B. Seminarierne
II. Fattigvæsen
Hvem v ar det saa, der nød godt af F attig k assen s M idler?
Vi vil vel næ rm est tæ nke p a a gam le, fattige eller syge Men
nesker, der er bleven træ ngende. Selv om U nderstøttelser af den A rt forekom m er, er de dog — sæ rlig i den første Tid — forholdsvis sjæ ldne. Nogle Eksempler, skal nævnes. 1709 bli
ver »en gam m el, syg og m eget m iserabel Kone« betæ nk t m ed
16 Sk., og sam m e A ar faa r »en gam m el m iserabel Mand« 24 Sk.
Da den fattige M aren Kochs i A lnor 1713 bræ k k er Benet, f a a r ogsaa hun 24 Sk. Flere Gange er der Tale om B egravelses
hjælp. Saaledes betales, der 1706 1 Rd. 5 Sk. for en L igkiste »til den fattige Mand Jørgen T ræ skom and (Jürgen Treschom an), der er død«. Sam m e A ar faar en M and i Horskobbel »efter højgr. Excell. Ordre« 32 Sk. til sit B arns Begravelse. 1707 dør A nna R ytters (Rüters) »i sto r Fattigdom «. Til hendes B egra
velse ydes der 2 Rdlr. — Det m aa tilføjes, a t U nderstøttelser a f den A rt bliver hyppigere efter 1744, da m an h a r opdaget et sto rt Overskud i F attig k assen . Det næ vnte A ar uddeles der saaledes 30 Rd. 32 Sk. til 16 fattige i G raasten og 3 Rd. til fat
tige i Adsbøl Menighed. 1764 fa a r 11 fattige i G raasten 14 Rd.
4 Sk., m ens 12 fattige i Adsbøl m a a nøjes m ed 5 Rd. 36 Sk.
Det m aa indrøm m es, at F attig b lok k en s Bestyrelse — n a v n lig i den første Tid — m ere tæ n kte p aa B ørnene eller den op
voksende Slægt end p aa de ældre; Allerede 1699 anbringes der
»efter Ordre« fra Greven en foræ ldreløs D reng hos en Mand i Horskobbel for en a a rlig Plejeløn af 10 Rd. Drengen forbliver her til 1707, da »han er bleven sa a stor, a t han selv k an for
tjene sit Brød.« F o ru den Plejelønnen b etaler F a ttig k asse n ogsaa jæ vnlig for K læ der og a n d re F ornø d enhed er til Drengen.
P a a sam m e Tid — fra Slutningen af 1699 til Begyndelsen a f 1706 — tag e r F attigblokken sig af to an dre Børn, »salig Jens Herredsfogeds« efterlad te Drenge F red erik og Karl. Man kunde m aaske mene, a t »Herredsfoged« er et T ilnavn, Vedkom m ende h a r erh v erv et sig ved a t tjene hos en Herredsfoged. Det k an dog ikke betvivles, a t Jens h a r væ ret v irkelig H erredsfoged, eftersom vi i R egnskabet ogsaa støder p aa U d try k k et »salig Herredsfogden«. — Det er ik ke u alm in d elig t i det 18. A a rh u n - drede at træ ffe Em bedsm æ nds efterladte b lan d t dem, der fa a r Hjælp fra F attig k assen . Pension v a r endnu uk en d t eller i sin Vorden. O m kring A ar 1700 v a r Stillingen som Herredsfoged heller ikke s a a anset, som den senere blev. E n d n u v a r det som Regel en Bonde, der beklæ dte Em bedet. A ntagelig h a r og
saa Jens v æ ret Bonde. Af Adsbøl Sogns K irk eregnskaber frem -105
M. H. Nielsen.
g a a r det, at h ans fulde N avn v a r Jens Lausen, og at h a n aarlig svarede 8 Sk. af et Kaad, der tilh ø rte Adsbøl Kirke. 1699 over
drages næ vnte K aad til G odsinspektør W eitzm ann. Rim eligvis er Jens Lousen død sam m e A ar. Det er sik k e rt nok over L u n d toft H erred, han h a r væ ret Foged.
De to Drenge v a r i Pleje hos Jo h an Sam uel eller »Johan i Sm edjen«. I en Beskrivelse over det ahlefeldtske Gods, der skulde sælges ved A uktionen p aa Gottorp 1725, siges det, at Sm edjen ligger n æ r ved Slottet. Den e r »8 Fag lang og 3 Fag bred.« P a a det T id sp u n k t er Jo han Sam uel dog ikke længere Smed men K rom and. H an h a r en Jordlod i Fæ ste fra H ersk a
bet, og han bor i et Hus, som han h a r opført sig »for egne Mid
ler«. — E fter ham skal B akken ved Slottet have faaet N avnet K robjerg.1)
N aar Johan Sam uel fattede Godhed for de to Drenge og tog dem i sit Hus, skyldtes det m aaske Slægtskab. Nogen Plejeløn for dem fa a r han ikke fra F attig k assen, derim od ydes der ham ret rigelig t til B ørnenes U d sty r m ed K læ der og an dre Fornødenheder. Jæ vnlig foreligger der specificerede Regninger over Udgifter, som F attig k assen h a r m a a tte t betale. En en
kelt af disse skal her anføres i sin Helhed. Den er fra 1792.
