• Ingen resultater fundet

Basel  IVs  effekt  på  de  danske  banker

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Basel  IVs  effekt  på  de  danske  banker"

Copied!
85
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Basel  IVs  effekt  på  de  danske  banker  

The  Impact  of  Basel  IV  on  Danish  Banks

   

       

   

 

       

Navn:  Caroline  Bengtsson    

Studienummer:  47021    

Vejleder:  Clara  Dyhrberg    

Antal  sider:  75    

 

       

Copenhagen  Business  School    

Kandidatafhandling  på  cand.merc.  Finansiering  og  Regnskab  

 

Afleveret  15.  Maj  2018  

 

 

(2)

Executive  summary  

 

The  aim  of  this  thesis  was  to  analyse  the  impact  of  the  output  floor  from  Basel  IV  on  Danish  Banks   and  the  Danish  economy.  The  output  floor  has  been  criticised  for  removing  the  link  between  risk  and   capital  requirements  especially  for  Danish  banks  whose  risk  weights  under  the  internal  models  are   very  low.  Furthermore,  critics  evaluate  that  the  output  floor  will  make  riskier  loans  more  attractive  for   banks.    

In  this  thesis  the  risk  weighted  assets  has  been  calculated  under  the  output  floor  as  proposed  in   Basel   IV   for   the   four   biggest   Danish   banks:   Danske   Bank,   Jyske   Bank,   Nykredit   and   Sydbank.  

Furthermore,  secondary  data  has  been  collected  and  three  interviews  conducted  with  representative   from  the  Danish  Banks.      

The  results  from  the  analysis  showed  that  all  of  the  four  banks  risk  weighted  assets  will  increase   significantly  by  the  implementation  of  the  output  floor  for  credit  risk.  It  showed  that  the  impact  on   each  bank  were  very  individual  and  the  increase  in  total  risk  weighted  assets  varied  between  16  pct.  

to  45  pct.  The  analysis  showed  that  Jyske  Bank  and  Nykredit  mostly  will  be  affected  by  the  output   floor   for   credit   risk   while   Sydbank   and   Danske   Bank   will   be   the   less   affected.   The   analysis   also   indicated   that   none   of   the   banks   will   have   difficulties   meeting   the   capital   requirements   when   the   output  floor  is  implemented.  All  four  banks  have  more  than  adequate  equity  to  fulfil  the  requirements   why  it  is  found  that  the  banks  should  increase  the  pay-­out  in  the  coming  years  either  by  dividend  or   share  buyback  programs.    

The  output  floor  will  have  a  negative  impact  on  returns  since  equity  financing  is  pricier  then  debt   financing.  This  will  either  cause  a  negative  effect  on  investments  and  growth  in  the  banks  or  price   increases.  The  Banks  did  not  want  to  comment  on  how  the  output  floor  will  affect  prices,  but  their   interest  organisation  Finance  Denmark  believes  it  will  lead  to  price  increases  and  thereby  slow  down   economic  growth.  In  some  of  the  banks  they  believe  that  it  will  be  possible  to  overcome  the  significant   impact  of  the  output  floor  by  either  lowering  some  of  the  capital  requirements  that  are  set  by  the   Danish  authorities,  or  by  expanding  the  business  to  selling  portfolios  of  corporate  bonds  and  thereby   elude   the   high   risk   weights   for   unrated   corporate   exposures.   In   spite   of   the   possible   ways   to   overcome  the  consequences  of  the  output  floor  it  is  concluded  that  the  output  floor  is  inappropriate.  

The  traditional  banks  are  under  great  competition  from  alternative  digital  banks  and  currencies  why   the  conservative  output  floor  might  be  a  reason  for  the  consumers  to  turn  to  the  alternative  financial   institutions  that  are  not  subjected  to  the  same  capital  requirements  and  supervision.  The  output  floor   could  thereby  lead  to  the  EU  Commission  in  some  degree  will  lose  its  control  over  financial  stability   in  EU  which  is  not  the  intention.  

   

(3)

1   Indholdsfortegnelse  

2   INDLEDNING ...4  

3   PROBLEMFORMULERING ...5  

4   AFGRÆNSNING ...5  

5   METODE ...6  

5.1   DATAINDSAMLING ...6  

5.1.1   Validitet  og  Reliabilitet ...7  

5.1.2   Undersøgelsesdesign  for  interview ...7  

6   AFHANDLINGENS STRUKTUR ...8  

7   TEORI ...8  

7.1   KAPITALSTRUKTUR ...9  

7.1.1   Gearingsgradens  effekt  på  afkastet ...9  

7.1.2   Modigliani  &  Miller ... 10  

7.1.3   Den  statiske  afvejningsteori ... 11  

7.1.4   Udlodningspolitik ... 12  

7.2   INTERNE METODER ... 13  

7.2.1   Anvendelse  af  de  interne  metoder ... 13  

7.2.2   Det  teoretiske  grundlag  bag  de  interne  metoder... 13  

8   INTRODUKTION TIL BASEL KOMITEEN OG DETS REGELSÆT ... 17  

8.1   BASEL KOMITÉEN ... 17  

8.1.1   CRD  IV  og  CRR... 17  

8.2   BASEL REGLERNE ... 18  

8.2.1   Basel  I ... 18  

8.2.2   Basel  II ... 18  

8.2.3   Basel  III ... 19  

8.2.4   Fra  Basel  III  til  Basel  IV... 24  

8.3   FORVENTEDE KONSEKVENSER VED IMPLEMENTERING AF GULVKRAVET ... 26  

9   GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER ... 28  

9.1.1   Antagelser  og  Eksponeringstyper ... 29  

9.1.2   De  danske  bankers  risikovægtede  aktiver ... 34  

9.2   DANSKE BANK... 35  

9.3   JYSKE BANK ... 44  

9.4   NYKREDIT ... 51  

9.5   SYDBANK ... 58  

9.6   OPSAMLING PÅ ANALYSEN ... 65  

10   GULVKRAVETS EFFEKT PÅ SAMFUNDSØKONOMIEN ... 69  

10.1   BANKERNES REAKTION PÅ GULVKRAVET ... 69  

10.2   GULVKRAVETS KONSEKVENSER FOR SAMFUNDSØKONOMIEN ... 72  

10.3   OPSUMMERING PÅ GULVKRAVETS EFFEKT PÅ SAMFUNDSØKONOMIEN ... 75  

11   KONKLUSION ... 76  

12   LITTERATURLISTE ... 78  

13   BILAG ... 81  

(4)

2   Indledning    

 

Da  den  omfattende  finanskrise  brød  ud  i  2008  blev  det  tydeligt  for  Basel-­komitéen  (komitéen),  at  der   var  brug  for  strengere  kapitalkrav  og  mere  omfattende  tilsyn  med  banker.  I  årene  under  finanskrisen   var  der  13  danske  banker  som  blev  tvunget  til  at  dreje  nøglen  om,  og  overgive  deres  aktiviteter  til   Finansiel  Stabilitet.  Omfanget  af  konkurstruede  banker  var  langt  større,  men  en  række  banker  slap   for  afvikling  da  de  blev  opkøbt  af  konkurrenter  (Information,  2013).  Sådan  så  virkeligheden  ud  i  det   meste  af  Europa  og  verden  i  årene  efter  finanskrisen.  

 

Komitéen  har  med  det  udgangspunkt  udarbejdet  et  tredje  regelsæt  der  tager  hånd  om  flere  risici  og   skal   forhindre   fremtidige   kriser.   Den   7.   december   2017   udkom   komiteen   med   de   endelige   specifikationer   til   regelsættet,   som   skal   træde   i   kraft   i   2022.   De   nye   specifikationer   omfatter   skærpede  krav  til  opgørelsesmetoderne  af  de  risikovægtede  aktiver,  et  vedtaget  likviditets  ratio  og   et   højere   gulvkrav.   De   nye   specifikationer   skaber   særlige   udfordringer   for   danske   banker,   der   generelt  har  en   lavere   risiko   end   størstedelen  af  de   europæiske   banker.   Gulvkravet   medfører,  at   sammenhængen  mellem  risiko  og  kapitalkrav  svækkes,  bl.a.  pga.  at  risikovægtene  vil  afhænge  af   eksterne   ratings.   De   færreste   danske   virksomheder   har   en   ekstern   rating,   hvormed   de   danske   banker  vil  blive  tillagt  en  høj  risikovægt  for  virksomheds  eksponeringer.  Derudover  vil  den  lave  risiko   ved  realkredit  udlån  i  Danmark  blive  ubetydelig  for  kapitalkravet,  som  vil  stige.    

 

Hvilke   konsekvenser   kan   man   forvente,   at   det   vil   få   for   de   danske   banker   og   deres   handelsaktiviteter?   Hvem   vil   blive   påvirket   af   presset   på   bankerne,   er   det   forbrugerne   eller   investorerne   som   skal   betale   for   de   skærpede   kapitalkrav?   Hvorledes   vil   det   påvirke   samfundsøkonomien?    

