B. Seminarierne
VI. Understøttelse til en Udlænding
I gam le F attig- eller K irkereg n sk aber finder vi m an ge Vidnesbyrd om, a t der ogsaa ofte blev tæ n k t k æ rlig t p aa nødstedte Folk eller In stitu tio n e r uden for vedkom m ende Sogns Grænser. Ja, ofte stræ k k e r G avm ildheden sig ud over L andegræ nsen.1) — Det ser ud til, a t N æ stekæ rligheden i Graa- sten ikke naaede ud over Sognegrænsen. N aar m an her holdt sig til de hjem lige Opgaver, m aa G runden dertil v ist søges i
*) Jfr. Sønderj. M aanedsskr. II. 88 f., VI 91 f.
A fhæ ngigheden af G odsherskabet. Man skred vel nødig til Ud
gifter, der ikk e i Forvejen v ar billigede a f H erskabet. —Dog ogsaa her s la a r det gam le Ord til, at der er ingen Regel uden U ndtagelser. 1713 bliver »en fattig, fordreven lu th e rsk Præ st«
betæ nk t m ed 16 Sk. Men det synes ogsaa a t væ re den eneste U ndtagelse fra Regelen.
127
Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn.
2i-/io.
1905 -
27./6.1921.
AF Pastor
H. F. Petersen-Flensborg.En selvstæ ndig dansk M enighed i Flensborg er der først Tale om i 1851 efter T reaarskrig en . Men lige siden R eform a
tionen v a r H elligaandskirken forbeholdt den danske P ræ diken, som dertil a n satte P ræ ster h o ld t for saadanne, der af sproglige G runde havde T ran g dertil og Gavn deraf. D erfor blev K irkens Navn »den danske Kirke«, et Navn, den h a r beholdt indtil i Dag.
Den frie danske M enighed fik Sognebaandsfrihed for sine M edlem m er og egne Skoler. Men da T yskerne drog ind i Byen i 1864, afskedigede de den 20. A ugust de to danske P ræ ste r og opløste de den 23. November d en danske M enighed.
I O vergangstiden til 1869 v a r der endnu a n s a t en sæ rlig — d a a rlig lønnet — dansk P ræ st til a t præ dike og forrette k irk e lige H an dlinger p a a Dansk. Men de D anske h ø rte iøvrigt til de Sogne, i hvilke de boede, og deres kirkelige H andlinger skulde indføres i de tyske K irkebøger ligesom før 1851.
I 1869 bliver A ndenpræ sten ved F ru e K irke sam tidig dansk Præ st, og indtil 1900 er der dansk G udstjeneste hv er Søndag.
Men den 18. Juli 1900 træ ffer K onsistoriet den Bestem m else, at G udstjenesterne skal indsk ræ n k es til hver 2den Søndag og dansk K onfirm ation bortfalde.1) En V inter igennem p ræ dik er den danske P ræ st, C arsten Petersen, dog hele to Steder paa Dansk, a ltsa a en Gang hver Søndag, nem lig skiftevis i H ellig
aa n d sk irk en og B ethlehem skapellet i Byens nordlige U dkant.
Vel havde D anskerne siden 1864 Gang p a a Gang in d sen d t P ro te ster og A ndragender til Værn om det danske K irkeliv i Flensborg, m en først i 1905 ko m m er Stødet til Sam ling gennem
»Kirkeligt S am fund for Flensborg og Omegn«, som siden hen skulde sæ tte F ru g t i den danske M enighed, vi h a r i Dag.
1) R egulativet for de danske P ræ ste r er a ftry k t i m in Bog »Danske i Sydslesvig« (1933) S. 89—90.
Midt i Oktober M aaned 1905 indeholdt Byens Blade to ens
lydende A nnoncer — paa D ansk og Tysk ved Siden af h in a n den — af følgende Indhold:
Kirkeligt Samfund.
P a a given F o ran led n in g tilla d e r sig undertegnede a t opfor
dre M edborgere, Mænd og K vinder, der er V enner af den d a n ske G udstjeneste, til a t overvæ re et M ø d e f o r a t d a n n e e t S a m f u n d m e d d e t F o r m a a l a t s t ø t t e A f h o l d e l s e a f d a n s k G u d s t j e n e s t e i F l e n s b o r g . Mødet afholdes Lørdagen, den 21. Oktober, i Y nglingeforeningens F o rsam lin g s
hus, Nørre Gravene 70, Kl. 8% præ cist.
