Basel IVs effekt på de danske banker
The Impact of Basel IV on Danish Banks
Navn: Caroline Bengtsson
Studienummer: 47021
Vejleder: Clara Dyhrberg
Antal sider: 75
Copenhagen Business School
Kandidatafhandling på cand.merc. Finansiering og Regnskab
Afleveret 15. Maj 2018
Executive summary
The aim of this thesis was to analyse the impact of the output floor from Basel IV on Danish Banks and the Danish economy. The output floor has been criticised for removing the link between risk and capital requirements especially for Danish banks whose risk weights under the internal models are very low. Furthermore, critics evaluate that the output floor will make riskier loans more attractive for banks.
In this thesis the risk weighted assets has been calculated under the output floor as proposed in Basel IV for the four biggest Danish banks: Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit and Sydbank.
Furthermore, secondary data has been collected and three interviews conducted with representative from the Danish Banks.
The results from the analysis showed that all of the four banks risk weighted assets will increase significantly by the implementation of the output floor for credit risk. It showed that the impact on each bank were very individual and the increase in total risk weighted assets varied between 16 pct.
to 45 pct. The analysis showed that Jyske Bank and Nykredit mostly will be affected by the output floor for credit risk while Sydbank and Danske Bank will be the less affected. The analysis also indicated that none of the banks will have difficulties meeting the capital requirements when the output floor is implemented. All four banks have more than adequate equity to fulfil the requirements why it is found that the banks should increase the pay-out in the coming years either by dividend or share buyback programs.
The output floor will have a negative impact on returns since equity financing is pricier then debt financing. This will either cause a negative effect on investments and growth in the banks or price increases. The Banks did not want to comment on how the output floor will affect prices, but their interest organisation Finance Denmark believes it will lead to price increases and thereby slow down economic growth. In some of the banks they believe that it will be possible to overcome the significant impact of the output floor by either lowering some of the capital requirements that are set by the Danish authorities, or by expanding the business to selling portfolios of corporate bonds and thereby elude the high risk weights for unrated corporate exposures. In spite of the possible ways to overcome the consequences of the output floor it is concluded that the output floor is inappropriate.
The traditional banks are under great competition from alternative digital banks and currencies why the conservative output floor might be a reason for the consumers to turn to the alternative financial institutions that are not subjected to the same capital requirements and supervision. The output floor could thereby lead to the EU Commission in some degree will lose its control over financial stability in EU which is not the intention.
1 Indholdsfortegnelse
2 INDLEDNING ...4
3 PROBLEMFORMULERING ...5
4 AFGRÆNSNING ...5
5 METODE ...6
5.1 DATAINDSAMLING ...6
5.1.1 Validitet og Reliabilitet ...7
5.1.2 Undersøgelsesdesign for interview ...7
6 AFHANDLINGENS STRUKTUR ...8
7 TEORI ...8
7.1 KAPITALSTRUKTUR ...9
7.1.1 Gearingsgradens effekt på afkastet ...9
7.1.2 Modigliani & Miller ... 10
7.1.3 Den statiske afvejningsteori ... 11
7.1.4 Udlodningspolitik ... 12
7.2 INTERNE METODER ... 13
7.2.1 Anvendelse af de interne metoder ... 13
7.2.2 Det teoretiske grundlag bag de interne metoder... 13
8 INTRODUKTION TIL BASEL KOMITEEN OG DETS REGELSÆT ... 17
8.1 BASEL KOMITÉEN ... 17
8.1.1 CRD IV og CRR... 17
8.2 BASEL REGLERNE ... 18
8.2.1 Basel I ... 18
8.2.2 Basel II ... 18
8.2.3 Basel III ... 19
8.2.4 Fra Basel III til Basel IV... 24
8.3 FORVENTEDE KONSEKVENSER VED IMPLEMENTERING AF GULVKRAVET ... 26
9 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ DE DANSKE BANKER ... 28
9.1.1 Antagelser og Eksponeringstyper ... 29
9.1.2 De danske bankers risikovægtede aktiver ... 34
9.2 DANSKE BANK... 35
9.3 JYSKE BANK ... 44
9.4 NYKREDIT ... 51
9.5 SYDBANK ... 58
9.6 OPSAMLING PÅ ANALYSEN ... 65
10 GULVKRAVETS EFFEKT PÅ SAMFUNDSØKONOMIEN ... 69
10.1 BANKERNES REAKTION PÅ GULVKRAVET ... 69
10.2 GULVKRAVETS KONSEKVENSER FOR SAMFUNDSØKONOMIEN ... 72
10.3 OPSUMMERING PÅ GULVKRAVETS EFFEKT PÅ SAMFUNDSØKONOMIEN ... 75
11 KONKLUSION ... 76
12 LITTERATURLISTE ... 78
13 BILAG ... 81
2 Indledning
Da den omfattende finanskrise brød ud i 2008 blev det tydeligt for Basel-komitéen (komitéen), at der var brug for strengere kapitalkrav og mere omfattende tilsyn med banker. I årene under finanskrisen var der 13 danske banker som blev tvunget til at dreje nøglen om, og overgive deres aktiviteter til Finansiel Stabilitet. Omfanget af konkurstruede banker var langt større, men en række banker slap for afvikling da de blev opkøbt af konkurrenter (Information, 2013). Sådan så virkeligheden ud i det meste af Europa og verden i årene efter finanskrisen.
Komitéen har med det udgangspunkt udarbejdet et tredje regelsæt der tager hånd om flere risici og skal forhindre fremtidige kriser. Den 7. december 2017 udkom komiteen med de endelige specifikationer til regelsættet, som skal træde i kraft i 2022. De nye specifikationer omfatter skærpede krav til opgørelsesmetoderne af de risikovægtede aktiver, et vedtaget likviditets ratio og et højere gulvkrav. De nye specifikationer skaber særlige udfordringer for danske banker, der generelt har en lavere risiko end størstedelen af de europæiske banker. Gulvkravet medfører, at sammenhængen mellem risiko og kapitalkrav svækkes, bl.a. pga. at risikovægtene vil afhænge af eksterne ratings. De færreste danske virksomheder har en ekstern rating, hvormed de danske banker vil blive tillagt en høj risikovægt for virksomheds eksponeringer. Derudover vil den lave risiko ved realkredit udlån i Danmark blive ubetydelig for kapitalkravet, som vil stige.
Hvilke konsekvenser kan man forvente, at det vil få for de danske banker og deres handelsaktiviteter? Hvem vil blive påvirket af presset på bankerne, er det forbrugerne eller investorerne som skal betale for de skærpede kapitalkrav? Hvorledes vil det påvirke samfundsøkonomien?