 

Der  er  en  lang  række  uafklarede  spørgsmål  angående  effekten  af  Basel  IV.  Denne  afhandling  vil   prøve  at  belyse  og  til  dels  afklare  konsekvenser  af  nogle  af  de  diskuterede  problematikker  forbundet   med   implementeringen   af   Basel   IV.   Med   afsæt   i   overstående   vil   opgaven   forsøge   at   besvare   følgende  problemformulering:    

       

(5)

3   Problemformulering  

 

Hvilke   konsekvenser   vil   implementeringen   af   gulvkravet   for   kreditrisiko   fra   Basel   IV   få   for   kapitalkravet  i  de  danske  banker  og  for  samfundsøkonomien  i  Danmark?  

 

Underspørgsmål  til  besvarelse  af  problemformuleringen:  

o   Hvad  er  Basel-­komitéen  og  hvilke  regelsæt  har  komitéen  udgivet?    

o   Hvilke  konsekvenser  vil  implementeringen  af  gulvkravet  fra  Basel  IV  få  for  kreditrisikoen  i  de   Danske  banker?  

o   Hvordan  har  de  danske  banker  reageret  på  Basel  IV  udspillet  herunder  på  gulvkravet?    

o   Hvilke   konsekvenser   kan   implementeringen   af   gulvkravet   for   kreditrisiko   få   for   samfundsøkonomien  i  Danmark?  

4   Afgrænsning  

Til  at  besvare  problemformuleringen  er  der  foretaget  en  række  afgræsninger,  som  begrundes  i  dette   afsnit.   Denne   opgave   har   til   formål   at   belyse   konsekvenserne   af   Basel   IV   fra   et   dansk   bank   perspektiv.  Grundet  specialestudiets  begrænsninger  vil  opgavens  fokus  udelukkende  være  på  Basel   reglerne,   hvorfor   der   foretages  en   afgræsning   fra   Tilsynsdiamenten  og  bankpakkerne.   Opgavens   fokus   vil   være   rettet   mod   Søjle   1   i   Basel   reglerne,   der   omhandler   kapitalkrav   og   risikodækning.  

Opgaven  vil  altså  ikke  gå  i  dybden  med  regler  om  tilsyn  og  rapportering,  som  beskrives  i  søjle  2  og   3   (Bilag   1).     I   analysen   vil   fokus   være   rettet   mod   bankernes   evne   til,   at   leve   op   til   de   samlede   kapitalkrav  ved  indførsel  af  gulvkravet,  og  de  konsekvenser  gulvkravet  vil    medføre  i  forhold  til  afkast   og   portefølje-­sammensætning.   Grundet   databegrænsninger   og   beregningstekniske   forhold,   vil   analysen  kun  foretages  for  kreditrisiko.  Analysen  vil  derfor  udelukkende  beskrive  gulvkravets  effekt   på  kreditrisiko,  hvorfor  opgaven  ikke  går  i  dybden  med  de  øvrige  risikotyper  heriblandt  markedsrisiko   og  operationel-­risiko  mm.    

Til  at  belyse  problemformuleringen  er  de  danske  gruppe  1  banker  udvalgt,  da  det  er  de  banker  som   har  størst  indflydelse  på  den  danske  økonomi.  De  danske  gruppe  1  banker  består  af  Danske  Bank,   Jyske   Bank,   Nykredit   og   Sydbank.   Nordea   Bank   Danmark   er   også   på   Finanstilsynets   liste   over   gruppe  1  banker  i  Danmark,  men  da  banken  hører  under  en  svensk  koncern,  hvilket  har  betydning   for   kapitalkravene,   vil   der   foretages   en   afgrænsning   fra   at   inkludere   Nordea   Bank   Danmark   i   beregningerne.  Realkreditinstituttet  DLR  er  sammen  med  gruppe  1  bankerne  på  Finanstilsynets  liste   over   systematisk   vigtige   institutioner,   men   der   foretages   en   afgræsning   fra   at   inkluder   DLR   i   beregningerne,  da  opgavens  problemstilling  omhandler  Basel  IVs  effekt  på  de  danske  banker.    

(6)

De   danske   gruppe  1   bankers   porteføljer   er   diversificerede,  hvilket  er   en   fordel,  da   det   derved   er   muligt   at   måle   gulvkravets   effekt   på   forskellige   eksponeringer.   Når   ”bankerne”   nævnes   senere   i   opgaven  refereres  der  her  til  de  danske  gruppe  1  banker:  Danske  Bank,  Jyske  Bank,  Nykredit  og   Sydbank.  

I  forhold  til  det  beregningstekniske,  er  ultimo  2017  tal  anvendt  fremfor  de  gennemsnitlige  tal  for  året.  

Dette   er   mest   retvisende,   da   det   vurderes,   at   udviklingen   i   bankernes   portefølje   over   året   bedst   afspejler  fremtiden  mere  end  det  afspejler  konjunktur  forløb.  Alle  tal  er  i  danske  kroner,  medmindre   andet   eksplicit   er   oplyst.   Beregningerne   er   foretaget   på   koncernniveau   således,   at   realkreditinstitutter  også  indgår  i  beregningerne.  

5   Metode  

Problemformuleringen  denne  opgave  vil  forsøge  at  besvare  lyder:  Hvilke  konsekvenser  vil  

implementeringen  af  gulvkravet  for  kreditrisiko  fra  Basel  IV  få  for  kapitalkravet  i  de  danske  banker   og  for  samfundsøkonomien  i  Danmark?  Da  emnet  omhandler  en  praktisk  problemstilling,  vil  den   empiriske  undersøgelsestilgang  anvendes  til  at  belyse  problemformuleringen.  I  den  empiriske   undersøgelsestilgang  belyses  emnet  ud  fra  empiri  i  form  af  data  og  interviews  mm.  Fokus  i  denne   afhandling  har  derfor  været  rette  mod  indsamling  af  data  fremfor  redegørelse  for  teori.  Teori  fylder   en  mindre  del  af  afhandlingen,  da  det  er  empirien  som  er  essentiel  i  forhold  til  at  skulle  belyse   problemfeltet.    

5.1   Dataindsamling    

Til   besvarelse   af   problemformuleringen   er   relevant   og   egnet   empiri   indsamlet.   Den   indsamlede   empiri  består  af  både  kvalitativ  og  kvantitativ  data.  Den  kvantitative  data  tilstræber  en  objektiv  og   neutral  belysning  af  problemfeltet.  Dataene  består  af  regnskabstal,  data  fra  kapital  og  risikostyrings   rapporter   samt   oplysninger   om   bankernes   eksponeringstyper   og   risikovægtede   aktiver.   I   beregningen  af  gulvkravets  effekt  for  de  danske  banker  er  den  kvantitative  metode  i  fokus.    

Den   kvalitative   data   indeholder   ikke   objektiv   viden   men   relevant   viden.   Gennem   den   kvalitative   empiri  er  det  muligt,  at  få  belyst  de  subjektive  holdninger  til  problemfeltet.  Den  kvalitative  data  består   både  af  sekundær  og  primær  empiri.  Den  sekundære  empiri  udgør  informationer  fra  årsrapporter  og   kapital  og  risikostyring  rapporter,  samt  publikationer  og  rapporter  fra  EBA,  Finanstilsynet  og  Basel-­

komitéen  mm.  Derudover  er  relevante  artikler  inddraget  i  diskussionen  til  at  belyse  problemstillingen   fra   en  anden   vinkel.   Den  primære  empiri   består  af   interviews   afholdt   med   relevante   personer  fra   banksektoren  (bilag  2).    Metoden  bag  interview  vil  blive  gennemgået  i  afsnit  5.1.2.  

(7)

Da   afhandlingen   primært  tager  afsæt   i  den   indsamlede   empiri  er   det   yderst   relevant   at   diskutere   validitet   (gyldighed)   og   reliabilitet   (pålidelighed)   i   forhold   til   empirien,   da   dette   er   afgørende   for   kvaliteten  af  besvarelsen  (Olsen  &  Pedersen,  1999).  

5.1.1   Validitet  og  Reliabilitet    

Validiteten  i  opgavens  udvalgte  empiri  skal  vurderes  i  forhold  til  problemstillingen  der  forsøges  at   besvares.  Reliabilitet  handler  om  i  hvor  høj  grad  empirien  kan  betragtes  for  værende  pålidelig,  om   data   er   konsistent   over   tid.   I   forhold   til   den   kvalitative   empiri,   hvor   det   accepteres   at   viden   er   subjektiv,  spiller  reliabilitet  en  mindre  rolle  (Olsen  &  Pedersen,  1999).  

Det   antages   at   validiteten   og   reliabilitet   er   opfyldt   for   den   indsamlede   kvantitative   data,   da   årsrapporterne  og  de  øvrige  offentliggjorte  data  fra  bankerne  er  blevet  godkendt  af  en  revisor  eller   af  Finanstilsynet.  I  forhold  til  interviewene  vurderes  det  ligeledes  at  validiteten  er  opnået,  grundet   den  semistrukturerede  tilgang.  I  forhold  til  reliabilitet  kan  det  diskuteres  om  interview  personerne  har   været  ærlige  omkring  deres  holdning  til  problemstillingen,  da  de  adspurgte  har  en  særlig  interesse   for  emnet.  Det  vurderes  dog,  at  reliabilitet  er  opfyldt  for  interviewene,  da  hensigten  med  interviewene,   var  at  høre  bankernes  subjektive  holdninger  til  Basel  IV  udspillet.    

