt størstedelen af stigningen for bankerne. Dernæst medfører stigningen i øvrige detail eksponeringer overfor ikke-
SMVer den tredjestørste effekt på de risikovægtede aktiver. Den høje stigning skyldes at øvrige detail eksponeringer, der ikke lever op til §50, bliver tildelt en risikovægt på 100 pct. for privatpersoner, hvilket er langt over den gennemsnitlige risikovægt ved de interne metoder som ca.
ligger på mellem 15-30 pct.
Eksponeringer overfor detail med sikkerhed i fast ejendom, som primært består af realkreditudlån, medfører faktisk et fald i de samlede risikovægtede aktiver for bankerne, på nær for Nykredit. Det skyldes at risikovægtene ved standard metoden er forholdsvis lave, da størstedelen af alle fire bankers eksponeringer har en LTV på under 60 pct. Nykredits risikovægte ved de interne metoder er så lave for realkredit udlån til private, at det er den eneste af bankerne som bliver negativt påvirket af gulvkravet for denne type eksponering.
Graf 10. Illustration af hvor meget de forskellige eksponeringstyper udgør af den samlede stigning i de risikovægtede aktiver for de fire banker.
Selvom det ikke er muligt at sammenligne konkrete estimater over til ekspertgruppen, kan det ud fra analysen konkluderes, at de eksponeringstyper der bliver mest påvirket er eksponeringer overfor virksomheder og SMVer, øvrige detail ikke-SMVer og alle realkredit/bolig udlån til erhverv. Særskilt for Nykredit også realkreditudlån til private. Dette er de samme eksponeringstyper, som Ekspertgruppen påpeger vil medføre de mest markante stigninger i kapitalkravet.
48,0%
72,7%
24,6% 68,9%
35,5%
22,5%
37,6% 1,9%
5,8%
1,8%
16,8%
1,3%
-2,0% -2,4%
21,3%
-21,9%
34,8%
8,1% 2,7%
68,2%
-22,1% -2,6% -2,9%
-18,4%
-40%
-20%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Danske Bank Jyske Bank Nykredit Sydbank
Øvrige eksponeringer
Øvrige detail eksponeringer (Ikke-SMVer)
Detail med sikkerhed i fast ejendom (Ikke-SMVer) Detail med sikkerhed i fast ejendom (SMVer)
Virksomheds eksponeringer overfor SMVer
Generelle virkosmheds eksponeringer