Der er en lang række uafklarede spørgsmål angående effekten af Basel IV. Denne afhandling vil prøve at belyse og til dels afklare konsekvenser af nogle af de diskuterede problematikker forbundet med implementeringen af Basel IV. Med afsæt i overstående vil opgaven forsøge at besvare følgende problemformulering:
3 Problemformulering
Hvilke konsekvenser vil implementeringen af gulvkravet for kreditrisiko fra Basel IV få for kapitalkravet i de danske banker og for samfundsøkonomien i Danmark?
Underspørgsmål til besvarelse af problemformuleringen:
o Hvad er Basel-komitéen og hvilke regelsæt har komitéen udgivet?
o Hvilke konsekvenser vil implementeringen af gulvkravet fra Basel IV få for kreditrisikoen i de Danske banker?
o Hvordan har de danske banker reageret på Basel IV udspillet herunder på gulvkravet?
o Hvilke konsekvenser kan implementeringen af gulvkravet for kreditrisiko få for samfundsøkonomien i Danmark?
4 Afgrænsning
Til at besvare problemformuleringen er der foretaget en række afgræsninger, som begrundes i dette afsnit. Denne opgave har til formål at belyse konsekvenserne af Basel IV fra et dansk bank perspektiv. Grundet specialestudiets begrænsninger vil opgavens fokus udelukkende være på Basel reglerne, hvorfor der foretages en afgræsning fra Tilsynsdiamenten og bankpakkerne. Opgavens fokus vil være rettet mod Søjle 1 i Basel reglerne, der omhandler kapitalkrav og risikodækning.
Opgaven vil altså ikke gå i dybden med regler om tilsyn og rapportering, som beskrives i søjle 2 og 3 (Bilag 1). I analysen vil fokus være rettet mod bankernes evne til, at leve op til de samlede kapitalkrav ved indførsel af gulvkravet, og de konsekvenser gulvkravet vil medføre i forhold til afkast og portefølje-sammensætning. Grundet databegrænsninger og beregningstekniske forhold, vil analysen kun foretages for kreditrisiko. Analysen vil derfor udelukkende beskrive gulvkravets effekt på kreditrisiko, hvorfor opgaven ikke går i dybden med de øvrige risikotyper heriblandt markedsrisiko og operationel-risiko mm.
Til at belyse problemformuleringen er de danske gruppe 1 banker udvalgt, da det er de banker som har størst indflydelse på den danske økonomi. De danske gruppe 1 banker består af Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank. Nordea Bank Danmark er også på Finanstilsynets liste over gruppe 1 banker i Danmark, men da banken hører under en svensk koncern, hvilket har betydning for kapitalkravene, vil der foretages en afgrænsning fra at inkludere Nordea Bank Danmark i beregningerne. Realkreditinstituttet DLR er sammen med gruppe 1 bankerne på Finanstilsynets liste over systematisk vigtige institutioner, men der foretages en afgræsning fra at inkluder DLR i beregningerne, da opgavens problemstilling omhandler Basel IVs effekt på de danske banker.
De danske gruppe 1 bankers porteføljer er diversificerede, hvilket er en fordel, da det derved er muligt at måle gulvkravets effekt på forskellige eksponeringer. Når ”bankerne” nævnes senere i opgaven refereres der her til de danske gruppe 1 banker: Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank.
I forhold til det beregningstekniske, er ultimo 2017 tal anvendt fremfor de gennemsnitlige tal for året.
Dette er mest retvisende, da det vurderes, at udviklingen i bankernes portefølje over året bedst afspejler fremtiden mere end det afspejler konjunktur forløb. Alle tal er i danske kroner, medmindre andet eksplicit er oplyst. Beregningerne er foretaget på koncernniveau således, at realkreditinstitutter også indgår i beregningerne.
5 Metode
Problemformuleringen denne opgave vil forsøge at besvare lyder: Hvilke konsekvenser vil
implementeringen af gulvkravet for kreditrisiko fra Basel IV få for kapitalkravet i de danske banker og for samfundsøkonomien i Danmark? Da emnet omhandler en praktisk problemstilling, vil den empiriske undersøgelsestilgang anvendes til at belyse problemformuleringen. I den empiriske undersøgelsestilgang belyses emnet ud fra empiri i form af data og interviews mm. Fokus i denne afhandling har derfor været rette mod indsamling af data fremfor redegørelse for teori. Teori fylder en mindre del af afhandlingen, da det er empirien som er essentiel i forhold til at skulle belyse problemfeltet.
5.1 Dataindsamling
Til besvarelse af problemformuleringen er relevant og egnet empiri indsamlet. Den indsamlede empiri består af både kvalitativ og kvantitativ data. Den kvantitative data tilstræber en objektiv og neutral belysning af problemfeltet. Dataene består af regnskabstal, data fra kapital og risikostyrings rapporter samt oplysninger om bankernes eksponeringstyper og risikovægtede aktiver. I beregningen af gulvkravets effekt for de danske banker er den kvantitative metode i fokus.
Den kvalitative data indeholder ikke objektiv viden men relevant viden. Gennem den kvalitative empiri er det muligt, at få belyst de subjektive holdninger til problemfeltet. Den kvalitative data består både af sekundær og primær empiri. Den sekundære empiri udgør informationer fra årsrapporter og kapital og risikostyring rapporter, samt publikationer og rapporter fra EBA, Finanstilsynet og Basel-
komitéen mm. Derudover er relevante artikler inddraget i diskussionen til at belyse problemstillingen fra en anden vinkel. Den primære empiri består af interviews afholdt med relevante personer fra banksektoren (bilag 2). Metoden bag interview vil blive gennemgået i afsnit 5.1.2.
Da afhandlingen primært tager afsæt i den indsamlede empiri er det yderst relevant at diskutere validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) i forhold til empirien, da dette er afgørende for kvaliteten af besvarelsen (Olsen & Pedersen, 1999).
5.1.1 Validitet og Reliabilitet
Validiteten i opgavens udvalgte empiri skal vurderes i forhold til problemstillingen der forsøges at besvares. Reliabilitet handler om i hvor høj grad empirien kan betragtes for værende pålidelig, om data er konsistent over tid. I forhold til den kvalitative empiri, hvor det accepteres at viden er subjektiv, spiller reliabilitet en mindre rolle (Olsen & Pedersen, 1999).
Det antages at validiteten og reliabilitet er opfyldt for den indsamlede kvantitative data, da årsrapporterne og de øvrige offentliggjorte data fra bankerne er blevet godkendt af en revisor eller af Finanstilsynet. I forhold til interviewene vurderes det ligeledes at validiteten er opnået, grundet den semistrukturerede tilgang. I forhold til reliabilitet kan det diskuteres om interview personerne har været ærlige omkring deres holdning til problemstillingen, da de adspurgte har en særlig interesse for emnet. Det vurderes dog, at reliabilitet er opfyldt for interviewene, da hensigten med interviewene, var at høre bankernes subjektive holdninger til Basel IV udspillet.