Ved  indsamling  af  øvrig  empiri  er  kilderne  blevet  udvalgt  med  omhu,  med  fokus  på  hvilken  empiri   der  er  relevant  til  besvarelse  af  problemstillingen.  Det  vurderes  derfor,  at  validiteten  er  opfyldt.  De   primære  kilder  udgør  Basel-­komitéen,  EBA,  Finans  Danmark,  Finanstilsynet,  Erhvervstilsynet  samt   rapporter   fra   Deloitte   og   PWC.   Alle   afsendere   vurderes   som   værende   troværdige,   hvorfor   det   antages   at   reliabilitet   er   opfyldt.   Øvrig   empiri   i   form   af   artikler   mm.   er   udvalgt   ved   en   kildekritisk   tilgang.  Artiklerne  anvendt  i  specialet  består  primært  af  artikler  fra  danske  pålidelige  medier,  såsom   Berlingske,  DR,  Information  og  Finans.  Det  vurderes  på  baggrund  heraf  at  pålideligheden  er  opfyldt.    

5.1.2   Undersøgelsesdesign  for  interview  

Til   at   belyse   problemformuleringen   er   der   foretaget   tre   semistrukturerede   interviews   med   repræsentanter   fra   de   danske   banker.   De   tre   interview   personer   består   af   Thomas   Villadsen   fra   Jyske  Bank,  Underdirektør  Morten  Lisberg  fra  Nykredit  og  Peter  Brun  fra  Danske  Bank  (Bilag  2).  

Alle  tre  personer  sidder  i  kapital  og  risikostyrings  afdelinger  i  de  pågældende  banker,  hvorfor  de  har   en   særlig   baggrundsviden   og   indsigt   i   emnet   og   problemstillingen.   Forfatteren   har   forud   for   interviewene  tilegnet  sig  en  stor  viden  om  problemstillingen,  som  ligger  til  grund  for  udarbejdelsen   af  interview  spørgsmålene  (Bilag  3).  

Den   semistrukturerede   (Andersen,   2010)   tilgang   er   anvendt,   da   interviewene   har   to   formål.   Det   primære   formål   er   at   tilføre   opgaven   ny   viden,   men   også   at   styrke   opgavens   reliabilitet   samt   tilstrækkelighed.   Gennem   den   semistrukturerede   tilgang   sikres   det,   at   alle   relevante   spørgsmål   bliver  besvaret,  ved  at  udarbejde  spørgsmålene  med  fokus  på  problemstillingen.    Samtidig  er  der  

(8)

mulighed   for,   at   interview   personerne   kan   påvirke   interviewet   undervejs   og   uddybe   øvrige   interessante  problemstillinger.  

6   Afhandlingens  struktur  

Strukturen   i   denne   afhandling   er   opbygget   således   underspørgsmålene   og   dermed   problemformuleringen  kronologisk  besvares.  Afhandlingen  er  delt  op  i  fire  kapitler.  

I  kapitel  1  redegøres  der  for  kapitalstruktur  teori  og  teorien  bag  de  interne  metoder.  Kapitlet  har  til   formål  at  give  læseren  et  indblik  i  betydningen  af  kapitalstrukturen  for  en  virksomhed,  og  at  få   læseren  til  at  forstå  de  beregningstekniske  detaljer  i  de  interne  metoder.    

Kapitel  2  giver  en  introduktion  til  Komitéen  og  dets  regelsæt.  Dette  kapitel  vil  besvare  det  første   underspørgsmål:  Hvad  er  Basel-­komitéen  og  hvilke  regelsæt  har  komitéen  udgivet?  

I  kapitel  3  vil  der  foretages  en  beregning  af  effekten  af  gulvkravet  for  kreditrisiko  i  de  danske   banker.  Kapitlet  vil  besvare  underspørgsmålet:  Hvilke  konsekvenser  vil  implementeringen  af   gulvkravet  fra  Basel  IV  få  for  kreditrisikoen  i  de  Danske  banker?  

I  kapitel  4  vil  gulvkravets  effekt  på  samfundsøkonomien  blive  analyseret  og  diskuteret.  Kapitlet  har   til  hensigt  at  besvare  underspørgsmålene:  Hvordan  har  de  danske  banker  reageret  på  Basel  IV   udspillet  herunder  gulvkravet?  Og  hvilke  konsekvenser  kan  implementeringen  af  gulvkravet  for   kreditrisiko  få  for  samfundsøkonomien  i  Danmark?  

7   Teori    

I  dette  afsnit  vil  teori  om  kapitalstruktur  og  teorien  bag  de  interne  metoder  blive  introduceret.  Disse   teorier   er   grundlæggende   for,   at   forstå   hvilke   implikationer   Basel   IV   regelsættet   medfører.   Ved   redegørelse   for   kapitalstruktur   teori   vil   fokus   være   på   den   optimale   kapitalstruktur,   og   kapitalstrukturens   betydning   for   afkastet   i   et   selskab.   Redegørelsen   for   teorien   bag   de   interne   metoder,  skal    give  en  forståelse  for  præcisionen  og  dermed  nøjagtigheden  i  de  interne  metoder.  

Denne   gennemgang   er   vigtig   for   forståelsen   af,   hvorfor   der   kan   opstå   stor   variation   i   de   risikovægtede  aktiver  ved  brug  af  de  interne  metoder  og  standard  metoden.    

 

Teori  -­ kapitalstruktur   og  de  interne  metoder

Introduktion  til  Basel   Komitéen  og  dets  

regelsæt

Gulvkravets  effekt  på   de  danske  banker

Gulvkravets  effekt  på   samfundsøkonomien

(9)

 

7.1   Kapitalstruktur  

Virksomhedens  kapitalstruktur  er  afgørende  for  værdiskabelsen,  da  kapitalsammensætningen  afgør   afkastkravet  (WACC)  til  virksomheden.  Kapitalen  i  en  virksomhed  kan  bestå  af  egenkapital  (E)  og   gæld   (D).   Virksomheder   kan   som   udgangspunkt   selv   vælge   sammensætningen   af   de   to   komponenter,  og  dermed  styre  kapitalstrukturen.    

Afkastkravet  på  fremmedkapitalen  er  simpelt  at  estimere,  da  dette  vil  fremgå  af  lånevilkårene  i  den   indgåede  aftale  med  kreditorerne.  Afkastkravet  på  egenkapitalen  er  derimod  mindre  gennemskuelig,   da   ejerne   ikke   har   nogle   retslige   krav   på   et   afkast,   der   er   nedskrevet   i   en   aftale.   Til   at   estimere   afkastkravet,  er  der  udformet  en  række  teorier,  som  forsøger,  at  beskrive  forholdet  mellem  gæld  og   egenkapital.  Den  mest  klassiske  teori  er  Modigliani  og  Miller  (M&M)  som  beskriver  det  ideelle  forhold   mellem  gæld  og  egenkapital.  En  videre  bygning  her  på,  er  den  statiske  afvejningsteori,  som  inkludere   konkursomkostninger.   Disse   teorier   vil   blive   beskrevet   nærmere   i   dette   afsnit   sammen   med   de   teoretiske   holdninger   til   udlodningspolitik.   Afsnitte   vil   først   starte   ud   med   en   beskrivelse   af   gearingsgradens  effekt  på  afkastet.  

   

7.1.1   Gearingsgradens  effekt  på  afkastet  

Variabiliteten  i  afkastet  målt  i  egenkapitalens  forrentning  (ROE)  og  indtjening  pr.  aktie  (EPS)  stiger   parallelt  med  gearingsgraden.  Dette  skyldes  at  fremmedkapital  omkostningerne  som  udgangspunkt   er   fastlagte   og   dermed   konstante.   Fremmedkapitalomkostningerne   tilpasses   ikke   virksomhedens   performance.  Ved  en  lav  indtjening  vil  fremmedkapitalomkostningerne  dermed  udgøre  en  stor  del  af   EBIT,  og  omvendt  ved  en  høj  indtjening  vil  fremmedkapitalomkostningerne  udgøre  en  lavere  del  af   EBIT.  Dette  er  illustreret  af  graf  1  nedenfor.  Der  hvor  de  to  linjer  skærer  hinanden  er  break-­even   punktet.   I   dette   punkt   vil   virksomheden   være   indifferent   mellem   egenkapital   og   fremmedkapital   finansiering.  Hvis  EBIT  er  højere  vil  det  være  mest  fordelagtigt  at  finansiere  sig  med  gæld,  og  hvis   EBIT  er  lavere  vil  det  være  mest  fordelagtigt  at  finansiere  sig  med  egenkapital.  Ved  antagelsen  om   konstante   fremmedkapitalomkostninger   tages   der   ikke   højde   for   skatteskjoldet   og   konkurs   omkostninger  (Claus  Parum,  2016,  kapitel  17).  

           

(10)

   

Graf  1.  Finansiel  gearings  effekten  på  EPS    

 

Kilde:  Claus  Parum  (2016).  Kurven  er  egen  tilskrivning,  men  med  udgangspunkt  i  Claus  Parums,  figur  17.1   Figur  5  beskriver  ligeledes  tankerne  bag  M&Ms  førstelæresætning  med  skat.  

