Ligesom det v a r en afgjort V inding for de gottorpske Egne, at de i 1773 kom u n d er Kronen, v a r det isæ r for U niversi
tete t i Kiel ligefrem en Fornødenhed, hvis det da skulde bestaa.
Kiels U niversitet v ar i den gottorpske Periode efterhaan den kom m en stæ rk t i Forfald. Det v a r su n k et dybt i Anseelse og Omdøm
me, de stu derendes A ntal v a r yd erst ringe, og dets Professorer uden nogen Betydning. Ja, endog selve U niversitetsbygningen
»truede daglig med a t falde s a m m e n ,--- og m an sa a sig nødsaget til a t søge sin Tilflugt i den hosliggende K loster- eller s a a k a ld te hl. A ands Kirke«.*) U niv ersitetet havde faaet saa- d a n n e »Risse u. Brüche, die n ich t w eiter gestopfet u. ausgebes
sert w erden konnten«. Professorerne læste i deres Boliger, og S tu d en tern e a n saa dette for m ere behageligt, »statt im au d ito rio publico zu zitte rn u. zu frieren.**) Til Bibliotekets Bøger v a r der lejet V ærelser i Byen, thi U niversitetet lignede m ere og m ere en R uinhob, ja Folk (hentede endog om N atten de nedfaldende Sten. I 1765, da U niv ersitetet fejrede sit 100 Aars
*) Prof. H ane: Die zehn jäh rig e G lückseligkeit der Cim brischen M u s e n --- 1773. p. 38.
**) A cta A XVIII Nr. 525, Staatsarch., om U n iversitetsbygnin
gerne. H erfra ogsaa de følgende Oplysninger.
55
II. H ejselbjerg P aulsen.
Jubilæ um , v a r Forholdene saaledes, at ingen F estligheder kande holdes i den A nledning.
Prof, theol. H a n e holdt im id lertid en Tale, hvori han bl.
a. angav G runden til, a t Jubilæ um sfestlighederne bortfaldt. Det hedder heri:*) »U niversitetets K ansler er død, ligeledes Prof.
Kiels U niversitet 1768—1870.
Bygget af Sonnin 1767—68.
Nu »Museum vorgeschtl. A ltertüm er«.
eloquentiae, de an dre Professorer er for gamle, S tudentern e m e
get faa, og Bygningerne sa a forfaldne, a t de truede med a t sty rte samm en.« E ndelig i 1767 overdroges det S o n n i n at bygge et nyt U niversitet ved Slottet, i den saak ald te K attenstrasse. I sam m e A ar blev G rundstenen lagt, og Bygningen fuldførtes i det følgende Aar.
Selv om de ydre R am m er nu v a r i Orden, sa a det alligevel sørgeligt ud m. H. t. U niversitetsu n derv isn ingen. I sæ rlig G rad v a r Forholdene i det teologiske F a k u lte t u n d e r al K ritik.
I 1768 da Prof. C hrysander kom til Kiel, v ar Prof. H ane bleven
*) T rykt i Serm ones de tem pore, Kiel 1766.
afskediget p a a G rund af Alder, Prof. Z achariae havde tabt Mælet, og Prof. M ärk v a r uden Tilhørere.
M agesk iftetraktatens Forpligtelse til a t holde U niversitetet i K raft opfattede A. P. B ernstorff n a tu rlig v is som en F orplig
telse til a t rejse det af dets dybe Forfald,*) det er saaledes den danske Regering, som nu fra 1773 af al K raft søger a t h æ v e dette m ildest ta lt h elt forkom ne U niversitet. Og isæ r B ern
storff arbejder ih æ rd ig t for, a t det m aa lykkes, for a t H ertu g døm m erne ku nd e faa et aan d elig t Centrum , et U niversitet med et rig t videnskabeligt Liv.
Lidet anede m an dengang, a t m an h er hægede om nogle Auditorier, i hvilke Vaabnene senere blev sm edet im od Dan
m ark. F ø rst og frem m est søger Bernstorff og G uldberg a t faa U niversitetets Ledelse i gode H æ nder, og den Mand, som v ar udset til denne, ju st p a a det T id sp un k t vanskelige Post, v a r den davæ rende S u p erintendent i Lübeck Jo h an n A ndreas Cram er.