Ved indsamling af øvrig empiri er kilderne blevet udvalgt med omhu, med fokus på hvilken empiri der er relevant til besvarelse af problemstillingen. Det vurderes derfor, at validiteten er opfyldt. De primære kilder udgør Basel-komitéen, EBA, Finans Danmark, Finanstilsynet, Erhvervstilsynet samt rapporter fra Deloitte og PWC. Alle afsendere vurderes som værende troværdige, hvorfor det antages at reliabilitet er opfyldt. Øvrig empiri i form af artikler mm. er udvalgt ved en kildekritisk tilgang. Artiklerne anvendt i specialet består primært af artikler fra danske pålidelige medier, såsom Berlingske, DR, Information og Finans. Det vurderes på baggrund heraf at pålideligheden er opfyldt.
5.1.2 Undersøgelsesdesign for interview
Til at belyse problemformuleringen er der foretaget tre semistrukturerede interviews med repræsentanter fra de danske banker. De tre interview personer består af Thomas Villadsen fra Jyske Bank, Underdirektør Morten Lisberg fra Nykredit og Peter Brun fra Danske Bank (Bilag 2).
Alle tre personer sidder i kapital og risikostyrings afdelinger i de pågældende banker, hvorfor de har en særlig baggrundsviden og indsigt i emnet og problemstillingen. Forfatteren har forud for interviewene tilegnet sig en stor viden om problemstillingen, som ligger til grund for udarbejdelsen af interview spørgsmålene (Bilag 3).
Den semistrukturerede (Andersen, 2010) tilgang er anvendt, da interviewene har to formål. Det primære formål er at tilføre opgaven ny viden, men også at styrke opgavens reliabilitet samt tilstrækkelighed. Gennem den semistrukturerede tilgang sikres det, at alle relevante spørgsmål bliver besvaret, ved at udarbejde spørgsmålene med fokus på problemstillingen. Samtidig er der
mulighed for, at interview personerne kan påvirke interviewet undervejs og uddybe øvrige interessante problemstillinger.
6 Afhandlingens struktur
Strukturen i denne afhandling er opbygget således underspørgsmålene og dermed problemformuleringen kronologisk besvares. Afhandlingen er delt op i fire kapitler.
I kapitel 1 redegøres der for kapitalstruktur teori og teorien bag de interne metoder. Kapitlet har til formål at give læseren et indblik i betydningen af kapitalstrukturen for en virksomhed, og at få læseren til at forstå de beregningstekniske detaljer i de interne metoder.
Kapitel 2 giver en introduktion til Komitéen og dets regelsæt. Dette kapitel vil besvare det første underspørgsmål: Hvad er Basel-komitéen og hvilke regelsæt har komitéen udgivet?
I kapitel 3 vil der foretages en beregning af effekten af gulvkravet for kreditrisiko i de danske banker. Kapitlet vil besvare underspørgsmålet: Hvilke konsekvenser vil implementeringen af gulvkravet fra Basel IV få for kreditrisikoen i de Danske banker?
I kapitel 4 vil gulvkravets effekt på samfundsøkonomien blive analyseret og diskuteret. Kapitlet har til hensigt at besvare underspørgsmålene: Hvordan har de danske banker reageret på Basel IV udspillet herunder gulvkravet? Og hvilke konsekvenser kan implementeringen af gulvkravet for kreditrisiko få for samfundsøkonomien i Danmark?
7 Teori
I dette afsnit vil teori om kapitalstruktur og teorien bag de interne metoder blive introduceret. Disse teorier er grundlæggende for, at forstå hvilke implikationer Basel IV regelsættet medfører. Ved redegørelse for kapitalstruktur teori vil fokus være på den optimale kapitalstruktur, og kapitalstrukturens betydning for afkastet i et selskab. Redegørelsen for teorien bag de interne metoder, skal give en forståelse for præcisionen og dermed nøjagtigheden i de interne metoder.
Denne gennemgang er vigtig for forståelsen af, hvorfor der kan opstå stor variation i de risikovægtede aktiver ved brug af de interne metoder og standard metoden.
Teori - kapitalstruktur og de interne metoder
Introduktion til Basel Komitéen og dets
regelsæt
Gulvkravets effekt på de danske banker
Gulvkravets effekt på samfundsøkonomien
7.1 Kapitalstruktur
Virksomhedens kapitalstruktur er afgørende for værdiskabelsen, da kapitalsammensætningen afgør afkastkravet (WACC) til virksomheden. Kapitalen i en virksomhed kan bestå af egenkapital (E) og gæld (D). Virksomheder kan som udgangspunkt selv vælge sammensætningen af de to komponenter, og dermed styre kapitalstrukturen.
Afkastkravet på fremmedkapitalen er simpelt at estimere, da dette vil fremgå af lånevilkårene i den indgåede aftale med kreditorerne. Afkastkravet på egenkapitalen er derimod mindre gennemskuelig, da ejerne ikke har nogle retslige krav på et afkast, der er nedskrevet i en aftale. Til at estimere afkastkravet, er der udformet en række teorier, som forsøger, at beskrive forholdet mellem gæld og egenkapital. Den mest klassiske teori er Modigliani og Miller (M&M) som beskriver det ideelle forhold mellem gæld og egenkapital. En videre bygning her på, er den statiske afvejningsteori, som inkludere konkursomkostninger. Disse teorier vil blive beskrevet nærmere i dette afsnit sammen med de teoretiske holdninger til udlodningspolitik. Afsnitte vil først starte ud med en beskrivelse af gearingsgradens effekt på afkastet.
7.1.1 Gearingsgradens effekt på afkastet
Variabiliteten i afkastet målt i egenkapitalens forrentning (ROE) og indtjening pr. aktie (EPS) stiger parallelt med gearingsgraden. Dette skyldes at fremmedkapital omkostningerne som udgangspunkt er fastlagte og dermed konstante. Fremmedkapitalomkostningerne tilpasses ikke virksomhedens performance. Ved en lav indtjening vil fremmedkapitalomkostningerne dermed udgøre en stor del af EBIT, og omvendt ved en høj indtjening vil fremmedkapitalomkostningerne udgøre en lavere del af EBIT. Dette er illustreret af graf 1 nedenfor. Der hvor de to linjer skærer hinanden er break-even punktet. I dette punkt vil virksomheden være indifferent mellem egenkapital og fremmedkapital finansiering. Hvis EBIT er højere vil det være mest fordelagtigt at finansiere sig med gæld, og hvis EBIT er lavere vil det være mest fordelagtigt at finansiere sig med egenkapital. Ved antagelsen om konstante fremmedkapitalomkostninger tages der ikke højde for skatteskjoldet og konkurs omkostninger (Claus Parum, 2016, kapitel 17).
Graf 1. Finansiel gearings effekten på EPS
Kilde: Claus Parum (2016). Kurven er egen tilskrivning, men med udgangspunkt i Claus Parums, figur 17.1 Figur 5 beskriver ligeledes tankerne bag M&Ms førstelæresætning med skat.
