9 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER
9.4 N YKREDIT
Overordnet set antyder analysen samt kapitalpositionen, at Jyske Bank har en solid kapital og at banken ikke vil få problemer med, at overholde de fuldt indfasede kapitalkrav ved implementering af gulvkravet. Gulvkravet vil alligevel få nogle negative konsekvenser for bankens afkast, som vil falde, hvilket kan få en hæmmende effekt på væksten. Jyske Bank vil relativt set blive hårdere ramt end Danske Bank, da Jyske Bank i højere grad anvender de interne metoder til opgørelsen af kreditrisiko, og at Jyske Bank ikke har så stor en andel af ikke-balanceførte eksponeringer, som vægtes lavt.
Tabel 19. Nykredits kapitalkrav
2017 2019 (Fuldt indfaset)
CET1 krav (Sølje 1) 4,5% 4,5%
CET1 krav (Søjle 2) 0,6% 0,6%
Bufferkrav: 3,0% 5,0%
Kontracyklisk buffer 0,5% 0,5%
Kapitalbevaringsbuffer 1,25% 2,5%
SIFI buffer 1,2% 2,0%
Total CET1 krav 8,05% 10,10%
Kapital krav (Søjle 1) 8% 8%
Bufferkrav 2,95% 5,00%
Kapitalkrav (Sølje II) 1,20% 1,20%
Samlet kapitalkrav 12,15% 14,20%
Målsætning om CET 1 krav 15,5-16,5%
Nykredits faktiske ratios 2017
CET 1 kapital 20,6%
Total kapital 23,9%
Kilde: Risiko og kapitalstyring 2017, Nykredit
Beregning af de risikovægtede aktiver ved implementering af gulvkravet for kreditrisiko Nykredit anvender de interne metoder til opgørelsen af risikovægtede aktiver for virksomheder og detail, egenkapitalinstrumenter og andre aktiver. Da de risikovægtede aktiver for egenkapital instrumenter og andre aktiver ikke oplyses samt andelen af de balanceførte og ikke-balanceførte poster for disse eksponeringer, er de risikovægtede aktiver kun beregnet for virksomheder og detail eksponeringer ved standard metoden. Egenkapitalinstrumenter og andre aktiver udgør tilsammen under 1 pct. af de samlede krediteksponeringer, hvorfor det ikke vurderes væsentligt, da de ikke vil have en signifikant effekt på estimatet.
Antagelserne bag de tildelte risikovægte er stort set de samme som for de øvrige banker, og fremgår af afsnit 9.1.1. Størstedelen af Nykredit udlån består af realkredit. Fordelingen af udlån med sikkerhed i fast ejendom på de forskellige eksponerings typer fremgår til dels af addtional pillar III disclosure og af årsrapporten, som angiver andelen af banklån på offentlige-, private- og erhvervskunder. Heraf fremgår det, at 55 pct. af de generelle virksomhedseksponeringer udgør bankudlån og de resterende 45 pct. udgør realkreditlån med sikkerhed i fat ejendom. Ud fra de oplyste informationer antages det, at virksomhedseksponeringer overfor SMVer, og at øvrige detail eksponeringer overfor ikke-SMVer udelukkende udgør bankudlån.
Tabel 20. Opgørelse af de risikovægtede aktiver (RVA) for kreditrisiko ved implementering af gulvkravet på 72,5 pct.
DKK Millioner
Eksponeringer der anvendes IRB metoder
for, pr. 31. december 2017
RVA ved IRB metoderne
Ikke-
balanceførte poster i pct. af eksponeringer
Gns. kredit omregningsfaktor
RVA ved standard metoden
Gns.