I det følgende A ar g a a r Sagen da ogsaa i Orden (1774), og Cra
m er udnæ vntes til Professor theologiae p rim a riu s og P ro k a n sle r I Kiel. B ernstorff h a r sik k e rt overvejet dette betydnings
fulde S k rid t noget, og a t Valget fald t paa. Cram er, viste sig i høj Grad at væ re til Gavn for alle P a rte r, th i h an v ar en Mand, som fuldt ud udfyldte den Plads, p aa hvilken han blev sat. I H ovedstaden næ vntes h an s Navn m ed sto r Æ rbødighed, og han var an set og k en d t i alle førende Kredse, hvilket jo ogsaa v a r n atu rlig t, da h a n h avde levet sa a m ange A ar i H ovedstaden.
»Notre bon et digne Cramer«, kaldes han altid af Bernstorff.**) Det bliver sæ rlig C ram er og Bernstorff, hvem Æ ren tilkom mer for a t have reo rg an iseret det forsøm te K ieler-U niversitet.
Sæ rlig stor Vægt lægger de p a a a t faa en Række unge betyde
lige Mænd k n y tte t til U niversitetet, »Mænd m ed solide K und
skaber og en jæ vn fattelig V eltalenhed og frem for a lt m ed g ru n d fæ stet M oralitet«, hvorim od Bernstorff afsk y er »les esprits satyriq ues passionés et les professeurs à bon mot«.***) Det tred ie
*)Aage F riis, A. P. B ernstorff og O. Hoegh-Guldberg p. 140 ff.
**) Aage Friis, a. S. p. 141.
**) Friis, a. S. p. 145.
57
II H ejselbjerg Paulsen.
Navn, som m ed H æ der er k n y tte t til U niv ersitetet i dets R estau
ration sp erio d e er Ditlev Reventlou til Emkendorf.*)
E fter lang Tids Tøven tog h an endelig i 1775 imod S tillin gen som U n iv ersitetsk u rato r, og h an og C ram er h a r gjort m eget for a t skaffe Professorerne gode V ilkaar i Kiel, for a t bøde p a a de sm a a Forhold der, a t de ikke skulde virke a lt for afsk ræ k kende. Da det nu v a r lykkedes a t k n y tte C ram er til Kiel, og faa ham til a t m odtage den ledende Stilling, blev det ogsaa hans Opgave a t se a t faa Nedgangen i S tu denternes Tal b rag t til Standsning.
O m kring C ram er som M idtpunkt og prim u s in te r pares sam les nu i de følgende A ar en Række dygtige unge Professorer og lærde. N æsten altid, n a a r et Em bede skal besæ ttes eller nyoprettes, ra a d fø re r m an sig med Professorer i T yskland, isæ r m ed den dengang berøm te O rientalist og Teolog M ichaelis i Göttingen, med Filologen og R eligionshistorikeren Heyne og m ed Exegeten Prof. E rnesti. Man beder disse om at udpege Mænd, som k u nde hjæ lpe til a t hæ ve det nye U n iversitets A n
seelse. Dette sidste v a r ogsaa i høj Grad nødvendigt for at faa S tu d en ter til Kiel. I Prof. Geysers K aldsbrev (1777) hedder d et saaledes,**) at han ikke alene skal holde F o relæ sninger --- »sondern auch durch D isputationen u. H erausgebung n ützlich er S chriften den Ruf der Academ ie au sb reiten zu hel
fen«. Af de Professorer, som nu i de følgende A ar k n y ttes til Kiels U niversitet, k an næ vnes: 1775 den frem ragende J u ris t T rendelenburg, 1777 Teologen S. G. Geyser (paa E rnestis F o ra n ledning) og ligeledes Teologen D. G. Moldenhawer.***) 1776 Filo- soferne M artin E hlers og (1776) J. N. Tetens. 1775 Zoologen J.
