Degne og Skoleholdere

Stillingen som Degn og som Skoleholder synes hele Tiden fra 1699 til 1769 at have væ ret forenet. Sam m e Person kaldes sn a rt Degn eller K irketjener, sn a rt Skolem ester eller Skole- tjener.

I R egnskabet for 1699 ser vi, at Skolem esteren ugentlig faar ud b etalt 10 Sk. af F attig k assen. Senere fa a r vi at vide, a t de 10 Sk. betales for h an s Tjeneste i K irken. Lejlighedsvis siges det, a t h a n faa r næ vnte Sum u d b e ta lt »for K linkpungen« eller

»for a t bæ re K linkpungen«. Degnen h a r m ed an dre Ord selv m a a tte t in d sam le sin Løn — eller i h v e rt F ald en Del af denne

— ved G udstjenesten om Søndagen. F o r h ele A aret beløber Lønnen sig til 10 Rd. 40 Sk. eller det sam m e, som han en Tid lang fik for at undervise 10 fattige Børn et Aar.

G odsherskabet sad inde m ed K aldsretten saavel til P ræ ste ­ em bederne som til Degne- og Skoleholderem bederne p a a Godset.

Det e r en ken d t Sag, at det ikke altid v a r sæ rlig velskikkede Mænd, Godsejerne betroede disse Stillinger. Om de g raasten- ske Degnes K valifikationer indenfor det om handlede T idsrum foreligger der ingen Oplysninger. Det om handlede Regnskab giver i h v ert F ald ikke saadanne.

119

M. H. Nielsen.

Den Mand, der o m k rin g A ar 1700 sad inde m ed Degne­

em bedet i G raasten, nævnes slet ik k e i Regnskabet. Men a n ­ den Steds fra ved vi lid t om ham .1) H an b a r N avnet H ans Mor­

tensen. Midt i F irse rn e træ ffer vi ham som Fæ stebonde i S turs- bøl, O ksenvad Sogn, ved Haderslev. E n halv Snes A ar efter, senest 1696, o ptræ der han som Slotsdegn og Skoleholder i G raa­

sten. Det ser vi af nogle Optegnelser, som et af h an s Børn h a r efterlad t sig. H vorlænge h a n beklæ dte Em bedet, ved vi ikke.

D egneparret i G raasten h avde to Børn, en Søn og en D at­

ter, som begge kom til K øbenhavn og h e r spillede en betydelig Rolle i det religiøse Røre p a a C hristian VI.s Tid. De k a ld te sig begge m ed N avnet M artens, der klan g noget m ere fornem t end M ortensen.

Sønnen Conrad F red erik v ar som tyveaarig kom m en til Hovedstaden, hvor han først var S kriver ved den kongelige V inkælder. Senere blev h a n F uldm æ gtig forskellige Steder. Til at b e g y n d e . m ed slutted e h a n sig til P ietisterne, m en siden k n y ttes h a n til B rødrem enigheden, hvis S tifter Grev Z insen­

dorf h an kom i personlig B erøring med. En T idlang v a r h an en af Lederne for B rødrem enigheden i K jøbenhavn, senere bli­

ver h an Diakon ved M oderm enigheden i H e rrn h u t, hvor han

»blev g ra a m ed Æ re«, og hvor h an dør 1765.

Søsteren M arie M artens v ar et P a r A ar yngre. Hun fødtes p a a S tu rsbø lg aard 1685. Af hendes senere G erning fre m g aa r det, a t h u n h a r nydt en god U ndervisning i H jem m et. Med M und og Pen forstod h u n m ed stor Lethed at give sine T a n k e r U dtryk baade p a a Tysk og Dansk. Som ung havde h u n sæ rlig yndet den from m e, tyske Theolog Chr. Skrivers Bøger. Denne M and havde sta a e t baade Spener og F rancke nær, og h an k a n betrag tes som en Forløber for P ietism en. Allerede 1711 hav d e M arie M artens »af K æ rlighed til Gud og sine d ansk e Venner«

oversat hans »Gyldne Bøn-Klenodie« p a a Dansk. Selv om det k u n e r et Udtog a f Skrivers »Sjæleskat«, v a r det dog blevet til en Bog p a a over 1000 Sider.

1) K irkehist. Saml. 5, IV, 366 f., 5, V, 417 f., L. Bobé, Jo h a n n e s E w alds Levned og M eninger, 233 f.