Risikovægt
Virksomheder 483.717 52.890 14% 48% 114.884 71%
Her i blandt: Specialiserede
udlån -
-
Her i blandt: SMVer 321.432 93.501 6% 43% 193.375 60%
Detail 839.493
Med sikkerhed i fast ejendom 826.075
SMVer 79.735 14.064 4% 40% 48.123 60%
Ikke-SMVer 746.340 94.483 2% 62% 166.721 22%
Øvrig detail 13.417
SMVer - -
Ikke-SMVer 13.417 4.179 71% 67% 10.482 78%
Total 1.323.210 259.117 533.585 106%
Kreditrisiko Nykredit anvender
Standard metoden for 99.113 12.708
Total kreditrisiko for Nykredit
ved Gulvkrav 1.422.323
396.063 46%
Tabel 20 viser effekten af gulvkravet for kreditrisiko. Ved implementering af gulvkravet vil de risikovægtede aktiver for kreditrisiko stige fra 271.825 mio. til 396.063 mio., hvilket svarer til en stigning på 46 pct. Gulvkravet får dermed en relativt hårde effekt for Nykredit sammenholdt med Danske Bank, men en lavere effekt sammenlignet med Jyske Bank. Årsagen er at Jyske Bank i højere grad er eksponeret overfor udlån til virksomheder, som tildeles den højeste risikovægt under standard metoden, nemlig 100 pct. for generelle virksomheds eksponeringer uden rating og 85 pct.
for SMVer der ikke lever op til § 55 betingelserne. Nykredit er i højere grad eksponeret overfor realkredit udlån til private (ikke-SMVer), som udgør over 50 pct. af koncernens samlede krediteksponeringer, og kun ca. 32 pct. for Jyske Bank koncernen. Da LTV er meget lav for de danske bankers boligudlån, er risikovægten også forholdsvis lav. Nykredit oplever alligevel, at indførelsen af gulkravet vil medføre en markant stigning for realkreditudlån til private, modsat Danske Bank og Jyske bank. Det skyldes at Nykredit anvender en lavere risikovægt ved de interne
metoder. Den gennemsnitlige risikovægt for detail eksponeringer over for privat personer med sikkerhed i fast ejendom er 13 pct. i Nykredit, 16 pct. i Danske Bank og 17 pct. i Jyske Bank. Den gennemsnitlige risikovægt ved gulvkravet er ca. 16 pct. for alle banker, hvorfor Nykredit oplever en større stigning. Boliglån til privat personer med sikkerhed i fast ejendom forklarer ca. 10 pct. af stigningen i de risikovægtede aktiver for kreditrisiko hos Nykredit.
De resterende 36 pct. skyldes stigningen i risikovægtene for generelle virksomheds eksponeringer, SMVer og detail SMVer. Størstedelen af eksponeringerne udgør realkreditlån, hvis risikovægte afhænger af LTV ratioen og modparternes eksterne ratings. Da det antages at ingen af virksomhederne har en ekstern rating, tillægges en risikovægt på 100 pct. for generelle virksomheder og 75 pct. for SMVer, når LTV er over 60 pct. Når LTV er under 60 pct. tillægges en risikovægt på 60 pct. Størstedelen af Nykredits eksponeringer har en LTV på under 60 pct. hvorfor generelle virksomhedseksponeringer bliver tildelt en risikovægt på 62,5 pct. og SMVer en risikovægt på 60,9 pct. Generelle virksomhedseksponeringer forklarer 9,1 pct. af den samlede stigning i de risikovægtede aktiver og SMVer forklarer 13,9 pct. af den samlede stigning.
Ved øjeblikkelig indførsel af gulvkravet for kreditrisiko vil de samlede risikovægtede aktiver stige fra 335.655 mio. til 459.893 mio., svarende til en stigning på 37 pct. Dette er en anelse højere end ekspertgruppens estimat. Ser man på Nykredit kapital ratios, så vil CET 1 ratioen falde fra 20,7 pct.
til 15,1 pct. og Tier 2 ratioen vil falde fra 23,9 pct. til 17,5 pct. Dette er en anelse under Finanstilsynets krav til en CET ratio på 15,5-16,5 pct. For at opretholde de nuværende kapital ratios vil banken skulle forøge CET 1 kapitalen med 25.689 mio. og Tier 2 kapitalen med 29.720 mio.