C. F abricius. 1780 H istorikeren D. H. Hegewisch.****) Af P ro fessorer udenfor det teologiske F a k u lte t vil vi sæ rlig møde ham og S tatistik eren A. N iem ann som ivrige Tilhæ ngere af
Oplys-*) 1). Reventlou og Sønnen Fritz Revenlow, den senere K u
ra to r i Kiel, se O. B randt, G eistesleben u. P olitik in S—H. um die W ende des 18. Ja h rh u n d e rts. 1925.
**) I P ak k en S. G. Geyser A. XVIII Nr. 557. S taatsarch iv Kiel.
***) Ada Adler: D. G. M oldenhaw er og h a n s H aan d sk riftsam lin g .
****) Vilh. la Cour, F estsk rift til H. P. H anssen p. 14 f. f. (Dahl
m an n s Forgænger).
ning stid ens Idéer og optagne af alt, hvad der er »nyttigt og godt«.
Ligefrem rørende er Cram ers og isæ r R eventlous faderlige Om hu for Professorerne og S tu den terne i Kiel, for d e t U niver
sitet, som — for a t bringe Hviids*) k a ra k te ristisk e Ord om Forholdene — »begynder a t blive til«. Man in d fø rer en fo rstan dig Økonomi og sp a re r enhver unødvendig U dgift for derved a t faa R aad til a t foretage nødvendige F orb ed rin g er og Udvidelser.
Man sørger først og frem m est for det i den gottorpske Tid ganske forsøm te U n i v e r s i t e t s b i b l i o t e k . * * ) Saaledes erhv erv er m an allerede i 1774 en Mængde D ubletter fra 'd e t kgl.
B ibliotek i K øbenhavn, og i det følgende A ar fa a r det sine egne L okaler p aa Slottet. Prof. C hristian i fu n g erer tillige som Bib
lio tek ar og efter denne hø jtfo rtjen te M ands Død i 1793 dannes en Kom m ission bestaaende af Professorerne Geyser, H ensier og Hegewisch, som skal føre T ilsynet, og der oprettes n u et sæ r
ligt Em bede som U nderbibliotekar, S tillingen overdrages Berend Kordes, m en h a n er s a a a t sige h elt alene om Arbejdet, dog h a r han til T ider en S tu d en t til Hjælp. B ibliotekets F orhold er dog stadig yd erst prim itive, det er f. Eks. k u n aab en t nogle faa T im er visse Dage om Ugen, der er ingen V arm e i de Bibliote
ket tildelte Rum, og ingen o rdentlig Læsesal for de studerende.
Vi h a r set hvilken Omhu, T riu m v ira te t lagde for Dagen for a t faa dygtige og brave læ rde M ænd k n y tte t til Kiel. Og den sam m e Om hu viser Reventlou og C ram er for a t holde Professo
rern e i Kiel og bevare dem for U niversitetet. Forholdene her ved et U niversitet, som først er i sin Vorden, m aa tte selvfølgelig føles sm aa i Sam m enligning m ed de øvrige U niversiteter, som ju st n u stod i fuldt Solskin. En By som Kiel, der ikke uden G rund an saas for at være en Afkrog, det fattige U n iv ersitets
bibliotek, hvor Forholdene stad ig lo’d m eget tilbage at ønske***) m. m. skulde heller ikke virke tillokkende for en dygtig Mands
*) Hviid, Udtog af en Dagbog, 1787, p. 9.
**) A kter vedrørende U niversitetsbiblioteket A XVIII Nr. 533.
S taatsarch . Kiel.
***) H ensiers Brev til Schütz, dat. 5. 2. 1796. Liepm ann, a. S. p.
66. ff.
59
II. H ejselbjerg Paulsen.
Förbliven i Kiel. Gang p a a Gang h envender Reventlou og C ram er sig til Tyske Kancelli, til O verprokurøren A. G. C arstens og K ancellideputeret Schütz om a t u d v irk e Gageforhøjelse for denne eller h in Professor, n a a r F ristelsen for a t følge et be
røm t U niversitets K alden er ved at blive for stor. Sæ rlig Prof, theol. Geyser giver A nledning til m ange og bekym rede Breve.