Flensborg, den 14. Oktober 1905.
A. R. Golding. Ludolph Jessen. J. C. Paulsen.
L. Poulsen. P. Thomsen.
Om A nledningen til dette S k rid t oplyser et u try k t P riv a t
b rev 1) fra den davæ rende Præ st, P asto r C h r i s t i a n N i e l s e n , født 1870 i Rinkenæ s og a n sa t ved H elligaandsk irk en siden Juli 1903, til R edhktør Jessen ved »Flensborg Avis«:
Flensborg, den 28. Septem ber 1905.
H øitæ rede H err R edactor Jessen!
Jeg m indes gjerne Deres im ødekom m ende D eltagelse i det A nliggende, h vilket jeg forleden forelagde for Dem: P ræ dikesto- lens. Salg. Jeg troer dog, det er gavnligt, a t jeg sk riv er til Dem, h v ad jeg veed og tæ n k er om denne Sag, og jeg tør vist bede Dem om Deres M edhjælp og Raad.
Jeg sagde sidst, a t Stolen v ar solgt for 500 M ark, og a t saa K losterets F o rv altn ig skulde sæ tte en ny. Saaledes m aa Sagen ogsaa være bleven drøftet, m en den forholder sig dog nu sa a ledes, a t der vel allerede er b etalt 500 M ark, m en at St. Jørgen Sogn endvidere forpligter sig til at oprette en ny Stol. M enig
heden ag te r a t betale 800 M ark for sam m e.
Salget g aaer vel lig esaafu ld t ud fra den yngre Hr. Selck som fra P asto r Lensch, th i K losteret erklæ rede ik k e a t have Penge til R aadighed for a t faae K irken m alet. Salget foregik n u des
væ rre saaledes, a t ikke engang P rovsten vidste noget derom, lan g t m indre jeg, saa a t det var u m u lig t at forebygge Salget.
C on trah en tern e kunde jo ogsaa for det første afvise enhver frem m ed Indblanding. Jeg h a r lidt u n d er denne Sag. Ogsaa P rovsten er imod Salget. Dog tro er jeg, vi m aa her regne med x) Ligesom de benyttede D okum enter i S am fundets Arkiv.
9 129
H. F. Petersen.
en beklagelig K jendsgjerning. K losteret er en ju rid isk P erso n og ra a d e r ogsaa over k irk elig t Bohave. I h v ert Fald er Consi- sto riet for Tiden i Tvivl, om det k an afvæ rge Salget, og det h a r derfor sendt Synodeudvalgets P ro te st eller B etæ nkning tilbage til ny Overvejelse. U nder disse Forhold tro er jeg, a t en P etitio n fra d ansk Side ikke engang vilde støtte Sagen, fordi det d an sk e Ø nske og K rav allerede vurd eres uden en saadan. Jeg h a r a l
drig h a ft stor Tiltro til P etitio n er og k an ogsaa nu a llerm in d st gjøre mig fortrolig m ed en saad an Idé.
K losteret og St. Jørgen er endog rede til a t hæ vde d eres S elvraadighed i denne Sag overfor Consistoriet, hv is d ette skulde næ gte sit Sam tykke.
Ligesaa vilde h v erk en C onsistoriet eller R egjeringen h av e Ret til Indsigelse, hvis K losteret vilde sælge K irken til et p riv a t C onsortium eller et Kirkesogn. K irken skal kun n e faaes fo r 20,000 M ark, og K losteret vil h je rteg jern e sælge.
Nu, jeg m a a ikke opholde Dem for længe m ed dette. Jeg troer, den d an sk talen d e M enighed er tvungen til a t finde sig i Sagen. Jeg ag ter nu a t beram m e en F orsam ling og bede a n sete H errer om a t tage Del i den, dels for at give fornødne M edde
lelser, dels for a t drøfte, om vi ikke ved denne Lejlighed skulde sørge for det nye Alter. V æsentlige Dele af vort A lter holdes k u n sam m en ved F arv en ; jeg troer, a t en R eparation eller k u n stig C onservering er ugjørlig; i a lt F ald er den u forholdsm æ ssig dyr; ogsaa H atten over P ræ d ik esto len og denne selv træ n g e r til Fornyelse. Derim od vilde m an faae et sm u k t nyt A lter, sv a rende til Stolen, for 3C0 Mark. V istnok vilde K irkeforstander- skabet i Byen bidrage dertil, og jeg tu rd e henvende m ig til m an g t et H andelsfirm a.