Tabel 21. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 kapitalen ved øjeblikkelig i indførsel
Ultimo 2017
Fuldt indfaset gulvkrav
Fuldt indfaset gulvkrav ved opretholdelse
af kapital ratio Forskel RVA for
kreditrisiko 271.825 396.063 396.063 124.238 Total RVA 335.655 459.893 459.893 37%
CET 1 69.404 69.404 95.093 25.689
20,7% 15,1% 20,7%
Tier 1 71.518,00 71.518,00 97.989,33 26.471
21,3% 15,6% 21,3%
Tier 2 80.295 80.295 110.015 29.720
23,9% 17,5% 23,9%
Da Basel IV foreslår at gulvkravet først skal indfases fra 2022-2027, har Nykredit en årrække til at opbygge en tilstrækkelig CET 1 kapital.
Ved aflæggelse af årsregnskabet for 2017 blev der forslået at udbetale 50 pct. i udbytte. Hvis Nykredit koncernen fast udbetaler 50 pct. af årets resultat i udbytte frem til 2027, så vil CET 1 og Tier 2 ratioen stige til henholdsvis 24,2 pct. og 26,5 pct. hvilket er langt højere end Nykredits målsætning. Resulteret heraf vil ROE falde ved den massive opbygning af egenkapital, til 8 pct. i 2027.
Tabel 22. Illustration af effekten på CET 1, Tier 1 og Tier 2 samt ROE ved den gradvise indfasning af gulvkravet
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko
271.825 271.825 273.147 300.461 327.776 355.091 382.405 396.063 Total RVA 335.655 335.655 336.977 364.291 391.606 418.921 446.235 459.893 Årets resultat fratrukket
minoritetsinteresser 7.772 32.112 8.290 8.398 8.507 8.618 8.730 8.844 Udbytte (50%) -3.886 -16.056 -4.145 -4.199 -4.254 -4.309 -4.365 -4.422 CET 1 69.404 85.460 89.605 93.804 98.058 102.367 106.732 111.154
20,7% 25,5% 26,6% 25,7% 25,0% 24,4% 23,9% 24,2%
Tier 1 71.518 87.574 91.719 95.918 100.172 104.481 108.846 113.268
21,3% 26,1% 27,2% 26,3% 25,6% 24,9% 24,4% 24,6%
Tier 2 80.295 96.351 100.496 104.695 108.949 113.258 117.623 122.045
23,9% 28,7% 29,8% 28,7% 27,8% 27,0% 26,4% 26,54%
Egenkapital 78.770 94.826 98.971 103.170 107.424 111.733 116.098 120.520 Aktionærernes andel 75.005 90.293 94.240 98.239 102.289 106.392 110.549 114.759
ROE 10,95% 10,70% 9,18% 8,91% 8,66% 8,43% 8,21% 8,00%
Tabel 22. viser at Nykredit har mere end tilstrækkelig kapital. Hvis Nykredit vil forfølge den langsigtede målsætning om en CET 1 ratio på 15,5-16,5 pct. kræver det, at banken udlodder en større andel af det årlige resultat. Nykredit har ikke samme muligheder for tilbagekøb af egne aktier, som de øvrige banker har, grundet bankens ejer struktur. De børsnoterede bankers aktier handles løbende på det åbne marked, hvorfor bankerne ved annoncering og tilbud om tilbagekøb, lettere kan tilbagekøbe egne aktier. Nykredit derimod er foreningsjet, og ejerkredsen består af en række færre investorer, som ikke nødvendigvis er interesseret i at mindske deres ejerandel. Nykredit vil derfor have svære ved at tilbagekøbe egne aktier. Nykredit vil i stedet skulle mindske den årlige vækst i egenkapitalen, ved at udbetale en stor andel af årets resultat i udbytter. Ved denne model vil ejer strukturen ikke blive ændret, da alle aktionærer stadig vil opretholde samme ejerandel i selskabet.
Det vil ligeledes være fordelagtigt for Nykredit at opretholde en stor ejerkreds, da mulighederne for kapital fremskaffelse under en fremtidig krise dermed er større.