7.1.2 Modigliani & Miller
M&M har udformet to læresætninger, der beskriver forholdet mellem egenkapital og gæld. Begge læresætninger er udformet med og uden skat. Konklusionen i begge læresætninger uden skat er, at i en verden uden skat er kapitalstrukturen irrelevant i et perfekt marked, da kapitalstrukturen ikke påvirker værdien af aktiverne. I læresætningerne med skat er konklusionen, at afkastkravet falder proportionelt med gearingen:
Læresætning I med skat
Ved inklusion af skat, er den mest optimale kapitalstuktur 100 pct. gældsfinansiering, grundet skattebesparelsen på finansieringsomkostningerne.
𝑉" = 𝑉$+ 𝑇' ∗ 𝐷 Læresætning II med skat
I læresætning II med skat, inkluderes skatteforholdet i beregningen af aktionærernes afkastkrav (RE).
Aktionærernes afkastkrav stiger proportionelt med gælden imens virksomhedens afkastkrav (WACC) gradvist sænkes ved gearing.
𝑊𝐴𝐶𝐶 =𝐸
𝑉∗ 𝑅/+𝐷
𝑉∗ 𝑅0∗ (1 − 𝑇') 𝑅/= 𝑅$+ (𝑅$− 𝑅0) ∗𝐷
𝐸∗ (1 − 𝑇')
No debt
Break-even
Debt
EPS
EBIT
Graf 2. Illustration af M&M I og II uden skat
Kilde: Hillier, Clacher, Ross, Westerfield, Jordan (2011). Kurven er egen tilskrivning, men med udgangspunkt i Hillier, Clacher, (..) , figur 15.5
7.1.3 Den statiske afvejningsteori
Den statiske afvejningsteori bygger videre på M&Ms model og inkluderer konkursomkostninger. I M&Ms model antages det, at hvis en virksomhed går konkurs og aktiernes værdi falder til nul, så vil kreditorerne overtage virksomheden, hvis aktiver vil være lig med det skyldige beløb til kreditorerne.
Dette er dog ikke tilfældet i virkeligheden hvor en række konkursomkostninger spiller ind, og medfører at der ikke vil være tilstrækkelig kapital til at dække kreditorernes fordringer. I den statiske afvejningsteori indgår konkurs omkostninger i regnestykket af den optimale kapitalstruktur. Der er dermed to modsatrettede effekter der påvirker kapitalkravet til gælden. Ved at øge gearingsgraden (D/E) forøges både skatte besparelsen på gælden, og financial distress omkostningerne som kreditorerne vil kompenseres for. Den optimale kapitalstruktur er derfor der hvor, at skattebesparelsen ved at låne en krone mere er lig med omkostningerne ved den øgede risiko for konkurs. Dette forhold er illustreret i graf 4, hvoraf det fremgår, at afkastkravet (WACC) til at starte med falder, indtil kurven flader ud, der hvor skattebesparelsen på gælden ved at låne en krone mere er lig med konkursomkostningerne ved at låne en krone mere. Derfra af stiger afkastkravet, da konkursomkostningerne overstiger skattebesparelsen ved øget gearing. Det antages her, at virksomhedens aktiver og drift er upåvirket ved en ændring i kapitalstrukturen (Hillier, Clacher, Ross, Westerfield, Jordan, 2011, kapitel 15).
Rd WACC Re
Cost of capital
D/E
Graf 3. Illustration af den statiske afvejningsteori
Kilde: Hillier, Clacher, Ross, Westerfield, Jordan (2011). Kurven er egen tilskrivning, men med udgangspunkt i Hillier, Clacher, (..) , figur 15.7
7.1.4 Udlodningspolitik
Et selskab kan vælge mellem to forskellige måder til, at udbetale overskud til aktionærerne.
Selskabet kan enten udbetale udbytte eller tilbagekøbe egne aktier. Ved begge metoder sænkes selskabets egenkapital tilsvarende det der udbetales af overskuddet til aktionærerne. Ved udbytte får aktionærerne udbetalt et kontant beløb. Ved tilbagekøb af egne aktier, vil aktionærernes resterende aktier stige tilsvarende det tilbagekøbte beløb, da deres ejerandel stiger.
Der er tre forskellige holdninger til hvilken metode der i praksis er bedst. De konservative mener, at investorer er villige til at betale mere for aktier der generere faste stabile udbytte betalinger. Et af deres argumenter er, at hvis investor løbende gerne vil bruge fortjenesten, så er det bedre med faste udbyttebetalinger fremfor, at investor løbende skal sælge et antal aktier. Et andet argument er, at udbyttebetalinger skal modvirke at ledelsen foretager mindre profitable investeringer.
På den mere venstreorienterede side mener man, at tilbagekøb af aktier er mere fordelagtigt, bl.a.
pga. at skattestasen engang var lavere for kapitalindkomst fremfor udbytteskat. I dag hvor skattesatsen er den samme, er der stadig en skattemæssige fordel for personer der bliver beskattet efter realisationsprincippet. Vedkommende bliver nemlig først beskattet på aktiegevinster ved realisation, hvor udbyttebetalinger beskattes øjeblikkeligt. Derudover så sender tilbagekøb af egne aktier et signal om, at prisen er undervurderet, siden selskabet vurderer det er fordelagtigt at tilbagekøbe egne aktier, hvilket ofte sker til overpris.
M&M er tilhængere af det midterste parti, som er indifferent mellem de to udbetalings metoder.
M&Ms holdning er, at et selskabs investeringspolitik og kapitalstruktur politik er vigtigst, hvorfor udlodningspolitikken kun skal betragtes i lyset af de to andre politikker. Aktionærernes værdi afhænger nemlig først og fremmest af investeringspolitikken og de fremtidige vækstmuligheder.
Rd Re
Optimal D/E WACC
Ru
Cost od capital
D/E
M&M mener derfor at udlodningspolitik bør hænge sammen med selskabets livscyklus. Et selskab der er i dets opstarts fase vil have massere af investerings- og vækst muligheder, hvorfor det ikke forventes at selskaber i denne fase udbetaler udbytte, da al kapitalen bør geninvesteres. Når et selskab modnes og væksten er mere stabil, forventes det, at selskabet udlodder en større andel af resultatet, således selskabet ikke blot holder på kapital der ikke bliver forrentet. Det forventes altså, at udbyttebetalingerne stiger når et selskab modnes (Claus Parum, 2016, kapitel 13).
7.2 Interne metoder
I dette afsnit vil der redegøres for teorien bag de interne metoder. Først gives der en introduktion til, hvornår banker må anvende de interne metoder samt forskellen på de to interne metoder. Derefter introduceres teorien bag den beregningsmæssige behandling af risikovægten ved anvendelse af de interne metoder.