Ogsaa hu n kom tidlig til K jøbenhavn og blev her gift med en norsk P ræ stesøn M athias W ulf, der drev en betydelig F o rretn in g som Bygnings-entreprenør. F am ilien v a r n æ r k n y t­

tet til Pietisterne, og efter M andens tidlige Død blev M arie W ulf en af de ledende S kikkelser indenfor R etningen. Hendes Hus er S am lingssted for de vakte, og m ed M und og Pen værgede hun sig og K redsen overfor de m ange Angreb, der rettedes mod dem. Desuden stod h u n i livlig sk riftlig Forbindelse m ed P ie­

tis te r i Ind- og Udland.

I A aret 1730 blev hendes æ ldste D atter gift m ed P ræ sten ved V aisenhuset, Enevold Ew ald. H an v a r en P ræ stesøn fra.

H øjst i Sønderjylland, h v o r h an havde væ ret m ed til a t bane Vej for Pietism en. I K øbenhavn v a r han en af R etningens bed­

ste T alsm æ nd. — I dette Æ gteskab fødtes 1743 den senere saa kendte Digter Johannes Ew ald. M arie M artens er a ltsa a Bed­

stem oder og Degnefolkene i G raasten Oldeforældre til Ew ald.

Det er sik k ert nok han s Oldemoder M arine H an sdatter, der ved sin Sygdom i 1701 standsede Skolens H jul i hele 4 Uger. — Gen­

nem de to Børns Liv faa r vi ligesom et lille Indblik i Degne­

hjem m et i G raasten, for ogsaa h e r gæ lder vel nok i nogen Grad det gam le Ord, a t Æ blet ikke fald er lang t fra Stam m en.

I Tiden fra 1727 til 1769 forekom m er i Regnskabsbogen N avnene p a a tre Degne. De nævnes alle m ed den franske Titel M onsieur (Mons) — en Titel, som p a a den Tid v a r alm indelig for Folk, der hæ vede sig en Sm ule over den jæ vne Almue. Den første af dem er G abriel Jennerich, der allerede 1721 i K irkebo­

gen nævnes som Degn i G raasten. Rim eligvis h a r h a n afløst H ans M ortensen. Skal vi døm me efter de Fingerpeg, R egnska­

bet giver, h a r h an s økonom iske K aar ikke væ ret sæ rlig lyse. Vi h a r tidligere set, a t der i en Snes A ar e fter 1724 ikke af F a ttig ­ kassen blev b e ta lt Skolepenge for fattige Børn. H eller ikke for P a p ir og Blæk ydedes der m ere nogen U nderstøttelse. K un et P a r Gange støder vi p aa sm aa U dgifter til V edligeholdelse af Skolen eller til Anskaffelse af Bænke. Skorstensfejeren faar frem deles B etaling for a t rense Skorstenene, og G laseren sæ tter nye R uder i. Men det er næ sten ogsaa det hele. F a ttig k asse n s

121

M. H. Nielsen.

sam lede U dgifter i de A ar overstiger som Regel ikke 13 Rd.

Deraf e r de 10 Rd. 40 Sk. Degneløn. Gennem flere A ar h a r Sko­

lem esteren v istn o k væ ret R egnskabsfører for F attigkassen. U n­

der det a a r lige Regnskab over U dgifterne støder vi ofte p a a U d­

try k k e t »med T ak betalt«. Det ser ud som en K vittering for M odtagelsen. U n d ersk rift m an g ler dog.

I Oktober 1734 ny d er Degn Jen nerich en sæ rlig G unstbevis­

ning, idet der e k stra udbetales barn 15 Rd. 9 ^ Sk. i H enhold til

»det d u rch lau tig e n aadigste H erskabs m undtlige Consens«.

Pengene er an v en d t til en ny Kappe. H elt enestaaende er dette T ræ k dog ikke. 1711 b etaler F attig k assen »efter Ordre fra Hr.

Com m erce Raaden« ogsaa for en ny Kappe til Degnen. R egnin­

gen gik den Gang dog k u n op i 12 Rd. 5 ^ Sk. M aaske b a r Hr.

Jen n erich allerede p a a det T id sp u n k t væ ret Degn i G raasten.

N æ rm ere ligger det dog a t tæ nk e paa Hr. H ans M ortensen.