Saaledes sk riv er Reventlou til Schütz allerede i 1779 — k u n to A ar efter Geysers A nsæ ttelse — »Es ist der U niv ersität a u sse r
ordentlich viel d a ra n gelegen den Prof. Geyser in einer L aune zu erhalten, die ihn gegen alle au sw ärtig en V ersuchungen an derselben fesselt«/) Og a tte r i F e b ru ar sk riv er Reventlou til T. K. om Geyser og u d try k k e r i m ange og lange R edegørelser sin store B ekym ring an gaaende Geysers Förbliven i Kiel. »Vi m aa nødvendigvis l æ n k e en M and m ed et sa a frem ragende T alent til U niv ersitetet »und ihn in seiner Lage froh zu m achen«/*) Geyser faa r nu en betydelig Lønforhøjelse og til
delt Titelen K irkeraad. Men allerede igen i Sept, sam m e A ar er m an i Kiel bekym ret for Geyser. » A 11 m aa gøres for at beholde Prof; G . ---h an er den m est fortjenstfuld e af alle i K i e l ---u. derjenige w elcher u n se re r U n iv ersität am m eisten beneidet wird«/**)
Ogsaa indbyrdes S trid ig h ed er og Nid Professorerne im ellem volder C ram er og R eventlou m ange B ryderier. Man m aa Gang paa Gang søge a t berolige de ofte re t ophidsede G em ytter ved venlige P aam in d elser og ofte ydm ygende bønlige Breve. S uk
kende k lag er Grev R eventlou i 1779 i et Brev til Schütz »In keinem Geschlechte ist es wohl schw erer die G em üther zu einem gem einsam en Endzweck zu vereinigen, als u n te r Gelehrten, u.
ich kenne keine Glieder der bürgerlich en Gesellschaft, auf welche E ifersu cht u. B rodneid heftiger w irken, u. auf welche, w enn diese L eidenschaften in Bew egung gesetzt w erden, v e r
n ünftige G ründe w eniger E in d ru c k m achen«. Men det lykkedes C ram er og Reventlou a t holde nogenlunde Ro i de forskellige F a k u lte te r og at tilfred sstille de utilfred ses K rav.
*) Liepmann, von Kieler Professoren, B rie fe --- p. 15. (1916).
**) A. XVIII 557. Staatsarch. Kiel.
***) Reventlou til T. K. 5. Sept, 1782; ibid.
Men, — til et U n iversitet hører jo ogsaa Studenter. Og h eller ikke i den H enseende sa a det lysteligt ud ved U niversite
tets Overgang til D anm ark og ved Cram ers Tiltræ den.
Ogsaa her m aa tte der gøres noget for a t fylde de nye A udi
to rie r m ed »Musensöhne«.
Allerede efter A fslutningen af den første T ra k ta t m ellem K a ta rin a II og den danske Regering viste denne, a t ogsaa dette Problem laa den p a a Hjerte. Ved to F o ro rdn ing er (af 1. Febr.
og 1. M arts) 1768 og et nyt R escript af 21. Sept. 1774 blev det nem lig paabu dt, at alle Studenter, som senere vilde søge An
sæ ttelse i H ertugdøm m erne, skulde studere m in d st to A ar ved U niv ersitetet i Kiel (det saak ald te B i e n n i u m ) .
Senere skulde hele denne O rdning faa skæ bnesvangre Føl
ger for D anm ark. Men i 1768 og 1774, da B ienniet ophøjes til Lov for sam tlige Dele i begge Hertugdøm m er,*) k un de m an um uligt, ud fra de Forhold, som da v ar raadende, forudse Føl
gerne af denne Bestem m else. H er er ingenlunde Tale om nogen F o rty sk n in g stra n g eller Tendens i den Retning, nej, Loven om B ienniet er in te t and et end et Led i de Bestræ belser, der, — som vi i det foregaaende h a r set, — udfolder sig for a t hæve Kieler- U niversitetet.