7.1.2   Modigliani  &  Miller  

M&M  har  udformet  to  læresætninger,  der  beskriver  forholdet  mellem  egenkapital  og  gæld.  Begge   læresætninger  er  udformet  med  og  uden  skat.  Konklusionen  i  begge  læresætninger  uden  skat  er,  at   i  en  verden  uden  skat  er  kapitalstrukturen  irrelevant  i  et  perfekt  marked,  da  kapitalstrukturen  ikke   påvirker  værdien  af  aktiverne.  I  læresætningerne  med  skat  er  konklusionen,  at  afkastkravet  falder   proportionelt  med  gearingen:  

 

Læresætning  I  med  skat  

Ved   inklusion   af   skat,   er   den   mest   optimale   kapitalstuktur   100   pct.   gældsfinansiering,   grundet   skattebesparelsen  på  finansieringsomkostningerne.  

𝑉" = 𝑉$+ 𝑇' ∗ 𝐷   Læresætning  II  med  skat  

I  læresætning  II  med  skat,  inkluderes  skatteforholdet  i  beregningen  af  aktionærernes  afkastkrav  (RE).  

Aktionærernes   afkastkrav   stiger   proportionelt   med   gælden   imens   virksomhedens   afkastkrav   (WACC)  gradvist  sænkes  ved  gearing.    

𝑊𝐴𝐶𝐶 =𝐸

𝑉∗ 𝑅/+𝐷

𝑉∗ 𝑅0∗ (1 − 𝑇')   𝑅/= 𝑅$+ (𝑅$− 𝑅0) ∗𝐷

𝐸∗ (1 − 𝑇')    

   

No  debt

Break-­even

Debt

EPS

EBIT

(11)

Graf  2.  Illustration  af  M&M  I  og  II  uden  skat  

 

Kilde:  Hillier,  Clacher,  Ross,  Westerfield,  Jordan  (2011).  Kurven  er  egen  tilskrivning,  men  med  udgangspunkt   i  Hillier,  Clacher,  (..)  ,  figur  15.5  

 

7.1.3   Den  statiske  afvejningsteori  

Den  statiske  afvejningsteori  bygger  videre  på  M&Ms  model  og  inkluderer  konkursomkostninger.  I   M&Ms  model  antages  det,  at  hvis  en  virksomhed  går  konkurs  og  aktiernes  værdi  falder  til  nul,  så  vil   kreditorerne  overtage  virksomheden,  hvis  aktiver  vil  være  lig  med  det  skyldige  beløb  til  kreditorerne.  

Dette   er   dog   ikke   tilfældet   i   virkeligheden   hvor   en   række   konkursomkostninger   spiller   ind,   og   medfører  at  der  ikke  vil  være  tilstrækkelig  kapital  til  at  dække  kreditorernes  fordringer.  I  den  statiske   afvejningsteori  indgår  konkurs  omkostninger  i  regnestykket  af  den  optimale  kapitalstruktur.  Der  er   dermed  to  modsatrettede  effekter  der  påvirker  kapitalkravet  til  gælden.  Ved  at  øge  gearingsgraden   (D/E)   forøges   både   skatte   besparelsen   på   gælden,   og   financial   distress   omkostningerne   som   kreditorerne   vil   kompenseres   for.   Den   optimale   kapitalstruktur   er   derfor   der   hvor,   at   skattebesparelsen  ved  at  låne  en  krone  mere  er  lig  med  omkostningerne  ved  den  øgede  risiko  for   konkurs.  Dette  forhold  er  illustreret  i  graf  4,  hvoraf  det  fremgår,  at  afkastkravet  (WACC)  til  at  starte   med  falder,  indtil  kurven  flader  ud,  der  hvor  skattebesparelsen  på  gælden  ved  at  låne  en  krone  mere   er   lig   med   konkursomkostningerne   ved   at   låne   en   krone   mere.   Derfra   af   stiger   afkastkravet,   da   konkursomkostningerne   overstiger   skattebesparelsen   ved   øget   gearing.   Det   antages   her,   at   virksomhedens  aktiver  og  drift  er  upåvirket  ved  en  ændring  i  kapitalstrukturen  (Hillier,  Clacher,  Ross,   Westerfield,  Jordan,  2011,  kapitel  15).  

       

Rd WACC Re

Cost  of  capital

D/E

(12)

Graf  3.  Illustration  af  den  statiske  afvejningsteori    

 

Kilde:  Hillier,  Clacher,  Ross,  Westerfield,  Jordan  (2011).  Kurven  er  egen  tilskrivning,  men  med  udgangspunkt   i  Hillier,  Clacher,  (..)  ,  figur  15.7  

 

7.1.4   Udlodningspolitik  

Et   selskab   kan   vælge   mellem   to   forskellige   måder   til,   at   udbetale   overskud   til   aktionærerne.  

Selskabet  kan  enten  udbetale  udbytte  eller  tilbagekøbe  egne  aktier.  Ved  begge  metoder  sænkes   selskabets  egenkapital  tilsvarende  det  der  udbetales  af  overskuddet  til  aktionærerne.  Ved  udbytte   får   aktionærerne   udbetalt   et   kontant   beløb.   Ved   tilbagekøb   af   egne   aktier,   vil   aktionærernes   resterende  aktier  stige  tilsvarende  det  tilbagekøbte  beløb,  da  deres  ejerandel  stiger.    

Der  er  tre  forskellige  holdninger  til  hvilken  metode  der  i  praksis  er  bedst.  De  konservative  mener,  at   investorer  er  villige  til  at  betale  mere  for  aktier  der  generere  faste  stabile  udbytte  betalinger.  Et  af   deres  argumenter  er,  at  hvis  investor  løbende  gerne  vil  bruge  fortjenesten,  så  er  det  bedre  med  faste   udbyttebetalinger  fremfor,  at  investor  løbende  skal  sælge  et  antal  aktier.  Et  andet  argument  er,  at   udbyttebetalinger  skal  modvirke  at  ledelsen  foretager  mindre  profitable  investeringer.    

På  den  mere  venstreorienterede  side  mener  man,  at  tilbagekøb  af  aktier  er  mere  fordelagtigt,  bl.a.  

pga.   at   skattestasen   engang   var   lavere   for   kapitalindkomst   fremfor   udbytteskat.   I   dag   hvor   skattesatsen  er  den  samme,  er  der  stadig  en  skattemæssige  fordel  for  personer  der  bliver  beskattet   efter   realisationsprincippet.   Vedkommende   bliver   nemlig   først   beskattet   på   aktiegevinster   ved   realisation,  hvor  udbyttebetalinger  beskattes  øjeblikkeligt.  Derudover  så  sender  tilbagekøb  af  egne   aktier   et   signal   om,   at   prisen   er   undervurderet,   siden   selskabet   vurderer   det   er   fordelagtigt   at   tilbagekøbe  egne  aktier,  hvilket  ofte  sker  til  overpris.  

M&M   er   tilhængere   af   det   midterste   parti,   som   er   indifferent   mellem   de   to   udbetalings   metoder.  

M&Ms   holdning   er,   at   et   selskabs   investeringspolitik   og   kapitalstruktur   politik   er   vigtigst,   hvorfor   udlodningspolitikken   kun   skal   betragtes   i   lyset   af   de   to   andre   politikker.   Aktionærernes   værdi   afhænger   nemlig   først   og   fremmest   af   investeringspolitikken   og   de   fremtidige   vækstmuligheder.  

Rd Re

Optimal  D/E WACC

Ru

Cost  od  capital

D/E

(13)

M&M  mener  derfor  at  udlodningspolitik  bør  hænge  sammen  med  selskabets  livscyklus.  Et  selskab   der  er  i  dets  opstarts  fase  vil  have  massere  af  investerings-­  og  vækst  muligheder,  hvorfor  det  ikke   forventes  at  selskaber  i  denne  fase  udbetaler  udbytte,  da  al  kapitalen  bør  geninvesteres.    Når  et   selskab  modnes  og  væksten  er  mere  stabil,  forventes  det,  at  selskabet  udlodder  en  større  andel  af   resultatet,  således  selskabet  ikke  blot  holder  på  kapital  der  ikke  bliver  forrentet.  Det  forventes  altså,   at  udbyttebetalingerne  stiger  når  et  selskab  modnes  (Claus  Parum,  2016,  kapitel  13).  

 

 

7.2   Interne  metoder  

I  dette  afsnit  vil  der  redegøres  for  teorien  bag  de  interne  metoder.  Først  gives  der  en  introduktion  til,   hvornår  banker  må  anvende  de  interne  metoder  samt  forskellen  på  de  to  interne  metoder.  Derefter   introduceres  teorien  bag  den  beregningsmæssige  behandling  af  risikovægten  ved  anvendelse  af  de   interne  metoder.    