Overfor de givne Forhold veed jeg ikke, h vad der ellers k a n opnaaes. Vi k an ikke beholde Stolen; k u n et ju rid isk M iddel kunde hjæ lpe os, og det h a r vi ikke; A lteret k an vi h eller ik k e beholde, fordi det s n a rt k an falde h e lt sam m en.
Jeg beder i disse Dage navnkyndige H errer om a t ville for
sam les i Som m ers Hotel p aa Torsdag, den 5. October Kl. 5. Jeg synes, det k an i a lt F ald k un væ re tjenligt.
Dog tillad er jeg mig a t bede Dem om en k o rt Sam tale for
inden, Torsdag Form iddag.
I taknem m elig Æ rbødighed
Nielsen.
Dagen efter beram m ede Sam m enkom st m odtager Red. Jes
sen fra P a sto r Nielsen følgende:
Protocoll over Mødet i Som m ers Hotel i Flensborg den 5.
October 1905 angaaende Præ dikestolens Salg og A lterets F o r
nyelse i Ilellig aan d sk irk en .
Tilstede vare: Hr. Sommer, H err B an k d irek tø r Thom sen, H err S. Schm idt, Hr. Ludolf Jessen, W eederm ann sen. og jun., Hr. R edactor Jessen, Hr. D irektør Nielsen, Hr. L. Poulsen, Hr.
H ansen, N ørregade 66, Hr. Korsholm , Hr. Ca.pt. Røder og Capt.
Miang, P a sto r Lensch, P a sto r Nielsen.
1. F orsam lingen u d ta le r sin Beklagelse over den M eddelelse, der er g jo rt den vedrørende Salget af P ræ d ik esto len i den d a n ske Kirke, m en a n s e r sig ikke for com petent til, for Ø jeblikket n æ rm ere at tage S tilling til Sagen, h vilket den m ener a t burde overlade til et Sam fund, som sk al stiftes til V aretagelsen af den danske G udstjenestes Interesser.
2. E fter a t H err P a sto r Lensch havde h oldt et h isto risk F ore
drag om den danske G udstjeneste i Flensborg og s lu tte t den m ed den B em æ rkning, at V aretagelsen af den danske M enigheds T arv lam m edes ved, a t der savnedes en O rganisation p aa 6 Mand, der kunde forberede S tiftelsen af et sa a d a n t Sam fund.
Til denne Comité valgtes:
Hr. A. E. Colding, Toosbygade; J. C. Paulsen, M oltkegade;
Hr. D irektør P. Thom sen, Ny stad en ; Hr. F a b rik a n t Lud. Jessen, N ørregade; Hr. K jøbm and Severin Schm idt, N ørregade; Hr.
G rosserer L. Poulsen, Angelbogade.
[U ndertegnet af]: H. W. W eederm ann. S. Schmidt. W. G.
Røder. P asto r Nielsen.
[Tilføjet:]
Æ rede H err Redactør! Jeg sender Dem et E xem plar af P rotokollen fra i Dag; jeg h a r rigtig ikke Tid til at skrive fler med det første. P a a G rund af F orsam lingens foreløbige K arak ter k an jeg vel a fstaa fra S k riftsty k k ets Stadfæ stelse. Af sam m e G rund tro e r jeg jo, a t det er tjen lig t n u a t frem skynde Sagen. Jeg er glad for, a t den alm indelige F orsam ling ik k e skal drøfte A nliggendet an gaaende P ræ dikestolen, og jeg er jo nu først in teresseret igjen, n a a r den p a a tæ n k te Comité er valgt og skal begynde sin V irksom hed. Vores forberedende B eslu t
nin g er er efter m it Skjønne for p riv ate og betydningsløse til at m eddeles videre.
Æ rbødigst
Nielsen.
E t n yt Brev, d a te ret 7. Oktober, oplyser om S tillingen til P rovsten :
Æ rede H err Redactør!