7.2.1 Anvendelse af de interne metoder
Banker der af Finanstilsynet får tilladelse til, at anvende de interne metoder får lov til selv at estimere input til beregning af de risikovægtede aktiver (Finanstilsynet). Input parametrene inkludere probability of deafult (PD), loss given default (LGD), exposure at default (EAD) og effective maturity (M). For at få tilladelse til at anvende de interne metoder skal banken over en treårig periode kunne dokumentere at deres interne rating system, kontroller og corporate governance fungerer og som minimum demonstrere at bankens estimater af PD følger retningslinjerne herfor. Banker kan enten få lov til at anvende den fundamentale interne metode (F-IRB) eller den avancerede interne metode (A-IRB). Ved anvendelse af den fundamentale metode får banker lov til at estimere PD, og de øvrige estimater får banken tildelt af tilsynet. Ved den avancerede metode får bankerne lov til selv at estimere alle parametre. For hver eksponeringstype har komitéen udarbejdet en risikofunktion som de fire komponenter, PD, LGD, EAD og M indgår i. Bankerne skal følge risikofunktionerne i deres opgørelse af de risikovægtede aktiver (Basel IV)
7.2.2 Det teoretiske grundlag bag de interne metoder Top-down perspektiv
Banker opnår løbende tab på deres kredit aktiviteter. De årlige tab vil variere afhængig af økonomien i samfundet og kvaliteten af porteføljen. Det er ikke muligt at estimere det præcise tab for et givent år. Derfor estimeres det gennemsnitlige tab (expected loss) banken årligt kan forvente på dens portefølje. Expected loss (EL) betragtes som en omkostning i forbindelse med kredit udlån. Denne omkostning indregnes i prissætningen på kredit instrumenterne og afdækkes ligeledes gennem
afskrivninger. Der vil til tider indtræde uforudsigelige tab som overstiger EL, og som prisreguleringer ikke vil kunne dække. Det er her formålet med kapitalkrav træder ind, da kapitalkravet skal sikre, at banken har en tilstrækkelig buffer til at dække disse uventede tab. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at banken holder kapital til, at kunne dække hele porteføljen i tilfælde af, at alle modparterne misligholder deres engagementer, da dette scenarie er usandsynligt. I stedet anvendes risikomålet variance-at-risk (VaR) til at estimere det højeste forventede tab. Dette illustreres af graf 1., hvor VaR udgør summen af EL og UL som er det tab banken skal kunne dække. EL afdækkes ved højere prissætning af instrumenterne og UL skal kunne dækkes af kapitalkravet, således banken med 99 pct. sikkerhed vil kunne dække alle tab indenfor en 1 årig periode. Som det fremgår af grafen er fordelingen højreskæv med en lang hale til højre, hvilket betyder, at de årlige tab oftest vil ligge under EL, men at uventede tab kan være markant større (BIS, 2005).
Graf 4.
Kilde: Figur er fra Basel-komitéens udgivelse af: An Explanatory Note on the Basel II IRB Risk Weight
Functions (BIS, 2005)
Bottom-up perspektiv
For hver portefølje af kreditinstrumenter og for hver rating grade skal banken opgøre EL, ved hjælp af følgende parametre:
PD: Sandsynligheden for default indenfor et år
EAD: Eksponering ved default (alle udestående beløb og forventede udbetalinger indenfor et år) LGD: Den procentvise andel af eksponeringerne som det forventes at tabe på default modparter
Udtryk som pct. af EAD:
EL = PD * EAD *LGD
EL = PD * LGD
Modellens parametre, som er illustreret ovenfor, indgår i beregningen af kapitalkravet som skal kunne dække UL. Modellen er opbygget ud fra en række forudsætninger. Det gælder at modellen skal være porteføljeinvariant, med andre ord skal kapitalkravet for et givent lån, kun afhænge af det pågældende lån og ikke porteføljen lånet er en del af (Gordy). For at opfylde dette kriterium er modellen opbygget som en Asymptotic Single Risk Factor (ASRF) model. I ASRF modellen vil de idiosynkratiske virksomhedsspecifikke risikofaktorer blive diversificeret væk, når en portefølje er stor nok, og består af en lang række mindre eksponeringer. Derudover vil der kun være en systematisk risiko faktor, som beskriver alle eksponeringerne i porteføljen.
Som tidligere nævnt i top-down tilgangen skal banken kunne dække EL og UL, hvilket gøres gennem provisioner, afskrivninger og ved at holde kapital. EL og UL konverteres til betingede værdier ved, at anvende et konservativt mål for den systematiske risikofaktor.
Merton’s single asset model anvendes til at konvertere de gennemsnitlige værdier af PD til betingede værdier. Merton’s beskrivelse af en default modpart, er en modpart hvis aktiver er faldet til under modpartens skyldige beløb. Værdien af modpartens aktiver vil løbende reguleres, og ifølge Merton følger den løbende regulering af aktiverne en tilfældig normalfordelt variabel. Vasicek har bevist at Merton’s model naturligt kan tilpasses ASRF kredit portefølje modellen når alle lån i porteføljen har samme løbetid, samme sandsynlighed for default og låntagers aktiver har samme parvise korrelation. Komitéen har på baggrund af Merton og Vasicek’s analyser inddraget antagelserne om at den systematiske og de idiosynkratiske risiko faktorer er normal fordelte, i kredit portefølje modellen (BIS, 2005).
Kredit portefølje modellen:
𝐾𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑘𝑟𝑎𝑣 (𝐾)
= ?𝐿𝐺𝐷 ∗ 𝑁 ?(1 − 𝑅)CD,F∗ 𝐺(𝑃𝐷) + H 𝑅 (1 − 𝑅)I
D,F
∗ 𝐺(0,999)L − 𝑃𝐷 ∗ 𝐿𝐺𝐷L
∗ M1 − 1,5 ∗ 𝑏(𝑃𝐷)PCQ∗ (1 + (𝑚 − 2,5) ∗ 𝑏(𝑃𝐷))
EL er en integreret del af udlåns forretninger, og skal derfor betragtes som en omkostning forbundet med udlån. Banker skal sørger for løbende at dække disse tab gennem provisioner og afskrivninger.
UL derimod er de uventede tab, som bankerne ikke kan forudsige hvornår indtræffer. Bankerne skal derfor holde tilstrækkelig kapital til at dække UL.
Modellen ovenfor viser beregningen af kapitalkravet, K. R angiver korrelationen blandt modparternes aktiver, og M angiver løbetiden. Til beregning af UL anvendes et konservativt konfidensinterval på 99,9 pct. i VaR.
𝐿𝐺𝐷 ∗ 𝑁 ?(1 − 𝑅)CD,F∗ 𝐺(𝑃𝐷) + H 𝑅 (1 − 𝑅)I
D,F
∗ 𝐺(0,999)L
I den første del af modellen beregnes EL og UL. Bankerne skal selv modellere funktionen af LGD, således gennemsnitlige LGD transformeres til nedgang LGD, som skal være et repræsentativt mål for LGD i krisetider. Default grænseværdien findes ved at tage den inverse standard normalfordeling af PD (G(PD)). Ligeledes udledes den konservative systematiske risikofaktor ved at tage den inverse funktion af konfidens niveauet (G(0,999)). LGD ganges på standard normalfordelingen af default grænseværdien og den konservative værdi af den systematiske risikofaktor. Den systematiske risikofaktor i modellen vil ofte afspejle den globale økonomi, da det vurderes som værende den faktor der har den højeste korrelation blandt alle eksponeringer.