7.2.1   Anvendelse  af  de  interne  metoder    

Banker  der  af  Finanstilsynet  får  tilladelse  til,  at  anvende  de  interne  metoder  får  lov  til  selv  at  estimere   input   til   beregning   af   de   risikovægtede   aktiver   (Finanstilsynet).   Input   parametrene   inkludere   probability  of  deafult  (PD),  loss  given  default  (LGD),  exposure  at  default  (EAD)  og  effective  maturity   (M).  For  at  få  tilladelse  til  at  anvende  de  interne  metoder  skal  banken  over  en  treårig  periode  kunne   dokumentere  at  deres  interne  rating  system,  kontroller  og  corporate  governance  fungerer  og  som   minimum  demonstrere  at  bankens  estimater  af  PD  følger  retningslinjerne  herfor.    Banker  kan  enten   få  lov  til  at  anvende  den  fundamentale  interne  metode  (F-­IRB)  eller  den  avancerede  interne  metode   (A-­IRB).  Ved  anvendelse  af  den  fundamentale  metode  får  banker  lov  til  at  estimere  PD,  og  de  øvrige   estimater   får   banken   tildelt   af   tilsynet.   Ved   den   avancerede   metode   får   bankerne   lov   til   selv   at   estimere  alle  parametre.  For  hver  eksponeringstype  har  komitéen  udarbejdet  en  risikofunktion  som   de  fire  komponenter,  PD,  LGD,  EAD  og  M  indgår  i.  Bankerne  skal  følge  risikofunktionerne  i  deres   opgørelse  af  de  risikovægtede  aktiver  (Basel  IV)  

 

7.2.2   Det  teoretiske  grundlag  bag  de  interne  metoder     Top-­down  perspektiv  

Banker  opnår  løbende  tab  på  deres  kredit  aktiviteter.  De  årlige  tab  vil  variere  afhængig  af  økonomien   i  samfundet  og  kvaliteten  af  porteføljen.  Det  er  ikke  muligt  at  estimere  det  præcise  tab  for  et  givent   år.   Derfor   estimeres   det   gennemsnitlige   tab   (expected   loss)   banken   årligt   kan   forvente   på   dens   portefølje.  Expected  loss  (EL)  betragtes  som  en  omkostning  i  forbindelse  med  kredit  udlån.  Denne   omkostning   indregnes   i   prissætningen   på   kredit   instrumenterne   og   afdækkes   ligeledes   gennem  

(14)

afskrivninger.  Der  vil  til  tider  indtræde  uforudsigelige  tab  som  overstiger  EL,  og  som  prisreguleringer   ikke  vil  kunne  dække.  Det  er  her  formålet  med  kapitalkrav  træder  ind,  da  kapitalkravet  skal  sikre,  at   banken  har  en  tilstrækkelig  buffer  til  at  dække  disse  uventede  tab.  Det  vil  ikke  være  hensigtsmæssigt   at   banken   holder   kapital   til,   at   kunne   dække   hele   porteføljen   i   tilfælde   af,   at   alle   modparterne   misligholder  deres  engagementer,  da  dette  scenarie  er  usandsynligt.  I  stedet  anvendes  risikomålet   variance-­at-­risk  (VaR)  til  at  estimere  det  højeste  forventede  tab.  Dette  illustreres  af  graf  1.,  hvor  VaR   udgør  summen  af  EL  og  UL  som  er  det  tab  banken  skal  kunne  dække.  EL  afdækkes  ved  højere   prissætning  af  instrumenterne  og  UL  skal  kunne  dækkes  af  kapitalkravet,  således  banken  med  99   pct.  sikkerhed  vil  kunne  dække  alle  tab  indenfor  en  1  årig  periode.  Som  det  fremgår  af  grafen  er   fordelingen  højreskæv  med  en  lang  hale  til  højre,  hvilket  betyder,  at  de  årlige  tab  oftest  vil  ligge  under   EL,  men  at  uventede  tab  kan  være  markant  større  (BIS,  2005).    

Graf  4.    

Kilde:  Figur  er  fra  Basel-­komitéens  udgivelse  af:  An  Explanatory  Note  on  the  Basel  II  IRB  Risk  Weight    

Functions  (BIS,  2005)  

  Bottom-­up  perspektiv    

For  hver  portefølje  af  kreditinstrumenter  og  for  hver  rating  grade  skal  banken  opgøre  EL,  ved  hjælp   af  følgende  parametre:  

PD:  Sandsynligheden  for  default  indenfor  et  år  

EAD:  Eksponering  ved  default  (alle  udestående  beløb  og  forventede  udbetalinger  indenfor  et  år)   LGD:  Den  procentvise  andel  af  eksponeringerne  som  det  forventes  at  tabe  på  default  modparter    

 

Udtryk  som  pct.  af  EAD:  

EL  =  PD  *  EAD  *LGD  

EL  =  PD  *  LGD  

(15)

 

Modellens   parametre,   som   er   illustreret   ovenfor,   indgår   i   beregningen   af   kapitalkravet   som   skal   kunne  dække  UL.  Modellen  er  opbygget  ud  fra  en  række  forudsætninger.  Det  gælder  at  modellen   skal  være  porteføljeinvariant,  med  andre  ord  skal  kapitalkravet  for  et  givent  lån,  kun  afhænge  af  det   pågældende   lån   og   ikke   porteføljen   lånet   er   en   del   af   (Gordy).   For   at   opfylde   dette   kriterium   er   modellen  opbygget  som  en  Asymptotic  Single  Risk  Factor  (ASRF)  model.  I  ASRF  modellen  vil  de   idiosynkratiske  virksomhedsspecifikke  risikofaktorer  blive  diversificeret  væk,  når  en  portefølje  er  stor   nok,  og  består  af  en  lang  række  mindre  eksponeringer.  Derudover  vil  der  kun  være  en  systematisk   risiko  faktor,  som  beskriver  alle  eksponeringerne  i  porteføljen.    

Som  tidligere  nævnt  i  top-­down  tilgangen  skal  banken  kunne  dække  EL  og  UL,  hvilket  gøres  gennem   provisioner,  afskrivninger  og  ved  at  holde  kapital.  EL  og  UL  konverteres  til  betingede  værdier  ved,   at  anvende  et  konservativt  mål  for  den  systematiske  risikofaktor.  

Merton’s  single  asset  model  anvendes  til  at  konvertere  de  gennemsnitlige  værdier  af  PD  til  betingede   værdier.  Merton’s  beskrivelse  af  en  default  modpart,  er  en  modpart  hvis  aktiver  er  faldet  til  under   modpartens  skyldige  beløb.  Værdien  af  modpartens  aktiver  vil  løbende  reguleres,  og  ifølge  Merton   følger  den  løbende  regulering  af  aktiverne  en  tilfældig    normalfordelt  variabel.  Vasicek  har  bevist  at   Merton’s  model  naturligt  kan  tilpasses  ASRF  kredit  portefølje  modellen  når  alle  lån  i  porteføljen  har   samme   løbetid,   samme   sandsynlighed   for   default   og   låntagers   aktiver   har   samme   parvise   korrelation.  Komitéen  har  på  baggrund  af  Merton  og  Vasicek’s  analyser  inddraget  antagelserne  om   at   den   systematiske   og   de   idiosynkratiske   risiko   faktorer   er   normal   fordelte,   i   kredit   portefølje   modellen  (BIS,  2005).    

 

Kredit  portefølje  modellen:  

𝐾𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑘𝑟𝑎𝑣  (𝐾)

= ?𝐿𝐺𝐷 ∗ 𝑁 ?(1 − 𝑅)CD,F∗ 𝐺(𝑃𝐷) + H 𝑅 (1 − 𝑅)I

D,F

∗ 𝐺(0,999)L − 𝑃𝐷 ∗ 𝐿𝐺𝐷L

∗ M1 − 1,5 ∗ 𝑏(𝑃𝐷)PCQ∗ (1 + (𝑚 − 2,5) ∗ 𝑏(𝑃𝐷))  

EL  er  en  integreret  del  af  udlåns  forretninger,  og  skal  derfor  betragtes  som  en  omkostning  forbundet   med  udlån.  Banker  skal  sørger  for  løbende  at  dække  disse  tab  gennem  provisioner  og  afskrivninger.    

UL  derimod  er  de  uventede  tab,  som  bankerne  ikke  kan  forudsige  hvornår  indtræffer.  Bankerne  skal   derfor  holde  tilstrækkelig  kapital  til  at  dække  UL.    

Modellen  ovenfor  viser  beregningen  af  kapitalkravet,  K.  R  angiver  korrelationen  blandt  modparternes   aktiver,  og  M  angiver  løbetiden.  Til  beregning  af  UL  anvendes  et  konservativt  konfidensinterval  på   99,9  pct.  i  VaR.    

 

(16)

𝐿𝐺𝐷 ∗ 𝑁 ?(1 − 𝑅)CD,F∗ 𝐺(𝑃𝐷) + H 𝑅 (1 − 𝑅)I

D,F

∗ 𝐺(0,999)L  

I  den  første  del  af  modellen  beregnes  EL  og  UL.  Bankerne  skal  selv  modellere  funktionen  af  LGD,   således  gennemsnitlige  LGD  transformeres  til  nedgang  LGD,  som  skal  være  et  repræsentativt  mål   for  LGD  i  krisetider.  Default  grænseværdien  findes  ved  at  tage  den  inverse  standard  normalfordeling   af   PD   (G(PD)).     Ligeledes   udledes   den   konservative   systematiske   risikofaktor   ved   at   tage   den   inverse  funktion  af  konfidens  niveauet  (G(0,999)).  LGD  ganges  på  standard  normalfordelingen  af   default   grænseværdien   og   den   konservative   værdi   af   den   systematiske   risikofaktor.   Den   systematiske   risikofaktor   i   modellen   vil   ofte   afspejle   den   globale   økonomi,   da   det   vurderes   som   værende   den   faktor   der   har   den   højeste   korrelation   blandt   alle   eksponeringer.  