E fter m in M ening fører P ro v st Nieses S tilling det m ed sig,, at h an m aa indbydes til den p a a tæ n k te F orsam ling. Jeg tro er rigtignok ikke, a t h a n kom m er. T id sp u n k tet vil da endnu væ re for tidligt, ikke betydeligt nok. Saaledes indbød jeg ham ogsaa sidst. H an burde ogsaa drøfte og godkjende den vordende
For-131
H. F. Petersen.
enigs S tatu tter, inden de vedtages. Jeg troer, det er helt uuiid- gaaeligt for den store V anskeligheds Skyld. Denne b estaar jo deri, at vi skal vinde noget tilbage igjen, og det er jo ikke T ra dition a t give tilbage. R egjeringen vil tale det afgjørende Ord og holde sig til Provsten. Jeg h a r store B etæ nkeligheder overfor vor Sag, fordi jeg tvivler, om R egjeringen, uden F orhaling, giver sin Stadfæ stelse. P a sto r Lensch h a r vi i den H enseende at m isunde noget for. Nu m ener jeg derfor, a t P rovsten i bogsta
velig og nøiagtig F o rstan d m aa spares for enhver, ogsaa den m in d ste O verraskelse. Jeg vil gjerne, hvis Comiteen opfordrer m ig dertil, selv indbyde P rovsten; m en dette gjøres jo aldeles ikke behov. Hr. Severin Schm idt t. Ex. er jo v a n t til a t sam - fæ rdes med Provsten.
P rovst Niese bem yndigede m ig til a t m eddele, at han havde væ ret imod Stolens Salg og forelæ ste ogsaa det vedkom m ende for mig i B eretningen. Men jeg er ligesaa vel og ligesaam eget forvisset om, a t han ogsaa endnu vil frem m e vor Sag, som den n u er. For den store V anskeligheds Skyld skulde der holdes fje rn t alt, hvad der k an væ kke Opsigt, give A nstød eller lige
frem : hvadsom helst der blot kan have Skin af P o litik eller F o r
ulem pelse. I vor B estræ belse at opnaa noget, holder jeg dette S ynspunkt for rigtigt. Endog U d try k k et »V aretagelsen af den danske G udstjenestes Interesser« k an fortolkes som aggressivt.
E r vor In teresse bleven om tvistet fra nogen Side? Mein Lieber!
W ir leben j a im tiefsten F ried en 1)! k u n d e m an faae at høre. Vi h a r tæ n k t p aa det allertam m este: dansk K irkeforening. Det øvrige k an følge i S tatu tern e.
Ledigheden til a t foretage noget, er gunstig, hvis blot Veiret er g u n stig t p aa det store Hav, m en det k an ingen raade over.
Det seer ud til, at P rovsten vil sam le saa m ange som m uligt om kring sig; K irk esk atten s A nliggende, hvis E n k elth ed er De vil vide om, h a r frem k ald t et større Røre og v a k t m ere Opsigt og h a v t flere Følger, end m an først skulde tænke. E ndvidere h a r Provsten i Ønsket om a t forfrem m e F ruesognets Indflydelse og O vervægt for Alvor genoptaget H ellig aan d sk irk en s Kjøb med tilhørende Jorder. I allern æ rm este Tid vil dette store A nlig
gende beskjæ ftige F o rstan d ersk ab et og vistnok forelægges Colle- gierne og derved naae hen til Offentligheden. P rovsten h a r alt- s a a Collegiernes Velvilje sæ rlig t behov, og vi ville ved deres n u væ rende S am m en sæ tn in g nok opnaae tilfred sstillen d e og til
stræ k k elig e G arantier. S aa lan g t og saa læ nge P rovsten g aaer m ed i vor Sag, k a n jeg selvfølgelig ikke staae tilbage.
Jeg v a r i Forveien forvisset om, at De tag er m ine sm aa Pri- vat-M eddelelser for hv ad de ville være, lidt M ateriale til Deres Overveielser.
Æ rbødigst Nielsen.
Kære! Vi lever jo i den dybeste Fred!
Med største Spæ nding im ødesaa m an det -ovenfor næ vnte Stiftelsesm øde den 21. Oktober. Det blev stæ rkere besøgt, end m an havde ventet. Allerede et K v a rte r før den fastsatte Tid v a r den lille Sal, som v a r b estilt til Mødet, fuld af M ennesker, og m an m a a tte flytte F orsam lin gen til den store Sal ovenpaa.