I de sidste A ar af Degn Jennerichs Levetid blev der vistnok g jort lidt for a t forbedre h an s K aar. Vi tæ n k er p aa »Tørvepen- gene« og paa, a t h an n u a tte r faar u d b etalt Skolepenge for U n­

d erv isn in g af fattig e Børn. Ret m eget h a r de næ vnte Forbe­

d rin g e r dog nok ikke hjulpet. 1741 havde h a n la a n t 16 Rd. af K irkekassen i Adsbøl. »K am m erskriver« Sim onsen havde givet Løfte om, at Pengene skulde afkortes i hans Løn. Men 6 Aar senere er der endnu ikke sket nogen A fkortning i de 16 Rd., der nok aldrig blev tilbagebetalt. Ved hans Død h ø rer vi, at h an s Bo er k o n k u rs.1 Af en Slags Kirkebog, der vistnok er ført af Degnen i Adsbøl, frem g aar det, a t h a n 16. Novbr. 1747 blev begravet p aa Adsbøl K irkegaard. Allerede d. 8. Novbr. fa a r h an s Enke af F a ttig k asse n u d b etalt 14 Rd. 15 Sk. — hendes M ands Løn fra 28. M arts næ vnte Aar. D esuden gives der hende

»naadigst« Løfte om »et h a lv t N aadensaar«. Som F orsk u d paa N aad en saaret udbetales d e r hende sam m e Dag 2 Rd.

Ifølge ovennæ vnte Kirkebog bliv er Degnen H ans Schw artz i Adsbøl begravet 29. Maj 1748. Det lad e r til, a t h eller ikk e h ans økonom iske K aar h a r væ ret sæ rlig lyse. B landt de 11 »fattige«, d er den 9. M arts 1747 faa r U n derstøttelse fra F a ttig k asse n i

x) Adsbøl Sogns K irkeregnskabsbog.

G raasten, er ogsaa »den gamle, udlevede, fattige Degn i Adsbøl«.

Det er vel nok Hr. H ans Schw artz, der h e r tæ nkes k æ rlig t paa.1) F ra St. H ans Dag 1748 udbetales der Løn til Gabriel Jenne- ric h s Efterfølger, Hr. C. Jacobsen, der i R egnskabet betegnes som »Degn og Organist«. Ifølge K irkebogen begraves h an 25.

April 1758. Han hav d e ved sin Død en Del af sin Løn tilgode ved F attig kassen , der paa den Tid led u n d e r P engeknaphed. Det lader dog til, a t Enken efterh aan den fik u d b e ta lt ikke blot M an­

dens Tilgodehavende, men ogsaa N aadensaaret. De sidste Penge faar h u n henim od U dgangen af 1760.

Den sidste af de i Regnskabet om talte Degne er Hr. Tüch- sen, der vel nok h a r tiltra a d t Em bedet 1758. Det følgende Aar nævnes han i hvert F ald i K irkebogen som Degn i G raasten.

H vilken »Tunge« b ru g te nu de næ vnte Degne, n a a r de sang i K irken, og n a a r de talte til Børnene inde i Skolen? Et helt fyldestgørende Svar paa det Spørgsm aal lader sig næppe give ud fra de forhaandenvæ rende Kilder. I Egnen nordfor F lens­

borg Fjord spores ret tidlig B rydning m ellem dansk og tysk Tunge indenfor K irkens Mure. Det begynder med tysk Guds­

tjeneste nogle faa Gange om A aret — ved de store Fester, og n a a r G odsherskabet holdt A ltergang. Senere paanøder m an ogsaa den d ansktalen d e Befolkning tysk G udstjeneste. Klager over, at M odersm aalet bliver tilsidesat, bliver der sjæ lden laan t Øre til. — Denne ringe Sans for M odersm aalets B etydning gi­

ver sig et stæ rk t Udslag hos E jern e af G raasten Gods — Ahle- feldtslæ gtens udpræ get danske Sind til Trods. O m kring Aar 1700 sad jo L auenborgeren Mag. P asch som Slotspræ st i G raa­

sten. I de faa Aar, h an v ar her. h a r h an sik k e rt nok k u n præ- diket paa Tysk. F ra Tiden om kring 1706 til 1750 v ar Sam uel Thom sen, en Præ stesøn fra Flensborg, Sognepræ st i Adsbøl og Slotspræ st i G raasten. Ogsaa han h a r vistnok kun h o ld t tysk P ræ diken i G raasten. 1724 k lag er nogle Bønder i Adsbøl .til Kongen over, at de forgæves h a r bedt P ræ sten om a t præ dike

*) A llerede 1702 næ vnes H ans Schw artz som Degn i Adsbøl. H ans F orgæ nger v a r »K arsten Degn«. K irkeregnskabsbogen. Sam m e Steds næ v n es der 1750 en »Degn Schwartz« i Adsbøl — vel en Søn af H ans Schw artz.