Korrelationskoefficienten   R,   udtrykker   i   hvor   høj   grad   alle   låntageres   aktiver   afhænger   af   den   systematiske   risikofaktor.   Jo   større   korrelation   jo   højere   vil   det   uventede   tab   (UL)   være.  

Risikofunktionen  vil  derfor  i  høj  grad  afhænge  af  aktivtypen.  For  virksomhedslån  vil  der  ofte  være  en   høj  korrelation  over  til  den  globale  økonomi,  hvor  der  for  detail  lån  vil  være  en  lavere  korrelation,  da   denne  portefølje  vil  være  mere  præget  af  idiosynkratisk  risiko,  og  ikke  linket  til  den  globale  økonomi.  

?𝐿𝐺𝐷 ∗ 𝑁 ?(1 − 𝑅)CD,F∗ 𝐺(𝑃𝐷) + H 𝑅 (1 − 𝑅)I

D,F

∗ 𝐺(0,999)L − 𝑃𝐷 ∗ 𝐿𝐺𝐷L   Derefter  fratrækkes  EL  som  er  PD  ganget  med  LGD.  

∗ M1 − 1,5 ∗ 𝑏(𝑃𝐷)PCQ    

UL  ganges  så  med  udtrykket  for  PD  ovenfor.  Når  PD  stiger,  så  falder  kapitalkravet.  Dette  skyldes  at   der   allerede   vil   være   taget   højde   for   høje   PD   værdier   ved   værdiansættelse   af   høj   risiko   lån,   i   markedsværdien,  den  pålydende  værdi  og  diskonteringsfaktorerne.  Det  vurderes  derfor,  at  der  er  et   større   potentiale   for   at   lån   med   lave   PD   værdier   vil   blive   nedgraderet.   Hvorfor   PD   i   denne   sammenhængen  har  en  negativ  effekt  på  kapitalkravet.  

 

(1 + (𝑚 − 2,5) ∗ 𝑏(𝑃𝐷))  

Til   sidst   ganges  effekten  af   løbetiden   (m)   på.   Det   er   dokumenteret  at   langsigtede  udlån   er   mere   risikofyldte  end  et  kortesigtet  udlån,  da  sandsynligheden  for  nedgradering  er  større  over  en  længere   løbetid.    M  har  derfor  en  positiv  effekt  på    UL.  Standard  løbetiden  er  sat  til  2,5  år,  således  M  ikke  har   nogen  effekt  på  UL,  hvis  eksponeringerne  har  en  løbetid  på  2,5  år.  Hvis  M  overstiger  2,5  vil  UL  stige,   og  tilsvarende  vil  høje  værdier  af  PD  også  få  UL  til  at  stige  yderligere.  Omvendt  hvis  M  er  lavere  end   2,5,  så  vil  det  medfører  et  fald  i  UL,  og  PD  vil  få  en  negativ  effekt  på  UL.  

 

Risikovægtede  aktiver  

(17)

Kredit  porteføljemodellen  ovenfor  (K)  angiver  kapitalkravet  udtrykt  i  pct.  af  EAD.  De  risikovægtede   aktiver   (RVA)   findes   ved   at  gange   K   med  EAD,   for   at  få   procentsatsen   konverteret  til   andelen  af   eksponeringerne,   ganget   med   faktoren   12,5  da   kapitalkravet   lyder  på   8  pct.  af   de   risikovægtede   aktiver  (BIS,  2005).  

𝑅𝑉𝐴 = 12,5 ∗ 𝐾 ∗ 𝐸𝐴𝐷    

8   Introduktion  til  Basel-­komitéen  og  dets  regelsæt  

I  dette  afsnit  vil  Basel  Komitéen,  dens  funktion  og  magt  blive  uddybet.  Efterfølgende  vil  de  enkelte   regelsæt  kort  blive  beskrevet.  Afsnittet  vil  gå  mere  i  dybden  med  Basel  III  og  IV  og  dykke  ned  i  hvilke   ændringer  Basel  IV  foreslår.  

 

8.1   Basel-­komitéen  

I  1974  blev  komitéen  stiftet  af  bank  direktører  fra  10  internationale  banker  (G-­10)  med  det  formål,  at   sikre   finansiel   stabilitet   og   forbedre   tilsyn   med   banker   på   verdensplan.   Beslutningen   om   at   stifte   komitéen   blev  truffet   efter   at  Vesttysklands   største  private  bank,   Bankhaus   Herstatt,  gik   konkurs,   hvilket  skabte  store  valuta  udsving  og  krise  blandt  internationale  banker  (BIS,  december  2016).  

I   dag   består   komitéens   medlemmer   af   28   centralbanker   fra   forskellige   lande,   heriblandt  Sverige,   Tyskland,   Holland,   Frankrig,   Italien   og   Spanien.   De   Europæiske   interesser   er   derfor   vel   repræsenterede   i   komitéen.   Komitéen   mødes   4   gange   årligt.   Komitéen   hører   under   centralbankernes   centralbank   (BIS),   som   har   hovedkvarter   i   Basel.   Komitéen   har   ikke   i   sig   selv   nogen  juridisk  magt,  men  deres  anbefaling  bliver  ofte  til  lovgivning  gennem  EU.  

Komitéen   har   indtil   videre  fremlagt  3   regelsæt   som   er  blevet   godkendt   af   EU   parlamentet  og   EU   kommissionen  og  dermed  er  en  del  af  EU  lovgivningen.  I  december  2017  udkom  komitéen  med  de   sidste   ændringer   til  det   tredje   regelsæt,  Basel   III:   Finalising   post-­crisis   reforms.   Denne  udgivelse   betegnes  blandt  fagfolk  som  Basel  IV.  Basel  IV  er  stadig  i  godkendelsesfasen  hos  EU,  og  er  endnu   ikke  blevet  vedtaget  men  det  forventes,  at  regelsættet  bliver  implementeret  i  den  nærmeste  fremtid   (Junker.  S,  2016).  

 

8.1.1   CRD  IV  og  CRR  

Komitéen   har   som   tidligere   nævnt   ikke   nogen   juridisk   magt,   men   gennem   EU   bliver   komitéens   regelsæt   til   lovgivning.   I   EUs   kapitalkravsforordning,   CRR,   vedtages   regler   om   kapitalkrav,   likviditetsstyring  og  kreditrisiko  for  kreditinstitutter.  Forordningens  regler  træder  direkte    i  kraft  i  alle   EU   medlemslande.   Komiteens   kapitalkrav,   likviditets   ratios   og   gearingsmål.   bliver   vedtaget   i  

(18)

forordningen.  Hvert  enkelt  medlemsland  kan  søge  om  godkendelse  fra  EU  om,  at  pålægge  deres   nationalbank  eller  andre  individuelle  banker  højere  kapitalkrav,  hvis  det  vurderes  rimligt.  

Komitéens   krav   til   kapitalbuffere   bliver   vedtaget   i   EU's   kapitalkravs   direktiv   CRD   IV.   Direktivet   tilpasser  komitéens  regelsæt  til  EU's  finanssektor  og  udgiver  en  rammeaftale,  som  de  enkelte  EU   lande   skal   implementere   i   deres   nationale   lovgivning   (Det   Europæiske   råd,   2017).   I   Danmark   implementeres  CRD  IV  af  Finanstilsynet  i  bekendtgørelsen  af  Lov  om  Finansiel  Virksomhed  (FiL)   (Lov  om  ændring  af  lov  om  finansiel  virksomhed  og  forskellige  andre  love).  

 

8.2   Basel  reglerne  

8.2.1   Basel  I  

I   1988  udkom   komitéen   med  det   første   regelsæt,   Basel   I.   Formålet   med   Basel   I   var,   at   sikre,   at   bankernes   kapital   var   tilstrækkelig   i   forhold   til   den   risiko   bankerne   havde   påtaget   sig.   Derudover   skulle  regelsættet  sikre  fair  international  konkurrence  ved,  at  fastsætte  et  fælles  kapitalkrav  for  alle   banker.   Minimumskravet   lød   på   8   pct.   af   de   risikovægtede   aktiver,   hvilket   gradvist   skulle   implementeres  frem  til  1992  (BIS,  2016).  Kapitalkravet  skulle  dække  kreditrisikoen,  som  er  risikoen   forbundet   med   hvis   en   modpart   går   konkurs   og   ikke   kan   tilbagebetale   sine   forpligtigelser.   De   risikovægtede  aktiver  blev  derfor  opgjort  udelukkende  for  kreditrisiko  i  Basel  I,  da  komitéen  dengang   vurderede,  at  det  var  den  største  risici  i  en  bankforretning    

Kapitalkravet  på  8  pct.  skulle  bestå  af  kernekapital  (Tier  1)  og  supplerende  kapital  (Tier  2).  Tier  1   udgjorde  på  det  tidspunkt  aktiekapital  og  reserver,  og  skulle  minimum  udgøre  4  pct.  af  kapitalkravet.  