Der v ar m ødt 245 Mænd og Kvinder.
I sin Indlednin gstale gav G rosserer Lorens Poulsen, der senere valgtes til O rdstyrer, M eddelelse om, hvorledes T anken om Sam fundets O prettelse v a r frem kom m en, o-g a t der ved en Sam m enkom st den 5. O ktober af P a sto r Lensch var bleven gi
vet Oplysning om, a t K lostret vilde sælge Præ dikestolen i H el
lig aan d sk irk en til den nye K irke i Jørgensby. P asto r Lensch u d talte ved denne Lejlighked, at den Menighed, som sam les i H elligaandskirken, sav n er et Organ til a t varetage sine Tarv, hvorfor det m aatte anbefales den a t danne et Sam fund. F o r nogle A ar siden, da der v a r en D eputation hos P rovst Niese for a t protestere mod Ind sk ræ n k n in g en af de danske G udstjene
ster, havde Provsten givet et lignende Raad. Ved den om talte Sam m enkom st forleden v a r m an bleven enig om a t følge disse Raad, og det Udvalg, som v ar bleven d an n et i dette Øjemed, havde derfor sam m en k ald t det nuvæ rende Møde.
Som Medlem af U dvalget forelagde B a n k d ire k tø r Thom sen en Resolution angaaende O prettelsen af et »K irkeligt S am fund for Flensborg og Omegn«, som ved a t indskriv es i F o renings
reg istre t ku n de faa R ettigheder som en ju rid isk Person.
D erefter drøftedes og vedtoges de foreslaaede Vedtægter.
§ 1.
S am fundet h a r til F orm aal a t støtte A fholdelse a f dan sk G udstjeneste og k ristelig e Møder sam t udbrede opbyggelig Læs
ning og yde H jælp til træ ngende.
§ 2.
S am fundets N avn er »Kirkeligt Sam fund for Flensborg og Omegn«. Det h a r sit Sæde i Flensborg og skal søges in d fø rt i F oreningsregistret.
§ 3.
Som M edlem m er optages Mænd og K vinder i Flensborg og 133
H. F. Petersen.
Omegn, der ønsker a t frem m e S am fundets Form aal. E r en F a m iliefad er Medlem, k a n tillige h an s H u stru og voksne Børn tage Del i M edlem sm øderne, m en de k an ogsaa sæ rsk ilt lade sig in d skrive som M edlem m er og yde deres selvstæ ndige A arsbidrag.
O ptagelsen af nye M edlem m er foregaar p a a et B styrelses- m øde og vedtages m ed sim pelt F lertal. F riv illig U dtræ delse af M edlem m er k a n k u n foregaa een Gang om A aret, til N ytaar, og m aa anm eldes to Uger i F orvejen til B estyrelsen. Ved Døds
fald g a a r M edlem sstillingen over p a a den vedkom m endes Ho
vedarving, der i h v ert F ald vedbliver at væ re M edlem' in d til n æ ste 31. December. U delukkelse af M edlem m er som Følge af utilbørlig A dfæ rd k an k u n efter B estyrelsens Forslag vedtages p a a et alm in d elig t M edlemsmøde m ed to Tredjedele af de for
sam ledes Stem m er og træ d e r da stra k s i Kraft. Udtraa.dte og udelukkede M edlem m er m ister eth v ert Krav p aa Sam fundet.
§ 4.
M edlem sbidraget fastsæ ttes for et A ar ad Gangen af Med
lem m erne selv efter deres Evne, m en kan ikke væ re u n d e r en R igsm ark om A aret. Det opkræ ves h v e rt H alvaar, i Septem ber og M arts, m ed sit halve Beløb, m en k an ogsaa udredes paa een Gang for hele A aret. F rivillige B idrag m odtages.
§ 5.
B estyrelsen b e staar af otte M ænd og fire Kvinder. Den u d væ lger af sin Midte for et A ar ad Gangen en Form and, en N æ stform and, en S ek retæ r og en R egnskabsfører. De m andlige B estyrelsesm edlem m er vælges p aa et alm in d elig t M edlemsmøde.
D er afg aar to B estyrelsesm edlem m er h v ert Aar, de første Gange ved L odtræ kning, senere efter fire A ars Forløb.