For K læder til sal. Jens H erredsfogeds 2 Drenge:
Rdr.
? Alen g ra a t Tøj (Klæde, Laken), à Alen 35 Sk. 5 7 Alen Baj (Boyen) til U nderfoder à 5%
4 D usin Z inkknapper, à D usin 6 Sk.
G raa T raad til K n ap h u llern e2)
10 S kind til B ukser og Cam isoler, à Stk. 14 Sk.3) 2 10 Alen Linned til Underfoder, à Alen 4 Sk.
4 D usin Z inkknapper, à D usin 4 Sk.4) 2 H atte, à Stk. 19 Sk.
28 Alen L inned til 8 Skjorter, à Alen 5 Sk. 2 4 H alstørklæ der, à Stk. 5% Sk.
2 P a r H andsker, à P a r 4% Sk.
Sk.
5 38%
24 4 44 40 16 38 44 22 9
*) Sønderj. Aarb. I. 40.
2) A lt det foran næ vnte er til F rak k er, Stortrøjer.
3) Det foregaaende A ar nøjedes m an med 9' F areskind. Naa, D rengene voksede n aturligvis. Senere bruges der hv er Gang 10 Skind.
4) B liver 1704 til M essing C am isolknapper, à 3 Sk. Dusinet.
2 K atunshuer, à Stk. 6 Sk. 0 2 Kamme, begge
2 P a r Skospæ nder
2 P a r nye Sko, à P a r 24 Sk. 1
4 P a r Strøm per, à P a r 11 Sk.
Løn til Skræ dderen for 2 Trøjer, 2 Cam isoler og
B ukser 1
E ndvidere for a t udbedre de gam le Klæder 3 P a r Træ sko til hv er for et Aar, à 3% Sk.
4 8
» 44 16 8 21 Sum m a 19 Rdr. 13% Sk.
Hertil m aa lægges 1 Rd. 7 Sk., som Jo han Sam uel havde lagt ud for S m aafornødenheder til Drengene, bl. a. for 2 P a r V anter eller »uldne H ansker«, der kostede 3 Sk. P a rre t. Det hele beløber sig til 20 Rd. 20% Sk. F u ld t saa store er U dgifterne ikke hvert Aar, m en de er dog stad ig ret betydelige, selv om det jæ vnlig bem æ rkes, at m an h older sig til »det højst nødven
dige«. Man kan dog vanskelig frigøre sig for In d try k k e t af, a t m indre k unde have g jort det. F ra M arts 1700 til U dgangen af 1704 anskaffes der saaledes 4 Gange B ukser og Cam isoler af F a a re sk in d .2)
I hvert F ald ser det ud til, at den foræ ldreløse Dreng i Horskobbel — eller h an s P lejefad er — h a r stillet m ere beskedne F o rd rin g er m ed Hensyn til 'Klæder. F a ttig k assen s U dgifter til b an s U dstyr overstiger sjæ lden 2 Rd. om A aret. Til h an s Trøje eller F ra k k e anvendes der ikke Klæde til 35 Sk. pr. Alen m en Vadmel til 7 à 8 Sk. pr. Alen. K napper til Trøjen bliver der ikke Raad til, han m aa k lare sig m ed H æ gter og M aller for 1 Sk. Han m aa nøjes med B ukser af L æ rred til 6 Sk. P arret.
E n enkelt Gang g a a r de dog op i 9 Sk. Skindcam isoler, Kamme, H an dsk er eller N ath u er er der slet ikke Tale om. En Gang be
tæ nkes han med et P a r Sko til 24 Sk.. Den Lykke falder derim od 0 Kaldes and en sted s »Hølier (Hüllen) eller N athuer« (Schlaf
m ützen).
2) Ordet Camisol — p aa F ra n sk Comisole — næ vnes ofte i æ ldre Tid, og det bruges til Betegnelse af ret forskellige K læ dningsstykker.
F o r det m este v a r det vistnok en F ra k k e m ed m ange K napper i.
H er synes det a t være en Trøje af Skind. Mens B ukser af Skind eller Læ der v a r alm indelige, v ar Cam isoler af Skind vistnok ret sjæ ldne i Sønderjylland.
107
M. H. Nielsen.
ret jæ vnlig i de to B rødres Lod. Og ofte m aa Skom ageren re
parere deres Støvler. — M uligt er det n atu rlig v is, at P lejefor
æ ldrene i Horskobbel h a r bødet p aa D rengens U dstyr. H an fik jo h v ert A ar 10 Rdr. i Plejeløn.
En Søster til F red erik og Karl — »Jens H erredsfogeds fat
tige Pige« — bliver 2 Gange b etæ n k t m ed et P a r Sko til 20 Sk.
P a rre t. Ogsaa h u n h a r vel væ ret i Pleje hos en F am ilie i G raa- sten.
De første A ar v a r U dgifterne til Plejeløn ret betydelige.
Senere bliver U dgifter af den A rt sjæ ldnere, selv om de ikke helt forsvinder. 1710 bliver saaledes »to fattige, nøgne foræ ldre
løse Børn« betæ n k t m ed 2 Rd. 1739 betales der »efter Ordre«
12 Rd. for en Pige, der opdrages hos Adam B aadfører i Alnor.
I de senere A ar forekom m er der ogsaa af og til U nderstøttelse til Plejebørn.