123

M. II. Nielsen.

p aa Dansk. Ved deres Bøn h a r de k u n opnaaet, a t h an fra A lteret læ ser T eksterne og K ollekterne p aa Dansk, »ligesom der ogsaa u n d ertid en før og efter P ræ d ik en er sunget Dansk«. Til F o rsv ar for sin F rem fæ rd a n fø re r P ræ sten bl. a., a t Beboerne næ sten k u n hørte Tysk ved H ovtjenesten paa G raasten. Det m aa tte da antages, a t de ogsaa kun d e forstaa hans P ræ diken.

Kongen paalæ gger n u P ræ sten a t betjene sig af det danske Sprog ved S k riftem aal i K irken og i H jem m ene, hvis ikke h an vil u d sæ tte sig for a t blive afskediget. E n d n u 1735 p a a sta a s det, a t der i Adsbøl K irke k u n blev p ræ d ik et p aa Tysk, »som dog de fæ rreste i Sognet forstaar«. H enim od S lutningen af A arh u n d red et er der udelukkende d an sk G udstjeneste i Adsbøl Kirke, og i G raasten K irke præ dikes der p aa D ansk hver tredie Søndag. Hvor lan g t denne O rdning ræ k k er tilbage, ved vi ikke.1)

1725 u d ta le r P a sto r Thom sen, at »det allerede forlæ ngst er blevet anbefalet Degnen (i Adsbøl) at inform ere U ngdom m en i det tyske Sprog, h v ilk et ogsaa er sket«. Det er m uligt, a t en lignende »Anbefaling« er sendt Degnen i G raasten. Ogsaa om Skolesproget h er tie r K ilderne.

Af F a ttig k asse n blev d e r jo anskaffet en Del Bøger til Sko­

len, m en vi fa a r ikke noget a t vide om, p aa h v ilk et Sprog de er skrevne. To Gange, 1711 og 16, betales der 24 Sk. for 6 E k s­

em p larer af v. Støckens K atekism e. Denne Bog — Die v e rn ü n f­

tige lau tere Milch des h eiligen Catechism i — saa Lyset 1672 og var fo rfattet af den senere G en eralsup erintendent Chr. v. Stoc­

ken. Den blev gennem lang Tid en af de m est b ru g te K atekism er i H ertugdøm m erne.2) Ogsaa inden for d an sk talen d e M enigheder blev den alm indelig. Poul Sass, A rchidiakon ved M ariakirken i H aderslev, havde oversat Bogen, fordi de fleste i hans Menig­

hed er »ikkun dansk«. Skal de læse K atekism en i et andet Maal, »saa ere de ikke ulige Papegoien.«3) — Da der for det

J) Allen, Anf. Skr. I 196 f. Sønderj. Aarb. I 29, 1905 S. 91 f. Slesv.

P rovindsialefterr. I 276 f., Schlesw. Holst. Provinzialb. 1792, S. 333.

2) R endtorff, Anf. Skr. 296.

3) T rykt i Slesvig 1693, i Flensborg 1705 og 1748. Den danske Titel er: »Den hellige C atechism i fornufftige rene Melck«.

m este betales 4 Sk. for Stykket, h a r denne v ist væ ret den m est brugte K atekism e i G raasten. Man h a r dog ogsaa forsøgt sig med andre. 1703 købes der til 8 og de to følgende A ar til 10 Sk. Stykket. M aaske der her er Tale om H aderslevprovsten B onaventura Rehefelds Teologia C atechetica eller »Undervis­

n ing udi voris C hristendom i Spørgsm aa] og G iensvar saaledes forfattet, at der gives Svar ud af D. L uth er i lille Catechism o og den C hristen K irckes fornem ste og sedvanlige Lof-Sange«. Den v ar ogsaa oprin delig skreven p a a Tysk.1)

Vi h a r set, at der paa sam m e Tid fandtes flere Bibler ved Skolen i G raasten. Det er m uligt, a t Bogen h a r foreligget p aa begge Sprog. N a a r de to om talte Degnebørn fra G raasten syn­

tes at være lige vel hjem m e i dansk og tysk Tunge, ligger det n æ r at gætte paa, at de i Skolen der hjem m e h a r nydt U ndervis­

n ing i begge Sprog.

In document Slægtsforskernes Bibliotek (Sider 124-130)