Korrelationskoefficienten R, udtrykker i hvor høj grad alle låntageres aktiver afhænger af den systematiske risikofaktor. Jo større korrelation jo højere vil det uventede tab (UL) være.
Risikofunktionen vil derfor i høj grad afhænge af aktivtypen. For virksomhedslån vil der ofte være en høj korrelation over til den globale økonomi, hvor der for detail lån vil være en lavere korrelation, da denne portefølje vil være mere præget af idiosynkratisk risiko, og ikke linket til den globale økonomi.
?𝐿𝐺𝐷 ∗ 𝑁 ?(1 − 𝑅)CD,F∗ 𝐺(𝑃𝐷) + H 𝑅 (1 − 𝑅)I
D,F
∗ 𝐺(0,999)L − 𝑃𝐷 ∗ 𝐿𝐺𝐷L Derefter fratrækkes EL som er PD ganget med LGD.
∗ M1 − 1,5 ∗ 𝑏(𝑃𝐷)PCQ
UL ganges så med udtrykket for PD ovenfor. Når PD stiger, så falder kapitalkravet. Dette skyldes at der allerede vil være taget højde for høje PD værdier ved værdiansættelse af høj risiko lån, i markedsværdien, den pålydende værdi og diskonteringsfaktorerne. Det vurderes derfor, at der er et større potentiale for at lån med lave PD værdier vil blive nedgraderet. Hvorfor PD i denne sammenhængen har en negativ effekt på kapitalkravet.
(1 + (𝑚 − 2,5) ∗ 𝑏(𝑃𝐷))
Til sidst ganges effekten af løbetiden (m) på. Det er dokumenteret at langsigtede udlån er mere risikofyldte end et kortesigtet udlån, da sandsynligheden for nedgradering er større over en længere løbetid. M har derfor en positiv effekt på UL. Standard løbetiden er sat til 2,5 år, således M ikke har nogen effekt på UL, hvis eksponeringerne har en løbetid på 2,5 år. Hvis M overstiger 2,5 vil UL stige, og tilsvarende vil høje værdier af PD også få UL til at stige yderligere. Omvendt hvis M er lavere end 2,5, så vil det medfører et fald i UL, og PD vil få en negativ effekt på UL.
Risikovægtede aktiver
Kredit porteføljemodellen ovenfor (K) angiver kapitalkravet udtrykt i pct. af EAD. De risikovægtede aktiver (RVA) findes ved at gange K med EAD, for at få procentsatsen konverteret til andelen af eksponeringerne, ganget med faktoren 12,5 da kapitalkravet lyder på 8 pct. af de risikovægtede aktiver (BIS, 2005).
𝑅𝑉𝐴 = 12,5 ∗ 𝐾 ∗ 𝐸𝐴𝐷
8 Introduktion til Basel-komitéen og dets regelsæt
I dette afsnit vil Basel Komitéen, dens funktion og magt blive uddybet. Efterfølgende vil de enkelte regelsæt kort blive beskrevet. Afsnittet vil gå mere i dybden med Basel III og IV og dykke ned i hvilke ændringer Basel IV foreslår.
8.1 Basel-komitéen
I 1974 blev komitéen stiftet af bank direktører fra 10 internationale banker (G-10) med det formål, at sikre finansiel stabilitet og forbedre tilsyn med banker på verdensplan. Beslutningen om at stifte komitéen blev truffet efter at Vesttysklands største private bank, Bankhaus Herstatt, gik konkurs, hvilket skabte store valuta udsving og krise blandt internationale banker (BIS, december 2016).
I dag består komitéens medlemmer af 28 centralbanker fra forskellige lande, heriblandt Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Spanien. De Europæiske interesser er derfor vel repræsenterede i komitéen. Komitéen mødes 4 gange årligt. Komitéen hører under centralbankernes centralbank (BIS), som har hovedkvarter i Basel. Komitéen har ikke i sig selv nogen juridisk magt, men deres anbefaling bliver ofte til lovgivning gennem EU.
Komitéen har indtil videre fremlagt 3 regelsæt som er blevet godkendt af EU parlamentet og EU kommissionen og dermed er en del af EU lovgivningen. I december 2017 udkom komitéen med de sidste ændringer til det tredje regelsæt, Basel III: Finalising post-crisis reforms. Denne udgivelse betegnes blandt fagfolk som Basel IV. Basel IV er stadig i godkendelsesfasen hos EU, og er endnu ikke blevet vedtaget men det forventes, at regelsættet bliver implementeret i den nærmeste fremtid (Junker. S, 2016).
8.1.1 CRD IV og CRR
Komitéen har som tidligere nævnt ikke nogen juridisk magt, men gennem EU bliver komitéens regelsæt til lovgivning. I EUs kapitalkravsforordning, CRR, vedtages regler om kapitalkrav, likviditetsstyring og kreditrisiko for kreditinstitutter. Forordningens regler træder direkte i kraft i alle EU medlemslande. Komiteens kapitalkrav, likviditets ratios og gearingsmål. bliver vedtaget i
forordningen. Hvert enkelt medlemsland kan søge om godkendelse fra EU om, at pålægge deres nationalbank eller andre individuelle banker højere kapitalkrav, hvis det vurderes rimligt.
Komitéens krav til kapitalbuffere bliver vedtaget i EU's kapitalkravs direktiv CRD IV. Direktivet tilpasser komitéens regelsæt til EU's finanssektor og udgiver en rammeaftale, som de enkelte EU lande skal implementere i deres nationale lovgivning (Det Europæiske råd, 2017). I Danmark implementeres CRD IV af Finanstilsynet i bekendtgørelsen af Lov om Finansiel Virksomhed (FiL) (Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love).
8.2 Basel reglerne
8.2.1 Basel II 1988 udkom komitéen med det første regelsæt, Basel I. Formålet med Basel I var, at sikre, at bankernes kapital var tilstrækkelig i forhold til den risiko bankerne havde påtaget sig. Derudover skulle regelsættet sikre fair international konkurrence ved, at fastsætte et fælles kapitalkrav for alle banker. Minimumskravet lød på 8 pct. af de risikovægtede aktiver, hvilket gradvist skulle implementeres frem til 1992 (BIS, 2016). Kapitalkravet skulle dække kreditrisikoen, som er risikoen forbundet med hvis en modpart går konkurs og ikke kan tilbagebetale sine forpligtigelser. De risikovægtede aktiver blev derfor opgjort udelukkende for kreditrisiko i Basel I, da komitéen dengang vurderede, at det var den største risici i en bankforretning
Kapitalkravet på 8 pct. skulle bestå af kernekapital (Tier 1) og supplerende kapital (Tier 2). Tier 1 udgjorde på det tidspunkt aktiekapital og reserver, og skulle minimum udgøre 4 pct. af kapitalkravet.