I P ra k sis betød denne Bestem m else im idlertid, a t fra nu af begynder og fuldend er saa godt som alle sønderjydske og hol
stenske S tu d en ter nu deres S tu d ier i Kiel. Saa længe der raa- dede en stæ rk h elstatslig og ro y alistisk T anke i Kiel, — som til vor Periodes sidste A ar — kun d e B ienniets Følger højst blive en noget sep eratistisk bestem t og indsnæ vrende T ankegang hos A kadem ikerne i H ertugdøm m erne. Men senere, og allerede efter 1815, da den kosm opolitiske A and fejes bort tilligem ed den øvrige R ationalism e, v a r Tiden inde til, a t B ienniet kunde faa helt anderledes vidtræ kken d e Følger.
Nu tvinges alle S tu d en ter ved B ienniets B estem m elser til Kiel. Fik dette stor Betydning i Tiden lige før og u n d e r den
*) O veralt i denne A fhandling u n d tag es de Dele af Slesvig, som ikke hørte til Slesvig Stift, d. v. s. E nklaverne, T ørning Len, Als og Ærø.
61
H. H ejselbjerg P aulsen.
n ation ale Vækkelse, saa blev det ogsaa af afgørende B etyd
ning for R ationalism ens Tid, for de nye T an k er og deres Ud
bredelse i H ertugdøm m erne.
Da Loven om B ienniet h ø rer til de m est betydningsfulde i H ertugdøm m ernes nyere H istorie, vil vi lige se p a a Forholdene før dens Ik ra fttræ d en for a t faa B aggrunden for B ienniets Be
tydning belyst.
Da de gottorpske L andsdele i 1665 fik deres eget U niver
sitet, forpligtede R egeringen p a a G ottorp de gottorpske U nder- sa atters Sønner til a t stud ere i Kiel.*) O m vendt skulde S tu denterne fra de kgl. Dele til K øbenhavn (Forordning af 4. 1. 1696, P a te n t af 1. 4. og In tim atio n af 22. 6. 1743) H aderslev, F len s
borg og B redsted hørte til den kgl. Del, m en k u n m eget faa im m atrik u lered es ved K øbenhavns U niversitet fra disse L and s
dele, og fra den h ertu g elig e Del næppe nogen.**) I det her næ vnte Skrift, gør Dr. Achelis opm æ rksom paa, a t k u n fra E n klav ern e og T ørning Len (Ribe ;; Stift) Als og Æ rø (Fyens Stift) g a a r Vejen fra L atinskolen til København, m edens S tu denterne fra Slesvig Stift fordeltes m ellem København, Rostock, W ittenberg, Jena, H alle og H elm städt. Ja, i K øbenhavn an saas de endog for Ud
læ ndinge og U niversitetet uvedkom m ende. Da U niv ersitetets K onsistorium f. Eks. i 1605 fo rh an d ler om, hv orvidt S tu d en ter fra den kgl, Del af Slesvig kunde faa Del i K om m unitetets G ra
tialer, hedder det »Fundationem esse pro iis, qui su n t n a ti i n r e g n o Daniae«. Da Kiels U niversitet op rettes i 1665 tru e r en stor F a re de sønderjydske S tu den ters i Forvejen sparsom m e Besøg i K øbenhavn. M aaske i Forbindelse herm ed s ta a r det fornuftige Forslag, som den tyskfødte Prof, theol. M asius stillede i 1687, a t a l l e S t u d e n t e r f r a H e r t u g d ø m m e t s k u l d e s t u d e r e i K ø b e n h a v n , h v i s d e v i l d e a n s æ t t e s i S ø n d e r j y l l a n d . Men M asius’ danske K olleger afslog Forslaget, og Slesvigerne betragtedes stadig som U dlæ n
dinge.
*) Se Falck, S. H. P riv a tre c h t III p. 730 f.
**) Se Dr. phil. T. O. A chelis’ in teressan te A fhandling »Schleswig- sche S tudenten auf der K openhagener U niversität«, i A rchiv fü r K ul
turgeschichte XVIII p. 287—308.