Ved årligt at udbetale 92 pct. af resultatet, vil Nykredit i 2027 have en CET 1 ratio på 16,5 pct. som er på niveau med bankens målsætning. Ved at minimere den årlige andel af resultatet der overføres til egenkapitalen, vil Nykredit ligeledes oprethold et afkast på 11 pct.
Tabel 23. Gulvkravets effekt på CET 1, Tier 1 og Tier 2 ratios ved en årlig udbytte på 92 pct.
2017 2018-2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
RVA for kreditrisiko
271.825 271.825 273.147 300.461 327.776 355.090 382.405 396.062 Total RVA 335.655 335.655 336.976 364.291 391.606 418.920 446.235 459.892 Årets resultat fratrukket
minoritetsinteresser 7.772 32.112 8.290 8.398 8.507 8.618 8.730 8.844 Udbytte (92%) -3.886 -29.620 -7.647 -7.747 -7.847 -7.949 -8.053 -8.157 CET 1 69.404 71.895 72.539 73.190 73.850 74.519 75.196 75.882
20,7% 21,4% 21,5% 20,1% 18,9% 17,8% 16,9% 16,5%
Tier 1 71.518 74.009 74.653 75.304 75.964 76.633 77.310 77.996
21,3% 22,0% 22,2% 20,7% 19,4% 18,3% 17,3% 17,0%
Tier 2 80.295 82.786 83.430 84.081 84.741 85.410 86.087 86.773
23,9% 24,7% 24,8% 23,1% 21,6% 20,4% 19,3% 18,87%
Egenkapital 78.770 81.261 81.905 82.556 83.216 83.885 84.562 85.248 Aktionærernes andel 75.005 77.377 77.990 78.610 79.239 79.875 80.520 81.173
ROE 10,95% 10,70% 10,71% 10,77% 10,82% 10,88% 10,93% 10,98%
Da det er usandsynlig at væksten vil være stabil på 1,3 pct. udfordres denne faktor i en stres test, for at teste om Nykredit vil være i stand til at opfylde kapitalkravene i en periode med negativ vækst.
Nykredit blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008, hvor koncernen leverede et negativt resultat på -295 mio. Årets resultat var primært drevet af nedskrivninger på udlån særligt indenfor erhverv.
Tilsvarende steg Nykredits risikovægtede aktiver med 17 pct., hvoraf 10 pct. kan henføres til opkøbet af Forstædernes Landsbank, hvorfor stres testen kun vil arbejde med en stigning på 7 pct. i bankens risikovægtede aktiver. I stres testen nedenfor vil det blive testet om, Nykredit vil være i stand til at opretholde kapitalkravene ved en årlig negativ vækstrate på -101 pct. fra 2022-2027, og ved en stigning i de risikovægtede aktiver på 7 pct. i 2022. Det antages at Nykredit fastholder en udbytte sats på 92 pct. frem til 2022, hvorefter den sænkes til 50 pct.
Ved scenariet beskrevet ovenfor vil Nykredit opnå et negativt resultat på 263 mio. I 2027, CET 1 ratioen vil falde til 14,8 pct. i og Tier 2 til 17 pct. Dette er langt over de lovgivningsmæssige kapitalkrav til en CET 1 ratio på 10,1 pct. og en Tier 2 ratio på 14,2 pct. Stres testen viser, at Nykredit ikke vil have problemer med at opfylde kapitalkravene under en fremtidig krise.
Graf 7. Scenarier af CET 1, Tier 2 og ROE i 2027 ved forskellige vækstrater fra 2022 til 2027 og ved en udbyttesats på 92 pct. fra 2018-2021, en udbyttesats på 50 pct. fra 2022-2027, og en stigning i de risikovægtede aktiver på 7 pct. i 2022
Nykredit vil ikke have problemer med at opretholde kapitalkravene, men forøgelsen i de risikovægtede aktiver vil alligevel få nogle konsekvenser. Som det fremgår af tabel 24 vil CET 1 og Tier 2 kapitalkravene stige med 37 pct. Dette er en anelse højere end Ekspertgruppens estimat på 30 pct. og en anelse højere end Nykredits eget estimat. Nykredit skriver i deres årsrapport, at de forventer, at Basel IV vil medføre en stigning i de risikovægtede aktiver på 100 mia. Årsagen til afvigelsen skyldes højst sandsynligt fordelingen af boliglån på eksponeringer i analysen, da data om fordelingen ikke er offentligt tilgængelig, er denne fordeling basseret på en række antagelser.