Tier 2 udgjorde skjulte reserver, opskrivninger på aktiver, reserver til tabsgivende lån, hybride finansielle instrumenter og efterstillet gæld (Basel I, 1988). Tier 1 og Tier 2 skulle samlet set udgøre minimum 8 pct. Tier 1 kapitalen betegnes også going-concern-kapitalen, da kapitalen skal sikre at bankerne fortsat kan finansiere sine aktiviteter og undgå insolvens. Tier 2 betegnes gone-concern-
kapital og skal sikre at indskydere og seniorgæld kan tilbagebetales i tilfælde af konkurs. (Deloitte, 2013).
8.2.2 Basel II
I 1999 kom komitéen med et udspil til sit andet regelsæt, Basel II, som skulle erstatte Basel I.
Regelsættet blev opdelt i tre søjler (Bilag 1), henholdsvis:
1. Minimumskapitalkrav 2. Solvens
3. Oplysningskrav
Basel II skulle forbedre opgørelsesmetoden af de risikovægtede aktiver, forbedre tilsynet, og sikre transparens. Kapitalkravet fra Basel I på 8% forblev, men opgørelsesmetoden af de risikovægtede aktiver blev specificeret. Bankerne skulle nu opgøre de risikovægtede aktiver indenfor kredit risiko,
operationel risiko og markeds risiko. Kredit risiko dækker over individuelle fordringer, såsom udlån til private, virksomheder, banker, forsikringsselskaber eller udlån til private med sikkerhed i bolig mm. Som et tillæg til kredit risiko blev der også udarbejdet et særskilt securitisation framework, til opgørelsen af sikkerhedsstillelser. Operationel risiko dækker over mulige tab som kan forekomme grundet interne fejl såsom systemfejl, menneskelige fejl eller andre eksterne events som påvirker forretningen. Markedsrisiko dækker over de tab som banker kan lide ved ændringer i markedspriserne, hertil ændringer i spread, renten, kursrisikoen mm. (Deloitte, 2013).
Denne opdeling skulle være med til, at styrke kapitalkravet til bankerne. Komiteen fremlagde ligeledes en række krav til opgørelsesmetoderne for de risikovægtede aktiver. Indenfor hver af de tre risikoområder kunne bankerne vælge mellem to interne metoder og en standard metode. Ved de interne metoder fik bankerne mulighed for selv, at anvende interne data til at estimere kreditrisikoen.
Ved standardmetoden var risikovægtene fastlagt af komitéen og risikovægtene tildeltes efter modpartens kredit rating fra et tilsynsgodkendt kreditvurderingsbureau. De interne metoder er derfor mere nøjagtige, da de tager højde for historisk data. Ved overgang fra Basel I til Basel II blev der indført et gulvkrav som skulle sikre, at bankernes risikovægtede aktiver ikke faldt for drastisk ved brug af de interne metoder. Det såkaldte Basel I gulvkrav satte en grænse for, hvor meget de risikovægtede aktiver måtte falde med de efterfølgende år. Fra 2005 til 2008 måtte de risikovægtede aktiver maksimalt falde med 20 pct. (Basel II).
Inden finanskrisen brød ud i 2008 var komitéen godt opmærksom på, at der var en tendens til høj gearing, og en svag governance og risk management kultur i bankerne. Komitéen udkom derfor allerede med en række principper om sikker likviditets styring, og opsyn samme måned som Lehman Brothers gik konkurs og finanskrisen blev skudt i gang.
Omfanget af finanskrisen tydeliggjorde at Basel II regelsættet ikke var omfattende nok. I 2009 udkom komitéen med en række nye principper som tillæg til Basel II, der skulle styrke tilsyn med de internationale banker i 2009. Men krisen havde vist at kapitalgrundlaget i bankerne ikke havde været tilstrækkeligt, hvorfor der var brug for skærpede krav (BIS, 2016).
8.2.3 Basel III
I 2010 kom komitéen med et udspil til det 3 regelsæt, Basel III. Basel III bygger videre på de tre søjler fra Basel II, men med strammere krav til kapitalbuffere og likviditet. Selve kapitalkravet forblev på 8 pct., men den totale kernekapital blev forhøjet fra 4 pct. til 6 pct. Der sker ikke de store ændringer til opgørelsen af de risikovægtede aktiver, men der indføres likviditetskrav, et gearingsratio der skal sikre mod overdreven gearing og kapitalbuffere, hvis størrelse til dels afhænger af konjunkturer og kernekapitalens størrelse, for at sikre bankernes solvensgrad i perioder med lavkonjunktur og stres. De nye krav skulle gradvist implementeres fra 2013 frem til slutningen af 2019 (BIS, 2016).
Kapitalkrav
I Basel III opdeles Tier 1 i egentlig kernekapital (CET 1) og hybrid kernekapital (A-Tier) 1. CET 1 består som udgangspunkt af egenkapitalen fratrukket, løbende underskud, udbytte, immaterielle aktiver og visse investeringsaktiver. Derudover skal minoritetsinteresser og kapitalinstrumenter kun indregnes når de stammer fra banker. Signifikante investeringer i ikke-konsoliderede finansielle virksomheder skal ikke indregnes og skatteaktiver kan kun indregnes når det er sikkert, at aktivet realiseres. Den egentlige kernekapitalen skal på alle tidspunkter minimum svarer til 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Samlet set skal CET 1 og A-Tier 1 minimum udgøre 6 pct. A-Tier kan både bestå af egenkapital og gæld. Gælden er underlagt en række særlige vilkår, den skal have ubegrænset løbetid, kunne konverteres til aktiekapital og være uopsigelig af modparten. Disse forudsætninger er grunden til, at A-Tier indregnes som en del af egenkapitalen og indgår i solvensopgørelsen (Deloitte, 2013).
Kernekapitalen (Tier 1) og den supplerende kapital (Tier 2) skal samlet set udgøre 8%. Tier 2 kapitalen adskiller sig fra A-Tier 1, da denne kapital ikke har en ubegrænset løbetid, men ved udstedelse skal have en løbetid på over 5 år. Tier 2 kan bestå af kapitalinstrumenter udstedt af banken eller dens koncernforbundne datterselskaber, til modparter der lever op til betingelserne i Basel III.
Tabel 1. Oversigt over kapitalkrav og kapitalbestanddelene i CET 1, A-Tier 1 og Tier 2
Kapital Kapital elementer Minimumskrav
Tier 1
Egentlig kernekapital (CET1): CET1 består af egenkapitalen fratrukket, løbende underskud, udbytte, immaterielle aktiver og visse investeringsaktiver der ikke lever op til CET 1 betingelserne.