Dr. Achelis h a r endvidere undersøgt, hvor S tudentern e fra H aderslev L atinskole h a r stu d eret i T id sru m m et 1665—1700. Af de 64 S tudenter, som denne U ndersøgelse om fatter, studerede 17 k u n i Kiel, 1 k u n i K øbenhavn, 25 i Kiel og K øbenhavn, 14 hverken i K øbenhavn eller Kiel, 19 i K øbenhavn og Tyskland
Im id lertid viste Følgerne af P a te n te t af 1743*) sig sn a rt.
Medens f. Eks. i Tiden 1734—43 i k k e e e n S tudent u d g aaet fra H aderslev Skole h a r stu d e re t i København, stu d e re r de n u i det følgende T ia a r a 11 e i K øbenhavn. Var denne K urs bieven af Varighed, k a n m an roligt sige, a t Følgerne er uoverskuelige.
I 25 A ar varede K øbenhavns U niversitets B etydning for Søn
derjylland, m en nu, ved B estem m elserne angaaende B ienniet, tvinges alle til Kiel, d. v. s. nu fa a r sa a godt som alle sønder- jydske A kadem ikere ty sk Dannelse, og næ sten alle bliver frem m ede for a lt dansk A andsliv, og da den n ationale Skillelinje senere droges, v a r A kadem ikernes S ta n d p u n k t i sa a Hen
seende p aa F o rh a an d givet. Ligesom 1743 b rag te en fornuftig og tiltræ n g t K u rsæ ndring og derved kastede nye P e rsp e k tiv e r lan g t ud i F rem tiden, saaledes æ ndres a lt nu, — ved B ienniets Indførelse, i m odsat R etning. H er er vi ved een af de G rund
sten p aa hvilke senere den slesvig-holstenske Bevægelse taar- nede sig op.
Med Rette kunde C h ristian-A lbrechts-U niversitetet nu kalde sig »L andesuniversität« — th i fra alle Egne af H ertu g
døm m erne stæ vnede S tud en tern e n u mod Kiel.
Nu v a r M ag eskiftetraktaten s F orpligtelse m. H. t. K ieler U n iv ersitetet i høj G rad opfyldt, og — k a n vi tilføje — m ed en b eu nd ring sv æ rdig E nergi og U dholdenhed.
Det ligger nu n æ r a t spørge: H vad v a r det sa a for en Aand, som kom til a t raa d e i det nye A lm a M ater Kiiloniensis?
— og som n u i de kom m ende A ar u d g a a r h e rfra for a t give en stor Del af begge H ertugdøm m er sit Præ g?
N aar vi h er beskæ ftiger os m ed H ertugdøm m erne i Op
lysningstiden, m a a B esvarelsen af dette Spørgsm aal vel nok anses for a t væ re en af H ovedopgaverne til F orstaaelse af den
*) Se ovenfor.
63
H. H ejselbjerg Paulsen.
Prof, theol. J. Cramer efter J. M. Preislers Stik 1774.
kom m ende U dvikling. Thi et U niversitet, hvor hele den a k a dem iske Ungdom i Livets m est m odtagelige A ar sam les, vil u v ilk a a rlig t sæ tte sit P ræ g p a a disse unge ved den Aand, som h e rsk e r der, og det vil ikke alene præge dem selv for Livet, m en ogsaa m ange af de M ennesker, b lan d t hvilke de senere som E m bedsm æ nd faa r deres Livsgerning. Og h er m aa U nder
søgelsen d a sæ rlig gælde F o r
holdene indenfor det teolo
giske F ak u ltet, dels fordi »Op
lysningens« T an k er h e r først og frem m est h a r til Huse, og - dels fordi det i sæ rlig Grad er P ræ sterne, som i H ertu g døm m erne bæ rer disse T a n k e r ud i Folkets brede Lag.