Ser man på resultatet i 2027 i forhold til kapitalkravene uden gulvkravet og med gulvkravet, fremgår det, at afkastet på CET 1 kapitalen vil falde med 27 pct. Dette kan være hæmmende for den fremtidige vækst, som banken vil skulle finansiere. Nykredit har dog haft en meget beskeden udlånsvækst siden 2014 på ca. 2 pct. i realkreditudlån, bankudlån og reverseudlån. Dette kan indikere, at banken ikke har brug for en stor egenkapital til finansiering af fremtidige vækstmuligheder, hvorfor koncernen bør overveje at forhøje udbyttebetalingerne de næste par år.
Tabel 24. Illustration af gulvkravets effekt på kapitalkravet og afkastet i forhold til kapitalkravene
RVA uden gulvkrav RVA ved gulvkrav Forskel (i pct.)
Tier 2 (14,2%) 47.663 65.305 37%
CET 1 krav (16,5%) 55.383 75.882 37%
Resultat i pct. af Tier 2 18,6% 13,5% -27%
Resultat i pct. af CET 1 16,0% 12% -27%
Årsagen til at Tier 2 er lavere end CET 1 skylde, at Tier 2 kravet på 14,2 pct. er det fuldt indfasede kapitalkrav, hvor CET 1 på 16,5 pct. er det påskønnede niveau fremsat af Finanstilsynet. Det fyldt indfasede CET 1 krav er reelt set på 10,1 pct. Ekspertgruppen tager udgangspunkt i det samlede kapitalkrav, nemlig de 14,2 pct. for Nykredit, i deres beregning af effekten på kapitalkravet.
14,80% 15,20%15,40% 16,10% 17,40%
20,00%
25,00%
17,00% 17,50% 17,70% 18,30% 19,60%
22,20%
27,20%
-0,34% 0,01% 0,04% 0,46% 2,44%
8,45%
21,79%
-5,00%
0,00%
5,00%
10,00%
15,00%
20,00%
25,00%
30,00%
-120,0% -100,0% -80,0% -60,0% -40,0% -20,0% 0,0% 20,0% 40,0%
Årlig vækst fra 2022-2027
CET 1 Tier 2 ROE
Den samlede analyse af Nykredit viser, at Nykredits risikovægtede aktiver og kapitalkrav vil stige med 37 pct. ved implementering af gulvkravet. Analysen viser, at Nykredit ikke vil have problemer med at opfylde de fuldt indfasede kapitalkrav eller Finanstilsynets krav ved implementering af gulvkravet.
Nykredit er den af bankerne, som blev hårdest ramt under finanskrisen i 2008, dette skyldes, at Nykredit er mere udsat overfor markedsudsving grundet bankens koncentrerede portefølje, der primært består af realkreditudlån til private og erhverv. Stres testen viser alligevel, at Nykredit vil være i stand til at overholde de lovgivningsmæssige kapitalkrav under en lignende krise i fremtiden.
På linje med Danske Bank og Jyske Bank har Nykredit en solid kapitalbase, og bankens kapital ratios er langt højere end bankens målsætning. Dette er hæmmende for forrentningen, hvorfor banken bør mindske egenkapitalen, hvilket vil forbedre afkastet til aktionærerne. Den lave udlånsvækst de seneste par år indikerer ligeledes, at banken ikke har behov for en større egenkapital. Som foreningsejet bank har Nykredit ikke sammen muligheder for at mindske egenkapitalen, som de øvrige banker. Hvilket er en ulempe, som gør det mere kompliceret for banken løbende at justere dens kapitalposition.