Minoritetsinteresser og kapitalinstrumenter indregnes kun når de stammer fra banker. Skatteaktiver hvor realisation er sikkert og common shares udstedt af konsoliderede datterselskaber holdt af tredjeparter der lever op til betingelserne om optagelse i CET1 inkluderes i CET 1 kapitalen.
CET 1 > 4,5%
Hybrid kernekapital (A-Tier 1): A-Tier 1 kan både bestå af egenkapital og gæld, må ikke have en begrænset løbetid, skal kunne nedskrives eller konverteres til aktiekapital. Elemeterne der indgår i A-Tier 1 er instrumenter udstedt af banken der opfylder betingelserne for at indgå i A-Tier 1, overskud ved udstedelse af instrumenter der indgår i A-Tier 1, instrumenter udstedt af konsoliderede datterselskaber holdt af tredjeparter der lever op til betingelserne om optagelse i A-Tier 1, regulatoriske ændringer til elementer der kan indgå i A-Tier 1.
Tier 1 > 6%
Tier 2
Supplerende kapital: Den supplerende kapital skal som minimum have en løbetid på 5 år ved udstedelse. De sidste 5 år før kapitalens forfald nedtrappes kapitalen med 20 pct. årligt. Kapitalen kan bestå af instrumenter udstedt af banken som ikke er inkluderet i Tier 1, overskud ved udstedelse af instrumenter der indgår i Tier 2, instrumenter udstedt af konsoliderede datterselskaber holdt af tredjeparter der lever op til betingelserne om optagelse i Tier 2, Visse låneforpligtelser, regulatoriske ændringer til elementer der kan indgå i Tier 2.
Tier 1 og 2 > 8%
Kilde: Egen illustration med tilskrivning fra Basel III og Deloitte, 2013
Søjle II Solvensbehov
I 2015 vedtog CRD et ekstra kapitalkrav knyttet til solvensbehovet i søjle II, som Finanstilsynet i Danmark har implementerede i FiL. Det oprindelige kapitalkrav på 8 pct. dækker almindelige risici.
Solvensbehovet skal sikre, at banker der er ekstra risiko behæftede tillægges et ekstra kapitalkrav i henhold til søjle II. Finanstilsynet har oprettet en række benchmark indenfor hver risikogruppe til vurdering af, om en bank er mere risikobehæftet. Søjle II solvensbehovet skal mødes med samme fordeling af søjle I kapitalkravene (Finanstilsynet, 2017).
Bufferkrav
Udenfor perioder med stres skal banker have en, kapitalbevarings buffer, som skal sikre at bankerne har tilstrækkelig kapital i perioder med stres. Denne buffer er sat til 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver og skal mødes med CET 1. For at opbygge denne buffer er der krav til, at bankerne årligt skal holde tilbage med udbetaling af overskuddet. Procentdelen af overskuddet der ikke må udbetales afhænger af andelen af Common Tier 1 (Basel III).
Bankerne skal også hensætte til en kontracyklisk kapitalbuffer. Denne buffer skal sikre mod endnu en omfattende krise drevet af systematisk risiko. Finanskrisen i 2008 tydeliggjorde effekten af systematisk risiko. Systematisk risiko er som en ond cirkel, når først en bank går konkurs, påvirker det de andre banker og det medfører en negativ effekt på væksten og beskæftigelsen. Nationale myndigheder skal derfor løbende estimere den systematiske risiko i det enkelte land, og derudfra vurdere hvilket niveau den kontracykliske buffer skal ligge på. Komitéen stiller krav til et niveau på mellem 0-2,5 pct. af de risikovægtede aktiver, og bufferen skal ligeledes mødes med CET 1 kapitalen. Internationale banker skal anvende gennemsnittet for de lande de driver forretning i.
Ligesom for kapitalbevaringsbufferen, så skal virksomheder årligt tilbageholde en vis procentsats af resultatet afhængig af størrelsen af Tier 1, for at opbygge deres kontracykliske kapitalbuffer (Basel III). I december 2017 besluttede Det Systematiske Risikoråd, at den kontracykliske buffer sættes til 0,5 pct. fra 1 kvartal i 2018 (Erhvervsministeriet, december 2017).
Komitéen introducerer ydermere en global systematisk risikobuffer, som er gældende for store globale vigtige banker. G20 har fastsat en række principper der afgør om en bank skal tillægges en global systematisk buffer, basseret på bankens størrelse og aktiviteter internationalt. The Financial Stability Board1 (FSB) udgiver årligt en liste med de globale systematiske vigtige banker (G-SIBs).
30 globale banker er udnævnt som G-SIBs, og bliver pålagt en ekstra buffer på mellem 1 pct. til 3,5 pct. der skal mødes med CET 1. Der er ingen Danske banker i blandt G-SIBs (Basel III).
1 The Financial Stability Board er et internationalt organ der holder tilsyn og kommer med anbefalinger til den globale finansielle sektor. FSB har til formål, at sikre finansiel stabilitet (FSB)
Derudover åbner komitéen op for, at der kan introduceres en national systematisk risikobuffer, som hver enkelte medlemsland kan vælge, at tillægge en eller flere grupper af banker i sektoren.
Bufferens størrelse må maksimalt være 3 pct. og skal bestå af CET 1 kapital. Bufferen har til formål at mindske den langsigtede systematiske risiko og sikre mod fremtidige finansielle kriser. I Danmark er 6 institutioner blevet identificeret som systematisk vigtige institutioner (SIFIer). Bankernes systematiske risiko vurderes ud fra størrelsen af bankernes balance, deres udlån og indlån i Danmark (Deloitte, 2013).
Tabel 2. Oversigt over SIFI-buffere for 2018 fra Erhvervsministeriet
Danske SIFIer SIFI-bufferkrav
Kategori 1
DLR Kredit A/S 1,0%
Sydbank A/S 1,0%
Kategori 2
Jyske Bank 1,5%
Kategori 3
Nordea Bank Danmark A/S 2,0%
Nykredit Realkredit A/S 2,0%
Kategori 4
- 2,5%
Kategori 5
Danske Bank 3,0%
Kilde: Erhvervsministeriet (Erhvervsministeriet, 2017)
Af tabel 3 nedenfor er søjle I kapitalkravene, Søjle II solvensbehovet og bufferkravene illustreret.
Tabel 3. Oversigt over kapitalkrav i Basel III (Basel III) National SIFI buffer: 1-3%
Kontracyklisk buffer: 0,5% i DK Kapitalbevaringsbuffer: 2,5%
Søjle 2 solvensbehov: 0-2,5%
Søjle 1 kapitalkrav: 8%
Tier 2: 2%
Tier 1: 1,5%
CET 1 : 4,5%
Kilde: figur lavet af forfatter ud fra information i afsnit 8.2.3 Basel III