K i e l s U n i v e r s i t e t b l i v e r i v o r P e r i o d e a f s t o r o g a f g ø r e n d e B e t y d n i n g f o r L a n d e t f r a A l t o n a t i l E g n e n s y d f o r K o l d i n g . Med hele den aandelige S ituation i E uro pa som B aggrund er det kun n a tu rlig t, ja selvføl
geligt, a t det bliver den nye Tids Aand, som bem æ gtiger sig Kieler U n iversitetet og dets K atedre. Med C ram er og de Mænd, han h a r u dset til H jæ l
pere, holder R ationalism en — i første Omgang S u p ra n atu ralis- m en — sit Indtog i Kiel. Men C ram er er en af O plysningstidens m ere m oderate og sym patiske Skikkelser, og han fo rtjen er et godt Minde, som den dygtige og b arn lig from m e M and han var. Som et ægte Barn af sin Tid er h a n ivrig for at tjene a lt og alle, og en M and som h a r m ange Jern i Ilden. Vi h a r i det foregaaende set ham , som en frem ragende O rganisator og A dm inistrator, og det er isæ r som saadan, a t han i Kiel udfolder alle sine Evner.
H er kom h a n ved sin værdige og elegante O ptræden, ved sin store Lærdom og af dæm pede Religiøsitet for Sam tiden til at s ta a som Idealet af en Teolog. Joh an n A ndreas Cramer*) er født 1723 i Jä h sta d t i Erzgebirge, hvor F ad eren v a r Sognepræst.
E fter at have stu d eret i Leipzig virkede h an en kort Tid som P rivatdocent, men kaldedes allerede i 1750 til O verhofpræst i Q uedlinburg, og i 1754 blev han p aa Klopstoks F oran ledn ing af J. H. E. B ernstorff k ald et til tysk H ofpræ st i København. Her virkede C. i 17 Aar og fik stor B etydning som P ræ d ik a n t og som U dgiver af T id sk riftet »Der nordische Aufseher«. Allerede da var han ken d t i vide Kredse for sin O versættelse af Bossuets V erdenshistorie og Chrysostom os’ H om ilier. Ved n æ rt Ven
skab k n y tte t til B ernstorff, J. A. Schlegel, G eliert og Klopstok fæ rdedes han i alle toneangivende Kredse og gjaldt overalt for »en anden Chrysostomos«. Im idlertid blev lians stæ rke Angreb paa Struensee og det frivole Hof m edvirkende til hans Afskedigelse og L andsforvisning i 1771, m en hans uforfæ rdede Optræden skaffede ogsaa Respekt for hans Person. Sam m e Aar blev han S u p erintendent i Lübeck, h v o rfra han kaldedes til Kiel. H ans E vner som O rganisator, og h ans store Betydning for U niversitetet i dets nye Æ ra er ubestridelig. V anskeligt er det derim od a t afgøre, hvor m eget h an h a r betydet som P ro fessor og V idenskabsm and i Kiel. G anske vist paabegyndte han i Kiel en Slags E fterligning af M ichaelis’ »O rientalische Biblio
thek« og de andre G öttinger T idsskrifter, nem lig hans »Bei
träg e zur B eförderung theologischer K entnisse von Kielischen u.
a u sw ä rtig en Gelehrten«, men det fik k u n ringe B etydning i denne skrivelystne Tid, og m an k an ikke helt frigøre sig for den Tanke, a t dets Udgivelse ikke v a r uden Forbindelse med C ram ers Ønske om »at udbrede A kadem iets Anseelse ved Ud
givelse af nyttige Skrifter.«
*) Litt. W. E. C hristiani G edächtnissrede, i Theol. Ann. 1789; Jen sen u. M ichelsen Schl. Holst. Kirchengesch. IV 301 ff. E. E. Koch, Gesch. des K irchenliedes, E rste r H au p tth cil. 1869 VI p. 334—44. R.
Rothe, Gesch. der P red ig t 1881 p. 428 f. f., A. B lühm ke B eiträge zur K enntniss der Lyrik, A. C ram ers (D issertation) G reifsw ald 1910. Real Encyclopaedie f. prot. Theologie u. Kirche. II. 315. B ricka D ansk biogr.
Lex. III.
65