Tier   2   udgjorde   skjulte   reserver,   opskrivninger   på   aktiver,   reserver   til   tabsgivende   lån,   hybride   finansielle  instrumenter  og  efterstillet  gæld  (Basel  I,  1988).  Tier  1  og  Tier  2  skulle  samlet  set  udgøre   minimum  8  pct.  Tier  1  kapitalen  betegnes  også  going-­concern-­kapitalen,  da  kapitalen  skal  sikre  at   bankerne  fortsat  kan  finansiere  sine  aktiviteter  og  undgå  insolvens.  Tier  2  betegnes  gone-­concern-­

kapital  og  skal  sikre  at  indskydere  og  seniorgæld  kan  tilbagebetales  i  tilfælde  af  konkurs.  (Deloitte,   2013).  

8.2.2   Basel  II  

I   1999   kom   komitéen   med   et   udspil   til   sit   andet   regelsæt,   Basel   II,   som   skulle   erstatte   Basel   I.  

Regelsættet  blev  opdelt  i  tre  søjler  (Bilag  1),  henholdsvis:  

1.   Minimumskapitalkrav   2.   Solvens  

3.   Oplysningskrav  

Basel  II  skulle  forbedre  opgørelsesmetoden  af  de  risikovægtede  aktiver,  forbedre  tilsynet,  og  sikre   transparens.  Kapitalkravet  fra  Basel  I  på  8%  forblev,  men  opgørelsesmetoden  af  de  risikovægtede   aktiver  blev  specificeret.  Bankerne  skulle  nu  opgøre  de  risikovægtede  aktiver  indenfor  kredit  risiko,  

(19)

operationel  risiko  og  markeds  risiko.  Kredit  risiko  dækker  over  individuelle  fordringer,  såsom  udlån   til   private,   virksomheder,   banker,   forsikringsselskaber   eller   udlån   til   private   med   sikkerhed   i   bolig   mm.  Som  et  tillæg  til  kredit  risiko  blev  der  også  udarbejdet  et  særskilt  securitisation  framework,  til   opgørelsen  af  sikkerhedsstillelser.  Operationel  risiko  dækker  over  mulige  tab  som  kan  forekomme   grundet  interne  fejl  såsom  systemfejl,  menneskelige  fejl  eller  andre  eksterne  events  som  påvirker   forretningen.   Markedsrisiko   dækker   over   de   tab   som   banker   kan   lide   ved   ændringer   i   markedspriserne,  hertil  ændringer  i  spread,  renten,  kursrisikoen  mm.  (Deloitte,  2013).  

Denne   opdeling   skulle   være   med   til,   at   styrke   kapitalkravet   til   bankerne.   Komiteen   fremlagde   ligeledes  en  række  krav  til  opgørelsesmetoderne  for  de  risikovægtede  aktiver.  Indenfor  hver  af  de   tre  risikoområder  kunne  bankerne  vælge  mellem  to  interne  metoder  og  en  standard  metode.  Ved  de   interne  metoder  fik  bankerne  mulighed  for  selv,  at  anvende  interne  data  til  at  estimere  kreditrisikoen.  

Ved   standardmetoden   var   risikovægtene   fastlagt   af   komitéen   og   risikovægtene   tildeltes   efter   modpartens  kredit  rating  fra  et  tilsynsgodkendt  kreditvurderingsbureau.  De  interne  metoder  er  derfor   mere  nøjagtige,  da  de  tager  højde  for  historisk  data.  Ved  overgang  fra  Basel  I  til  Basel  II  blev  der   indført  et  gulvkrav  som  skulle  sikre,  at  bankernes  risikovægtede  aktiver  ikke  faldt  for  drastisk  ved   brug   af   de   interne   metoder.   Det   såkaldte   Basel   I   gulvkrav   satte   en   grænse   for,   hvor   meget   de   risikovægtede  aktiver  måtte  falde  med  de  efterfølgende  år.  Fra  2005  til  2008  måtte  de  risikovægtede   aktiver  maksimalt  falde  med  20  pct.  (Basel  II).  

Inden  finanskrisen  brød  ud  i  2008  var  komitéen  godt  opmærksom  på,  at  der  var  en  tendens  til  høj   gearing,  og  en   svag  governance   og   risk   management   kultur   i   bankerne.   Komitéen   udkom  derfor   allerede  med  en  række  principper  om  sikker  likviditets  styring,  og  opsyn  samme  måned  som  Lehman   Brothers  gik  konkurs  og  finanskrisen  blev  skudt  i  gang.    

Omfanget  af  finanskrisen  tydeliggjorde  at  Basel  II  regelsættet  ikke  var  omfattende  nok.  I  2009  udkom   komitéen   med   en   række   nye   principper   som   tillæg   til   Basel   II,   der   skulle   styrke   tilsyn   med   de   internationale  banker  i  2009.  Men  krisen  havde  vist  at  kapitalgrundlaget  i  bankerne  ikke  havde  været   tilstrækkeligt,  hvorfor  der  var  brug  for  skærpede  krav  (BIS,  2016).    

8.2.3   Basel  III  

I  2010  kom  komitéen  med  et  udspil  til  det  3  regelsæt,  Basel  III.  Basel  III  bygger  videre  på  de  tre   søjler  fra  Basel  II,  men  med  strammere  krav  til  kapitalbuffere  og  likviditet.  Selve  kapitalkravet  forblev   på   8   pct.,   men   den   totale   kernekapital   blev   forhøjet   fra   4   pct.   til   6   pct.   Der   sker   ikke   de   store   ændringer   til   opgørelsen   af   de   risikovægtede   aktiver,   men   der   indføres   likviditetskrav,   et   gearingsratio   der   skal   sikre   mod   overdreven   gearing   og   kapitalbuffere,   hvis   størrelse   til   dels   afhænger  af  konjunkturer  og  kernekapitalens  størrelse,  for  at  sikre  bankernes  solvensgrad  i  perioder   med  lavkonjunktur  og  stres.  De  nye  krav  skulle  gradvist  implementeres  fra  2013  frem  til  slutningen   af  2019  (BIS,  2016).  

(20)

Kapitalkrav  

I  Basel  III  opdeles  Tier  1  i  egentlig  kernekapital  (CET  1)  og  hybrid  kernekapital  (A-­Tier)  1.  CET  1   består   som   udgangspunkt   af   egenkapitalen   fratrukket,   løbende   underskud,   udbytte,   immaterielle   aktiver  og  visse  investeringsaktiver.  Derudover  skal  minoritetsinteresser  og  kapitalinstrumenter  kun   indregnes   når   de   stammer   fra   banker.   Signifikante   investeringer   i   ikke-­konsoliderede   finansielle   virksomheder  skal  ikke  indregnes  og  skatteaktiver  kan  kun  indregnes  når  det  er  sikkert,  at  aktivet   realiseres.  Den  egentlige  kernekapitalen  skal  på  alle  tidspunkter  minimum  svarer  til  4,5  pct.  af  de   risikovægtede  aktiver.  Samlet  set  skal  CET  1  og  A-­Tier  1  minimum  udgøre  6  pct.    A-­Tier  kan  både   bestå   af   egenkapital   og   gæld.   Gælden   er   underlagt   en   række   særlige   vilkår,   den   skal   have   ubegrænset   løbetid,   kunne   konverteres   til   aktiekapital   og   være   uopsigelig   af   modparten.   Disse   forudsætninger   er   grunden   til,   at   A-­Tier   indregnes   som   en   del   af   egenkapitalen   og   indgår   i   solvensopgørelsen  (Deloitte,  2013).  

Kernekapitalen   (Tier   1)   og   den   supplerende   kapital   (Tier   2)   skal   samlet   set   udgøre   8%.     Tier   2   kapitalen   adskiller   sig   fra   A-­Tier   1,   da   denne   kapital   ikke   har   en   ubegrænset   løbetid,   men   ved   udstedelse   skal   have   en   løbetid   på   over   5   år.   Tier   2   kan   bestå   af   kapitalinstrumenter   udstedt   af   banken  eller  dens  koncernforbundne  datterselskaber,  til  modparter  der  lever  op  til  betingelserne  i   Basel  III.  

Tabel  1.  Oversigt  over  kapitalkrav  og  kapitalbestanddelene  i  CET  1,  A-­Tier  1  og  Tier  2  

Kapital   Kapital  elementer   Minimumskrav  

Tier  1  

Egentlig  kernekapital  (CET1):  CET1  består  af  egenkapitalen     fratrukket,  løbende  underskud,  udbytte,  immaterielle  aktiver  og  visse   investeringsaktiver  der  ikke  lever  op  til  CET  1  betingelserne.  

Minoritetsinteresser  og  kapitalinstrumenter  indregnes  kun  når  de   stammer  fra  banker.  Skatteaktiver  hvor  realisation  er  sikkert  og   common  shares  udstedt  af  konsoliderede  datterselskaber  holdt  af   tredjeparter  der  lever  op  til  betingelserne  om  optagelse  i  CET1   inkluderes  i  CET  1  kapitalen.  