U dtræ der et Medlem af Bestyrelsen, inden de fire A ar er omme, k a n den foreløbig indoptage en Stedfortræ der, in d til et n y t B estyrelsesm edlem k an blive valgt p aa et alm in d elig t Med
lem sm øde. De kvindelige B estyrelsesm edlem m er udvæ lges af den øvrige B estyrelse for fire Aar, dog saaledes, at der afg aar et Medlem h v e rt Aar, de første Gange ved Lodtræ kning.
Til B estyrelsesm øderne kan F orm anden tilkalde P ræ sten ved den danske G udstjeneste sam t ved L ejlighed an d re p a s
sende P ersonligheder for at deltage i R aadslagningen, m edens de dog ikke h a r Stem m eret.
§ 6.
B estyrelsen afgør alle S am fundets m indre A nliggender og v a re ta g e r de løbende F o rretn in g er. A fgørelser tages ved sim pelt F lertal. I Tilfælde af Stem m elighed gør F orm andens Stem m e U dslaget. Sager af større Betydning, sæ rlig ogsaa U d
gifter, der overstiger H alvdelen af M edlem sbidragene for et A ar, vedtages af et alm indeligt M edlemsmøde, der indkaldes m in d st tre Dage i Forvejen, ved K undgørelse i Blade, som
Be-styrelsen udvæ lger. K undgørelsen m aa indeholde D agsordenen for Mødet.
E t M edlemsmøde afholdes h v ert A ar i Oktober M aaned, og dette er S am fundets Hovedmøde, p aa hv ilk et der gives B eretning om V irksom heden, aflæ gges R egnskab og foretages Valg. P ro tokollen p aa G eneralforsam lingen u n d ersk riv es af B estyrelsens F orm and eller et an d et Medlem af B estyrelsen.
F oruden dette A arsm øde afholdes alm indelige M edlem sm ø
der, n a a r der foreligger vigtige Sager til Drøftelse, og B estyrel
sen skø n n er det nødvendigt eller tredive M edlem m er m ed Navns U n d ersk rift an d ra g e r herom hos B estyrelsen.
§
7-S am fundet k a n erhverve rørlig og u rø rlig Ejendom . I Til
fæ lde af, a t S am fundet opløses, v aretages Form ue og Ejendom af følgende tre H errer, G rosserer J. G. P aulsen, B an k d irek tø r P. T hom sen og G rosserer L. Poulsen, der dog k un k an raad e derover i O verensstem m else m ed S am fundets F orm aal. F ra træ d er een af disse Mænd, enten ved Dødsfald eller p aa anden Maade, k a n de to an d re tilk ald e en E fterfølger, der dog p aa næ ste M edlem sm øde ved Valg m aa stadfæ stes eller afløses af en anden.
§ 8.
S am fundet er stiftet den 21. Oktober 1905, og dets V edtæg
ter træ d e r stra k s i K raft.
Et m eget livligt O rdskifte u d sp a n d t sig om Spørgsm aalet, hv orv id t P ræ sten ved den danske G udstjeneste skulde være selvskrevet Medlem af Bestyrelsen. I U d k astet til § 5 v a r fore- slaaet, at P ræ sten skulde ku nn e tilk ald es til B estyrelsens F o r
handlinger. En T aler m eddelte, a t P rovst Niese vilde sæ tte P ris paa, a t P ræ sten blev stem m eberettiget Medlem af B esty
relsen. Dette v ar der ingen Stem ning for p a a Mødet. Flere T alere gjorde gældende, at m edens Bestyrelsen uden Tvivl gerne vilde tilkald e den nu væ rende P ræ st til vigtige F o rh a n d linger, saa skulde m an ikke in d g aa nogen Forpligtelse for F rem tiden , da den danske M enighed ikke havde Indflydelse paa, hvem M yndighederne in d sa tte til H jæ lpepræ st i Vor F rue Sogn og P ræ d ik a n t i dansk Kirke.
Ved V alget af de 8 Mænd til B estyrelsen valgtes Colding, Lud. Jessen, J. C. P aulsen, L. Poulsen, P. Thom sen, P a s to r Nielsen, G asvæ rksinspektør H. Madsen og R entier Chr.
B ræ undle.
135