CET  1  >  4,5%  

Hybrid  kernekapital  (A-­Tier  1):  A-­Tier  1  kan  både  bestå  af   egenkapital  og  gæld,  må  ikke  have  en  begrænset  løbetid,  skal   kunne  nedskrives  eller  konverteres  til  aktiekapital.  Elemeterne  der   indgår  i  A-­Tier  1  er    instrumenter  udstedt  af  banken  der  opfylder   betingelserne  for  at  indgå  i  A-­Tier  1,  overskud  ved  udstedelse  af   instrumenter  der  indgår  i  A-­Tier  1,  instrumenter  udstedt  af   konsoliderede  datterselskaber  holdt  af  tredjeparter  der  lever  op  til   betingelserne  om  optagelse  i  A-­Tier  1,  regulatoriske  ændringer  til   elementer  der  kan  indgå  i  A-­Tier  1.    

Tier  1  >  6%  

Tier  2  

Supplerende  kapital:  Den  supplerende  kapital  skal  som  minimum   have  en  løbetid  på  5  år  ved  udstedelse.  De  sidste  5  år  før  kapitalens   forfald  nedtrappes  kapitalen  med  20  pct.  årligt.  Kapitalen  kan  bestå   af  instrumenter  udstedt  af  banken  som  ikke  er  inkluderet  i  Tier  1,   overskud  ved  udstedelse  af  instrumenter  der  indgår  i  Tier  2,   instrumenter  udstedt  af  konsoliderede  datterselskaber  holdt  af   tredjeparter  der  lever  op  til  betingelserne  om  optagelse  i  Tier  2,   Visse  låneforpligtelser,    regulatoriske  ændringer  til  elementer  der   kan  indgå  i  Tier  2.  

Tier  1  og  2  >  8%  

Kilde:  Egen  illustration  med  tilskrivning  fra  Basel  III  og  Deloitte,  2013  

   

(21)

Søjle  II  Solvensbehov  

I   2015   vedtog   CRD  et  ekstra   kapitalkrav   knyttet   til   solvensbehovet   i   søjle   II,   som   Finanstilsynet   i   Danmark  har  implementerede  i  FiL.  Det  oprindelige  kapitalkrav  på  8  pct.  dækker  almindelige  risici.  

Solvensbehovet  skal  sikre,  at  banker  der  er  ekstra  risiko  behæftede  tillægges  et  ekstra  kapitalkrav  i   henhold   til   søjle   II.   Finanstilsynet   har   oprettet   en   række  benchmark   indenfor  hver   risikogruppe   til   vurdering  af,  om  en  bank  er  mere  risikobehæftet.  Søjle  II  solvensbehovet  skal  mødes  med  samme   fordeling  af  søjle  I  kapitalkravene  (Finanstilsynet,  2017).  

 

Bufferkrav  

Udenfor  perioder  med  stres  skal  banker  have  en,  kapitalbevarings  buffer,  som  skal  sikre  at  bankerne   har   tilstrækkelig   kapital   i   perioder   med   stres.   Denne   buffer   er   sat   til   2,5  pct.  af  de   risikovægtede   aktiver  og  skal  mødes  med  CET  1.  For  at  opbygge  denne  buffer  er  der  krav  til,  at  bankerne  årligt   skal   holde   tilbage   med   udbetaling   af   overskuddet.   Procentdelen   af   overskuddet   der   ikke   må   udbetales  afhænger  af  andelen  af  Common  Tier  1  (Basel  III).    

Bankerne  skal  også  hensætte  til  en  kontracyklisk  kapitalbuffer.  Denne  buffer  skal  sikre  mod  endnu   en   omfattende   krise   drevet   af   systematisk   risiko.   Finanskrisen   i   2008   tydeliggjorde   effekten   af   systematisk  risiko.  Systematisk  risiko  er  som  en  ond  cirkel,  når  først  en  bank  går  konkurs,  påvirker   det  de  andre  banker  og  det  medfører  en  negativ  effekt  på  væksten  og  beskæftigelsen.  Nationale   myndigheder  skal  derfor  løbende  estimere  den  systematiske  risiko  i  det  enkelte  land,  og  derudfra   vurdere  hvilket  niveau  den  kontracykliske  buffer  skal  ligge  på.  Komitéen  stiller  krav  til  et  niveau  på   mellem   0-­2,5   pct.   af   de   risikovægtede   aktiver,   og   bufferen   skal   ligeledes   mødes   med   CET   1   kapitalen.   Internationale   banker   skal   anvende   gennemsnittet   for   de   lande   de   driver   forretning   i.  

Ligesom  for  kapitalbevaringsbufferen,  så  skal  virksomheder  årligt  tilbageholde  en  vis  procentsats  af   resultatet  afhængig  af  størrelsen  af  Tier  1,  for  at  opbygge  deres  kontracykliske  kapitalbuffer  (Basel   III).  I  december  2017  besluttede  Det  Systematiske  Risikoråd,  at  den  kontracykliske  buffer    sættes  til   0,5  pct.  fra  1  kvartal  i  2018  (Erhvervsministeriet,  december  2017).  

Komitéen   introducerer   ydermere   en   global   systematisk   risikobuffer,   som   er   gældende   for   store   globale  vigtige  banker.  G20  har  fastsat  en  række  principper  der  afgør  om  en  bank  skal  tillægges  en   global  systematisk  buffer,  basseret  på  bankens  størrelse  og  aktiviteter  internationalt.  The  Financial   Stability  Board1  (FSB)  udgiver  årligt  en  liste  med  de  globale  systematiske  vigtige  banker  (G-­SIBs).  

30  globale  banker  er  udnævnt  som  G-­SIBs,  og  bliver  pålagt  en  ekstra  buffer  på  mellem  1  pct.  til  3,5   pct.  der  skal  mødes  med  CET  1.  Der  er  ingen  Danske  banker  i  blandt  G-­SIBs  (Basel  III).    

1  The  Financial  Stability  Board  er  et  internationalt  organ  der  holder  tilsyn  og  kommer  med  anbefalinger  til  den   globale  finansielle  sektor.  FSB  har  til  formål,  at  sikre  finansiel  stabilitet  (FSB)  

(22)

Derudover  åbner  komitéen  op  for,  at  der  kan  introduceres  en  national  systematisk  risikobuffer,  som   hver   enkelte   medlemsland   kan   vælge,   at   tillægge   en   eller   flere   grupper   af   banker   i   sektoren.  

Bufferens  størrelse  må  maksimalt  være  3  pct.  og  skal  bestå  af  CET  1  kapital.  Bufferen  har  til  formål   at  mindske  den  langsigtede  systematiske  risiko  og  sikre  mod  fremtidige  finansielle  kriser.  I  Danmark   er   6   institutioner   blevet   identificeret   som   systematisk   vigtige   institutioner   (SIFIer).   Bankernes   systematiske   risiko   vurderes   ud   fra   størrelsen   af   bankernes   balance,   deres   udlån   og   indlån   i   Danmark  (Deloitte,  2013).  

Tabel  2.  Oversigt  over  SIFI-­buffere  for  2018  fra  Erhvervsministeriet    

Danske  SIFIer   SIFI-­bufferkrav  

Kategori  1      

DLR  Kredit  A/S   1,0%  

Sydbank  A/S   1,0%  

Kategori  2      

Jyske  Bank   1,5%  

Kategori  3      

Nordea  Bank  Danmark  A/S   2,0%  

Nykredit  Realkredit  A/S   2,0%  

Kategori  4      

-­        2,5%  

Kategori  5      

Danske  Bank   3,0%  

Kilde:  Erhvervsministeriet    (Erhvervsministeriet,  2017)    

Af  tabel  3  nedenfor  er  søjle  I  kapitalkravene,  Søjle  II  solvensbehovet  og  bufferkravene  illustreret.    

Tabel  3.  Oversigt  over  kapitalkrav  i  Basel  III  (Basel  III)   National  SIFI  buffer:  1-­3%  

Kontracyklisk  buffer:  0,5%  i  DK   Kapitalbevaringsbuffer:  2,5%  

Søjle  2  solvensbehov:  0-­2,5%  

Søjle  1  kapitalkrav:  8%  

Tier  2:  2%  

Tier  1:  1,5%  

CET  1  :  4,5%  

Kilde:  figur  lavet  af  forfatter  ud  fra  information  i  afsnit  8.2.3  Basel  III  

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Vi har brug for en bedre balance mellem den metakogni- tive position, hvor der bliver brugt mere tid end nogensinde i skole- og uddannelsessystemet på at lære børn og unge om

Dette peger igen på, at sammenhængen for henvisninger til Luther/luthersk er en overordnet konfl ikt omkring de værdier, der skal ligge til grund for det danske samfund og at

14 Sagen om blandt andet de jurastuderendes udklædninger medfører dog, at der i 2019 bliver udarbejdet et opdateret praksiskodeks og skærpede retningslinjer

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke

Det er ikke fordi jeg synger særlig godt, men jeg kan rigtig godt lide at synge sammen med andre.. Til fester

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Der er både eksplicit og implicit på-syredigtning i Dan Turèlls forfatterskab først i halvfjerdserne, og så er der de to store, vildt forskellige syrehovedværk(grupp)er,

Begrebet synes at være iboende en forskydning imellem "das Offene" og "das Offne", idet det åbne hverken er forskelligt eller identisk.. En minimal diskrepans, der